PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 458
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget (2. samling)

(Alm. del - bilag 458)

Det Europæiske Råd

(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EU-sekr.

12. marts 2002

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges i forbindelse med Det Europæiske Råds møde i

Barcelona den 15.-16. marts 2002 rapport fra Det Europæiske Råd til Europa-Parlamentet om den Europæiske

Unions fremskridt i 2001 (Artikel 4-rapporten, SN 1318/1/02).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

UDKAST TIL RAPPORT

FRA DET EUROPÆISKE RÅD TIL EUROPA-PARLAMENTET OM DEN EUROPÆISKE UNIONS

FREMSKRIDT I 2001

henhold til artikel 4 i traktaten om Den Europæiske Union)

1. 2001 var et år, hvor Unionen igen har vist, at den evner at tage nye opfordringer op, mens den konsoliderer og bygger på

tidligere resultater. Den har i årets løb gjort betydelige fremskridt i forhandlingerne med kandidatlandene, idet målet er, at de

kandidatlande, der er klar, kan deltage i valgene til Europa-Parlamentet i 2004 som medlemmer og der er udsigt til, at ti ny

medlemmer tiltræder Unionen i god tid før valget til Europa-Par lamentet i 2004. Samtidig blev der indledt en bred drøftelse

om Unionens fremtid, og det blev vedtaget at indkalde til et konvent om dette spørgsmål med henblik på at bane vejen for

den næste regeringskonference. Udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitikken blev udviklet yderligere, og Unionen fortsatte ad

den vej, der blev afstukket i Lissabon, nemlig at gøre den til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede

økonomi i verden. Unionen har bestr&aeli g;bt sig på også at imødekomme sine borgeres ambitioner på en række andre

områder. Ud over dette allerede store program gav angrebene den 11. september mod USA de nødvendige politiske impulser

til at træffe omfattende foranstaltninger som led i en samlet handlingsplan til bekæmpelse af terrorisme.

2. I overensstemmelse med de afgørelser, der blev truffet på Det Europæiske Råd i Nice om

Unionens fremtid,

har

Unionen taget en række forberedende skridt med henblik på den nye regeringskonference. Arbejdet med at fremme

omfattende drøftelser med alle de interesserede parter blev således indledt under det svenske formandskab i marts 2001. Det

Europæiske Råd i Göteborg opfordrede til, at denne åbne debat fo rtsættes aktivt i de kommende år. Det Europæiske Råd i

Laeken besluttede på grundlag af den proces, der blev indledt i Nice, at indkalde til et

konvent

for at sikre en så bred og

gennemsigtig forberedelse af den næste regeringskonference som muligt. I deres erklæring om Unionens fremtid gav stats- og

regeringscheferne en vurdering af Den Europæiske Unions nuværende situation, fastlagde en række grundlæggende

udfordringer og forel agde derefter en række specifikke spørgsmål, der er samlet under emnerne fordeling og definition af

kompetencerne i EU, forenkling af EU's instrumenter, større demokrati, åbenhed og effektivitet og forfatningsmæssige

spørgsmål. Konventet opfordres derefter til på baggrund af ovenstående at drøfte de væsentligste problemer, som EU's

fremtidige udvikling rejser, og undersøge de forskellige mulige løsninger. Med hensyn ti l organisation og struktur er Valéry

Giscard d'Estaing blevet udpeget til formand og Giuliano Amato og Jean-Luc Dehaene til næstformænd for konventet.

Konventet vil blive sammensat af de vigtigste parter i debatten om Unionens fremtid og således omfatte repræsentanter for

de nationale regeringer og parlamenter (også fra kandidatlandene) og for Europa-Parlamentet og Kommissionen.

Drøftelserne afsluttes efter et år regnet fra det første møde den 28. februar 2002, dvs. i så god tid at formanden for konventet

kan forelægge resultaterne heraf for Det Europæiske Råd. For at skabe en bred debat og inddrage alle borgere i den forudses

det også i Laeken-erklæringen, at der oprettes et forum, som kan give organisationer, der repræsenterer det civile samfund,

lejlighed til at bidrage til debatten, bl.a. ved at blive hørt eller konsulteret om specifikke spørgsmål. Det Europæiske R&

aring;d gav desuden udtryk for sin tilfredshed med, at generalsekretæren for Rådet inden Det Europæiske Råds møde i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Barcelona agter at fremlægge forslag om en tilpasning af

Rådets strukturer og funktionsmåde

med henblik på udvidelsen,

idet der skal drages praktiske konklusioner heraf på Det Europæiske Råds møde i juni 2002.

Den Rådgivende Gruppe på Højt Plan (Mandelkern-Gruppen) aflagde endelig rapport om kvaliteten af lovgivningen

(forbedring af lovgivningen) til Det Europæiske Råd i Laeken, som også stillede sig positivt til Kommissionens meddelelse

om en forenkling af lovgivningen, som forventes udmøntet i en konkret handlingsplan i første halvår af 2002. Kommissionen

forelagde en

hvidbog om nye styreformer i EU,

der indeholder en række forslag med henblik på at skabe bedre, mere åbne

og mere sammenknyttede styreformer ved hjælp af for eksempel bedre politikker, bedre regulering og bedre resultater og en

præcisering af institutionernes rolle. Debatten om dette dokument vil blive fortsat efter en periode med offentlig høring.

3. En væsentlig indsats fra både Unionen og kandidatlandene har ført til betydelige fremskridt i

udvidelsesforhandlingerne

i løbet af 2001, til trods for at de emner, der skal behandles, bliver stadig mere komplekse. Den vejledende tidsplan, der er

fastsat i den "køreplan", der blev godkendt på Det Europæiske Råd i Nice i december 2000, viste sig at være en ambitiøs,

men realistisk ramme for forhandlingerne, som der var bred tilslutning til. I løbet af hele denne periode blev kandidatlandene

fortsat bedømt ud fra deres egne resultater i overensstemmelse med princippet om differentiering, således at de bedst

forberedte kunne gøre hurtigere fremskridt og andre kandidater kunne holde trit. Som følge heraf var ved årets udgang alle

de såkaldte "kapitler" i gældende fællesskabsret med undtagelse af kapitlet om institutionerne - dvs. i alt 29 - under forhan

dling med 10 af de 12 kandidater, idet tallet for Bulgarien og Rumænien var henholdsvis 27 og 17; det antal kapitler, der

foreløbigt er afsluttet, er på 14 for Bulgarien, 9 for Rumænien og mellem 20 og 26 for de øvrige 10. I midten af året kunne

Det Europæiske Råd i Göteborg fastslå, at tiltrædelsesprocessen nu var irreversibel, og at det, såfremt fremskridtene i retning

af opfyldelse af tiltrædelseskriterierne fortsætter m ed uformindsket hastighed, skulle være muligt at afslutte forhandlingerne

senest ved udgangen af 2002 med de kandidatlande, der var klar, idet målet er, at de kan deltage som medlemmer i valgene til

Europa-Parlamentet i 2004. Dette blev bekræftet af stats- og regeringscheferne på deres møde i Laeken, som desuden mente,

at Cypern, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Den Slovakiske Republik, Den Tjekkiske Republik og Slovenien

kunne være klar, hvis forhandling erne og reformerne i kandidatlandene fortsætter i det nuværende tempo.

Med hensyn til Bulgarien og Rumænien anmodede Det Europæiske Råd om, at der indledes forhandlinger om alle kapitler i

2002 og forelægges en præcis ramme med en tidsplan og en tilpasset køreplan. Med hensyn til situationen inden for

kandidatlandene understregede Den Europæiske Union igen, at den nye dynamik i forhandlingerne skal ledsages af en

energisk indsats fra deres side for at omsætte, gennemføre og håndhæve gæ ldende fællesskabsret, idet der lægges særlig vægt

på at bringe deres administrative og retslige kapacitet op på det niveau, der kræves. Handlingsplanen med henblik på en

styrkelse af institutionerne, som Kommissionen agter at udarbejde, vil være en hjælp på dette område.

4. Siden terrorangrebene mod USA i september er

bekæmpelse af terrorisme

mere end nogensinde blevet et af Unionens

største politiske mål. På sit ekstraordinære møde kort tid efter terrorangrebene mod USA bekræftede Det Europæiske Råd sit

tilsagn om at støtte den internationale koalition og vedtog en samordnet og omfattende handlingsplan til bekæmpelse af

terrorisme. Angrebene i september førte til en bet ydelig forbedring af samarbejdet med USA på alle planer og om alle

aspekter af bekæmpelsen af terrorisme, især retlige og indre anliggender. Der blev bl.a. undertegnet en aftale om intensiveret

samarbejde mellem Europol og USA's retshåndhævende myndigheder. Inden for Unionen blev der gjort store fremskridt

inden for politisamarbejde og retligt samarbejde; der blev bl.a. opnået politisk enighed om en fælles definition af

terrorhandlinger og om en europæisk arre stordre og udarbejdelsen af lister over terrorister og terrororganisationer, -grupper

og -enheder. Desuden blev der i december opnået enighed om at sørge for, at Eurojust bliver funktionsdygtig. Parallelt med

fremskridtene inden for retlige og indre anliggender blev der truffet flere særlige foranstaltninger med henblik på indefrysning

af terroristers midler samt styrkelse af luftfartssikkerheden. Der er etableret nær kontakt med Europa-Parlamentet for at sikre

et optimalt sam arbejde mellem Rådet og Europa-Parlamentet med henblik på hurtig vedtagelse af

lovgivningsforanstaltninger. Unionen har også arbejdet aktivt for at intensivere støtten til den internationale koalition i FN's

regi. En særlig prioritet har været at fremme arbejdet med de forskellige relevante FN-konventioner, herunder først og

fremmest udkastet til en generel konvention om international terrorisme. Unionen tilkendegav også sin fulde støtte til de

bestr& aelig;belser, der udfoldes i Afghanistan, og gav udtryk for sin tilfredshed med den aftale, der blev opnået i Bonn den

5. december, og som baner vej for dannelsen af en stabil, lovlig og demokratisk regering.

5. Unionen har været meget aktiv i forfølgelsen af sine

udenrigspolitiske

mål og har udnyttet de mange ressourcer, som den

har til sin rådighed. Balkanlandene og Mellemøsten stod fortsat i centrum, idet terrorangrebene på USA bl.a. fremhævede det

presserende behov for især at gøre fremskridt med genoptagelsen af fredsprocessen i Mellemøsten. Generalsekretæren/den

højtstående repræsentant gjo rde i overensstemmelse med sit mandat fra Det Europæiske Råd en betydelig indsats herfor,

bl.a. gennem talrige besøg i området og permanente kontakter med alle direkte involverede. Balkanlandene forblev en høj

prioritet for Unionen, især Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Unionen bidrog navnlig ved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

generalsekretæren/den højtstående repræsentants mellemkomst til at bane vej for undertegnelsen i august af en aftale mellem

slavere og a lbanere og til at overvåge dens gennemførelse. Samtidig vil undertegnelsen af stabiliserings- og

associeringsaftalerne med Makedonien samt med Kroatien bidrage til at konsolidere stabiliteten i området. Hen imod

slutningen af året var generalsekretæren/den højtstående repræsentant, der fik støtte fra Det Europæiske Råd, aktiv med at

bane vej for en dialog mellem Beograd og Montenegro om fremtidige forfatningsmæssige arrangementer. De r blev også

taget vigtige skridt hen imod at skabe et partnerskab med Rusland, der skal baseres på fælles værdier, intensiveret dialog og

fremskridt på områder, som er af stor betydning for EU. Der blev gjort betydelige fremskridt med udviklingen af en

europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik.

Der blev fastsat nye konkrete mål for de civile aspekter af krisestyring (og der

blev gjort fremskridt på dette område, bl.a. på baggrund af min isterkonferencen om politikapacitetsbidrag i november), og

den eksisterende dialog og samarbejdet med FN blev styrket. Også i november 2001 blev der holdt en

kapacitetsforbedringskonference i Bruxelles, der udgjorde en vigtig etape i en krævende proces til styrkelse af EU's

militærkapacitet, som sigter mod at nå det overordnede mål, der blev sat i Helsingfors, senest i 2003. Konferencen resulterede

i, at der blev opnået enighed om en europæisk kapacitetshandlingspla n, som har til formål at forbedre de eksisterende

ressourcer og gradvis udvikle den nødvendige kapacitet. Der blev gjort så store fremskridt på dette og andre områder som

f.eks. strukturer og procedurer og arrangementer med NATO og partnere, at Unionen ved årets afslutning i Laeken kunne

erklære sig i stand til at lede krisestyringsoperationer.

Med hensyn til

handelsspørgsmål

fik WTO-ministermødet i Doha en vellykket afslutning, idet der blev lanceret en ny runde

af globale handelsforhandlinger på baggrund af en strategi, der tilstræber en balance mellem liberalisering og regulering under

hensyn til udviklingslandenes interesser, og således at deres udviklingskapacitet fremmes. Dette positive resultat skyldtes i høj

grad sammenhængen i Unionens holdning både f&oslas h;r og under konferencen samt en nært samarbejde med andre

WTO-medlemmer, især USA.

6. Der blev fortsat gjort en stor indsats af alle de involverede aktører for at gennemføre de forskellige strenge af den

strategi

for det næste tiår, der blev vedtaget i Lissabon

i marts 2000, og som især er suppleret med den europæiske sociale og

arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, der blev vedtaget på Det Europæiske Råd i Nice. Fremskridtene blev gennemgået - og

der blev sat nyt skub i områder, hvor d e blev skønnet at have været for langsomme - ikke blot på det første af de årlige

forårsmøder i Det Europæiske Råd (Stockholm), der for fremtiden skal være et forum til drøftelse af økonomiske og sociale

spørgsmål, men også - omend i mindre omfang - på stats- og regeringschefernes møder i Göteborg og Laeken. Ved

udgangen af 2001 kunne der registreres nogle opmuntrende fremskridt o ver hele spektret af elementer i Lissabon-strategien

som suppleret i Nice: et informationssamfund for alle; oprettelse af et europæisk område for forskning og innovation;

fremme af et virksomhedsvenligt miljø, økonomiske reformer med henblik på et fuldt udbygget og fuldt operationelt indre

marked; effektive og integrerede finansielle markeder; makroøkonomiske politikker (finanspolitisk konsolidering og de

offentlige finansers kvalitet og holdbarhed); uddannelse og erhv ervsuddannelse med henblik på at kunne leve og arbejde i

det videnbaserede samfund; den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden; udvikling af en aktiv beskæftigelsespolitik;

modernisering af den sociale beskyttelse og fremme af social inddragelse. Vedtagelsen af et sæt af økonomiske og sociale

strukturelle indikatorer og en serie nøgleindikatorer for miljøet vil bidrage til at gøre det lettere for det kommende

Europæiske Råd i Barcelona at vurde re fremskridtene og fastlægge politiske retningslinjer for den kommende periode. En

udvikling, der er af særlig relevans for Lissabon-strategien, blev indledt på Det Europæiske Råd i Göteborg med enigheden

om en

strategi for bæredygtig udvikling.

Denne strategi, som kompletterer EU's politiske tilsagn om økonomisk og social

fornyelse og tilføjer en tredje dimension, miljøet, til Lissabon-strategien, bygger på det princip, at de &osla sh;konomiske,

sociale og miljømæssige virkninger af alle politikker skal undersøges samordnet og tages i betragtning, når der træffes

beslutninger.

Det blev besluttet, at status over udviklingen og gennemførelsen af denne strategi og om nødvendigt de politiske

retningslinjer på dette område fra nu af også skal falde ind under Det Europæiske Råds årlige forårsmøder. Som supplement

til de afgørelser om økonomiske og sociale spørgsmål, der blev truffet i Stockholm, fremhævede Det Europæiske Råd i

Göteborg bekæmpelse af klimaændringer, sikring af bæredygtig transport, trusler mod folkesundheden og en mere ansvarlig

forvaltning af naturressourcerne som prioriterede områder, hvor det fastsatte en række målsætninger og foranstaltninger som

generelle retningslinjer for den fremtidige politiske udvikling.

7. Den Europæiske Union var også aktiv på en lang række

områder af direkte interesse for borgerne

ud over dem, der er

beskrevet ovenfor. Således gjorde institutionerne og de øvrige involverede aktører - ECB, eurosystemet, nationale

administrationer, banker og private økonomiske beslutningstagere - der var bevidst om ikke blot

euroens

finansielle og

økonomiske betydning, men også om dens betydn ing som et konkret symbol på større europæisk integration, en betydelig

indsats i løbet af året for at forberede en så gnidningsløs overgang til eurosedler og -mønter som mulig. Dette arbejde gjorde,

at Det Europæiske Råd i Laeken kunne erklære, at det havde tillid til, at alle forholdsregler var truffet, for at den fysiske

indførelse af euroen den 1. januar 2002 kunne forløbe glat. Offentlighedens fortsatte bekymring over <

b="">fødevaresikkerheden og fødevarernes kvalitet og behovet for at gøre noget ved disse problemer førte til en betydelig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lovgivningsaktivitet i Rådet og Europa-Parlamentet på den ene side og Kommissionen på den anden til opfølgning af

Kommissionens hvidbog fra 2000 om fødevaresikkerhed på områder som f.eks. fælles standarder (tilsætningsstoffer,

forureningsniveauer, kosttilskud, osv.), gennemsigtighed og oplysning af offen tligheden og Fællesskabets rolle i forbindelse

med fremme af internationale regler, der kan føre til et højt sundhedsbeskyttelsesniveau. Af særlig betydning var oprettelsen

af en europæisk fødevaresikkerhedsautoritet, som der var opnået principiel enighed om inden udgangen af 2001, og det

arbejde, der blev udført med to forslag vedrørende GMO'er i fødevarer (det ene om sikkerhedsevaluering, godkendelse og

mærkning og det andet om sporba rhed og mærkning). Der blev også fortsat truffet foranstaltninger til bekæmpelse af BSE

- den sygdom, der stort set satte debatten om fødevaresikkerhed i gang - især gennem vedtagelsen i maj 2001 af

konsoliderede regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af transmissible spongiforme encephalopatier hos dyr for

så vidt angår produktion og markedsføring af levende dyr og animalske produkter.

Inden for

retlige og indre anliggender

var der i 2001 tegn på en række konkrete fremskridt i retning af at nå de mål og

overholde de frister, der blev fastsat på Det Europæiske Råd i Tammerfors, og som har til formål at udvikle Unionen som et

område med frihed, retfærdighed og sikkerhed. Ud over forskellige foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme blev der

vedtaget lovgivning på alle de hovedområder, der blev fastlagt i Tammerfors: en fælles asyl- og migrationspolitik i EU (f.eks.

midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne og en liste over de lande, hvis statsborgere er fritaget for

visumkrav ved passage af de ydre grænser); et ægte, europæisk retligt område (f.eks. oprettelse af et europæisk civilretligt

netværk og ofres stilling i straffesager); bekæmpelse af kriminalitet på EU-plan (f.eks. oprettelse af et n etværk til forebyggelse

af kriminalitet, udvidelse af Europols beføjelser, oprettelse af Eurojust, foranstaltninger til bekæmpelse af menneskehandel,

foranstaltninger til bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi; bekæmpelse af hvidvaskning af penge og

beskyttelse af euroen). Ved sin midtvejsrevision af gennemførelsen af retningslinjerne og målene fra Tammerfors anførte Det

Europæiske Råd i Laeken, idet det notere de sig de fremskridt, der var gjort, at det vil være hensigtsmæssigt med nye impulser

og rettesnore for at indhente de forsinkelser, der er opstået på visse områder, især i forbindelse med udformningen af en

egentlig fælles asyl- og indvandringspolitik. Den politik, der er fulgt i de seneste år med at indføre

større gennemsigtighed

Unionens institutioners arbejde, fik tilført en meget betydelig dynamik ved Rådets og Europa-P arlamentets vedtagelse af en

forordning om aktindsigt i deres og Kommissionens dokumenter. Ifølge denne forordning bør alle institutionernes

dokumenter som udgangspunkt være offentligt tilgængelige, men der skal være undtagelser for at beskytte visse offentlige og

private interesser, og institutionerne bør have mulighed for at beskytte deres interne konsultationer og drøftelser, når det er

nødvendigt for at sætte dem i stand til at udfø re deres opgaver. Det kræves desuden, at hver enkelt institution opretter et

offentligt register over sine dokumenter for at gøre det lettere for borgerne at udøve deres ret til aktindsigt.

8. Unionen vil fortsat blive konfronteret med store udfordringer både inden for dens grænser og internationalt. Ved at

tilpasse og styrke sine egne interne politikker, øge sin kapacitet til at spille en større rolle på globalt plan og fremme

udvidelsesprocessen vil Unionen råde over de instrumenter, som vil gøre det muligt for den at tage disse udfordringer op

med stadig større succes.

Referencedokumenter

Konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Stockholm dok. SN 100/1/01 REV 1

Konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Göteborg dok. SN 200/1/01 REV 1

Konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Laeken dok. SN 300/1/01 REV 1.

________________________

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files