PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 419
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget (2. samling)

(Alm. del - bilag 419)

udenrigsministerråd

(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EU-sekr.

5. marts 2002

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministeriets grundnotat vedrørende

Kommissionens hvidbog om Nye Styreformer i EU, KOM(2001) 428 endelig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

UDENRIGSMINISTERIET Den 4. marts 2002

Nordgruppen

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Kommissionens hvidbog om Nye Styreformer i EU -

KOM(2001) 428 endelig

Resumé

Hvidbogen om "Nye Styreformer i EU" (European Governance) blev vedtaget den 25. juli 2001. Den

indeholder en række forslag til reform af styreformerne i EU, der kan mindske kløften mellem borger og

Union. Den fokuserer på reformer, der kan gennemføres uden traktatændringer. Politikplanlægningen og

gennemførelsen i EU skal gøres mere åben, simpel og demokratisk og være karakteriseret ved en højere grad af

inddragelse og ansvarlighed. Dette skulle medføre mere effektive politikker. Hvidbogen blev forelagt Europa-

Parlamentet den 4. september 2001. Europa-Parlamentet vedtog den 29. november 2001 en betænkning om

hvidbogen fra Udvalget for konstitutionelle anliggender.

Hvidbogen berører ikke proportionalitets- og nærhedsprincippet. Det bemærkes imidlertid, at hvidbogens

forslag til gennemførelse af Nye Styreformer vedrører reformer af den aktuelle lovgivning og en del af sigtet fra

Kommissionens side hermed er at underbygge proportionalitets- og nærhedsprincippet.

Hvidbogens forslag til fremtidige reformer af EU's styreform har ikke i sig selv lovgivningsmæssige

konsekvenser. Grundet forslagenes overordnede og generelt formulerede karakter kan det dog ikke afvises, at

den konkrete udmøntning af forslagene, hvis vedtaget, vil kunne have konsekvenser for gældende dansk

lovgivning.

Hvidbogen har ikke statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

1. Baggrund og Indhold

Baggrund

Udarbejdelsen af Kommissionens hvidbog om udviklingen af "Nye Styreformer i EU" (European Governance) blev iværksat

i februar 2000. Hvidbogen blev vedtaget den 25. juli 2001. Kommissionens formand Romano Prodi præsenterede hvidbogen

for Europa-Parlamentet den 4. september 2001. Den blev forelagt Det Europæiske Råd i Laeken i december 2001.

Hvidbogen om Nye Styreformer indeholder en række forslag til reform af styreformerne i EU, der kan bidrage til at mindske

kløften mellem borger og Union.

Indhold

Kommissionens forslag til reform af arbejdsgangen i EU er bygget op omkring fem grundprincipper for gode styreformer:

åbenhed, deltagelse, ansvarlighed, effektivitet samt sammenhæng. Tilsammen underbygger de fem grundprincipper EU’s

proportionalitets- og nærhedsprincip. Tanken er, at åbenhed skaber større tillid til EU’s forholdsvis komplekse institutioner,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der leverer politikkerne. Deltagelse forventes herudover, at bidrage til at skabe till esultatet. Ansvarlighed anses for at hænge

sammen med skabelsen af en mere klar rollefordeling, hvor hver enkelt EU-institution forklarer, hvad de gør i EU. Behovet

for større klarhed og ansvar gælder også for medlemsstaterne og andre i politikplanlægningsprocessen. Effektivitet er en

forudsætning for at imødekomme behov rettidigt, og skabes ved hjælp af klare målsætninger, løbende evalueringer samt

beslutningstagning på det r ette niveau. Endelig er sammenhæng nødvendig i takt med, at rækken af opgaver vokser - også på

tværs af sektorbestemte EU politikker.

Kommissionens forslag til implementering af grundprincipperne indebærer:

- inddragelse af flere i udformningen og gennemførelsen af EU-politikker,

- forbedring af kvaliteten og anvendelsen af regulering,

- styrkelse af båndene mellem nye styreformer i EU og EU’s rolle i verden samt

- tilpasning af institutionernes rolle.

Forslaget om

inddragelse af flere i udformningen og gennemførelsen af EU-politikker

indeholder en række konkrete tiltag til forbedring

og udvidelse af informationsformidlingen på alle stadier af politikplanlægningen, herunder større inddragelse af lokale og

regionale aktører i udformningen af politikker. Forslagene omfatter blandt andet skabelsen af en stærkere hørings- og

dialogkultur, og at medlemslandene fremmer debatten om EU- spørgsmål på en måde, der giver medlemsstaterne mulighed

for at lytte og lære af regionale og lokale erfaringer. Rådet og Europa-Parlamentet skal give hurtigere adgang til oplysninger

på alle trin i den fælles beslutningsprocedure, og det er hensigten, at regionsudvalget skal spille en mere proaktiv rolle i

politikovervågningen. Rådets og Europa-Parlamentets forhold til civilsamfundet skal gennemgås generelt og det Økonomiske

og Socia le Udvalg (ØSU) skal i den forbindelse spille en mere proaktiv rolle ved at analysere politikker.

Vedrørende

forslaget om forbedring af kvaliteten og anvendelsen af regulering

anbefales brugen af den åbne koordinationsmetode samt i

visse tilfælde samregulering, dvs. at lovgivningen fastsætter en ramme for overordnede målsætninger, grundlæggende

rettigheder, ordninger for håndhævelse og appel samt vilkårene for tilsyn. Det nævnes, at Kommissionen vil fremlægge en

handlingsplan for bedre regulering. Handling splanen vil fokusere på brugen af politiske værktøjer, evt. suppleret af den åbne

koordinationsmetode. Hvidbogen foreslår endvidere oprettelse af flere regulerende organer, herunder fastlæggelsen af

kriterier for oprettelse af og tilsyn med disse.

Hvad angår forslagene om

styrkelse af båndene mellem nye styreformer i EU og EU’s rolle i verden

vil Kommissionen bl.a. forbedre

dialogen med statslige og ikke statslige aktører i tredjelande samt fremme anvendelsen af nye værktøjer på globalt plan som

supplement til "hård" international ret. Kommissionen ønsker, at der fremmes en debat i 2002 om, hvordan EU kan bidrage

til at reformere multilaterale institutioner o U’s internationale repræsentation i henhold til eksisterende traktater bliver

gennemgået.

Forslagene vedrørende

institutionernes rolle

tager udgangspunkt i at alle skal koncentrere sig om deres hovedopgaver: Rådet bør

forbedre sin evne til politisk ledelse. Kommissionen bør fremover i højere grad anvende sin initiativret til at koncentrere

debatter om politiske sammenhænge og målsætninger. Endvidere er det nødvendigt at præcisere Kommissionens ansvar som

udøvende myndighed, herunder strømline Rådets og Europa-Parlamentets kontrol med, hvordan Kommissionen udøver sine

beføjelser. Hvidbogen anfører, at der ikke nødvendigvis er behov for at opretholde de eksisterende udvalg og komiteer

navnlig forskriftsudvalget og forvaltningskomitéerne. Samtidig foreslås oprettelse af en simpel juridisk mekanisme, der gør

det muligt for Rådet og Europa-Parlamentet som lovgivende instanser at overvåge og kontrollere Kommissionens arbejde. I

den for bindelse anslår Kommissionen, at dette bør føre til en ændring af traktatens artikel 202 (TEF), der tillader, at Rådet

alene opstiller visse nærmere vilkår for den måde Kommissionen udøver sine beføjelser på.

•

Europa-Parlamentets holdning

Europa Parlamentet vedtog den 29. november 2001 en beslutning om hvidbogen (KOM(2001) 428 - C5-0454/2001 -

2001/2181(COS)).

Europa-Parlamentet betragter hvidbogen som "…en impuls til en målrettet dialog mellem EU-institutionerne om

’Governance’-reformen…", og finder at resultaterne bør indgå i en omarbejdet tekst inden udgangen af 2002. Endvidere

roses Kommissionens vilje til "…kritisk og uden undtagelse af ville kontrollere…" regler, processer og adfærd og til at

gennemføre ændringer på europæisk plan.

I beslutningen henviser Europa-Parlamentet blandt andet til, at en reform af styreformerne i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU forudsætter en grundlæggende kritisk analyse af det demokratiske underskud. Samtidig

anføres det, at der består nære og til dels uadskillelige sammenhænge mellem reformen af

Kommissionen selv, reformen af styreformerne og den konstitutionelle proces vedrørende

Unionens fremtid.

Endvidere påpeger Europa-Parlamentet, at anerkendte principper vedr. repræsentativt

demokrati samt retsstatsprincippet ikke må lades ude af syne i forbindelse med ønsket om

større inddragelse af civilsamfundet. Der henvises også til, at grundlæggende principper om

blandt andet enekompetence samt nærheds- og proportionalitetsprincippet samt respekten for

medlemsstaternes nationale identitet sætter snævre grænser for flere af forslagenes

gennemførelse, blandt andet en "…horisontal uddelegering…" af beføjelser til "…autonome

nce’-reformen…", og finder at resultaterne bør indgå i en omarbejdet tekst inden udgangen af 2002. Endvidere roses

Kommissionens vilje til "…kritisk og uden undtagelse af ville kontrollere…" regler, processer og adfærd og til at gennemføre

ændringer på europæisk plan.

regulerende EU-organer…".

t;…horisontal uddelegering…" af beføjelser til "…autonome

nce’-reformen…", og finder at resultaterne bør indgå i en omarbejdet tekst inden udgangen af 2002. Endvidere roses

Kommissionens vilje til "…kritisk og uden undtagelse af ville kontrollere…" regler, processer og adfærd og til at gennemføre

ændringer på europæisk plan.

Endelig glæder Europa-Parlamentet sig over Kommissionens forslag om at ændre artikel 202 med hensyn til Rådets og

Parlamentets ligeværdighed.

•

Nærheds- og proportionalitets princippet

Hvidbogen berører ikke proportionalitets- og nærhedsprincippet.

Hvidbogens forslag til nye styreformer har efter Kommissionens opfattelse til formål at underbygge nærheds- og

proportionalitetsprincippet. Kommissionen anfører i den forbindelse, at man forud for gennemførelsen af en given

foranstaltning fra EU's side skal vurdere behovet for foranstaltningen, samt om foranstaltningen bedst gennemføres på EU-

plan, og i givet fald hvilken form foranstaltningen bør have. Efter regeringens opfattelse er Kommissi onens forslag på dette

punkt i fuld overensstemmelse med de nuværende retningslinjer for nærheds- og proportionalitetsprincippet, således som

disse fremgår af Protokol nr. 30 til EU-traktaten.

•

Gældende dansk ret

Hvidbogen koncentrerer sig om reformer af EU's styreform, der i sagens natur ikke er reguleret i dansk ret.

•

Høring

Hvidbogen er sendt i offentlig høring af Kommissionen indtil 31. marts 2002, hvorefter Kommissionen vil følge op på

høringssvarene med en rapport, der ventes fremlagt i slutningen af 2002. Ved forelæggelsen af hvidbogen for det Europæiske

Råd i Laeken i december 2001 udtrykte Det Europæiske Råd tilfredshed med Kommissionens initiativ. Rådet (generelle

anliggender) besluttede på rådsmødet den 10.-11. december i 2001, at hvidbogen skal substansbehandles på senere rådsmøder

med henblik på afgivelse af et svar til Kommissionen vedr. hvidbogen. Dette forventes at ske efter udløbet af

Kommissionens høringsfrist.

6. Lovgivningsmæssige, statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvidbogens forslag til fremtidige reformer af EU's styreform har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser. Grundet

forslagenes overordnede og generelt formulerede karakter kan det dog ikke udelukkes, at den konkrete udmøntning af

forslagene, hvis de bliver vedtaget, vil kunne have konsekvenser for gældende dansk lovgivning.

Hvidbogen har ikke statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

7. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 10.-11.

december 2001. Endvidere er hvidbogen fremsendt forud for Det Europæiske Råds møde i Laeken i december 2001.

EU-sekr.