Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 388
Offentligt
1462198_0001.png
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 388)
rådsmødereferater
(Offentligt)
Til
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Pressemeddelelse vedr. rådsmøde ENERGI OG INDUSTRI den 4. -5. December 2001
Dette rådsmøde 2394 (14837/01 Presse 452) blev ikke behandlet af Europaudvalget på
grund af Folketingsvalg, men i stedet debateret på partilederniveau i Statsministeriet.
Dansk delegationsleder: Økonomi- og erhvervsminister samt minister for nordisk
samarbejde Bendt BENDTSEN
B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:
ENERGISPØRGSMÅL
KLIMAÆNDRINGER - DE FORENEDE NATIONERS RAMMEKONVENTION; Rådet noterede sig
formandskabets rapport om resultaterne af syvende konference blandt parterne i FN's rammekonvention om
klimaændringer (COP7) til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer
*
ENERGIFORSYNINGSSIKKERHED - GRØNBOG; Kommissionen orienterede Rådet om forløbet af den
igangværende konsultation om Kommissionens grønbog med titlen "På vej mod en europæisk strategi for
energiforsyningssikkerhed"
*
BYGNINGERS ENERGIEFFEKTIVITET; Rådet vedtog fælles holdning vedrørende forslaget til direktiv om
fastsættelse af en ramme, som gør det muligt at reducere energiforbruget i bygninger markant
*
DET INDRE MARKED FOR ELEKTRICITET OG GAS; Rådet havde en orienterende drøftelse om forslagene til
direktiv og forordning om fremskyndelse af åbningen af markedet for elektricitet og gas med henblik på at indføre et
effektivt indre marked
*
KULINDUSTRIEN - STATSSTØTTE; Rådet havde en orienterede drøftelse om dette forslag til forordning, som har til
formål at garantere en vis kulproduktion i Fællesskabet efter den 23. juli 2002, hvor EKSF-traktaten og den nuværende
støtteordning (afgørelse 3632/93/EKSF) udløber
*
BIOBRÆNDSTOFFER I TRANSPORTSEKTOREN; Rådet noterede sig Kommissionens forelæggelse af sin
meddelelse, hvori der foreslås en strategi, som har til formål at erstatte dieselolie og benzin med alternative brændstoffer
i vejtransport i Den Europæiske Union inden 2020
*
ENERGICHARTERET; Rådet noterede sig de fremskridt, der er gjort under de igangværende forhandlinger om
transitprotokollen inden for rammerne af energicharteret
*
INDUSTRISPØRGSMÅL
KONKURRENCEEVNE OG ERHVERVSPOLITIK - KONKLUSIONER; Rådet noterede sig Kommissionens
forelæggelse af en række rapporter og meddelelser om dette spørgsmål - se tekst
*
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462198_0002.png
FINANSIERING AF SMV'ER - KONKLUSIONER; Rådet vedtog nedenstående konklusioner med henblik på at
skabe et gunstigt miljø for etablering og udvikling af innovative virksomheder, navnlig små og mellemstore
virksomheder (SMV) med hensyn til finansiering
*
KONKURRENCEPOLITIK; Rådet drøftede indførelsen af et nyt system for gennemførelse af konkurrencereglerne i
traktatens artikel 81 og 82. Forslaget tager sigte på at decentralisere anvendelsen af Fællesskabets konkurrenceret ved
hjælp af en direkte anvendelig undtagelsesordning
*
STATSSTØTTE; Rådet vedtog følgende konklusioner og noterede sig Kommissionens forelæggelse af dens første
rapport om statsstøtte i Den Europæiske Union
*
JERN OG STÅL; Rådet påhørte Kommissionens forelæggelse af sekstende rapport om overvågning af stålstøttesager
efter EKSF-traktatens artikel 95.
*
SKIBSBYGNING; Rådet havde en indgående drøftelse om forslaget til forordning om en midlertidig defensiv ordning
for skibsbygningsindustrien.Formålet er at dæmme op for illoyal konkurrence fra Korea Kommissionen afslutte den
parallelle tvistbilæggelsesprocedure, som Kommissionen har planer om at indlede mod dette land i WTO
*
BÆREDYGTIG UDVIKLING; Kommissionen gav Rådet en redegørelse for det hidtidige arbejde med opfølgningen af
konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Göteborg for så vidt angår bæredygtig udvikling.
*
BIOTEKNOLOGI; Rådet noterede sig, hvor langt man er nået med arbejdet til opfølgning af Kommissionens
vedtagelse af høringsoplægget med titlen "Mod en strategisk vision for biovidenskab og bioteknologi"
*
VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR - GRØNBOG; Rådet påhørte Kommissionens præsentation af
grønbogen med titlen "Fremme af en europæisk ramme for virksomhedernes sociale ansvar".
*
LUFTFARTSINDUSTRIEN; Kommissionen gav Rådet en redegørelse for de hidtidige drøftelser i Den Rådgivende
Gruppe på højt niveau vedrørende luftfartsindustrien ("STAR 21-initiativet").
*
EVENTUELT
*
ERHVERVSCENTRE - INTERNATIONAL KONFERENCE; Rådet noterede sig oplysningerne fra den belgiske
delegation om den internationale konference om erhvervscentre, der blev afholdt den 14.-15. november 2001 i Bruxelles.
*
FJERDE EURO-MIDDELHAVS-KONFERENCE MELLEM INDUSTRIMINISTRE; Rådet noterede sig
Kommissionens oplysninger om de hidtidige forberedelser af fjerde konference mellem industriministrene, der finder
sted den 9.-10. april 2002 i Malaga
*
FINANSIERING AF SMV - REVISION AF BASEL-AFTALEN; Rådet påhørte den østrigske delegations præsentation
af de mulige følger af den igangværende revision af Basel-aftalen for de kreditfinansierede SMV.
*
7
A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:
Ingen
Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):
Ingen
Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. ENERGI OG INDUSTRI behandlet på andre rådsmøder siden det
foregående ENERGI OG INDUSTRI sministerrådsmøde den X14. Maj 2001:
Ingen
Bruxelles, den 26. Februar 2002
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462198_0003.png
Med venlig hilsen
Morten Knudsen
14837/01 (Presse 452)
(OR. fr)
PRESSEMEDDELELSE
Vedr.:
2394. samling i Rådet
- ENERGI OG INDUSTRI -
den 4.-5. december 2001 i Bruxelles
Formand:
Olivier DELEUZE
Kongeriget Belgiens statssekretær for energi og
bæredygtig udvikling under ministeren for
mobilitet og transport
Serge KUBLA
Kongeriget Belgiens viceministerpræsident og
økonomiminister og minister for SMV, forskning
og nye teknologier (regionen Vallonien)
INDHOLD
DELTAGERE
*
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
ENERGISPØRGSMÅL
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462198_0004.png
KLIMAÆNDRINGER - DE FORENEDE NATIONERS RAMMEKONVENTION
*
ENERGIFORSYNINGSSIKKERHED - GRØNBOG
*
BYGNINGERS ENERGIEFFEKTIVITET
*
DET INDRE MARKED FOR ELEKTRICITET OG GAS
*
KULINDUSTRIEN - STATSSTØTTE
*
BIOBRÆNDSTOFFER I TRANSPORTSEKTOREN
*
ENERGICHARTERET
*
INDUSTRISPØRGSMÅL
KONKURRENCEEVNE OG ERHVERVSPOLITIK - KONKLUSIONER
*
FINANSIERING AF SMV'ER - KONKLUSIONER
*
KONKURRENCEPOLITIK
*
STATSSTØTTE
*
JERN OG STÅL
*
SKIBSBYGNING
*
BÆREDYGTIG UDVIKLING
*
BIOTEKNOLOGI
*
VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR - GRØNBOG
*
LUFTFARTSINDUSTRIEN
*
EVENTUELT
*
ERHVERVSCENTRE - INTERNATIONAL KONFERENCE
*
FJERDE EURO-MIDDELHAVS-KONFERENCE MELLEM INDUSTRIMINISTRE
*
FINANSIERING AF SMV - REVISION AF BASEL-AFTALEN
*
_________________
Yderligere oplysninger: tlf. 02 285 60 83 eller 02 285 74 59.
DELTAGERE
Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:
Belgien:
Olivier DELEUZE
Steve STEVAERT
Serge KUBLA
Statssekretær for energi og bæredygtig udvikling
under ministeren for mobilitet og transport
Viceminister, præsident for den flamske regering
og flamsk minister for mobilitet, offentlige
arbejder og energi
Viceministerpræsident og økonomiminister og
minister for SMV, forskning og nye teknologier
(regionen Vallonien)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462198_0005.png
Charles PICQUÉ
Danmark:
Bendt BENDTSEN
Claus GRUBE
Tyskland:
Werner MÜLLER
Axel GERLACH
Grækenland:
Apostolos-Athanasios TSOCHATZOPOULOS
Spanien:
Ana María BIRULÉS Y BERTRÁN
José FOLGADO BLANCO
Frankrig:
Christian PIERRET
Irland:
Joe JACOB
Økonomiminister og minister for videnskabelig
forskning, med ansvar for storbypolitik
Økonomi- og erhvervsminister samt minister for
nordisk samarbejde
Stedfortrædende fast repræsentant
Forbundsminister for økonomi
Statssekretær, Forbundsministeriet for Økonomi
og Teknologi
Minister for udvikling
Minister for videnskab og teknologi
Statssekretær for økonomi, energi samt små og
mellemstore virksomheder
Statssekretær under økonomi-, finans- og
industriministeren, med ansvar for industri
Viceminister, Ministeriet for Offentlig
Virksomhed, med særligt ansvar for
energispørgsmål
Stedfortrædende fast repræsentant
Erhvervsminister
Økonomiminister og trafikminister
Vicepremierminister og økonomiminister
Statssekretær, Forbundsministeriet for Økonomi
og Arbejde
Økonomiminister
Stedfortrædende fast repræsentant
Statssekretær, Erhvervsministeriet
Viceminister for industri og energi
***
James BRENNAN
Italien:
Antonio MARZANO
Luxembourg:
Henri GRETHEN
Nederlandene:
Annemarie JORRITSMA-LEBBINK
Østrig:
Mares ROSSMANN
Portugal:
Luís BRAGA DA CRUZ
Finland:
Kare HALONEN
Sverige:
Claes ÅNSTRAND
Det Forenede Kongerige:
Brian WILSON
Kommissionen:
Loyola DE PALACIO
Erkki LIIKANEN
Mario MONTI
Margot WALLSTRÖM
Næstformand
Medlem
Medlem
Medlem
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462198_0006.png
ENERGISPØRGSMÅL
KLIMAÆNDRINGER - DE FORENEDE NATIONERS RAMMEKONVENTION
Rådet noterede sig formandskabets rapport om resultaterne af syvende konference blandt parterne i FN's
rammekonvention om klimaændringer (COP7) til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, der
blev afholdt i begyndelsen af november i Marrakesh.
Formandskabet erindrede om, at de resultater, der blev opnået på COP7, markant øger chancerne for, at Kyoto-
protokollen om klimaændringer kan blive ratificeret inden verdenstopmødet om bæredygtig udvikling (Rio+10), som
finder sted i september 2002 i Johannesburg. Med Marrakesh-aftalerne er der taget et vigtigt skridt i den globale
bekæmpelse af klimaændringerne. Det politiske resultat, der blev opnået i juli 2001 i Bonn (COP6a), er sikret fuldt ud og
er blevet indskrevet i juridisk bindende tekster.
Ifølge protokollen, som blev underskrevet i 1997, skal koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren reduceres med
5% i forhold til 1990-niveauet. Protokollen træder i kraft, når den er blevet ratificeret af 55 lande, som repræsenterer
55% af de samlede CO
2
-emissioner. Hvad angår kulstofdræn, som der længe var stor uenighed om, fastslår det
kompromis, der blev accepteret til slut, at kvaliteten af fortegnelserne over kulstofdrænene i første omgang ikke vil være
et kriterium, der berettiger til anvendelse af fleksible mekanismer.
Kommissæren understregede, at:
– de indrømmelser, EU har måttet give, især vedrører den første periode af forpligtelserne og derfor ikke er
permanente;
– nu hvor de nærmere bestemmelser for protokollens anvendelse er på plads, kan Fællesskabet koncentrere
sig om gennemførelsen af de nødvendige foranstaltninger, navnlig i energisektoren;
– det er beklageligt, at USA ikke deltager i Kyoto-protokollen; USA bør nu indfri de forpligtelser, de indgik
som led i De Forenede nationers rammekonvention om klimaændringer. På længere sigt er det helt
nødvendigt, at de to største verdensøkonomier samordner deres indsats mod klimaændringerne.
Hvad angår forslaget om handel med drivhusgasemissioner, som indgår i en pakke med initiativer, som tager sigte på det
europæiske bidrag til bekæmpelse af klimaændringerne, understregede fr. de Palacio,
– at alle har interesse i at råde over en mekanisme, der kan fungere fra 2005, for at begrænse
omkostningerne så tidligt som muligt og høste så mange erfaringer som muligt, inden den internationale
handel med drivhusgasemissioner begynder i 2008 som led i Kyoto-protokollen;
– at indførelsen af en mekanisme for handel med drivhusgasemissioner i EU ikke vil forvride det indre
marked, herunder specielt energimarkederne.
Da dette direktiv er at altafgørende betydning for energisektoren, er det Kommissionens opfattelse, at energiministrenes
specifikke bidrag vil være et aktiv i de kommende drøftelser.
ENERGIFORSYNINGSSIKKERHED - GRØNBOG
Kommissionen orienterede Rådet om forløbet af den igangværende konsultation om Kommissionens grønbog med titlen
"På vej mod en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed". Rådet noterede sig, at Kommissionen har til hensigt at
forelægge en sammenfattende rapport om denne konsultation for Det Europæiske Råd i Barcelona, i givet fald ledsaget
af forslag til supplerende foranstaltninger på kort og mellemlang sigt.
Rådet udvekslede derefter synspunkter om energiforsyningssikkerheden i Den Europæiske Union, som navnlig vedrørte:
– foranstaltninger vedrørende infrastrukturernes fysiske sikkerhed,
– koorderingen af arbejdet i EU-regi og IEA-regi,
– sammenhængen mellem behandlingen af forsyningssikkerheden og andre politikker (beskatning,
investeringer, miljø),
– hensigtsmæssigheden af eventuelle foranstaltninger på fællesskabsplan vedrørende forvaltning og/eller
oprettelse af olie- og/eller gaslagre,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462198_0007.png
– styrkelse af dialogen mellem producent- og forbrugerlandene og EU's interesse i energicharterprocessen.
Denne udveksling af synspunkter gjorde det navnlig muligt at bekræfte Rådets interesse i en styrket dialog med alle
producentlandene, såvel Rusland, OPEC-landene som landene i Latinamerika. I samme forbindelse blev der rejst
spørgsmålet om oprettelse af et sekretariat under det internationale energiforum, der skal lette dialogen.
Der erindres om, at Rådet i forskellige sammensætninger og andre instanser allerede har drøftet den grønbog,
Kommissionen vedtog i november 2000, og at Rådet (energi) vedtog nogle generelle konklusioner om denne på
samlingen i maj 2001.
BYGNINGERS ENERGIEFFEKTIVITET
Med forbehold af den udtalelse, der ventes fra Europa-Parlamentet, nåede Rådet frem til en generel indstilling med
henblik på vedtagelse af en fælles holdning vedrørende forslaget til direktiv om fastsættelse af en ramme, som gør det
muligt at reducere energiforbruget i bygninger markant.
Dette direktiv er den første konkrete foranstaltning til gennemførelse af handlingsplanen for energieffektivitet, som
Kommissionen udarbejdede sidste år. Bygninger repræsenterer 40% af energiforbruget i Den Europæiske Union.
Der er følgende vigtigste elementer i den generelle indstilling:
– fastsættelse af en overordnet ramme for beregning af bygningers energimæssige ydeevne,
– anvendelse af mindstekrav for den energimæssige ydeevne for nye bygninger og for eksisterende
bygninger med et samlet anvendeligt gulvareal på over 1000 m
2
, der skal gennemgå omfattende
renoveringsarbejder. Der gives adgang til undtagelser for visse specifikke bygningskategorier,
– udstedelse af en energiattest ved opførelse, salg og udleje af en bygning, og bestemmelser vedrørende
opslag om den energimæssige ydeevne, herunder om temperaturen og indeklimaet,
– regelmæssigt eftersyn af kedler eller foranstaltninger af tilsvarende virkning og eftersyn af klimaanlæg.
DET INDRE MARKED FOR ELEKTRICITET OG GAS
Rådet havde en orienterende drøftelse om forslagene til direktiv og forordning om fremskyndelse af åbningen af
markedet for elektricitet og gas med henblik på at indføre et effektivt indre marked i disse to sektorer.
Det noterede sig desuden Kommissionens forelæggelse af en benchmarking-rapport om gennemførelsen af de allerede
gældende direktiver på området.
Rådets drøftelse vedrørte mere specifikt forslaget om ændring af direktiv 96/92/EF (elektricitet) og 98/30/EF (gas) og
forslaget til forordning om regler for grænseoverskridende takstfastsættelse og spidsbelastningsforvaltning, på grundlag
af spørgsmål om:
– Offentlige serviceforpligtelser og dermed beslægtede forpligtelser
– Regeludstedelse og regeludstedende myndigheder
– Regler for fastsættelse af priser og tariffer
– Systemoperatørernes uafhængighed
– Adgang for tredjeparter og transit - gasdirektivet
– Grænseoverskridende elektricitetsudveksling
Efter denne udveksling af synspunkter understregede formanden for Rådet, at det er nødvendigt at tage hensyn til særlige
forhold i medlemsstaterne, til subsidiaritetsprincippets betydning ved iværksættelsen af disse direktiver og til behovet for
yderligere afklaring af en række tekniske punkter, men han fandt samtidig, at synspunkterne er ved at nærme sig
hinanden på følgende områder:
– hvad angår de regeludstedende myndigheder ville der kunne anvendes en model, hvorefter
medlemsstaterne frit kan fastsætte passende institutionelle rammer, men hvor direktivet indeholder en
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462198_0008.png
nøjagtig liste over regeludstedelsesopgaver, såsom overvågning ("monotoring"), godkendelse af metoder og
regler og afgørelse af tvister;
– med hensyn til priser og tariffer ville der kunne sikres ligevægt mellem effektivitet og gennemsigtighed
ved på forhånd at fastsætte metoder for pris- og tariffastsættelse;
– hvad angår systemoperatørernes uafhængighed (el-sektoren) og med forbehold af den nærmere
udformning af bestemmelserne forekommer det hensigtsmæssigt at kombinere juridiske krav, der skal
koncentreres om adgangen til ressourcer for at opretholde og udvikle nettene , og
overensstemmelsesforanstaltninger;
– i gassektoren bør løsningen hvad angår netadgang for tredjeparter tage tilstrækkeligt hensyn til de særlige
transitsituationer;
– med hensyn til grænseoverskridende elektricitetsudveksling bør der indføres en midlertidig mekanisme,
medens forordningsforslaget behandles yderligere, da en sådan "pilot"-mekanisme kunne gøre det muligt at
finjustere den permanente mekanisme;
– spørgsmålet om rækkevidden og arten af de offentlige serviceforpligtelser står stadig åbent, men de bør i
hvert fald afspejle miljøbeskyttelseshensynet;
– det bør under alle omstændigheder sikres, at der udvikles gode samkøringslinjer mellem nettene.
Kommissionen vil snart forelægge et forslag om transeuropæiske energinet, og spørgsmålet vil kunne tages
op i den forbindelse.
Formanden sagde afslutningsvis, at Rådet nu skulle kunne komme hurtigt videre med de to forslag, og at det kommende
formandskab allerede på Det Europæiske Råd i Barcelona vil kunne gøre status over fremskridtene.
KULINDUSTRIEN - STATSSTØTTE
Rådet havde en orienterede drøftelse om dette forslag til forordning, som har til formål at garantere en vis kulproduktion
i Fællesskabet efter den 23. juli 2002, hvor EKSF-traktaten og den nuværende støtteordning (afgørelse 3632/93/EKSF)
udløber.
Med disse retningslinjer skulle det kommende formandskab gøre hurtige fremskridt med sagen, så der kan opnås
tilslutning fra Rådet inden den 23. juli 2002.
Udkastet til forordning, som indeholder regler om, at bestræbelserne på at omstrukturere og indskrænke aktiviteten i
kulindustrien fortsætter inden for rammerne af EF-traktaten, tager sigte på at styrke energiforsyningsvirksomheden under
hensyntagen til de sociale og regionale aspekter. Med henblik herpå opstiller den tre støttekategorier i medlemsstaterne,
dvs. støtte til sikring af ressourcerne (dvs. forsyningssikkerhed), støtte til aktivitetsind skrænkning og støtte til dækning
af ekstraordinære omkostninger.
I tråd med den generelle tendens, der går i retning af en reduktion af statsstøtten, vil støtten til sektoren gradvis blive
nedsat. Derfor vil den foreslåede støtteordning have en varighed på i alt otte år og udløbe i 2010 for at sætte
medlemsstaterne i stand til at give deres midler til andre energikilder. Endvidere vil støtten til aktivitetsindskrænkning
ophøre senest ved udgangen af 2007.
Der erindres om, at Tyskland, Spanien, Frankrig og Det Forenede Kongerige for tiden er de eneste kulproducenter i
Fællesskabet.
BIOBRÆNDSTOFFER I TRANSPORTSEKTOREN
Rådet noterede sig Kommissionens forelæggelse af sin meddelelse, hvori der foreslås en strategi, som har til formål at
erstatte dieselolie og benzin med alternative brændstoffer i vejtransport i Den Europæiske Union inden 2020.
Meddelelsen, som blev vedtaget den 7. november 2001, ledsages af to forslag:
• et forslag om fremme af transportsektorens brug af biobrændstoffer,
• et forslag om ændring af direktiv 92/18/EØF vedrørende muligheden for punktafgiftsnedsættelser for visse
mineralolier, der indeholder biobrændstoffer, og for biobrændstoffer.
ENERGICHARTERET
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462198_0009.png
Rådet noterede sig de fremskridt, der er gjort under de igangværende forhandlinger om transitprotokollen inden for
rammerne af energicharteret og arbejdet med andre charterspørgsmål.
Det næste møde i charterkonferencen afholdes den 17. december 2001 i Palais d'Egmont i Bruxelles. Der er i den
forbindelse berammet et særligt møde til markering af tiårsdagen for charterprocessen.
Den rapport, Rådet har fået forelagt, giver et overblik over charterets fire aktivitetssektorer på energiområdet, dvs.
transit, energieffektivitet, investeringer og handel.
INDUSTRISPØRGSMÅL
KONKURRENCEEVNE OG ERHVERVSPOLITIK - KONKLUSIONER
Rådet noterede sig Kommissionens forelæggelse af en række rapporter og meddelelser om dette spørgsmål, dvs.:
•
•
•
•
•
rapport om de europæiske virksomheders konkurrenceevne
rapport om BEST-proceduren
meddelelse om virkningerne af den nye økonomi for de europæiske virksomheder
arbejdsdokument om resultattavlen for erhvervspolitik og kvantitative indikatorer
arbejdsdokument om innovationsresultattavlen.
Rådet havde derefter en bred udveksling af synspunkter om konkurrenceevne og erhvervspolitik og vedtog følgende
konklusioner:
"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
1. SOM ERINDRER OM
konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon og Stockholm vedrørende yderligere foranstaltninger på prioriterede
områder for at gøre EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi,
der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed
det flerårige program til fremme af initiativ og iværksætterånd, navnlig for små og mellemstore virksomheder (SMV'er)
(2001-2005)
det europæiske charter om små virksomheder,
2. ERKENDER, at samlingen i Rådet finder sted på et tidspunkt, hvor EU's økonomiske præstationer ikke
lever op til forventningerne, i modsætning til den optimisme, der prægede perspektiverne i marts 2000, da
Det Europæiske Råd i Lissabon fandt sted
3. ERINDRER OM, at Lissabon-programmet har et mellemlang og lang sigt, som skulle gøre det
uafhængigt af konjunkturcyklusen, samt at det er vigtigt, at der på nuværende tidspunkt fastlægges klare
retningslinjer vedrørende de fremskridt, der gøres med hensyn til gennemførelsen af Lissabon-agendaen for
reformer
4. ERKENDER, at forpligtelserne til at opfylde målsætningerne fra Lissabon må fastslås på ny, og
programmet må gennemføres til tiden, hvilket nu er vigtigere end nogensinde; der er tegn på, at der gøres
fremskridt med denne gennemførelse
5. ERKENDER, at gennemførelsen af Lissabon-programmet er væsentlig for EU-økonomiens resultater
samt for at sikre, at opsvinget efter afmatningen er så holdbart, at den faldende tendens i arbejdsløsheden
kan genoprettes. Disse mål kan ikke nås, uden at der tages initiativ til at forbedre det klima, i hvilket
virksomhederne starter og vokser, og som giver grobund for innovation
6. ERKENDER, at de forskelligartede resultater i medlemsstaterne inden for innovation og iværksætterånd
og navnlig med hensyn til at fjerne administrative hindringer for oprettelse af virksomheder viser, at der er
behov for en fornyet indsats for at udvikle udvekslingen af praksis på disse områder
7. ERKENDER, at produktivitetsvæksten har vist sig tydeligst i de medlemsstater og de industrier, hvor
innovation, fremmet af passende brug af informations- og kommunikationsteknologi (IKT), er mest
fremtrædende. IKT, innovation og kvalifikationer er snævert forbundet og spiller sammen en afgørende rolle
for at fremme produktiviteten
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462198_0010.png
8. GIVER UDTRYK FOR SIN TILFREDSHED med Kommissionens meddelelse om "The impact of the
e-Economy on European enterprises: Economic analysis and enterprise policy implications" og at
Kommissionen i denne sammenhæng agter at intensivere debatten og uddybe samarbejdet med
medlemsstaterne, industrien og arbejdsmarkedets parter
9. NOTERER SIG den europæiske bioteknologis styrke og svagheder i forbindelse med dens bestræbelser
for at blive konkurrencedygtig på verdensplan og ERKENDER, at bioteknologien kan bidrage til Lissabon-
processen, og GIVER derfor UDTRYK FOR SIN TILFREDSHED med, at Kommissionen agter at
forelægge en fuldstændig redegørelse for den bioteknologiske sektor og en politisk strategi med en
handlingsplan
10. GIVER UDTRYK FOR SIN TILFREDSHED med Kommissionens meddelelse om "Opfyldelse af
forpligtelserne og øgning af reformtempoet", Kommissionens rapport om konkurrenceevnen (2001),
resultattavlen for innovation (2001), resultattavlen for virksomhedspolitik (2001) og rapporten om Best-
proceduren. Resultattavlerne og benchmarkingaktionerne og -rapporterne er vigtige instrumenter og selve
grundlaget for udviklingen af god praksis og udbredelsen af oplysninger herom i alle medlemsstaterne.
Instrument erne henleder opmærksomheden på den stadig større forskel i indkomsten pr. indbygger i
slutningen af 90erne, den ringe produktivitetsvækst og den fortsatte kløft mellem EU's innovationsresultater
og resultaterne hos dens vigtigste industrielle konkurrenter
11. ERKENDER, at medmindre disse tendenser vendes, varsler det ilde for EU's levestandard, for skabelsen
af varig beskæftigelse og for styrkelsen af den økonomiske og sociale samhørighed
12. OPFORDRER medlemsstaterne til
- at gå videre med deres initiativer med henblik på at fremme iværksætterånd, f.eks. ved at forbedre
betingelserne for samarbejde mellem uddannelsessystemet og virksomhederne
- at fortsætte deres politik med hensyn til at lette den administrative byrde i forbindelse med oprettelse af
virksomheder og fremme udviklingen mht. andre aktører, der støtter start-ups og virksomhedsvækst
- at deltage aktivt i forberedelsen, udviklingen og anvendelsen af benchmarking og resultattavler og bidrage
til dette arbejde ved at forbedre de statistiske oplysningers kvalitet, rettidighed og tilgængelighed
-systematisk at foretage en nærmere undersøgelse af de mest effektive metoder, man har fundet frem til i
andre dele af Den Europæiske Union, således at de kan udnyttes fuldt ud i overensstemmelse med den lokale
kontekst
- at gøre status over erfaringerne i de medlemsstater, hvis vækst og produktivitetsresultater har været
eksemplariske siden midten af 1990'erne, for at se hvilken lære man kan drage af anvendelsen og
udbredelsen af IKT, og hvilke aktioner der har været medvirkende til at gøre det lettere og hurtigere for
europæiske virksomheder, navnlig SMV'er, at indføre IKT
13. OPFORDRER Kommissionen til
- at fortsætte sin opgørelse over de elementer, der er af afgørende betydning for produktivitetsvæksten i EU
og i medlemsstaterne, samt den rolle erhvervspolitikken og andre politikker spiller i den forbindelse
-hurtigt at forelægge forslag til en strategi for europæisk bioteknologipolitik, hvor der tages hensyn til denne
økonomiske aktivitets potentiale
- hurtigst muligt at forelægge en handlingsplan for en bedre regulering
14. OPFORDRER medlemsstaterne og Kommissionen til
- fortsat at samarbejde om udarbejdelse af kvantitative mål i erhvervspolitikken efter den åbne koordinationsmetode; det
er nødvendigt med hurtige fremskridt på dette område for opfylde Lissabon-målene
- at fortsætte arbejdet med benchmarking, navnlig hvad angår SMV'er, og til fortsat at fremlægge de relevante
resultattavler
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462198_0011.png
- at intensivere arbejdet med henblik på at forbedre erhvervsmiljøet og sikre en korrekt opfølgning, gennemførelse og
underretning om fremskridt, navnlig gennem deres bidrag til Best-proceduren og det europæiske charter om små
virksomheder
- at intensivere debatten om e-økonomiens betydning med henblik på en samordnet integrering af e-dimensionen i EU og
de nationale politikker vedrørende europæiske virksomheders konkurrenceevne, idet der tages hensyn til små
virksomheders særlige behov, navnlig hvad angår brug af internettet og uddannelse, og en yderligere udvikling af
indsatsen, således at europæiske virksomheder får størst muligt udbytte af e-økonomien
- at fortsætte arbejdet med henblik på en forbedring af lovgivningens kvalitet og en forenkling af den
lovgivningsmæssige ramme, især ved hjælp af udviklingen af virkningsvurdering
- at udnytte potentialet for udveksling af god praksis og uddannelse i forbindelse med innovation i EU for at forbedre
virksomhedernes generelle præstationer i EU
- at fortsætte deres bestræbelser for at fremme fair konkurrence og et fuldt funktionsdygtigt indre marked."
FINANSIERING AF SMV'ER - KONKLUSIONER
Rådet vedtog følgende konklusioner:
"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
1. SOM ERINDRER OM konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon om at gøre EU til den mest
konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden med henblik på at skabe et gunstigt
miljø for etablering og udvikling af innovative virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder
(SMV),
2. SOM TAGER I BETRAGTNING, at det er vanskeligt for SMV, navnlig små virksomheder og
virksomheder i opstartfasen, at opnå tilstrækkelig finansiering,
3. SOM TAGER HENSYN TIL resultaterne af den konference, der blev afholdt herom i Louvain-la-Neuve
den 24.-25. oktober 2001, med deltagelse af repræsentanter for universitets-, erhvervs-, finans- og
banksektoren samt af industriministrene og Kommissionen,
4. SOM ERKENDER, at der på nedennævnte områder er gjort fremskridt, men samtidig
UNDERSTREGER, at yderligere forbedringer er nødvendige, FASTSLÅR AT:
- den kommende nye Basel-aftale om kapitalkonvergens kan få konsekvenser for SMV's adgang til finansiering, navnlig
for virksomheder i opstartfasen;
- SMV lider klart under manglende mulighed for sikkerhedsstillelse, og dette problem kan løses med forskellige
offentlige, private og gensidige garantiordninger;
- risikovurderingssystemerne bør være mere transparente og bedre tilpasset SMV's behov;
- der forekommer markedssvigt både på det officielle og det uofficielle marked for risikovillig kapital;
- fragmenteringen af børsmarkederne hæmmer SMV-finansiering;
- finansieringsmuligheder og dertil knyttede beskatningsspørgsmål har markante indvirkninger på iværksætterånden i
Den Europæiske Union;
- SMV lider under misforholdet mellem information på kapitaludbuds- og på kapitalefterspørgselssiden;
5. OPFORDRER Kommissionen til:
- at stimulere professionalismen hos de forskellige aktører på finansieringsområdet for aktier ved at pege på eksempler
på god praksis inden for offentlig og privat erhvervsuddannelse;
- at fremme kontakter mellem banker, andre finansielle kapitalindskydere og SMV med henblik på at udarbejde en
europæisk adfærdskodeks mellem banker og SMV, så de får bedre forståelse for hinanden, og at finde frem til bedste
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462198_0012.png
praksis for, hvordan de administrative procedurer i forbindelse med finansiering eller offentlige garantier kan gøres
mindre komplicerede;
regelmæssigt at vurdere SMV's adgang til finansiering;
- at undersøge, hvordan misforholdet mellem information på kapitaludbuds- og på kapitalefterspørgselssiden kan
mindskes, idet der især fokuseres på risikovurderingsmetoder, der er tilgængelige, transparente og tilpasset SMV's
behov;
- at udforske mulighederne for at øge kapitalmarkedernes likviditet;
- at forelægge en første statusrapport i 2003,
6. OPFORDRER Den Europæiske Investeringsbank (EIB) til i højere grad at rette sine globallån mod de
segmenter, hvor markedets mangler er betydelige, og til at sikre sig, at EIB's finansieringsbestræbelser også
får virkninger på SMV-niveau,
7. OPFORDRER Kommissionen og Den Europæiske Investeringsfond (EIF) til:
- at foretage en undersøgelse af risikodelingsordninger mellem den private og den offentlige sektor med særlig henblik
på garantiordninger og de forskellige former for securitisation;
- at overveje at etablere en garantiordning, der gør det lettere at rejse kapital og skaber en betydelig multiplikatoreffekt
for private finansieringskilder (banker, risikovillig kapital,
Business Angels)
og ikke strider mod statsstøtteregler;
- at rette indsatsen vedrørende risikovillig kapital mod de segmenter, hvor markedets mangler er mest markante;
8. OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE til:
- at prioritere initiativer vedrørende adgang til finansiering, som f.eks. tiltag, der fremmer iværksætterånd, god praksis i
den finansielle forvaltning og kvalitetspræget finansiel information vedrørende SMV;
- at fremme kontakter mellem banker, andre kapitalindskydere og SMV for at fremme den gensidige forståelse."
KONKURRENCEPOLITIK
Rådet drøftede de centrale punkter i forslaget til forordning om indførelse af et nye system for gennemførelse af
konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82.
Forslaget tager sigte på at decentralisere anvendelsen af Fællesskabets konkurrenceret ved hjælp af en direkte anvendelig
undtagelsesordning. Ordningen skal afløse det nuværende anmeldelsessystem, idet den bekræfter princippet om, at
aftaler automatisk er retsgyldige, når de ikke strider imod konkurrencereglerne.
Efter drøftelsen pålagde Rådet De Faste Repræsentanters Komité at fortsætte den tekniske gennemgang af sagen, og
formandskabet drog følgende konklusioner:
"Formandskabet
- glæder sig over de nye fremskridt, der er gjort på grundlag af drøftelserne under det franske og det svenske
formandskab, og konstaterer med tilfredshed, at der er ved at være enighed om teksten til nogle af bestemmelserne i
forslaget;
- noterer sig, at delegationerne i stort omfang synes at tilslutte sig målet i artikel 3 i forslaget, for så vidt som det tager
sigte på at garantere virksomhederne lige vilkår i Den Europæiske Union og åbne vejen for, at nettet fungerer optimalt;
- bekræfter imidlertid, at det er nødvendigt at fortsætte arbejdet med artikel 3, navnlig bestemmelsernes følgevirkninger
på de nationale lovgivninger;
- finder, at de overordnede principper for nettets virkemåde skal nedfældes i en fælles erklæring fra Rådet og
Kommissionen, medens de nærmere bestemmelser vil kunne fastsættes i en meddelelse fra Kommissionen, der er
udarbejdet i tæt samarbejde med medlemsstaterne;
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462198_0013.png
- understreger princippernes betydning for nettets virkemåde som beskrevet i formandskabets rapport: nettet skal være
vektor for en mere effektiv anvendelse af Fællesskabets konkurrenceregler, hvor de forskellige myndigheder
samarbejder i en ånd af gensidig respekt og solidaritet. Kommissionen vil fortsat have et særligt ansvar for udvikling af
konkurrencepolitikken og for at den anvendes konsekvent i hele Fællesskabet;
- bekræfter på ny, at det er nødvendigt at arbejdet aktivt videre på forslaget, for at det kan vedtages næste år og den nye
ordning gennemføres, før de første kandidatlande tiltræder Den Europæiske Union."
STATSSTØTTE
Rådet vedtog følgende konklusioner og noterede sig Kommissionens forelæggelse af dens første rapport om statsstøtte i
Den Europæiske Union (9. rapport vedrørende perioden 1995-1999).
"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
1. SOM HENVISER TIL
- konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon om, at EU skal gøres til den mest konkurrencedygtige og
dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre
job og større social samhørighed
-konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Stockholm for så vidt angår navnlig medlemsstaternes forpligtelse til at
fortsætte deres bestræbelser på at nedbringe det almindelige statsstøtteniveau udtrykt i procent af bruttonationalproduktet
(BNP) senest i 2003 og nødvendigheden af i stedet at kanalisere støtten i retning af horisontale mål af fælles interesse,
herunder samhørighedsmål
- Rådets konklusioner af 26. november 2001 om forsyningspligtydelser
2. SOM TAGER UDGANGSPUNKT I de drøftelser, der fandt sted på industriministrenes uformelle
konference med deltagelse af Kommissionen, som blev afholdt den 26. oktober 2001 i Genval, hvor man
bestræbte sig på at realisere forpligtelserne fra Stockholm
3. ERKENDER nødvendigheden af at fremskynde omlægningen af statsstøttepolitikken for at yde mindre
men bedre støtte til gennemførelse af målsætningerne fra Stockholm og Lissabon, også med henblik på
udvidelsen
4. BEKRÆFTER PÅ NY nødvendigheden af at fortsætte bestræbelserne på at nedbringe støtten, navnlig den mest
konkurrenceforvridende støtte
5. ERKENDER, at Fællesskabets statsstøttepolitik fortsat bør hænge sammen med målsætningerne om
økonomisk og social samhørighed
6. ERKENDER nødvendigheden af at målrette statsstøtten mod klart definerede markedsfejl
7. BEKRÆFTER PÅ NY nødvendigheden af større gennemskuelighed
8. UNDERSTREGER i den forbindelse relevansen og nytten af det statsstøtteregister og den resultattavle
for statsstøtte, som Kommissionen har udarbejdet
9. OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL:
- at fortsætte deres bestræbelser på at nedbringe støtteniveauet udtrykt i procent af BNP
- først og fremmest at reducere den støtte, der har de største forvridende virkninger, for efterhånden at afskaffe den
- at omkanalisere støtten i retning af horisontale mål, herunder samhørighed og, hvor det er relevant, små og mellemstore
virksomheder (SMV'er)
- at gøre endnu større brug af forudgående og efterfølgende vurderinger af støtteordningerne for at afbalancere dem på en
mere effektiv måde; sådanne vurderinger bør koncentreres om støtteordningernes kvalitet, deres virkninger for
konkurrencen og deres gennemslagskraft
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462198_0014.png
- at forbedre gennemsigtigheden og kvaliteten af indberetningen til Kommissionen, navnlig ved nationale kontrol- og
opfølgningsprocedurer og, hvor det er muligt, ved forelæggelse af relevante statistikker
10. OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL:
- sammen med medlemsstaterne at udvikle statistiske værktøjer, der gør det muligt at sikre en opfølgning af disse
konklusioner, og til at udvikle effektivitets- og efficiensindikatorer; disse indikatorer bør derefter, hvor dette er
hensigtsmæssigt, supplere resultattavlen
- i højere grad at vurdere støttens indvirkning på konkurrencen på grundlag af økonomiske kriterier
- at tilskynde til erfaringsudvekslinger og samordnede evalueringer, så der kan foretages en benchmarking af, hvor
effektive instrumenterne er på EU-plan
- at fortsætte sine bestræbelser på at forenkle EU-reglerne for statsstøtte, at modernisere dem og at gøre dem klarere, så
de bliver mere effektive, navnlig hvad angår de forskellige processers varighed
- at forelægge en første evaluering af fremskridtene i 2002."
JERN OG STÅL
Rådet påhørte Kommissionens forelæggelse af sekstende rapport om overvågning af stålstøttesager efter EKSF-
traktatens artikel 95.
For så vidt angår EKSF-traktatens udløb anmodede Rådet efter en drøftelse om, hvor langt man er nået med denne sag,
De Faste Repræsentanters Komité om at fortsætte arbejdet og aflægge beretning på næste samling.
SKIBSBYGNING
Rådet havde en indgående drøftelse om forslaget til forordning om en midlertidig defensiv ordning for
skibsbygningsindustrien.
Formålet med forslaget er at dæmme op for illoyal konkurrence fra Korea i det tidsrum, der er nødvendigt for at afslutte
den parallelle tvistbilæggelsesprocedure, som Kommissionen har planer om at indlede mod dette land i WTO. Den
foreslåede mekanisme begrænser til de markedssegmenter, hvor den pågældende praksis beviseligt har været til direkte
skade for EU's industri.
Efter drøftelsen konstaterede Rådet, at det ikke kunne opnå kvalificeret flertal til Kommissionens forslag på dette
stadium, og besluttede at vende tilbage til sagen på en kommende samling.
BÆREDYGTIG UDVIKLING
Kommissionen gav Rådet en redegørelse for det hidtidige arbejde med opfølgningen af konklusionerne fra Det
Europæiske Råd i Göteborg for så vidt angår bæredygtig udvikling.
Kommissionens redegørelse vedrørte mere specifikt:
- strategien for en ny kemikaliepolitik
- handel med emissionsrettigheder
- miljøansvar.
BIOTEKNOLOGI
Rådet noterede sig, hvor langt man er nået med arbejdet til opfølgning af Kommissionens vedtagelse af høringsoplægget
med titlen "Mod en strategisk vision for biovidenskab og bioteknologi".
Der erindres om, at Det Europæiske Råd i Stockholm anmodede om, at det undersøges, hvilke foranstaltninger der er
nødvendige for at udnytte potentialet i bioteknologien fuldt ud og styrke den europæiske konkurrenceevne.
Kommissionens meddelelse tager sigte på at imødekomme denne ventetid ved at foreslå en strategi, der omfatter
konkurrencedygtighed, innovation, forskning, regulering, den internationale dimension, inddragelse af befolkningen og
etiske imp likationer.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462198_0015.png
VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR - GRØNBOG
Rådet påhørte Kommissionens præsentation af grønbogen med titlen "Fremme af en europæisk ramme for
virksomhedernes sociale ansvar".
Dette dokument indeholder en undersøgelse af, hvordan EU kan fremme virksomhedernes sociale ansvar både i EU og
på nationalt plan, samt hvordan man får mest udbytte af de eksisterende erfaringer, fremmer udvikling af nyskabende
metoder og gør evaluering og validering af de forskellige initiativer i Europa mere pålidelige. Det foreslår en strategi
baseret på mere forpligtende partnerskaber, hvor alle aktører spiller en aktiv rolle.
LUFTFARTSINDUSTRIEN
Kommissionen gav Rådet en redegørelse for de hidtidige drøftelser i Den Rådgivende Gruppe på højt niveau vedrørende
luftfartsindustrien ("STAR 21-initiativet").
Denne gruppe, som holdt sit første møde den 6. juli 2001, skal først og fremmest analysere:
- den generelle økonomiske situation og den politiske og forskriftsmæssige ramme for den europæiske luftfartsindustri i
en overordnet sammenhæng
- den europæiske luftfartsindustris rolle i forbindelse med opfyldelse af Unionens nuværende og kommende strategiske
behov inden for områderne mobilitet, sikkerhed og forsvar, teknologi og anvendelse af luftrummet.
EVENTUELT
•
ERHVERVSCENTRE - INTERNATIONAL KONFERENCE
Rådet noterede sig oplysningerne fra den belgiske delegation om den internationale konference om erhvervscentre, der
blev afholdt den 14.-15. november 2001 i Bruxelles.
•
FJERDE EURO-MIDDELHAVS-KONFERENCE MELLEM INDUSTRIMINISTRE
Rådet noterede sig Kommissionens oplysninger om de hidtidige forberedelser af fjerde konference mellem
industriministrene, der finder sted den 9.-10. april 2002 i Malaga (Spanien).
•
FINANSIERING AF SMV - REVISION AF BASEL-AFTALEN
Rådet påhørte den østrigske delegations præsentation af de mulige følger af den igangværende revision af Basel-aftalen
for de kreditfinansierede SMV.
________________________