Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 461
Offentligt
1462125_0001.png
RÅDET FOR
DEN EUROPÆISKE UNION
Bruxelles, den 26. februar 2002 (01.03)
(OR. fr)
6641/02
ECOFIN 80
SOC 104
MI 40
ENV 124
FØLGESKRIVELSE
fra:
Sylvain BISARRE, direktør, på vegne af Europa-Kommissionens general-
sekretær
modtaget den:
25. februar 2002
til:
Javier SOLANA, generalsekretær/højtstående repræsentant
Vedr.:
Rapport fra Kommissionen om gennemførelsen af de overordnede økonomiske
retningslinjer for 2001
Hr. generalsekretær,
Hermed følger en rapport fra Kommissionen om gennemførelsen af de overordnede økonomiske
retningslinjer for 2001.
Rapporten ledsages af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med en evaluering af
hvert enkelt lands iværksættelse af henstillingerne i de overordnede økonomiske retningslinjer for
2001 (dok. SEK(2002) 195)
1
.
(Høflighedsformel).
For generalsekretæren
(sign.)
________________________
Bilag:
KOM(2002) 93 endelig
Sylvain BISBARRE
Direktør
1
Se dok. 6641/02 ADD 1.
aa/IH/jej
DG G
6641/02
DA
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462125_0002.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 21.2.2002
KOM(2000) 93 endelig
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN
om gennemførelsen af de overordnede økonomiske retningslinjer for 2001
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN
om gennemførelsen af de overordnede økonomiske retningslinjer for 2001
INDHOLDSFORTEGNELSE
Resume.................................................................................................................................. 3
1.
2.
2.1.
2.2.
2.3.
2.4.
2.5.
2.6.
2.7.
2.8
3.
3.1.
3.2.
3.3.
3.4.
3.5.
3.6.
3.7.
3.8.
3.9.
3.10.
3.11.
3.12.
3.13.
3.14.
3.15.
Indledning ............................................................................................................... 7
Gennemgang af de vigtigste politikområder.......................................................... 8
Sikre vækst- og stabilitetsorienterede makroøkonomiske politikker .......................... 7
Forbedre de offentlige finansers kvalitet og holdbarhed .......................................... 17
Stramme arbejdsmarkederne op .............................................................................. 19
Sikre effektive produktmarkeder (varer og tjenester) .............................................. 23
Fremme effektiviteten og integrationen på markedet for finansielle
tjenester i EU.......................................................................................................... 25
Fremme iværksættervirksomhed ............................................................................. 27
Fremme den videnbaserede økonomi ...................................................................... 29
Fremme miljømæssig holdbarhed ........................................................................... 32
Kortfattede vurderinger af gennemførelsen i de enkelte medlemsstater ........... 34
Belgien................................................................................................................... 34
Danmark................................................................................................................. 34
Tyskland................................................................................................................. 35
Grækenland ............................................................................................................ 36
Spanien................................................................................................................... 37
Frankrig.................................................................................................................. 38
Irland...................................................................................................................... 39
Italien ..................................................................................................................... 39
Luxembourg ........................................................................................................... 40
Nederlandene.......................................................................................................... 41
Østrig ..................................................................................................................... 41
Portugal.................................................................................................................. 42
Finland ................................................................................................................... 43
Sverige ................................................................................................................... 44
Det Forenede Kongerige ......................................................................................... 44
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
R
ESUME
De overordnede
økonomiske
retningslinjer for 2001
bekræftede og
udbyggede strategien
for den økonomiske
politik
De overordnede økonomiske retningslinjer bekræftede strategien til
gennemførelse af dagsordenen fra Lissabon, samtidig med at de
udvidede den i lyset af Det Europæiske Råds møde i Stockholm i
marts 2001, der fremhævede, at bestræbelserne på at fremme en
bæredygtig udvikling skulle integreres i de overordnede
retningslinjer. Sunde makroøkonomiske politikker og omfattende
økonomiske reformer på arbejds-, produkt- og kapitalmarkederne
skulle bidrage til at opretholde væksten på kort sigt og styrke
grundlaget for vækst på mellemlang sigt og for at modtage struktur-
og holdbarhedsudfordringerne på lang sigt. Denne rapport giver en
samlet vurdering af gennemførelsen af henstillingerne i de
overordnede retningslinjer for 2001. Den ledsages af en rapport fra
Kommissionens tjenestegrene, der vurderer gennemførelsen af
sidste års landespecifikke henstillinger.
Der er følgende hovedbudskaber i rapporten.
Den makroøkonomiske
udvikling forringedes
som følge af negative
økonomiske chok
Det makroøkonomiske miljø forringedes betydeligt i 2001. De
økonomiske udsigter, der i forvejen var påvirket af negative
økonomiske chok, blev yderligere forværret af terroristangrebene
den 11. september. Væksten faldt året igennem og gik i stå ved
årets udgang. Jobskabelsen dæmpedes, men var dog fortsat større
end jobtabene, således at der skete en mindre yderligere nedgang i
arbejdsløsheden. Efter en midlertidig opblussen i de første måneder
af 2001 udviste inflationen derefter en klar nedadgående tendens.
Den makroøkonomiske
De pengepolitiske myndigheder udnyttede det råderum, som de
aftagende trusler mod prisstabiliteten skabte, til at sænke de
politik bestod
officielle rentesatser ved flere lejligheder. Budgetmyndighederne
stresstesten
fastholdt i det store og hele en neutral finanspolitisk linje, idet de
brugte den genvundne budgetpolitiske margen til at tillade en vis
forringelse af budgetsaldiene ved at lade de automatiske
stabilisatorer slå igennem. Lønudviklingen var fortsat stort set
forenelig med prisstabilitet og jobskabelse.
Budgetpolitikken - de
faktiske budgetsaldi
forværredes som følge
af afmatningen
Mens de faktiske budgetstillinger i EU generelt forværredes som
følge af virkningen af den økonomiske afmatning (via de
automatiske stabilisatorer) og skattereformerne, blev de strukturelle
budgetstillinger generelt ikke forringet. Adskillige medlemsstater
opfylder endnu ikke stabilitets- og vækstpagtens krav om at være
“tæt på balance eller have overskud”.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
De offentlige finansers
kvalitet og holdbarhed
- fremskridt under vejs
Et stigende antal medlemsstater har indført institutionelle reformer
vedrørende budgetregler og -procedurer for at forbedre
effektiviteten og udgiftskontrollen. Nogle lande gjorde fremskridt
med at forbedre de offentlige finansers langsigtede holdbarhed ved
at reformere pensionssystemerne og ved at skabe reservefonde. Den
langsigtede holdbarhed synes imidlertid i nogle tilfælde ikke sikret
endnu og vil kræve yderligere foranstaltninger. Efter aftalen i Rådet
i november 2000 om skattepakken har Kommissionen fremlagt et
ændret forslag til direktiv med henblik på at sikre en effektiv
beskatning af grænseoverskridende rentebetalinger.
Alt i alt er der gjort fremskridt med at styrke arbejdsmarkederne
gennem implementering af den type reformer, der blev anbefalet i
sidste års overordnede økonomiske retningslinjer og i
beskæftigelsesretningslinjerne og som senest anført i den fælles
beskæftigelsesrapport for 2001. Mens de fremskridt, der er gjort i
de tidligere år, er blevet synlige i form af en mere
beskæftigelsesintensiv
vækst,
bl.a.
som
følge
af
løntilbageholdenhed, mere fleksible ansættelsesformer og
skatteneddsættelser
for
lavtlønnede,
synes
tempoet
i
arbejdsmarkedsreformerne at være aftaget i 2001. Der er i 2001 kun
gjort begrænsede fremskridt med at reformere skattesystemet og
socialsikringsydelserne med henblik på at gøre dem mere
beskæftigelsesvenlige, specielt når det drejer sig om at gennemføre
omfattende reformer af de sociale ydelser, og når der skal tages
hensyn til samspillet mellem skattesystemerne og de sociale
ydelser. I overensstemmelse med beskæftigelsesretningslinjerne har
de fleste medlemsstater omfattende strategier for livslang
uddannelse for at øge arbejdskraftens tilpasningsevne til
strukturændringer og dermed skabe mobilitet på arbejdsmarkedet.
Barriererne for geografisk mobilitet er man imidlertid næsten ikke
begyndt at takle. I det sidste år har kun nogle medlemsstater truffet
foranstaltninger med henblik på bedre at målrette aktive
arbejdsmarkedsforanstaltninger og forbedre deres effektivitet.
De europæiske produktmarkeders virkemåde blev forbedret i 2001
takket være fremskridt med at omsætte direktiverne for det indre
marked i national lovgivning, åbne op for markederne for offentlige
indkøb og reducere statsstøtten, men der er fortsat problemer. Når
direktiverne for det indre marked er gennemført i national
lovgivning, bør der sigtes på at sikre en effektiv implementering.
Barriererne for grænseoverskridende handel med tjenesteydelser er
specielt stærke. Uanset de fremskridt, der er gjort med at åbne op
for markederne for offentlige indkøb, er en stor del af dette marked
endnu ikke åben for konkurrence overalt i Unionen. Inden for visse
netværksbrancher blev konkurrencen forbedret gennem reformer og
liberaliseringer, der fortsat gennemføres, men de tidligere
monopolselskabers markedsandele er stadig meget store.
Arbejdsmarkedet - der
gøres en indsats, men
der er behov for en
intensiveret indsats
Produktmarkeder -
integrationen af
varemarkederne er
øget yderligere, men
der gøres langsomme
fremskridt på det indre
marked for
tjenesteydelser
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Konkurrencen vil også blive styrket som følge af de skridt, som
flere medlemsstater har taget med henblik på at øge deres
konkurrencemyndigheders beføjelser og indgrebsmuligheder og
intensivere samarbejdet mellem konkurrencemyndighederne og de
regulerende myndigheder. Alt i alt er statsstøttens andel af BNP
fortsat med at falde i hovedparten af medlemsstaterne, men
statsstøtten er stadig relativ stor i nogle medlemsstater.
Kapitalmarkederne -
fremskridt undervejs
på forskellige områder,
men implementeringen
af handlingsplanen for
finansielle
tjenesteydelser bør
fremskyndes
Vismandsudvalgets anbefalinger er i vidt omfang blevet accepteret
og gennemføres gradvis. Der er gjort opmuntrende fremskridt i
2001 med en række enkeltspørgsmål, men de generelle fremskridt
med at implementere handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser
har været ret langsom. Der er behov for, at alle EU-institutioner
mobiliseres med henblik på at sætte skub i implementeringen af
handlingsplanen, hvis man skal overholde fristen 2003 for
værdipapirmarkeder og fristen 2005 for de finansielle markeder i
almindelighed. Medlemsstaterne har iværksat en række reformer for
at fremme markedet for risikovillig kapital, navnlig ved at lempe
nogle lovbestemte begrænsninger for institutionelle investorer og
ved at indføre skatteændringer, der blandt andet understøtter
markedet for risikovillig kapital. Derimod er der kun gjort lidt for at
takle konkurs- og insolvensprocedurernes negative virkninger. Flere
medlemsstater har iværksat reformer af deres tilsynsordninger, men
der benyttes forskellige modeller. Det vil blive nødvendigt med et
øget grænseoverskridende og tværsektoralt samarbejde.
Mange medlemsstater indførte foranstaltninger med henblik på at
reducere de administrative byrder og fremme start-ups og små og
mellemstore virksomheder, men der er stadig store forskelle mellem
medlemsstaterne med hensyn til den tid, det tager at oprette en ny
virksomhed, og de omkostninger der er forbundet med det.
Tilsvarende blev der truffet foranstaltninger for at øge effektiviteten
i den offentlige administration, og der blev taget initiativer til at
mindske kompleksiteten i selskabsskattereglerne og reducere
skattebyrden
for
virksomhederne.
Beskatning
af
grænseoverskridende aktiviteter og de fortsat store forskelle i de
effektive selskabsskattesatser fortsætter med at skabe fordrejninger
på det indre marked. Der er også truffet foranstaltninger for at lette
små og mellemstore virksomheders adgang til kapital.
Fremme af
iværksætter-
virksomheder -
reduktion af de
administrative byrder
og lettelse af SMV's
adgang til kapital, men
de skattemæssige
barrierer skaber
fortsat fordrejninger
inden for det indre
marked
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Videnbaseret økonomi
- fremskridt på flere
punkter, men ikke med
hensyn til EU-patentet
og spørgsmålet om at
åbne op for
konkurrencen på
abonnentnetniveau
Flere medlemsstater tog skridt til at styrke F&U-incitamenterne og
F&U-finansieringen
og
forbedre
samarbejdet
mellem
forskningsverdenen og industrien. Den frist, der var fastsat til
udgangen af 2001 for at nå til enighed om, hvordan EU-patentet
skal være, blev ikke overholdt. Adgangen til IKT fortsatte med at
forbedres igennem 2001. Priserne for adgang til internet faldt, og
regeringerne traf foranstaltninger for at fremme skolernes adgang til
internet. Fremskridt med at åbne op for konkurrencen på
abonnentnetniveau sker imidlertid langsomt. Delvis som følge af
den globale afmatning på IKT-markederne er vækstraten i IKT-
anvendelsen aftaget, og e-handelen udvikler sig langsommere end
tidligere forventet. De fleste medlemsstater har taget initiativer til at
øge de menneskelige ressourcer inden for F&U og fremme IKT-
færdighederne.
Miljømæssig
holdharbed -
indførelse af
forskellige
markedsbaserede
instrumenter
Medlemsstaterne har implementeret en bred vifte af
foranstaltninger, der bidrager til et bæredygtigt miljø, blandt andet
ved at miljømæssige omkostninger afspejles bedre i priserne. Der er
kun gjort begrænsede fremskridt med at blive enige om en ramme
for energibeskatning på EU-plan i 2001.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462125_0008.png
1.
I
NDLEDNING
Den Europæiske Union har en veldefineret økonomisk-politisk strategi, der består i at
implementere sunde makroøkonomiske politikker og omfattende strukturreformer, således som
det er anført i de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer. Ifølge denne strategi skal der
reageres fleksibelt på skiftende økonomiske vilkår på kort sigt, samtidig med at økonomiens
produktionskapacitet styrkes på mellemlang sigt.
Den økonomisk-politiske strategi er blevet udviklet gradvis. Det Økonomiske Råd i Lissabon
gav en afgørende impuls for to år siden. Som led i en omfattende strategi, der sigter på at
forbedre Europas dynamik og konkurrenceevne, blev der taget initiativ til et ambitiøst
økonomisk reformprogram. Lissabon-strategien blev bekræftet af Det Europæiske Råd i
Stockholm sidste år og udbygget af Det Europæiske Råd i Gøteborg med henblik på at integrere
en bæredygtig udvikling i den økonomisk-politiske strategi.
De overordnede økonomiske retningslinjer for 2001 gentager og opdaterer den eksisterende
strategi. Der lægges vægt på strukturreformer med henblik på at styrke EU's vækstpotentiale
ved at integrere Lissabon- og Stockholm-strategien og ved at give dens ambitiøse mål et
operationelt indhold. Derudover identificerer retningslinjerne for 2001 de overordnede
prioriteter for vækst- og stabilitetsorienterede makroøkonomiske politikker og sunde offentlige
finanser. De skal ikke blot hjælpe til at klare den aktuelle økonomiske afmatning, men også
bidrage til at forberede håndteringen af den langsigtede udfordring i forbindelse med
befolkningens aldring.
Denne rapport giver en vurdering af de fremskridt, der er gjort med at implementere
henstillingerne i de overordnede retningslinjer for 2001. Dermed bidrager den til den
multilaterale overvågning af medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker som
omhandlet i traktatens artikel 99, stk. 3. Herudover giver rapportens vurdering et nyttigt input til
udarbejdelsen af de kommende overordnede retningslinjer.
Rapporten afspejler strukturen i de overordnede retningslinjer og suppleres med et
arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der grundigt undersøger implementeringen
af henstillingerne for de enkelte lande. Resultaterne fra de andre samordningsprocesser
integreres i vurderingen, og de strukturelle indikatorer, der er udviklet for at følge fremskridtene
med Lissabon-strategien, indgår også i vurderingen.
Konklusionerne bør imidlertid fortolkes med forsigtighed. Hovedparten af de anvendte data er
af foreløbig karakter
2
. De overordnede retningslinjer indeholder henstillinger, der vedrører det
mellemlange og lange sigt, og der kan derfor ikke drages definitive konklusioner på nuværende
tidspunkt. Dette gælder specielt på strukturreformområdet, hvor der går forholdsvis lang tid,
inden resultaterne viser sig.
2
Denne rapport er baseret på de data, der forelå den 8. februar 2002.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462125_0009.png
De strategiske hovedlinjer i de overordnede økonomiske retningslinjer
1. Sikre vækst- og stabilitetsorienterede markroøkonomiske politikker.
2. Forbedre de offentlige finansers kvalitet og holdbarhed.
3. Stramme arbejdsmarkederne op.
4. Sikre effektive produktmarkeder (varer og tjenester).
5. Fremme effektiviteten og integrationen på markedet for finansielle tjenester i EU
6. Fremme iværksættervirksomhed.
7. Fremme den videnbaserede økonomi.
8. Fremme en miljømæssig holdbarhed.
2.
2.1.
2.1.1.
G
ENNEMGANG AF DE VIGTIGSTE POLITIKOMRÅDER
Sikre vækst- og stabilitetsorienterede makroøkonomiske politikker
Den økonomiske situation
I en situation med aftagende vækst ...
På baggrund af den meget tilfredsstillende vækst i 2000 opereredes der i de
overordnede retningslinjer for 2001 med et mildt tilbageslag, men
vækstafmatningen viste sig at blive meget stærkere, idet den økonomiske
aktivitet gik i stå i anden halvdel af året. Væksten i 2001 blev kun lige over
1�½ %, dvs. mere end 1 procentpoint lavere end forventet. Den uventet stærke
afmatning skyldtes en række negative økonomiske chok i kombination med, at
styrken i den indenlandske efterspørgsel var mindre end forventet.
Afmatningen i økonomien blev forværret af de dramatiske begivenheder den
11. september, der havde en yderligere negativ virkning på økonomien og på
chancerne for et hurtigt opsving.
Udviklingen på arbejdsmarkedet afspejlede typisk den økonomiske situation
med en vis forsinkelse, og virkningen mærkedes først tydeligt i løbet af året.
Væksten i beskæftigelsen fortsatte et godt stykke ind i året om end i et
aftagende tempo, mens jobtabene som følge af nedskæringer og
virksomhedslukninger kun steg gradvis, da virksomhederne var tøvende med at
foretage afskedigelser, specielt på baggrund af fortsat relativt stramme
arbejdsmarkeder. Arbejdsløsheden begyndte at stige i nogle lande hen imod
årets slutning, men arbejdsløsheden i EU og euroområdet forventes at vise et
yderligere fald for 2001. Den afgørende arbejdsmarkedsvirkning af
afmatningen forventes at vise sig med en vis forsinkelse i 2002, hvor
arbejdsløsheden i EU forventes at stige for første gang siden 1994.
Forbrugerprisinflationen udviste et svingende mønster i 2001, hvilket skyldtes
olie- og fødevareprisstigninger og den efterfølgende nedgang i oliepriserne.
HICP-inflationen
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
toppede med 3,4 % i maj 2001 og faldt derefter til 2 % ved årets udgang.
Kerneinflationen, defineret som HICP-inflationen ekskl. energi og uforarbejdede
fødevarer, steg i det meste af 2001 som følge af de indirekte og afledede virkninger af
energi- og fødevareprisstigningerne, men toppede i oktober 2001.
… understøttede de makroøkonomiske politikker væksten ved en fornuftig
udnyttelse af råderummet
Det anførtes i de overordnede retningslinjer for 2001, at en hensigtsmæssig og
spændingsfri makroøkonomisk approach består af følgende elementer:
den fælles
pengepolitik skal fastholde prisstabilitet i euroområdet som helhed og - under
overholdelse af denne målsætning - understøtte den generelle økonomisk politik i
Fællesskabet; finanspolitikken skal sigte på at skabe sunde budgetstillinger og undgå
procykliske tiltag. Retningslinjerne understreger også, at det er vigtigt, at
lønudviklingen harmonerer med prisstabilitet og jobskabelse.
For så vidt angår de makroøkonomiske politikker, er det mulige råderum blevet
udnyttet fornuftigt uden at sætte den stabilitetsorienterede ramme over styr, og de er
blevet hensigtsmæssigt tilpasset til chokkenes overvejende symmetriske karakter og til
den generelle afdæmpning i væksten.
På baggrund af afmatningen af den økonomiske aktivitet og gradvis forbedrede
udsigter til prisstabilitet har ECB udnyttet råderummet til at nedsætte sin
nøglerentesats i fire omgange fra 4,75 % til 3,25 %. Centralbankerne i Danmark,
Sverige og Det Forenede Kongerige nedsatte også renten. Disse nedsættelser blev
afspejlet i de korte og lange markedsrenter og, specielt hen imod årets slutning, i en
lempelse af de pengepolitiske vilkår. I 2001 blev euroens valutakurs styrket i
nominelle effektive termer, hovedsagelig som resultat af en styrkelse over for den
japanske yen. Efter at have tabt terræn i 1999 og 2000 over for dollar stabiliserede
euroen sig på omkring 0,90 USD i anden halvdel af 2001.
Finanspolitikken var stort set neutral, mens de automatiske stabilisatorer medførte en
vis forringelse af budgetsaldien. Alt i alt var lønudviklingen fortsat moderat og
konsistent med prisstabilitet og jobskabelse.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462125_0011.png
Figur 1:
Økonomisk udvikling i EU
Realvækst i BNP
%
5.0
% af BNP
2.0
1.5
Bidrag til realvækst i BNP
4.0
Indenlandsk efterspørgsel
(inkl. lagre)
Realvækst i BNP
3.0
År/år
1.0
0.5
2.0
0.0
1.0
Kvartal/kvartal
-0.5
-1.0
Nettoeksport
0.0
97K1
98K1
99K1
00K1
01K1
97K1
98K1
99K1
00K1
01K1
Arbejdsløshed
%
12
Samlet og underliggende inflation og
energi
Årlig ændring i %, månedlige data
4
20
15
10
5
0
Underliggende HICP (lhs)
* Underliggende HICP er HICP minus
uforarbejde fødevarer og energi
11
10
9
8
7
6
1997
3.5
3
2.5
2
1.5
1
0.5
0
1998
1999
2000
2001
Energi (rhs)
HICP (lhs)
-5
-10
Jan-97
Jan-98
Jan-99
Jan-00
Jan-01
Kilde:
Kommissionens tjenestegrene.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462125_0012.png
Figur 2:
Policy mix i euroområdet
Korte renter
%
12
10
6
7
Lange renter
%
DK
8
S
6
4
2
UK
DK
S
5
UK
4
euroområdet
euroområdet
0
1999
2000
2001
2002
3
1999
2000
2001
2002
Nominel effektiv valutakurs
120
Nominelle enhedslønomkostninger
Årlig ændring i %
12
(Indeks januar-99 = 100)
110
9
UK
100
S
6
DK
3
S
UK
90
DK
80
euroområdet
0
euroområdet
70
1999
2000
2001
-3
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
Faktisk nettolångivning/låntagning
I % af BNP
6
4
2
0
-2
-4
-6
-8
-10
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
S
Konjunkturkorrigeret nettolångivning/låntagning
6
4
2
(ekskl. UMTS)
I % af BNP
UK
0
UK
DK
DK
-2
-4
euroområdet
S
euroområdet
-6
-8
-10
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
Kilde:
Kommissionens tjenestegrene.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.1.2.
Budgetpolitik og overholdelse af stabilitets- og vækstpagten
I de overordnede retningslinjer for 2001 henstilles det til medlemsstaterne:
(i) at de
som regel fastholder budgetstillinger, der er tæt på balance eller udviser overskud i
2001; (ii) at de udarbejder budgetter for 2001 i overensstemmelse med behovet for at
nå eller bevare budgetstillinger, der er tæt på balance eller udviser overskud, og at de
undgår en procyklisk finanspolitik; (iii) at de foretager en økonomisk stramning i
tilfælde af risici for overophedning.
Budgetudviklingen i 2001
Som anført i de økonomiske retningslinjer for 2001 blev henstillingerne om
budgetpolitikken baseret på de nationale stabilitets- eller konvergensprogrammer, de
underliggende økonomiske forudsætninger for disse programmer samt Rådets
udtalelser herom. Væksten blev i 2001 betydeligt lavere end antaget i de økonomiske
retningslinjer for 2001. De automatiske stabilisatorer medførte en betydelig forringelse
af budgetstillingerne kombineret med virkningen af skattereformerne i visse lande.
Som følge heraf blev de faktiske budgetsaldi i EU forringet i 2001 i forhold til 2000.
Budgetunderskuddet for EU som helhed voksede til 0,5 % af BNP fra 0,1 % af BNP i
2000 (eksklusive UMTS-indtægter). Dette var den første forringelse af underskuddet
siden 1993. Budgetunderskuddet for euroområdet voksede til 1,1 % af BNP fra 0,8 %
af BNP i 2000. De strukturelle budgetstillinger blev generelt ikke forværret.
Foretages der for de enkelte lande en sammenligning med 2000, blev budgetsaldiene
stærkt forringet i 2001 i Tyskland, Irland, Luxembourg, Finland og i mindre omfang i
Danmark, Belgien, Frankrig, Nederlandene, Sverige og Det Forenede Kongerige. I
Grækenland, Spanien, Italien og særligt Østrig var resultaterne imidlertid bedre end i
2000. Sammenlignet med de nominelle budgetmål for 2001, der blev opstillet i
opdateringerne af stabilitets- og konvergensprogrammerne i efteråret 2000, var der
særlig tale om forringelser i Danmark, Tyskland, Grækenland, Frankrig, Irland og
Portugal og i mindre omfang Belgien og Italien. I Spanien, Luxembourg,
Nederlandene, Østrig, Finland og Sverige blev målene imidlertid nået eller mere end
opfyldt. Underskuddene er fortsat forholdsvis store i faktiske og strukturelle termer i
Tyskland, Frankrig, Italien og Portugal, og disse lande opfylder derfor ikke kravet i
stabilitets- og vækstpagten om en budgetsaldo, der ligger "tæt på balance eller udviser
overskud".
Budgetterne for 2002
forbindelse med udarbejdelsen af budgetterne for 2002 var medlemsstaterne - specielt
dem, der fortsat har store underskud - nødt til at finde en balance mellem behovet for
en yderligere konsolideringsindsats og behovet for at undgå en procyklisk stramning.
Budgetplanerne for 2002 afspejler udsigterne til en moderat vækst. Ifølge I de nye
stabilitets- og konvergensprogrammer planlægger hovedparten af landene at holde
eller forbedre de faktiske budgetstillinger sammenlignet med 2001. Det skulle
medføre en mindre stramning af finanspolitikken i nogle lande, mens finanspolitikken
i hovedparten af landene stort set er neutral.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462125_0014.png
Tabel 1:
Udvikling i skønnene over budgetterne for 2001*
Stabilitets-/
konvergensprogram*
1)
Real BNP-
vækst
( % ændring)
2,5
2,75
5,0
3,6
3,3
8,8
2,9
5,2
4,0
2,8
3,3
4,2
3,2
1,8
3,5
2,25
3)
3,0
Budget-
saldo
( % BNP)
0,2
-1,5
0,5
0,0
-1,0
4,3
-0,8
2,6
0,7
-0,75
-1,1
4,7
-0,6
2,8
3,5
0,6
3)
-0,2
Skønnet resultat
2)
Real BNP-
vækst
( % ændring)
1,1*
0,6
4,1
2,7
2,0
6,5
1,8
5,1*
1,5
1,1
1,7
0,5
(1,6)
1,3
1,4
2,3
(1,7)
Budget-
saldo
( % BNP)
0,0*
-2,6*
-0,4
0,1
-1,6
1,7*
-1,2
4,1*
0,7*
-0,2
-2,2*
4,8
(-1,1)
2,0
3,9*
1,2
(-0,5)
Difference
Real BNP-
vækst
( % ændring)
-1,4
-2,2
-0,9
-0,9
-1,3
-2,3
-1,1
-0,1
-2,5
-1,7
-1,6
-3,7
(-1,6)
-0,5
-2,1
0,05
4)
(-1,3)
Budget-
saldo
( % BNP)
-0,2
-1,1
-0,9
0,1
-0,6
-2,6
-0,4
1,5
0,0
0,6
-1,1
0,1
(-0,5)
-0,8
0,4
0,6
4)
(-0,3)
B
D
EL
E
F
IRL
I
L
NL
A
P
FIN
Euro
området
DK
S
UK
EU-15
* Eksklusive UMTS-indtægter.
1) Anden runde af opdateringerne i slutningen af 2000.
2) Kommissionens økonomiske prognoser fra efteråret 2001 og foreløbige data, hvis sådanne har foreligget, er anført med en
asterisk.
3) Finansår.
4) Vejledende tal, da der er foretaget sammenligning mellem tal for finansår og kalenderår.
Kilde:
Kommissionens tjenestegrene.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462125_0015.png
Tabel 2:
Ændring i faktiske og konjunkturkorrigerede budgetsaldi i 2001*
( % af BNP)
Faktisk
saldo
2001
Ændring
i saldo
00/01
Ændring i saldoen som følge af:
ændring i
indtægter
3
ændring i
primære
udgifter
4
ændring i
rente-
udgifter
5
Ændring i saldoen som
følge af:
ændring i ændring i
cyklisk
KKB
kompo-
nent
6
7
= 9-5
Ændring i KKB som
følge af r
ændring i ændring i
rente-
primære
udgifter
KKB
5
9
1
**
2
=3-4–
5
=6+7
-0,3
-1,2
0,7
0,5
-0,2
-2,1
0,3
-1,7
-0,2
1,3
-0,2
-2,1
-0,3
-0,5
-0,2
-0,6
-0,4
B
D
EL
E
F
IRL
I
L
NL
A
P
FIN
Euro-
området
DK
S
UK
EU-15
-0,2 (0,0)
-2,5 (-2,6)
-0,4
-1,0
0,1
0,1
-0,3
-2,0
0,2
-1,5
-1,6
1,6
0,0
-2,3
-0,5
-0,8
-0,9
0,1
-0,5
0,2
0,3
0,1
-0,3
0,0
0,4
0,1
0,2
-0,9
0,4
0,2
0,4
0,0
0,1
0,1
1,1
0,2
-0,3
-0,1
-0,6
-0,1
-0,1
-0,3
-0,2
0,0
-0,6
-0,1
0,0
-0,6
-0,2
-0,4
-0,8
-0,3
-0,2
-0,6
-0,5
0,3
-0,2
-0,1
-0,3
-0,1
-0,7
-0,9
-0,3
-0,3
-1,8
-0,3
-0,8
-0,8
-0,1
-0,3
0,3
-0,7
0,4
0,7
-0,1
-1,8
0,4
-0,9
0,7
1,6
0,1
-0,3
0,0
0,3
0,6
-0,5
-0,1
-0,3
-0,1
-0,6
-0,1
-0,1
-0,3
-0,2
0,0
-0,6
-0,1
0,0
-0,6
-0,2
-0,4
-0,8
-0,4
-0,2
0,0
-0,8
-0,2
0,6
-0,2
-2,1
0,2
-1,0
0,1
1,5
0,1
-0,9
-0,2
-0,1
-0,2
-0,9
-0,3
-0,4
0,1
-1,6
2,4 (1,7)
-1,2
4,4 (4,1)
1,3 (0,7)
-0,2
-2,0 (-2,2)
4,8
-1,1
2,0
3,8 (3,9)
1,2
-0,5
*Eksklusive UMTS.**Kommissionens prognoser fra efteråret 2001, og foreløbige data, hvis sådanne har foreligget, er anført i
parentes.
1) Skønnet resultat: Kommissionens økonomiske prognoser fra efteråret 2001.
Kilde:
Kommissionens tjenestegrene.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462125_0016.png
Tabel 3:
Fremskrivninger af offentlige overskud (+)/underskud (-)
(% af BNP)
Dato
1)
B
D
EL
E
F
IRL
I
L
NL
A
P
FIN
Euro-
området
DK
S
UK
EU-15
SP 12/-00
UD 12/-01
SP 10/-00
UD 12/-01
CP 12/-00
SP 12/-01
SP 01/-01
UD 12/-01
SP 12/-00
UD 12/-01
SP 12/-00
UD 12/-01
SP 12/-00
UD 11/-01
SP 12/-00
UD 11/-01
SP 09/-00
UD 10/-01
SP 12/-00
UD 11/-01
SP 01/-01
UD 12/-01
SP 09/-00
UD 11/-01
SP -00
UD -01
CP 12/-00
UD 01/-02
CP 11/-00
UD 11/-01
CP 12/-00
UD 12/-01
5)
C/SP -00
UD -01
5)
2000
2)
-0,1
0,1
1�½ (-1)
1,2(-1,3)
-0,8
-1,1
-0,3
-0,3
-1,4
-1,4
4,7
4,5
-1,3
(-1,5)
3,0
6,2
1,7(1,0)
2,2(1,5)
-1,4
-1,1
-1,5
-1,5
4,5
6,9
-0,7
-0,8
2.7
2.5
3.4
4.1
1.1
2.0
-0.2
-0.1
2001
2)
0,2
0,0
-1�½
-2�½
0,5
0,1
0,0
0,0
0,1(-1,0)
-1,4
4,3
1,4
-0,8
-1,1
2,6
4,1
0,7
0,7
-0,75
0,0
-1,1
-2,2
4,7
4,7
-0,6
-1,1
2.8
1.9
3.5
4.6
0.6
-0.2
-0.2
-0.8
2002
0,3
0,0
-1
-2
1,5
0,8
0,2
0,0
-0,6
-1,4
3,8
0,7
-0,5
-0,5
2,5
2,8
0,6
4)
0,4
0,0
0,0
-0,7
-1,8
4,4
2,6
-0,3
-0,9
2.6
1.9
2.0
2.1
-0.1
-1.1
-0.1
-0.9
2003
0,5
0,5
-�½
-1
2,0
1,0
0,3
0,0
-0,4
-1,3/-1,0
4,6
-0,5
0,0
0,0
2,5
3,1
1,1
4)
0,2
0,0
0,0
-0,3
-1,0
4,5
2,1
0,1
-0,5
2.6
2.1
2.0
2.2
-0.9
-1.3
0.1
-0.6
2004
0,6
0,6
0
-0
2,0
1,2
0,3
0,1
0,3(0,2)
-0,5/0,0
-0,6
0,3
0,0
3,4
1,9
4)
0,5
0,0
0,2
0,0
0,0
4,9
2,6
0,5
0,0
2.7
2.1
2.3
-1.0
-1.1
0.3
-0.1
3)
2005
0,7
0,7
-0
Stabilitetsprogrammer
0,2
0,0/0,3
0,2
0,5
0,4
0,1
2.9
2.1
Konvergensprogrammer
-1.1
-1.0
6)
-0.1
CP = konvergensprogram; SP = stabilitetsprogram; UD = opdateret stabilitets-/konvergensprogram
1) Dato for medlemsstaternes vedtagelse af opdateret stabilitets- eller konvergensprogram.
2) De offentlige saldi i 2000 eller 2001 er påvirket af indtægterne fra salget af UMTS-licenser i en række lande. Hvor
det er relevant, og der foreligger oplysninger, vises to tal: det første inkluderer indtægter fra UMTS-licenser, og det
andet (i parentes) medregner ikke disse indtægter.
3) Offentligt underskud på 0,5% af BNP i 2004 ifølge et forsigtigt vækstscenario.
4) Gunstigt scenario med margen til at reducere gælden; i det forsigtige scenario, hvor der er en margen til at reducere
gælden, er det offentlige overskud fremskrevet til at blive 0,3% af BNP i 2002 og i 2003 og 0,6 % i 2004.
5) Finansår.
6) Der er også fremskrevet et offentligt underskud på 1% af BNP for 2006-07.
Kilde:
Kommissionens tjenestegrene.
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.1.3.
Lønudvikling
Det henstilles i de overordnede retningslinjer for 2001: (i)
at stigningen i de nominelle
lønninger skal harmonere med prisstabilitet; (ii) at væksten i reallønnen ikke bliver
større end stigningen i arbejdsproduktiviteten; (iii) at der tilskyndes til
løndannelsesprocesser, der tager hensyn til produktivitetsforskelle.
Samlet lønudvikling
Generelt set var løntendenserne moderate i 2001, selv om stigningen i aflønningen pr.
ansat i euroområdet skønnes at være accelereret med et halvt procentpoint til omkring
3 %. Mens arbejdsmarkedsvilkårene strammedes indtil begyndelsen af 2001, forblev
virknigen af den midlertidige stigning i den samlede inflation dæmpet for
lønfastsættelserne. Lønstigningerne var relativt stærke i Spanien, Irland, Luxembourg,
Nederlandene, Portugal og Finland - hovedsagelig lande med forholdsvis stramme
arbejdsmarkeder. I Frankrig var stigningen i timeomkostningerne gradvis faldende,
efterhånden som den mekaniske effekt af overgangen til 35-timers ugen flader ud.
Mens trenden i den nominelle aflønning alt i alt forblev moderat i 2001, medførte
afmatningen af økonomien i euroområdet og den hermed forbundne
konjunkturbestemte nedgang i arbejdsproduktivitetsstigningen en klar acceleration i de
nominelle enhedslønomkostninger til 2�½ %. De reale enhedslønomkostninger
accelererede også, og stigningen i reallønnen var lidt større end stigningen i
arbejdsproduktiviteten. Stigningen i de reale enhedslønomkostninger forblev dog
relativt beskedne og fortsatte i det store og hele med at være kompatibel med
jobskabelse.
Løndifferentiering
I 2001 blev der kun taget få initiativer til at tilvejebringe lønstrukturer, som bedre
afspejler produktivitetsforskelle. I nogle lande (Belgien, Tyskland, Østrig) blev der
taget skridt, der under visse omstændigheder tillader afvigelser fra de lønnormer, der
fastsættes i kollektive aftaler på sektorniveau.
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462125_0018.png
Tabel 4:
Lønudvikling i 2001
(Årlig procentændring)
Nominel
aflønning
pr. Ansat
B
D
EL
E
F
IRL
I
L
NL
A
P
FIN
Euroområdet
DK
S
UK
EU-15
Realløn
1)
1.1
0.3
2.2
0.2
0.7
4.5
0.6
1.4
-0.7
1.0
2.4
2.0
0.5
0.8
1.9
1.9
0.8
Arbejds-
produktivitet
0.1
0.4
3.0
0.4
-0.2
4.1
0.3
-1.4
-0.4
1.1
0.2
-0.8
0.3
0.9
-0.4
1.6
0.5
NELO
2)
3.1
1.2
2.5
3.5
2.4
5.2
2.9
5.9
5.5
1.3
6.2
5.3
2.5
2.9
4.2
2.6
2.6
RELO
3)
1.0
-0.1
-0.8
-0.3
0.9
0.4
0.3
2.8
-0.3
-0.1
2.2
2.8
0.2
-0.1
2.3
0.2
0.3
3.2
1.6
5.5
3.9
2.2
9.5
3.2
4.4
5.0
2.4
6.4
4.4
2.8
3.8
3.8
4.3
3.1
1) Nominel aflønning justeret med BNP-deflator.
2) Nominelle enhedslønomkostninger.
3) Reale enhedslønomkostninger.
Kilde:
Kommissionens tjenestegrene
2.2.
Forbedre de offentlige finansers kvalitet og holdbarhed
De overordnede økonomiske henstillinger for 2001 anbefalede medlemsstaterne at:
i) gøre
skattesystemerne
og
indkomstoverførselsordningerne
mere
beskæftigelsesvenlige, ii) forbedre kvaliteten af de offentlige udgifter, iii) øge de
offentlige udgifters effektivitet gennem institutionelle og strukturelle reformer, især
gennem kontrol af udgifterne, iv) forbedre de offentlige finansers holdbarhed på lang
sigt og v) fortsætte skattesamordningen yderligere og implementere Rådsaftalen fra
november 2000 om skattepakken.
Skattesystemer og indkomstoverførselsordninger
Der er gjort en del fremskridt med hensyn til at gøre skattesystemerne og
indkomstoverførselsordningerne mere beskæftigelsesvenlige (se afsnit 2.3).
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Omdirigering af de offentlige udgifter og bedre kvalitet
Ud over bidraget fra en indkomstoverførselsordning, der ikke er skævvridende, kan de
offentlige udgifter også forbedre væksten og beskæftigelsen ved at mindske
rentebyrden og mere generelt de uproduktive udgifter, samt gennem kumulering af
produktive
faktorer,
dvs.
investering
i
anlægskapital
(offentlige
infrastrukturinvesteringer), menneskelig kapital (uddannelse, men i en vis udstrækning
også sundhed) og viden (F&U samt innovation). Der er gjort fremskridt i denne
retning i løbet af 2001 med en reducering af rentebetalinger og - i mindre udstrækning
- sociale overførsler, hvilket i mange medlemsstater førte til et fald i de samlede
offentlige udgifter i forhold til BNP, hvorimod de offentlige investeringer forblev på
samme niveau i forhold til BNP.
Offentlige udgifter
Et stigende antal medlemsstater har indført institutionelle reformer for budgetregler og
-procedurer for at forbedre effektiviteten og kontrollen. Det sker på forskellige måder,
bl.a. gennem mekanismer til opstilling og kontrol af udgifterne, flerårige
budgetprogrammer og -aftaler mellem forskellige niveauer i administrationen.
Styrkelsen af budgetprocedurerne og -kontrollen er yderst velkommen. De forskellige
budgetprocedurer, og navnlig udgiftsretningslinjerne, er imidlertid ikke altid bindende.
Navnlig er der behov for en styrkelse af udgiftskontrolsystemerne på
sundhedsområdet.
Langsigtet holdbarhed
Behovet for at forbedre de offentlige finansers holdbarhed i lyset af de aldrende
befolkninger understreges i en rapport fra Udvalget for Økonomisk Politik, som har
projiceret stigninger i de offentlige udgifter på mellem 4 % og 8 % af BNP frem til
2040 for de fleste medlemsstater, såvel for pensioner, sundhed og ældreforsorg.
Resultaterne er blandede med hensyn til at sikre pensionsordningernes effektivitet og
finansielle holdbarhed, så de kan leve op til de sociale målsætninger. Flere
medlemsstater har opnået eller opretholdt budgetstillinger med store primære
overskud, hvilket fører til en hurtig reducering af det offentlige gældsniveau.
Forsinkelser med at nå til budgetstillinger, der er "tæt på balance eller udviser
overskud", som fastlagt i stabilitets- og vækstpagten i flere medlemsstater (Tyskland,
Frankrig, Italien og Portugal) kan få langsigtede konsekvenser, idet der kun er
begrænsede muligheder for at forberede sig på virkningerne af de demografiske
ændringer på forhånd.
Der er i flere medlemsstater registreret fremskridt i pensionsreformerne, selv om der i
enkelte tilfælde (Tyskland, Østrig og Portugal) kan være behov for yderligere
foranstaltninger i fremtiden for at sikre den finansielle holdbarhed. Mange
medlemsstaters planlagte reformer (Belgien, Spanien, Frankrig og Italien) bør hurtigt
fremskyndes, især i de lande hvor reformerne har været forsinket eller er blevet
udskudt. Der er i en række medlemsstater oprettet reservefonde (Belgien, Spanien,
Irland og Frankrig), men deres beskedne størrelse gør, at de kun i begrænset grad kan
bidrage til dækningen af de yderligere pensionsudgifter i en række lande.
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462125_0020.png
Skattepakken
Som følge af konklusionerne fra Rådets møde (økofin) i november 2000 har
Kommissionen forelagt et ændret forslag til direktiv
3
om sikring af en beskatning af
renteindtægter for privatpersoner i EU. I mellemtiden fortsætter medlemsstaterne
deres peer-review af "standstill" og "roll-back" i forbindelse med de 66
erhvervsbeskatningsforanstaltninger, der var udpeget som skadelige i rapporten fra
november 1999 fra Gruppen vedrørende en Adfærdskodeks. Forslaget til direktiv for
at fjerne kildebeskatning af renter og royalties, der betales mellem indbyrdes
tilknyttede virksomheder, har endvidere været drøftet i Rådet siden 1998.
Kommissionen og medlemsstaterne arbejder intens på at overholde fristen i december
2002 for enighed om disse tre elementer, der udgør "skattepakken".
2.3.
Stramme arbejdsmarkederne op
De overordnede økonomiske henstillinger for 2001 anbefalede, at:
i) øge
erhvervsfrekvensen, ii) sikre at skattesystemerne og de sociale ordninger gør, at det
kan betale sig at arbejde, iii) fjerne hindringerne for arbejdsmobilitet i og blandt
medlemsstaterne, iv) fremme erhvervsmæssig mobilitet, v) yderligere forbedre
effektiviteten af aktive arbejdsmarkedspolitikker, vi) fremme en mere fleksibel
arbejdstilrettelæggelse, og vii) føre en politik, der sigter på at reducere lønforskellene
mellem kønnene som følge af de facto-diskrimination.
Arbejdsmarkedet led i 2001 under konjunkturnedgangen, og de meget positive
udviklinger i det foregående år kunne ikke gentages. Beskæftigelsesvæksten faldt til
1,1 %, og ledigheden faldt kun lidt til 7,8 % ved udgangen af året. Den gennemsnitlige
ledighed på 7,7 % lå 0,5 procentpoint under gennemsnittet for 2000. Resultaterne hen
imod Lissabon-målene for beskæftigelsen var også noget mere beskedne end i 2000.
Den samlede beskæftigelse steg med 0,7 procentpoint til 63,9 %, for kvinderne
54,7 %, også 0,7 procentpoint over niveauet i 2000. De ældre arbejdstageres (55-64
år) beskæftigelse steg i 2001 med 0,5 procentpoint til 38,3 %.
Arbejdsmarkedsresultaterne i medlemsstaterne var endnu engang meget forskellige,
såvel for beskæftigelsen som for ledigheden og forbedringerne. Farten for de
strukturelle reformer er aftagende, hvilket især er bekymrende på baggrund af den
nuværende konjunkturnedgang og det stadigt utilstrækkelige vækstpotentiel.
Skattesystemer og indkomstoverførselsordninger
Ledighed og fattigdomsfælder, som afholder personer fra at tage og forblive i
beskæftigelse eller øge deres antal af arbejdstimer, er fortsat et alvorligt problem for
erhvervsfrekvensen i de fleste medlemsstater. Disse fælder kan hovedsageligt berøre
arbejdstagere i den lavere ende af lønskalaen eller dem med lave kvalifikationer.
Mange medlemsstater har indført eller arbejdet videre med skattereformer, som
3
Kom (2001) 400. Direktivets endelige vedtagelse afhænger af vedtagelsen af tilsvarende
foranstaltninger i en række tredjelande samt vedtagelsen af de samme foranstaltninger, som
gælder i medlemsstaterne, i medlemsstaternes afhængige eller associerede områder.
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462125_0021.png
reducerer skatten på arbejde, navnlig for de lavtlønnede. Den gennemsnitlige
skattebyrde i 2001 for de lavtlønnede i EU er i henhold til foreløbige oplysninger
faldet med mere end 0,75 procentpoint til under 39 %.
For så vidt angår tilskyndelse til at tage arbejde, kunne der i de foregående år i nogle
medlemsstater (Spanien, Frankrig, Irland, Nederlandene og Finland) registreres
betydelige fremskridt for at styrke incitamenter i tilknytning til såvel skat som sociale
overførsler, men alligevel kan bestræbelserne i 2001 overordnet betragtes som ret
tilfældige. Der synes at være en del modstand mod at supplere skattereformerne med
omfattende reformer af de sociale overførselsordninger, så det kan sikres, at det
betaler sig at arbejde. De fleste medlemsstater havde i 2001 valgt en ufuldstændig
tilgang, f.eks. ved kun at ændre de sociale overførselsordninger for nogle særlige
målgrupper. Den nuværende reformindsats er ikke tilstrækkeligt målrettet mod at
tilskynde til arbejde og aktivering.
Tabel 5:
Skattekilen for lavtlønnede
(enlig person med 67 % af gennemsnitslønnen for en industriarbejder)
B
DK
D
EL
E
F
IRL
I
L
NL
A
P
FIN
S
UK
EU-15
1997
49,5
41,7
47,7
35,0
34,8
41,6
24,9
48,8
29,7
38,8
41,1
30,8
44,2
49,2
28,4
40,8
2000
49,9
41,2
46,5
34,3
32,8
39,6
18,1
43,3
30,4
40,6
40,1
30,4
42,4
47,9
25,3
38,6
2001*
49,1
41,1
45,4
34,3
33,3
38,4
17,3
42,9
28,8
36,8
39,9
29,6
40,9
47,0
24,8
37,8
Ændr. 2000-01
-0,8
-0,1
-1,1
0,0
0,5
-1,2
-0,8
-0,4
-1,6
-3,8
-0,2
-0,8
-1,5
-0,9
-0,5
-0,8
* Tallene for 2001 er foreløbige tal.
Kilde:
OECD/Kommissionen, GD TAXUD.
Geografisk og erhvervsmæssig mobilitet
Den manglende overensstemmelse i mange medlemsstater mellem udbud og
efterspørgsel af kvalifikationer udgør en større hindring for mere beskæftigelse. Disse
problemer og flaskehalse findes i en række medlemsstater af forskellige årsager,
nemlig stramme arbejdsmarkeder (Danmark, Irland, Luxembourg, Nederlandene,
Østrig, og Portugal), store regionale forskelle i ledigheden (Belgien, Tyskland,
Spanien, Italien og Det Forenede Kongerige) samt stor strukturel ledighed
(Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien og Finland). De fleste medlemsstater har
iværksat omfattende strategier for livslang uddannelse for at forbedre arbejdsstyrkens
evne til at tilpasse sig de strukturelle ændringer. En del medlemsstater har truffet
foranstaltninger for at reformere uddannelsessystemet generelt (f.eks. Spanien,
Grækenland og Portugal). Hindringerne for geografisk mobilitet - i medlemsstaterne
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
eller mellem dem - har knap nok været på tale, og der er for lidt opmærksomhed om
det potentiale, som det europæiske arbejdsmarked udgør i sin helhed.
Aktive arbejdsmarkedspolitikker
Selv om der i de senere år er gjort gode fremskridt med tidlig aktivering af de ledige,
synes visse programmer mere effektive end andre og mere effektive for nogle
arbejdstagergrupper end andre. Det er imidlertid stadig i de fleste medlemsstater svært
at målrette programmerne og overvåge deres effektivitet, som det også fremgik af den
fælles beskæftigelsesrapport for 2001. Kun nogle medlemsstater har for nyligt truffet
(Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige) eller meddelt (Tyskland)
evalueringsbaserede
foranstaltninger
for
at
forbedre
de
aktive
arbejdsmarkedspolitikkers effektivitet.
Fleksibilitet og modernisering
Arbejdstidstilrettelæggelsen er blevet mere fleksibel i en række medlemsstater, og
fleksible arbejdsformer - f.eks. deltidsarbejde, tidsbestemte kontrakter, arbejde for
vikarbureauer og, i mindre udstrækning, telearbejde - er nu at finde blandt
medlemsstaternes og arbejdsmarkedets parters prioriteringer for at modernisere
arbejdstilrettelæggelsen. Det forventes at det i løbet af de næste fem år vil blive vigtigt
at imødegå den demografiske udfordring og mangelen på kvalificeret arbejdskraft.
Flere medlemsstater (Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien og Portugal) bør intensivere
deres reformer af de gældende regler for at kombinere større fleksibilitet med
sikkerhed
og
dermed
reducere
den
strukturelle
arbejdsløshed
og
arbejdsmarkedssegmentering. Kun Spanien har truffet betydelige foranstaltninger for
at øge fleksibiliteten i løbet af det forgangne år.
Diskriminerende lønforskelle mellem kønnene
Kvinder tjener gennemsnitlig mindre end mænd. I henhold til resultaterne af Det
Europæiske Fællesskabs husholdningspanel (European Community Household Panel)
for 1997 er kvindernes nettotimeløn (ansatte med over 15 timers arbejde) ca. 86 % af
mændenes (tallene for Sverige foreligger ikke). Dette forhold skyldes både forskelle i
arbejdsmarkedsstrukturen
(arbejdsstyrkens
aldersstruktur,
erhvervsstruktur,
arbejdserfaringer og uddannelsesniveau) og lønforskelle. De fleste medlemsstater har
som mål at skabe større lighed mellem kønnene på arbejdsmarkedet. Kommissionen
vil i 2002 iværksætte en overordnet vurdering af årsagerne til, at der findes forskelle,
som fører til kønsdiskriminering, også på lønområdet.
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462125_0023.png
Figur 3:
Arbejdsmarkedssituationen i EU
24
20
16
12
8
4
0
B
DK
D
EL*
E
F
IRL
I
L
NL
A
P
FIN
S
UK
EU-15
%
Ledighed
* EL: 1995 og 2000.
1995
2001
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
%
*D og L er estimater for 2000.
EU-mål for 2010
Beskæftigelsesgrad
1995
2000
B
DK
D*
EL
E
F
IRL
I
L*
NL
A
P
FIN
S
UK
EU-15
Langtidsledighed
16
*D og L er estimater for 2000.
1995
2000
12
8
4
0
B
DK
D*
EL
E
F
IRL
I
L*
NL
A
P
FIN
S
UK
EU-15
Beskæftigelsesgrad for ældre arbejdstagere
100
80
60
40
20
0
B
DK
D*
EL
E
F
IRL
I
L*
NL
A
P
FIN
S
UK
EU-15
*D og L er estimater for 2000.
1995
2000
Beskæftigelsesgrad for kvinder
100
80
60
40
20
0
B
DK
D*
EL
E
F
IRL
I
L*
NL
A
P
FIN
S
UK
EU-15
EU-mål for 2010
*D og L er estimater for 2000.
1995
2000
Kilde:
Kommissionens tjenestegrene
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.4.
Sikre effektive produktmarkeder (varer og tjenester)
De overordnede økonomiske henstillinger for 2001 anbefalede medlemsstaterne at:
i)
implementere det indre marked fuldt ud (indhente forsinkelserne med gennemførelsen
i national lovgivning, fjerne tekniske handelshindringer, skabe et effektivt fungerende
indre marked for tjenesteydelser og yderligere åbne markedet for offentlige indkøb) og
iii) styrke konkurrencen (liberalisere netværksindustrierne, effektivisere konkurrence-
og tilsynsmyndigheder, reducere statsstøtte).
Resultaterne for at skabe et fuldt integreret og effektivt indre marked er noget
blandede. Varemarkedet i EU bliver mere og mere integreret, selv om forskelle i
standarder og forskrifter fortsat hindrer grænseoverskridende aktivitet. Oprettelsen af
et indre marked for tjenesteydelser skrider imidlertid kun langsomt frem. Der har på
den anden side været fremskridt med hensyn til at gennemføre direktiverne om det
indre marked i national lovgivning, at åbne markedet for offentlige indkøb, styrke
konkurrencemyndighederne og reducere statsstøtten. Liberaliseringen af tele- og
elmarkederne begynder nu at føre prisfald med sig, men udsigterne til flere prisfald vil
sandsynligvis blive berørt af fysiske flaskehalse og uhensigtsmæssig national
deregulering samt de tidligere monopolers store markedsandele i sektorerne. Åbningen
af markederne for jernbanetransport og post er noget mindre fremskreden.
Færdiggørelse af det indre marked
Væksten i handels- og investeringsstrømmene mellem medlemsstaterne er tegn på
fortsat fremskridt i EU's økonomiske integrationsproces, også selv om konvergensen i
prisniveauer mellem medlemsstaterne synes noget langsommere nu. Andelen af
direktiver om det indre marked, der endnu ikke er gennemført i national lovgivning,
reduceredes til gennemsnitligt 2 % i oktober 2001, svarende til et fald på
1 procentpoint i forhold til året før. Men Grækenland, Frankrig, Østrig, Det Forenede
Kongerige og Tyskland ligger fortsat mere end 1 procentpoint over målet på 1,5 % for
Det Europæiske Råds forårsmøde i 2002. Opmærksomheden ledes nu fra
gennemførelse over på den faktiske iværksættelse af direktiverne, hvor Frankrig og
Italien tegner sig for næsten 30 % af de formodede overtrædelser af lovgivningen for
det indre marked.
Undersøgelser viser, at virksomhederne i stigende grad er tilfredse med, hvordan det
indre marked fungerer. Tekniske hindringer for grænseoverskridende handel vækker
dog stadig bekymring. Værst er det for teknisk komplekse produkter eller produkter,
hvor sundhedsrisiciene er bekymrende (f.eks. fødevarer). Selv om der er nået til
enighed om standarder på visse områder (f.eks. byggematerialer), er der stadig
problemer, og det anses fortsat for risikabelt og tidskrævende at bruge princippet om
gensidig anerkendelse.
I en undersøgelse om de virksomheder, der leverer tjenesteydelser til andre
virksomheder, gav 40 % af besvarelserne udtryk for, at en fjernelse af hindringerne for
grænseoverskridende handel ville øge deres afsætning med indtil 20 %, hvilket klart
viser betydningen af at skabe et effektivt indre marked for tjenesteydelser. Der er
imidlertid kun gjort få fremskridt på området, og Kommissionen vil i 2002 opstille en
præcis tidsplan for medlemsstaternes fjernelse af specifikke hindringer, forelægge
ikke-forskriftsmæssige støtteforanstaltninger og eventuelt foreslå harmoniserede regler
for nogle tjenesteydelser. Der vil også blive fremsat forslag om en mekanisme, der kan
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462125_0025.png
sikre, at medlemsstaterne anvender princippet om gensidig anerkendelse i
tilvejebringelsen af tjenesteydelser.
Figur 4:
Offentligt annoncerede offentlige indkøb
Som procent af samlede offentlige indkøb
40
35
30
25
20
15
10
5
0
EL
E
UK
DK
IRL
S
I
B
1995
2000
16
14
12
10
8
6
4
EU-15: Som procent af samlede offentlige indkøb
1995
1996
1997
1998
1999
2000
F
P
A
FIN
L
NL
D
EU15
Kilde:
Kommissionens tjenestegrene.
Der er gjort fremskridt i åbningen af markederne for offentlige indkøb:
annonceringerne i De Europæiske Fællesskabers Tidende som andel af den samlede
værdi af offentlige indkøb næsten fordobledes i anden halvdel af 1990'erne (se
figur 4). Mellem 1999 og 2000 steg dette forhold med mere end en tredjedel i Østrig,
Nederlandene, Danmark, Spanien, Det Forenede Kongerige, Sverige og Italien. Dog
blev faktisk kun 15 % af de samlede offentlige indkøb annonceret i De Europæiske
Fællesskabers Tidende. Kun Portugal, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige
har et tovejs online indkøbssystem for øjeblikket, men mange flere medlemsstater har
sådanne systemer i udvikling.
Styrkelse af konkurrence
Reformerne i netværksindustrierne fortsatte og begynder nu at give frugt i form af
prisfald. Selv om priserne for lokalopkald faldt noget mindre, har europæere i alle
indkomstgrupper i større grad fået råd til teletjenester. Elpriserne faldt mellem 1997
og 2001 i de fleste EU-medlemsstater både for industribrugere og for
husholdningerne. Priserne er dog fortsat forholdsvis høje i Belgien, Tyskland, Italien
og Portugal. Hertil kommer, at betingelserne for effektiv konkurrence ikke er til stede
i visse medlemsstater, fordi markedet kun har åbnet sig i den udstrækning,
lovgivningen kræver (Grækenland, Frankrig, Irland og Portugal), eller fordi de
tidligere monopolers markedsandel stadig er høj (Grækenland, Frankrig og Irland).
Endelig er graden for, hvor meget store industribrugere skifter producenter, stadig
under 5 % i Spanien, Italien og Portugal, og også 5 % for de mindre brugere i
Tyskland. I andre netværksindustrier som jernbanetransport og post er
liberaliseringsprocessen mindre fremskreden.
En række medlemsstater, herunder Grækenland, Frankrig, Irland og Det Forenede
Kongerige, traf foranstaltninger til at øge beføjelserne og kapaciteten for deres
konkurrencemyndigheder. Samarbejdet mellem konkurrence- og tilsynsmyndigheder
øges konstant. Der har været færre fremskridt med hensyn til at forbedre de
institutionelle rammer for at give konkurrencemyndighederne større uafhængighed for
at undgå risikoen for, at beslutninger træffes på grundlag af andre kriterier end
konkurrencekriterier. I Irland, Luxembourg, Østrig, Finland og Det Forenede
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462125_0026.png
Kongerige har konkurrencemyndigheder endnu ikke beføjelse til direkte at anvende
Fællesskabets konkurrencelovgivning.
Figur 5:
Sektorstøtte og ad hoc-støtte som procent af BNP
2.0
1.8
1.6
1.4
1.2
1.0
0.8
0.6
0.4
0.2
0.0
UK
DK
IRL
S
EL
I
NL
A
D
L
B
E
F
P
FIN
EU15
Som procent af BNP
1995-1997
1997-1999
Kilde:
Kommissionens tjenetegrene.
Selv om oplysninger om statsstøtte kun foreligger med et stykke tids forsinkelse, viser
tallene for 1997-1999, at den samlede statsstøtte som del af BNP fortsat er faldet i
langt de fleste medlemsstater. EU-gennemsnittet faldt fra 1,4 % af BNP i 1995-97 til
1,2 % i 1997-99. I løbet af samme tidsrum faldt sektorstøtten og ad hoc-støtten fra
1,1 % til 0,9 % af BNP. Disse former for støtte befinder sig dog fortsat på et
forholdsvis højt niveau i Belgien, Tyskland, Frankrig, Finland, Spanien, Luxembourg
og Portugal
4
(se figur 5). Medlemsstaternes statsstøttepolitikker er blevet mere
gennemsigtige takket være dels offentliggørelsen af statsstøtteoplysninger fra en del
medlemsstaters side, dels indførelsen af et offentligt statsstøtteregister på Internet og
Europa-Kommissionens offentliggørelse af sin resultattavle for statsstøtte.
Resultattavlen giver også medlemsstaterne mulighed for at udveksle oplysninger om
deres støttepolitik og deres vurdering af tildelt støtte.
2.5.
Fremme effektiviteten og integrationen på markedet for finansielle
tjenester i EU
I de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker for 2001 hedder det, at
det er nødvendigt at:
i) sikre, at vismandsudvalgets henstillinger om reguleringen af
de europæiske værdipapirmarkeder bliver operationelle; ii) sikre fuld implementering
af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser senest i 2005 og inden udgangen af
2003 for så vidt angår de prioriteter, der er skitseret i rapporten fra
vismandsudvalget; iii) fremskynde gennemførelsen af handlingsplanen for risikovillig
kapital, navnlig med hensyn til kvantitative begrænsninger for institutionelle
4
Det store beløb af sådan støtte for Portugal skyldes i vid udstrækning en enkelt regional
støtteordning, nemlig for Madeira, som på mange måder ligner en sektorstøtteordning. Siden
januar 2001 kan der ikke længere indgives nye ansøgninger om støtte under ordningen, og en
mulig forlængelse undersøges for øjeblikket af Kommissionen. De portugisiske myndigheder har
også iværksat en undersøgelse af ordningens omkostningseffektivitet.
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462125_0027.png
investeringer, konkurslovgivningen og beskatningen; iv) forbedre det
grænseoverskridende og tværsektorale samarbejde mellem tilsynsmyndigheder og
andre relevante myndigheder.
Regulering af de europæiske værdipapirmarkeder
Eftersom strukturen i EU's finansielle system ændrer sig hurtigt, må procedurerne for
reguleringen heraf holde trit med og være i overensstemmelse med udviklingen på
markedet. I midten af 2000 blev vismandsudvalget under formandskab af Alexandre
Lamfalussy bedt om at vurdere EU's mekanisme for regulering af
værdipapirmarkederne og fremsætte forslag til forbedringer. I begyndelsen af 2001
foreslog udvalget en fremgangsmåde med fire niveauer, hvor der skelnes mellem i)
rammelovgivning omfattende hovedprincipper, ii) gennemførelseslovgivning
omfattende mere detaljerede foranstaltninger, iii) gennemførelse af EU-lovgivningen i
national ret og iv) håndhævelse. Det Europæiske Råd i Stockholm (23.-24. marts
2001) så med tilfredshed på rapporten og ønskede, at den foreslåede fremgangsmåde
med fire niveauer gennemføres. De to udvalg, der er foreslået af vismændene med
henblik på at hjælpe Europa-Kommissionen med at formulere og gennemføre
lovgivning
(EU-værdipapirudvalget
(ESC)
og
EU-udvalget
for
værdipapirreguleringsmyndigheder (CESR)) er nu nedsat, dog kun med en rådgivende
rolle. De to udvalg får regulerende beføjelser, når to direktiver (om prospekter og om
markedsmisbrug) er vedtaget. Europa-Parlamentets accept af fremgangsmåden med
fire niveauer i begyndelsen af februar 2002 har fjernet den sidste hindring for den
fuldstændige implementering af vismændenes henstillinger.
Gennemførelse af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser (FSAP)
De 42 foranstaltninger, der er indeholdt i FSAP, er beregnet til både at supplere de
lovgivningsmæssige rammer for det indre marked for finansielle tjenesteydelser og
sikre, at de passer til markeder, der er under konstant forandring. Der er sket
betydelige fremskridt med gennemførelsen af FSAP i 2001, og 25 af de 42 oprindelige
foranstaltninger er nu færdiggjort. Som det blev fremhævet i den 5. situationsrapport
5
om handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser er der imidlertid fortsat alvorlige
bekymringer over hastigheden i arbejdet med gennemførelsen. Flere vigtige direktiver
eller forordninger (navnlig vedrørende pensionsfonde, prospekter, finansielle
konglomerater, internationale regnskabsstandarder) er nu forelagt Rådet og Europa-
Parlamentet med henblik på vedtagelse og vil skulle vedtages snarest, hvis fristen for
fuldstændig gennemførelse af FSAP i 2005 skal overholdes.
Gennemførelse af handlingsplanen for risikovillig kapital (RCAP)
Der er fortsat sket fremskridt med indførelsen af en passende lovgivningsmæssig
ramme for udviklingen af markedet for risikovillig kapital. Ud over de aktioner under
FSAP, der er relevante for gennemførelsen af handlingsplanen for risikovillig kapital
(RCAP-foranstaltninger truffet på fællesskabsplan), har medlemsstaterne gennemført
en række reformer på nationalt plan. Med hensyn til det centrale område vedrørende
lovgivnings-/reguleringsmæssige begrænsninger for institutionelle investeringer, er
visse begrænsninger lempet (eller vil blive lempet) i Belgien, Østrig, Italien og
Danmark. Der består imidlertid kvantitative begrænsninger i de fleste medlemsstater
(undtagen Irland, Nederlandene, Finland og Det Forenede Kongerige, som ikke har
nogen sådan begrænsning ud over et generelt krav om forsigtighed). Med hensyn til de
finanspolitiske rammer har flere medlemsstater indført specifikke eller generelle
5
"Finansielle tjenesteydelser; EU skal overholde tidsrammerne", KOM(2001)712.
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
skatteforanstaltninger, der bl.a. fremmer markedet for risikovillig kapital. I den
sammenhæng skal medlemsstaterne overholde traktatens forpligtelser fuldt ud,
herunder især forpligtelserne vedrørende statsstøtte, samt andre forpligtelser vedtaget
på skatteområdet i EU. Portugal har f.eks. indført flere reformer, der tager sigte på at
undgå dobbeltbeskatning af venturekapitalinvestorer, fremme besparelser og stimulere
F&U-investeringer. Italien og Spanien har øget de skattemæssige incitamenter til
private pensionsopsparinger, mens Det Forenede Kongerige har indført stakeholder-
pensioner. Spanien har desuden indført gunstig skattemæssig behandling af
risikokapitalvirksomheder og -fonde og har endog udvidet skattefordelene. Belgien
planlægger en delvis skattefritagelse for geninvesterede overskud. På den anden side
er der kun gjort lidt for at tage fat på de hæmmende virkninger af konkurs- og
insolvensprocedurer, idet de foreslåede reformer er udsat (f.eks. Italien) eller stadig
befinder sig på et foreløbigt stadium under udarbejdelsen/drøftelserne (f.eks. Belgien,
Sverige, Det Forenede Kongerige).
Sikring af finansiel stabilitet
For at vurdere, om de institutionelle arrangementer i EU i forbindelse med den
sandsynlige udvikling på de finansielle markeder er tilstrækkelige, har Det
Økonomiske og Finansielle Udvalg udarbejdet rapporter om finansiel stabilitet (april
2000) og finansiel krisestyring (april 2001). Rapporterne konkluderede, at de
eksisterende institutionelle arrangementer er hensigtsmæssige, men at deres virkemåde
måtte forbedres yderligere, især gennem et nærmere tværsektoralt og
grænseoverskridende samarbejde mellem myndighederne (tilsynsmyndigheder,
centralbanker og ministerier). Flere medlemsstater har ændret (eller skal til at ændre)
deres tilsynsarrangementer (Portugal, Belgien, Frankrig, Tyskland, Irland, Østrig).
Medlemsstaterne følger forskellige modeller for konsolideret finansielt tilsyn, med
valg af forskellige modeller ud fra specifikke nationale karakteristika. Dette valg af
forskellige modeller vil sandsynligvis øge behovet for et mere omfattende
grænseoverskridende samarbejde. Der sker imidlertid også fremskridt på dette
område; i fortsættelse af sammenslutningen af børserne i Bruxelles, Paris og
Amsterdam i Euronext har de tre finansielle tilsynsmyndigheder f.eks. aftalt at
samordne deres respektive kompetenceområder.
2.6.
Fremme iværksættervirksomhed
I de overordnede retningslinjer for 2001 blev medlemsstaterne opfordret til at:
i) skabe
et erhvervsvenligt miljø (reducere administrative byrder og barrierer, øge
effektiviteten i offentlige tjenester, forenkle momssystemerne) og ii) tilskynde til
risikotagning ved at forbedre adgangen til kapital, specielt for små og mellemstore
virksomheder i deres tidlige stadier.
Der er truffet en lang række foranstaltninger for at reducere den lovgivningsmæssige
byrde for virksomhederne, stimulere virksomhedsskabelse og lette adgangen til kapital
for SMV. Til trods for øget anvendelse af benchmarking-værktøjet består der fortsat
store forskelle i erhvervsvilkårene mellem medlemsstaterne. Dette gælder især på
beskatningsområdet.
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462125_0029.png
Virksomhedsmiljøet
En reduktion af den lovgivningsmæssige byrde for virksomhederne anerkendes i
stadig stigende grad som en vigtig økonomisk-politisk målsætning. En nylig
undersøgelse viser, at en bedre udformet lovgivning vil kunne spare EU-
virksomhederne for indtil 15 % af overholdelsesudgifterne. Næsten alle medlemsstater
har indført foranstaltninger, der tager sigte på at reducere den lovgivningsmæssige
byrde, men til trods herfor er erhvervslivet fortsat specielt utilfreds med de
lovgivningsmæssige rammer i Tyskland, Frankrig og Grækenland.
Belgien, Danmark, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Nederlandene, Østrig,
Sverige, Finland og Det Forenede Kongerige traf i 2001 nye foranstaltninger til at
fremme nystartede virksomheder og små og mellemstore virksomheder. Til trods for
at der er gjort store fremskridt, er registreringen af et nyt privat aktieselskab stadig
meget tidskrævende i Belgien, Italien, Luxembourg, Nederlandene og Finland, og
meget dyr i Grækenland, Spanien, Italien og Østrig (se figur 6).
Figur 6:
Typisk tidsforbrug og typiske omkostninger i forbindelse med oprettelse af et
aktieselskab
AU
BE
DA
FI
FR
DE
GR
IE
IT
LU
NL
PT
SP
SE
UK
2500
2000
1500
1000
500
0
5
10
Tid
Registrering
15
20
25
30
35
Omkost. (Euro)
Præ-registr.
(antal arbejdsdage)
Benchmark
Kilde:
Ongoing Best Procedure Benchmarking Exercise on the Administration of Start-ups.
NB:
Benchmark henviser
til den nedre kvartil.
Jo større den offentlige sektor er, jo større fordel har økonomien af at bruge de
offentlige ressourcer effektivt. De nordiske økonomier gør store fremskridt i så
henseende, idet de gradvis udsætter de offentlige tjenester for konkurrence. Belgien,
Italien og Portugal har også fokuseret på en forbedring af effektiviteten af deres
offentlige administration.
Belgien, Frankrig, Grækenland, Irland, Luxembourg, Nederlandene og Portugal har
taget initiativer til at forenkle selskabsskatterne og reducere skattebyrden for
virksomhederne. Beskatning af grænseoverskridende aktiviteter er imidlertid fortsat en
kilde til fordrejninger inden for det indre marked, således som det fremgår af de stadig
store forskelle i de effektive satser i virksomhedsbeskatningen mellem
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462125_0030.png
medlemsstaterne og eksistensen af en lang række skattemæssige hindringer for
sådanne aktiviteter. I Kommissionens nylige meddelelse om selskabsbeskatning
6
blev
der foreslået en række mulige løsninger på disse hindringer. På momsområdet har
Kommissionen foreslået en strategi, der tager sigte på at reducere de skattemæssige
barrierer for grænseoverskridende aktiviteter gennem forenkling og modernisering af
momssystemet.
Adgang til kapital
I mange medlemsstater er der truffet foranstaltninger til at lette SMV's adgang til
kapital, som supplerer de strukturreformer på markederne for finansielle
tjenesteydelser, der er omhandlet i afsnit 2.5. Sådanne foranstaltninger fokuserer
normalt på at dele investeringsrisikoen mellem offentlige sponsorer og private
investorer og skaffe yderligere kapital til små virksomheder. Danmark, Tyskland,
Grækenland, Spanien, Frankrig, Irland, Nederlandene og Portugal har oprettet eller
videreudviklet eksisterende offentligt støttede venturekapital-ordninger med henblik
på at forbedre adgangen til kapital, især for SMV i deres opstartsfase. Muligheden for
at få adgang til venturekapital i opstartsfasen varierer imidlertid meget fra den ene
medlemsstat til den anden (Grækenland, Spanien, Østrig og Portugal er bagud), og er
hovedsagelig rettet mod højteknologiske og innovative virksomheder. Endelig er der i
flere lande, herunder Italien og Nederlandene, oprettet informations- og
støttesystemer, som skal hjælpe fremtidige virksomhedsledere med at få informationer
om adgang til kapital.
2.7.
Fremme den videnbaserede økonomi
I de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker for 2001 blev det
anbefalet at:
i) stimulere F&U og innovation (hensigtsmæssige rammebetingelser,
bedre forbindelser mellem universiteter og erhvervsliv, øget samarbejde om forskning
og innovation på tværs af grænserne i Europa, tilstrækkelig finansiering af F&U og
klare prioriteter for den offentlige forskning); ii) fremme adgangen til og anvendelsen
af IKT (ubundtet adgang til abonnentledninger, anvendelse af Internettet i skolerne,
regelsæt for e-handel, brug af Internettet i de offentlige forvaltninger, IKT-sikkerhed);
iii) styrke uddannelses- og erhvervsuddannelsesindsatsen (IKT-færdigheder,
uddannelsessystemer, der er i stand til at reagere på ændringer i kravene til
færdigheder).
EU's overgang til den videnbaserede økonomi skrider frem med indførelsen af
yderligere incitamenter for erhvervslivet til at gennemføre F&U-aktiviteter. De store
forskelle mellem medlemsstaterne, f.eks. med hensyn til F&U-udgifter eller med
hensyn til antallet af patentansøgninger, der er indsendt til Den Europæiske
Patentmyndighed (se figur 7), giver imidlertid fortsat anledning til bekymring. EU er
endvidere fortsat langt bagefter USA på sådanne områder som virksomhedsudgifter til
F&U, Internet-brug og uddannelse.
6
På vej mod et indre marked uden skattemæssige hindringer: En strategi for fastsættelse af et
konsolideret selskabsskattegrundlag for erhvervsvirksomheders aktiviteter overalt i EU
(KOM(2001) 582).
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462125_0031.png
Figur 7:
F&U-udgifter og patenter
400
Antal patentansøgninger hos EPO pr. mio.
indbyggere, 2000
350
FIN
300
250
200
150
100
50
0
0
EL
0.5
I
P E
1
1.5
2
2.5
3
3.5
IRL
A
NL
DK
B
F
UK
D
S
4
1997-tal vedrørende F&U for EL og IRL
1998-tal vedrørende F&U for NL
Foreløbige tal for patenter, 2000
Samlede F&U-udgifter i procent af BNP, 1999
Kilde:
Eurostat/OECD/EPO.
Forskning og udvikling (F&U)
Igennem 1990'erne svingede F&U-udgifterne i EU omkring 1,9 % af BNP, hvilket var
betydeligt under det tal på 2,6 %, der blev registreret i USA, og forskellen kan
forklares ved virksomhedernes lavere udgifter til F&U i EU. I sin meddelelse til Det
Europæiske Råd i Barcelona i foråret har Kommissionen foreslået, at der fastsættes et
mål på 3 % af BNP for EU's samlede udgifter til F&U inden udgangen af årtiet. Inden
for dette samlede beløb skulle det beløb, der finansieres af virksomhederne, stige til
omkring to tredjedele i forhold til 55 % i dag. For at stimulere virksomhedernes F&U
har sådanne lande som Det Forenede Kongerige og Portugal indført skatteincitamenter
for privat F&U. Østrig har iværksat et nyt program, hvor der ydes finansiel støtte til
F&U, mens andre medlemsstater har oprettet F&U-inkubatorer. Fællesskabets frist for
at nå til enighed om udstedelse af Fællesskabspatentet inden udgangen af 2001 blev
imidlertid ikke overholdt.
Det er nødvendigt med et mere intenst samarbejde mellem videnskab og industri for at
gøre det muligt at markedsføre F&U-resultaterne. Den offentlige kapital er i stigende
grad rettet mod et samarbejde mellem videnskab og industri. Samtidig tilskyndes de
offentlige forskningsinstitutioner i alle medlemsstater til at rette deres
forskningsindsats mod områder af interesse for private virksomheder.
I 2001 fortsatte udviklingen af det europæiske forskningsrum, og forbindelserne
mellem de nationale forskningsgrupper blev udvidet. I december blev der opnået
enighed om hovedlinjerne i det kommende sjette rammeprogram for forskning.
Tilstrækkelig kapital til grundforskning er af afgørende betydning, hvis det skal lykkes
at udvide videngrundlaget og øge strømmen af innovationer. Der blev truffet
adskillige foranstaltninger i 2001, og andre blev udvidet, herunder oprettelsen af en ny
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
organisation i Sverige for finansiering af forskning. I Frankrig blev det besluttet at
udvide arbejdsstyrken inden for offentlig forskning.
Informations- og kommunikationsteknologier (IKT)
Det globale fald på IKT-markederne betød, at fremgangen I indførelsen af IKT i 2001
var beskeden i forhold til tidligere år. Endvidere skete der kun langsomme fremskridt
med hensyn til ubundtet adgang til abonnentledninger, selv om dette var af afgørende
betydning for en udvidelse af højhastighedsadgangen til Internettet. Som følge heraf er
bredbåndsadgangen stadig uregelmæssig. Som et mere positivt træk skal det nævnes,
at priserne for adgang til Internettet fortsat faldt. Andelen af husstande i EU med
Internet-adgang hjemme blev også ved med at stige med næsten 1 procentpoint om
måneden. Til trods for denne udvikling ligger indførelsen af IKT i EU fortsat under
niveauet i USA. Mens de mest avancerede EU-medlemsstater har tilsvarende eller
endog højere tal for adgang til Internettet end USA, er andre fortsat langt bagud.
Andelen af skoler, hvor eleverne har adgang til Internettet, ligger over 70 % i alle
medlemsstater, undtagen Grækenland (44 %), Portugal (52 %) og Østrig (64 %). På
baggrund heraf er den næste udfordring at sikre en yderligere reduktion i antallet af
elever pr. on-line PC, som allerede ligger under 10 i Danmark, Luxembourg, Finland
og Sverige. Der er endvidere blevet iværksat en række nye projekter med henblik på at
reducere manglen på IKT-færdigheder.
Skabelse af et sikkert, forudsigeligt miljø for gennemførelse af e-handel har fortsat
højeste prioritet. E-handel er i udvikling, men langsommere end forventet. Copyright-
direktivet vil være i kraft inden december 2002, men forslaget vedrørende fjernsalg af
finansielle tjenesteydelser er endnu ikke vedtaget af Rådet, mens direktiverne om
moms-regler for e-handel og om elektronisk fakturering endnu ikke er afsluttet.
De nationale myndigheder udvider i stadig stigende grad tjenesteydelserne, så der
bliver mulighed for online-kommunikation med borgerne. Der anvendes ligeledes nye
teknologier på produktionssiden i den offentlige sektor. F.eks. har Danmark lanceret
en portal for offentlige indkøb, som er beregnet til at strømline indkøbsprocesserne og
udløse stordriftsfordele.
Kommissionen har vedtaget meddelelser om skabelse af et sikrere
informationssamfund og om sikkerhed i elektroniske netværk. Den har også oprettet et
websted om e-confidence.
Uddannelses- og undervisningsmæssige aspekter af det videnbaserede samfund
Antallet af forskere pr. 1 000 personer i arbejdsstyrken er stigende i alle
medlemsstater, men stigningstakten for EU som helhed ligger under stigningen i USA
på grund af stigninger under gennemsnittet i de store medlemsstater (Tyskland,
Frankrig, Italien, Det Forenede Kongerige). Tyskland, Frankrig, Spanien, Finland,
Irland, Sverige og Det Forenede Kongerige har indført en række ordninger, som skal
tiltrække udenlandske studerende og forskere eller tilskynde deres egne
videnskabsfolk til at vende hjem, hvilket illustrerer en øget bevidsthed om, at de
menneskelige ressourcer måske ikke er tilstrækkelige til at dække de fremtidige
behov. De fleste medlemsstater har taget skridt til at fremme IKT-færdigheder og
prioriterer ofte dårligt stillede grupper højt; på det område er Danmark, Nederlandene,
Sverige, Finland og Det Forenede Kongerige generelt de mest avancerede
medlemsstater ifølge den fælles beskæftigelsesrapport. For så vidt angår
grundfærdigheder havde 70 % af de unge i EU (i alderen 25-34 år) mindst uddannelse
på gymnasieniveau i 2000, og dette tal svinger mellem over 80 % i Østrig, Danmark,
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462125_0033.png
Finland, Tyskland, Sverige og Det Forenede Kongerige til under 60 % i Italien,
Portugal og Spanien.
Med hensyn til input lå de offentlige uddannelsesudgifter i EU uændret på ca. 5 % af
BNP mellem 1995 og 1999. Resultaterne af en nylig OECD-undersøgelse viser
imidlertid, at de 15-åriges kundskaber inden for læsning, matematik og
naturvidenskabelige fag kun i ringe grad står i forhold til uddannelsesudgifterne (se
Figur 8). Medlemsstaternes indsats for at øge effektiviteten af deres
uddannelsessystemer er derfor også vigtig. Dette ser især ud til at gælde for Danmark
og Portugal, idet de havde en kombination af offentlige uddannelsesudgifter over
gennemsnittet og resultater under gennemsnittet i OECD-undersøgelsen.
Figur 8:
Uddannelsesudgifter og uddannelsesresultater
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
0
1
2
3
Gennemsnitlig placering i OECD's PISA-
undersøgelse 2000*
FIN
NL & UK
A
IRL
BF
S
E
I
EL
L
4
D
P
5
6
7
DK
8
9
Offentlige udgifter i procent af BNP
* OECD-programmet for international vurdering af studerende (PISA) er en treårig undersøgelse
af 15-åriges viden og færdigheder. Rækkefølgen er udarbejdet på grundlag af resultaterne
af undersøgelsen i år 2000 vedrørende de gennemsnitlige kundskaber inden for matematik,
naturvidenskab og læsning.
Kilde:
UNESCO/OECD//Eurostat.
2.8
Fremme miljømæssig holdbarhed
Retningslinjerne for 2001 indeholdt ingen landespecifikke henstillinger på dette
område, men en række horisontale henstillinger til alle medlemsstater om at:
i)
forpligte sig til effektivt at implementere strategien for bæredygtig udvikling i Europa,
som vedtaget af Det Europæiske Råd i Göteborg; ii) indføre og udbygge
markedsbaserede foranstaltninger som beskatning, bruger- og forurenerafgifter,
forsikrings-/erstatningsansvarsordninger og omsættelige emissionstilladelser; iii)
reducere sektorsubsidier og skattefritagelser og andre foranstaltninger, der har en
negativ miljøvirkning; iv) intensivere anvendelsen af økonomiske instrumenter for at
bremse udslippet af drivhusgasser, opfylde kravene i Kyoto-protokollen og bidrage til
at afkoble den økonomiske vækst fra en række miljømæssige pres, og v) nå til enighed
om en hensigtsmæssig ramme for energibeskatningen på europæisk plan og for
skabelse af et indre marked for energi.
Med hensyn til implementeringen af strategien for bæredygtig udvikling har
Kommissionen fremsat flere forslag, hvoraf de vigtigste er et udkast til direktiv om
handel med emissioner og en hvidbog om den europæiske transportpolitik
7
.
7
Den europæiske transportpolitik frem til 2010 - de sværre valg. KOM(2001) 370 endelig af
12.9.2001.
32
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
På grundlag af de begrænsede informationer, som Kommissionen har adgang til, kan
det konstateres, at i det første år, hvor fremme af bæredygtig udvikilng er integreret i
de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, har medlemsstaterne gjort
følgende fremskridt:
Forberedelserne til gennemførelsen af politikkerne for klimaændringer blev
intensiveret. Det Forenede Kongeriges klimaændringsafgift trådte i kraft den 1. april.
Det Forenede Kongerige og Danmark indførte et system med omsættelige
emmissionstilladelser, mens flere andre lande, som f.eks. Sverige, Nederlandene,
Irland og Finland undersøger muligheden af at gøre dette. Nederlandene indførte en
ordning med omsættelige certifikater for elektricitet fra vedvarende energikilder; der
planlægges tilsvarende systemer i Østrig, Belgien, Danmark, Italien og Det Forenede
Kongerige.
Der blev indført skatter eller afgifter på sådanne produkter som elektriske apparater
(Belgien, Portugal) og plastposer (Irland). Frankrig udvidede TGAP (den generelle
afgift på forurenende aktiviteter) til at omfatte fosfater i vaskepulver,
landbrugspesticider og naturlige mineralske tilslagsmaterialer. Irland indførte en afgift
på deponering af affald. Finland vedtog en ny lov om styring af vandforsyningen,
hvorefter brugerne skal betale vandafgifter, som mindst dækker omkostningerne i
forbindelse med vandforsyningen og bortskaffelsen af spildevand. I henhold til
Spaniens nationale hydrologiske plan er der indført en såkaldt "overførselsafgift", som
skal betales af brugere af overført vand.
Flere foranstaltninger var rettet mod energibrug, især inden for transport. Belgien,
Tyskland og Irland differentierede punktafgifterne på brændstof til fordel for
brændstoffer med lavt svovlindhold, mens Det Forenede Kongerige udvidede de
eksisterende forskelle. Punktafgifterne på køretøjer blev omstruktureret med henblik
på at tage højde for miljøkriterier i Belgien, Frankrig, Irland, Spanien og Det Forenede
Kongerige. Tyskland og Sverige videreførte politikken med at flytte skatter fra arbejde
over til energi. Danmark indførte gradvis nye skattestigninger på energiforbruget i
boliger og i industrien, i overensstemmelse med skattepakken fra 1998. Frankrig
fastsatte garanterede priser i de næste tyve år på vindbaseret energi. Luxembourg
indførte en skat på elektricitet. Rådet gjorde imidlertid næsten ingen fremskridt i
drøftelserne om energibeskatning, selv om drøftelserne fortsætter under Rådets
nuværende formandskab. Drøftelserne om færdiggørelse af det indre energimarked
fortsatte også.
33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
3.1.
VURDERINGER
MEDLEMSSTATER
K
ORTFATTEDE
AF
GENNEMFØRELSEN
I
DE
ENKELTE
Belgien
I 2001 faldt den økonomiske vækst stærkt, med en stigning i den reale produktion på
omkring 1,1 %. Afmatningen skyldtes et fald i privatforbruget og investeringerne,
forstærket af et negativt bidrag fra nettoeksporten som følge af det forværrede eksterne
miljø. Den faldende tendens i arbejdsløsheden blev afbrudt i september.
Beskæftigelsen voksede meget langsommere end i 2000. Efter at være toppet i maj
udviste HICP-inflationen en faldende tendens og lå i gennemsnit på 2,4 % i 2001.
Belgien gjorde som helhed en række fremskridt med gennemførelsen af
budgethenstillingerne i retningslinjerne for 2001. Til trods for den økonomiske
afmatning blev de offentlige finanser holdt under kontrol, og for andet år i træk var der
balance på statens regnskaber. Gældskvoten har været faldende siden 1993, men lå
fortsat på 106,9 % af BNP ved udgangen af 2001, hvilket er betydeligt over
referenceværdien på 60 % af BNP.
Der blev gjort visse fremskridt med gennemførelsen af arbejdsmarkedshenstillingerne
for 2001. Bestræbelserne på at reformere skatte- og dagpengesystemerne med henblik
på at gøre det attraktivt at være i arbejde blev videreført. Der blev aftalt en række
foranstaltninger med det formål at øge fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. Disse
foranstaltningers samlede indvirkning på udbuddet af arbejdskraft er uklar. På den ene
side kunne de reducere udbuddet af dem, der allerede er i arbejde. På den anden side
kunne de øge erhvervsfrekvensen for dem, der i øjeblikket er ubeskæftigede, og
tilskynde ældre arbejdstagere til at forblive længere på arbejdsmarkedet. Der blev ikke
gennemført nogen større foranstaltninger med henblik på at fremme større
lønfleksibilitet, selv om den seneste tværsektorale aftale giver større mulighed for
løndifferentiering på sektorniveau.
Der blev gjort en række fremskridt med hensyn til at gennemføre
produktmarkedshenstillingerne for 2001. Der blev taget visse skridt til at sikre en
yderligere liberalisering af energisektoren, men den effektive konkurrence i denne
sektor er fortsat lav og priserne stadig høje. De formelle forbindelser mellem de
offentlige og private aktører i økonomiens forskellige sektorer, herunder
energisektoren, lider stadig under manglende gennemsigtighed. Reformerne på
jernbaneområdet og inden for den offentlige administration, den administrative
forenkling samt reformerne af person- og selskabsbeskatningen er først for nylig
blevet indledt og har endnu ikke givet mærkbare resultater.
Der blev gjort store fremskridt med gennemførelsen af kapitalmarkedshenstillingerne
for 2001. Der blev præsenteret flere reformer med henblik på en videreudvikling af
venturekapitalmarkedet: afskaffelse af visse kvantitative begræsninger for
pensionsfondes investeringer, skattereformer med det formål at gøre skattereglerne
mere fordelagtige for investeringer og iværksættervirksomhed, en planlagt reform af
konkursprocedurerne.
3.2.
Danmark
Den økonomiske aktivitet faldt til omkring 1,3 % i 2001 som følge af de vedvarende
virkninger af negative økonomiske rystelser. Efter en stabiliseringsperiode i 2000 faldt
34
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
arbejdsløsheden en anelse i løbet af 2001. Det stramme arbejdsmarked resulterede
også i høje lønstigninger i andet og tredje kvartal af 2001. Inflationen faldt konstant i
2001 efter at have toppet i midten af 2000, og HICP-inflationen lå i gennemsnit på
2,3 % for hele året.
Danmark gjorde som helhed gode fremskridt med hensyn til gennemførelsen af
budgethenstillingerne i retningslinjerne for 2001. Statens finanser udviste et stort
overskud, således som det blev henstillet. De resterende budgethenstillinger for 2001
blev også opfyldt, og de offentlige finanser ser ud til at være tilstrækkelige til at klare
udfordringerne på mellemlang sigt.
Der blev kun gjort begrænsede fremskridt med hensyn til gennemførelsen af
arbejdsmarkedshenstillingen for 2001. Der blev ikke truffet nogen nye foranstaltninger
i 2001. Tidligere skattereformer vil imidlertid føre til en reduktion i beskatningen af
arbejdskraften. Tidligere reformer af førtidspensioneringsordningerne vil ligeledes
resultere i en reduceret tilstrømning til sådanne ordninger.
Der blev gjort visse fremskridt med gennemførelsen af produktmarkedshenstillingerne
for 2001. Der blev gjort en indsats for at forbedre vilkårene for konkurrence inden for
offentlige indkøb og for levering af offentlige tjenester på lokalt plan, gennem
benchmarking og øget anvendelse af offentlige udbud. Der er imidlertid stadig store
muligheder for yderligere fremskridt på dette område. Der blev truffet delvise
foranstaltninger til at styrke konkurrencen i visse sektorer, som f.eks. byggesektoren.
Hvad angår kapitalmarkedshenstillingerne for 2001 blev der gjort visse fremskridt
med hensyn til at etablere en skattemæssig ramme, der er mere fordelagtig for
investeringer og iværksættervirksomhed. Der blev imidlertid kun gjort lidt for at
revidere konkurslovgivningen.
3.3.
Tyskland
Der skete en betydelig opbremsning i økonomien i 2001, med en vækst i den reale
produktion på 0,6 %. Afmatningen skyldtes den faldende købekraft som følge af
olieprisstigningen i 1999/2000, den forværrede internationale situation og et betydeligt
fald i byggeriet. Dette har siden januar 2001 resulteret i en stigning i arbejdsløsheden,
som sandsynligvis vil overstige tærsklen på 4 millioner i 2002 og truer med at gøre en
ende på en stor del af de seneste års beskæftigelsesmæssige gevinster. Den
gennemsnitlige HICP-inflation i 2001 lå på 2,4 %; efter at have toppet med 3,5 % i
maj faldt den til 1,7 % i december.
Tyskland gjorde som helhed visse fremskridt med gennemførelsen af
budgethenstillingerne i retningslinjerne for 2001. Budgetunderskuddene steg markant,
fra 1,3 % af BNP i 2000 til 2,6 % i 2001, som følge af den økonomiske afmatning og
indførelsen af skattereformer. Med en samlet vækst i 2002, som forventes at forblive
på 2001-niveauet, er der risiko for, at 2002-underskuddet kommer meget tæt på
traktatens referenceværdi på 3 %.
Der blev gjort visse fremskridt med hensyn til gennemførelsen af
arbejdsmarkedshenstillingerne for 2001. Mens "Job Aqtiv"-lovforslaget er et første
skridt i den rigtige retning, mangler der stadig en mere omfattende reform af
dagpengesystemet, og der er endnu ikke taget fat på de omfattende aktive
arbejdsmarkedspolitikkers manglende effektivitet. Til trods for en række fremskridt
må der gøres mere for at tilpasse lønstigningerne til behovet for at opnå lønstrukturer,
der afspejler produktivitetsforskellene bedre. Brugen af arbejdstidskonti, som er aftalt
mellem arbejdsmarkedets parter, bidrog til en mere fleksibel arbejdstilrettelæggelse,
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
men der skete ingen fremskridt med hensyn til at gøre arbejdsmarkedsreglerne mere
fleksible. Det bør sikres, at reformen af arbejdsrådene ikke reducerer fleksibiliteten på
arbejdsmarkedet.
Der blev gjort gode fremskridt med gennemførelsen af produktmarkedshenstillingerne
for 2001. Reformen af de videregående uddannelser trådte i kraft den 1. januar 2002,
og manglen på IT-personale blev mindsket. Statsstøtten fortsatte med at falde gradvis,
og det blev gjort lettere at komme ind i håndværksfagene, men værdien af offentlige
udbud offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende steg ikke væsentligt.
Mens konkurrencemyndighederne gennemførte en lang række undersøgelser af,
hvorvidt priserne for anvendelse af el-distributionsnettene var berettigede, består der
fortsat store regionale forskelle mellem disse priser. Afgifterne for adgang til nettene
synes at være højere end i de fleste andre medlemsstater.
Tyskland
gjorde
visse
fremskridt
med
gennemførelsen
af
kapitalmarkedshenstillingerne for 2001. Reformen af beskatningen af holding-
overførsler vil formentlig også komme det tyske venturekapitalmarked til gode.
Harmoniseringen af beskatningen af venturekapitalfonde vil øge investorernes
sikkerhed omkring deres retlige stilling og således deres planlægningsbeslutninger.
3.4.
Grækenland
Til trods for virkningen af de negative økonomiske rystelser var der en stærk
økonomisk aktivitet i 2001, og den reale produktion voksede med over 4 %. Den
økonomiske fleksibilitet blev drevet af investeringer forud for De Olympiske Lege i
2004. Stigningen i beskæftigelsen og faldet i arbejdsløsheden tyder på en mindre
forbedring af arbejdsmarkedssituationen, omend arbejdsløshedssatsen stadig
overstiger 10 %. Efter et inflationspres indtil sommeren 2001 lå inflationen - for året
som helhed og målt ved HICP - i gennemsnit på 3,6 %.
Grækenland gjorde som helhed visse fremskridt med hensyn til gennemførelsen af
budgethenstillingerne
i
retningslinjerne
for
2001.
Regeringens
budgettilpasningsbestræbelser i de seneste år resulterede i en betydelig forbedring af
de fiskale skævheder. I 2001 var statens regnskaber nemlig i balance for første gang
siden begyndelsen af 1970'erne. Gældskvoten, som har været faldende siden 1996,
faldt til lige under 100 % af BNP, men ligger fortsat betydeligt over referenceværdien
på 60 % af BNP. Den delvise privatisering af en lang række offentlige virksomheder
fortsatte, omend i et langsomt tempo. Reformen af socialsikringssektoren, som blev
bebudet i det første stabilitetsprogram, blev ikke iværksat i 2001.
Der
skete
visse
fremskridt
med
hensyn
til
gennemførelsen
af
arbejdsmarkedshenstillingerne for 2001. De gennemførte foranstaltninger omfattede
flere ændringer i skatte- og dagpengesystemet samt en yderligere pakke
arbejdsmarkedsreformer. Endvidere fortsatte reformen af uddannelsessystemet. De
trufne foranstaltninger er imidlertid ikke vidtgående nok til at takle de centrale
strukturelle problemer på arbejdsmarkedet. Endvidere er de tidligere reformer gang på
gang blevet ramt af problemer med implementeringen.
36
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der
skete
visse
fremskridt
med
hensyn
til
gennemførelsen
af
produktmarkedshenstillingerne for 2001. Der var tale om en markant forbedring af
gennemførelsen af direktiverne om det indre marked, om end gennemførelsen stadig
er meget mangelfuld, og der blev gjort bestræbelser på at fremme udbredelsen af IKT
og reducere de administrative byrder for erhvervslivet. Omkostningerne ved at oprette
en ny virksomhed er imidlertid fortsat høje. Systemet for selskabsbeskatning hæmmer
fortsat virksomhedernes vækst. Resultaterne inden for F&U og innovation er
forholdsvis ringe, og der gøres kun langsomme fremskridt med konkurrencen i de
liberaliserede netværksindustrier.
Hvad angår kapitalmarkedshenstillingerne for 2001 gjorde Grækenland visse
fremskridt. I et lovforslag, som er forelagt for parlamentet, har regeringen foreslået
fuld "skattemæssig gennemsigtighed" i den skattemæssige behandling af
venturekapitalfonde, en ny lovramme for oprettelse af venturekapitalfonde og positiv
skattemæssig behandling af F&U-udgifter. Der er imidlertid ingen meldinger om, at
der er gjort en indsats for at lempe de kvantitative begrænsninger for institutionelle
investeringer og forbedre konkurslovgivningen.
3.5.
Spanien
Den økonomiske aktivitet faldt i 2001, med en vækst i den reale produktion på ca.
2,7 %. Dette skyldtes stigninger i olieprisen og prisen på uforarbejdede fødevarer
tidligere på året, og var derefter en reaktion på det internationale konjunkturfald. I den
forbindelse mistede jobskabelsen dynamikken til trods for, at arbejdsløsheden fortsatte
med at falde til 13 %. HICP-inflationen steg en smule til 3,6 % i gennemsnit i 2001,
hvilket ikke blot afspejler den negative udvikling i de mest volatile komponenter, men
også en stigning i den underliggende inflation.
Spanien gjorde som helhed gode fremskridt med hensyn til gennemførelsen af
budgethenstillingerne i de overordnede retningslinjer for 2001. Der blev gjort
yderligere fremskridt med den finanspolitiske konsolidering i 2001. Det er
sandsynligt, at henstillingen om et statsbudget i balance er blevet opfyldt.
Der skete en række fremskridt med gennemførelsen af arbejdsmarkedshenstillingerne
for 2001. En reform af ansættelseskontrakterne er et skridt i retning mod at gøre
permanente kontrakter og deltidskontrakter mere fleksible, selv om andelen af
midlertidige ansættelseskontrakter fortsat er meget høj. Regeringen har taget en række
indledende skridt til at tilskynde arbejdsmarkedets parter til at enes om en reform af
overenskomstforhandlingerne; den seneste aftale mellem fagforeningerne og
arbejdsgiverne om moderat lønvækst i det indeværende år berørte imidlertid ikke
lønforhandlingssystemet eller lønindekseringsklausulerne. Der er truffet begrænsede
foranstaltninger til at fremme mobiliteten på arbejdsmarkedet.
Der blev gjort gode fremskridt med gennemførelsen af produktmarkedshenstillingerne
for 2001. Der blev taget initiativ til at sikre en større udbredelse af det videnbaserede
samfund, og bestræbelserne på at forenkle den lovgivningsmæssige byrde for SMV
blev videreført. Implementeringen af den liberaliseringspakke, der blev vedtaget i juni
2000, fortsatte i 2001.
Der blev gjort gode fremskridt med gennemførelsen af kapitalmarkedshenstillingerne
for 2001. Finanslovforslaget indeholder skattemæssige incitamenter for
venturekapitalfonde, og med henblik på at kanalisere investeringer til SMV blev der
oprettet en ny reguleret fondstype, som er specialiseret i ikke-noterede værdipapirer.
37
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der er imidlertid ikke noteret nogen fremskridt med en tilpasning af
konkurslovgivningen med henblik på at fremme iværksættervirksomhed.
3.6.
Frankrig
Den økonomiske aktivitet tog af i 2001, og den reale produktion voksede med
omkring 2 %. Et fleksibelt indenlandsk privatforbrug forhindrede imidlertid et endnu
alvorligere fald. Afmatningen førte til en langsommere vækst i beskæftigelsen, og
arbejdsløsheden er steget siden foråret. På den baggrund har inflationspresset fortsat
været meget begrænset. Efter at være toppet i maj, faldt HICP-inflationen til
skønsmæssigt 1,8 % ved årets slutning.
Frankrig gjorde som helhed en række fremskridt med gennemførelsen af
budgethenstillingerne i de overordnede retningslinjer for 2001. I modsætning til de
fremskridt, der blev gjort i perioden 1996-1999, skete der en markant opbremsning i
budgettilpasningen i 2000 og 2001. Statens underskud forventes rent faktisk kun at
falde med 0,2 procentpoints af BNP i perioden 1999-2001 (fra 1,6 % af BNP i 1999 til
1,5 % i 2001).
Der skete en række fremskridt med gennemførelsen af arbejdsmarkedshenstillingerne
for 2001. Reformer af skatte- og dagpengesystemet har været undervejs et stykke tid,
omend det er nødvendigt med yderligere foranstaltninger, især på dagpengeområdet.
De politiske beslutningstagere fortsatte med at overvåge gennemførelsen af
reduktionen af arbejdstiden og tillod fleksibilitet med hensyn til anvendelsen af
arbejdstidslovgivningen på SMV. Der skete imidlertid ingen fremskridt med
gennemførelsen af henstillingen vedrørende lovgivningen om jobbeskyttelse, hvori der
krævedes bedre balance mellem sikkerhed og større tilpasningsevne. Der blev indført
ny lovgivning med henblik på at øge jobsikkerheden, men der blev ikke truffet nogen
foranstaltninger til at øge tilpasningsevnen.
Der skete visse fremskridt med gennemførelsen af produktmarkedshenstillingerne for
2001. Der blev rettet op på den mangelfulde gennemførelse af direktiverne om det
indre marked, men der er fortsat tale om det næstdårligste resultat i EU. Statsstøtte i
procent af BNP faldt i retning af EU-gennemsnittet. De bestræbelser, der blev gjort i
2000 for at reducere de administrative byrder, blev videreført, men virksomhederne
anser dem fortsat for en væsentlig hindring. Åbningen af gas- og
elektricitetsmarkederne blev videreført, men i et meget langsomt tempo.
Der skete visse fremskridt med gennemførelsen af kapitalmarkedshenstillingerne for
2001. Dette skete især ved udvikling af en fiskal ramme, der i højere grad virker
fremmende for investeringer og iværksættervirksomhed.
38
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.7.
Irland
Virkningen af udbudsbegrænsningerne - fortstærket af flere eksogene rystelser - førte
til en markant afmatning af økonomien fra den tocifrede vækst i 2000 til ca. 6,5 % i
2001, hvoraf størstedelen repræsenterer overførselsvirkninger. Arbejdsmarkedet har
indtil nu vist sig at være bemærkelsesværdigt fleksibelt, med store
beskæftigelsesgevinster i de første tre kvartaler af 2001 og en begrænset stigning i
arbejdsløsheden til et niveau, der stadig ligger tæt på 4 % i december 2001. Siden den
årlige HICP-inflation toppede i slutningen af 2000, er den faldet til et toårigt lavpunkt
på 3,4 % i november 2001. Den underliggende inflation er imidlertid steget, hvilket
tyder på et uformindsket indenlandsk prispres.
Irland gjorde som helhed gode fremskridt med gennemførelsen af
budgethenstillingerne i de overordnede retningslinjer for 2001. Hovedsagelig som
følge af et større end forventet konjunkturfald lå skatterne ca. 8 % under målet, hvilket
resulterede i et statsligt overskud på kun 1,7 % af BNP, næsten 2�½ procentpoints
lavere end budgetteret.
Der skete visse fremskridt med gennemførelsen af arbejsmarkedshenstillingerne for
2001. Yderligere indkomstskatteændringer og kapital til fremme af
børnepasningsfaciliteterne er blandt de foranstaltninger, der vedrører udbuddet af
arbejdskraft. Tal vedrørende indtægterne viser, at lønstigningerne oversteg de
reviderede lønvilkår i den nationale overenskomst i 2001. Udfordringerne i
forbindelse med et stramt arbejdsmarked består fortsat i relation til mobilisering af
arbejdskraften og fremtidige lønfastsættelsesprocesser.
Der skete store fremskridt med gennemførelsen af produktmarkedshenstillingerne for
2001. Der blev truffet foranstaltninger til at styrke konkurrencen i
netværksindustrierne, i taxierhvervene, mellem apotekerne og med hensyn til salg af
spiritus. De eksisterende virksomheder har imidlertid stadig høje markedsandele i
netværksindustrierne. Der blev etableret hensigtsmæssige programmer til fremme af
F&U.
Der skete visse fremskridt med hensyn til at give lettere adgang til startkapital, f.eks.
gennem oprettelse af en speciel statsstøttet venturekapitalordning.
3.8.
Italien
Den økonomiske aktivitet tog af i 2001, og væksten i den reale produktion lå i
gennemsnit på 1,8 %. Afmatningen er resultatet af en svækket nettoeksport og
faldende private investeringsudgifter. Selv om der skete en svækkelse, udviste
arbejdsmarkedet fortsat et positivt resultat, idet arbejdsløsheden faldt med mere end et
fuldt procentpoint i forhold til 2000. Arbejdsløsheden er imidlertid fortsat forholdsvis
høj med 9,5 % af arbejdsstyrken, med store regionale forskelle og betydelige
segmenteringer efter alder og køn. HICP-inflationen for 2001 endte med at ligge på
2,7 %, hvilket hovedsagelig afspejler inflationspresset i begyndelsen af året.
Italien gjorde som helhed en række fremskridt med gennemførelsen af
budgethenstillingerne i de overordnede retningslinjer for 2001. Budgetkonsolideringen
fortsatte i 2001. Det faktiske budgetunderskud anslås nu officielt til 1,1 % af BNP i
2001. Afvigelsen fra det oprindelige mål på 0,8 % af BNP skyldes hovedsagelig en
39
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
lavere end forventet økonomisk vækst. Gældskvoten har været faldende siden 1995,
men ligger stadig på omkring 108 % af BNP, hvilket er betydeligt over
referenceværdien på 60 % af BNP. Selv om regeringen har bekræftet strategien for
finanspolitisk konsolidering, er der stadig betænkeligheder med hensyn til den
langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser, navnlig for så vidt angår presset fra
en aldrende befolkning.
Der
blev
gjort
en
række
fremskridt
med
gennemførelsen
af
arbejdsmarkedshenstillingerne for 2001. Selv om der rent faktisk kun blev gennemført
mindre foranstaltninger i løbet af 2001, blev der foreslået et bredt sæt
arbejdsmarkedsreformer, som ser ud til at tage fat på de vigtigste strukturelle
problemer. Som følge af de budgetmæssige indvirkninger af den seneste afmatning er
den planlagte generelle reform af skattesystemet blevet udsat til 2003.
Der blev gjort visse fremskridt med hensyn til gennemførelsen af
produktmarkedshenstillingerne for 2001. Der blev truffet foranstaltninger til at styrke
den videnbaserede økonomi og yderligere reducere bureaukrati og
lovgivningsmæssige begrænsninger. Der blev også gjort fremskridt med hensyn til at
styrke konkurrencen i energisektoren og med hensyn til levering af lokale offentlige
tjenester. Der blev imidlertid ikke truffet nogen foranstaltninger til at øge
konkurrencen i de liberale erhverv.
Der blev gjort visse fremskridt med hensyn til gennemførelsen af
kapitalmarkedshenstillingerne for 2001. Nogle af de kvantitative begrænsninger for
institutionelle investeringer blev afskaffet. Regeringen vil foreslå en ny reform af
konkurslovgivningen i begyndelsen af 2002.
3.9.
Luxembourg
Den økonomiske aktivitet svækkedes i en vis grad i 2001 efter en rekordstor vækst i
1999 og 2000. Ikke desto mindre nåede væksten formentlig op på omkring 5 %, og er
fortsat betydelig mere dynamisk end i nabolandene som følge af en fortsat stærk vækst
i det private og offentlige forbrug samt i den faste bruttokapitaldannelse.
Beskæftigelsen blev ved med at vokse hurtigt, samtidig med at den bremsede en smule
op. Ledigheden begyndte derfor endnu en gang at stige moderat. Inflationen faldt
betydeligt siden begyndelsen af 2001, og den årlige stigning i HICP faldt til 2,4 % i
2001. Ikke desto mindre fortsatte lønningerne med at stige hurtigt, og den
underliggende inflation fortsatte med at stige.
Luxembourg gjorde som helhed visse fremskridt med gennemførelsen af
budgethenstillingerne i retningslinjerne for 2001. Selv om statens overskud fortsat var
pænt, faldt det fra det rekordhøje niveau, der blev nået i 2000.
Der skete visse fremskridt med gennemførelsen af arbejdsmarkedshenstillingerne for
2001. Regeringen forelagde parlamentet et lovforslag om en revision af definitionen af
retten til invalidepension, men uden nogen ændring af pensionsniveauet. Tidligere
bestræbelser på at øge kvindernes deltagelse gav bemærkelsesværdige resultater i
anden halvdel af 1990'erne.
Takket være den åbne økonomi er Luxembourgs produktmarkeder præget af
konkurrence. De juridiske rammer er imidlertid utilstrækkelige, og der blev kun gjort
begrænsede fremskridt med gennemførelsen af produktmarkedshenstillingerne for
2001. Afskaffelsen af faste og kontrollerede priser, bemyndigelsen af
konkurrencemyndigheden og en enkelt lovgivningsmæssig ramme for offentlige
40
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
indkøb er tre reformer, hvis udsættelse kan bidrage til at begrænse konkurrencens
omfang.
3.10.
Nederlandene
Syv år med stærk økonomisk vækst endte i begyndelsen af 2001 som resultat af en
svagere indenlandsk efterspørgsel, der skyldtes vigende private investeringer og et
trægt privatforbrug samt en forværring af udenrigshandelen. Alt i alt steg den reale
produktion til over 1 % i 2001. Beskæftigelsen blev imidlertid ved med at stige
forholdsvis hurtigt, og ledigheden, som var rekordlav i løbet af året, er endnu ikke
begyndt at stige. Lønningerne, som var steget betydeligt i de seneste år, blev ved med
at stige hurtigt. Inflationen er vokset til 4�½-5 % siden begyndelsen af 2001, og den
årlige stigning i HICP-inflationen nåede op på 5 % som følge af stigende spændinger
på arbejds- og varemarkederne, men også som følge af en stigning i den indirekte
beskatning.
Nederlandene gjorde som helhed gode fremskridt med gennemførelsen af
budgethenstillingerne i retningslinjerne for 2001. Statens overskud faldt moderat.
Der skete visse fremskridt med gennemførelsen af arbejdsmarkedshenstillingerne for
2001. Der blev indført nye finansielle incitamenter, som skal øge støttemodtageres,
ældre arbejdstageres og lavtlønnedes aktivitet på arbejdsmarkedet. men drøftelserne af
en reform af uarbejdsdygtighedsordningen har endnu ikke ført til noget konkret
resultat.
Der blev gjort gode fremskridt med gennemførelsen af produktmarkedshenstillingerne
for 2001. Værdien af offentlige udbud offentliggjort i EFT er steget, og
liberaliseringen af energi- og transportmarkederne skrider frem. Der blev truffet
foranstaltninger til at fremme IKT og reducere manglen på IKT-eksperter. Til trods for
de bestræbelser, der blev gjort på at stimulere forskning og innovation, er
virksomhedernes udgifter til F&U som procentdel af BNP faldet yderligere bagud i
forhold til EU-gennemsnittet, og dette har bidraget til en forholdsvis langsom vækst i
arbejdskraftens produktivitet.
Der skete visse fremskridt med gennemførelsen af kapitalmarkedshenstillingerne for
2001. Beskatningen af aktiekøbsoptioner er blevet ændret for at bidrage til en
lempelse af de negative virkninger af beskatningen af disse ved tildelingen, og der
overvejes en reform af konkurslovgivningen.
3.11.
Østrig
Der skete en betydelig opbremsning af den økonomiske aktivitet i 2001, med en vækst
i den reale produktion på ca. 1 %. Dette skyldtes tabet af købekraft og den
langsommere vækst i byggeaktiviteterne, som trykkede den indenlandske
efterspørgsel, samtidig med at eksporten led under en langsom vækst i de vigtigste
handelspartneres økonomier. Den faldende tendens i arbejdsløsheden er vendt siden
årets begyndelse. Inflationen begyndte at falde fra sommeren, og HICP-inflationen
blev anslået til at ligge på gennemsnitlig 2,3 % i 2001.
41
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Østrig gjorde som helhed gode fremskridt med gennemførelsen af
budgethenstillingerne i retningslinjerne for 2001. Udgiftstilbageholdenhed i
kombination med væsentlige foranstaltninger på indtægtssiden - hovedsagelig en
udvidelse af skattegrundlaget - resulterede i en markant forbedring af statens finanser,
som var i balance i 2001.
Der blev gjort visse fremskridt med hensyn til gennemførelsen af
arbejdsmarkedshenstillingerne for 2001. Der gennemføres fortsat foranstaltninger med
henblik på ældre arbejdstageres deltagelse i arbejdsstyrken, og tilstrømningen til
førtidspensionering er begyndt at falde. En række undersøgelser foretaget af IHS viser
imidlertid, at den manglende motivation til at arbejde længere end den minimale
pensionsalder stadig er stærk, især for lavtlønnede, og at invalidepensioner kan
benyttes til at omgå de strengere regler om førtidspensionering.
Der blev gjort visse fremskridt med gennemførelsen af produktmarkedshenstillingerne
for 2001. Selv om den føderale og regionale lovgivning om offentlige indkøb endnu
ikke er harmoniseret, ser de offentlige indkøb ud til at være blevet annonceret mere
åbent, og oprettelsen af et føderalt indkøbsselskab er et første skridt hen imod en mere
ensartet ramme. Der er sket bestræbelser på at styrke F&U på forskellige niveauer og
på at fremme udbredelsen af IKT og udbuddet af IKT-eksperter.
Der blev gjort gode fremskridt med gennemførelsen af kapitalmarkedshenstillingen
for 2001. Pensionsfonde må nu investere indtil 5 % i aktiver, der ikke figurerer i
kataloget over tilladte investeringer; Østrig har afskaffet registreringsafgiften for
nystartede virksomheder og planlægger at udvide skatteincitamenterne for "nye"
nystartede virksomheder til overtagelse af eksisterende "nystartede" virksomheder.
3.12.
Portugal
Den økonomiske aktivitet bremsede op fra den stærke vækst, der blev noteret i
1999-2000, til ca. 1¾ % i 2001. Dette afspejler en afmatning i den indenlandske
efterspørgsels bidrag til væksten, hovedsagelig som følge af den private sektors
bestræbelser på at nedbringe gælden. Dette blev kun delvis opvejet af en forbedring i
eksporten. Udviklingen på arbejdsmarkedet var fortsat positiv, idet arbejdsløsheden
forblev under 4�½ %, og den samlede beskæftigelse steg med ca. 1�½ %. Lønningerne
per capita steg, hvilket afspejler det stramme arbejdsmarked og den stærke stigning i
lønningerne i den offentlige sektor. HICP-inflationen steg til 4,4 % i 2001.
Portugal gjorde som helhed visse fremskridt med gennemførelsen af
budgethenstillingerne i retningslinjerne for 2001. Den finanspolitiske konsolidering
var usikker i 2001, hovedsagelig som følge af lavere skatteindtægter under det
forventede. Sidstnævnte forhold var hovedsagelig en følge af afmatningen i den
økonomiske aktivitet og uventede underskud efter gennemførelsen af skattereformen.
Der blev gjort visse fremskridt med hensyn til de budgetmæssige konsekvenser af en
aldrende befolkning, navnlig gennem en ændring af de formler, der anvendes til at
beregne pensionsydelserne, men reformbestræbelserne må fastholdes.
Der skete visse fremskridt med gennemførelsen af arbejdsmarkedshenstillingerne for
2001. Der blev truffet foranstaltninger til at forbedre effektiviteten af undervisnings-
og erhvervsuddannelsessystemerne, men uddannelsesniveauet er fortsat betydeligt
42
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
lavere end i de fleste andre medlemsstater. Der blev ikke taget noget større initiativ til
at lempe den strenge lovgivning om sikkerhed i ansættelsen.
Der blev gjort gode fremskridt med gennemførelsen af produktmarkedshenstillingerne
for 2001. Der blev vedtaget adskillige foranstaltninger med henblik på at udvide
økonomiens F&U- og innovationsgrundlag og fremme indførelsen af IKT. Der skete
en markant forbedring af gennemførelsen af direktiverne om det indre marked, og der
blev gjort en række yderligere bestræbelser på at forbedre erhvervsmiljøet.
Konkurrencen i de centrale forsyningsvirksomheder indføres imidlertid kun
forholdsvis langsomt, de eksisterende virksomheder har fortsat meget stor indflydelse,
og priserne er forholdsvis høje. Den sektorspecifikke ad hoc-støtte er blandt de højeste
i EU som andel af BNP og falder kun langsomt. Der blev gennemført adskillige
skattemæssige reformer med det formål at stimulere investeringer og
iværksættervirksomhed.
Der
blev
gjort
en
række
fremskridt
med
gennemførelsen
af
kapitalmarkedshenstillingerne for 2001. Der blev gennemført flere finanspolitiske
reformer med det formål at stimulere investeringer og iværksættervirksomhed. Der
skete imidlertid ingen reelle fremskridt med hensyn til kvantitative begrænsninger for
institutionelle investeringer eller tilpasning af konkurslovgivningen.
3.13.
Finland
Den økonomiske vækst faldt stærkt i 2001, med en vækst i den reale produktion på
under 1 %, og således afsluttedes syv års stærk økonomisk aktivitet. Dette skyldtes
hovedsagelig det voldsomme fald i eksporten, især i IKT-sektoren, men også en
svækket efterspørgsel på hjemmemarkedet, som blev udløst af investeringer i
byggeriet og i mindre grad af privatforbruget. Beskæftigelsen udviklede sig imidlertid
gunstigt i det meste af året, og ledigheden faldt fortsat, om end med en
bemærkelsesværdig lavere fart, og endte på 9,1 % i december. HICP-inflationen faldt
markant hen imod årets slutning efter at have toppet med 3,3 % i maj, og lå i
gennemsnit på 2,7 % i 2001.
Finland gjorde som helhed en række fremskridt med hensyn til gennemførelsen af
budgethenstillingerne i de overordnede retningslinjer for 2001. Budgetstillingen var
fortsat sund, omend statens overskud faldt fra det rekordhøje niveau som følge af de
manglende ekstraordinære skatteindtægter i 2000.
Der blev gjort gode fremskridt med gennemførelsen af arbejdsmarkedshenstillingerne
for 2001. Bestræbelserne tog sigte på at reducere den høje strukturelle arbejdsløshed
og øge incitamenterne for ældre arbejdstagere til at forblive længere i arbejdsstyrken.
Selv om skattereduktionerne på arbejde som helhed øgede incitamenterne til at
arbejde, har de kun gjort lidt for at reducere de høje marginale skattesatser for de
lavtlønnede.
Målretningen
og
skræddersyningen
af
de
aktive
arbejdsmarkedsprogrammer er ved at blive bedre, og bestræbelserne på at forhindre
udelukkelse fra arbejdsmarkedet er blevet forstærket. Der planlægges imidlertid
foranstaltninger for 2002, som vil forhøje dagpengene ved ledighed.
Der blev gjort visse fremskridt med hensyn til gennemførelsen af
produktmarkedshenstillingerne for 2001. Der blev truffet en række foranstaltninger
med henblik på at øge konkurrencen i distributionssektoren samt bygge- og
anlægssektoren. Der blev truffet visse foranstaltninger til at øge konkurrencen inden
for offentlige indkøb og øge gennemsigtigheden inden for offentlige tjenesteydelser,
men antallet af offentliggjorte offentlige indkøb er forholdsvis lavt.
43
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der blev gjort visse fremskridt med hensyn til gennemførelsen af
kapitalmarkedshenstillingerne for 2001. Finland indførte kapitalgarantier, som stilles
af den finske eksportkreditinstitution med det formål at sikre investorer mod tab på
venturekapitalinvesteringer, og iværksatte reformer med hensyn til kapital-, indkomst-
og selskabsbeskatning.
3.14.
Sverige
Økonomien var svag i 2001, med en opbremsning i væksten i det reale BNP til under
1,5 %. Dette skyldtes hovedsagelig de vedvarende virkninger af negative økonomiske
rystelser og hang især samme med den globale lavkonjunktur i
telekommunikationssektoren. I 2001 var arbejdsløsheden, som har været faldende
siden 1997, forholdsvis lav, idet den lå på 5,2 % af arbejdsstyrken. HICP-inflationen
lå i gennemsnit på 2,7 % i 2001. Den steg stærkt i foråret og er forblevet forholdsvis
høj siden da, delvis som følge af midlertidige faktorer.
Sverige gjorde som helhed gode fremskridt med gennemførelsen af
budgethenstillingerne i retningslinjerne for 2001. De foreliggende oplysninger tyder
på, at henstillingerne blev opfyldt. De offentlige finanser har ved hjælp af en stram
udgiftskontrol været i overskud hvert år siden 1998, og forventes fortsat at være det i
de kommende år.
Der blev gjort gode fremskridt med gennemførelsen af arbejdsmarkedshenstillingerne
for 2001. Anvendelsesområdet for og sammensætningen af de aktive
arbejdsmarkedspolitikker blev tilpasset, og skattebyrden på indkomst blev reduceret.
Skattebyrden er imidlertid stadig den højeste i EU, og de mange foranstaltninger, der
er gennemført, ser ikke ud til at være rettet mod den lave ende af lønskalaen.
Der blev kun gjort begrænsede fremskridt med gennemførelsen af
produktmarkedshenstillingerne for 2001. Regeringen indførte en række
foranstaltninger for at forenkle reglerne for offentlige indkøb. Der blev imidlertid ikke
truffet nogen nye foranstaltninger til at øge konkurrencen inden for lufttransport og
lægemidler.
Sverige
gjorde
en
række
fremskridt
med
gennemførelsen
af
kapitalmarkedshenstillingerne for 2001. Konkurslovgivningen blev forbedret for at
tilskynde til sanering af nødlidende selskaber, og forslagene om en yderligere
reduktion af selskabsbeskatningen tager sigte på at stimulere vækst og investeringer.
3.15.
Det Forenede Kongerige
Mens økonomien var ude for en opbremsning i 2001, i tilknytning til den globale
afmatning, lå væksten fortsat på et pænt niveau på over 2 % - understøttet af store
udgifter blandt husholdningerne. Arbejdsløsheden faldt til omkring 5 % ved årets
udgang. Med 1 % i december lå HICP-inflationen tæt på det laveste niveau i EU.
Det Forenede Kongerige gjorde som helhed en række fremskridt med gennemførelsen
af budgethenstillingerne i retningslinjerne for 2001. Statens finanser udviste et
overskud på ca. 1 % af BNP i 2001, og henstillingerne om statens balance vedrørende
finansårene 2001-2002 ser ud til at være blevet opfyldt. Mens de offentlige
investeringer vokser stærkt, således som det blev henstillet, opstår der ifølge det
seneste konvergensprogram et underskud på 1 % af BNP i 2002-03, som vil fortsætte
på mellemlang sigt, hvilket også er et resultat af brugen af en meget forsigtig antagelse
om udviklingen i væksten.
44
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der blev gjort gode fremskridt med gennemførelsen af arbejdsmarkedshenstillingerne
for 2001. Den britiske regering fortsatte sine bestræbelser på at takle den
koncentrerede og langvarige ledighed og inaktivitet gennem sine aktive
arbejdsmarkedsforanstaltninger, som er blevet forstærket i visse henseender, omend
det endnu ikke er klart, om den samlede strategi er tilstrækkelig. Der er ved at blive
gennemført en reform af reglerne for modtagelse af sygedagpenge og invalidepension.
Der blev gjort visse fremskridt med gennemførelsen af produktmarkedshenstillingerne
for 2001. Den britiske regering har truffet eller overvejer flere foranstaltninger med
henblik på at øge produktiviteten, såsom fremme af konkurrencen i visse sektorer i
økonomien, herunder detailbankvirksomhed, detailhandel med biler og posttjenester.
En række begivenheder i det sidste år har imidlertid givet den britiske regering
vanskeligheder med gennemførelsen af dens tiårsplan for transport i jernbanesektoren.
Der blev gjort visse fremskridt med gennemførelsen af kapitalmarkedshenstillingerne
for 2001, idet den britiske regering allerede har antaget eller aktivt overvejer
henstillingerne i Myners Review om institutionelle investeringer.
45