PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 389
Offentligt

Europaudvalget (2. samling)

(Alm. del - bilag 389)

rådsmødereferater

(Offentligt)

_____________________________________________

MPU, Alm. del - bilag 340 (Løbenr. 6512)

Til

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Pressemeddelelse vedr. rådsmøde MILJØ den 12. December 2001

Dette rådsmøde 2399 (15060/01 (Presse 459) blev behandlet af Europaudvalget på

mødet den 7. December 2001. Dansk delegationsleder: Miljøminister Hans Christian

SCHMIDT

B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:

OFFENTLIG DELTAGELSE I UDARBEJDELSE AF PLANER OG PROGRAMMER PÅ MILJØOMRÅDET; Rådet

vedtog en fælles hodning og kom således et skridt nærmere ratifikationen af Århus-konventionen fra 1998 om adgang til

oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet

KLIMAÆNDRINGER;

OPFØLGNING AF 7. PARTSKONFERENCE I MARRAKESH OG RATIFIKATION AF KYOTO-PROTOKOLLEN;

Rådet udtrykte tilfredshed med det positive resultat af 7. partskonference under De Forenede Nationers

rammekonvention om klimaændringer, således at vejen nu er banet for, at Kyoto-protokollen fra 1997 kan blive

ratificeret og træde i kraft

DET EUROPÆISKE KLIMAÆNDRINGSPROGRAM - Konklusioner; Rådet vedtog følgende konklusioner om

iværksættelse af det europæiske klimaændringsprograms første fase og den videre udvikling af fælles og samordnede

politikker og foranstaltninger til bekæmpelse af klimaændringer

ORDNING FOR HANDEL MED KVOTER FOR DRIVHUSGASEMISSIONER I FÆLLESSKABET; Rådet havde en

politisk debat om, hvordan man skal tilrettelægge specielt ordningens indledende fase (2005-2007) forud for Kyoto-

protokollens ikrafttræden

KVALITETEN AF BENZIN OG DIESELOLIE; Rådet vedtog en fælles holdning med hensyn til direktivforslaget om

kvaliteten af benzin og dieselolie(FO).

STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING (OPFØLGNING AF DET EUROPÆISKE RÅDS MØDE I

GÖTEBORG MED HENSYN TIL MILJØASPEKTERNE) - Konklusioner; Rådet vedtog følgende konklusioner, der

tager sigte på at præcisere, hvordan Rådet har til hensigt at iværksætte miljøaspekterne af strategien for bæredygtig

udvikling.

PESTICIDPAKKEN

EVALUERING AF PLANTEBESKYTTELSESMIDLER - Konklusioner; I forlængelse af debatten på samlingen i

Rådet (miljø) den 29. oktober 2001 vedtog Rådet følgende konklusioner vedrørende Kommissionens rapport om

evaluering af aktive stoffer i plantebeskyttelsesmidler - se tekst

(FO).

BÆREDYGTIG ANVENDELSE AF PESTICIDER; ådet blev af kommissær Margot WALLSTRÖM orienteret om,

hvor langt man er kommet med udarbejdelsen af en strategi for bæredygtig anvendelse af pesticider. Denne strategi er en

af de tematiske strategier, der er omhandlet i sjette miljøhandlingsplan.

REVISION AF FORORDNING Nr. 2455/92 OG RATIFIKATION AF ROTTERDAM-KONVENTIONEN;

Kommissæren gav Rådet en situationsrapport vedrørende to forslag, et om ratifikation på Det Europæiske Fællesskabs

vegne af Rotterdam-konventionen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DIOXINER, FURANER OG POLYCHLOREREDE BIPHENYLER (PCB'er) -Konklusioner; Ved disse konklusioner

understreger Rådet nødvendigheden af at vedtage en strategi til at mindske disse stoffers koncentrationer i miljøet og i

fødevarer

SPORBARHED OG MÆRKNING AF GENETISK MODIFICEREDE ORGANISMER; Rådet påhørte en

interimsrapport fra formandskabet om oprettelse af et sporbarheds- og mærkningssystem til genetisk modificerede

organismer (GMO'er)

INTERNATIONAL STYRING AF MILJØET - Konklusioner; Rådet vedtog nedenstående konklusioner vedrørende

international styring af miljøet med henblik på forberedelsen af tredje møde i det globale miljøforum på ministerplan, der

afholdes i februar 2002 i Carthagena.

TILTRÆDELSESFORHANDLINGER; Rådet noterede sig Kommissionens oplysninger om tiltrædelsesforhandlingerne

med kandidatlandene

FORSLAG FRA KOMMISSIONEN

SEVESO II; Rådet påhørte en redegørelse ved kommissær WALLSTRÖM for forslaget til ændring af SEVESO II-

direktivet, som Kommissionen vedtog den 10. december 2001

EVENTUELT

ERSTATNINGSANSVAR FOR MILJØSKADER; Rådet noterede sig et indlæg fra den belgiske delegation om det

kommende forslag til direktiv om erstatningsansvar for miljøskader.

EMBALLAGEAFFALD; Rådet noterede sig ligeledes en anmodning fra den belgiske delegation vedrørende forslaget til

revision af direktiv 94/62 om emballage og emballageaffald.

RESULTATET AF WTO'S FJERDE MINISTERKONFERENCE I DOHA; Rådet noterede sig en anmodning fra den

østrigske delegation til Kommissionen vedrørende en evaluering af miljøimplikationerne af ministererklæringen fra

WTO-mødet i Doha

A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:

DET INDRE MARKED

Forordning om EF-design; Rådet vedtog forordningen om indførelse af et EF-instrument til retlig beskyttelse af mønstre.

BESKÆFTIGELSE OG SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIK

Information og høring af arbejdstagerne; Rådet konstaterede, at det ikke kunne acceptere alle Europa-Parlamentets

ændringer til Rådets fælles holdning

RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER

Evaluering af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Tammerfors; Rådet noterede sig en rapport fra formandskabet,

om de fremskridt, der er gjort i gennemførelsen af de foranstaltninger, der er omhandlet i konklusionerne fra Det

Europæiske Råd i Tammerfors.

Ikke-hemmelige er klæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):

Ingen

Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. MILJØ behandlet på andre rådsmøder siden det foregående MILJØs

ministerrådsmøde den 29. November 2001:

Rådsmøde BESKÆFTIGELSE OG SOCIAL- OG ARBEDSMARKEDSPOLITIK d. 3. December 2001

- Overordnede indikatorer for bæredygtig udvikling.

Rådsmøde ØKOFIN d. 4 December 2001;

- Affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE)

- Farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS)

rådsmøde TRANSPORT/TELEKOMMUNIKATION d. 6. - 7. December;

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- Fremme af de ikke-statslige miljøorganisationer.

Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, 3.. udg.:

International Governance

Batterier og Akkumulatoer

tungmetaller i luften

Bruxelles, den 25. Februar 2001

Med venlig hilsen

Morten Knudsen

15060/01 (Presse 459)

(OR. fr)

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

2399. samling i Rådet

- MILJØ -

den 12. december 2001 i Bruxelles

Formand:

Magda AELVOET

Kongeriget Belgiens minister for

forbrugerbeskyttelse, folkesundhed og miljø

INDHOLD

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DELTAGERE

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

OFFENTLIG DELTAGELSE I UDARBEJDELSE AF PLANER OG PROGRAMMER PÅ MILJØOMRÅDET

KLIMAÆNDRINGER

OPFØLGNING AF 7. PARTSKONFERENCE I MARRAKESH OG RATIFIKATION AF KYOTO-PROTOKOLLEN

DET EUROPÆISKE KLIMAÆNDRINGSPROGRAM - Konklusioner

ORDNING FOR HANDEL MED KVOTER FOR DRIVHUSGASEMISSIONER I FÆLLESSKABET

KVALITETEN AF BENZIN OG DIESELOLIE

STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING (OPFØLGNING AF DET EUROPÆISKE RÅDS MØDE I

GÖTEBORG MED HENSYN TIL MILJØASPEKTERNE) - Konklusioner

PESTICIDPAKKEN

EVALUERING AF PLANTEBESKYTTELSESMIDLER - Konklusioner

BÆREDYGTIG ANVENDELSE AF PESTICIDER

REVISION AF FORORDNING Nr. 2455/92 OG RATIFIKATION AF ROTTERDAM-KONVENTIONEN

DIOXINER, FURANER OG POLYCHLOREREDE BIPHENYLER (PCB'er) -Konklusioner

SPORBARHED OG MÆRKNING AF GENETISK MODIFICEREDE ORGANISMER

INTERNATIONAL STYRING AF MILJØET - Konklusioner

TILTRÆDELSESFORHANDLINGER

FORSLAG FRA KOMMISSIONEN

SEVESO II

EVENTUELT

ERSTATNINGSANSVAR FOR MILJØSKADER

EMBALLAGEAFFALD

RESULTATET AF WTO'S FJERDE MINISTERKONFERENCE I DOHA

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

DET INDRE MARKED

Forordning om EF-design

BESKÆFTIGELSE OG SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIK

Information og høring af arbejdstagerne

RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Evaluering af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Tammerfors

_________________

Yderligere oplysninger: tlf. 02 285 62 19 eller 02 285 63 49.

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:

Magda AELVOET

Olivier DELEUZE

Vera DUA

Danmark:

Hans Christian SCHMIDT

Tyskland:

Jürgen TRITTIN

Grækenland:

Vasso PAPANDREOU

Spanien:

Jaume MATAS i PALOU

Frankrig:

Yves COCHET

Irland:

Noel DEMPSEY

Italien:

Altero MATTEOLI

Luxembourg:

Charles GOERENS

Eugène BERGER

Nederlandene:

Jan PRONK

Østrig:

Judith GEBETSROITHNER

Portugal:

Manuel DA SILVA PEREIRA

Finland:

Satu HASSI

Sverige:

Birgitta BOSTRÖM

Det Forenede Kongerige:

Michael MEACHER

Minister for forbrugerbeskyttelse, folkesundhed

og miljø

Statssekretær for energi og bæredygtig udvikling

under ministeren for mobilitet og transport

Flamsk minister for miljø og landbrug

Miljøminister

Forbundsminister for miljø, naturbeskyttelse og

reaktorsikkerhed

Minister for miljø, fysisk planlægning og

offentlige arbejder

Miljøminister

Minister for fysisk planlægning og miljø

Miljøminister og minister for lokalstyre

Miljøminister og minister for naturbevaring

Minister for udviklingssamarbejde, humanitær

bistand og forsvar samt miljøminister

Statssekretær for miljø

Boligminister, minister for fysisk planlægning og

miljøminister

Stedfortrædende fast repræsentant

Statssekretær for fysisk planlægning og

naturbevaring

Miljøminister

Statssekretær under miljøministeren

Vicemiljøminister

***

Kommissionen:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Margot WALLSTRÔM

David BYRNE

Medlem

OFFENTLIG DELTAGELSE I UDARBEJDELSE AF PLANER OG PROGRAMMER PÅ MILJØOMRÅDET

I forlængelse af den generelle indstilling, der blev vedtaget på den seneste samling i Rådet (miljø) den 29. oktober 2001,

og efter gennemgang af Europa-Parlamentets ændringer efter førstebehandlingen, gav Rådet sin enstemmige tilslutning

til en fælles holdning vedrørende forslaget til direktiv om offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse

planer og programmer på miljøområdet. Omkring en tredjedel a f Parlamentets ændringer er indarbejdet i teksten.

Efter jurist-lingvistbehandlingen af teksten vil den fælles holdning blive formelt vedtaget på en senere rådssamling og

derefter sendt til andenbehandling i Europa-Parlamentet i overensstemmelse med den fælles beslutningsprocedure.

Rådet kom således et skridt nærmere ratifikationen af Århus-konventionen fra 1998 om adgang til oplysninger, offentlig

deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet. Formålet med

direktivforslaget er nemlig på fællesskabsplan at gennemføre søjle II-bestemmelserne i denne konvention. Målet er, at

offentligheden skal inddrages i beslutningsprocessen på et tidligt stadium. Forslaget sigter ligeledes mod at ændre to

eksisterende direktiver, hvoraf det ene vedrører vurderingen af indvirkningen på miljøet (direktiv 85/337/EØF) og det

andet forebyggelse og bekæmpelse af forurening (direktiv 96/61/EF).

Ifølge Århus-konventionen omfatter offentlig deltagelse følgende trin:

– offentligheden informeres på et tidligt stadium om de afgørelser, der skal træffes

– den får lejlighed til at fremsætte kommentarer og meninger

– myndighederne tager behørigt hensyn til disse kommentarer, når afgørelserne træffes

– den informeres om afgørelserne

den har ret til at anfægte lovligheden af de afgørelser, der er omfattet af bestemmelser om offentlig deltagelse.

Artikel 1

i direktivforslaget bestemmer, at offentligheden skal deltage i udarbejdelsen af miljøplanerne og

-programmerne i forbindelse med direktiverne i bilag I om affaldshåndtering, batterier og akkumulatorer, beskyttelse af

vand mod nitratforurening og styring af luftkvalitet.

Artikel 2

har til formål at supplere direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters

indvirkning på miljøet (dvs. større anlægsarbejder og indgreb i landskabet). Dette direktiv foreskriver allerede nu

information og høring af offentligheden.

Artikel 3

har til formål at supplere direktiv 96/61/EF om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening fra større

industrielle aktiviteter. Dette direktiv indeholder også bestemmelser om information og høring af offentligheden i

forbindelse med udstedelse af tilladelser inden anlæggenes ibrugtagning og under driften af disse anlæg.

KLIMAÆNDRINGER

OPFØLGNING AF 7. PARTSKONFERENCE I MARRAKESH OG RATIFIKATION AF KYOTO-PROTOKOLLEN

Rådet udtrykte tilfredshed med det positive resultat af 7. partskonference under De Forenede Nationers

rammekonvention om klimaændringer, der fandt sted i Marrakesh fra den 29. oktober til den 9. november 2001. Det

lykkedes nemlig at få nedfældet den politiske enighed, der blev opnået på 6a. partskonference i juli i Bonn, i juridiske

tekster, således at vejen nu er banet for, at Kyoto-protokollen fra 1997 kan blive ratificeret og træde i kraft, hvilket længe

har været Den Europæiske Unions mål. Ministrene takkede navnlig formandskabet og Kommissionen for deres indsats

for at skabe enighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet bekræftede på ny, at den har til hensigt at ratificere Kyoto-protokollen - både på medlemsstats- og på

fællesskabsplan - i god tid inden verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i september 2002 i Johannesburg, og

ratifikationsinstrumenterne skal deponeres i begyndelsen af juni 2002, 90 dage inden ikrafttrædelsen.

Rådet noterede sig i denne forbindelse en redegørelse fra formandskabet om, hvor langt man er nået med Det

Europæiske Fællesskabs ratifikation af Kyoto-protokollen. Behandlingen af Kommissionens forslag til beslutning om på

Det Europæiske Fællesskabs vegne at godkende Kyoto-protokollen er allerede indledt i Rådets arbejdsgruppe. Det er

hensigten, at beslutningen skal vedtages på miljøministrenes samling i marts 2002 efter høringen af Europa-Parlamentet.

Rådet understregede i denne forbindelse, at der stadig er enighed om den fordeling af den samlede byrde ("burden

sharing agreement"), som Fællesskabet havde accepteret i forbindelse med Kyoto-protokollen, og som der blev indgået

en aftale om i juni 1998. Rådet mindede desuden om, at det har forpligtet sig til at overholde den reduktion af

drivhusgasserne, der er vedtaget på internationalt plan (-8%).

DET EUROPÆISKE KLIMAÆNDRINGSPROGRAM - Konklusioner

Rådet vedtog følgende konklusioner om iværksættelse af det europæiske klimaændringsprograms første fase og den

videre udvikling af fælles og samordnede politikker og foranstaltninger til bekæmpelse af klimaændringer:

Rådet,

SOM ERINDRER OM, at Det Europæiske Fællesskab deltager i De Forenede Nationers rammekonvention om

klimaændringer (UNFCCC) og derfor er forpligtet til at opstille, gennemføre, offentliggøre og regelmæssigt ajourføre

programmer for foranstaltninger til at imødegå klimaændringer;

SOM ERINDRER OM, at Fællesskabet har underskrevet Kyoto-protokollen, og at Kommissionen har forelagt et forslag

til Rådets afgørelse om Fællesskabets indgåelse af Kyoto-protokollen, således at den kan træde i kraft inden

verdenskonferencen om bæredygtig udvikling;

SOM NOTERER SIG, at i henhold til Kyoto-protokollens bestemmelser skal anvendelse af Kyoto-mekanismer være et

supplement til en national indsats, hvilket i EF-sammenhæng omfatter indsats på fællesskabsplan, og at afgørelse 5/CP.6

fra klimakonventionens partskonference endvidere fastsætter, at en national indsats skal udgøre et betydeligt element i

bestræbelserne på at opfylde forpligtelserne i henhold til protokollens artikel 3, stk. 1, om kvantific eret

emissionsbegrænsning og -reduktion;

SOM MINDER OM alle sine konklusioner, hvori det understreges, at Fællesskabet skal udvikle og gennemføre fælles og

samordnede politikker og foranstaltninger;

SOM PÅ NY især STADFÆSTER sine konklusioner af 16.-17. juni 1998, hvori det bekræftes, at det er af afgørende

betydning, at der hurtigt gøres væsentlige fremskridt med hensyn til effektive fælles og samordnede politikker og

foranstaltninger for at bistå medlemsstaterne i overholdelsen af deres forpligtelser i henhold til EU-byrdefordelingen, og

hvori Kommissionen indtrængende anmodes om med henblik på en snarlig vedtagelse i Rådet at fremme en række fælles

politikker og foranstaltninger;

SOM HENVISER TIL, at Det Europæiske Råd i Göteborg vedtog en strategi for bæredygtig udvikling, som tilføjer en

miljødimension til Lissabon-strategien, der fastlagde klimaændringer og ren energi som miljøprioriteter, og til

henstillingerne i de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker, hvori det bl.a. fremhæves, at det er

nødvendigt at intensivere anvendelsen af økonomiske instrumenter for at bremse emissionen af drivhusgasser;

SOM OGSÅ HENVISER TIL sin fælles holdning med henblik på vedtagelse af en afgørelse om fastlæggelse af

Fællesskabets 6. miljøhandlingsprogram, hvori der lægges vægt på klimaændringer som en vigtig udfordring i de næste

10 år og længere, og hvori det anerkendes, at foranstaltninger til reduktion af emissionen af drivhusgasser kan

gennemføres uden at sænke niveauet for vækst og velstand, og hvori det fa stlægges som et prioriteret tiltag, at der skal

foretages en undersøgelse af resultaterne af det europæiske klimaændringsprogram og vedtages effektive fælles,

koordinerede politikker og relevante foranstaltninger på grundlag heraf for forskellige sektorer som supplement til

nationale tiltag i medlemsstaterne;

SOM FREMHÆVER, at det er vigtigt at forbedre sammenhængen i Fællesskabets aktioner, fremme synergien mellem

klimaændringspolitikkerne og andre politikker samt at styrke indsatsen med henblik på at integrere

miljøbeskyttelseskravene, herunder klimaproblemerne, i udformningen og gennemførelsen af Fællesskabets øvrige

politikker og aktioner i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 6,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MENER, at det er nødvendigt, at EU hurtigst muligt vedtager yderligere politikker og foranstaltninger som supplement

til nationale tiltag i medlemsstaterne, der har en betydelig virkning på emissionen af drivhusgasser, med henblik på at nå

det mål om en reduktion i emissionen af drivhusgasser i 2008/2012, som de enkelte medlemsstater og Fællesskabet som

sådan har sat sig, og på at opvise tydelige fremskridt inden udgangen af 2005, hvilket ligeledes kr&aeli g;ves i Kyoto-

protokollen;

BIFALDER i denne forbindelse Kommissionens meddelelse om iværksættelse af det europæiske

klimaændringsprograms første fase, som indeholder foranstaltninger inden for alle sektorer, som Kommissionen agter at

forelægge som en del af sit arbejdsprogram for de næste 24 måneder, under hensyntagen til samtlige relevante kriterier i

EF-traktatens art. 174, stk. 3;

BIFALDER også Kommissionens forelæggelse af et forslag til direktiv om en ordning for handel med kvoter for

drivhusgasemissioner i Fællesskabet, der behandles indgående af Rådet;

Om tværgående spørgsmål:

MENER, at et eventuelt planlagt forslag til direktiv om forbindelse mellem projektbaserede ordninger i henhold til

Kyoto-protokollen og EF's foreslåede ordning for handel med emissionskvoter bør udarbejdes så hurtigt som muligt

under hensyntagen til Fællesskabets og medlemsstaternes respektive kompetence med hensyn til Kyoto-protokollen og

Rådets og Europa-Parlamentets betragtninger i forbindelse med forslaget til direktiv om handel med emissionskvoter i

EU for at sikre st& oslash;rst mulig sammenhæng mellem de to direktiver og vise, at EU er fast besluttet på en national

indsats;

UNDERSTREGER betydningen af EU-initiativer til kapacitetsopbygning ved brug af Kyoto-mekanismerne i

partnerlande, både udviklingslande og lande med overgangsøkonomi, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at

udvikle sådanne initiativer som et første skridt med henblik på at fremme brugen af disse mekanismer og gøre det muligt

for disse lande at anvende dem;

SER MED TILFREDSHED PÅ, at Kommissionen agter at foreslå en revision af beslutning 1999/296/EF med henblik på

at gøre overvågningen af gennemførelsen af politikker og foranstaltninger mere effektiv. Denne revision bør også

tilvejebringe den nødvendige ramme for at sikre medlemsstaternes og Fællesskabets overholdelse af de krav til

rapportering og regnskaber, der er fastlagt i medfør af artikel 5 og 7 i Kyoto-protokollen, idet det samt idig præciseres,

hvilket ansvar henholdsvis Fællesskabet og medlemsstaterne har i henhold til disse bestemmelser. Rådet opfordrer

Kommissionen til snarest muligt at forberede de relevante forslag, eventuelt i samarbejde med Det Europæiske

Miljøagentur, og til at overveje, hvordan kvaliteten og nøjagtigheden af indberetningerne om politikker og

foranstaltninger samt om emissioner og fjernelse af samtlige drivhusgasser, herunder også om metodemæssige aspekter,

kan forbedres;

UNDERSTREGER betydningen af, at de foranstaltninger, der er omfattet af det europæiske klimaændringsprogram,

ledsages af og gøres mere effektive og synlige ved hjælp af programmer for uddannelse, faglig uddannelse og

bevidstgørelse af offentligheden, der når ud til de europæiske borgere og deltagende parter, og som fremhæver, hvordan

de kan bidrage til at løse problemerne med klimaændringer, og ser i denne forbindelse med tilfredshed på Spaniens

initiativ til at holde en workshop om uddannelse, faglig uddannelse og offentlighedens bevidsthed om klimaændringer,

deres virkninger og forebyggelse af dem som forberedelse til fuld EU-deltagelse i UNFCCC's workshop om disse

spørgsmål i 2002;

UNDERSTREGER OGSÅ, at det er vigtigt, at politikkerne og foranstaltningerne til bekæmpelse af klimaændringer

bygger på de bedste tilgængelige videnskabelige, teknologiske og samfundsøkonomiske oplysninger, herunder også

under hensyntagen til resultaterne af teknologivurdering, og opfordrer Kommissionen til at lette initiativer til fremme af

en effektiv anvendelse af EU's forskningskapacitet til støtte for udviklingen og vurderingen af politikker og forans

taltninger vedrørende klimaændringer, bl.a. i forbindelse med det europæiske forskningsrum og 6. rammeprogram for

forskning og teknologisk udvikling;

Om energispørgsmål:

UNDERSTREGER, at foranstaltningerne til udnyttelse af det store potentiale i energibesparelser bør udgøre en

hjørnesten i EU's strategi til bekæmpelse af klimaændringer, og opfordrer Kommissionen til at arbejde videre med

gennemførelsen af handlingsplanen for energieffektivitet, under hensyntagen til Rådets konklusioner af 30. maj 2000 og

5. december 2000;

SER MED TILFREDSHED PÅ Kommissionens fortsatte arbejde med minimumseffektivitetskrav til brugsapparater,

styring af energiefterspørgslen og fremme af kombineret kraft og varme under hensyntagen til den økonomiske og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

miljømæssige virkning af sådanne foranstaltninger, og noterer sig, at Rådet nøje vil skulle overveje de forslag, der er

under udarbejdelse;

SER MED TILFREDSHED PÅ de foreslåede initiativer til at øge energieffektive offentlige indkøb ved hjælp af

frivillige retningslinjer samt til at eventuelt at overveje, om der efter en undersøgelse af virkningen af sådanne

retningslinjer er behov for yderligere initiativer for at fjerne hindringer for energieffektive offentlige indkøb i den

nuværende og fremtidige fællesskabslovgivning;

SER MED TILFREDSHED PÅ foranstaltningerne til fremme af en effektiv gennemførelse af IPPC-direktivets

bestemmelser om energieffektivitet og dets øvrige bestemmelser med henblik på at reducere emissionen af

drivhusgasser, herunder udarbejdelse og revision af de tekniske referencedokumenter (BREF), men bemærker, at den

endelige rapport om det europæiske klimaændringsprogram indkredser yderligere foranstaltninger til øget

energieffektivitet i industrien, so m også fortjener videre overvejelser;

BEMÆRKER, at de energieffektivitetsforanstaltninger, der er indeholdt i meddelelsen fra Kommissionen, kun udgør en

delvis gennemførelse af ovennævnte handlingsplan, og at yderligere handling, understøttet af passende iværksættelses-

og bevidstgørelseskampagner, er påkrævet;

UNDERSTREGER betydningen af på grundlag af bl.a. direktiv 2001/77/EF at fortsætte Fællesskabets bestræbelser på at

øge de vedvarende energikilders konkurrenceevne og markedsandel;

Om transportspørgsmål:

PRIORITERER politikker og foranstaltninger, som bidrager til at mindske drivhusgasemissionerne for at opfylde Kyoto-

kravene som led i en overgang til mere effektive og renere transportformer; NOTERER SIG, at Kommissionens hvidbog

om en fælles transportpolitik indeholder flere forslag til foranstaltninger, der skulle bidrage til en formindskelse af

drivhusgasemissionerne, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde en afbalanceret pakke af

foranstaltninger på grundlag af en i ntegreret vurdering af alle relevante miljømæssige og økonomiske aspekter;

BIFALDER som et udgangspunkt for drøftelserne de prioriterede tiltag, som Kommissionen foreslår til fremme af

omlægning af transporten, og fremhæver, at hindringerne for denne omlægning skal mindskes væsentligt, samtidig med

at emissionerne fra alle transportformer fortsat skal reduceres;

NOTERER SIG, at Kommissionen vil foreslå rammebestemmelser for at sikre, at prisen i 2004 for at bruge forskellige

transportmidler bedre afspejler omkostningerne for samfundet, at disse rammebestemmelser vil omfatte en

infrastrukturafgiftsordning, dens opbygning og principper og en fælles metode til fastsættelse af afgiftsniveauer, og at

Kommissionen har til hensigt at foreslå disse foranstaltninger tillige med de foranstaltninger, der er omhandlet i det

foregående led med h enblik på i vid udstrækning at fjerne sammenkoblingen mellem væksten i transporten og BNP-

væksten;

MINDER OM, at ud over de planlagte foranstaltninger, som er omhandlet i meddelelsen fra Kommissionen, opfordrede

Rådet tidligere Kommissionen til at undersøge muligheden for udarbejde en referenceramme for fiskale incitamenter til

brændstofeffektivitet og mindre forurenende køretøjer, herunder køretøjer med nulemission eller lav emission, som led i

Fællesskabets strategi for at reducere CO

-emissioner fra private køretøjer, og anerkender, at Kommissionen som

bebudet i anden årsrapport om denne strategi (KOM(2001) 643) agter at behandle beskatning af motorkøretøjer i en

meddelelse i begyndelsen af 2002;

SER MED TILFREDSHED PÅ Kommissionens meddelelse om anden årsrapport om Fællesskabets strategi for

reduktion af CO

-emissionerne fra private køretøjer og om de resultater, der er opnået gennem frivillige aftaler, og

erindrer samtidig om sine konklusioner af 10. oktober 2000, hvori det bekræftes, at Rådet om nødvendigt er indstillet på

at overveje fremtidige foranstaltninger, herunder sådanne, der tager sigte på at anvend e brændstofeffektiv teknologi

gennem strengere miljøspecifikationer, f.eks. indførelse af brændstof med lavt svovlindhold, til reduktion af

-emissioner fra nye private køretøjer, således at det af Fællesskabet fastlagte mål på 120g/km kan opfyldes inden

2010, og som opfordrer til foranstaltninger til omgående reduktion af CO

-emissioner fra lette erhvervskøretøjer, og

opfordrer Kommissionen til at un dersøge og udarbejde forslag til sådanne foranstaltninger i god tid;

ERINDRER DESUDEN OM Kommissionens meddelelse om lufttransport og miljø (KOM(1999) 640) og opfordrer

Kommissionen til i god tid at overveje særlige tiltag til at reducere drivhusgasemissionerne fra luftfart og søtransport i

overensstemmelse med Rådets fælles holdning om 6. miljøhandlingsprogram og Rådets konklusioner af 4. april 2001 og

29. oktober 2001;

Om fiskale og økonomiske instrumenter:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MINDER OM, at fiskale foranstaltninger også spiller en vigtig rolle som bestanddel i en passende blanding af

instrumenter til at reducere drivhusgasemissionerne, at de bør udformes som supplement til andre instrumenter og at de

bør bidrage til en forbedring af prisforholdet til fordel for valgmuligheder med lave eller ingen emissioner af

drivhusgasser, under hensyntagen til sociale og økonomiske forhold;

NOTERER SIG med tilfredshed det igangværende arbejde i Fiskalgruppen om Kommissionens forslag til en

fællesskabsramme for energiafgifter;

OPFORDRER Kommissionen til inden for rammerne af en revision af reglerne og undtagelserne for momssatser at

overveje, om og hvordan differentiering af beskatningsniveauet for energibesparende produkter kan være et passende

økonomisk incitament for sådanne produkter, så de medlemsstater, der ønsker det, kan give sådanne incitamenter for

sådanne produkter;

UNDERSTREGER betydningen af, at der snarest muligt udarbejdes en opgørelse over og revision af subsidier, der

modvirker en effektiv og bæredygtig energianvendelse med henblik på en gradvis afvikling;

Om industrispørgsmål, der ikke er omfattet af andre foranstaltninger:

BIFALDER, at Kommissionen som bebudet i meddelelsen om det europæiske klimaændringsprogram agter at fremsætte

et forslag til rammedirektiv om fluorescerede gasser, herunder indeslutning af emissioner fra stationære og mobile kilder,

overvågning af, hvor store mængder af fluorescerede gasser der markedsføres, markedsførings- og brugsrestriktioner, når

det er relevant og der findes holdbare alternativer, eller hvis en forbedret indeslutning ikke er mu lig under hensyntagen

til de eksisterende frivillige initiativer i visse industrisektorer for fluorescerede gasser, når alternativer stadig er under

udvikling;

OPFORDRER OGSÅ Kommissionen til at udvikle midler til at bistå små og mellemstore virksomheder med at tilpasse

sig, innovere og forbedre deres præstationer, således som fastsat i 6. miljøhandlingsprogram;

OPFORDRER Kommissionen til at intensivere arbejdet med fælles og samordnede politikker og foranstaltninger med

henblik på snarest at udvikle passende forslag vedrørende en række andre kilder til drivhusgasser, såsom

metan- og nitrogenoxidemissioner fra landbruget og zooteknik

nitrogenoxidemissioner fra den kemiske industri og andre kilder

metanudslip fra energiproduktion og -distribution

emissioner fra affaldshåndtering."

ORDNING FOR HANDEL MED KVOTER FOR DRIVHUSGASEMISSIONER I FÆLLESSKABET

Med udgangspunkt i de spørgsmål, som formandskabet havde formuleret med henblik på de forestående drøftelser om

Kommissionens direktivforslag af 23. oktober 2001 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i

Fællesskabet, havde Rådet en politisk debat om, hvordan man skal tilrettelægge specielt ordningens indledende fase

(2005-2007) forud for Kyoto-protokollens ikrafttræden.

Rådet startede med at understrege, at Den Europæiske Union betragter en sådan ordning for handel med kvoter for

drivhusgasemissioner som en mekanisme, der skal supplere de reduktionsbestræbelser, der skal iværksættes gennem

interne foranstaltninger og politikker.

Med hensyn til, om ordningen for handel med emissionskvoter skal være obligatorisk eller frivillig, tegnede der sig

under debatten to holdninger, hvor flertallet af medlemsstaterne dog gik ind for en obligatorisk ordning, i hvert fald fra

2008. Det skønnedes, at man med en obligatorisk ordning ville inddrage det største antal industrier og skabe den største

økonomisk bæredygtighed og den mindste risiko for konkurrenceforvridning.

Med hensyn til, om kvotetildelingsmetoden skulle være gratis, eller om man skulle benytte en auktionsordning, gik et

meget stort flertal af medlemsstaterne ind for, at den skulle være gratis for at gøre det attraktivt at deltage i den.

Medlemsstaterne anbefalede overvejende, at der indføres en tildelingsmetode og harmoniserede tildelingskriterier, der

giver de bedste garantier mod konkurrenceforvridning.

For så vidt angår ordningens anvendelsesområde, gik de fleste af medlemsstaterne ind for en ordning, der i første

omgang kun skulle omfatte CO

, men de udelukkede dog ikke muligheden for en snarlig udvidelse af ordningen til også

at omfatte andre drivhusgasser. For så vidt angår de omfattede sektorer, var der almindelig opbakning til Kommissionens

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forslag, idet nogle medlemsstater dog gerne ville inddrage yderligere sektorer, medens andre understreged e, at det kun

ville kunne ske på grundlag af harmoniserede kriterier fastsat på fællesskabsplan.

Endelig fandt et stort flertal af medlemsstaterne, at elektricitetsproducenterne bør afholde udgifterne til en sådan ordning

efter princippet om, at forureneren betaler.

Formanden konkluderede, at holdningerne dog endnu ikke ligger endeligt fast, idet konsultationerne i visse

medlemsstater endnu ikke er afsluttet, og at nogle medlemsstater derfor havde udtalt sig uforbindende. Hun bemærkede,

at som følge af ordningens indledende fase havde mange medlemsstater indtaget en åben holdning, og at holdningerne

således vil kunne udvikle sig, ikke mindst for så vidt angår den efterfølgende forpligtelsesperiode.

Kommissionens forslag tager sigte på at indføre EU-rammebestemmelser og et EU-marked for handel med

emissionskvoter. Formålet er dels at iværksætte Kyoto-protokollen, ifølge hvilken Den Europæiske Union skal reducere

sine drivhusgasemissioner med 8% i perioden 2008-2012, og dels at sikre, at det indre marked fungerer forsvarligt, og at

de konkurrenceforvridninger, som særskilte nationale ordninger kunne føre med sig, forhindres.

Kommissionen foreslår, at ordningen træder i kraft i 2005 og i første omgang kun omfatter CO

-emissioner fra store

industri- og energianlæg. Ifølge forslaget påtænkes det at udvide direktivet til at omfatte andre sektorer og andre

drivhusgasser i 2004.

Ifølge forslaget skal anlæg, som omfattes af direktivet, ansøge den kompetente myndighed i deres medlemsstat om

tilladelse til at udsende drivhusgasser. På grundlag af disse tilladelser tildeler medlemsstaterne hvert år de enkelte anlæg

emissionskvoter. Der kan handles med disse kvoter (hvis de ikke er blevet udnyttet). År for år vil disse kvoters antal

gradvis blive nedsat for at sikre, at emissionerne formindskes. Kommissionen foreslår, at medlems staterne i tidsrummet

2005-2007, dvs. inden Kyoto-protokollens mekanismer træder i kraft, tildeler kvoterne gratis, og at der fastsættes en

harmoniseret fordelingsmetode for tidsrummet 2008-2012.

KVALITETEN AF BENZIN OG DIESELOLIE

Rådet nåede på grundlag af en kompromispakke fra formandskabet til fuld politisk enighed med henblik på vedtagelse af

en fælles holdning med hensyn til direktivforslaget om kvaliteten af benzin og dieselolie. Dette forslag tager sigte på at

ændre direktiv 98/70/EF. Formålet er at supplere miljøspecifikationerne for benzin og dieselolie, bl.a. med hensyn til

indførelsen af svovlfrit brændstof (med "svovlfrit" menes der, at svovlin dholdet er på under 10 mg/kg (ppm)); den

nuværende grænseværdi er på 50 ppm.

Efter jurist-lingvistbehandlingen af teksten vil den fælles holdning blive formelt vedtaget på en senere rådssamling og

derefter sendt til andenbehandling i Europa-Parlamentet i overensstemmelse med den fælles beslutningsprocedure.

Rådet besluttede at fastsætte skæringsdatoen for første etape, dvs. indførelsen af svovlfrit brændstof, til den 1. januar

2005. Denne dato falder sammen med ikrafttrædelsen af de nye EURO IV-emissionsnormer for biler. Rådet besluttede at

fremrykke den af Kommissionen foreslåede dato for fuldstændig overgang til svovlfrit brændstof til den 1. januar 2009.

For så vidt angår det andet punkt, nemlig det tilladte svovlindhold i brændstof til mobile ikke-vejgående maskiner og

landbrugstraktorer, besluttede Rådet at anmode Kommissionen om at tage dette spørgsmål op i forbindelse med

revisionen af emissionsnormerne for motorer i ikke-vejgående maskiner.

Rådet besluttede endvidere at give medlemsstaterne mulighed for at tillade fortsat markedsføring af blyfri normalbenzin

med et motoroktantal på 81 (91 RON).

Der blev desuden indsat en bestemmelse i teksten, som giver medlemsstaterne mulighed for som en undtagelse at træffe

strengere foranstaltninger vedrørende kvaliteten af benzin, der markedsføres i bestemte områder, med det formål at

beskytte befolkningens sundhed i et bestemt byområde eller miljøet i et specifikt følsomt område, hvis der er risiko for

forurening af overfladevandet. Sådanne foranstaltninger skal være i overensstemmelse m ed EF-traktatens artikel 95, stk.

10.

STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING (OPFØLGNING AF DET EUROPÆISKE RÅDS MØDE I

GÖTEBORG MED HENSYN TIL MILJØASPEKTERNE) - Konklusioner

Som led i opfølgningen af Det Europæiske Råds møde i Göteborg vedtog Rådet følgende konklusioner, der tager sigte på

at præcisere, hvordan Rådet har til hensigt at iværksætte miljøaspekterne af strategien for bæredygtig udvikling. Denne

strategi, der blev fastlagt på Det Europæiske Råds møde i juni 2001 i Göteborg, tilføjer en miljødimension til den strategi

for &osla sh;konomisk og social fornyelse, som Det Europæiske Råd vedtog i Lissabon i marts 2000.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 2 og 6,

SOM ERINDRER OM det vigtige skridt, der blev taget, da Det Europæiske Råd den 16. juni 2001 i Göteborg vedtog en

EU-strategi for bæredygtig udvikling, der giver Lissabon-processen en tredje dimension, nemlig miljøet, som omfatter

fire prioriterede områder: klimaændringer, transport, folkesundhed og naturressourcer; dette indfører en ny tilgang til den

politiske beslutningstagning og er et supplement til det politiske tilsagn i Lissabon-processen og dens nye strategiske mål

med henblik på at forbedre livskvaliteten;

SOM ERINDRER OM Rådets konklusioner om de miljørelaterede overordnede indikatorer for bæredygtig udvikling og

for overvågning af fremskridt i forbindelse med strategiens udmøntning, OG SOM SER MED TILFREDSHED PÅ det

arbejde, der er gjort i de relevante organer med henblik på at udarbejde indikatorer for integration af miljøhensyn og for

bæredygtig udvikling;

SOM ERINDRER OM forslagene i Kommissionens meddelelse "En bæredygtig udvikling i Europa for en bedre verden:

En EU-strategi for bæredygtig udvikling", der opfordrede til hurtig handling fra alles side og på alle niveauer, til

omfattende medinddragelse, til en ny tilgang til den politiske beslutningstagning baseret på en bredere og mere langsigtet

vision og til medansvarlighed på internationalt plan;

BEKRÆFTER, at forslagene om de overordnede mål og foranstaltninger i Kommissionens meddelelse, sjette

miljøhandlingsprogram samt de sektorspecifikke strategier for miljøintegration skal tages i betragtning med henblik på

gennemførelse af strategien;

UNDERSTREGER, at miljødimensionen i bæredygtig udvikling omfatter både EU's miljøpolitikker og integrationen af

miljømålene i EU's øvrige interne og eksterne politikker;

FREMHÆVER, at det er vigtigt, at man i god tid før verdenstopmødet om bæredygtig udvikling udvikler EU's eksterne

og globale politikker for bæredygtig udvikling som supplement til den vedtagne EU-strategi for bæredygtig udvikling;

UNDERSTREGER, at forskellige rådssammensætninger skal supplere hinanden med henblik på at hjælpe Det

Europæiske Råd med at gøre status til foråret over strategien for bæredygtig udvikling, nemlig Rådet (almindelige

anliggender), der skal koordinere den horisontale forberedelse af strategien for bæredygtig udvikling, andre relevante

rådssammensætninger samt Rådet (miljø), som derfor på baggrund af bl.a. Kommi ssionens forslag bør opstille en

prioritering, der skal overholdes, samt mål og tidsplaner som en referenceramme for at nå strategiens miljømål;

ERKENDER, at det er vigtigt, at strategien hurtigt udmøntes i praksis, ved at der på fællesskabsniveau på grundlag af

allerede modtagne og kommende forslag vedtages konkrete politikker og foranstaltninger i forbindelse med ovennævnte

prioriteter for strategien for bæredygtig udvikling. Disse konkrete politikker og foranstaltninger vil samtidig bidrage til at

nå målene for sjette miljøhandlingsprogram:

a) Bekæmpelse af klimaændringer og fremme af brug af ren energi:

i) Som supplement til medlemsstaternes egne foranstaltninger bør der snarest fremlægges yderligere fælles og

samordnede politikker og foranstaltninger, der kan få en betydelig indvirkning på drivhusgasemissionerne, blandt andet

baseret på Kommissionens meddelelse vedrørende det europæiske klimaændringsprogram og på Rådets konklusioner,

navnlig afsnittet om energispørgsmål, hvor Kommissionen opfordres til at arbejde videre med

minimumseffektivitetskrav til brugsapparater, styring af energiefterspørgslen og fremme af kombineret kraft og varme;

dog vil det være nødvendigt, at de kommende forslag bliver behandlet indgående i Rådet

ii) Der skal foretages en endelig udformning af direktiverne om bygningers og hårde hvidevarers energieffektivitet

iii) Kommissionens forslag til direktiv om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet

skal drøftes indgående

iv) Kyoto-protokollen bør ratificeres så tidligt, at den kan træde i kraft inden verdenstopmødet om bæredygtig udvikling

i 2002.

b) Sikring af et højt beskyttelsesniveau med hensyn til miljørelaterede aspekter af folkesundheden:

i) Pesticiders og kemikaliers indvirkninger på sundheden og miljøet skal reduceres, navnlig på følgende måder:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

– Kommissionen bør snarest, allerede i begyndelsen af 2002, fremlægge de væsentligste forslag til retsakter vedrørende

den nye kemikaliepolitik

– Der bør udvikles en ny politik for pesticider i overensstemmelse med de relevante aspekter af EU's kommende

kemikaliepolitik og baseret på en revision af direktivet om plantebeskyttelsesmidler og af Rådets forordning om udførsel

og indførsel af visse farlige kemikalier, samt på en tematisk strategi for bæredygtig udnyttelse og en snarlig ratifikation

af konventionerne om forudgående informeret samtykke (PIC), om persistente organiske milj&osla te (POP) og om

kontrol med skadelige antifouling-systemer (TBT-konventionen)

– Seveso II-direktivet skal revideres

– Konklusionerne vedrørende dioxiner og PCB skal implementeres

ii) Der bør opnås en forbedring af luftkvaliteten, blandt andet baseret på Rådets konklusioner om ren luft i Europa

(CAFE) og supplerende foranstaltninger vedrørende støjemission: navnlig ved en revision af direktivet om mobile ikke-

vejgående maskiner, direktivet om kvaliteten af benzin og dieselolie og direktivet om fritidsfartøjer, samt ved at supplere

direktiverne om 2. auto-olie-program og gennem foranstaltninger til reduktion af støjemiss ion fra specifikke kilder.

c) Sikring af bæredygtig forvaltning af naturressourcerne:

i) En integreret produktpolitik bør fremmes på grundlag af den hvidbog fra Kommissionen, som ventes i 2002, navnlig:

– ved en revision af direktivet om emballage og emballageaffald,

– ved en præcisering af anvendelsesområdet for direktiverne om offentlige indkøb, så der tages hensyn til miljøaspekter

og bæredygtig udvikling, og så miljømæssige livscyklushensyn, herunder produktionsfasen, eventuelt integreres, samt

ved hjælp af retningslinjer for god praksis,

– gennem integration af miljø og bæredygtig udvikling i standardisering og i den nye metode til udarbejdelse af tekniske

specifikationer

ii) Biodiversitet: Konklusionerne vedrørende de fire handlingsplaner bør omsættes til praksis( 1), blandt andet ved en

fortsat forbedring af integrationen af biodiversitet i gennemførelsen og den fremtidige udvikling af den fælles

landbrugspolitik og i forbindelse med den kommende revision af den fælles fiskeripolitik, herunder en bedre forvaltning

af fiskeriet for at bidrage til at sikre et bæredygtigt fiskeri, samt ved fuld gennemførelse af habitat -direktivet.

d) Udvikling af bæredygtig mobilitet:

i) Omlægningen til renere og mere effektive transportformer bør fremmes ved at prioritere politikker og foranstaltninger,

der tilgodeser miljøet, navnlig ved reduktion af drivhusgasemissionerne, så Kyoto-tilsagnene opfyldes. Andre

foranstaltninger er også nødvendige for at skabe en virkelig afkobling mellem stigning i transporten og vækst i BNP,

blandt andet på grundlag af Kommissionens hvidbog om den fremtidige transportpolitik, hvori der bl.a. fores lås

foranstaltninger med hensyn til omlægning af transportformerne, herunder foranstaltninger, der tager sigte på at

revitalisere de europæiske jernbaner, såsom interoperabilitet og intermodalitet, prissætning og transeuropæiske net, og

konklusionerne fra Göteborg, samt ved behandling af det forventede forslag til forordning om programmet til fremme af

kombineret transport, herunder nærskibstrafik,

ii) Miljøpåvirkningerne fra transport bør reduceres, navnlig ved at reducere risikoen for havforurening ved hjælp af de

foranstaltninger, der foreslås i de to Erika-pakker om sikkerhed til søs, samt ved at reducere gas- og støjemissioner,

iii) Udvikling af miljøvenlige alternative brændsler bør fremmes, under hensyntagen til de øvrige relevante overordnede

mål i strategien for bæredygtig udvikling

9. UNDERSTREGER behovet for at færdiggøre generelle regler om GMO'er ved at vedtage en forordning om

sporbarhed og mærkning af GMO'er, fødevarer og foder og det kommende forslag til forordning om miljørisici i

forbindelse med frø og OPFORDRER INDTRÆNGENDE TIL ratificering af Cartagena-protokollen om biosikkerhed

inden verdenstopmødet om bæredygtig udvikling;

10. TILSKYNDER TIL en hurtig gennemførelse af strategierne for integration af miljøhensyn i sektorpolitikkerne for

bæredygtig udvikling efter den tidsplan, der er fastlagt i disse strategier. De sidste tre strategier, der afventes, og som

vedrører økonomisk politik og finanspolitik, fiskeri og eksterne forbindelser og handel, og for hvilke der allerede er

aflagt rapport, skal i overensstemmelse med Göteborg-konklusionerne vedtages inden den første revision af strategien

for bæredygtig udvikling med henblik på forelæggelse for Det Europæiske Råd til foråret; UDTRYKKER derfor

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TILFREDSHED MED, at der er vedtaget konkrete politikker og foranstaltninger med henblik på at integrere

miljøhensyn i andre politikker efter Det Europæiske Råds møde i Göteborg, især direktivet om vedvarende energi, og

TILSKYNDER TIL, at de udestående forslag og foranstaltninger vedtages med henblik p&ari ng; at nå miljømålene i

strategien for bæredygtig udvikling;

11. PRIORITERER områderne folkesundhed, navnlig kemikalier, og bæredygtig forvaltning af naturressourcerne,

navnlig vand, biodiversitet og ressourceanvendelse, med henblik på videreudviklingen af de miljørelaterede overordnede

indikatorer;

12. BEKRÆFTER, at medlemsstaterne inden verdenstopmødet skal færdiggøre de 15 nationale strategier om bæredygtig

udvikling, herunder eventuelt Agenda 21 på regionalt og lokalt plan, og udvikle konsultationsprocesser, der bygger på en

bred offentlig deltagelse, parallelt med god styring af miljøet, fortsat gennemførelse af Århus-konventionen om adgang

til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og dom stolsprøvelse på miljøområdet

og styrkelse af demokratiet;

13. UNDERSTREGER sin opfordring til kandidatlandene til allerede i førtiltrædelsesperioden at følge principperne og

målene i strategien; ERKENDER samtidig, at det er vigtigt at øge konsultationen med kandidatlandene og deres

deltagelse i den videre udvikling og gennemførelse af strategien, således at de specifikke udfordringer i et udvidet EU

bedre kan håndteres, og Kommissionen kan tage disse lande med i sin sammenfattende rapport for 2003; UNDERSTR

EGER betydningen af strategien for bæredygtig udvikling i forbindelse med revisionen af tiltrædelsesmidlerne;

14. MINDER OM betydningen af, at strategiens eksterne og globale dimensioner vedtages, og ser frem til den

forestående meddelelse fra Kommissionen om EU's bidrag til global bæredygtig udvikling og understreger samtidig

betydningen af, at denne forelægges i tide; for så vidt angår den globale dimension håber Rådet, at meddelelsen vil

indeholde foranstaltninger vedrørende de miljømæssige, sociale og økonomiske følger af EU's nuv ærende politikker;

MINDER I DENNE FORBINDELSE OM, at FN's mål om en statslig udviklingsbistand på 0,7% af BNP skal nås snarest

muligt ved hjælp af de foranstaltninger, der er fastsat i Rådets konklusioner af 8. november 2001 om den internationale

konference om udviklingsfinansiering, navnlig for at gøre konkrete fremskridt på dette område inden verdenstopmødet.

Rådet gentager, at det vil undersøge alle muligheder for at opf ylde denne forpligtelse og for at gøre bæredygtig

udvikling til et mål i det bilaterale og EU's udviklingssamarbejde og økonomiske samarbejde og i alle internationale

organisationer og særorganisationer samt for at sikre, at handels- og miljøpolitikkerne støtter hinanden, bl.a. gennem det

arbejdsprogram, der blev vedtaget på WTO's fjerde ministerkonference i Doha; i denne forbindelse skal de kommende

WTO-forhandlinger afspejle yderligere forbedringer. Som et led heri er den internationale styring af miljøet et væsentligt

bidrag;

15. SER MED TILFREDSHED PÅ de fremskridt, der er gjort i forbindelse med de regionale forberedelser af

verdenstopmødet om bæredygtig udvikling, og minder om ECE-ministererklæringen vedtaget den 25. september 2001 i

Genève, der bekræfter, at udryddelse af fattigdom og bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre er de overordnede

mål for bæredygtig udvikling. Med henblik på disse mål foreslår ECE-regionen følgende in dbyrdes forbundne

prioritetsområder for verdenstopmødet: bæredygtig forvaltning og bevarelse af naturressourcer, miljø og sundhed, at få

globaliseringen til at virke til gavn for en bæredygtig udvikling, forbedring af samfundsforvaltningen (governance) og af

demokratiske processer på alle planer, uddannelse, videnskab og teknologi. Finansieringen af bæredygtig udvikling

betragtes som et afgørende tværgående spørgsmål, og hele forberedelsen bør indeholde et kønsaspekt. EU understreger

desuden den officielle udviklingsbistands rolle og muligheden for at nå til en global aftale i Johannesburg og STØTTER

derfor opfordringen til deltagelse og repræsentation på højeste politiske plan på verdenstopmødet som anført i ECE-

ministererklæringen;

16. OPFORDRER Kommissionen og medlemsstaterne til

a) at overveje yderligere mulige hovedmål og lang- og mellemfristede miljømål og mål for strategien, som bør tilstræbes

ved at udnytte positive synergier mellem miljømæssige, økonomiske og sociale politikker bedst muligt;

b) at iværksætte aktioner for at nå disse mål med henblik på at øge afkoblingen mellem økonomisk vækst og pres på

naturressourcerne og miljøet, især på nøgleområder som transport, energi og miljø, og fremsende disse i tide til de

forskellige rådssammensætninger, herunder tværgående aktioner, som dem, der indgår i Kommissionens meddelelse,

konklusionerne fra Göteborg og sjet te miljøhandlingsprogram, især vedrørende:

i) Korrekt prissætning med henblik på at internalisere de miljømæssige og sociale omkostninger:

- noterer sig, at Kommissionen vil foreslå rammebestemmelser for at sikre, at priserne på de forskellige transportformer

senest i 2004 i højere grad afspejler omkostningerne for samfundet og at disse rammebestemmelser vil fastlægge en

infrastrukturafgiftsordning, dens opbygning og principper og en fælles metode til fastsættelse af afgiftsniveauer;

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af revisionen af reglerne og fritagelserne med hensyn til momssatser at

overveje, om og hvorledes differentiering af beskatningsniveauet kan være et passende økonomisk incitament, for at give

de medlemsstater, der ønsker det, mulighed for at vedtage sådanne incitamenter;

- noterer sig med tilfredshed det igangværende arbejde i Fiskalgruppen med Kommissionens forslag til en

fællesskabsramme for energibeskatning;

– tilskynder til reformer af subsidier, der har betydelige negative miljøvirkninger og er uforenelige med bæredygtig

udvikling;

ii) Fremme af sammenhængende politikker med henblik på en mere sammenhængende tilgang til politisk

beslutningstagning på tværs af alle Fællesskabets aktiviteter, ved at det sikres, at der tages tilstrækkeligt hensyn til alle

politikkers økonomiske, sociale og miljømæssige påvirkninger, bl.a. ved hjælp af en bæredygtighedsvurdering, der

dækker de mulige økonomiske, sociale og miljømæssige fø lger af de væsentligste politiske forslag og indarbejdelse af

mål for bæredygtig udvikling i de forestående revisioner af såvel den fælles transportpolitik som den fælles fiskeripolitik

samt i den fremtidige udvikling af den fælles landbrugspolitik,

iii) Forbedring af kommunikationen og uddannelsen af borgere og virksomheder ved hjælp af nye modeller for

samfundsforvaltning samt en bred og åben høring,

iv) Anvendelse af miljøvenlige teknologier i nøglesektorer som f.eks. energi og transport set i lyset af den kommende

rapport fra Kommissionen, som Det Europæiske Råd havde anmodet om,

v) Fremme af innovation og forskning, bl.a. gennem den kommende vedtagelse af et rammeprogram for forskning, der

lægger særlig vægt på bæredygtig udvikling;

17. ER ENIG I hvert år på en samling i Rådet (miljø) at bidrage til opfølgningen af miljøaspekterne af strategien for

bæredygtig udvikling ved at vedtage konklusioner om dette spørgsmål på grundlag af Det Europæiske Råds overordnede

politiske retningslinjer og under hensyntagen til Kommissionens relevante forslag; ANBEFALER med henblik på at

støtte Rådets arbejde, at dets strukturer forstærkes og at di sses rolle styrkes; OPFORDRER De Faste Repræsentanters

Komité til at overveje, hvorledes man kan forbedre de nødvendige ordninger, herunder muligheden for at oprette nye

strukturer og om nødvendigt nedsætte en gruppe af højtstående embedsmænd vedrørende miljøaspekterne af strategien

for bæredygtig udvikling, og til at rapportere tilbage til Rådet;

18. FREMHÆVER også betydningen af en god koordination mellem de forskellige sektorer, der er berørt af bæredygtig

udvikling, navnlig i Rådet; OPFORDRER De Faste Repræsentanters Komité til at overveje, hvorledes man kan forbedre

de nødvendige ordninger, og til at rapportere tilbage til Rådet;

19. ER OVERBEVIST OM, at EU bør blive til et sted i verden, hvor der er en høj ressourceeffektivitet inden for

økonomien, hvor borgerne har en høj livskvalitet, og hvor den samfundsøkonomiske udvikling respekterer miljøets

bæreevne."

PESTICIDPAKKEN

EVALUERING AF PLANTEBESKYTTELSESMIDLER - Konklusioner

I forlængelse af debatten på samlingen i Rådet (miljø) den 29. oktober 2001 vedtog Rådet følgende konklusioner

vedrørende Kommissionens rapport om evaluering af aktive stoffer i plantebeskyttelsesmidler:

Rådet

1. minder om, at direktiv 91/414 EF bygger på princippet om, at bestemmelserne om godkendelse skal sikre et højt

beskyttelsesniveau, idet godkendelse af plantebeskyttelsesmidler navnlig skal undgås, hvis disse midlers risiko for

sundhed, grundvand og miljø ikke er blevet tilstrækkeligt undersøgt, samt at hensynet til beskyttelse af miljøet og

menneskers og dyrs sundhed går forud for hensynet til forbedring af plantebeskyttelsen;

2. ser med tilfredshed på Kommissionens rapport om evaluering af aktive stoffer i plantebeskyttelsesmidler, som det

anser for at være et meget væsentligt dokument, der giver en beskrivelse af ti års aktiviteter inden for rammerne af

direktiv 91/414/EØF og etablerer forbindelser med andre lovbestemmelser og sektorer og bebuder nogle ændringer til

direktiv 91/414/EØF, som f.eks. dem, der er beskrevet i bilaget til rapporten ;

3. minder om det tekstbidrag, det vedtog den 20. november 2001;

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. beklager ganske vist,

- at der efter ti års aktivitet inden for rammerne af arbejdsprogrammet om evaluering af eksisterende aktive stoffer

faktisk kun er truffet afgørelse om 30 aktive stoffer, men forstår på den anden side godt årsagerne til denne forsinkelse;

- at det under de nuværende omstændigheder er umuligt at fuldføre evalueringen af alle eksisterende stoffer inden for

den periode på 12 år efter meddelelsen som fastsat i direktivet;

kan dog alligevel gå med til at forlænge denne periode indtil udgangen af 2008, i det mindste for stoffer på tredje og

fjerde liste, for hvilke der er modtaget en acceptabel anmeldelse og er indsendt tilstrækkelige oplysninger om deres

virkninger på sundhed og miljø. Det understreges dog, at en hurtig gennemførelse af arbejdsprogrammet har højeste

prioritet, og at enhver yderligere forlængelse ud over 2008 er meget lidt ønskelig. For så ; vidt angår stoffer på anden og

om nødvendigt første liste bør forlængelsen ikke gå ud over udgangen af 2005;

noterer sig imidlertid, at Kommissionen med vedtagelsen af forordning (EF) nr. 451/2000 om de nærmere bestemmelser

for iværksættelsen af arbejdsprogrammets anden og tredje fase har taget et væsentligt skridt mod en gennemgribende

omlægning af forsyningen med eksisterende aktive stoffer inden den 25. juli 2003;

5. fremhæver Den Europæiske Fødevareautoritets fremtidige rolle og mener, at denne autoritet både skal beskæftige sig

med sundheds- og miljøaspekter, og at den skal have tilstrækkeligt personale hertil; medlemsstaternes rolle som

rapportører bør dog bibeholdes;

6. kan tilslutte sig gennemførelsen af Kommissionens forslag om, at et begrænset antal stoffer, der ikke længere

forsvares af producenterne inden for rammerne af arbejdsprogrammet, fortsat i en periode skal kunne anvendes til

væsentlige formål efter den 25. juli 2003, forudsat at det er i overensstemmelse med de restriktive krav i punkt 8.12 i

bilaget til rapporten. Stoffer, der anses for "betænkelige" og/eller højt prioriterede i forbindelse med internationale

forpligtelser eller evalueringsprogrammer, bør ikke kunne anvendes efterfølgende;

7. tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til, i forbindelse med gennemførelsen og revisionen af direktivet, fortsat

at anvende forebyggelses- og forsigtighedsprincippet som vedtaget af Det Europæiske Råd i Nice-resolutionen af

7.-9. december 2000 og tage udgangspunkt i forsigtighedsprincippet ved revisionen af direktivet.

8. anmoder Kommissionen om, blandt andet i forbindelse med målene og aktionerne i Fællesskabets sjette

miljøhandlingsprogram,( 2)

- indgående at undersøge fordelene ved systematisk at erstatte stoffer, som kan udgøre en risiko, med andre, mindre

skadelige stoffer,

- i den forbindelse, inden denne fremgangsmåde bliver indført i fællesskabslovgivningen vedrørende

plantebeskyttelsesmidler, at være særlig opmærksom på

- hvordan og på hvilket niveau substitutionsmetoder eventuelt kan medtages på baggrund af erfaringer i forbindelse med

anden EF-lovgivning, samt alle de erfaringer, der allerede er gjort på nationalt plan,

- behovet for en forudgående tilstrækkelig sammenlignende evaluering af aktive stoffer, produkter, metoder og bedste

praksis inden for samme anvendelsesområde;

9. understreger, at det i forbindelse med afgørelser vedrørende direktivet og med dets revision, er nødvendigt at sikre den

nødvendige sammenhæng med anden relevant EF-lovgivning og internationale forpligtelser, f.eks. vedrørende

biociddirektivet, vandrammedirektivet og drikkevandsdirektivet, de forskellige direktiver om maksimalgrænseværdier

for restkoncentrationer og de forskellige direktiver og forordninger om kemikalier;

10. understreger, at der er behov for at øge gennemsigtigheden, navnlig med hensyn til evaluerings- og

godkendelsesprocessen, offentliggørelse og aktindsigt med hensyn til pesticiders egenskaber, og for at sikre offentlig

deltagelse i evalueringen af aktive stoffer i overensstemmelse med Århus-konventionen. Nogle af de værdifulde idéer

om information af offentligheden og adgang for interessenter til ikke-fortrolige oplysninger, som findes i hvidbogen om

en strategi for en ny kemikaliepolitik, bør tages op;

11. minder om strategien for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget i juni 2001 i Göteborg, ifølge hvilken det er

nødvendigt at begrænse trusler mod folkesundheden, navnlig i forbindelse med fødevaresikkerhed, og bekræfter

betydningen af at integrere miljøbeskyttelse i alle sektorer, herunder landbrug;

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12. noterer sig, at gennemførelsen af strategien for bæredygtig udvikling skal tage hensyn til sjette

miljøhandlingsprogram, som sammen med en række prioriterede foranstaltninger vedrørende pesticider indeholder

følgende mål: "nedsættelse af pesticiders virkninger på sundhed og miljø og mere generelt opnåelse af en mere

bæredygtig anvendelse af pesticider samt en betydelig samlet nedsættelse af risici og af pesticidanve ndelsen, der dog

skal være forenelig med den nødvendige afgrødebeskyttelse".

13. er enigt med Kommissionen i, at der er et behov for at ændre direktiv 91/414/EØF, navnlig med henblik på

- at præcisere forholdet til den gældende lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne,

- at trække grænserne skarpere op i forhold til plantebeskyttelsesmidler og biocider som nævnt i punkt 8 i disse

konklusioner,

- at fastsætte bestemmelser om pålæggelse af evalueringsgebyrer,

- at udvide direktivets anvendelsesområde til at omfatte safeners og synergister og på et senere stadium hjælpestoffer, så

den nuværende arbejdsbyrde ikke bliver for stor,

- at tilpasse bilag II og III til de seneste års tekniske og videnskabelige udvikling,

- at præcisere og så vidt muligt forenkle bestemmelserne om databeskyttelse,

- at medtage bestemmelser i direktivet om parallelimport af plantebeskyttelsesmidler,

- at indføre bestemmelser i direktivet for at præcisere overvågnings- og kontrolkravene,

- at udarbejde kriterier for anvendelse af en forenklet procedure for lavrisikostoffer og -produkter i analogi med

biociddirektivet,

- at ajourføre komitéprocedurerne,

- at gennemføre Stockholm-konventionen om persistente organiske miljøgifte samt andre internationale forpligtelser i

forbindelse med plantebeskyttelsesmidler,

- at forbedre sammenhængen mellem direktivet og direktiverne om frø med hensyn til behandlet frø og

formeringsmateriale;

14. opfordrer derfor Kommissionen til

- snarest muligt at foreslå "en temastrategi for bæredygtig anvendelse af pesticider" som et vigtigt bidrag til en

overordnet ramme med henblik på forvaltning af pesticider med en høj miljø- og sundhedsbeskyttelse for øje,

- at overveje at indføre obligatoriske regler, der tager sigte på, at der kun indsendes ét dossier for hver aktivt stof for

dermed at undgå gentagne forsøg med hvirveldyr,

- at overveje, hvordan beskyttelsen af ikke-professionelle brugere kan forbedres,

- at fremsætte forslag om revision af direktivet med henblik på at sikre, at kriterier og principper for medtagelse af aktive

stoffer bliver omfattet,

- at gøre yderligere fremskridt med hensyn til det program for evaluering af restkoncentrationsniveauer, der er under

gennemførelse i denne forbindelse, på grund af den forsinkelse, der er opstået i forbindelse med arbejdsprogrammet for

evaluering af aktive stoffer, og den omstændighed, at denne evaluering er ufuldstændig, hvad angår restkoncentrationer,

da den hovedsagelig fokuserer på nogle repræsentative anvendelser. Det endelige mål er at gennemføre en harmonisering

snarest muligt og at fjerne alle handelshindringer, der skyldes, at der stadigvæk findes nationale maksimalgrænseværdier,

men også at sikre en høj fødevaresikkerhed og undgå konkurrenceforvridning i forhold til importerede fødevarer,

- at overveje bestemmelser om pålæggelse af gebyrer for fastsættelse af maksimalgrænseværdier,

- at anvende forsigtighedsprincippet med henblik på yderligere at styrke begrebet relevante metabolitter, der skal

evalueres på samme måde som aktive stoffer, når det drejer sig om grundvand,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- at udvikle en ny politik for pesticider, der er på linje med de relevante aspekter i EU's fremtidige kemikaliepolitik på

baggrund af principperne i Rådets konklusioner fra juni 2001, med særlig fokus på stoffer, der er karcinogene, mutagene

eller reproduktionstoksiske, og stoffer, der er PBT (persistente, bioakkumulerende og giftige) eller på anden vis giver

anledning til store betænkeligheder, navnlig hormonforstyrrende stoffer og VPVB (meget persisten te og stærkt

bioakkumulerende stoffer). I princippet bør disse stoffer undgås i plantebeskyttelsesmidler. Der bør også tages hensyn til

sammenhængen mellem revisionen af forordning EØF/2455/92 og dette direktiv,

- at gøre yderligere fremskridt i forbindelse med evalueringen af nye aktive stoffer."

BÆREDYGTIG ANVENDELSE AF PESTICIDER

Rådet blev af kommissær Margot WALLSTRÖM orienteret om, hvor langt man er kommet med udarbejdelsen af en

strategi for bæredygtig anvendelse af pesticider. Denne strategi er en af de tematiske strategier, der er omhandlet i sjette

miljøhandlingsplan.

Kommissæren lovede, at Kommissionen vil forelægge en meddelelse herom i 2003.

REVISION AF FORORDNING Nr. 2455/92 OG RATIFIKATION AF ROTTERDAM-KONVENTIONEN

Kommissæren gav endvidere Rådet en situationsrapport vedrørende to forslag, et om ratifikation på Det Europæiske

Fællesskabs vegne af Rotterdam-konventionen om forudgående samtykke (PIC-konventionen) og et om gennemførelse

af denne konvention ved hjælp af en ændring af forordning nr. 2455/92. Kommissionen vil inden længe have afsluttet

udarbejdelsen af disse to tekster.

DIOXINER, FURANER OG POLYCHLOREREDE BIPHENYLER (PCB'er) - Konklusioner

Rådet vedtog nedenstående konklusioner med hensyn til Kommissionens meddelelse om forslag til en

fællesskabsstrategi vedrørende dioxiner, furaner og polychlorerede biphenyler (PCB'er). Ved disse konklusioner

understreger Rådet nødvendigheden af at vedtage en strategi til at mindske disse stoffers koncentrationer i miljøet og i

fødevarer i betragtning af deres giftige og persistente karakter, der er en alvorlig trussel for menneskers sundhed.

"Rådet for Den Europæiske Union

1. SER MED STOR TILFREDSHED PÅ Kommissionens initiativ med henblik på at sikre en bedre beskyttelse af

menneskers sundhed og miljøet mod virkningerne af dioxiner, furaner og PCB'er.

STØTTER Fællesskabets strategi vedrørende dioxiner, furaner og polychlorerede biphenyler, der er beskrevet i

Kommissionens meddelelse, som et incitament til en integreret politik for mindskelse af disse stoffers forekomst i

miljøet og i fødevarer og foder.

BEKRÆFTER den forbindelse, der skal skabes mellem den nuværende strategi og Fællesskabets mål som fastsat i 6.

miljøhandlingsplan, Kommissionens meddelelse om CAFE (KOM/2001/0245) og de efterfølgende rådskonklusioner.

MINDER OM det arbejde, som udføres af WHO( 3), JECFA( 4) og Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler( 5)

for at fastsætte tolerable indtagelsesniveauer, og TILSKYNDER til enhver form for indsats med henblik på yderligere at

begrænse menneskers eksponering for dioxiner, furaner og PCB'er.

2. GØR OPMÆRKSOM PÅ, at Det Europæiske Fællesskab har undertegnet eller er kontraherende part i flere

internationale konventioner om dioxiner, furaner og PCB'er. Rådet ØNSKER i den forbindelse, at der sikres

sammenhængende ratifikation fra Det Europæiske Fællesskabs og dets medlemsstaters side samt udvikling af

instrumenter til gennemførelse af disse internationale forpligtelser. Det UNDERSTREGER navnlig betydningen af såvel

St ockholm-konventionen under UNEP (POP-konventionen) og Århus-protokollen om POP'er under UNECE-LRTAP-

konventionen, der sigter mod at nedbringe den samlede udledning af dioxiner, furaner og PCB'er, idet det er målet

vedvarende at mindske udledningen af dem mest muligt og om muligt helt at fjerne dem.

3. UNDERSTREGER nødvendigheden af, at kandidatlandene på et tidligt stadium inddrages i udviklingen af en sådan

strategi med særlig fokus på en kildeopgørelse over dioxiner, furaner og PCB'er og overvågning af menneskers og

miljøets eksponering.

4. STØTTER Kommissionens forslag om sikring af bedre beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet mod

virkningerne af dioxiner, furaner og PCB'er gennem en kombineret strategi for miljøet og fødevarer og foder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BEKRÆFTER, at hovedmålet bør være at mindske forekomsten af dioxiner, furaner og PCB'er i fødevarer og foder, men

UNDERSTREGER, at kontaminering af fødevarer og foder er direkte forbundet med dioxin-, furan- og PCB-niveauet i

miljøet. Derfor UNDERSTREGER Rådet, at forureningsniveauet bør reduceres i miljøet samt i fødevarer og foder ved

hjælp af hensigtsmæssige målrettede kontrolforanstaltninger, herunder om muligt kvantificerede mål for emissioner,

luftkoncentrationer og deposition, samtidig med at minimeringspotentialet udnyttes fuldt ud ved fremstillingen af foder

og fødevarer.

ERINDRER OM, at WHO har afledt toksicitetsækvivalensfaktorer for dioxinlignende PCB'er og understreget

betydningen af integrerede standarder for dioxiner og dioxinlignende PCB'er.

ANMODER Kommissionen om i strategien at behandle dette som et højt prioriteret spørgsmål og, hvis det er relevant,

overveje forslag.

5. ANMODER Kommissionen om at sikre, at tidsplanen for og tilgangen i strategien for mindskelse af forekomsten af

dioxiner, furaner og PCB'er i miljøet er i overensstemmelse med den kortsigtede strategi for mindskelse af forekomsten

af dioxiner, furaner og PCB'er i fødevarer og foder. Rådet FINDER, at begge strategier bør integreres i én handlingsplan.

6. TILSKYNDER Kommissionen til at udvikle procedurer til at fremme og øge tilgængeligheden af pålidelige og

sammenlignelige oplysninger om samtlige mulige emissionskilder og om de pågældende stoffers skæbne i miljøet.

BEKRÆFTER nødvendigheden af at udvikle præcise, pålidelige samt tids- og omkostningseffektive målemetoder for

vurdering af dioxin-, furan- og PCB-koncentrationer. Rådet TILSKYNDER i den forbindelse til udvikling af et

permanent og generelt overvågningssystem, som kan anvendes i hele Fællesskabet.

ERKENDER, at forskning inden for disse spørgsmål bør udføres af Kommissionen og medlemsstaterne.

7. ANERKENDER det fremskridt, der er gjort med bekæmpelsen af forekomsten af dioxiner, furaner og PCB'er i miljøet

med henblik på at mindske menneskets og økosystemernes eksponering for disse forurenende stoffer, navnlig

vedtagelsen af lovgivning om nedbringelse af dioxinemissioner fra kommunale forbrændingsanlæg og

forbrændingsanlæg til farligt affald.

UNDERSTREGER betydningen af medlemsstaternes omhyggelige gennemførelse og håndhævelse af den eksisterende

fællesskabslovgivning som et væsentligt middel til at mindske risiciene for menneskers sundhed og miljøet. Rådet

ERINDRER om Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 4. april 2001 om mindstekrav for miljøinspektioner i

medlemsstaterne (2001/331/EF) som et vigtigt redskab til at nå dette mål.

8. OPFORDRER på baggrund af forsigtighedsprincippet og målene om bæredygtig udvikling Kommissionen til at

udbygge indsatsen yderligere.

9. ERINDRER OM, at der er foretaget omfattende undersøgelser af industrielle kilder til dioxinemissioner, hvoraf det

fremgår, at nogle sektorer såsom sektoren for sintring af jernmalm og non-ferro metalindustrien er store kilder til

dioxinemission. Rådet GØR OPMÆRKSOM på de muligheder, som IPPC-direktivet giver for at gøre en indsats i disse

industrisektorer. Derfor ANMODER Rådet Kommissionen om at foreslå emissionsgrænseværdie r for hele Fællesskabet

i henhold til artikel 18 i IPPC-direktivet, så snart der fastslås et behov for fællesskabsgrænseværdier på grundlag af

udveksling af oplysninger om de bedste tilgængelige teknikker og nationale grænseværdier i henhold til artikel 16, stk. 1

og 2, i IPPC-direktivet.

Hvad angår bortskaffelse af affald, der er forurenet med dioxiner, furaner og PCB'er, UNDERSTREGER Rådet behovet

for, at medlemsstaterne fører bedre kontrol med sådant forurenet affald, og ANMODER Kommissionen om at undersøge

behovet for at fastsætte særlige krav og finde frem til de bedste tilgængelige teknikker med henblik på at mindske

forekomsten og virkningerne af disse forurenende stoffer i miljøet.

NOTERER SIG også, at opmærksomheden bør henledes på mindre industrikilder, og ERKENDER, at der er behov for,

at materialer, produkter og processer, som fører til utilsigtet produktion af dioxiner og furaner, søges erstattet, og at der

om nødvendigt må stilles krav herom.

10. GØR også OPMÆRKSOM på den voksende betydning af ikke-industrielle dioxinkilder og erkender samtidig, at der

mangler pålidelige oplysninger på dette område. Rådet OPFORDRER dog Kommissionen til at indsamle flere

oplysninger om ikke-industrielle kilder og til at undersøge mulige instrumenter for udviklingen af en reduktionsstrategi

for disse kilder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. ERKENDER, at det er nødvendigt at øge indsatsen inden for oplysning, uddannelse og erhvervsuddannelse med

henblik på at ændre offentlighedens adfærd, hvis den kan føre til udledning af dioxiner, furaner og PCB'er. Rådet

OPFORDRER i den forbindelse Kommissionen til at undersøge måder og midler til blandt alle involverede parter at

fremme bæredygtige produktions-, forbrugs- og bortskaffelsesmønstre.

OPFORDRER Kommissionen og medlemsstaterne til at øge den offentlige bevidsthed om de betydelige virkninger, som

dioxiner, furaner og PCB'er har på menneskers sundhed, navnlig de mest sårbare befolkningsgrupper.

12. UNDERSTREGER behovet for at evaluere den effektive gennemførelse af Fællesskabets strategi og ANMODER

Kommissionen om at aflægge rapport om denne gennemførelse inden udgangen af 2003 og derefter hvert tredje år."

SPORBARHED OG MÆRKNING AF GENETISK MODIFICEREDE ORGANISMER

Rådet påhørte en interimsrapport fra formandskabet om de fremskridt, der er gjort, og om de endnu udestående punkter i

forbindelse med behandlingen af forslaget til forordning om oprettelse af et sporbarheds- og mærkningssystem til

genetisk modificerede organismer (GMO'er) og til produkter fremstillet af GMO'er til fødevarer og foder.

Kommissionens forslag er fra juli 2001. Der er under det belgiske formandskab gjort gode fremskridt, navnlig med

hensyn til forslagets formål og definitioner, entydige identifikatorer samt tilsyns- og kontrolforanstaltninger og

sanktioner. De vigtigste udestående spørgsmål vedrører anvendelsesområdet og de oplysninger, der skal gives bl.a. i

forbindelse med GMO'er til fødevarer og foder og i tilfælde af utilsigtet forekomst af GMO'er. Da de vigtigste pro

blemer er godt afgrænset, finder formandskabet imidlertid, at arbejdet med sagen forløber meget tilfredsstillende, og at

der er gode chancer for, at der vil kunne opnås politisk enighed under det spanske formandskab, når Europa-Parlamentets

udtalelse foreligger.

INTERNATIONAL STYRING AF MILJØET - Konklusioner

Rådet vedtog nedenstående konklusioner vedrørende international styring af miljøet. De er et bidrag til Det Europæiske

Råd i Laeken den 14.-15. december 2001 og er en opfølgning af de konklusioner, der blev vedtaget i juni 2001.

I konklusionerne tages der hensyn til mødet i den mellemstatslige gruppe af ministre eller deres repræsentanter

vedrørende international styring af miljøet, der blev afholdt den 30. november og den 1. december 2001 i Montreal, og

hvor man gennemgik de forslag, som formanden for Styrelsesrådet for De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP)

havde forelagt. De er ligeledes et første skridt med henblik på forberedelsen af tredje møde i det globale mi ljøforum på

ministerplan, der afholdes i februar 2002 i Carthagena.

Rådet,

der henviser til

konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Nice den 8.-10. december 2000, hvori der lægges stor vægt på

international styring af miljøet,

der henviser til

konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Göteborg den 15.-16. juni 2001 om en strategi for bæredygtig

udvikling, der bl.a. prioriterer international styring af miljøet højt i forbindelse med den bæredygtige udviklings globale

dimension,

der henviser til

sine konklusioner af 18. december 2000 om international styring af miljøområdet,

der henviser til

sine konklusioner af 7. juni 2001 om forberedelsen af verdenstopmødet om bæredygtig udvikling, som

holder fast ved de oprindelige forslag om international styring af miljøet og påregner at forelægge detaljerede

konklusioner på Det Europæiske Råds møde i Laeken.

der henviser til

sine konklusioner af 8. november 2001 om verdenstopmødet om bæredygtig udvikling, der bl.a.

betoner, at internationalt udviklingssamarbejde er en afgørende faktor i indsatsen for at fremme bæredygtig udvikling,

der noterer sig

ministererklæringen fra Malmø af 31. maj 2000 fra De Forenede Nationers

Miljøprogram/verdensmiljøforummet på ministerplan, hvori regeringerne enedes om, at verdenstopmødet om bæredygtig

udvikling i 2002 skal undersøge kravene til en væsentligt styrket international struktur for international styring af miljøet

med udgangspunkt i en vurdering af de fremtidige behov for en institutionel arkitektur, der har kapacitet ti l effektivt at

tackle vidtfavnende miljøtrusler i en stadig mere globaliseret verden,

der anerkender

betydningen af UNEP's Styrelsesråds afgørelse 21/21, hvorved der bl.a. nedsættes en mellemstatslig

gruppe af ministre eller deres repræsentanter vedrørende international styring af miljøet, og

som noterer sig

fremskridt, der skete på fjerde møde i denne mellemstatslige gruppe (30. november - 1. december 2001 i Montreal).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I. Overordnede betragtninger

1. Rådet mener, at drøftelserne om international styring af miljøet bør munde ud i en mere sammenhængende og

integreret international institutionel miljøarkitektur, hvor alle lande kan deltage på lige fod, og som har tilstrækkelig

kapacitet, beføjelse, troværdighed og et tilstrækkeligt og stabilt finansielt grundlag til effektivt at tackle vidtfavnende

miljøtrusler i en stadig mere globaliseret verden. For at skabe st&os lash;rre sammenhæng bør styringen af miljøet

anskues ud fra en kombination af forskellige niveauer: internationalt, regionalt, subregionalt og nationalt.

2. Rådet anser det for afgørende, at den internationale styring af miljøet sker ud fra princippet om en bæredygtig

udvikling. Rådet understreger betydningen af, at styring af en bæredygtig udvikling bliver sat på dagsordenen under

forberedelserne af topmødet i Johannesburg i 2002.

Rådet støtter fuldt ud behovet for, at det globale miljøforum på ministerplan (GMEF) skal have øgede politiske

beføjelser og en styrket rolle i forbindelse med internationale miljøspørgsmål, herunder integrering af miljøprincippet i

andre politikområder. GMEF bør være hjørnestenen i en sammenhængende ordning for international styring af miljøet

og kan være retningsgivende ved at fastlægge globale miljøprioriteter og træffe policy-afgørelser samt fremkomme med

henstillinger, bl.a. til andre enheder, med henblik på en bedre koordinering af international styring af miljøet.

International styring af miljøet er en del af en bredere sammenhæng, nemlig styring af bæredygtig udvikling.

Rådet er samtidig overbevist om, at en ordning for international styring af miljøet nødvendigvis må tage hensyn til

sociale og økonomiske dimensioner og være tilpasset til de behov og bekymringer, der kommer til udtryk i

udviklingslandene, især i de mindst udviklede lande, og i lande med overgangsøkonomier. Kapacitetsopbygning og

teknologioverførsel er derfor også centrale emner inden for international styring af miljøet.

3. Rådet mener, at en styrkelse af den internationale miljøarkitektur bør baseres på eksisterende strukturer, navnlig

UNEP, idet der sigtes mod en gradvis tilpasning til de nye krav, hvilket i sidste instans vil kunne føre til en

verdensmiljøorganisation, dog således at de nuværende hovedsæder respekteres, og idet det ligeledes tilstræbes at tage de

aktuelle udfordringer op, navnlig med hensyn til gennemførelse af miljøaftal erne.

II. Igangværende forhandlinger om international styring af miljøet

4. Rådet anser, at forslagene fra formanden for UNEP's Styrelsesråd (UNEP/IGM/4/2), der blev drøftet på fjerde møde i

den mellemstatslige gruppe af ministre eller deres repræsentanter vedrørende international styring af miljøet (30.

november - 1. december 2001 i Montreal), udgør et godt grundlag for udformningen af international styring af miljøet

med henblik på at afhjælpe den nuværende mangel på sammenh&ael ig;ng og effektivitet. På dette fjerde møde blev der

fremsat og drøftet forslag om en videreudvikling af disse forslag.

5. Vores vigtigste udfordring er at styrke ordningen for international styring af miljøet for at sikre dens gennemførelse og

øget sammenhæng. Det er derfor nødvendigt at sikre, at den fremtidige internationale styring af miljøet tildeles

beføjelser, har troværdighed og råder over et tilstrækkeligt, stabilt og forudsigeligt finansielt grundlag, samt at de

forskellige aktører inddrages for at sikre gennemførelsen.

6. Rådet går ind for forslaget om, at GMEF skal tildeles en stærkere politisk rolle og øgede beføjelser og skal have en

målrettet dagsorden. Sådanne beføjelser kræver, at GMEF kan overvåge opfølgningen af sine tidligere henstillinger og

afgørelser. Rådet finder, at der også er behov for styrket videnskabelig kapacitet og en vurdering af de miljøtrusler, der

dukker op på internationalt plan.

En "ny forståelse" for så vidt angår forholdet mellem de forskellige internationale organer er af afgørende betydning for

at undgå overlapninger og modsatrettede strategier. Efter topmødet i Johannesburg kunne denne nye forståelse fastslås i

en resolution vedtaget af FN's generalforsamling.

Det foreslåede koordinationsorgan under GMEF er meget vigtigt. GMEF vil kunne fremme en synergieffekt og udvikle

indbyrdes forbindelser mellem GMEF og multilaterale miljøaftaler (MEA) og mellem multilaterale miljøaftaler

indbyrdes og samtidig undersøge mulighederne for en synergieffekt med internationale organisationer såsom

Verdensbanken, IMF og WTO i forlængelse af ministererklæringen fra Doha. Muligheden for at gøre større brug af

fortlø ;bende og sideløbende ordninger for møder i GMEF og for multilaterale miljøaftaler bør undersøges. Selv om

GMEF skal tage sig af miljøpolitik, herunder mainstreaming, bør det undgås, at forummet bliver et nyt organ, der

beskæftiger sig med bæredygtig udvikling generelt.

7. Rådet understreger, at finansiering er en meget stor udfordring. Rådet er af den opfattelse, at enhver ordning for

finansiering af UNEP skal sikre en rimelig byrdefordeling. Den eksisterende praksis med aftalte bidrag til de vigtigste

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

miljøkonventioner kan tjene som eksempel, da den fastlægger forpligtelser for et fast åremål. En eventuel yderligere

mulighed kunne være at anvende FN's system for obligatoriske bidrag, da dette er en anerkendt indikator for den

økonomiske og sociale situation i FN's medlemsstater.

En bidragsordning bør omfatte hensættelser til hurtig udbetaling. Den kan suppleres med yderligere bidrag fra stater og

fra den private sektor til særlige initiativer. Et styrket UNEP ville give mulighed for en mere sammenhængende

programmering og et mere sammenhængende budget.

8. Rådet ser positivt på forslaget om et strategisk partnerskab mellem den globale miljøfacilitet (GEF) og UNEP, hvor

GEF vil kunne finansiere indbyrdes aftalte UNEP-aktiviteter, der er relevante for det globale miljø og GEF.

9. Rådet mener, at en politik, hvor internationale miljøaktiviteter samles på tre niveauer, sektorielt, funktionelt og

regionalt, er lovende, og at UNEP her vil kunne få en koordinerende rolle. Muligheden for samhusning af MEP-

sekretariater, der arbejder på beslægtede områder, bør også undersøges.

For at GMEF kan udvikle sig til en politisk paraplyorganisation på miljøområdet opfordrer Rådet til en styrket

Miljøforvaltningsgruppe (EMG), der kan fremme samarbejdet mellem institutioner på tværs af FN-systemets

miljøaktiviteter.

Med dette formål for øje opfordrer EU også indtrængende FN's generalsekretær til at tage skridt til, at UNEP kommer til

at indgå i FN's Udviklingsgruppe.

10. Rådet understreger behovet for at behandle spørgsmål vedrørende forbedret gennemførelse, når international styring

af miljøet drøftes. Enhver reform af international styring af miljøet bør først og fremmest tage sigte på under de bedst

mulige betingelser at lette statslige og ikke-statslige aktørers mulighed for at reagere på miljøudfordringer. For at kunne

skabe sådanne betingelser foruds&ael ig;ttes det, at der anvendes forskellige gennemførelsesmekanismer som f.eks.

kapacitetsopbygning, teknologioverførsel, koordinationsmekanismer, mekanismer for peer-review, efterlevelse, ansvar

og nyskabende partnerskaber. For at opnå gennemførelse bør styring anskues ud fra en strategi på flere niveauer.

Vi anser den nylige udvikling med hensyn til efterlevelse inden for f.eks. Kyoto-protokollen, Rotterdam-konventionen

og Cartagena-protokollen for at være vigtig.

UNEP kan være en støtte i spørgsmål som f.eks. efterlevelse og ansvar, og Rådet mener, at den nylige udvikling af

UNEP-retningslinjerne om efterlevelse og håndhævelse kan være nyttige for multilaterale miljøaftaler.

Rådet fremhæver, at det regionale plan kan styrke internationale initiativer vedrørende kapacitetsopbygning og

gennemførelse, og anser peer-reviews af miljøindsats for at være værdifulde redskaber til at bistå lande med at udvikle

deres miljøpolitikker og udforme de nødvendige instrumenter. Der er behov for, at UNEP gennem sine regionale

kontorer og i samarbejde med relevante regionale organisationer intensiverer indsatsen for at fremme mil jøaktioner og

-samarbejde i alle regioner.

Forbedret gennemførelse på nationalt plan, understøttet af kapacitetsopbygning og teknologioverførsel især i

udviklingslandene, må nødvendigvis være et centralt element i enhver foreslået reform.

11. Rådet mener, at man inden for UNEP bør udbygge programmet for kapacitetsopbygning og teknologioverførsel

yderligere, idet det dog noterer sig, at UNEP ikke er et agentur med henblik på den praktiske gennemførelse. UNEP's

rolle i miljøkapacitetsopbygning bør være koncentreret om udvikling og gennemførelse af politikker, videnskabelig og

teknologisk viden og etablering af netværk og bør supplere UNDP's arbejde med miljøk apacitetsopbygning. UNEP bør

påtage sig en rolle som katalysator ved påvisning af konkrete økologiske og økonomiske fordele ved

miljøbeskyttelsespolitikker og miljøbeskyttelsesteknologi, idet der anvendes små, udvalgte projekter. Med henblik herpå

kan der indgås en aftale med de eksekutivorganer, der hovedsagelig er involveret.

12. Rådet mener, at fjerde møde i den mellemstatslige gruppe af ministre eller deres repræsentanter vedrørende

international styring af miljøet var et konstruktivt møde, der gav ny indsigt i forskellige valgmuligheder og synspunkter

vedrørende international styring af miljøet, medens det samtidig blev bekræftet, at forslagene fra formanden for UNEP's

Styrelsesråd skal danne grundlag for videre drøftelser.

III. De næste etaper

13. Rådet understreger betydningen af det kommende GMEF 3-møde (februar 2002 i Cartagena, Colombia), hvor der vil

kunne opnås en aftale om international styring af miljøet, der vil blive forelagt med henblik på forberedelserne til

topmødet i Johannesburg i 2002. En sådan aftale bør bygge på forslagene fra formanden for UNEP's Styrelsesråd.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14. Rådet fremhæver, at drøftelser om international styring af miljøet bør indgå i en bredere debat om styring af

bæredygtig udvikling. EU noterer sig med tilfredshed, at sådanne drøftelser om styring af bæredygtig udvikling vil stå på

dagsordenen for tredje møde i det globale forberedende udvalg med henblik på topmødet i Johannesburg i 2002 (25.

marts - 5. april 2002).

15. Rådet understreger, at det haster med at forbedre UNEP's finansielle situation, og erkender, at der er EU-

medlemsstater, der for øjeblikket betaler mindre, end hvad et system for obligatoriske bidrag ville indebære. Rådet

noterer sig imidlertid, at EU som helhed allerede er den vigtigste bidragyder til UNEP, og henstiller derfor indtrængende

til andre bidragydere uden for EU, at de forpligter sig på et tilsvarende grundlag.

Rådet tilskynder alle bidragydere, der for øjeblikket betaler mindre end FN's system for obligatoriske bidrag, til at øge

deres indsats for at nå dette niveau.

16. Rådet fremhæver nødvendigheden af, at EU videreudvikler sine synspunkter på international styring af miljøet, især

med hensyn til et system for forhandlede obligatoriske bidrag til UNEP's finansiering, der bygger på kriterier som f.eks.

rimelig byrdefordeling, FN's nøgle for obligatoriske bidrag, hvori der allerede er taget hensyn til forskellige økonomiske

og sociale betingelser, de nuværende bidrag til multilaterale miljøafta ler og muligheden for tilsagn fra lande eller

landegrupper om at nå eller fortsat at nå et højt og tilstrækkeligt niveau for bidrag til UNEP. Et andet afgørende

spørgsmål, der skal overvejes nøjere i EU, er spørgsmålet om universelt medlemskab af GMEF og Styrelsesrådet. EU

kunne også videreudvikle de betingelser, hvorunder GMEF vil kunne spille sin rolle som politisk paraplyorganisation for

international styring af miljøet.<>

17. Rådet understreger også nødvendigheden af, at EU udarbejder konkrete forslag om de måder, hvorpå gennemførelsen

på internationalt, regionalt og nationalt plan kan styrkes: bl.a. på områderne kapacitetsopbygning, teknologioverførsel,

videnskabelig analyse og nyskabende partnerskaber.

18. Rådet erkender, at en forbedret sammenhæng på internationalt plan også nødvendigvis kræver en øget indsats for at

forbedre sammenhængen på europæisk og nationalt plan. EU og dens medlemsstater bør derfor træffe yderligere

foranstaltninger for at forbedre en samordnet strategi vedrørende internationale miljøspørgsmål, fremme synergier på

internationalt plan og koordinere gennemførelsen af de forskellige internationale miljøaftaler.

19. Rådet opfordrer Det Europæiske Råd i Laeken til at erkende de muligheder, som verdenstopmødet om bæredygtig

udvikling giver for at finde midler og metoder til at få globalisering til at fungere til gavn for bæredygtig udvikling og

derfor bl.a. for yderligere at styrke styring med henblik på bæredygtig udvikling. I denne forbindelse forelægger Rådet

disse konklusioner om international styring af miljøet for Det Europæis ke Råd i Laeken."

TILTRÆDELSESFORHANDLINGER

Rådet noterede sig Kommissionens oplysninger om tiltrædelsesforhandlingerne med kandidatlandene.

FORSLAG FRA KOMMISSIONEN

SEVESO II

Rådet påhørte en redegørelse ved kommissær WALLSTRÖM for forslaget til ændring af SEVESO II-direktivet, som

Kommissionen vedtog den 10. december 2001.

Endelig noterede Rådet sig oplysningerne fra kommissær WALLSTRÖM om, hvor langt man er kommet med følgende

forslag:

– batterier og akkumulatorer

– tungmetaller i atmosfæren

– strategi for en kemikaliepolitik

– gennemførelse af Cartagena-protokollen om biosikkerhed

– Fællesskabets ratificering af konventionerne om TBT og POP.

EVENTUELT

ERSTATNINGSANSVAR FOR MILJØSKADER

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet noterede sig et indlæg fra den belgiske delegation om det kommende forslag til direktiv om erstatningsansvar for

miljøskader.

EMBALLAGEAFFALD

Rådet noterede sig ligeledes en anmodning fra den belgiske delegation vedrørende forslaget til revision af direktiv 94/62

om emballage og emballageaffald.

RESULTATET AF WTO'S FJERDE MINISTERKONFERENCE I DOHA

Rådet noterede sig en anmodning fra den østrigske delegation til Kommissionen vedrørende en evaluering af

miljøimplikationerne af ministererklæringen fra WTO-mødet i Doha (den 9.-14. november 2001), der skal forberede

næste forhandlingsrunde.

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted

http://ue.eu.int.

Asterisk ved en afgørelse

betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets mødeprotokol; disse erklæringer

findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten.

DET INDRE MARKED

Forordning om EF-design

Rådet vedtog forordningen om indførelse af et EF-instrument til retlig beskyttelse af mønstre.

EF-design er i alt væsentligt tilpasset de materielle bestemmelser i direktiv 98/71/EF og tager sigte på at skabe en

ensartet virkning på hele Fællesskabets område. Forordningen omfatter både registreret og ikke-registreret EF-design;

registreret design administreres af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i Alicante.

BESKÆFTIGELSE OG SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIK

Information og høring af arbejdstagerne

Rådet konstaterede, at det ikke kunne acceptere alle Europa-Parlamentets ændringer til Rådets fælles holdning med

hensyn til forslaget til direktiv om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne i Det

Europæiske Fællesskab. Derfor vil Forligsudvalget blive indkaldt i overensstemmelse med traktatens bestemmelser om

den fælles beslutningsprocedure (artikel 251).

RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER

Evaluering af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Tammerfors

Rådet noterede sig en rapport fra formandskabet, suppleret med dels skriftlige bidrag fra delegationerne og dels indlæg

fra ministrene på samlingen i RIA-Rådet den 16. november 2001, om de fremskridt, der er gjort i gennemførelsen af de

foranstaltninger, der er omhandlet i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Tammerfors.

Formandskabets rapport, der vil blive forelagt på Det Europæiske Råds møde i Laeken, således at stats- og

regeringscheferne kan gennemgå den, indeholder især en evaluering af de vanskeligheder, der har været - og påpeger

navnlig årsagerne hertil - på de forskellige RIA-områder, nemlig:

- indvandring, asyl, grænsekontrol

- civilretligt samarbejde

- strafferetligt samarbejde

- politisamarbejde

- forbindelser med tredjelande.

Desuden indeholder rapporten konkrete forslag vedrørende arbejds- og organisationsmetoder på RIA-området, som der

har været konsensus om i Rådet:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

a) princippet om en samling i Rådet (RIA) pr. måned knæsættes, dog således at formandskabet stadig skal have til

opgave at vurdere behovet herfor på baggrund af, hvor langt man er kommet med forberedelsen af sagerne

b) disse samlinger skal kun vare én dag med kortere dagsordener

c) Rådet skal koncentrere sig om lovgivningsmæssige tiltag og fastlæggelse af politikker

d) arbejdet med gennemførelse af anbefalingerne i rapporten om Rådets funktionsmåde med henblik på en udvidet union

(Trumpf/Piris-rapporten) samt i bilag III til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Helsingfors den

10.-11. december 1999 skal fortsættes.

________________________

Footnotes:

( 1) dvs. hvad angår landbrug, fiskeri, udvikling, naturressourcer samt indledningen.

( 2) Fælles holdning vedtaget af Rådet den 27. september 2001 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og

Rådets afgørelse om fastlæggelse af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram.

( 3) Ved WHO-høringen om vurdering af dioxiners sundhedsrisici i 1998 blev der fastsat et interval for tolerabel daglig

indtagelse (TDI) for dioxiner og dioxinlignende forbindelser på 1-4 TEQ pg pr. kg legemsvægt, og det blev understreget,

at målet i sidste instans er at bringe menneskers indtagelse ned under 1 pg TEQ pr. kg legemsvægt pr. dag.

( 4) FEFCA (Det Fælles FAO/WHO-ekspertudvalg for Tilsætningsstoffer i Levnedsmidler) fastsatte i 2001 en foreløbig

tolerabel månedlig indtagelse på 70 pg pr. kg legemsvægt for indtagelse af polychlorerede dibenzodioxiner (PCDD),

polychlorerede dibenzofuraner (PCDF) og dioxinlignende PCB'er, udtrykt som toksicitetsækvivalensfaktorer (TEF).

( 5) EU's Videnskabelige Komité for Levnedsmidler fastsatte i sin udtalelse om risikovurdering af dioxiner og

dioxinlignende PCB'er i levnedsmidler i 2001 en gruppe-TWI (tolerabel ugentlig indtagelse) for 2, 3, 7, 8-substituerede

PCDD og PCDF og dioxinlignende PCB på 14 pg WHO-PEQ pr. kg legemsvægt.