Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 443
Offentligt
1462143_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 443)
Det Europæiske Råd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
11. marts 2002
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges i forbindelse med Det Europæiske Råd i Barcelona
den 15.-16. marts 2002 Kommissionens meddelelse vedrørende Lissabon-strategien, KOM(2002) 14 endelig.
Det engelske version er oversendt til Europaudvalget den 26. februar 2002.
Bilagene er findes ikke i elektronisk form
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462143_0002.png
DA
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 15.1.2002
KOM(2002)14 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
til Det Europæiske Råds forårsmøde i Barcelona
LISSABON-STRATEGIEN — GENNEMFØRE FORANDRINGER
Resumé
Der er nu gået næsten to år, siden Det Europæiske Råd på topmødet i Lissabon vedtog den
dristige og ambitiøse tiårige
målsætning
om at gøre EU til den mest dynamiske, konkurrencedygtige, bæredygtige videnbaserede økonomi med heraf
følgende fuld beskæftigelse og styrket økonomisk og social samhørighed.
Siden da har Det Europæiske Råd gjort sine forårstopmøder til brændpunktet for de økonomiske, social- og
arbejdsmarkedsmæssige samt miljømæssige politikområder i lyset af den overordnede målsætning om at sikre en
bæredygtig udvikling. Det Europæiske Råd vil derfor på mødet i Barcelona se på de fremskridt, der er gjort og vedtage,
hvilke centrale områder der skal prioritere s i det kommende år. Formålet med denne rapport er at sætte dagsordenen for
dette møde.
De hidtidige fremskridt lover godt ...
Den indledende fase, der består i at fastlægge målsætningerne for og skitsere reformerne på de enkelte
politikområder, nærmer sig sin afslutning.
Mange af forslagene mangler stadig at blive vedtaget formelt, og når de er
blevet vedtaget, kan det stadig vare nogen tid, før virkningerne af dem kan mærkes.
På nogle politikområder er der allerede opnået
klart positive resultater
bl.a. nye bestemmelser for
telekommunikationsmarkederne; samarbejde på områder som almen uddannelse, pensionsreformer og forskning samt
nye programmer til at imødegå forskelsbehandling og social udstødelse.
Den vellykkede
indførelse af euroen
har vist, at EU er i stand til at skabe resultater. Euroen har styrket de i bund og
grund sunde økonomiske fundamentals. Den nuværende
afmatning
har sat en stopper for det hidtidige konstante fald i
ledigheden og fået jobskabelsen til at gå langsommere.
... men en række vigtige forslag er inde i et dødvande
Der har også været
skuffelser
på områder som EF-patentet, markederne for finansielle tjenester, energisektoren og
satellitnavigationssystemet Galileo, hvor de frister, som Det Europæiske Råd havde sat for vedtagelsen af
foranstaltninger, er blevet overskredet og hvor fremskridtene undertiden ikke er sket tilstrækkeligt hurtigt. Europa-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462143_0003.png
Parlamentet og Rådet må nu gøre noget for at råde bod på denne
"lever ingsforsinkelse",
hvis troværdigheden ikke skal
skades.
Køreplanen må overholdes over hele linjen...
EU må stå fast på den vedtagne makroøkonomiske stabilitetspolitik og fastholde fremdriften i hele Lissabon-strategien.
Lissabon-målsætningerne styrker gensidigt hinanden, og kun en samlet strategi kan sikre, at målene opfyldes. Dette
betyder, at
◦ forsinkelserne i gennemførelsen af strukturreformerne og de økonomiske reformer skal indhentes, og
hensynet til en bæredygtig udvikling skal indgå som en integreret del af disse reformer
◦ den økonomiske og sociale samhørighed skal fortsat fremmes, og der skal allerede nu træffes
foranstaltninger med henblik på, at pensionsordningerne også fremover kan være sikre og holdbare
◦ iværksætterånden skal fremmes i et konkurrencedygtigt erhvervsklima
... men på nogle områder er der behov for en prioriteret indsats
For at nå de mål, der er fastlagt frem til udgangen af dette årti, må EU styrke sit vækstpotentiale.
I den nuværende situation er der
tre prioriterede områder,
hvor Det Europæiske Råd på mødet i Barcelona
bør komme med et handlekraftigt udspil; foranstaltninger, der kan bidrage til at få EU hurtigere tilbage på
sporet og som er vigtige for EU's langsigtede behov:
◦ En yderligere udvikling af beskæftigelsespolitikkerne med særlig vægt på aktive
arbejdsmarkedsreformer
. Det vil sige en gennemgang af skattesystemer og ordninger for sociale ydelser, ordninger, der gør det
lønsomt at blive længere på arbejdsmarkedet, og forbedrede børnepasningsordninger. Der vil blive taget fat
på forhold inden for områder som kvalifikationer og sprog, som hindrer folk i at flytte fra et job t il et andet
inden for deres virksomheder eller inden for andre sektorer eller lande. Initiativer fra
arbejdsmarkedsparternes side gående ud på at fremskynde og kontrollere forandringer bør nyde fremme.
Dette vil hjælpe EU til, selv under de nuværende omstændigheder, at komme nærmere på opfyldelsen af
målsætningen om fuld beskæftigelse og bedre arbejdspladser.
◦ Europa skal bindes sammen og markederne skal bindes sammen. Dette kan gøres, ved at man går videre
med
reformer og udfylder huller i vigtige netværksindustrier
og ved at man fremskynder
integreringen
af de finansielle markeder
gennem tilrettelæggelse af de rigtige lovgivningsmæssige rammer. Dette
indebærer f.eks., at der skal fastsættes tidsfrister for åbningen af energimarkederne og for vedtagelsen af de
endnu ikke vedtag ne centrale foranstaltninger på markedet for finansielle tjenester, men EU må samtidig gå
videre med investeringer i prioriterede infrastrukturprojekter, som vil gøre det indre marked mere dynamisk
og mere konkurrencedygtigt. De nyligt vedtagne reformer på telekommunikationsområdet må fremskynde
etableringen af hurtige bredbåndsbaserede telekommunikationsnet. Bedre udbyggede net i Europa og
effektive og velfungerende tjenester til gavn for økonomien ge nerelt vil sikre fortsat vækst i EU og bidrage
til at gøre tjenesteydelser af højere kvalitet tilgængelige for alle i hele EU.
◦ Investeringerne i viden
skal øges for at sikre konkurrenceevne og beskæftigelse fremover. EU må forstærke indsatsen på områderne
forskning, innovation, almen uddannelse og erhvervsuddannelse samt forstærke virkningerne af de enkelte
politikker ved at gennemføre dem samlet og lade dem pege frem mod ét og samme mål, nemlig et europæisk
vidensområde. Nye vidensnet vil blive etableret og det europæiske aspekt af livslang uddannelse kan
eventuelt understøttes af gensidig anerkendelse af kvalifikationer på europæisk plan. Indsatsen vil også være
fokuseret på at få erhvervslivet til at investere betydeligt mere i forskning og innovation.
Ved at sende et tillidsskabende signal og udvise politisk lederskab, vil Det Europæiske Råd på mødet i
Barcelona sætte fart i Lissabon-strategien og i koordineringen af den økonomiske politik. På den måde vil
det endvidere styrke samfundsforvaltningen af økonomien, hvilket vil bidrage til at forme en stærk økonomi
og et stærkt samfund og desuden styrke euroen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462143_0004.png
INDHOLDSFORTEGNELSE
Resumé
*
1 DEN POLITISKE OG ØKONOMISKE BAGGRUND 6
2 OPFYLDELSEN AF LISSABON-STRATEGIENS MÅL
*
3 POLITIKASPEKTET
*
3.1 Fortsat fremdrift
*
3.2 Skarpere fokus i 2002
*
3.3 Tiden efter Barcelona-topmødet
*
Denne rapport tager udgangspunkt i et arbejdsdocument fra Kommissionens tjenestegrene, hvori Kommissionen
analyserer den udvikling og de fremskridt, der er sket på de forskellige politikområder siden Det Europæiske Råds møde
i Lissabon.
1 DEN POLITISKE OG ØKONOMISKE BAGGRUND
Det Europæiske Råd træder sammen i Barcelona bare nogle få uger efter, at euroen er blevet kontant virkelighed mellem
hænderne på folk.
Euroen er et magtfuldt symbol på europæisk integration. Den viser, hvad EU kan udrette, når den politiske vilje er til
stede.
Samme ambition må nu lægges for dagen for den økonomiske, social- og arbejdsmarkedsmæssige samt miljømæssige
politik, hvis EU skal opfylde den strategiske målsætning for dette årti, dvs. at blive den mest konkurrencedygtige og
dynamiske videnbaserede økonomi i verden, således som det blev besluttet på Det Europæiske Råds møde i Lissabon for
to år siden.
Ved at gøre sit årlige forårstopmøde til brændpunktet for EU's overordnede økonomiske, social- og
arbejdsmarkedsmæssige samt miljømæssige strategi, har Det Europæiske Råd forpligtet sig til at udvise lederskab på
højeste politiske niveau. På det kommende møde i Barcelona vil dette lederskab blive sat på en prøve.
Der er al mulig grund til at forvente, at dette skal lykkes. Den Økonomiske og Monetære Union har skabt
makroøkonomisk stabilitet, og selv i den nuværende afmatning, er de almindelige vilkår fortsat grundlæggende sunde.
Dette viser betydningen af EU's pagt for stabilitet og vækst.
Dette skaber rammerne om den indsats på områderne beskæftigelse, forskning og innovation, økonomiske reformer,
social samhørighed og miljø, der indgår i Lissabon-strategien; foranstaltninger, der i samspil med hinanden skaber et
mere dynamisk og konkurrencedygtigt indre marked og tager fat på de kort- og langsigtede udfordringer for samfundet
som helhed.
Siden strategien blev lanceret på Det Europæiske Råds møde i Lissabon, er den blevet styrket i to henseender. Det
Europæiske Råd lancerede i Nice den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, der udpeger de foranstaltninger, der
skal føre frem til opfyldelsen af Lissabon-strategiens målsætninger om flere og bedre arbejdspladser og en moderne
velfærdsstat i et samfund med bedre plads til alle. Hovedlinjerne i Lissabon-strate gien blev suppleret i Göteborg, hvor
Det Europæiske Råd tilføjede en miljømæssig dimension og, sammen med EU's strategi for en bæredygtig udvikling
bekræftede nødvendigheden af at sikre overensstemmelse mellem de forskellige politikområder og de langsigtede mål.
De kortsigtede økonomiske udsigter for Det Europæiske Råds møde i Barcelona
Umiddelbart betragtet kunne de økonomiske og politiske vilkår næppe være mere forskellige fra dem, der var
fremherskende i marts 2000 eller blot på tidspunktet for forårstopmødet i fjor.
Den økonomiske afmatning i USA, som forværres af den usikkerhed, der fulgte efter terrorangrebene mod USA og den
efterfølgende politiske og militære situation, stiller EU over for en meget stor politisk udfordring. Dette har også haft
alvorlige direkte og indirekte økonomiske samt social- og arbejdsmarkedsmæssige følger.
◦ Erhvervslivets og forbrugernes i forvejen skrøbelige tillid er yderligere blevet svækket.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462143_0005.png
◦ Vækstprognoserne i EU for 2001 og 2002 er blevet drastisk nedskrevet.
◦ Erhvervslivets investeringer er faldet betragteligt, idet virksomheder i alle størrelser i EU har villet vente og
se, i hvilken retning økonomien bevæger sig.
◦ Fire års fald i ledigheden er gået i stå, og jobskabelsen ser ud til at ville gå betydeligt langsommere.
Der er dog grundlag for en forsigtig optimistisk forventning om, at den nuværende afmatning bliver af kort
varighed. Men de europæiske finansmarkeder har modstået presset på en udmærket måde - godt hjulpet af
euroens indførelse. Afmatningen afspejler en i vid udstrækning konjunkturbestemt ændring i den globale
økonomi, som er blevet forværret af et sammenfald af politiske og økonomiske begivenheder uden
sidestykke.
De nuværende omstændigheder rokker ikke ved, at de økonomiske fundamentals i bund og grund er sunde,
og at der er behov for at videreføre Lissabon-strategien. Strukturreformer er en vigtig del af den kortsigtede
løsning. Desuden har den faldende inflation muliggjort et fald i den kortfristede rente på 1,5 procentpoint
inden for eurozonen (med lignende fald i Danmark, Sverige og Det Forenede Kongerige) i det forløbne år.
Disse rentef ald skal nu til at slå igennem i økonomien, og de kan eventuelt falde yderligere, i og med at
inflationen fortsætter med at blive lavere.
Medmindre den politiske situation generelt forværres, forventes der således en moderat opgang i første
halvdel af i år, i takt med at tilliden, forbrugernes købelyst og investeringslysten begynder at vende tilbage.
Væksten vil sandsynligvis få mere fart på i anden halvdel af året, i og med at eksportmarkederne uden for
EU begynder at komme til hægterne igen.
Som den senere tid har vist, kan udviklingen uden for EU få store konsekvenser her. Dette styrker
argumentet for strukturreformer, som gør EU mindre sårbar over for udefra kommende chokbølger, det være
sig af politisk eller økonomisk art. Men det viser også tydeligt, hvor vigtigt det er for EU fuldt ud at gå ind i
bestræbelserne på at reformere og omdanne det internationale landskab og at spille en aktiv rolle i
forbindelse me d den igangværende handelsrunde, der er indledt i Doha.
Det Europæiske Råds møde i Barcelona bliver et vigtigt tidspunkt for Lissabon-strategien
På topmødet i Barcelona kommer Det Europæiske Råd til at evaluere de fremskridt, der er gjort. Det bør
konsolidere succeser, sætte fokus på svagheder og prioritere indsatsområderne i de kommende tolv til atten
måneder.
Dette sker på et vigtigt tidspunkt i Lissabon-strategien:
◦ Kommissionen vil til den tid have fremsat forslag på de vigtigste politikområder.
◦ Den anden fase, der består i at nå til enighed om og at vedtage disse politikker, er godt i gang. Om der bliver
tale om succes eller fiasko afhænger i vid udstrækning af Europa-Parlamentet eller Rådet, som har ansvaret
for at træffe beslutninger på centrale områder i strategien.
◦ Slutfasen, hvor de vedtagne politikker gennemføres og begynder at få praktiske konsekvenser, er kun lige
begyndt.
Men, som denne rapport viser, kræver det en indsats fra alle berørte parter at udmønte de nye politikker i
synlige resultater.
Der er allerede opnået betydelige positive resultater - f.eks. den nyligt vedtagne telekommunikationspakke
som følge af det nære samarbejde mellem Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet. Men på en række
andre centrale områder for økonomiske og strukturelle reformer er der kun gjort langsomme fremskridt eller
resultaterne har været skuffende.
Det Europæiske Råd er nødt til at råde bod på denne "leveringsforsinkelse", inden der opstår yderligere
forsinkelser. Topmødet må sende et tillidsskabende signal og komme med et tydeligt politisk udspil på de
områder, hvor behovet for fremskridt er mest presserende. I Lissabon-strategien blev der sat en omfattende
dagsorden, og der må ske fremskridt over hele linjen, selv om ikke alle elementer kan eller bør priori teres
lige højt. Det Europæiske Råd bliver nødt til at vælge på topmødet hvert forår.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462143_0006.png
2 OPFYLDELSEN AF LISSABON-STRATEGIENS MÅL
Nedenfor anførte tidsplan for reformerne viser de vigtigste foranstaltninger, der blev bebudet i Lissabon,
med angivelse af, om de respektive tidsfrister er blevet overholdt.
Tidsplan for Lissabon-strategiens reformer:
Angivelse af årstal for Lissabon-reformernes planlagte ikrafttræden
( angiver, at de nødvendige foranstaltninger er vedtaget/truffet;
*
angiver, at tidsplanens frist risikerer at blive overskredet på grund af utilstrækkelige fremskridt i Rådet og
Europa-Parlamentet).
2001
Fri adgang til abonnentnettet
Statsstøtteregister
og
resultattavle
Strategi for
forenkling af de lovgivningsmæssige rammer
(nogen
forsinkelse)
2002
Nye rammer for
offentlige indkøbsaftaler*
(fristen 2001 for vedtagelsen
overskredet)
Nye rammer for
elektronisk handel
(undtagen momsbehandling af
e-handel,hvor fristen 2001 for vedtagelsen er overskredet)
Første toårige
nationale handlingsplaner mod udstødelse og fattigdom
resultattavle for social- og arbejdsmarkedspolitikken
2003
Nye rammer for
telekommunikation
Fælles marked for risikovillig kapital*
Yderligere åbning af elektricitetsmarkederne for erhvervskunder*
Sjette rammeprogram for forskning
EF-patent*
(fristen 2001 for vedtagelsen overskredet)
Liberalisering af
international godstransport med jernbane med brug
af transeuropæiske jernbanenet
2004 Fælles Europæisk Luftrum
Yderligere
åbning af gasmarkedet for erhvervskunder*
Rammer for
energiafgifter*
Rammer for
skat på opsparing
2005 Fælles marked for alle finansielle tjenesteydelser*
Åbning af
gas- og elektricitetsmarkederne for private kunder
Ikrafttrædelse af en obligatorisk EU-ordning for
handel med CO
2
-emissioner
2006
Anden fase i åbningen af markedet for
posttjenester
2008
Liberalisering af
al international godstransport med jernbane
Satellitnavigationssystemet Galileo
bliver operationelt*
(fristen
2001 for
vedtagelse af strukturen overskredet)
2009
Mulig ny eller afsluttende fase i åbningen af markederne for
posttjenester
(gøres til genstand for en undersøgelse i 2006 af konsekvenserne
af liberaliseringen)
I et særskilt internt dokument, der ligger til grund for denne rapport, gives der en mere fyldestgørende
evaluering af fremskridtene og en fortegnelse over foranstaltningerne til gennemførelse af Lissabon-
strategien. En mere fyldestgørende beskrivelse af disse foranstaltninger, som er en del af den social- og
arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, vil blive bragt i en særlig resultattavle for social- og
arbejdsmarkedspolitikken, der offentliggøre s før topmødet i Barcelona.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462143_0007.png
For at EU skal blive "den
mest konkurrencedygtige og videnbaserede økonomi i verden ...",
er der, som
skemaet nedenfor viser, stadig meget der skal gøres for at opfylde de centrale mål i Lissabon-strategien, men
i de fleste tilfælde er der nogle medlemsstater, som allerede er godt på vej.
De "indikatorer for bedste præstation", der opereres med i skemaet, repræsenterer det uvægtede gennemsnit
for tre medlemsstater med den bedste præstation. De giver et nyttigt fingerpeg om, hvad der med tiden kan
og bør udrettes, selv om det anerkendes, at de fastsatte mål gælder for EU som helhed og ikke for
medlemsstaterne enkeltvis.
Skema 2 : Status over opfyldelse af visse mål i Lissabon-strategien samt indikatorer for bedste
præstation
Lissabon
(oplysninger
foreligger )
Barcelona
(seneste
oplysninger)
EU-indikator for
bedste
præstation*
EU-mål 2010
1.
Generel
baggrund
økonomisk
65,1
2,6
74,0
65,1
1,6
72,2
96,0
4,9
106,0
a.
BNP pr. indbygger i 1995 KKS,
US=100 (99/01)
b. BNP-vækstrate i faste priser
1995 (99/01)
c. Produktivitet pr. ansat i KKS
,
US=100 (99/01)
2. Beskæftigelse
a. Samlet (% af befolkning i den
erhvervsaktive alder) 99/01
b. Kvinder
99/01
c. Ældre arbejdstagere (55-64)
99/01
63,2
52,8
37,2
63,9
54,7
38,3
73,6**
69,0
66,0
70
67 (2005)
60
57 (2005)
50
3. F&U
a. Samlede (offentlige og private)
udgifter til F&U i % af BNP
1,87
1,90
3,1
Årene 98/00
b. Andel af de samlede udgifter til
F&U finansieret af erhvervslivet (%).
55,1
55,9
68,1
Årene 98/99 (Kilde:
OECD/Eurostat)
4. Almen uddannelse og
erhvervsuddannelse
a. Offentlige udgifter til almen
uddannelse i % af BNP
5,0
5,1
6,7
-
Årene 99/00
b. Personer med kort skolegang (%
som ikke går videre i
undervisningssystemet)
18,7
17,7
7,2
9,4
Årene 99/01
c. Livslang uddannelse (% voksne
deltagere)
8,2
8,3
21,4
-
Årene 99/01
5. Internetdækning
a. EU-husstande (% af husstande)
Årene 00/01
b. EU-bredbånd (% af husstande,
kabel/ADSL-adgang)
18,4
2,5
37,7
5,8
60,6
14,9
Året 01
c. EU-skoler (% af samtlige skoler)
Året 01
6. Offentlige indkøb
-
89
99
100
ved
udgangen af
2001
1,8
2,4
3,9
-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462143_0008.png
a. Værdien af udbud offentliggjort i
EFT (% af BNP)
Årene 98/00
7. Risikovillig kapital
a. Opstartfasen (% af BNP)
Årene 99/01
b. Udvidelse (% af BNP)
0,038
0,104
0,036
0,099
0,079
0,192
-
-
Årene 99/01
8. Statsstøtte
a. Støtte angivet i % af BNP
Årene 95-97/97-99
9. Social samhørighed
a. Fattigdomsrisiko (efter
overførselsindkomster)
1,1
0,9
0,5
-
18
18
10
År 97/98
Kilden er Eurostat, medmindre andet er angivet. Hele datarækken opdateres jævnligt on-line på http://europa.eu.int/comm/eurostat.
* Uvægtet gennemsnit for de tre EU-medlemsstater med bedste præstation.
** Skøn over bedste præstation i 2001 baseret på tallene for år 2000 for DK, NL, og tallene for 2001 for UK.
Vurdering af fremskridt i løbet af de to år siden Lissabon
Nedenfor følger en kort oversigt over de vigtigste resultater af vurderingen af de fremskridt, der er gjort i
retning af Den Europæiske Unions strategiske mål. At nå målene fra Lissabon kræver en vedvarende
vækstrate i EU på 3 %. I betragtning af den afmatning, som EU for øjeblikket oplever, er det så meget mere
vigtigt, at det lykkes at gennemføre reformer, der fører til en fortsat stigning i besk&ael ig;ftigelsesgraden
og højere produktivitet.
Siden Lissabon er forskellen i BNP pr. indbygger mellem EU og USA forblevet uændret. Ifølge de seneste
oplysninger svarede BNP pr. indbygger i EU til 64 % af tallet for USA. Forskellen i produktivitet pr.
arbejdstime forklarer omkring en tredjedel af denne forskel. De andre to tredjedele skyldes det lavere antal
årlige arbejdstimer pr. arbejder og den lavere beskæftigelsesgrad i EU.
Der skal ske fremskridt på alle områder af Lissabon-strategien, hvis denne forskel skal indsnævres
væsentligt.
(a) Beskæftigelse
Bestræbelserne på at opfylde målsætningen om fuld beskæftigelse vanskeliggøres af de nuværende
omstændigheder. De har sat en stopper for det hidtidige vedvarende fald i ledigheden og stigningen i antallet
af arbejdspladser.
Erhvervslivets skabelse af flere og bedre arbejdspladser i EU afhænger af, hvor hurtigt EU's økonomi
kommer ud af afmatningen. Beskæftigelsespolitikken, og især arbejdsmarkedspolitikken, bidrager dog til at
øge antallet af folk, som har et job. Den europæiske beskæftigelsesstrategi har bidraget til at fremme disse
reformer og videreførelsen af dem bør være en prioriteret opgave, hvor der tages ved lære af eksempler på
bedste praksis i EU. I betragtning af de nuværende konjunkturer bør arbejdsmarkedsparterne tilskyndes til at
fremskynde og gennemføre forandringer inden for forskellige sektorer og virksomheder.
Arbejdsgruppen på højt niveau for kvalifikationer og mobilitet har understreget behovet for at fjerne
hindringer for geografisk mobilitet og for at sørge for, at folk har færdigheder, som er relevante og som kan
tilpasses, hvilket vil gøre det lettere for dem at skifte mellem job med forskelligt indhold. Dette bør
understøttes af et gennemskueligt og integreret informationssystem om arbejdsmarkedet. Samtidig fremgår
det klart af de strukturelle indikatore r for uddannelse (livslang uddannelse, folk der går tidligt ud af skolen)
at der i EU er gjort meget små fremskridt med hensyn til at gøre livslang uddannelse til en realitet i de fleste
voksnes hverdag.
Rådet og Europa-Parlamentet har fortsat arbejdet med en række forslag til lovgivning på områder som
sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, arbejdstagernes medindflydelse og ligebehandling af mænd og
kvinder. Nye drøftelser er startet om spørgsmål som kvalitet i arbejdet og virksomhedernes sociale ansvar.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462143_0009.png
(b) Forskning og innovation
Der er efterhånden kommet gang i det europæiske forskningsområde. Dette styrkes yderligere af vedtagelsen
i december 2001 af hovedlinjerne i det sjette rammeprogram for forskning. De positive tendenser fortsætter,
især inden for videnskab og forskning, for så vidt angår det stigende antal patenter i forhold til befolkningen
eller antallet af personer med en videnskabelig uddannelse på universitetsniveau i EU. EU står især stærkt,
når de t gælder universitetsforskning og grundforskning, men europæiske forskere og virksomheder udnytter
ikke i tilstrækkelig grad deres ekspertise inden for avancerede teknologier som f.eks. bioteknologi og
biovidenskaber og andre miljøvenlige teknologier.
Ændringer i erhvervsklimaet er også vigtigt i denne forbindelse, men lige så vigtigt er det at fremskynde
foranstaltninger til støtte for integreringen af de finansielle markeder og at forbedre tilgangen af risikovillig
kapital, så snart konjunkturnedgangen i 2001 vender, ligesom det er vigtigt, at der tidligt bliver enighed om
EF-patentet.
Der er ikke gjort tilstrækkeligt fremskridt med hensyn til at styrke EU's underliggende videngrundlag.
Investeringsniveauet i almen uddannelse er stadig for lavt, livslang uddannelse finder kun begrænset
udbredelse, og for mange unge går ud af skolen med ingen eller kun grundlæggende kvalifikationer.
(c) Økonomisk reform
Der er gjort betydelige fremskridt på nogle områder, for så vidt angår det indre marked og økonomiske
reformer, specielt i forbindelse med etableringen af de lovgivningsmæssige rammer for elektronisk handel
og kommunikationssektoren. Handlingsplanen
eEuropa
2002 har spillet en vigtig rolle. Der er gjort
væsentlige fremskridt med at koble skoler op på internettet. Det indre marked har givet tydelige fordele i
form af konkurrence, større valgmulig heder og lavere priser på vigtige områder som telekommunikations-
og energimarkederne.
Samtidig har alle medlemsstaterne truffet foranstaltninger til forbedring af erhvervsklimaet, der skal lette
virksomhedernes innovation og vækst og tilskynde til satsning og innovation. Bestræbelserne på at forenkle
de lovgivningsmæssige rammer, som beskrevet i Lissabon-strategien og i det europæiske charter for små
virksomheder, må fortsætte.
Som det påpeges i rapporten om Fællesskabets produkt- og kapitalmarkeder, er der imidlertid behov for en
yderligere indsats for at forbedre resultaterne på det indre marked. Priskonvergensen synes at udvikle sig
langsommere de seneste år. Desuden er der ikke gjort ensartede fremskridt med strukturreformer og
økonomiske reformer. Nogle medlemsstater er stadig nødt til at gøre en stor indsats for at nå det mål, som
Det Europæiske Råd i Stock holm har fastsat for marts 2002, - at 98,5 % af den vedtagne
fællesskabslovgivning skal være gennemført i national lovgivning.
En stor del af de igangværende 1500 overtrædelsessager mod medlemsstaterne for ikke at anvende
retsakterne vedrørende det indre marked korrekt vedrører hindringer for grænseoverskridende levering af
tjenesteydelser, selv om markedet for tjenesteydelser er et af de områder, som Det Europæiske Råd i
Lissabon lagde særlig vægt på. Desværre er der kun gjort få fremskridt med at komme videre med
Kommissionens planer om at integrere s ervicesektoren. Nogle af de vigtigste strukturreformer - heriblandt
nogle, der efter tidsplanen skulle være vedtaget inden udgangen af i fjor - omfattende elektricitet, gas,
satellitnavigationssystemet Galileo, markederne for finansielle tjenesteydelser og markederne for offentlige
indkøb, - er ikke blevet gennemført. Der er kun sket begrænsede fremskridt, og det var dog stats- og
regeringscheferne, der havde fastsat fristerne.
(d) Samhørighed
EU's social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden har sat ny gang i og fastlagt en ny politisk ramme for
bestræbelserne på at nå Lissabon-målene om forbedret samhørighed.
I midten af 1990'erne var omkring 18 % af befolkningen eller 60 mio. mennesker udsat for fattigdomsrisiko,
og der var betydelige variationer mellem (og inden for) medlemsstaterne. Uden overførselsindkomster ville
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462143_0010.png
denne andel have været 26 %. Lignende variationer optrådte i fordelingen af indkomst mellem de rigeste og
de fattigste husstande. Bistandsordninger har spillet en væsentlig rolle som en faktor til beskyttelse mod
fattigdomsrisikoen.
Mangelen på ajourførte tal betyder, at det er vanskeligt at vurdere effekten af perioden med stærkere vækst
og faldende arbejdsløshed i tiårets anden halvdel. På europæisk plan og på nationalt plan er der siden
Lissabon blevet vedtaget konkrete foranstaltninger til bekæmpelse af fattigdom, diskrimination og social
udstødelse, understøttet af nye handlingsprogrammer. Medlemsstaterne har opstillet deres første toårige nat
ionale handlingsplaner mod udstødelse og fattigdom. Dette arbejde har været inspireret af eksempler på
bedste praksis og formuleringen af vedtagne indikatorer. Ikke blot medlemsstaterne, men også
arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet har været inddraget heri. Det tager imidlertid tid, før virkningerne
af disse aktioner begynder at kunne mærkes i det kommende år. Det statistiske grundlag for måling af såvel
økonomisk som social samh&osl ash;righed må styrkes.
Samtidig fortsætter arbejdet vedrørende konsekvenserne af befolkningens aldring for pensions- og
velfærdsordningerne med at belyse, hvad der står på spil og hvor nødvendigt det er, at der arbejdes videre på
dette område.
Forskellene mellem medlemsstaternes præstationer målt i BNP pr. indbygger er stadig betydelige og er i
mange tilfælde lige så markante internt i som mellem medlemsstaterne indbyrdes. Selv om forskellene
medlemsstaterne indbyrdes stadig er til stede, er de imidlertid blevet væsentligt mindre siden 1998, navnlig i
samhørighedslandene (Grækenland, Irland, Portugal og Spanien), hvor den oprindelige forskel er blevet
reduceret med en tredjedel. Forskellene i arbejdsl&os lash;shedsprocenterne regionerne imellem er dog
fortsat markante med en gennemsnitlig arbejdsløshed på over 20 % i de hårdest ramte regioner.
(e) Miljø
Der er truffet vigtige foranstaltninger til politik på dette område i de syv måneder der er gået siden
lanceringen af EU's strategi for en bæredygtig udvikling på Det Europæiske Råds møde i Göteborg. I
Barcelona må der ved initiativer på transport- og energiområdet tages skyldigt hensyn til miljøet. Af de
foreliggende oplysninger fremgår det, at selv om udledningen af drivhusgasser er mindsket i løbet af halvfe
mserne, er det stadig en meget krævende udfordring af opfylde de vedtagne mål for mindskelse af
emissionerne og Göteborg-målsætningen om fortsat vækst i BNP uden tilsvarende vækst i transportsektoren.
Der er behov for yderligere skridt, især da trafikken er steget lige så hurtigt eller hurtigere end BNP, navnlig
flyrejser og vejgodstransport. På konferencerne i Bonn og Marrakech har man dog fået fastlagt rammerne
for at kunne håndtere kl imaændringerne
Vedtagelsen af de foranstaltninger, der er blevet foreslået i hvidbogen om transportpolitik i fjor, vil bidrage
til at fremme arbejdet med at udforme en bæredygtig transportstrategi.
Rene teknologier kommer også til at spille en vigtig rolle. De kan medvirke til at håndtere miljømæssige
udfordringer, men de kan også være med til at forbedre resultaterne af den samlede økonomi.
Kommissionens kommende rapport om ("rene") miljøteknologiers virkninger på vækst og beskæftigelse
viser, at for at få det fulde udbytte af disse skal eksisterende hindringer overvindes. Disse hindringer er en
følge af prisi ncitamenter, men også f.eks. af manglende bevidsthed om de besparelser, der kan være et
resultat af at begrænse forureningen.
3 POLITIKASPEKTET
3.1 Fortsat fremdrift
EU må stå fast på den vedtagne makroøkonomiske stabilitetspolitik, fastholde fremdriften bag hele
Lissabon-strategien og fokusere på de områder, som kan bidrage mest til opfyldelsen af målene.
3.1.1 En fast forpligtelse til at efterleve stabilitets- og vækstpagten vil bidrage til at skabe
tillid
Rammerne om den makroøkonomiske politik giver stabilitet, som hurtigere skulle kunne genskabe stigende
vækst i EU:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462143_0011.png
◦ De aktuelle makroøkonomiske politikker i stabilitets- og vækstpagten kan bidrage til at dække de
kortsigtede behov i økonomien, uden at målet på mellemlang sigt om stabilitet dermed må opgives;
◦ lempelsen af de monetære vilkår og den mindskede trussel mod prisstabiliteten har tilsammen bidraget til at
justere den makroøkonomiske policy mix;
◦ budgetpolitikkerne hjælper også med til at stabilisere økonomien. Mærkbare skattelettelser i 2001 (på op til
0,5 % af BNP) er blevet gennemført i nogle medlemsstater;
◦ inden for stabilitets- og vækstpagten opereres der med automatiske budgetstabilisatorer. Som følge af
konjunkturernes indvirkning på erhvervslivet, forventes der dårligere balance i budgetterne.
Medlemsstater, som stadig har underskud, bør sigte mod at komme af med disse senest 2003-2004, samtidig
med at de bør lade de automatiske budgetstabilisatorer fungere inden for den samlede grænse for
budgetunderskud på 3 % af BNP. Hvis der ikke gøres fremskridt med at konsolidere budgetterne i 2002, vil
en større indsats være påkrævet i de to følgende år.
På den baggrund viser den nuværende afmatning, at EU's økonomi stadig er sårbar over for den økonomiske
og politiske udvikling i andre dele af verden. En gennemførelse af Lissabon-strategiens reformer vil bidrage
til, at fremtidige begivenheder får mindre dramatiske følger for EU.
◦ Det
Europæiske Råd
bør give udtryk for en klar forpligtelse til at sikre makroøkonomisk stabilitet og yderligere
konsolidering af de offentlige finanser på mellemlang sigt.
3.1.2 Fortsat fremdrift med henblik på samtlige mål i Lissabon-strategien
I Barcelona må Det Europæiske Råd sikre, at strategien videreføres på alle fronter - inden for den
økonomiske politik, social- og arbejdsmarkedspolitikken og miljøpolitikken. Disse politikker styrker
hinanden gensidigt, og kun en integreret fremgangsmåde kan garantere, at EU kan nå målet om høj vækst og
fuld beskæftigelse og samtidig forblive på vej mod en bæredygtig udvikling. F&oslas h;lgende bør
fremhæves:
(a) Forsinkelserne i gennemførelsen af de økonomiske og strukturelle reformer må indhentes
"Leveringen af varen" er blevet forsinket. Fristerne for at træffe beslutninger og føre dem ud i livet
overskrides, ofte ud fra hensynet til kortsigtede sektorspecifikke eller politiske interesser.
Dette er et reelt problem med reelle omkostninger for erhvervsliv og borgere i hele EU.
Kommissionens formand, Romano Prodi, påpegede denne forsinkelse i sine breve til stats- og
regeringscheferne i november og til formanden for Europa-Parlamentet. I
disse breve beskrev han de områder, hvor der nødvendigvis må ses resultater før topmødet i Barcelona.
Medlemmerne af Det Europæiske Råd må leve op til deres ansvar og udvise lederskab i forhold til deres
respektive regeringer. De bør sørge for, at deres ministre bilægger deres uoverensstemmelser om detaljerne i
de enkelte forslag og ikke accepterer, at forsinkelser blot medfører, at fristerne udskydes eller at det
overlades til stats- og regeringscheferne at tage stilling til detaljerne i de komplicerede forslag. Europa-
Parlamentet må p&a ring;tage sig sin del af ansvaret for at sikre, at "varen leveres til tiden".
Det
Europæiske Råd
bør tackle denne udfordring ved at vurdere forskellige måder at indhente disse forsinkelser på:
◦ Rådets formandskab kunne eventuelt arrangere ekstra møder i Rådet i perioderne op til forårstopmøderne for
at løse endnu ikke afklarede problemer
◦ Rådets formandskab bør gøre fuld brug af afstemning med kvalificeret flertal, hvor det er muligt, for at
sikre, at beslutninger om Lissabon-reformer ikke forsinkes, især på de områder, der er beskrevet i denne
rapport
◦ stats- og regeringscheferne bør sikre passende intern koordinering, så der gøres fremskridt med hele
strategien.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462143_0012.png
Når der ikke kan løses op for sådanne blokeringer, sås der tvivl om, hvorvidt forslagene i det hele taget
tillægges nogen egentlig betydning og prioritering. I sådanne tilfælde vil Kommissionen overveje at trække
sit forslag tilbage. På områder - såsom gas og elektricitet - hvor manglende fremskridt skader konkurrencen
og hindrer integration af markedet, vil Kommissionen overveje at anvende sine beføjelser un der EU's
konkurrenceregler til at vedtage retsakter til åbning af markederne, lige som den gjorde i 1990'erne på
telekommunikationsområdet.
(b) Bæredygtig udvikling skal være en integreret del af disse reformer
Bæredygtig udvikling betyder, at politikkerne skal være i overensstemmelse med langsigtede målsætninger.
Den økonomiske, den sociale og arbejdsmarkedsmæssige og den miljømæssige målsætning har alle
betydning for livskvaliteten. Derfor er miljøaspektet blevet integreret i Lissabon-strategien. Det skal sikre, at
hvert af disse tre elementer vægtes på passende måde, når retningslinjerne for po litikområdet fastlægges på
højeste politiske plan.
Det betyder, at de samlede konsekvenser af og sammenhængen i de forskellige politikker skal evalueres i
forhold til langsigtede målsætninger. Kommissionen er for øjeblikket i færd med at udforme mekanismer til
konsekvensanalyse af dens forslag i relation til bæredygtighedsaspektet, og disse vil være klar til anvendelse
før udgangen af i år.
At forbedre sammenhængen mellem de forskellige politikker bliver især vigtigt i de kommende tolv til atten
måneder inden for områderne transport og energi.
Selv om en yderligere åbning af transport- og energimarkederne f.eks. vil medføre lavere omkostninger og
føre til lavere priser, må dette ikke fjerne enkeltpersoners og virksomheders incitamenter til at investere i
rene teknologier og effektiv energiudnyttelse. Dette nødvendiggøre en fjernelse af miljøskadelige subsidier
og en hensigtsmæssig brug af miljøafgifter. Desuden bør lovgiverne sørge for, at der skaffes passende
markedsadgang for vedvarende energikilder.
Europa-Parlamentet og Rådet
:
◦ bør vedtage direktivet om energiskat senest i december 2002.
Kommissionen
vil i 2002:
◦ fremsætte nye forslag om prisbestemmelser inden for transportinfrastrukturområdet for at sikre, at priserne
for at bruge forskellige transportmuligheder i højere grad afspejler de respektive transportmuligheders
samfundsmæssige omkostninger. Ved hjælp af øget indtjening kunne der være ekstra grundlag for at specielt
alternativer til landevejstransporten kunne udfylde de manglende forbindelsesled inden for de
transeuropæiske net
◦ fremsætte nye forslag om sikrere transportsystemer i Europa, og
◦ sideløbende med fortsatte forhandlinger om direktivet om energiafgifter nyvurdere den samlede
energibeskatningspolitik og undersøge mulighederne for at komme videre med at få energipriserne til bedre
at afspejle deres samlede samfundsmæssige omkostninger
Politikker og nye infrastrukturer, herunder transeuropæiske net, skal være forenelige med en bæredygtig
udvikling. Kommissionen vil fremsætte forslag med henblik på at øge effektiviteten og sørge for
forsyningssikkerhed på energiområdet efter høringen om grønbogen fra november 2000.
(c) Økonomisk og social samhørighed skal fortsat fremmes
Forbedret økonomisk og social samhørighed opnås gennem en kombination af stærkere økonomisk ydeevne,
udviklingen af et videnbaseret samfund og langsigtet strukturel støtte til investeringer i infrastrukturer og
mennesker, navnlig i de mindst udviklede regioner. Den bygger på den europæiske samfundsmodels og
velfærdsstatens styrke og ambition. Denne model hjælper folk tilbage i arbejde i erkendelse af, at et job ofte
er den bedste beskyttelse mod social udstødelse. Den kombinerer en prismæssig overkommelig social
beskyttelse på højt niveau med fokus på en social samhørighed, der ofte opleves som en mangel i USA.
Denne målsætning er særlig vigtig for mindre velhavende regioner og ugunstigt stillede grupper i
samfundet, for hvem samhørigheden ikke blot er et biprodukt af en vellykket integrering; den er et tegn på
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462143_0013.png
solidaritet. Den indebærer en vedvarende indsats i form af investeringer på mellemlang og lang sigt, hvilket
vil blive endnu mere nødvendigt, når EU udvides.
Det Europæiske Råd
bør:
◦ sætte som mål for 2010 en halvering af antallet af fattigdomstruede personer i EU. Medlemsstaterne bør i
deres toårige nationale handlingsplaner mod fattigdom og social udstødelse angive, hvorledes de vil bidrage
til opfyldelsen af dette mål. Dette arbejde bør bygge på de indikatorer for social integration, som Det
Europæiske Råd tilsluttede sig i Laeken.
◦ bakke op om det igangværende arbejde vedrørende de konsekvenser, som befolkningens aldring får for
sundhedssektoren og ældreomsorgen med henblik på at sikre samarbejdet og udvekslingen af eksempler på
god praksis.
(d) Pensionsordningerne skal være sikre og bæredygtige
Ældrebyrden - forholdet mellem den arbejdende del af befolkningen og den del, der er nået over
pensionsalderen - vil mere end fordoble fra de nuværende 24 % til 49 % frem til 2050. Prognoser for de
fremtidige udgifter til pensioner viser store stigninger på mellem 3 og 5 procentpoint af BNP i de fleste
lande og endnu mere i nogle lande. Stigninger i denne størrelsesorden giver grundlag for alvorlig bekymring
både for pensionsordni ngerne og for de offentlige finanser.
Det
Europæiske Råd
bør kræve, at de igangværende reformer af pensionsordningerne fortsættes i de fleste
medlemsstater med det formål at:
◦ sikre, at pensionsordningerne fortsat vil være i stand til at opfylde deres sociale formål
◦ sikre, at pensionsordningerne er finansielt bæredygtige
◦ styrke deres mulighed for at imødekomme de behov, som et samfund i forandring medfører.
(e) Iværksætterånden skal dyrkes som led i et gunstigt erhvervsklima, der tilskynder til effektiv
konkurrence
En sund økonomi, en bedre kvalificeret og mere mobil arbejdsstyrke, integrerede energi-, transport- og
finansmarkeder samt et stærkere viden- og teknologigrundlag i EU er alle sammen elementer, der
repræsenterer muligheder.
At omsætte disse muligheder til økonomisk vækst og arbejdspladser afhænger af erhvervslivet og af
iværksætternes kreativitet i EU, såvel som af et konkurrencemiljø, der ikke forvrides af private eller statslige
foranstaltninger. Nøglen til succes består i, at der reageres handlekraftigt på denne udfordring. Især de små
virksomheder er rygraden i den europæiske økonomi. De er krumtappen i innovati on og jobskabelse.
Iværksætterånden vil trives i et gunstigt erhvervsklima. Dette kræver, at der på mange fronter gøres
fremskridt, der tilsammen afstedkommer markante ændringer.
På Det Europæiske Råd i Stockholm forpligtede medlemsstaterne sig til at begrænse statsstøtten og
omdirigere støtten til horisontale målsætninger. Selv om de har gjort visse fremskridt med hensyn til at
begrænse støtteniveauerne, bør de fortsætte deres vedvarende bestræbelser og ikke tillade, at ændringer i det
økonomiske klima anvendes son en undskyldning for tilbageskridt.
Det
Europæiske Råd
bør bakke op om igangværende foranstaltninger gående ud på:
◦ at begrænse statsstøttens andel af BNP og omdirigere støtten til horisontale målsætninger af almen interesse,
inkl. samhørighedsmål
◦ inden udgangen af juni 2002 at afslutte arbejdet med en handlingsplan til forbedring og forenkling af de
lovgivningsmæssige rammer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462143_0014.png
◦ at formulere kvantitative mål for erhvervslivet, små virksomheder og erhvervsklimaet. f.eks. om at afkorte
den tid, det tager at registrere et selskab, eller om on-line adgang til elektroniske offentlige tjenester
("e-Government"). Dette vil bidrage til at koncentrere opmærksomheden om de områder, hvor der er størst
behov for fremskridt og til at vise, hvornår fremskridtene skal være gjort. Der bliver behov for fleksibilitet,
så medlemsstaterne får mulighed for inden for en række mål, som er vedtaget i fællesskab, at anvende de
mål, der svarer bedst til deres specifikke prioriteringer.
◦ styrke indsatsen på alle de ti hovedpunkter i det europæiske charter for små virksomheder (som Det
Europæiske Råd tilsluttede sig i Feira i juni 2000)
◦ forbedre skatte- og afgiftsklimaet for erhvervslivet i EU ved at tage fat på hindringerne for
grænseoverskridende erhvervsaktivitet.
Kommissionen
vil:
◦ fremsætte forslag om en målrettet indsats på kort sigt f.eks. om ændringer af eksisterende direktiver om
fusioner og moder/datterselskaber, så de også omfatter skatteområdet. Den vil undersøge omfattende
løsninger på mellemlang sigt, såsom mulighederne for, at virksomhederne kan operere med et fælles
regelværk på selskabsbeskatningsområdet, der vil give et konsolideret fælles beskatningsg rundlag for deres
aktiviteter i EU som helhed.
3.2 Skarpere fokus i 2002
Det Europæiske Råd bør på mødet i Barcelona fokusere mest på følgende tre prioriterede områder i det
kommende år:
◦ beskæftigelsespolitikker, og især aktive arbejdsmarkedspolitikker,
med det formål at nedbringe arbejdsløsheden og forbedre beskæftigelsesudsigterne for hele arbejdsstyrken,
men især øge beskæftigelsesgraden for kvinder og ældre arbejdstagere
◦ økonomiske reformer
for at styrke konkurrencen, integrationen og investeringen i EU's netværksindustrier og fremskyndelse af
arbejdet med at færdiggøre integreringen af de finansielle markeder
◦ et bedre videngrundlag i EU
.
Der er her tale om områder, som kan udgøre den største forskel for EU's præstation på lang sigt. De vil
bidrage til at stimulere beskæftigelse, investeringer og produktivitet på kort og mellemlang sigt - ikke blot
inden for bestemte sektorer men i økonomien som helhed.
Hvor det er hensigtsmæssigt, vil Kommissionen sørge for, at dens forslag til overordnede retningslinjer for
den økonomiske politik og retningslinjer for beskæftigelsen omsætter disse prioriteringer i praktiske
foranstaltninger, som skal træffes på europæisk og nationalt plan.
3.2.1 Der skal udformes beskæftigelsespolitikker
arbejdsmarkedspolitikker for EU's arbejdsmarkeder
med
fokus
på
aktive
EU's mål for beskæftigelsesgraden frem til henholdsvis 2005 og 2010 skal fastholdes og foranstaltningerne
for at skabe flere og bedre arbejdspladser og få folk tilbage i arbejde må fremskyndes. Foranstaltninger for
at hjælpe særlige grupper, herunder kvinder og ældre arbejdstagere, til at komme ind på arbejdsmarkedet og
blive der, bør nyde fremme.
◦ Kommissionen
vil i 2002 fremsætte et forslag om revision af den europæiske beskæftigelsesstrategi, der bygger på dens
resultater og integrerer Lissabon-målene, inkl. en tidsplan for Luxembourg-processen.
◦
Medlemsstaterne
bør angive, hvorledes de fra 2003 og fremover vil bidrage til at nå disse EU-mål ved at fastlægge ambitiøse,
men opnåelige nationale mål i deres nationale handlingsplaner for beskæftigelse. Dette bør afspejles i
retningslinjerne for beskæftigelsen i 2003.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462143_0015.png
Positive resultater er mulige, hvis alle berørte parter, men især medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter,
gør en indsats. Indsatsen bør være koncentreret om følgende:
(a) Uhensigtsmæssige forhold, som hindrer folk i eller afholder dem fra at tage et job og
beholde det
(i) Skat
Medlemsstaterne har allerede sænket skatterne - fra 1999 til 2001 – med ca. ¾ procentpoint af BNP. Denne
tendens bør fortsætte for at nå en yderligere sænkning i størrelsesordenen 1 procentpoint senest 2005. De
pågældende lempelser skal være i fuld overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten og bør generelt
opvejes af nedskæringer i de offentlige udgifter.
◦ Det Europæiske Råd
bør fremhæve, at medlemsstaterne, når de foretager yderligere skattesænkninger, bør prioriterer lempelser,
der kommer de lavtlønnede til gode.
(ii) Sociale ydelser
Omfattende reformer, der ser på den kombinerede virkning af skat og sociale ydelser med hensyn til at
skabe incitamenter for, at folk indgår og forbliver i arbejdsstyrken, er en påtrængende prioritet for mange
medlemsstater.
Sådanne reformer bør se på kontrolordninger og regler for adgang til sociale ydelser med særlig henblik på
at forbedre incitamenter, så det kan betale sig at arbejde, samtidig med at det sikres, at bistandsordningernes
sociale målsætninger ikke undergraves.
bør fremhæve, at det er vigtigt at fremskynde centrale reformer på nationalt plan for så
vidt angår sociale ydelser - reformer, der tager hensyn den kombinerede virkning af skat og sociale ydelser.
Det Europæiske Råd
Medlemsstaterne
bør fortsætte deres foranstaltninger med henblik på
◦ at modarbejde individuelle førtidspensioneringsordninger og indførelsen af førtidspensioneringsordninger i
virksomheder. Dette vil bidrage til at øge ældre arbejdstageres andel i arbejdsstyrken og deres
beskæftigelsesgrad og burde bidrage til, at den effektive gennemsnitlige pensionsalder, der i øjeblikket er på
ca. 58 forhøjes til 62 i 2010. Indsatsen bør være mere udtalt i de medlemsstater, der har de laveste b
eskæftigelsesgrader for ældre arbejdstagere.
◦ at fremme en gradvis overgang fra arbejde til pension (f.eks. tilskynde til deltidsarbejde) og belønne dem,
der forbliver i arbejde længere
◦ at iværksætte reformer af trangsbestemte ydelser, uden at bringe den sociale målsætning i fare eller
undergrave incitamenterne til uddannelse, med henblik på at sikre, at hvert husstandsmedlem har et
incitament til at arbejde.
Kommissionen vil se nærmere på, hvordan kombinationen af forskellige politikker indvirker på
arbejdsmarkedsdeltagelsen (såsom ordninger med incitamenter, straffeforanstaltninger ved fortsat arbejde i
et andet job efter pensionering).
Arbejdsmarkedets parter skal opfordres til at støtte en mere gradvis afgang fra arbejdsmarkedet for ældre
arbejdstagere. Medlemsstaterne kan hjælpe via ændringer i reglerne for f.eks. visse ydelser (såsom i
forbindelse med sygesikring).
(iii) Forbedrede børnepasningsmuligheder og undersøgelse af årsagerne til de nuværende
kønsbestemte skævheder på arbejdspladsen.
For at øge kvindernes andel af arbejdstyrken, bør udbuddet af såvel offentlige som private
børnepasningsordninger forbedres. Ved at fastsætte mål på grundlag af fremtidige børnepasningsindikatorer
er man med til at sætte gang i yderligere forbedringer. Manglen på børnepasningsmuligheder er blot et
eksempel på faktorer, som influerer på kvindernes andel i arbejdstyrken og som bidrager til den skæ ;ve
fordeling af kønnene.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462143_0016.png
Det Europæiske Råd
bør fastlægge EU-dækkende mål frem til 2010:
◦ Der bør være børnepasningsmuligheder til rådighed for mindst 90 % af børn fra
3-årsalderen op til den undervisningspligtige alder, og for mindst 33 % af børn under 3 år.
Kommissionen
vil i 2002 iværksætte en vidtrækkende evaluering af årsagerne til de forskelle, der fører til
kønsskævheder, bl.a. med hensyn til lønniveauet.
(b) Beskæftigelsesegnethed, tilpasningsevne og mobilitet skal fremmes, for at forandringer kan
håndteres bedre
(i) En handlingsplan vedrørende kvalifikationer og mobilitet
Den Højtstående Arbejdsgruppe vedrørende Kvalifikationer og Mobilitet har i sit arbejde påpeget vigtige
hindringer for større erhvervsmæssig og geografisk mobilitet i EU. Disse hindringer kan skyldes manglen på
centrale kvalifikationer, behovet for en mere ensartet, gennemskuelig og fleksibel ordning til gensidig
anerkendelse af erhvervskvalifikationer og andre problemer i tilknytning til kvalifikationer, manglen på
information om arbejdsmuligheder i andre medlemsstater og forhindringer knyttet til pensioner, adgang til
ydelser i sundhedssektoren og til socialsikring.
vil om kort tid fremlægge en handlingsplan i et forsøg på at fjerne hindringerne inden for de
europæiske arbejdsmarkeder frem til 2005. Handlingsplanen vil indeholde forslag til foranstaltninger med
henblik på:
Kommissionen
◦ at gøre uddannelsessystemerne bedre egnet til at imødekomme arbejdsmarkedets behov
◦ begrænse lovgivningsmæssige og administrative hindringer for anerkendelse af erhvervskvalifikationer og
også andre hindringer, der opstår som følge af den måde, formelle kvalifikationer og ikke-formelle
færdigheder anerkendes på
◦ at sikre uindskrænkede muligheder for overførsel af rettigheder til socialsikring, herunder
pensionsrettigheder, overalt i EU. Dette bør omfatte et meget praktisk og symbolsk skridt med henblik på at
erstatte de formularer på papir, der i øjeblikket kræves med henblik på lægebehandling i andre
medlemsstater, med et europæisk sygesikringskort. Et sådant kort skulle tjene til at forenkle procedurerne og
ikke til at &ae lig;ndre eksisterende rettigheder og pligter.
◦ at analysere samspillet mellem indvandrerpolitikken, beskæftigelsespolitikken og social- og
arbejdsmarkedspolitikken.
Medlemsstaterne
bør træffe foranstaltninger til at forbedre mobiliteten på deres respektive områder.
◦ Dette kræver en målrettet indsats, der kombinerer aktive arbejdsmarkedspolitikker med en styrkelse af
administrationen af de sociale ordninger og større fleksibilitet med hensyn til den enkeltes mulighed for at
tage retten til ydelser med fra en region til en anden. Det kræver også, at lønningerne i højere grad afspejler
produktiviteten og arbejdsmarkedssituationen i de forskellige sektorer og geografiske områder.
(ii) Tidlig planlægning af og kontrol med forandringer i forbindelse med omstrukturering af
selskaber.
For at tage hånd om de beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter i forbindelse med omstrukturering af
selskaber, er det vigtigt med en dialog mellem arbejdsmarkedets parter på alle niveauer. Dette vil bidrage til
en mere forebyggende og proaktiv fremgangsmåde; en fremgangsmåde gående ud på at planlægge
forandringer i god tid og at søge at kontrollere disse.
Kommissionen er i færd med at lancere første fase i forbindelse med høringen af arbejdsmarkedets parter
vedrørende tidlig planlægning af og kontrol med forandringer. Med dette vil man tage hånd om de sociale
aspekter af omstruktureringer af selskaber. Kommissionen forventer, at arbejdsmarkedets parter i fællesskab
vil fastlægge fremgangsmåder baseret på eksempler på bedste praksis.
◦ Det Europæiske Råd
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462143_0017.png
bør stadfæste, at der er behov for at forholde sig positivt til forandringer i lyset af behovet for større
tilpasningsevne i økonomien og bør opfordre arbejdsmarkedets parter til at videreføre arbejdet på dette
område.
3.2.2 Europa skal bindes sammen, markederne skal bindes sammen
EU har i et halvt århundrede udviklet sig til et net af indbyrdes afhængighed og integration. Der skal
vedtages beslutninger i 2002 om gennemførelsen af de centrale strukturelle økonomiske reformer, der blev
bebudet i Lissabon. Arbejdet med at skabe de lovgivningsmæssige rammer, der er nødvendige for at opfylde
målsætningen om integrerede finansielle markeder, må fremskyndes for at nedbringe
kapitalomkostningerne, skabe a rbejdspladser og gøre borgere og virksomheder i stand til at høste alle
fordelene ved euroen. Europa-Parlamentet og Rådet må vedtage en tidsplan og et sæt rammer for yderligere
integrering af gas- og elektricitetsmarkederne og for centrale områder inden for transportsektoren. Hullerne i
Europas vigtigste infrastrukturnet må udfyldes, og investeringer i grundlæggende infrastruktur må
opmuntres.
(a) Finansmarkederne
Der er gjort fremskridt i bestræbelserne på at opfylde Lissabon-strategiens mål om fuldt integrerede
værdipapirmarkeder frem til 2003 og markeder for finansielle tjenesteydelser frem til 2005, men det er ikke
gået hurtigt nok. Dette er meget vigtigt for vækst, konkurrenceevne, arbejdspladser og erhvervsliv i EU.
Fortsat eksisterende administrative og juridiske hindringer må fjernes. UCITS-direktiverne om
harmoniserede investeringsfonde og f orordningen om grænseoverskridende betalinger er allerede formelt
vedtaget. Der er behov for at vedtage andre centrale elementer i handlingsplanen for de finansielle
tjenesteydelser, hvis EU skal kunne præsentere en færdigintegreret sektor for finansielle tjenesteydelser til
tiden, således som Det Europæiske Råd lovede på dets møder i Lissabon og Stockholm.
Europa-Parlamentet og Rådet
bør
◦ senest i juli 2002 vedtage de endnu ikke vedtagne forslag om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser,
sikkerhedsstillelse, markedsmisbrug og international regnskabsføring
◦ senest i december 2002 vedtage endnu ikke vedtagne forslag om pensionsfonde, finansielle konglomerater
og prospekter.
Ekspertgruppen på højt plan om selskabsret, som Kommissionen har nedsat, har udarbejdet sin første
rapport om spørgsmål i forbindelse med overtagelsestilbud. På grundlag af anbefalingerne heri vil
Kommissionen fremsætte et nyt forslag i dette års andet kvartal. Kommissionen håber på fuld politisk
enighed om dette vigtige spørgsmål inden udgangen af 2002.
(b) Energi og transport
Det er nødvendigt, at foranstaltninger til yderligere integrering af energi- og transportmarkederne i EU
vedtages endeligt før udgangen af 2002. En yderligere åbning af markedet vil medvirke til at forbedre
ydelserne for virksomheder og borgere, og samtidig sikre et tilstrækkeligt serviceniveau overalt i EU til en
overkommelig pris.
(i) Åbning af markedet
Europa-Parlamentet og Rådet
bør:
◦ så tidligt som muligt i 2002 vedtage endnu ikke vedtagne forslag om fastsættelse af tidsplan og rammer for
den endelige fase i liberaliseringen af elektricitets- og gasmarkederne
◦ senest i december 2002 vedtage forslag om oprettelse af et fælles europæisk luftrum, de foreslåede
bestemmelser om tildeling af ankomst- og afgangstider (slots) i lufthavne samt de endnu ikke vedtagne
forslag om markedsadgang for havnetjenester og bestemmelser for indgåelse af offentlige
tjenesteydelsesaftaler
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462143_0018.png
◦ gøre væsentlige fremskridt med hensyn til den kommende anden pakkeløsning af foranstaltninger, der skal
sætte ny gang i de europæiske jernbaner.
Rådet
må i lyset af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Laeken:
◦ træffe de nødvendige beslutninger senest i marts 2002 for at satellitnavigationssystemet Galileos
udviklingsfase kan påbegyndes officielt.
(ii) Huller
Åbningen af markedet må ledsages af bestræbelser på at udnytte de eksisterende net bedre og at udfylde
hullerne i energi- og transportnettene i EU. Dette vil styrke det indre marked og give bedre grundlag for
effektiv konkurrence. Når det gælder energispørgsmålet, vil dette bidrage til at forbedre adgangen til de
nationale net for vedvarende energikilder og styrke EU's langsigtede forsyningssikkerhed på energiområdet.
I forlængelse af sin meddelelse fra december 2001 om europæiske energinetværk mener Kommissionen, at
det er væsentligt at forbedre sammenkoblingen af nationale energinet.
◦ Europa-Parlamentet og Rådet
bør senest december 2002 vedtage de reviderede retningslinjer og ledsagende finansielle bestemmelser for
transeuropæiske energi- og transportnet.
◦
Medlemsstaterne
bør senest i 2005 nå et mål for elektricitetssammenkobling på mindst 10 % af deres installerede
produktionskapacitet.
Hvis retningslinjerne for De Transeuropæiske Net vedtages hurtigt, skulle det være muligt at gøre bedre
brug af struktur- og samhørighedsfondene sammen med budgettet for De Transeuropæiske Net med henblik
på at sikre de nødvendige investeringer. Dette er særlig vigtigt med henblik på at anlægge ekstra
jernbanestrækninger for at flytte trafikken over fra landevejene, ligesom det er vigtigt for samhørighedsla
ndene.
(c ) Bredbåndsnet
For at et videnbaseret samfundspotentiale skal kunne udnyttes fuldt ud, må borgere og virksomheder kunne
få adgang til prismæssigt overkommelige højhastighedskommunikationer, uanset hvor de befinder sig i EU.
Bredbåndsbaseret internetadgang bliver en nøglefaktor, for at økonomiens ydeevne kan forbedres.
Bredbåndsnet kommer til at danne rygraden i et stadig mere sammenknyttet og integreret samfund.
Etablering af bredbåndsnettet foregår i øjeblikket ikke i et tilstrækkelig hurtigt tempo, hvilket afspejler de
store investeringer, det drejer sig om. Vedtagelser om sådanne net er det markedet, som må tage stilling til.
Dog kan offentlige myndigheder fremme konkurrencen, især i lokalnettene, og sørge for lige
konkurrencevilkår via anvendelsen af de nye bestemmelser for telekommunikation, der blev vedtaget for
nylig. De kan også ; hjælpe med til at stimulere markedet som opkøbere af nye funktioner og
tjenesteydelser, der er afhængige af bredbåndskapacitet og ved at gøre statslige tjenester tilgængelige online.
◦ Det Europæiske Råd
bør vedtage en målsætning om, at bredbåndsteknologierne gøres bredt tilgængelige i EU frem til 2005.
At fremme etableringen af bredbåndsnet er kun en del af det, der er nødvendigt. Det er vigtigt, at man - med
skolerne forrest - fuldt ud udnytter de muligheder, højhastighedsforbindelserne giver. Dette viser tydeligt
vigtigheden af de igangværende foranstaltninger for at udbrede IT-færdigheder i befolkningen inden for
rammerne af initiativer i forbindelse med
eLearning
og livslang uddannelse. Der er også et presserende
behov i skolerne f or flere computere, bedre internetforbindelser og bedre uddannelse af lærere med hensyn
til nye teknologier.
◦ Det Europæiske Råd
bør gå ind for nye mål for
eLearning
i skolerne i EU. Bestræbelserne på at opfylde de eksisterende mål bør
fortsætte, og nye mål bør bl.a. omfatte målsætningen om inden udgangen af 2002 at sikre, at man i EU er
nede på at skulle være 15 elever om hver internetopkoblet pc.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462143_0019.png
3.2.3 Der skal investeres i viden af hensyn til den fremtidige konkurrenceevne og
beskæftigelse
Europa er på forkant med udviklingen på mange områder inden for videnskaben, og det har vist sig i stand
til at omsætte ideer til innovative produkter og tjenesteydelser og dets uddannelsessystemer står generelt set
stærkt.
Samtidig er de højere uddannelser og forskningen i Europa ikke i stand til at tiltrække nok mennesker og
investeringer hverken fra Europa eller internationalt. Kilder til finansiering af forskning og uddannelse er
stadig ikke tilstrækkelige, især ikke fra erhvervslivet for forskningens vedkommende.
Endvidere er livslang uddannelse for de fleste mennesker stadig ikke en realitet, selv om der er sket
fremskridt i nogle medlemsstater. Så mange som 150 mio. europæere har ikke afsluttet en uddannelse på
sekundærtrinnet; forholdsvis få voksne deltager i livslang uddannelse (varierende fra 1 ud af 100 til1 ud af
5).
(a) Et europæisk vidensområde
EU er nødt til at øge investeringerne i menneskelige ressourcer, udvikle det europæiske område for
forskning og innovation, ændre de almene uddannelser og erhvervsuddannelserne ud fra et livslangt
perspektiv, oprette netværker og videncentre inden for forskning og uddannelse samt fremme mobilitet i
Europa.
Både på fællesskabsplan og nationalt plan er der gjort visse fremskridt i retning af at tilpasse politikkerne til
disse udfordringer, men der er behov for et stærkere europæisk islæt. En mere integreret indfaldsvinkel ville
også bidrage til at sikre, at erhvervslivet i EU fortsat er konkurrencedygtigt, og at folk med de rigtige
kvalifikationer er på plads til at besætte nye stillinger inden for forskning og udvikling, i takt med at inv
esteringerne øges.
◦ Europa-Parlamentet og Rådet
bør vedtage det sjette rammeprogram for forskning senest i juni 2002.
◦
Kommissionen
vil i 2002 fremsætte forslag til en integreret strategi for Fællesskabets uddannelses- og forskningspolitikker.
Strategien vil blive baseret på en samlet indfaldsvinkel til undervisnings- og forskningsaspekterne af
erhvervsuddannelse og karriereudvikling, universitetspolitik, udviklingen af europæiske vidennet og
videnskabelige net samt styrket samarbejde og udveksling med tredjelande.
Denne integrerede strategi kommer til at omfatte aktioner med henblik på:
◦ At udvikle et gennemskueligt og åbent europæisk forsknings- og uddannelsesmiljø.
Der bør tilvejebringes de praktiske og juridiske betingelser, der er nødvendige for at sikre reel mobilitet for
alle, der beskæftiger sig med uddannelse, forskning og innovation. I denne forbindelse vil der også blive
gjort brug af handlingsplanen for kvalifikationer og mobilitet.
◦
At oprette europæiske vidennet og videncentre inden for forskning og uddannelse.
Det nye sjette rammeprogram for forskning vil tilvejebringe finansiering for oprettelsen af større
vidennetværk inden for forskning. Kommissionen vil også færdiggøre kortlægningen af ekspertise inden for
forskningen på særlig udvalgte områder med hjælp fra medlemsstaterne og udvide denne proces til EU's
fremtidige nye medlemsstater . Der vil blive sørget for, at disse bestræbelser følges op på uddannelsessiden,
hvor der vil blive foreslået specifikke foranstaltninger som led i den integrerede strategi.
◦ At styrke den europæiske dimension inden for livslang uddannelse.
Retten til fri bevægelighed vil blive bakket op af en sammenhængende politik til anerkendelse af
kvalifikationer og kompetencer baseret på større sammenlignelighed mellem kvalifikationer og på gensidig
tillid. Dette bør fremmes gennem tilrettelæggelsen af europæiske masterstudier, kvalifikations- og
eksamensbeviser, minimumsstandarder for kvaliteten inden fo r almen uddannelse og erhvervsuddannelse,
kollegial evaluering (peer review) og samarbejde mellem kvalifikationsgodkendende myndigheder i EU.
◦
At skabe betingelser for flere investeringer i forskning fra private kilder.
Kommissionen vil støtte udvekslingen af eksempler på god praksis og udvekslingen af erfaringer på dette
område, bruge det sjette rammeprogram for forskning til støtte for vigtige projekter med deltagelse af
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462143_0020.png
erhvervslivet; den vil endvidere fremskynde den gensidige supplerende brug af finansieringen via
rammeprogrammet og Den Europæiske Investeringsbank i medf&oslas h;r af aftalen mellem Kommissionen
og EIB.
Forhøjelser af den private sektors udgifter til F&U må gå hånd i hånd med fortsat høje niveauer med hensyn
til det offentliges finansiering af forskning inden for prioriterede områder.
De påtænkte foranstaltninger gør det både realistisk og hensigtsmæssigt at fastsætte mål for
forskningsudgifterne frem til 2010, som vil mindske afstanden til Europas vigtigste partnere og medvirke til,
at EU kan opfylde de målsætninger, der blev fastlagt i Lissabon.
Det Europæiske Råd
bør tilslutte sig foranstaltninger med henblik på:
◦ at styrke det europæiske område for forskning og innovation ved at fastsætte et mål på 3 % af BNP for det
samlede niveau for så vidt angår de offentlige og private udgifter til forskning og udvikling frem til
udgangen af indeværende tiår. Ud af dette samlede beløb bør den andel, der finansieres af erhvervslivet,
stige til ca. to tredjedele mod 55 % i dag.
(b) Avanceret teknologi
I Stockholm erkendte Det Europæiske Råd, at avanceret teknologi såsom biovidenskab og bioteknologi
(sammen med andre rene miljøteknologier) er en nøglefaktor for fremtidig vækst på et område, hvor
Europas videngrundlag er veludviklet, selv om det er bagefter USAs.
(i) En handlingsplan for biovidenskab og bioteknologi
Selv om der er en positiv udvikling i gang, lider EU stadig under at være kommet sent i gang på
biovidenskabens område. EU er også hæmmet af det forhold, at det mangler folk med de nødvendige
færdigheder og af utilstrækkelige incitamenter, når det gælder bestemmelserne om intellektuel ophavsret.
Der er også manglende konsekvens i de overordnede lovgivningsmæssige og politiske rammebetingelser.
EU er nødt til aktivt at udforme fremtidsorienterede politikker med globalt perspektiv, som fremmer
mulighederne for vækst og beskæftigelse på mellemlang sigt. Hvis dette ikke lykkes for EU, kommer det
sandsynligvis til at se sig konfronteret med politikker udformet af andre såvel inden for som uden for EU.
◦ Det
Europæiske Råd
bør betone denne sektors store betydning og udstikke de strategiske retningslinjer for det
fremtidige arbejde.
◦ Kommissionen
fremlægger om kort tid en omfattende strategi vedrørende de særlige hindringer og muligheder, der gør sig gældende
i forbindelse med biovidenskab og bioteknologi. Strategien kommer til at omfatte områder som konkurrenceevne og
innovation, forskning, de lovgivningsmæssige rammer, den internationale kontekst, inddragelse af offentligheden i
bestræbelserne samt etiske spørgsmål.
◦ Strategien kommer til at indeholde en handlingsplan med forslag til konkrete foranstaltninger og med opfordringer til
andre offentlige og private aktører om at deltage i processen. Det Europæiske Råd bør betone denne sektors store
betydning og udstikke de strategiske retningslinjer for det fremtidige arbejde.
(ii) Rene teknologier
Udviklingen og den videre udbredelse af rene teknologier bliver også vigtig for at fremme vækst og
beskæftigelse. De blev fremhævet som en central avanceret teknologi af Det Europæiske Råd i Stockholm.
At frigøre deres fulde potentiale betyder, at eksisterende markedshindringer for investeringer i disse
teknologier skal overvindes og der skal skabes et gunstigt erhvervsklima.
Det sjette rammeprogram for forskning bør også spille en rolle ved at støtte udvikling og udbredelse på et
område, hvor europæiske firmaer allerede spiller en ledende rolle.
◦ Kommissionen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462143_0021.png
vil, i forlængelse af den kommende rapport om miljøteknologier, udarbejde en handlingsplan til håndtering
af hindringer for disses udbredelse.
3.3 Tiden efter Barcelona-topmødet
3.3.1 Koordineringen skal varetages og forbedres
Den stadig større indbyrdes afhængighed mellem økonomierne ikke blot i de medlemsstater, der har indført
euroen, men også i dem, der ikke har, gør det påkrævet at styrke og effektivisere koordineringen af de
økonomiske politikker. Denne koordinering skal sikre yderligere konvergens mellem EU's økonomier og
gøre det muligt for det indre marked at fungere gnidningsløst.
Traktaten samt stabilitets- og vækstpagten skaber rammerne om en sådan koordinering. Den er baseret på
konsensus og indebærer en fælles evaluering af den økonomiske situation, vedtagelse af passende
økonomipolitiske reaktioner og gensidig kollegial evaluering, der om nødvendigt fører til tilpasning af
bestemte politikker.
Det Europæiske Råd bør tilslutte sig en strategi for øget økonomipolitisk koordinering gående ud på
følgende:
◦ Evaluering af den økonomiske situation og den gennemførte policy mix, i stigende grad ud fra et eurozone-
perspektiv og understøttet af en styrkelse af EU's statistikgrundlag.
◦ Større åbenhed i bestræbelserne på at nå til konsensus om passende politikker, således at der er sikkerhed
for, at det foregår i overensstemmelse med fælles regler for, hvorledes den økonomiske politik skal
gennemføres.
◦ En medlemsstat underretter i god tid de øvrige medlemsstater og Kommissionen om vigtige
politikinitiativer, således at de kan drage nytte af deres partneres synspunkter via en gensidig kollegial
evalueringsproces (peer review).
Integreringen af de økonomiske, sociale og arbejsmarkedsmæssige samt miljømæssige aspekter i Lissabon-
strategien gør det endvidere helt nødvendigt at lægge øget vægt på, at der er overensstemmelse mellem de
politikker, der gennemføres på disse områder. Dette indebærer en bedre koordinering og synkronisering af
de centrale politikinstrumenter, der benyttes til styring af de forskellige elementer i pol itikken, især:
◦ de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, som Kommissionen stiller forslag om kort efter
Det Europæiske Råds forårstopmøde
◦ retningslinjerne for beskæftigelsen, som Kommissionen for øjeblikket fremlægger hvert efterår, og
◦ "Cardiff-rapporten" om økonomiske reformer, som Kommissionen fremlægger ved udgangen af hvert år.
De bør tilrettelægges på en sådan måde, at Det Europæiske Råd på sit forårs-topmøde er i stand til at
udstikke de mest effektive retningslinjer og komme med det mest handlekraftige politiske udspil om
økonomiske, social- og arbejdsmarkedsmæssige samt miljømæssige spørgsmål.
3.3.2 Udvidelsen
Lissabon-strategien giver ansøgerlandene en ekstra måde, hvorpå de kan vedtage og gennemføre centrale
målsætninger på det økonomiske, social- og arbejdsmarkedsmæssige samt miljømæssige område, men der er
ikke tale om en ekstra tiltrædelsesbetingelse. Initiativet eEurope Plus, som kandidatlandene lancerede på Det
Europæiske Råds møde i Göteborg er et godt eksempel p&ar ing; dette. De har skabt et grundlag for at
kunne fremskynde deres overgang til en videnbaseret økonomi. Det er Kommissionens opfattelse, at det
ville være nyttigt, om der blev taget lignende initiativer i kandidatlandene.
Udvidelsesprocessen er imidlertid også en udfordring for både selve strategien og for den økonomiske og
sociale samhørighed.
Den vil helt sikkert blive en yderligere faktor for vækst, investeringer og jobskabelse i hele EU i anden
halvdel af tiåret, men den vil også gøre det endnu vanskeligere at opfylde mange af de kvantitative mål i
Lissabon-strategien.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462143_0022.png
Den vil indebære en tovejs-læringsproces; en proces, der allerede er startet med kandidatlandenes deltagelse
i alle EU-programmer. Dette hjælper disse lande, somme tider med støtte af førtiltrædelsesbistand, med at
blive fortrolige med målsætninger og arbejdsformer inden for Lissabon-strategien.
Desuden kan førtiltrædelsesbistand hjælpe dem med at vedtage, gennemføre og håndhæve de dele af den
gældende fællesskabsret ("acquis communautaire"), der indgår i Lissabon-strategien.