PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 391
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget (2. samling)

(Alm. del - bilag 391)

forskningsministerråd

(Offentligt)

_____________________________________________

FKU, Alm. del - bilag 138 (Løbenr. 7090)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EU-sekr.

28. februar 2002

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 8. marts 2002 – dagsordenspunkt rådsmøde

(forskningsministre) den 11. marts 2002 – vedlægges notat fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og

Udvikling om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg med

henblik på Rådsmøde (forskning) den 11. marts

2002

Ministeriet for

Videnskab, Teknologi

og Udvikling

Bredgade 43

1260 København K

3392 9700

3332 3501

Tlf.

Fax

E-post

Netsted

[email protected]

www.fsk.dk

1. Sjette Rammeprogrammer for forskning (EF og EURATOM) 2002-2006

a. Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om

deltagelsesregler for virksomheder, forskningscentre og universiteter og regler

for formidling af forskningsresultater gældende under gennemførelse af Det

Europæiske Fællesskabs rammeprogram 2002-2006

KOM(2001) 500 endelig og KOM(2001) 822 endelig

- Orienterende drøftelse

s. 2

a. Ændret forslag til Rådets afgørelse om deltagelsesregler for virksomheder,

forskningscentre og universiteter gældende under gennemførelse af Det

Europæiske Atomenergifællesskabs sjette rammeprogram 2002-2006

KOM(2001) 725 endelig og KOM(2001) 823 endelig

• Orienterende drøftelse

s. 5

c) Ændrede forslag til Rådets beslutninger om særprogrammer til gennemførelse

af Det Europæiske Fællesskabs sjette rammeprogram for forskning, teknologisk

udvikling og demonstration og beslutning om Det Europæiske

Atomenergifællesskabs særprogram for forskning og uddannelse på området

kerneenergi

KOM(2001) 279 endelig og KOM(2002) 43 endelig

• Orienterende drøftelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

s. 7

1. Den europæiske rumstrategi

• Rammeaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Europæiske

Rumorganisation ESA: Kommissionens forelæggelse af forslag til

forhandlingsdirektiver

SEK(2002) 155 endelig

s. 30

1. Fusion - ITER: Kommissionens forelæggelse af

a) forslag til ændring af forhandlingsdirektiverne for ITER

b) et arbejdsdokument med en analyse af udgifterne til ITER

•

Biovidenskab og bioteknologi - en strategi for Europa

• Forelæggelse ved Kommissionen

KOM(2002) 27 endelig udgave

1. Eventuelt

1. Sjette rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling 2002-2006

a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om deltagelsesregler for virksomheder, forskningscentre og

universiteter og regler for formidling af forskningsresultater gældende under gennemførelsen af Det europæiske

Fællesskabs rammeprogram 2002 –2006

KOM(2001) 500 endelig og KOM(2001) 822 endelig

- Orienterende drøftelse

• Baggrund

Kommissionen fremsatte den 10. september 2001 forslag til deltagelsesregler for virksomheder, forskningscentre og

universiteter og regler for formidling af forskningsresultater gældende under gennemførelsen af Det Europæiske Fællesskabs

rammeprogram 2002 –2006. Forslaget er oversendt til Rådet den 11. september. Kommissionen fremsatte den 10. januar

2002 et revideret forslag i lyset af indholdet af Rådets fælles ing til sjette rammeprogram for forskning og teknologisk

udvikling. Det reviderede forslag er oversendt til Rådet i slutningen af januar. Forslaget planlægges vedtaget i løbet af 2002.

Rådet træffer afgørelse om forslaget til deltagelsesregler mv. i henhold til traktaten om oprettelsen af Det europæiske

fællesskab, særlig artikel 167 og art. 172 (fælles beslutningstagen).

Forslaget har til formål at afpasse de bestemmelser, der gælder for deltagelsen i programmerne, så de er i overensstemmelse

med de nye støtteformer samt at gøre regelsættet enklere og bidrage til mindre komplicerede administrative løsninger.

II. Forslagets indhold

Forslaget indeholder indledningsvis definitioner på aktivitetstyper, kategorier af deltagere samt deres håndtering af viden og

resultater, som gælder deltagelse i rammeprogrammet. I det reviderede forslag udgår afsnittet om de instrumenter, der

anvendes ved forskningsprogrammernes gennemførelse, da disse er omtalt i den fælles holdning til rammeprogram.

Der findes bestemmelser om deltagelse i de såkaldte indirekte aktioner, som omfatter alle aktiviteter bortset fra aktiviteterne

ved Det Fælles Forskningscenter, der går under betegnelsen direkte aktioner. Der er en omtale af de generelle principper for

at kunne være deltager, krav til antal deltagere og deres nationalitet, herunder om deltagere fra tredjelande og internationale

organisationer.

Der er en omtale af kravene til deltagerne, hvorledes forslag skal indgives, og hvorledes evalueringen skal gennemføres. Der

fastsættes desuden regler for udpegningen af eksperter til evaluering af indkomne ansøgninger, udformning af kontrakter og

de indirekte aktioners gennemførelse. Endvidere findes en omtale af udmålingen af tilskud, herunder maksimumssatser for de

s. 34

s. 32

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

enkelte virkemidler. Der er bestemmelser om konsortiernes sammensætning samt om til syn og revision af indgåede

kontrakter.

Der findes en særskilt omtale af regler for formidling og nyttiggørelse af resultater fra den gennemførte forskning.

Ejendomsretten til viden og beskyttelse af den viden, der opnås i forskningssamarbejdet, er præciseret. Endelig findes særlige

artikler, som nærmere omtaler nyttiggørelse og formidling af viden, herunder principper for adgangsret til viden.

Der findes endvidere et særskilt bilag, der indeholder en konsekvensanalyse af forslagets betydning for små og mellemstore

virksomheder.

III. Europa-Parlamentets udtalelse

Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

IV. Høring i Danmark

Forslaget er sendt til høring i EF-specialudvalget for forskning og i Patent- og Varemærkestyrelsen.

Følgende har fremsat deres synspunkter:

Forskningscenter Risø

finder, at forslaget på en hensigtsmæssig måde lægger op til den nødvendige forenkling og lettere

forståelse for ikke eksperter. Det fremhæves, at ikke mindst reglerne om ophavsret til resultater bliver klarere.

Forskningsstyrelsen

hilser forslaget til forenklinger og større fleksibilitet velkommen. Man gør samtidig opmærksom på, at

reglerne ikke bør være så generelle, at ansøgerne kommer til at mangle det nødvendige overblik.

Forslaget om solidarisk hæftelse inden for det enkelte konsortium bør overvejes nøje, så dette forhold ikke begrænser

institutionernes mulighed for at deltage. Det må endvidere gøres klart, hvorledes kravet om, at alle regnskaber skal påtegnes

af en ekstern revisor, vil blive udmøntet. Endelig efterlyses en nærmere afklaring af, hvorledes etablerede konsortier kan

åbnes for flere deltagere og øgede bevillinger. <>

• Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil ikke i sig selv have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark. I Kommissionens

meddelelse er der ikke direkte forudset ny lovgivning på Fællesskabsplan.

• Nærhed og proportionalitet

Kommissionen omtaler ikke i forslaget spørgsmålet om nærhed og proportionalitet, og spørgsmålet anses ikke for relevant i

dette tilfælde, da der er tale om implementering af andre beslutninger.

• Forelæggelse i Folketingets Europaudvalg

Forslaget til deltagelsesregler og regler for formidling af forskningsresultater har ikke tidligere været forelagt udvalget.

b) Ændret forslag til Rådets afgørelse om deltagelsesregler for virksomheder, forskningscentre og universiteter

gældende under gennemførelse af Det Europæiske Atomenergifællesskabs sjette rammeprogram 2002-2006

KOM(2001) 725 endelig og KOM(2001) 823 endelig udgave

- Orienterende drøftelse

I. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 6. december 2001 forslag til deltagelsesregler for virksomheder, forskningscentre og

universiteter, der gælder under gennemførelsen af Det Europæiske Atomenergifællesskabs rammeprogram 2002 – 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(Euratom). Forslaget er oversendt til Rådet den 14. december 2001. Kommissionen fremsatte den 10. januar 2002 et

revideret forslag i lyset af indholdet af Rådets fælles holdning til sjette ram ram for forskning og teknologisk udvikling. Det

reviderede forslag blev oversendt til Rådet i slutningen af januar 2002. Forslaget planlægges vedtaget i løbet af 2002.

Rådet træffer afgørelse om forslaget til deltagelsesregler i henhold til traktaten om oprettelsen af Det Europæiske

Atomenergifællesskab, særlig artikel 7.

Forslaget har til formål at tilpasse de bestemmelser, der gælder for deltagelse i forskningsprogrammerne, så de bliver i

overensstemmelse med ideen og særtrækkene ved det nye rammeprogram samt at gøre regelsættet enklere.

II. Forslagets indhold

Forslaget indeholder indledningsvis definitioner på aktivitetstyper, kategorier af deltagere samt deres håndtering af viden og

resultater, som gælder deltagelse i rammeprogrammet. I det reviderede forslag udgår afsnittet om de instrumenter, der

anvendes ved forskningsprogrammernes gennemførelse, da disse er omtalt i den fælles holdning til rammeprogram.

Der findes bestemmelser om deltagelse i de såkaldte indirekte aktioner, som omfatter alle aktiviteter bortset fra aktiviteterne

ved Det Fælles Forskningscenter, der går under betegnelsen direkte aktioner. Der er en omtale af de generelle principper for

at kunne være deltager, krav til antal deltagere og deres nationalitet, herunder om deltagere fra tredjelande og internationale

organisationer.

Der er en omtale af kravene til deltagerne, hvorledes forslag skal indgives, og hvorledes evalueringen skal gennemføres. Der

fastsættes desuden regler for udpegningen af eksperter til evaluering af indkomne ansøgninger, udformning af kontrakter og

de indirekte aktioners gennemførelse. Endvidere findes en omtale af udmålingen af tilskud, herunder maksimumssatser for de

enkelte virkemidler. Der er bestemmelser om konsortiernes sammensætning samt om til syn og revision af indgåede

kontrakter.

I et særligt afsnit fastsættes bestemmelserne for at deltage inden for forskningstemaet om fusionsenergi. Samarbejdet er

baseret på særlige procedurer, der omfatter associeringsaftaler med medlemslandene eller associerede lande og den

europæiske aftale om fusionsforskning. Deltagelsen kan derudover baseres på særlig aftaler, herunder internationale aftaler.

Basissatsen nedsættes fra maksimalt 20 % af de løbende udgifter i 2003 til 15% i 2006. Derudover hæves støtten til særlige

projekter fra 35% til 37�½ %

Fællesskabet kan oprette relevante retlige enheder, der kan styre deltagelse i og tilskud til særlige aftaler.

III. Europa-Parlamentets udtalelse

En udtalelse fra Parlamentet foreligger endnu ikke.

• Høring i Danmark

Forslaget har alene været sendt til høring i EF-specialudvalget for forskning.

• Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil ikke i sig selv have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark. I Kommissionens

meddelelse er der ikke direkte forudset ny lovgivning på Fællesskabsplan.

• Nærhed og proportionalitet

Kommissionen omtaler ikke i forslaget spørgsmålet om nærhed og proportionalitet, og spørgsmålet anses ikke for relevant i

dette tilfælde, da der er tale om implementering af andre beslutninger.

• Forelæggelse i Folketingets Europaudvalg

Forslaget til deltagelsesregler og regler for formidling af forskningsresultater har ikke tidligere været forelagt udvalget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

• Ændrede forslag til Rådets beslutninger om særprogrammer til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs sjette

rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration og beslutning om Det Europæiske

Atomenergifællesskabs særprogram for forskning og uddannelse på området kerneenergi

KOM(2001) 279 endelig og KOM(2002) 43 endelig

- Orienterende drøftelse

Resumé:

Kommissionens ændrede forslag, KOM(2002) 43 endelig, omfatter forslag til Rådets beslutning om følgende fem særprogrammer:

1. Integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum. 2001/0122 (CNS)

2. Strukturering af det europæiske forskningsrum. 2001/0123 (CNS)

3. Særprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration, som ved hjælp af direkte aktioner skal gennemføres af Det Fælles

Forskningscenter. 2001/0124 (CNS)

4. Særprogram 2002-2006 (Euratom) for forskning og uddannelse på området kerneenergi 2001/0125 (CNS)

5. Særprogram 2002-2006 for forskning og uddannelse, som gennemføres af Det Fælles Forskningscenter ved hjælp af direkte aktioner for

Det Europæiske Atomenergifællesskab 2001/0126 (CNS)

Kommissionens forslag vedrører indretningen af Fællesskabets forskningssamarbejde inden for rammerne af det næste 4-årige rammeprogram for

forskning på grundlag af henholdsvis EF- og Euratom-traktaterne. Det kommende rammeprogram løber frem til udgangen af 2006. Målsætningen

med forslaget er at medvirke til realiseringen af et integreret europæisk forskningsrum.

Forslag til 3 særprogrammer (EF) konkretiserer og udmønter det videnskabelige og teknologiske indhold i de forskningstemaer, som foreslås

prioriteret i forslaget til rammeprogram, vedrørende integration, strukturering og styrkelse af det europæiske forskningsrum samt det Fælles

Forskningscenter..

Forslag til 2 særprogrammer (Euratom) omfatter Fællesskabets aktiviteter vedrørende forskning, teknologisk udvikling, internationalt samarbejde,

formidling og nyttiggørelse samt uddannelse på det nukleare område, både støtte til forskningsaktiviteter i medlemslandene og ved Det Fælles

Forskningscenter.

I. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 21. februar 2001 forslag til rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling 2002-2006

(EF og Euratom). Forslaget er oversendt til og forventes vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet i løbet af 2002. Forslaget

blev forelagt for Europaudvalget den 22. juni 2001.

En vigtig fase i forhandlingerne om rammeprogrammet er nu afsluttet med førstebehandlingen i Europa-Parlamentet (den

14. november 2001) og den politiske enighed om en fælles holdning opnået på Rådsmødet den 10. december 2001 (Rådets

fælles holdning blev efterfølgende vedtaget den 28. januar 2002).

Forslag til særprogrammer til gennemførelse af rammeprogram (EF og Euratom) blev fremsat af Kommissionen 30. maj

2001. Forslaget er en nøjere udmøntning af det teknisk/videnskabelige indhold i forslaget til rammeprogram.

I lyset af Rådets fælles holdning har Kommissionen på en række punkter ændret sit forslag til særprogrammer. Det ændrede

forslag, som nu forelægges Europaudvalget, blev fremlagt den 30. januar 2002.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår særprogrammer 2002-2006 (EF), træffer Rådet afgørelse i henhold til Traktaten om oprettelsen af Det

Europæiske Fællesskab art. 166 (kvalificeret flertal). Retsgrundlaget er i øvrigt Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om

rammeprogram (EF) 2002-2006, jf. beskrivelse herover.

For så vidt angår særprogrammer 2002-2006 (Euratom), træffer Rådet afgørelse i henhold til Traktaten om Det Europæiske

Atomenergifællesskab, særlig artikel 7, hvorefter afgørelsen træffes i énstemmighed. Retsgrundlaget er i øvrigt Euratom-

traktatens artikel 8 (om et fælles Atomforskningscenter) og Rådets afgørelse om rammeprogram (Euratom) 2002-2006.

• Forslagets indhold

Særprogrammerne er en udmøntning af Kommissionens tre overordnede mål med rammeprogrammet. Disse tre mål er:

• De udvalgte forskningsområder skal

koncentreres

til et begrænset antal områder af strategisk betydning for Europa ud fra

overvejelser om, hvor fælles EU-forskning kan tilføre aktiviteterne den største merværdi.

• Rammeprogrammet skal medvirke til at

strukturere

forskningsaktiviteter på alle niveauer i Europa gennem tættere

forbindelser mellem nationale, regionale og europæiske initiativer.

• Støtte- og forvaltningsprocedurer skal

forenkles

ud fra erfaringerne fra 5. Rammeprogram. Det foreslås gennemført ved

ændrede støtteprocedurer og decentraliserede forvaltningsprocedurer.

Særprogrammerne skal endvidere omfatte en række tværgående aktiviteter såsom forskeruddannelse og mobilitet, fremme af

internationalt samarbejde og inddragelsen af tredjelande, inddragelsen af kvinder i forskningen samt små og mellemstore

virksomheders deltagelse.

Det foreslås, at rammeprogrammet iværksættes gennem 5 særprogrammer.

Under EF-rammeprogrammet foreslås særprogrammer for:

1. Integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum. 2001/0122 (CNS). Særprogrammet skal sammenfatte de to

blokke i rammeprogrammet: "Integration af forskningen" og "Styrkelse af grundlaget for det europæiske

forskningsrum",

2. Strukturering af det europæiske forskningsrum. 2001/0123 (CNS)

3. Særprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration, som ved hjælp af direkte aktioner skal

gennemføres af Det Fælles Forskningscenter. 2001/0124 (CNS)

Under Euratom-rammeprogrammet foreslås særprogrammer for:

4. Særprogram 2002-2006 for forskning og uddannelse på området kerneenergi 2001/0125 (CNS), dvs.

forskningsaktiviteter i medlemslandene på områderne nuklear fission og fusion

5. Særprogram 2002-2006 for forskning og uddannelse, som gennemføres af Det Fælles Forskningscenter ved hjælp af

direkte aktioner for Det Europæiske Atomenergifællesskab 2001/0126 (CNS)

Kommissionen foreslår en samlet budgetramme på 17,5 mia. EUR (ca. 130 mia. kroner) for perioden 2002-2006 - heraf

16,270 mia. EUR til EF-rammeprogrammet og 1,230 mia. EUR til Euratom-rammeprogrammet. En mere detaljeret oversigt

er anført nedenfor.

Det ændrede forslag til særprogrammer, som Kommissionen fremlagde den 31. januar 2002, indebærer en række justeringer i

forhold til Kommissionens tidligere forslag. Kommissionens justeringer imødekommer i vidt omfang ændringsforslagene fra

Europa-Parlamentets førstebehandling af rammeprogrammet samt Rådet fælles holdning til rammeprogrammet. Med disse

justeringer forsøger Kommissionen således at fremme den samlede beslut ningsproces om rammeprogrammet,

deltagelsesreglerne og særprogrammerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Af større justeringer kan nævnes:

• I første særprogram er forskningstemaet "Genomforskning og bioteknologi i sundhedens tjeneste" opdelt i to afsnit

om henholdsvis avanceret genomforskning og anvendelse heraf på sundhedsområdet og bekæmpelse af de vigtigste

sygdomme).

• I første særprogram er forskningstemaet "Bæredygtig udvikling, globale miljøændringer og økosystemer opdelt i tre

dele for henholdsvis i) bæredygtige energisystemer, ii) bæredygtig overfladetransport og iii) globale miljøændringer og

økosystemer).

• Beskrivelsen af de nye gennemførelsesinstrumenter (integrerede projekter og ekspertisenetværk) er blevet præciseret.

Ligeledes foreslår Kommissionen nu, at man parallelt med de instrumenter fortsat anvender de mere klassiske

forskningsprojekter ved gennemførelsen af forskningen.

• I Euratom-programmet for "Kerneenergi" er der nu medtaget et nyt udvalgt forskningstema om strålingsbeskyttelse og

aktiviteter vedrørende sikkerhed i nukleare anlæg.

• Alle budgetposter er blevet revideret i overensstemmelse med Rådets fælles holdning.

EF-særprogrammer

1. Særprogram for: "Integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum"

Dette særprogram, som økonomisk set er langt det største, omfatter under overskriften "Koncentration og integration af

EF's forskningsindsats" forslag til følgende aktiviteter:

• 7 udvalgte forskningstemaer.

• Specifikke aktiviteter, som dækker et bredere forskningsfelt (dvs. støtte til Fællesskabets politikker, små og mellemstore

virksomheders deltagelse samt internationalt samarbejde).

Under overskriften "Styrkelse af grundlaget for det europæiske forskningsrum" foreslås

• aktiviteter, som skal fremme koordinering af forskningsprogrammer o.l., som gennemføres på nationalt, regionalt eller

europæisk plan. Ligeledes foreslås støtte til analyser, benchmarking mv., som kan fremme udviklingen af en

sammenhængende forsknings- og innovationspolitik i Europa.

De 7 forskningsområder, som prioriteres:

• Genomforskning og bioteknologi i sundhedens tjeneste

. Formålet er bl.a. at forebygge og bekæmpe sygdomme og styrke Europas bioteknologiske industri, særligt på det

farmaceutiske område.

Forskningsprioriteter under dette tema er grundviden og basisredskaber inden for funktionel genomforskning,

anvendelser af genomforskning og bioteknologi i sundhedens tjeneste, anvendelser inden for medicin og sundhed og

bekæmpelse af en række af de vigtigste og mest udbredte sygdomme.

• Informationssamfundsteknologi

. Formålet er at udvikle nøgleteknologier i informationssamfundet for at styrke Europas industri og hjælpe

befolkningerne i Europa med at drage nytte af udviklingen i det videnbaserede samfund.

Forskningsprioriteter under dette tema er anvendt forskning i teknologi til informationssamfundet, der tager de største

samfundsmæssige og økonomiske udfordringer op; infrastruktur til kommunikation og databehandling, komponenter

og mikrosystemer samt viden- og grænsefladeteknologi.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

• Nanoteknologi og nanovidenskab, videnbaserede multifunktionelle materialer, nye produktionsprocesser og nyt udstyr

. Formålet er at hjælpe Europas industri med at drage nytte af frontteknologier til brug for intelligente produkter,

tjenester og fremstillingsprocesser.

Under nanoteknologi prioriteres bl.a. langsigtet tværfaglig forskning, nanobioteknologi samt materiale- og

komponentfremstilling. Under multifunktionelle materialer prioriteres tilvejebringelse af grundviden, teknologi til

fremstilling og omdannelse af nye materialer samt teknik til støtte for materialeudvikling. Under nye

produktionsprocesser prioriteres udvikling af fleksible og intelligente fremstillingssystemer, systemforskning og

risikostyring samt optimeri ng af industrielle systemers, produkters og tjenesteydelsers livscyklus.

• Luftfart og rumfart

. Formålet er at opretholde Europas ledende rolle inden for denne sektor, at forbedre sikkerhedssystemerne og øge

miljøbeskyttelsen.

Under overskriften luftfart prioriteres forskning med henblik på styrkelse af europæisk luftfartsindustris

konkurrenceevne, mindskelse af miljøbelastning som følge af motoremissioner og støj, øget flysikkerhed og øget

kapacitet og sikkerhed for lufttransportsystemerne. Under rumfart prioriteres aktivitetsområderne Galileo

(udvikling af et europæisk navigationssatellitsystem), GMES (udvikling af satellitbaserede informationstjenest er)

samt satellitbaseret telekommunikation.

• Fødevarekvalitet- og sikkerhed

. Formålet er at sikre europæiske borgeres sundhed og velfærd gennem en bedre forståelse af den betydning, som

fødevarer og miljøfaktorer har for menneskets sundhed, og at forsyne dem med sikre og sundhedsfremmende

fødevarer.

Forskningsprioriteter under dette tema er epidemiologi vedrørende ernæringsbetingede sygdomme og arveanlæg,

sundhedsvurderingen af fødevarer (herunder især genmodificerede produkter), "sporbarheds"-processer, metoder

til sikrere produktion og sundere fødevarer, dyrefoders indflydelse på fødevaresikkerheden samt miljøbetingede

helbredsrisici.

• Bæredygtig udvikling, globale miljøændringer og økosystemer

. Formålet er at styrke den videnskabelige og teknologiske kapacitet, som er nødvendig for, at Europa kan

gennemføre en bæredygtig udvikling og bidrage substantielt til de internationale bestræbelser med henblik på at

forstå og kontrollere globale ændringer.

Temaet er opdelt i tre dele. Under overskriften "Bæredygtige energisystemer" er forskningsprioriteterne bl.a. ren

energi, energibesparelser samt energieffektivitet, alternative motorbrændstoffer, brændselsceller og vedvarende

energiteknologi. Under overskriften "Bæredygtig overfladetransport" prioriteres bl.a. udvikling af miljøvenlige

transportsystemer og -midler samt mere effektiv og konkurrencedygtig overfladetransport. Endelig foreslås der

und er overskriften "Globale miljøændringer og økosystemer" bl.a. gennemført forskning vedrørende

klimavirkningerne af drivhusgasemissioner mv, vandets kredsløb, biodiversitet og økosystemer, mekanismer bag

ørkendannelse og naturkatastrofer, strategier for bæredygtig arealforvaltning samt globale systemer til observation

af klimaændringer.

• Borgere og styring i et videnbaseret samfund

. Formålet er, primært ved samfundsvidenskabelig forskning, at medvirke til forståelsen og dermed lette

forvaltningen af overgangen til et europæisk videnbaseret samfund.

Forskningsprioriteter under overskriften "vidensamfund og social sammenhængskraft" er bl.a. forbedring af

tilvejebringelse, formidling og udnyttelse af

viden

og dennes indvirkning på økonomisk og social udvikling,

vidensamfundets muligheder for at indfri politiske mål (Lissabon-processen) om bæredygtig udvikling, social

sammenhængskraft, livskvalitet mv. samt forskellige veje til vidensamfundet. Under overskriften "medborgerskab,

demokrati og nye styreformer" prioriteres forskning vedrørende den europæiske integration og EU's udvidelse,

fordeling af kompetence- og ansvarsområder og nye styreformer, spørgsmål i tilknytning til konfliktløsning og

genopretning af fred og retsstatsforhold samt nye former for medborgerskab og kulturelle identiteter.

Specifikke aktiviteter, der dækker et bredere forskningsfelt

Indsatsen omfatter følgende tre områder: Støtte til politikker og foregribelse af videnskabelige og teknologiske behov,

specifikke forskningsaktiviteter for små og mellemstore virksomheder samt specifikke internationale samarbejdsaktiviteter.

• Støtte til politikker og foregribelse af videnskabelige og teknologiske behov.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formålet med den politikorienterede forskning er at støtte den videre udvikling af Unionens politikker. Der nævnes

energi, transport, udviklingsbistand, forbrugerbeskyttelse, emner inden for land- og skovbrug, fiskeri, miljø mv.

Med forskning i nye og opdukkende videnskabelige teknologiske problemer og muligheder sigtes især til forskning,

som ligger uden for eller går på tværs af de udvalgte forskningstemaer. Forskningen vil også reagere på vigtige,

uventede udviklinger. Der er opstillet en række kriterier for udvælgelse af forskningsemnerne og for, hvorledes de

gennemføres.

• Horisontale forskningsaktiviteter med deltagelse af små og mellemstore virksomheder: Støtten skal omfatte forskning

på vegne af virksomhedsgrupper i hele industrigrene eller blot forskning på vegne af flere virksomheder i emner af

fælles interesse. Disse aktiviteter er ikke bundet til tematiske eller videnskabelige områder. Ud over disse tilskud til

horisontale smv-aktiviteter er det målet, at mindst 15% (mod tidligere 10%) af budgettet u nder de syv udvalgte

forskningstemaer vil blive afsat til smv'er.

• Særlige foranstaltninger til støtte for internationalt samarbejde:

De specifikke internationale samarbejdsaktiviteter gennemføres til støtte for EU's udenrigs- og udviklingspolitik og finder

navnlig sted som led i samarbejde med tredjelande i Middelhavsområdet, Rusland og andre SNG samt udviklingslandene. For

hver af landegrupperne er nævnt en række forskningsemner, der har særlig betydning for de pågældende lande. Mid

delhavslandene: eksempelvis miljø, sundhed, vandressourcer samt beskyttelse af kulturarven. Rusland og SNG: eksempelvis

stabilisering af F&U potentialet, miljø- og sundhedsbeskyttelse. Samarbejdet gennemføres hovedsageligt via INTAS-

strukturen, som Fællesskabet og dets medlemsstater har oprettet i fællesskab. Udviklingslandene: sundheds- og

folkesundhedsproblemer, fødevareforsyningssikkerhed og en rationel udnyttelse af ressourcerne.

Styrkelse af grundlaget for det europæiske forskningsrum.

I denne anden gruppe af foranstaltninger under særprogrammet foreslås initiativer til styrkelse af koordineringen af

forskningsaktiviteter i Europa, f.eks. via tilskud til samarbejde om åbning af nationale programmer, virkemidler, planer eller

andre initiativer, eller til samarbejde i mellemstatslige fora, styrkelse af forbindelserne til aktiviteterne i European Science

Foundation, Den Europæiske Rumorganisation m.v. Integrationen søges ligeledes styrket ved en yderligere koordinering med

andre mellemstatslige samarbejder i Europa på forsknings- og innovationsområdet såsom COST, EUREKA, CERN mv.

Foranstaltningerne omfatter tillige fremme af en sammenhængende udvikling af forsknings- og innovationspolitik i Europa,

f.eks. ved støtte til benchmarking af politikker eller til analyser og undersøgelser på de videnskabelige, teknologiske og

innovationspolitiske områder.

2. Særprogram for strukturering af det europæiske forskningsrum

Særprogrammet har til formål at styrke en række tværgående aspekter, som udgør bærende elementer i det europæiske

forskningsrum. De fire prioriterede hovedindsatsområder er forskning og innovation, menneskelige ressourcer og mobilitet,

forskningsinfrastruktur samt videnskab og samfund.

Under overskriften forskning og innovation prioriteres oprettelse af og interaktion mellem netværk, bl.a. med en målsætning

om at bedre kontakten mellem forskning og erhvervsliv; tværregionalt samarbejde, nye innovationsværktøjer og

–fremgangsmåder, indførelse og konsolidering af informationstjenester, opgradering af økonomisk og teknologisk intelligens

samt analyse og evaluering af innovation i Fællesskabets forskningsp er.

Under menneskelige ressourcer og mobilitet prioriteres værtsbaserede aktioner, herunder tilskud til Marie Curie-

forskeruddannelsesnet, værtsstipendier til forskeruddannelse og videnoverførsel samt konferencer og kurser; individuelle

aktioner, herunder Marie Curie-stipendier til 1-2 årige forskningsophold, rejsestipendier, modtagelsesstipendier (med henblik

på tiltrækning af forskere og kandidater fra tredjelande) og hjemvendelseslegater; fremme og aner kendelse af ekspertise,

herunder Marie Curie-ekspertlegater med henblik på oprettelse eller udvidelse af forskerhold, ekspertstipendier med henblik

på anerkendelse af særlig ekspertise og lærestole med henblik på tiltrækning til Europa af forskere i verdensklasse.

Under overskriften forskningsinfrastruktur prioriteres samlede (integrerede) initiativer med henblik på levering af væsentlige

tjenester til forskere på europæisk plan, udvikling af kommunikationsnet, tværnational adgang til infrastrukturer, design-

studier og udvikling i forbindelse med nye infrastrukturer.

Under overskriften videnskab og samfund prioriteres tiltag, der kan medvirke til en produktiv dialog mellem videnskaben,

erhvervslivet, politiske beslutningstagere og samfundet i øvrigt. Støttede aktiviteter vil f.eks. være netværk, benchmarking,

udveksling af bedste praksis eller egentlige forskningsprojekter på en række emneområder i grænsefeltet mellem videnskab og

samfund, f.eks. etik samt kvinder og videnskab.

3. Særprogram for Det Fælles Forskningscenters aktiviteter (EF-rammeprogram)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Opgavebeskrivelsen for Det Fælles Forskningscenter (FFC) er ændret således, at centret overordnet skal fokusere på ydelsen

af brugerorienteret videnskabelig og teknisk støtte til udformning, gennemførelse og overvågning af Fællesskabets politikker.

Centret skal samtidig tilgodese synergi med øvrige forskningsprioriteringer i programmet.

I praksis skal FFC arbejde ud fra de mål og krav, som klart tilkendegives af navnlig Kommissionens tjenestegrene og

identificeres gennem løbende kontakter med centrets brugere.

Forslaget til særprogram fokuserer FFC’s aktiviteter på to kerneområder (fødevarer, kemikalier og sundhed samt miljø og

bæredygtig udvikling) og tre tværgående kompetenceområder (videnskabelig og teknologisk fremtidsforskning;

referencematerialer og –målinger samt offentlig sikkerhed og bekæmpelse af svig).

Euratom-særprogrammer

Euratom-rammeprogrammet 2002-2006 omfatter forskning, teknologisk udvikling, internationalt samarbejde, formidling og

nyttiggørelse samt uddannelse på det nukleare område. De to Euratom-særprogrammer afspejler - ligesom for EF-

rammeprogrammets vedkommende - en opdeling i henholdsvis

• aktiviteter i medlemslandene, dvs. indirekte støtte (4. særprogram)

• aktiviteter i Det Fælles Forskningscenter, dvs. direkte støtte (5. særprogram).

4. Særprogram 2002-2006 (Euratom) for forskning og uddannelse på området kerneenergi.

Særprogrammet omfatter forskningstemaer inden for udnyttelse af fusions- og fissionsenergi, håndtering af radioaktivt

affald, strålingsbeskyttelse og nuklear sikkerhed. Derudover indgår uddannelse ved eksisterende nukleare anlæg.

Særprogrammet omfatter følgende:

• Forskning i fusionsenergi

, som planlægges videreført i internationalt samarbejde. Samarbejdet har til formål at designe den første

eksperimentelle fusionsreaktor kaldet ITER (International Thermonuclear Experimental Reactor).

Hovedopgaverne vil være forskning og udvikling inden for fusionsfysik og plasmateknik, undersøgelser af de

samfundsmæssige aspekter, udnyttelse af JET-faciliteterne, forberedende undersøgelser af placerin gsmuligheder i

Europa, mv.

•

Håndtering af radioaktivt affald

. Forskningsopgaverne vil bl.a. omfatte forskning i geologisk deponering samt metoder og principper for mindsket

affaldsproduktion ved nuklear energiproduktion.

• Strålingsbeskyttelse

. Hovedmålet er at løse en række uafklarede spørgsmål om risikoen ved at blive udsat for stråling - såvel den

naturligt forekommende stråling som den, der frembringes til medicinske formål og ved produktion af kerneenergi.

Forskningsopgaverne vil bl.a. omfatte kvantificering ved langvarig udsættelse for lave doser, eksponering med

medicinsk formål og naturlige strålingskilder, mi ljøbeskyttelse og radioøkologi, risikohåndtering mv.

•

Andre aktiviteter for nuklear teknologi og sikkerhed

, som bl.a. omfatter vurdering af innovative koncepter og udvikling af bedre og sikrere processer på

kerneenergiområdet, uddannelse med henblik på at tilvejebringe den nødvendige kompetence for fortsat sikker

anvendelse af kerneenergi samt industriel og medicinsk strålingsanvendelse, forbedret sikkerhed i eksisterende

nukleare anlæg i medlems- og kandidatlandene.

5. Særprogram 2002-2006 for forskning og uddannelse, som gennemføres af Det Fælles Forskningscenter ved

hjælp af direkte aktioner for Det Europæiske Atomenergifællesskab

Det Fælles Forskningscenters (FFC) aktiviteter på det nukleare område har til formål at støtte relaterede EU-politikker og de

traktatforpligtelser, Kommissionen har fået overdraget. De vigtigste forskningsområder for FFC er

• forvaltning af radioaktivt affald og sikkerhedskontrol af nukleart materiale

• sikkerhed i de forskellige typer af reaktorer, overvågning af strålingsniveauer og metrologi.

***

Kommissionens forslag til budget for de 5 særprogrammer 2002-2006 (mio. EUR)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Oprindelige

forslag

EF-særprogrammer i alt

1 Integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum

1.1 Koncentration og integration af EF's forskningsindsats

Udvalgte forskningstemaer

Genomforskning og bioteknologi i sundhedens tjeneste

- avanceret genomforskning og anvendelse heraf på sundhedsområdet

- bekæmpelse af vigtige sygdomme

Informationssamfundsteknologi

Nanoteknologi og -videnskab, videnbaserede multifuntionelle materialer, mv.

Luftfart og rumfart

Fødevarekvalitet og -sikkerhed

Bæredygtig udvikling, globale miljøændringer og økosystemer

- bæredygtige energisystemer

- bæredygtig overfladetransport

- globale miljøændringer og økosystemer

Borgere og styreformer i et videnbaseret samfund

Specifikke aktiviteter, der dækker et bredere forskningsfelt

Støtte til politikker og foregribelse af videnskabelige og teknologiske behov

Horisontale forskningsaktiviteter med deltagelse af smv'er

Særlige foranstaltninger til støtte for internationalt samarbejde

1.2 Styrkelse af grundlaget for det europæiske forskningsrum

Støtte til koordinering af aktiviteterne

Støtte til en sammenhængende politikudvikling

2 Strukturering af det europæiske forskningsrum

Forskning og innovation

Menneskelige ressourcer og mobilitet

Forskningsinfrastruktur

Videnskab og samfund

3 Det Fælles Forskningscenters aktiviteter (EF)

Fødevarer, kemikalier og sundhed

Miljø og bæredygtig udvikling

Tværgående aktiviteter

Euratom-særprogrammer i alt

4 Kerneenergi

Kontrolleret termonuklear fusion

Håndtering af radioaktivt affald

Strålingsbeskyttelse

Andre aktiviteter inden for nuklear teknologi og sikkerhed

5 Det Fælles Forskningscenters aktiviteter (Euratom)

330

225

1.630

880

450

300

450

400

3.050

300

1.800

900

715

207

286

222

1.230

900

700

150

3.600

1.300

1.000

600

1.700

10.425

2.000

16.270

12.505

Revideret

forslag

16.270

12.855

11.205

2.200

1.150

1.050

3.600

1.300

1.075

685

2.120

810

610

700

225

1.320

570

450

300

330

280

2.655

300

1.630

665

760

212

286

262

1.230

940

750

290

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forvaltning af radioaktivt affald og sikkerhedskontrol med nukleart materiale

Sikkerhed i forskellige typer af reaktorer, overvågning af strålingsniveauer mv.

Nødvendigt personale til overvågning af afviklingen af forældede FFC-anlæg

TOTAL (EF og Euratom)

213

102

17.500

186

17.500

1. Herunder 600 mio. EUR til internationale samarbejdsaktiviteter samt alle beløb, der fastsættes som led i vedtagelser i henhold til traktatens artikel 169.

2. Formålet er at afsætte mindst 15% af de samlede finansieringsmidler til smv'er.

3. Herunder op til 100. mio. EUR til videreudvikling af Géant og GRID.

4. Herunder op til 200. mio. EUR til videreudvikling af Géant og GRID.

5. Heraf 40 mio. EUR til forskeruddannelse: Adgang til infrastruktur.

• Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

IV. Høring i Danmark

Forslaget har været sendt i skriftlig høring hos organisationer, forskningsinstitutioner mv. Ved svarfristens udløb den 27.

august var der indkommet svar fra følgende:

Aalborg Universitet sympatiserer med forslagets intentioner om større decentralisering, fleksibilitet og en minimering af

bureaukratiet. Universitetet pointerer, at de nye instrumenter ikke må komme til at udelukke mindre projekter, hvilket især vil

være et problem for visse forskningsmiljøer inden for humaniora og samfundsvidenskab. Universitetet ser i øvrigt gerne disse

områder fremmet og nævner emner som kultur, identitet, integ ration, politik, etik, forholdet mellem samfund og videnskab

samt bidrag til udviklingen af teknologier til informationssamfundet. Endelig anbefaler universitetet, at vindenergi, som er et

dansk kerneområde inden for energipolitikken, indarbejdes i forskningstemaet om "Bæredygtig udvikling og globale

ændringer".

Aarhus Universitet har ingen bemærkninger til forslaget ud over at beklage, at de humanistiske forskningsområder ikke har en

mere fremtrædende plads i programmet.

Analyseinstitut for forskning finder det væsentligt, at det i særprogrammernes temaer "genomforskning og bioteknologi med

relation til sundhed" og "fødevaresikkerhed og sundhedsrisici" præciseres, hvad der opfattes som "sundhed". Instituttet

udtrykker tilfredshed med udbygningen af temaet "borgere og styring i det europæiske vidensamfund" samt temaet

"teknologi til informationssamfundet ". Instituttet ser gerne, at afsnittet "midler til viden" tildeles en mere central placering i

omtalen af begge disse delprogrammer. Instituttet anbefaler fortsat at udbygge samarbejdet om "statistik og teknologiske

indikatorer" og anvendelse af benchmarking.

Akademikernes Centralorganisation (AC) finder programstrukturen uoverskuelig. AC frygter, at koncentrationen om de syv

temaer kan få den konsekvens, at programmet udelukkende kommer til at fremme de virkelig store virksomheder, og at de

små og mellemstore virksomheder (smv) bliver underleverandører. En massiv satsning på de syv temaer indebærer samtidig

risiko for skævvridning af hele den europæiske forskningsindsats. I lyset heraf anbefal er AC, at der i forbindelse med

ekspertisenettene afsættes rigelige midler til mobilitetsfremme og den grundforskning, som er et uundværligt fundament for

den strategiske og anvendte forskning. Tilsvarende anbefales det, at der i relation til de integrerede projekter gøres noget for

at tilgodese smv'erne, og at der satses på udvikling af metoder til omsætning af viden.

AC finder det også vanskeligt at se, hvordan åbningen af nationale programmer skal kunne praktiseres. Danmarks relativt

begrænsede forskningsressourcer vil komme under pres, og det påpeges, at Danmark må prioritere sine

forskningsprogrammer langt højere end i dag, hvis forslaget skal realiseres. Forskelle i løn- og ansættelsesvilkår for

videnskabeligt personale vil ligeledes være en barriere i forhold til den frie forskerbev&ae lig;gelighed, som er en

forudsætning for åbning af nationale programmer.

Det foreslåede budget til tema syv "Borgere og styring i det europæiske vidensamfund" finder AC alt for lille i betragtning af

temaets betydning for integrationen i Europa, herunder ikke mindst i forhold til de nye ansøgerlande. I det hele taget er AC

af den opfattelse, at samfundsvidenskab og humaniora burde inddrages i et tættere samspil med de naturvidenskabeligt og

teknisk orienterede områder, og at arbejdsmiljøområdet bør indgå . Endelig peger AC på, at der bør være fuld

gennemsigtighed i forvaltningen af programmet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) kan principielt tilslutte sig intentionen om at styrke forskningens rolle for social og økonomisk

udvikling. Det gælder særligt forslagene om at fokusere indsatsen på områder med stor europæisk merværdi og om at styrke

forskermobiliteten, netværkssamarbejdet mellem forskningsmiljøerne, den fælles anvendelse af forskningsinfrastrukturer samt

en begyndende gensidig åbning af de natio nale og regionale forskningsinitiativer.

Det er dog AMI´s vurdering, at forslaget i sin nuværende form har en række afgørende svagheder: Programudkastet

forholder sig ikke til aktuelle og potentielle udfordringer vedrørende arbejdslivet, selv om området placeres højt på den

europæiske og danske politiske dagsorden.

AMI finder desuden, at der anlægges et snævert og kortsigtet perspektiv i forhold til den teknologiske udviklings sociale og

økonomiske betydning.

AMI peger på en bredere tolkning af arbejdsmiljøforskningen, således at problemer i stærk vækst som fysiologi/ergonomi og

psykosociale faktorer som stress og udstødning tillægges mere vægt. Ligeledes peges på, at arbejdsmiljøforhold er en

væsentlig konkurrenceparameter og at bæredygtighedsbegrebet ikke anvendes konsekvent i forhold til mennesker. AMI

anbefaler derfor stærkt, at arbejdsmiljøbæredy gtighed indarbejdes i alle rammeprogrammets forskningstemaer, således at der

også genereres viden om forebyggelige og dermed undgåelige negative konsekvenser af forskning og teknologisk udvikling.

I forslaget til særprogrammer savnes en indsats, der kan mindske forekomsten af f.eks. arbejdsmiljørelateret kræft,

hjertekarsygdom og bevægeapparatnedslidning

Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) finder, at EU’s forskningsprogrammer alene skal fremme forskning på højt

internationalt niveau for at styrke europæisk kompetenceopbygning på områder af særlig betydning for Europa. Det bør

endvidere sikres, at aktiviteterne fremmer forskningsbaseret innovation.

Alle midler skal uddeles på basis af åben og reel konkurrence baseret på uvildige bedømmelser. Det skal endvidere sikres, at

krav om, at flere virksomheder skal arbejde tæt sammen, ikke fører til forskning af begrænset værdi, fordi virksomhederne af

konkurrencemæssige årsager søger at begrænse åbenheden i samarbejdet.

ATV anbefaler, at forskeruddannelse og –forskermobilitet bør være et centralt element i rammeprogrammet, herunder at der

bør arbejdes for, at der etableres en egentlig erhvervsforskeruddannelse på europæisk plan.

Det foreslås, at der på europæisk plan gennemføres en særlig forskningsindsats, der har til formål at sikre rent drikkevand og

bevaring af drikkevandsressourcerne. Det er endvidere opfattelsen, at der udover industriel udvikling bør gennemføres

forskning, der retter sig mod servicesektoren, ligesom der bør satses betydelige midler på mere grundlæggende forskning.

Danmarks Grundforskningsfond henviser generelt til sit svar vedr. Kommissionens forslag til rammeprogram. Fonden

frygter, at medlemslandene på grund af uklarheder ikke får en tilstrækkelig indflydelse på den endelige udmøntning af

programmet, og de nye instrumenter er for diffust beskrevet. Fonden frygter tillige en europæisk monopolisering af

forskningstyngden inden for visse områder, uden at det samlede europæiske forskningsmilj&os lash; tilføjes den fornødne

dynamik. Fonden ønsker også at pege på, at det vil være vanskeligt for forskningsmiljøerne med meget kort varsel at skulle

omstille sig fra de tidligere rammeprogrammers projektsamarbejde til de nye virkemidler. Der bør sikres en overgangsperiode.

Fonden finder, at Danmark bør arbejde for at fremme koordineringen mellem de nationale forskningsaktiviteter. Fonden vil

gøre sit yderste for, at man fra dansk side vil kunne støtte større europæiske, tværnationale forskningssatsninger, der skønnes

at være på et kvalitativt højt niveau.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) kan tilslutte sig de af Kommissionen foreslåede forskningstemaer, men finder det

uheldigt, hvis bevillingerne samles i meget store portioner. DTU kan se både sig selv og landet som helhed centralt placeret

inden for enkelte større europæiske netværk, men frygter alligevel, at det vil blive tilfældigt, hvilke forskningsgrupper der

deltager, og at selv meget kvalificerede grupper kan blive udelukket på gru nd af et forholdsvis lille forskningsvolumen. DTU

er især betænkelig ved forslaget om en tættere tilknytning af de nationale forskningsbevillinger. En alt for tæt tilknytning er

ikke ønskelig, da det vil vanskeliggøre en national prioritering. Endelig understreger DTU, at man finder det mindre

sandsynligt, at udbyttet af investeringerne i Det Fælles Forskningscenter vil stå mål med omkostningerne.

Dansk Energi (tidligere Danske Energiselskabers Forening) finder, at prioriteringen helt fokuserer på forskningen og ikke på

demonstration og teknologiudvikling. En stor og systematisk støtte til sidstnævnte er en klar forudsætning for en praktisk

realisering af EU’s politik. Dette er ikke mindst tilfældet på energiområdet, hvor Kommissionens grønbog "På vej mod en

europæisk strategi for energiforsynings hed" illustrerer, at det er nødvendigt med en bred palet af virkemidler, herunder

energibesparelsesinitiativer, udvikling af vedvarende energi og højeffektive anlæg baseret på fossile brændsler. Dansk Energi

mener, at forslaget kan komme i strid med behovet for et bredt udvalg af virkemidler og peger mere specifikt på en række

områder, som bør tilføjes henholdsvis opprioriteres, herunder udvikling af vedvarende energianlæg og deres i ndpasning i det

overordnede elsystem.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Energi finder det forkert, at "energi" ikke optræder som et selvstændigt område i særprogrammerne og påpger det

uheldige i, at energiopgaver er nedprioriteret i forhold til tidligere rammeprogrammer. Dansk Energi finder, at det er i strid

med Europa-Kommissionens egen høje prioritering af energiområdets udvikling, f.eks. i grønbogen om forsyningssikkerhed,

hvor der lægges vægt på, at der parallelt med udviklingen af nye elproduktionsformer sikres en videreudvikling af fossilt

fyrede anlæg i retning af større effektivitet og mindre miljøbelastning. Det kan frygtes, at Europa blandt andet på dette

område kommer til at sakke bagefter USA, hvor forskning, udvikling og demonstration på disse områder får en stadig

offentlig støtte.

Dansk Industri (DI) anbefaler en højere grad af koordinering af nationale og europæiske programmer. Der er behov for at

tydeliggøre de nationale regeringers ansvar for at støtte national forskning, og EU-midlerne skal anvendes på områder med

en klar europæisk merværdi.

DI lægger vægt på at forbedre virksomhedernes muligheder for at deltage, og at virksomhedsdeltagelse skal belønnes ved

evalueringen af projekter. Konkret foreslår DI at kræve 50 pct. virksomhedsdeltagelse inden for alle forskningstemaer. Af

frygt for, at forslaget om store integrerede projekter vil gøre det vanskeligt for smv’erne at deltage i forskningssamarbejdet,

foreslår DI tillige, at der skal være mindst 15 pct. smv-delta i alle temaer, og at 15 pct. af midlerne i hvert enkelt projekt

anvendes til smv’er mv. DI anbefaler også, at projekter med deltagelse af kun to lande accepteres.

DI anbefaler netværk af ekspertisecentre, hvor udvælgelsen skal foregå på grundlag af en åben proces. Det foreslås også her

at kræve mindst 50 pct. virksomhedsdeltagelse. Endelig skal alle netværk pålægges at gennemføre videnformidling efter en

nærmere aftalt plan.

DI anbefaler at videreføre reglerne for samarbejdsprojekter fra femte rammeprogram, og at små og mindre projekter fortsat

skal spille en væsentlig rolle.

Endelig anbefaler DI, at koncentrationen af aktiviteterne på temaerne fastholdes som foreslået, og at en uafhængig

rådgivende komite får mulighed for at tage stilling til årlige arbejdsplaner.

Dansk Polarcenter opfordrer til at udnytte potentialet i "Det Arktiske Vindue" (under EU’s Nordlige Dimension) og sikre

bevågenheden i EU over for forskningspotentialet i de arktiske områder, navnlig Nordatlanten og Grønland. Et øget

engagement i arktisk forskning kan medvirke til at sikre og fastholde en europæisk frontposition i klimaforskningen og

samtidig fungere som del af virkeliggørelsen af de tekniske samarbejdsafta llem EU og henholdsvis Canada og USA.

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) beklager, at der ikke er et særligt landbrugs-/jordbrugsfagligt tema, og at

området i stedet integreres i temaet "Fødevaresikkerhed og sundhedsrisici". Hvis ikke dette område bliver et selvstændigt

tema, bør det i teksten til tema 1 gøres tydeligere, at man også har tænkt sig at gøre en indsats inden for veterinær- og

jordbrugsforskningen. KVL bek lager endvidere, at det skovbrugsfaglige område mangler fuldstændigt. KVL tager det for

givet, at landbrug, fiskeri og skovbrug vil blive tilgodeset i rammeprogrammet.

KVL finder det problematisk, at plantebiologi er lagt ind under de sundheds- og miljømæssige emner. Det vil indebære en

kraftig indsnævring i de videnskabelige emner, der kan behandles, og vil derved mindske konkurrencen, så det ikke er de

bedste projekter og forskergrupper, der bliver støttet.

Det europæiske forskningsrum styrkes bedst, hvis de nationale prioriteringer og EU’s prioriteringer trækker i samme retning,

og KVL ser derfor positivt på en styrket koordinering af forskningsaktiviteterne i Europa.

Nye initiativer tilgodeses mest hensigtsmæssigt, hvis også mindre netværk/projekter kan komme i betragtning. Det er derfor

nødvendigt, at der stadig er mulighed for mindre bevillinger, så også små og/eller nye forskningsgrupper har mulighed for at

komme i gang.

KVL finder vedrørende de nye instrumenter, at ledelsen af store ekspertisenetværk vil overstige den administrative støtte, der

er til rådighed for individuelle forskere ved de fleste universiteter og sektorforskningsinstitutioner.

Endvidere forekommer det afsatte beløb til det 8. tema om foregribelse af EU’s videnskabelige og teknologiske behov meget

stort i betragtning af, at styringen af virkemidlet er uklar.

KVL efterlyser emner uden for fødevare-området under punkt 1.1.6 om bæredygtig udvikling og global forandring i

særprogrammet om Strukturering af Det Europæiske Forskningsrum. Begrundelsen er, at nye biologiske materialer og

produkter baseret på fornybare råstoffer er vigtige for at give den tredje verden en højere levestandard og imødegå

befolkningstilvæksten.

KVL bemærker, at hunde, katte og andre mindre husdyr samt heste ikke indgår i de forskellige temaer. Herved udelukkes en

vigtig del af den europæiske veterinære og kliniske forskning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I relation til ulandsområdet finder KVL generelt, at området ikke synes at blive prioriteret så højt som på nationalt plan. KVL

ønsker endvidere præciseret:

• at tredje lande, der tænkes omfattet af netværk, konsortier og programmer, omfatter Øst- og Centraleuropa, inkl.

ansøgerlande samt de traditionelle ulande, herunder de 77 AVS-lande (lande i Afrika, Asien, Caribien og

Stillehavsområdet)

• at det er nødvendigt med en fortsat kapacitetsopbygning på universiteter og forskningscentre i ulandene, sådan som

den med held er sat i værk under de tidligere rammeprogrammer

• at det er uklart, hvorledes udviklingslandenes behov vedr. sundheds- og folkesundhedsproblemer, fødevaresikkerhed

og en rationel udnyttelse af ressourcerne, som er nævnt i det 8 tema, kan tilgodeses under de syv prioriteter.

Elkraft System anfører, at udviklingen af miljøvenlig elproduktionsteknologi spiller en vigtig rolle for de globale miljø- og

klimaændringer. Selv om der er en klar sammenhæng mellem energiforbrugende aktiviteter (miljø- og klimaændringer), finder

man, at energiområdet bør indgå som et selvstændigt indsatsområde og ikke alene placeres under overskriften "Bæredygtig

udvikling og globale ændringe r". Elkraft System peger på behovet for forskning, teknologiudvikling og demonstration på en

række specifikke områder som f.eks. vindkraft, biomasse og affald.

Elkraft System præciserer, at der fortsat vil være behov for en udviklings- og demonstrationsindsats på vindområdet for bl.a.

at understøtte den planlagte og forventede havmølleudbygning. Der er desuden behov for at se omfanget og indholdet af

forsknings- og udviklingsindsatsen på biomasseområdet i sammenhæng med rammerne for udbygningen af dette område.

Under indsatsområdet kraftvarme og anvendelse af naturgas vil Elkraf t System prioritere udvikling af værktøjer til

optimering af samspil mellem el- og varmeproduktion under markedsvilkår, udvikling af de naturgasbaserede teknologiers

effektivitet samt miljø- og reguleringsegenskaber. Også brændselsceller, bl.a. i sammenhæng med brintløsninger bør

prioriteres. Endelig er der behov for at sikre systemindpasning af elektricitet fra vedvarende energi- og kraftvarmeanlæg på

både kort og langt sigt. Konkr et er der brug for systemer og teknologier, der kan forbedre de enkelte anlægs

reguleringsegenskaber og balancen mellem forbrug og produktion.

FLS miljø hilser ønsket om at koncentrere EU-forskningen om områder med markedsrelevans og en klar europæisk

dimension velkomment. FLS miljø fremhæver følgende vigtige elementer:

• kontinuitet i forskningen ved en glidende overgang fra 5. til 6. rammeprogram

• konsistens imellem forskningsprioriteter og andre europæiske politikker

• en forbedret konkurrenceevne for danske og andre europæiske selskaber på verdensmarkedet.

FLS Miljø finder det uheldigt, at energi er faldet ud som selvstændigt område og understreger behovet for penge til

demonstrationsfaserne 3 og 4, når fase 2 i 5. rammeprogram slutter i 2005.

Forskningscenter Risø støtter, at der gøres en særlig indsats for at fremme forskermobiliteten og samarbejdet om fælles

udnyttelse og udbygning af forskningsinfrastrukturen. Risø finder det uhensigtsmæssigt, at temaet om genomforskning og

bioteknologi fortsat er begrænset til sundhedssektoren. Hvis Europa ikke præsterer en meget aktiv forskningsindsats inden

for plantebiologi i de kommende 5-10 år, vil lande som USA f&ari ng; nærmest monopol på planteforædlingen. Temaet om

genomforskning og bioteknologi foreslås formuleret, så det bliver klart, at forskningen skal udføres i samfundets og ikke blot

i sundhedens tjeneste. Risø anbefaler, at også etiske aspekter, herunder risikovurdering, kommer til at indgå i en langsigtet

tværfaglig forskning på dette område.

Da vindenergi er et særligt dansk prioriteret område, finder Risø, at temaet bør behandles særskilt og præciseres. Det bør

ligeledes præciseres, hvordan henholdsvis miljø,- energi- og transportdelen planlægges gennemført inden for temaet

"Bæredygtig udvikling og globale ændringer".

Forskningsforums og de seks forskningsråds

høringssvar kan opsummeres således:

1. Temaet "Genomforskning og bioteknologi med relation til sundhed" bør også omfatte: Forskning i såvel dyrs,

planter og mikroorganismers genomer som i det menneskelige genom, forskning i de sociale, kulturelle og etiske

konsekvenser af kortlægningen af det menneskelige genom, forskning i de senere faser i lægemiddeludviklingen,

udviklingen af nye modeller og metoder til beskrivelsen af de fundamentale biokomplekse processer og

regulatoriske netværk.< i="">

Forskning i allergi- og immunsygdomme og diabetes bør desuden

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nævnes direkte i afsnittet "Anvendelse i lægefaget og folkesund-

hed".

2. Temaet "Teknologi til informationssamfundet" bør udvides til at omfatte projekter, der muliggør udviklingen af

grænseflader, som mennesker bedre tåler at anvende i lang tid samt omfatte pædagogisk og psykologisk forskning

i læreprocesser, livslang læring og virtuel indlæring.

3. Under temaet "Nanoteknologi, intelligente materialer og nye produktionsprocesser" bør det eksplicit fremgå, at

områderne nanokatalysatorer og fotoniske bandgaps materialerer er inkluderet som fokusområder.

4. Temaet "Fødevaresikkerhed og sundhedsrisici" bør i højere grad inddrage samspillet mellem fødevarer og

sundhed, herunder de sundhedsfremmende aspekter af gode fødevarer og samspil med fysisk aktivitet. Endvidere

skal der kunne ydes støtte til forskning i fødevarers betydning for livskvalitet, herunder sociale og kulturelle

aspekter omkring produktion, tilberedning og indtagelse af fødevarer samt fortsat udvikling af fødeva

refremstillingen i retning af højkvalitetsprodukter, der lever op til forbrugernes kvalitetskrav.

5. Det bør sikres, at vindenergi nævnes eksplicit under temaforslaget "Bæredygtig udvikling og globale

forandringer".

6. Temaforslaget "Borgere og styring i det europæiske vidensamfund" bør i overensstemmelse med konklusionerne

fra Lissabon-topmødet marts 2000 udvides til også at omfatte forskning i europæiske velfærdsstatsmodeller, og

demokratiaspektet bør betones mere i "Borgere, demokrati og nye styreformer" (bilag 2.1). Temaet bør desuden

omfatte forskning i integrationsprocesser, udviklingen af transnationale identiteter og migration.

7. Begrundelsen for den samfundsvidenskabelige forskning er utilstrækkelig og bør udbygges med en sætning om

den selvstændige værdi af demokrati og demokratisk styring og deltagelse.

8. Samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning er en forudsætning for forståelsen af årsagerne til de

teknologiske og naturvidenskabelige problemstillinger, og for muligheden for at vurdere konsekvenserne af

teknologiske og naturvidenskabelige nyskabelser. Derfor bør samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning

inddrages eksplicit i temaerne "Genforskning og bioteknologi med relation til sundhed", "Teknologi til

informationssamfundet", "Fødevaresikker hed og sundhedsrisici" og "Bæredygtig udvikling og globale

forandringer".

9. Miljøforskning, herunder samspillet mellem jordbrug (land- og skovbrug) og natur og miljø i et bæredygtigt

perspektiv, bør spille en større rolle i de syv foreslåede temaer.

10. Der bør etableres en gennemsigtig procedure for anvendelsen af ressourcerne i virkemidlet "Foregribelse af EU’s

behov inden for videnskab og teknologi".

11. Virkemidlerne "ekspertisenetværk" og "integrerede projekter" bør gøres mere fleksible, således at de i højere grad

tager højde for discipliners og områders forskellighed. Såvel store som små konsortier af forskergrupper og

virksomheder bør kunne opnå støtte.

12. Der bør snarest fastlægges klare kriterier og procedurer for indkaldelse af ansøgninger og udvælgelse i forbindelse

med etablering af netværk og integrerede projekter. Endvidere bør der sættes ind på at finde en mere forsvarlig

procedure for udvælgelse af evaluatorer.

13. De foreslåede aktiviteter under særprogrammet for "Integrering og styrkelse af Det Europæiske Forskningsrum"

støttes varmt. Der er behov for at støtte mobilitet på alle tidspunkter i en videnskabelig karriere. EU må arbejde for

at fjerne de forhindringer, der er for mobilitet mellem medlemslandene.

1. Under aktioner ved Det Fælles Forskningscenter på det ikke-nukleare område bør det tydeliggøres, at

medlemslandene har mulighed for at deltage i forskningsaktiviteterne på indsatsområderne Teknologisk fremsyn

(2.3) og Naturlige og industrielle risici (2.5), og at disse emner også bør kunne støttes under de øvrige

særprogrammer.

1. Endelig stillingtagen til fremtidige muligheder for anvendelsen af artikel 169 må afhænge af resultaterne af pilotforsøg.

Handelshøjskolen i København har betænkeligheder ved de foreslåede virkemidler, og betænkelighederne forstærkes af

forslaget til særprogrammer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Handelshøjskolen bemærker til temaet om informationssamfundsteknologi:

• At det er positivt, at smv’erne fremhæves eksplicit i programmet, om end det stadig er uklart, hvordan de skal

inddrages.

• At det er betænkeligt, at e-learning bliver gjort synonymt med "personlig adgang til …" (s. 25 nederst i forslaget), idet

nyere pædagogiske teorier inden for e-learning fokuserer på det sociale og samarbejdsrelaterede i læreprocesser.

industrielle risici (2.5), og at disse emner også bør kunne støttes under de øvrige særprogrammer.

• At der næsten udelukkende lægges vægt på teknologidrevne forskningsfelter. Dermed udelukkes forskning, der bygger

på erkendelsen af, at samfunds-, organisations- og teknologiudvikling er hinandens forudsætninger.

Handelshøjskolen bifalder smv’ernes rolle og plads i særprogrammerne samt de særlige aktioner for smv’erne. Men det er

fortsat vanskeligt at se, hvorledes smv’erne og den forskning, der retter sig mod disse, skal inddrages – herunder hvordan

forslaget om, at 15% af budgetmidlerne til integreret forskning skal fordeles til smv’erne.

Institutrådet for De Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter kan tilslutte sig de overordnede mål for

rammeprogrammet, men finder, at der er behov for præcisering og forbedringer på flere punkter, hvis et bredt dansk

engagement skal fastholdes.

Institutrådet gør opmærksom på, at det europæiske forskningsrum reelt fører til en mere overordnet styring på bekostning af

nationale programmer, idet beslutninger vil blive truffet længere væk end i dag. Man ser med bekymring på, at der er

tendenser til, at støttegraden til projekter er faldende, og at de teknologiske institutter oplever forringede støttemuligheder

ved deltagelse i EU-projekter.

Der lægges vægt på, at smv’erne tilgodeses bedre, end det fremgår af forslaget. Den højere prioritering af samfundsforskning

indebærer efter Institutrådets opfattelse, at det bliver vanskeligere specielt for smv’er at se deres egeninteresse i

projektdeltagelse. Endvidere peges på behovet for en kraftig revision af CRAFT-konceptet. Der er et stort behov for at

effektivisere de administrative procedurer og at forkorte behandlingst

Endelig anbefaler Institutrådet, at vi fra dansk side ud over vindenergi også lægger vægt på forskning i andre vedvarende

energikilder.

Institutrådet tilføjer i sit seneste svar, at værktøjet "fælles forskning" i særlig grad egner sig til lande med en

erhvervsstruktur som den danske. En forudsætning for, at dette værktøj kan blive en succes er, at det kombinerer en

udstrakt grad af fleksibilitet med håndfaste succeskriterier, således at parterne kan overskue, hvad de påtager sig.

Endvidere bør der udvises fleksibilitet med hens yn til projekternes varighed.

Institutrådet advarer generelt mod en favorisering af store forskningskonsortier. Rådet frygter, at det vil begrænse GTS-

institutternes reelle muligheder for at påtage sig en ledende rolle i samarbejdet. Store konsortiedannelser med deraf

følgende mere ufleksible projektindhold vil hæmme deltagelsen af viden-tunge smv'er. Institutrådet anbefaler derfor, at

mindre konsortiedannelser fortsat tilgodeses. Det kan eventuelt ske ved reelt, men ikke juridisk at lade "k lynger" af

mindre, beslægtede forskningsprojekter udgøre en helhed.

Københavns Universitet

påpeger, at forslaget til rammeprogrammet er mere konkret, når det drejer sig om

teknologisk/industrielle forskningsområder og mindre konkret, når det gælder de humanistiske områder og dermed ikke

tager højde for den merværdi, som et humanistisk europæisk samarbejde kan give. Universitetet påpeger, at samme

skævhed gør sig gældende i budgetforde lingen. Endvidere finder universitetet, at forslaget er meget teknologiorienteret,

mindre metodeorienteret og meget lidt orienteret mod grundforskningen. Universitetet foreslår derfor dels, at der inden

for allerede definerede temaer afsættes beløb til ren grundvidenskabelig forskning, dels at de grundforskningsprægede

aktiviteter fremhæves i beskrivelsen af ekspertisenetværkene. Universitetet foreslår eventuelt at omfordele en del af

midlerne til aktionen "Fo regribelse af behov inden for videnskab og teknolgi" til grundvidenskabelig forskning.

Universitetet finder ikke, at centralisering af forskningsaktiviteter og fokuseringen på storskala forskning nødvendigvis

er et gode. Universitetet frygter tillige, at store integrerede projekter vil medføre større administrative byrder.

Universitetet er betænkelig ved den vægt, som tillægges temaet om "Foregribelse af behov inden for videnskab og

teknologi".

Universitetet finder en stærkere placering af den humanistiske og samfundsvidenskabelige forskning i

rammeprogrammet ønskværdig. Universitetet beklager samtidig, at forslaget om at styrke de europæiske

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forskningssamarbejde inden for velfærd og udfordringerne for de europæiske velfærdsstater fortsat mangler i

rammeprogrammet.

Universitetet anbefaler i forbindelse med INTAS-programmet (s. 46) at bevilge en større del af midlerne til EU-partnere

frem for til NIS-partnere. I forbindelse med COST (s. 48) finder universitetet, at der bør være en større autonomi for

"management committees" og de videnskabelige sekretærer i Bruxelles. Samtidig bør bestyrelser fra COST-landene have

indsigt.

Universitetet er betænkelig ved at anvende artikel 169 i forbindelse med rammeprogrammet.

Vedrørende de syv forskningstemaer beklager Københavns Universitet, at plantebio(tekno)logi ikke indgår i forslaget.

Universitetet foreslår følgelig, at tilføje "Model Species for post-genomic research" som en særlig aktion under temaet

"Fundamental knowledge and basic tools for functional genomics".

Universitetet foreslår i forbindelse med "e-Work systems" og "e-Learning" at nævne digitale samlinger og virtuelle

museer.

Universitetet foreslår også at udvide temaet om fødevaresikkerhed og sundhedsrisici, så der ikke kun fokuseres på

risikovurdering.

Universitetet beklager, at temaet om bæredygtig udvikling og globale miljø- og klimaændringer er koncentreret om

tekniske emner og undlader de biologiske systemer, der er en væsentlig forudsætning for en bæredygtig udvikling.

Landbrugsraadet beklager, at programmerne til integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum ikke afspejler

den betydning og de forskningsmæssige behov, som jordbrugs- og fødevareområdet har. Regeringen bør arbejde for, at

bidraget til temaet "Fødevaresikkerhed og sundhedsrisici" hæves til minimum 1 mia. euro. En forskningsindsats inden

for fødevaresikkerhed og sundhedsrisici kræver en helhedstænkning, som dækker fødevarekvalitet og –sikkerhed og hele

spektret fra jord til bord. Temaet bør ifølge Landbrugsrådet lægge mere vægt på fødevaresikkerhed i

forarbejdningssektoren. Der er behov for forsknings- og udviklingsaktiviteter om hygiejnisk design af produktionsanlæg,

logistik, emballage og skånsomme forarbejdnings- og konserveringsteknologier.

Prioriteringerne under temaet "Genomforskning og bioteknologi med relation til sundhed" bør tilgodese de

humanmedicinske mål i den brede anvendelse af bioteknologien inden for jordbrug og fødevareproduktion.

Landbrugsraadet kan ikke på nuværende tidspunkt give sin fulde støtte til Kommissionens forslag til nye instrumenter.

Ved at halvere budgettet til hele området "foregribelse af EU’s videnskabelige og teknologiske behov" vil der kunne

frigøres midler til at styrke budgettet for nogle af de syv fastlagte temaer.

Landbrugsraadet tilslutter sig målet om en bedre koordinering mellem rammeprogrammerne, COST og EUREKA.

Raadet foreslår, at ministeriet tager initiativ til et tæt samarbejde med erhvervslivet med henblik på forberedelsen af

Danmarks formandskab for disse programmer samtidig med EU-formandskabet i 2002.

Landsorganisationen i Danmark (LO) støtter initiativet og intentionerne i det bredere netværkssamarbejde mellem

nationale og EU-relaterede forskningsaktiviteter. LO lægger vægt på, at man fra dansk side betoner udviklingen af

menneskelige ressourcer og mobilitet. LO kan tilslutte sig den tematiske opbygning af programmet, men foreslår afsnit

3.5 om menneskelige ressourcer og videnkompetencer fremhævet i det samlede oplæg.

LO ønsker mere opmærksomhed rettet mod centerets ressourceanvendelse. LO efterlyser fokus på bløde tværgående

områder som innovation, læring og arbejdsorganisering fremfor traditionelle enkeltteknologier som luftfart og biler. LO

bifalder de foreslåede initiativer om koordinering af forskningsaktiviteterne, støtte til projektforberedelse og et

informationssystem om hidtidig forskning. LO finder, at grundforskningen bør støttes såvel nationalt som på EU-plan,

men opfordrer til, at der iværksættes initiativer til sikring af en højere kommerciel udnyttelse af

grundforskningsresultaterne. Det er for LO afgørende, at der udvikles implementerings- og

forskningsformidlingsstrategier.

Tech-wise A/S finder det uheldigt, at energi er faldet ud som selvstændigt område. I lyset af grønbogen om

forsyningssikkerhed er det vigtigt, at der er penge til større demonstrationsanlæg såvel for vedvarende energi som

videreudvikling af fossilt fyrede anlæg. Tech-wise A/S understreger behovet for, at der er penge til

demonstrationsfaserne 3 og 4, når fase 2, der kører under 5. rammeprogram, afsluttes i 2005.

V. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget vil ikke i sig selv have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark. I Kommissionens

meddelelse er der ikke direkte forudset ny lovgivning på Fællesskabsplan.

VI. Nærhed og proportionalitet

Kommissionen kommer i sit forslag kun indirekte ind på spørgsmålet.

Det anføres i forslaget, at særprogrammerne for at kunne spille en mere strukturerende rolle og støtte realiseringen af det

europæiske forskningsrum må knyttes tættere til de nationale tiltag og de mellemstatslige europæiske samarbejdsinitiativer. De

økonomiske midler fra EU skal i højere grad kombineres med midler fra andre offentlige og private kilder, f.eks. gennem

aftaler om gensidig åbning af forskningsprogrammer eller v ed direkte koordination af forsknings- og udviklingspolitik, der

giver sig udslag i bevillinger.

VII. Forelæggelse i Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har modtaget grundnotat (FSKF0041) af 10. juli 2001om forslag til Rådets beslutninger

særprogrammer, jf. KOM(2001) 279 endelig udgave

• Den europæiske rumstrategi

• Rammeaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Europæiske Rumorganisation ESA: Kommissionens

præsentation af forslag til forhandlingsdirektiver

SEK(2002) 155 endelig

• Baggrund

Efter gensidig overenskomst mellem EU og ESA om at arbejde for en europæisk rumpolitisk strategi fremlagde den fælles

task force EU/ESA en rapport, som blev drøftet i september 2001 med EU's og ESA's medlemsstater og den europæiske

rumindustri. Under hensyntagen til de råd, der blev givet, offentliggjorde Kommissionen rapporten i meddelelsen "Mod en

europæisk rumpolitik". I lyset af anbefalingerne heri foreslår Kommis sionen, at den indleder formelle forhandlinger med

ESA på vegne af Det Europæiske Fællesskab med henblik på at indgå en rammeaftale, der bidrager til grundlaget for en

gradvis udvikling og gennemførelse af en europæisk rumpolitik.

II. Forslagets indhold

Rammeaftalen skal etablere et fælles grundlag og fælles rammer mellem Det Europæiske Fællesskab (Fællesskabet) og Den

Europæiske Rumorganisation (ESA), som bevæger sig frem mod en europæisk rumpolitik.

Rammeaftalen skal især behandle og klarlægge følgende emner:

1. Støtte til den gradvise udvikling af en europæisk rumpolitik

2. Definition af samarbejdsstrukturen mellem Fællesskabet og ESA.

3. Definition af fælles projekter/programmer og af ESA's potentielle rolle i Fællesskabets rumaktiviteter.

4. Definition af passende ordninger for samordning af projekternes eksterne aspekt.

5. Definition af en passende ordning til koordinering af radiospek-

trumaktiviteter.

6. I bilag til rammeaftalen skal der fastsættes klare operationelle rammer for de sektormæssige samarbejdsområder,

herunder bl.a.

jordobservation, navigation, telekommunikation og dens applikationer, teknologi, radiospektrumpolitik, forskning,

løfteraketter, Den Internationale Rumstation, mv.

Kommissionen skal forhandle på vegne af Fællesskabet i samråd med et særligt udvalg, som Rådet nedsætter for at bistå med

opgaven.

Kommissionen orienterer regelmæssigt Rådet om udfaldet af forhandlingerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det legale grundlag for en aftale vil være TEF art. 170 (samarbejde med tredjelande), og proceduren som beskrevet i art. 300

(aftaler med tredjelande og internationale organisationer) samt KOM(2001) 718 "Mod en europæisks rumpolitik" vedtaget

den 7. december 2001, EU's ministerråds resolution af 16. november 2000, EU's ministerråds konklusioner af 10. december

2001.

III. Europa-Parlamentets udtalelse

Der forventes ikke nogen udtalelse fra Europa-Parlamentet.

II. Høring i Danmark

Forslaget vil alene blive behandlet i EF-Specialudvalget for forskning.

V. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Aftalen forventes ikke at ville få statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark

VI. Nærhed og proportionalitet

Kommissionen anfører, at EU på baggrund af rumbaserede systemers voksende betydning for gennemførelsen af EU's

generelle politikker har behov for gradvist at udvikle en egentlig rumpolitik. Denne politik bør udarbejdes af alle de

involverede parter, dvs. Europa-Kommissionen, ESA's ledelse og EU's og ESA's medlemsstater, i overensstemmelse med

deres respektive roller.

VII. Forelæggelse i Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for udvalget.

3. Fusion - ITER. Kommissionens forelæggelse af

a. forslag til ændring af forhandlingsdirektiverne for ITER

b. et arbejdsdokument med en analyse af udgifterne til ITER

I. Baggrund

Europa, Japan, Rusland og USA påbegyndte i 1988 et samarbejde med det formål at designe den første eksperimentelle

fusionsreaktor kaldet ITER (International Thermonuclear Experimental Reactor). Formålet med ITER er at påvise, at det er

videnskabeligt og teknologisk muligt at udnytte fusionsenergien på en sikker og miljøvenlig måde.

Det første fuldt færdige design var på plads i 1998, men da det blev klart, at denne konstruktion ville blive for dyr, forlængede

man samarbejdsaftalen til 2001 for at udarbejde et nyt design. Amerikanerne trak sig dog ud af samarbejdet i 1999. Et nyt

færdigt design "Ny ITER" ligger nu klar, og foreløbig har Canada og Frankrig samt Japan udtrykt interesse for at være

værtsorganisation.

Den nye ITER er mindre, billigere (halvdelen af den oprindelige pris på 50 mia. kr.) og har mere begrænsede målsætninger,

idet den dog stadig giver mulighed for - for første gang nogen sinde - at undersøge og kontrollere brændende, reaktor

relevant plasma, som har tilstrækkelig energiforøgelse uden nødvendigvis at blive antændt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til orientering i øvrigt kan oplyses, at byggetiden for Ny ITER forventes at være omkring 10 år. Først efter eksperimenter og

undersøgelser i 10 - 20 år vil man i givet fald være klar til at designe og bygge et demonstrationskraftværk. I denne tidsskala

ses det, at et demonstrationskraftværk tidligst kan stå klar i 2030, og at det nok er mere realistisk at regne med 2040. Først en

årrække derefter vil fusion senergien kunne begynde at få væsentlig betydning for verdens energiforsyning.

Der arbejdes dog p.t. med planer om at springe demonstrationsfasen over og dermed fremskynde tidspunktet for

påbegyndelsen af kommercielt producerende anlæg væsentligt.

II. Forslagets indhold

a) Forslag til ændring af forhandlingsdirektiver for ITER foreligger endnu ikke, men Kommissionen vil på Rådsmøde

(forskning) den 11. marts 2002 fremlægge sit forslag.

b) Arbejdspapiret foreligger endnu ikke, men Kommissionen vil på Rådsmøde (forskning) den 11. marts 2002 fremlægge et

arbejdspapir vedr. omkostningerne for reaktoren (ITER).

III. Europa-Parlamentets udtalelse

Der forventes ikke nogen udtalelse fra Europa-Parlamentet.

IV. Høring i Danmark

Forslag og arbejdspapiret vil blive behandlet i EF-Specialudvalget for forskning.

V. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Dokumenterne forventes ikke at ville få statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark

VI. Nærhed og proportionalitet

Vi afventer fremkomsten af dokumenterne.

VII. Forelæggelse i Folketingets Europaudvalg

Udvalget vil blive orienteret yderligere om sagen, når dokumenterne foreligger.

3. Biovidenskab og bioteknologi - en strategi for Europa

• Forelæggelse ved Kommissionen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KOM(2002) 27 endelig udgave

• Baggrund

Kommissionen fremlagde den 23. januar 2002 meddelelse om en sammenhængende strategi for biovidenskaben og

bioteknologien i Europa. Det Europæiske Råd fastsatte i Lissabon i 2000 et ambitiøst mål om, at EU inden 2010 skal være

den mest konkurrencedygtige og bæredygtige videnbaserede økonomi i verden. Det Europæiske Råd i Stockholm i marts

2001 stadfæstede dette mål ved en beslutning om at opfordre Kommissionen til sa mmen med Rådet at undersøge, hvilke

foranstaltninger der er nødvendige for at udnytte potentialet i bioteknologien fuldt ud og styrke den europæiske

bioteknologisektors konkurrenceevne for at holde trit med de førende konkurrenter, samtidig med at det sikres, at denne

udvikling sker på en måde, som er sund og sikker for forbrugerne og miljøet, og overholder de fælles grundlæggende værdier

og etiske principper.

Som første led i denne proces udsendte Kommissionen et høringsoplæg den 23. september 2001 om en strategisk vision for

biovidenskab og bioteknologi. Høringsoplægget blev udsendt til en bred kreds af interessenter. Danmark udarbejde et

omfattende høringssvar til høringsoplægget, som blev afgivet til Kommissionen den 6. december 2001. Høringssvarene fra

interessenterne er indgået i udarbejdelsen af Kommissionens meddelelse.

• Meddelelsens indhold

Meddelelsen består af to dele:

• En strategidel med en række policyforslag inden for forskning, innovation og regulering.

• En handlingsplan i 30 punkter med forslag til udmøntning af strategien.

Strategidel

a) Potentialet i biovidenskab og bioteknologi og realisering heraf

I afsnit 2 og 3 redegøres for, hvorledes Europa kan drage nytte af det positive potentiale i bioteknologien både på

sundhedsområdet, på fødevareområdet, på miljøområdet og eksempelvis inden for materialeteknologi. Der lægges vægt på at

styrke den europæiske konkurrenceevne, så det bliver muligt at udnytte markedspotentialet. Der redegøres for mulighederne

for gennem en aktiv forsknings- og erhvervspolitik at bringe Europa på omgangshøjde med USA. Der er fokus på at opnå en

bedre sammenhæng mellem den offentlige forskning og innovationen i det private erhvervsliv samt at teknologioverførsel

regionalt og nationalt skal gøres lettere. Endvidere lægges op til, at forskningen fokuseres inden for de områder, hvor der er

et samfundsmæssigt behov.

b) Et nøgleelement i en ansvarlig politik: styring af biovidenskaben og bioteknologien

I afsnit 4 redegøres for nøgleelementerne i skabelsen af en ansvarlig regulering på området. Det understreges, at udviklingen

skal ske i overensstemmelse med samfundsmæssige mål og etiske værdier. Der lægges vægt på fem handlingsområder. 1.

Samfundsmæssige analyser og dialog; 2. Integration af etiske værdier og samfundsmæssige mål;

3. forbrugerens informerede valg og erhvervsdrivendes mulighed for at vælge forskellige metoder og produktionsformer; 4.

Videnskabelige risikovurderinger; 5. Reguleringsprincipper og det indre marked.

c) Europa i verden – svar på globale udfordringer

Afsnit 5 fokuserer på Europas rolle i en global sammenhæng, herunder sikring af konkurrenceevne i forhold til USA og Japan

samt Europas ansvar over for udviklingslandene bl.a. i relation til teknisk bistand, kapacitetsopbygning og

teknologioverførsel.

d) Implementering og sammenhæng mellem politikker, sektorer og aktører.

I afsnit 6 understreges, at Europa må arbejde ud fra et fælles udsyn og sikre sammenhæng i fællesskabspolitikker for at kunne

udnytte potentialet inden for biovidenskaben og bioteknologien. I afsnit 7 lægges op til den efterfølgende handlingsplan.

Handlingsplanen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen foreslår en række aktiviteter og initiativer, der igangsættes på kort, mellemlangt og langt sigt. De skal

videreudvikles og gennemføres i samarbejde mellem fællesskabet, medlemsstater og øvrige aktører. Der er fokus på

initiativer, der skal forbedre vilkår for biovidenskaben og teknologien bl.a. ved at forbedre uddannelse, tiltrække og fastholde

forskere samt øge støtte og investering i bio teknologiforskning og udvikling. Desuden foreslås netværkssamarbejdet

understøttet.

Kommissionen vil tage initiativ til at nedsætte en gruppe til rådgivning om forbedring af konkurrenceevnen for Europas

bioteknologi samt lave hjælpeaktiviteter for små og mellemstore virksomheder .På styrings- og reguleringsområdet lægger

Kommissionen vægt på en styrket og struktureret dialog med interessenter på området. Kommissionen foreslår derfor, at der

oprettes et bredt sammensat europæisk forum af interes senter.

Kommissionen vil desuden sikre, at de etiske, juridiske og samfundsmæssige aspekter bliver inddraget i Kommissionens

forskningsprojekter gennem blandt andet etiske vurderinger af projektforslag.

Desuden nævnes en række konkrete forslag vedrørende lægemiddellovgivning, sporbarhed og regulering af GMO’er.

Inden for det internationale samarbejde fokuseres på, at Europa fortsat bør spille en førende rolle i udformning

internationale retningslinier. Det anføres, at Europa har et særligt ansvar over for udviklingslandene inden for landbrug,

genetiske ressourcer og sundhed.

Endelig vil Kommissionen styrke sin generelle indsats vedr. teknologiske fremsynsprojekter.

• Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om meddelelsen.

• Høring i Danmark

Meddelelsen er endnu ikke sendt i høring.

• Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil ikke i sig selv have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark. I Kommissionens

meddelelse er der ikke direkte forudset ny lovgivning på Fællesskabsplan.

• Nærhed og proportionalitet

Kommissionen ønsker ifølge meddelelsen at bidrage aktivt til overvejelserne omkring de etiske og samfundsmæssige

spørgsmål og til at tackle udfordringerne på bioteknologiområdet. Det er Kommissionens opfattelse, at disse spørgsmål kun

delvist kan tages op af Fællesskabet, for så vidt som de fleste af dem afhænger af mange andre offentlige og private aktører.

På nogle omr&a ring;der som produktgodkendelse, beskyttelse af det indre marked, landbrugs- og handelspolitik, har

Fællesskabet ifølge meddelelsen enekompetence. På andre områder har Fællesskabet ingen kompetence eller deler den med

medlemsstaterne.

Regeringen vil forholde sig konkret til de forslag, der vil blive udmøntet som et led i handlingsplanen.

• Forelæggelse i Folketingets Europaudvalg

Meddelelsen har ikke tidligere været forelagt for udvalget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files