Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 407
Offentligt
1462179_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 407)
landbrugsministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
4. marts 2002
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets grundnotat om forslag til
Rådets direktiv om specifikke bestemmelser for bekæmpelse af afrikansk svinepest og om ændring af direktiv
92/119/EØF for så vidt angår Teschener syge og afrikansk svinepest, KOM(2002) 51 endelig.
Bilaget er ikke udarbejdet af Centraladministrationen og forefindes derfor ikke i elektronisk form.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462179_0002.png
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
om forslag til Rådets direktiv om specifikke bestemmelser for bekæmpelse af afrikansk svinepest og om ændring af
direktiv 92/119/EØF for så vidt angår Teschener syge og afrikansk svinepest
KOM(2002) 51 endelig
Resumé
Forslaget har som formål, at fastsætte bekæmpelsesforanstaltninger for afrikansk svinepest, som er en
virusinfektion hos tamsvin og vildtlevende svin. Det Internationale Kontor for Epizootier (OIE) har sat
afrikansk svinepest på liste A, som omfatter de vigtigste smitsomme dyresygdomme. Forslaget er udformet
under hensyntagen til det nye direktiv om bekæmpelse af klassisk svinepest 2001/89/EF. Herved foreslås det,
at bekæmpelsesforanstaltningerne skal være analoge med dem som gælder for klassisk svinepest. Udover at
fastsætte bekæmpelsesforanstaltninger for afrikansk svinepest, foreslås det, at svinesygdommen, Teschener
syge, ikke længere omfattes af direktiv 92/119/EØF, idet Teschener syge er af meget begrænset betydning og
blev taget af OIE’s liste A for nogle år siden.
En vedtagelse af forslag et skønnes at ville øge beskyttelsesniveauet i Danmark, idet sygdommen afrikansk svinepest derved reguleres på EU-plan.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2002) 51 af 1. februar 2002 fremsat forslag om specifikke bestemmelser for bekæmpelse
af afrikansk svinepest og om ændring af direktiv 92/119/EØF for så vidt angår Teschener syge og afrikansk svinepest.
Forslaget er fremsat under henvisning til Traktaten og til Rådets direktiv 92/119/EØF af 17. december 1992 om generelle
fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af visse dyresygdomme samt om specifikke foranstaltninger vedrørende
blæreudslet hos svin, særlig artikel 15, og artikel 24, stk. 1, som har hjemmel i Traktatens artikel 37.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Afrikansk svinepest er den eneste sygdom på Det Internationale Kontor for Epizootiers (OIE) liste A, som der ikke er
fastsat harmoniserede bekæmpelsesforanstaltninger for på EU-plan. Dette søges tilsikret med forslaget. Afrikansk
svinepest er en alvorlig smitsom husdyrsygdom, der medfører stor dødelighed blandt svin. Udbrud af sygdommen er i
EU begrænset til den sydlige del af Fællesskabet, men er dog også forekommet i Holland ( 1986). Udbrud af
sygdommen er til skade for den interne og internationale handel som følge af restriktioner på flytning af svin og
svineprodukter. For at sikre en bedre sygdomsbekæmpelse og muligvis udryddelse af sygdommen på hele EU´s område
er en fællesskabsregulering nødvendig. Derfor anses forslaget at være i overensstemmelse med nærheds- og
proportionalitetsprincippet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462179_0003.png
Formål og indhold
Afrikansk svinepest er en virusinfektion hos tamsvin og vildtlevende svin. Sygdommen spredes som ved klassisk
svinepest og dertil kommer, at den kan overføres med vektorer af flåt-slægten Ornithodorus. Denne flåt findes ikke i
Danmark.
Forslaget til direktivet er udformet under hensyntagen til det nye direktiv om bekæmpelse af klassisk svinepest
2001/89/EF. Herved foreslås bekæmpelsesmetoderne til at være analoge med dem for klassisk svinepest, dog findes der
ingen vacciner til bekæmpelse af afrikansk svinepest, hvorfor nedslagning er den eneste effektive bekæmpelsesmetode.
Det foreslås bl.a., at der ved tilstedeværelse eller mistanke om tilstedeværelse af afrikansk svinepest, straks skal ske
anmeldelse til de kompetente myndigheder. Der fastsættes en række foranstaltninger i forbindelse med, at der er
mistanke om afrikansk svinepest på en bedrift, samt for tilfælde hvor dette er bekræftet. Ved mistanke om tilstedeværelse
af sygdommen, sættes den pågældende bedrift under offentligt tilsy n. Såfremt diagnosen afrikansk svinepest bliver
officielt bekræftet, opretter myndighederne en beskyttelseszone på mindst 3 km i en radius omkring udbruddet, som
indgår i en overvågningszone med en radius på mindst 10 km, jf. forslagets artikel 9.
For så vidt angår de tilfælde, hvor sygdommens forekomst er forbundet med vektorer, dvs. organismer der kan overføre
sygdomme, er der i direktivforslaget fastsat skærpede regler for genindsættelse af dyr på ejendommen.
Direktivets artikel 21 fastslår desuden at medlemsstaterne skal opstille beredskabsplaner med angivelse af, hvilke
nationale foranstaltninger der skal iværksættes ved udbrud af afrikansk svinepest.
Endvidere ændrer forslaget direktiv 92/119/EØF, idet Teschener syge (en svinesygdom, som spredes langsomt og er af
meget begrænset betydning med lav dødelighed), fjernes, således at direktivet kun vedrører sygdomme der står på OIE’s
liste A.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Gældende dansk ret
Afrikansk svinepest er omfattet af lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme og infektioner hos dyr.
Konsekvenser
Forslaget kan gennemføres uden lovændring. Der skal udarbejdes en bekendtgørelse, der implementerer direktivet.
En vedtagelse af direktivet skønnes at øge beskyttelsesniveauet i Danmark, idet sygdommen derved reguleres på EU-
plan.
Forslaget har ingen statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser. Dog medfører implementeringen og
udarbejdelse af beredskabsplan samt et til stadighed fungerende beredskab for sygdommen øgede arbejdsopgaver for
Fødevaredirektoratet.
Høring
Forslaget er sendt i høring i §2-udvalget (landbrug).
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 15. februar 2002 i forbindelse med
forelæggelse af rådsmøde (landbrug) den 18. februar 2002, jf. aktuelt notat af 8. februar 2002.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462179_0004.png