Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 465
Offentligt
1462121_0001.png
RÅDET FOR
DEN EUROPÆISKE UNION
Bruxelles, den 19. februar 2002 (20.02)
(OR. en)
6415/02
RECH 40
ENV 103
CONSOM 14
SAN 24
DEVGEN 15
MI 31
IND 23
AGRI 43
SOC 87
RELEX 27
EDUC 30
AG 6
FØLGESKRIVELSE
fra:
Bernhard ZEPTER, vicegeneralsekretær for Europa-Kommissionen
modtaget den:
25. januar 2002
til:
Javier SOLANA, generalsekretær/højtstående repræsentant
Vedr.:
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske
og Sociale Udvalg og Regionsudvalget:
"Biovidenskab og bioteknologi – En strategi for Europa"
Hermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - KOM(2002) 27 endelig.
________________________
Bilag:
KOM(2002) 27 endelig
6415/02
DG C III
bms/dep
DA
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462121_0002.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 23.1.2002
KOM(2002) 27.endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-
PARLAMENTET, DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Biovidenskab og bioteknologi – En strategi for Europa
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462121_0003.png
INDHOLDSFORTEGNELSE
Biovidenskab og bioteknologi – En strategi for Europa
Del I : En strategi for Europa
1.
De strategiske udfordringer
................................................................................... 3
1.1.
1.2.
2.
3.
3.1.
3.2.
4.
4.1.
4.2.
4.3.
4.4.
4.5.
5.
5.1.
5.2.
6.
7.
Teknologisk revolution og politisk respons............................................................... 3
En europæisk strategi ............................................................................................... 4
Potentialet i biovidenskab og bioteknologi
............................................................ 5
Realisering af potentialet........................................................................................
7
Videnbasen............................................................................................................... 8
Europas kapacitet til at udforme videnskabelige og teknologiske løsninger............... 9
Et nøgleelement i en ansvarlig politik: styring af biovidenskaben og
bioteknologien.......................................................................................................
11
Samfundsmæssig overvågning og dialog ................................................................ 12
Udvikling af biovidenskab og bioteknologi i overensstemmelse med etiske
værdier og samfundsmæssige mål........................................................................... 13
Efterspørgselsbaserede anvendelser på grundlag af informerede valg...................... 14
Tillid til videnskabsbaseret lovfæstet overvågning.................................................. 15
Reguleringsprincipper ............................................................................................ 16
Europa i verden - svar på globale udfordringer..................................................
17
En europæisk dagsorden for internationalt samarbejde............................................ 18
Europas ansvar over for udviklingslandene............................................................. 19
Implementering og sammehæng mellem politikker, sektorer og aktører
.......... 20
En ramme for dialog og handling
........................................................................ 22
Del II: Handlingsplan
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462121_0004.png
1.
D
E STRATEGISKE UDFORDRINGER
Biovidenskab og bioteknologi opfattes generelt som den næste bølge af
videnbaserede økonomier, der, i kølvandet på informationsteknologien, vil skabe nye
muligheder for vore samfund og økonomier.
Biovidenskab og bioteknologi bringer også vigtige politiske og samfundsmæssige
spørgsmål på bane og har affødt en bred offentlig debat, som det fremgik af den
omfattende offentlige høring, Kommissionen gennemførte i efteråret 2001
1
. Disse
spørgsmål skal behandles med stor omhu og følsomhed. I Europa er ansvaret for de
relevante områder imidlertid fordelt på en lang række politikker og aktører. I mangel
af en fælles vision, fælles målsætninger og en effektiv koordinering har Europa
derfor kun langsomt og med besvær kunnet forholde sig til de udfordringer og
muligheder, som disse nye teknologier indebærer.
Vore
demokratiske
samfund
bør
kunne
udforme
de
nødvendige
beskyttelsesforanstaltninger og dialogkanaler til at sikre, at udviklingen og
anvendelsen af biovidenskab og bioteknologi foregår under fuld respekt for de
fundamentale værdier, som er stadfæstet i EU's charter om grundlæggende
rettigheder.
Europa står over for et vigtigt politisk valg: enten at acceptere en passiv og reaktiv
rolle og affinde sig med konsekvenserne af udviklingen af disse teknologier
andetsteds eller at udvikle proaktive politikker med henblik på at udnytte dem på en
ansvarlig måde i overensstemmelse med europæiske værdier og normer. Jo længere
Europa tøver, desto mindre realistisk vil denne anden valgmulighed være.
Fællesskabet har kompetence på vigtige relevante politikområder, og Kommissionen
har derfor et særligt ansvar for at bidrage til at finde fremadrettede løsninger på dette
område. Nærværende initiativ foreslår en ramme herfor.
1.1.
Gennemgribe
nde
indvirkninger
som kræver
politisk
respons
Teknologisk revolution og politisk respons
Der foregår i øjeblikket en revolution i videnbasen på det biovidenskabelige og
bioteknologiske område, som åbner op for nye anvendelser inden for sundhedspleje,
landbrug og levnedsmiddelproduktion, miljøbeskyttelse samt nye videnskabelige
opdagelser. Denne udvikling finder sted globalt. Den fælles videnbase vedrørende
levende organismer og økosystemer skaber nye videnskabelige discipliner som
genomforskning og bioinformatik og nye anvendelser som gentestning og
regenerering af humane organer og væv. Disse åbner igen op for yderligere
anvendelser med gennemgribende virkninger for vore samfund og økonomier, som
går langt videre end f.eks. anvendelsen af genetisk modificerede planteafgrøder.
Udvidelsen af videnbasen ledsages af et hidtil uset tempo i omsætningen af
avancerede videnskabelige opfindelser til praktiske anvendelser og produkter og
indebærer dermed også muligheder for ny velstandsskabelse - gamle industrier
1
Meddelelse fra Kommissionen "Mod en strategisk vision for biovidenskab og bioteknologi:
Høringsoplæg", KOM (2001) 454 af 4.9.2001. Meddelelsen, offentlige web-kommentarer og
resultater fra Kommissionens høringskonference den 27.-28. september 2001 findes på
adressen: http://europa.eu.int/comm/biotechnology.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462121_0005.png
moderniseres, og der oprettes nye virksomheder, som skaber den slags højt
kvalificerede job, som videnbaserede økonomier bygger på. Som formodentlig de
mest lovende af frontteknologierne kan biovidenskab og bioteknologi give et stort
bidrag til at nå det mål, som Den Europæiske Union satte sig på topmødet i Lissabon,
nemlig at blive en førende videnbaseret økonomi. Det Europæiske Råd i Stockholm i
marts 2001 stadfæstede dette mål og opfordrede Kommissionen til sammen med
Rådet
at undersøge, hvilke foranstaltninger der er nødvendige for at udnytte
potentialet i bioteknologien fuldt ud og styrke den europæiske bioteknologisektors
konkurrenceevne for at holde trit med de førende konkurrenter, samtidig med at det
sikres, at denne udvikling sker på en måde, som er sund og sikker for forbrugerne og
miljøet, og overholder de fælles grundlæggende værdier og etiske principper.
Europas aktuelle indsats inden for biovidenskab og bioteknologi kan ikke siges at
bidrage til at nå dette mål.
Europa synes
at tøve
I Europa og mange andre steder udspinder der sig en intens offentlig debat. Denne
debat har på den ene side højnet oplysningsniveauet og ført til konkrete forbedringer
i vigtige spørgsmål, men den har på den anden side også været snævert fokuseret på
genetisk modificerede organismer (GMO'er) og specifikke etiske spørgsmål, som
fører til en polarisering af debatten. I Fællesskabet såvel som i andre regioner og
lande rejser de videnskabelige og teknologiske fremskridt på de her omhandlede
områder vanskelige politiske spørgsmål og skaber komplekse reguleringsmæssige
udfordringer. Usikkerhed om den samfundsmæssige accept har i Europa bidraget til
at aflede opmærksomheden fra de faktorer, som er bestemmende for vores kapacitet
til innovation, teknologiudvikling og -teknologiudnyttelse. Dette har svækket vores
konkurrencestilling, stækket vores forskningskapacitet og risikerer at begrænse vore
politiske valgmuligheder på længere sigt.
Europa står i øjeblikket ved en skillevej, der indebærer, at der skal træffes et politisk
valg: enten udformer vi ansvarlige politikker i et fremadrettet og globalt perspektiv,
eller vi må affinde os med politikker udformet af andre, i Europa og andre steder i
verden. Teknologien og dens anvendelsesmuligheder udvikler sig hurtigt, og
Kommissionen mener derfor, at det politiske spørgsmål ikke er hvorvidt, men
hvordan Europa kan løfte udfordringerne i forbindelse med den nye viden og dens
anvendelser.
1.2.
En europæisk strategi
Spredt
ansvar, men
Kommis-
sionen kan
bidrage
Europa-Kommissionen ønsker at bidrage aktivt til overvejelserne omkring disse
spørgsmål og til at tackle udfordringerne. I september 2001 iværksatte den en bred
offentlig høring om en lang række centrale spørgsmål
2
. Disse spørgsmål kan kun
delvist tages op af Fællesskabet, for så vidt som de fleste af dem afhænger af mange
andre offentlige og private aktører. På nogle områder som produktgodkendelse,
beskyttelse af det indre marked, landbrugs- og handelspolitik, har Fællesskabet
enekompetence. På andre områder har Fællesskabet ingen kompetence eller deler den
med medlemsstaterne. Det endelige ansvar for succes eller fiasko er derfor fælles.
Hensynet til overholdelsen af subsidiaritetsprincippet bør imidlertid ikke hindre
europæisk samarbejde frem imod fælles mål. Inden for rammerne af en fælles vision
2
KOM(2001) 454 af 4.9.2001.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
for de langsigtede og globale muligheder og udfordringer kan vi udvikle klare
strategiske mål og sammenhængende, helhedsorienterede strategier på grundlag af
nye former for samarbejde og overvågning, navnlig gennem Lissabon-strategiens
åbne koordinationsmetode og benchmarking.
De strategiske
prioriteter
Med nærværende initiativ foreslår Europa-Kommissionen en
strategi
for
udviklingen af holdbare og ansvarlige politikker i Europa, der kan give svar på
følgende tre spørgsmål:
•
Biovidenskab og bioteknologi frembyder
muligheder
for at imødekomme mange
af de globale behov inden for sundhed, aldring, fødevarer, miljø og bæredygtig
udvikling. Hvordan kan Europa bedst tiltrække de menneskelige, industrielle og
finansielle ressourcer, der er nødvendige for at udvikle og anvende disse
teknologier på en måde, så de opfylder samfundets behov og øger dets
konkurrenceevne?
•
Bred
opbakning i offentligheden
er af helt afgørende betydning, og etiske og
samfundsmæssige implikationer og betænkeligheder må tages op. Hvordan kan
Europa udforme effektive, troværdige og ansvarlige politikker, som har borgernes
tillid og opbakning?
•
Den videnskabelige og teknologiske revolution er en
global
realitet, som skaber
nye muligheder og udfordringer for alle lande i verden, rige som fattige. Hvordan
kan Europa bedst håndtere de globale udfordringer, udvikle sine interne politikker
i et klart internationalt perspektiv og forfølge sine interesser i international
sammenhæng?
En strategi og
en
handlingsplan
Kommissionen foreslår en strategi bestående i ansvarlige, videnskabsbaserede og
menneskecentrerede politikker, der hviler på et etisk grundlag. Sigtet er at sætte
Europa i stand til at udnytte biovidenskabens og bioteknologiens positive potentiale
(afsnit 2 og 3), at sikre hensigtsmæssig styring (afsnit 4) samt at leve op til Europas
globale ansvar (afsnit 5). Dette er et forslag til en integreret strategi, hvis forskellige
elementer er indbyrdes afhængige og understøtter hinanden.
Implementeringen af denne strategi forudsætter en åben, samarbejdsorienteret og
vedvarende proces med henblik på at udvikle sammenhængende og troværdige
politikker (afsnit 6). Nærværende initiativ indeholder desuden forslag til en
handlingsplan
med konkrete foranstaltninger til iværksættelse af Kommissionen og
Fællesskabet samt anbefalinger rettet til andre offentlige og private aktører, under
hensyntagen til subsidiaritetsprincippet.
2.
POTENTIALET I BIOVIDENSKAB OG BIOTEKNOLOGI
Nye løsninger
på reelle
problemer
Biovidenskab og bioteknologi betragtes generelt som de kommende årtiers mest
lovende frontteknologier. Biovidenskab og bioteknologi er mulighedsskabende
teknologier, og ligesom informationsteknologien kan de anvendes til en lang række
private og offentlige formål. På baggrund af de seneste års videnskabelige
gennembrud tyder alt på, at den eksplosive udvikling i vores viden om levende
systemer vil udmøntes i en kontinuerlig strøm af nye anvendelser.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462121_0007.png
Der er et kolossalt globalt behov på
sundhedsområdet
for nye og innovative
metoder til at opfylde aldrende befolkningers og fattige landes behov. Der findes
stadig ingen kendte helbredelsesmetoder for halvdelen af verdens sygdomme, og
lægemidler som antibiotika bliver gradvis mindre effektive på grund af udviklingen
af resistens. Bioteknologien giver allerede nu mulighed for billigere, sikrere og mere
etisk produktion af et stigende antal traditionelle og nye lægemidler og
sundhedsydelser (f.eks. human væksthormon uden risiko for smitte med Creutzfeldt-
Jacobs-sygdommen, behandling af hæmofili med ubegrænsede kilder til sikre
koagulationsfaktorer uden risiko for smitte med AIDS og hepatitis
C-virus,
human
insulin og vacciner mod hepatitis
B
og rabies). Bioteknologien ligger til grund for
paradigmeskiftet i forvaltningen af sygdomme i retning af individualiserede og
forebyggende behandlingsformer på grundlag af genetisk disposition, målrettet
screening, diagnosticering og innovative medicinske behandlingsmetoder.
Farmakogenomforskning, som udnytter informationer om det humane genom til
design, identificering og udvikling af lægemidler, vil yderligere understøtte denne
radikale forandring. Stamcelleforskning og xenotransplantation åbner mulighed for
udskiftning af væv og organer i behandlingen af degenerative sygdomme og
sygdomme og skader forårsaget af slagtilfælde, Alzheimers og Parkinsons sygdom,
forbrændinger og rygmarvslæsioner.
På
levnedsmiddelområdet
rummer bioteknologien mulighed for bedre
fødevarekvalitet og miljøfordele gennem agronomisk forbedrede afgrøder. Siden
1998 er det areal, der på verdensplan er tilplantet med genetisk modificerede
afgrøder, næsten blevet fordoblet til omkring 50 mio. ha i 2001 (omkring 12 000 ha i
Europa). Fødevare- og foderkvaliteten kan relateres til sygdomsforebyggelse og
reducerede helbredsrisici. Fødevarer med forstærkede egenskaber (“funktionelle
fødevarer”) kan forventes at komme til at spille en stadig større rolle på grund af
livsstilsbetingede og ernæringsmæssige fordele. Plantegenomanalyse, med støtte fra
et FAIR-forskningsprojekt, har allerede ført til genetisk forbedring af en traditionel
europæisk kornsort ("spelt") med et øget proteinindhold (18%), der kan anvendes
som en alternativ proteinkilde til dyrefoder
3
. Et betydeligt mindre forbrug af
pesticider er registreret i forbindelse med afgrøder med modificeret resistens.
Styrkelsen af planters og dyrs naturlige resistens over for sygdom og stress kan føre
til et mindre forbrug af kemiske pesticider, kunstgødning og medikamenter og øget
brug af jordbevarende behandlingsmetoder - og dermed mere bæredygtige
landbrugsmetoder, hvilket igen mindsker risikoen for jorderosion og gavner miljøet.
Biovidenskab og bioteknologi forventes at blive et af de vigtige redskaber i
bekæmpelsen af sult og fejlernæring og til at føde en stadig voksende befolkning på
det nuværende opdyrkede areal med mindre belastning af miljøet.
Bioteknologien rummer også potentiale til at forbedre
nonfood-anvendelser af
afgrøder
som kilde til industrielt råmateriale eller nye materialer som f.eks.
bionedbrydeligt plastic. Plantebaserede materialer kan levere både molekylære
byggesten og mere komplekse molekyler til fremstillings-, energi- og
lægemiddelindustrien. Modifikationer under udvikling sigter mod ændring af bl.a.
kulhydrater, olier, fedtstoffer, proteiner, fibre samt ny polymerproduktion. Under
hensigtsmæssige økonomiske og fiskale betingelser vil biomasse kunne bidrage til
fremstillingen af alternativ energi med både flydende og fast biobrændsel såsom
biodiesel og bioethanol såvel som til processer som f.eks. bioafsvovling.
3
http://europa.eu.int/comm/research/agro/fair/en/be1569.html.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462121_0008.png
Plantegenomforskningen bidrager også til konventionelle forbedringer gennem
markør-assisteret forædling.
Bioteknologien indebærer nye muligheder for beskyttelse og forbedring af
miljøet,
bl.a. ved bioudbedring af forurenet luft, jord, vand og affald samt udvikling af renere
industriprodukter og -processer, bl.a. ved anvendelse af enzymer (biokatalyse).
3.
Den
økonomiske
dimension
R
EALISERING AF POTENTIALET
Potentialet i biovidenskab og bioteknologi udnyttes i et stadig hurtigere tempo og
kan forventes at frembringe en ny økonomi, der skaber velstand og kvalificerede job.
Hvad der er mindre sikkert, er tidsprofilen, hvilken retning udviklingen tager, og i
hvilket omfang Europa vil deltage heri.
Ifølge nogle skøn vil det europæiske bioteknologimarked i år 2005 repræsentere en
værdi på over 100 mia. EUR. Ved udgangen af dette årti forventes de globale
markeder, heri medregnet sektorer, hvor biovidenskab og bioteknologi udgør en stor
andel af den anvendte nye teknologi, at tegne sig for over 2 000 mia. EUR.
Direkte og indirekte markedspotentiale i biovidenskab og bioteknologi
1
Industri
1 500 mia. EUR på verdensplan i 2010 inden for bæredygtig
industri- og miljøteknologi (kun delvis bioteknologi), idet
miljøteknologi anslås til 90-120 mia. EUR
2
506 mia. EUR på verdensplan i 2004 (818 mia. EUR i 2010
under forudsætning af vedvarende stigning)
3
Selv om det areal, der er tilsået med genetisk modificerede frø,
vokser støt, er den fremtidige markedsværdi vanskelig at
forudsige, da den vil afhænge af en eventuel udvikling af et
ikke-genmodificeret marked. Mio. ha på verdensplan
4
:
1998
28
1999
40
2000
44
2001
53
Lægemidler
Landbrug
Med forbehold for den usikkerhed, der er forbundet med estimater fra forskellige
kilder, vil ovenstående betyde en samlet verdensmarkedsværdi i 2010 (ekskl.
landbrug) på over 2 000 mia. EUR i sektorer, hvor en større del af den nye teknologi
og en betydelig del af den samlede teknologi kommer fra bioteknologivirksomheder.
1
Ud over de nævnte tal er det vanskeligt at udarbejde komparative data om international konkurrence inden for
bioteknologi: Den vigtigste værdiskabende faktor er viden, og de gængse statistiske oplysninger om
omsætning/salg/eksport viser ikke i hvilket geografisk område værdien i form af intellektuel ejendomsret er
blevet tilføjet
Britiske regeringsdata: fra DTI's Bio-Wise programme launched in 1999: OECD: POST Report 136,
april 2000
IMS Health, (www.imshealth.com)
ISAAA: International Service for the Acquisition of Agri-Biotech Applications
2
3
4
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Europæerne kan også forventes at få store fordele af biovidenskabeligt og
bioteknologisk baserede løsninger - i form af produkter og tjenesteydelser rettet mod
forbrugerne, offentlige goder og i hele produktionssystemet. Men for at styre denne
udvikling, sikre os handlemuligheder, fremme vore værdier og politiske valg i
international sammenhæng samt høste fordelene af en ny økonomi, må Europa også
beherske videnbasen og omsætningen heraf i nye produkter, processer og
tjenesteydelser.
3.1.
Videnbasen
Beherskelse
af videnbasen
gennem …
Den biovidenskabelige revolution er født af og næres ved forskning. Offentlige
forskningslaboratorier og højere uddannelsesinstitutioner udgør videnbasens
centrum, der også indgår i samspil med virksomhedsbaseret og anden privat
forskning.
Enhver videnbaseret økonomis succes hviler på frembringelse, udbredelse og
anvendelse af ny viden. Investering i forskning og udvikling, almen og erhvervsrettet
uddannelse og nye ledelsesstrategier er derfor af største betydning for at kunne tackle
biovidenskabens og bioteknologiens udfordringer.
- effektiv og
innovativ
forskning
En af Europas største forcer er dets videnbase; videnskabelige ekspertcentre inden
for specifikke teknologier findes allerede, og de danner kernen i regionale klynger af
bioteknologiske udviklingsvirksomheder. Generelt set halter den europæiske
investering i F&U imidlertid bagefter USA. Europa lider desuden under
opsplitningen af støtten til offentlig forskning og ringe interregionalt samarbejde på
F&U-området mellem virksomheder og institutioner fra forskellige regioner på tværs
af landegrænser.
Kommissionen sigter mod at sikre Europa en førerstilling inden for biovidenskabelig
og bioteknologisk forskning. Det sjette EF-rammeprogram for forskning, teknologisk
udvikling og demonstration (2002-2006) har givet dette område højeste prioritet, og
det skaber en solid platform for etableringen af et europæisk forskningsområde, der
vil styrke F&U-kapaciteten og afhjælpe den nuværende opsplitning af
forskningspolitikkerne og forskningsindsatsen. Hvis vi på europæisk plan
maksimerer samarbejdet og minimerer overlapninger, kan vi bedre klare store
udfordringer som håndteringen af den stadig større mængde data og oplysninger samt
sikre fuld deltagelse i globale videnskabelige initiativer.
Den europæiske forskningsindsats bør endvidere fokusere på de nye perspektiver, der
åbnes via tværfaglig forskning. Nye opfindelser forekommer som oftest, når
biologisk forskning udføres i tilknytning til andre videnskaber og discipliner som
informationsteknologi, kemi og procesteknik. Eksempelvis kan genomforskning i
den såkaldte “glutenallergi” forventes at føre til udvikling af kornsorter med
reduceret allergenindhold. Et første fuldt integreret fællesskabsprojekt er for nylig
blevet iværksat med henblik på at sikre europæisk førerskab i grænseområdet mellem
genom- og medicinalforskning, hvor bioteknologien frembringer innovative metoder
til behandling af sygdomme hos mennesker og dyr.
-forskning, der
imødekommer
samfundets
behov
Den europæiske dagsorden for biovidenskabelig forskning må baseres på borgernes
behov og afstemmes efter vore specifikke behov. Hertil kræves en strategi, som
aktivt identificerer europæiske samfunds behov og muligheder og tilstræber at
tilgodese dem på grundlag af innovativ forskning. Det er nødvendigt at styrke
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462121_0010.png
forbindelserne mellem forskningspolitikken og andre fællesskabspolitikker, herunder
det videnskabelige grundlag for sundheds- og sikkerhedsforskrifter. Ifølge den
samme tankegang er det endvidere af største vigtighed at inddrage videnskabsfolk og
forskere tættest muligt i den samfundsmæssige konsensusdannelse. Der bør ligeledes
anspores til nye forskerpartnerskaber mellem industri- og udviklingslande for fuldt
ud at udnytte lovende teknologier og biodiversitetspotentialet, som er grundlaget for
yderligere fremskridt.
3.2.
Omsætning af
videnskab til
anvendelser
Europas kapacitet til at udforme videnskabelige og teknologiske
løsninger
De potentielle anvendelser af biovidenskab og bioteknologi forventes at blive en
stadig større kilde til velstandsskabelse, som vil føre til flere job, hvoraf mange vil
være højt kvalificerede, samt nye muligheder for investering i yderligere forskning.
Hvis Europa skal kunne drage nytte heraf, er ekspertise i videnskabsbasen ikke nok -
det er helt afgørende at råde over den nødvendige kapacitet til at omsætte viden til
nye produkter, processer og tjenesteydelser, som igen vil resultere i
samfundsmæssige fordele, kvalificerede job og velstand. Udvikling af ny kapacitet
forudsætter at hele forsknings- og innovationsprocessen kan tiltrække og uddanne
forskere og tiltrække investeringer og ressourcer, samt sikring af afbalancerede og
ansvarlige juridiske, lovgivningsmæssige og politiske rammer.
Europas
skrøbelige
bioteknologi-
sektor
I 1980'erne fandt den bioteknologiske udvikling i Europa primært sted i store
virksomheder, mens sektoren af små virksomheder, i modsætning til hvad der var
tilfældet i USA, stagnerede. Store virksomheder i den farmaceutiske og kemiske
sektor udnytter fortsat teknologien til at bringe innovative produkter på markedet,
men til forskel fra tidligere er der nu flere innovative bioteknologiske virksomheder i
Europa (1 570) end i USA (1 273), hvilket er en opmuntrende demonstration af
europæisk iværksætterpotentiale.
Bioteknologisk industri i Europa sammenlignet med USA
1800
30
1600
25
1400
1200
20
virksomheder
1000
15
800
mia. EUR
# Virksomheder USA
# Virksomheder Europa
Indtægter USA
Indtægter Europa
Indtægter Europa (just.)
600
10
400
5
200
0
0
1997
1998
1999
2000
2001
Bemærk: Europæiske data for 2000 og 2001 er justeret for medtagelsen af den schweiziske biotekvirksomhed
Serono
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462121_0011.png
De europæiske SMV'er er imidlertid relativt små virksomheder, og den amerikanske
bioteknologiske industri startede tidligere, dens indtægter er tre gange så høje som
indtægterne i den europæiske industri, den beskæftiger mange flere mennesker
(162 000 mod 61 000), er bedre kapitaliseret og har især langt flere produkter under
udvikling.
Kommissionens rapport om konkurrenceevnen 2001 (kapitel V) indeholder en
detaljeret analyse af, hvorfor den kommercielle udvikling af EU's industri halter
bagefter USA's i bioteknologisektoren. Intellektuelle ejendomsrettigheder
identificeres i rapporten som en betydningsfuld faktor.
Bioteknologiske SMV'er er stærkt kapitalintensive, og investeringernes
tilbagebetalingsperiode er lang. Risikovillig kapital er i stigende grad til rådighed,
men synes ikke at være tilstrækkelig i alle stadier af den lange
virksomhedsudviklingsproces. Utilstrækkeligt udbud af kvalificeret personale kan
blive en betydelig hæmsko for udviklingen af denne industri.
Sammenligning af beskæftigelse
200000
180000
160000
140000
120000
# Ansatte USA
# Ansatte Europa
# Ansatte Europa (just.)
80000
100000
60000
40000
20000
0
1997
1998
1999
2000
2001
Indsats til
fordel for
Europas
bioteknologi-
sektor
At afskaffe sådanne flaskehalse er lige så vigtigt som at skabe et europæisk
iværksættersamfund med tilstrækkelige incitamenter til innovation og risikobetonet
virksomhed til at skabe den nødvendige dynamik. Europas konkurrenceevne foreslås
styrket gennem tre hovedindsatsområder: ressourcebasen, netværk og offentlige
myndigheders proaktive rolle.
•
At styrke
ressourcebasen
er af største vigtighed for denne videnbaserede industri.
Dette forudsætter først og fremmest en styrkelse af de biovidenskabelige
uddannelser (livslang uddannelse for videnskabsfolk, generel informering af
offentligheden). Der er desuden behov for uddannelse på tværs af discipliner og
specialområder,
herunder
i
anvendelse
af
informations-
og
kommunikationsteknologier i bioteknologien; nye ideer har en tendens til at opstå
i knudepunktet mellem flere specialområder. Videnskabelig og teknisk viden skal
suppleres med iværksætter- og ledelseskvalifikationer, for at en virksomhed kan
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462121_0012.png
drives med succes. Dette indsatsområde bidrager direkte til at opfylde EU's mål på
uddannelses-
4
og beskæftigelsesområdet
5
. Omfattende, ajourførte, offentligt
tilgængelige og vederlagsfri bioinformatikdata er grundlaget for fremskridt på det
bioteknologiske område. For at kunne udvikle sig skal en virksomhed have
adgang til offentlige og private databaser og redskaber af høj kvalitet. Sideløbende
med opretholdelsen af en stærk offentlig forskning skal offentlig støtte og regler
for intellektuel ejendomsrettigheder derfor anspore til samarbejde, navnlig mellem
offentlige og private foretagender, som mobiliserer ressourcer og fremmer
innovation. I grænseområdet mellem forskning og anvendelsen af denne forskning
er det betingelserne for udnyttelse af viden, især hensigtsmæssigt forvaltet
risikokapital og europæiske regler for intellektuel ejendomsret, der gør hele
forskellen. Den fuldstændige gennemførelse af direktiv 98/44 om retlig
beskyttelse af bioteknologiske opfindelser vil medføre en betydelig forbedring af
retssikkerheden for denne industri. Afklaringen af den lovgivningsmæssige
ramme i EF vil give innovative virksomheder i de mange forskellige industrier,
der anvender bioteknologi, et incitament til at videreføre eller øge deres
investering i forskning. Derudover vil indførelsen af EF-patentet yderligere
forbedre fællesskabsvirksomhedernes konkurrenceevne.
•
Der må
etableres netværkssamarbejde mellem Europas bioteknologimiljøer
for at fremme åben adgang til viden, know-how og bedste fremgangsmåder og for
at skabe et tæt miljø af aktører og institutioner, der beskæftiger sig med
bioteknologi. Beskyttelsen af den intellektuelle ejendomsret på europæisk plan må
fuldføres for at sikre et økonomisk overkommeligt grundlag for
teknologioverførsel og samarbejde. Forbindelserne mellem de højere
uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet skal styrkes. Forskningssamarbejdet og
teknologioverførslen mellem regioner og medlemsstater skal forstærkes. Det er
nødvendigt at fremme og lette forskellige former for netværkssamarbejde og
sammenkobling for at afhjælpe den nuværende opsplitning. Benchmarking
tilskynder til at udveksle viden om gode fremgangsmåder (f.eks. om
virksomhedsklynger og væksthuse), og en intelligent forvaltning af diversitet kan
udnytte netværksfordelene ved regionale klynger, som er specialiserede i bestemte
teknologier.
•
Den hurtige bioteknologiske udvikling og de mange potentielle anvendelser
kræver, at
offentlige myndigheder spiller en proaktiv rolle
med hensyn til at
overvåge eksisterende politikkers indvirkning på konkurrenceevnen, foregribe nye
spørgsmål og sikre en proaktiv tilpasning af politikkerne. Med henblik herpå er
det nødvendigt at samle den viden, der er til rådighed for offentlige
beslutningstagere, ved hjælp af informationsudveksling og netværkssamarbejde.
4
5
10-årige målsætninger inden for uddannelse og livslang læring.
Beskæftigelsespolitiske retningslinjer for 2002: forbedring af erhvervsegnetheden, fremme af
iværksætterkultur og jobskabelse; fremme af virksomhedernes og de ansattes
tilpasningsevne.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
Den
teknologiske
revolution
kræver styring
gennem ….
NØGLEELEMENT
I
EN ANSVARLIG
BIOVIDENSKABEN OG BIOTEKNOLOGIEN
E
T
POLITIK
:
STYRING
AF
Den offentlige debat om biovidenskab og bioteknologi og de berørte grundlæggende
værdier understreger behovet for ansvarlige og sammenhængende politikker til
styring af disse teknologier under hastig udvikling. Alle centrale aktører har
understreget vigtigheden af styring, dvs. opmærksomhed omkring den måde, hvorpå
offentlige myndigheder forbereder, beslutter, gennemfører og forklarer deres
politikker og handlinger.
Kommissionen foreslår at anvende de højeste standarder for styring af biovidenskab
og bioteknologi efter fem hovedretningslinjer:
•
Samfundsmæssig dialog og overvågning bør ledsage og styre udviklingen af
biovidenskab og bioteknologi
•
Biovidenskab og bioteknologi bør udvikles på en ansvarlig måde i fuld
overensstemmelse med etiske værdier og samfundsmæssige mål
•
Informerede valg bør danne grundlag for efterspørgselsbaserede anvendelser
•
Videnskabsbaseret regulering bør styrke befolkningens tillid
•
Grundlæggende reguleringsprincipper og juridiske forpligtelser bør overholdes for
at beskytte det indre marked og opfylde internationale forpligtelser.
4.1.
Samfundsmæssig overvågning og dialog
- bred, infor-
meret og
struktureret
dialog
Biovidenskab og bioteknologi er genstand for stor bevågenhed i offentligheden og
har affødt en omfattende debat. Kommissionen hilser den offentlige debat
velkommen som et tegn på en ansvarsbevidst og engageret holdning i samfundet.
Udviklingen inden for biovidenskab og bioteknologi bør fortsat ledsages og styres af
samfundsmæssig dialog.
Dialogen i vore demokratiske samfund bør være
åben for alle, vidtfavnende,
velinformeret og struktureret.
En konstruktiv dialog forudsætter gensidig respekt
mellem deltagere, innovative fremgangsmåder og tid. Den bør struktureres i samråd
med de berørte parter for at give resultater, f.eks. med hensyn til bedre information
og gensidig forståelse. Erfaringen viser også, hvor vigtigt det er, at dialogen finder
sted på lokalt og nationalt plan såvel som internationalt, og Kommissionen opfordrer
medlemsstaterne og lokale aktører til at tage de fornødne initiativer med henblik
herpå.
Dialogen bør være åben for
alle berørte parter.
Offentlige myndigheder skal
bidrage til at sikre, at også parter med begrænsede ressourcer kan deltage.
Erhvervsdrivende, industrien og brugere, som har økonomiske interesser involveret,
samt det videnskabelige samfund har en særlig forpligtelse til aktiv deltagelse.
Kommissionen opfordrer disse parter til at tage hensyn til de betænkeligheder, der
kommer til udtryk i befolkningen, og f.eks. redegøre for deres visioner, politikker og
etiske normer på en gennemskuelig måde.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462121_0014.png
Relevant offentlig
information
er af afgørende betydning for en meningsfuld dialog,
og her må der gøres en målrettet og proaktiv indsats. Det er særlig vigtigt, at de
informationsbehov, der formuleres af den brede offentlighed, tages alvorligt og
imødekommes. Endvidere må målet være en afbalanceret og rationel dialog, hvor der
sondres mellem reelle problemstillinger, som der skal gøres noget ved, og
udokumenterede påstande.
4.2.
- der afvejer
fordele mod
ulemper
Udvikling af biovidenskab og bioteknologi i overensstemmelse med
etiske værdier og samfundsmæssige mål
Uden bred accept og opbakning i befolkningen vil spørgsmålet om udvikling og
anvendelse af biovidenskab og bioteknologi i Europa være konfliktfyldt, udnyttelsen
af fordelene vil blive forsinket, og konkurrenceevnen vil sandsynligvis bliver
forringet.
Debatten og den offentlige høring, Kommissionen har gennemført
6
, tyder på, at den
europæiske befolkning er indstillet på og i stand til at foretage komplekse afvejninger
af fordele og ulemper med de grundlæggende værdier som rettesnor. Selv om den
offentlige debat til tider polariseres, viser den også, at der på mange punkter er
konvergerende holdninger.
Holdningen i offentligheden er betinget af de forventede fordele ved biovidenskab og
bioteknologi. Eurobarometerundersøgelser viser, at befolkningens forventninger til
bioteknologien, ud over lægevidenskabelige fremskridt, er moderate. Der spores
ligeledes en betydelig usikkerhed i befolkningen vedrørende visse anvendelser og
afstandtagen til disses fordelingsmæssige konsekvenser og risici.
Der er bred opbakning til mange overordnede værdier og målsætninger. Nogle af
disse, såsom forskningsfrihed, den grundlæggende værdi af ny viden og den
moralske forpligtelse til at bidrage til at afhjælpe sygdom og sult, fremmer generelt
en positiv holdning til udviklingen og anvendelsen af disse nye teknologier. Andre
bidrager til at afklare kriterierne og betingelserne for udvikling og anvendelse af
biovidenskab og bioteknologi, navnlig nødvendigheden af at tage hensyn til de etiske
og samfundsmæssige implikationer, vigtigheden af åbenhed og ansvarlighed i
beslutningsprocessen, minimering af risici samt valgfrihed.
Det er derfor vigtigt at fremme information og dialog med henblik på at give
offentligheden og berørte parter mulighed for bedre at forstå og vurdere disse
komplekse spørgsmål og at udvikle kriterier for og metoder til at afveje fordele mod
ulemper og risici, herunder de fordelingsmæssige konsekvenser i samfundet.
Vore demokratiske samfund må råde over de nødvendige beskyttelsesinstrumenter til
at sikre, at udviklingen og anvendelsen af biovidenskab og bioteknologi foregår
under respekt for de grundlæggende værdier, som EU har anerkendt i
charteret om
grundlæggende rettigheder,
hvori specielt respekten for menneskets liv og
værdighed er stadfæstet. Fællesskabet har således forbudt finansiering af forskning i
reproduktiv kloning af mennesker. Der bør ydes støtte til det fransk-tyske initiativ
vedrørende en verdensomspændende konvention om forbud mod kloning af
mennesker til reproduktive formål, som er forelagt FN. Andre spørgsmål såsom
6
Kommissionen vil offentliggøre disse kommentarer på Internettet.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462121_0015.png
stamcelleforskning kræver yderligere opmærksomhed og debat. Europa har også
taget klar stilling ved at understrege vigtigheden af, at forbrugerne og de
erhvervsdrivende sikres valgfrihed med hensyn til genmodificerede fødevarer, og der
er endvidere bred samfundsmæssig enighed om nødvendigheden af at beskytte
europæiske landbrugsmetoder.
Den videnskabelige og teknologiske udvikling vil imidlertid til stadighed rejse nye
etiske og samfundsmæssige spørgsmål. Efter Kommissionens mening skal disse
spørgsmål tackles proaktivt og i et bredt perspektiv - under hensyntagen til de
aktuelle og fremtidige moralske forpligtelser over for de nuværende og kommende
generationer og resten af verden. Vi bør ikke affinde os med defensive reaktioner,
når vi føler, at vore kerneværdier allerede er tilsidesat.
Disse spørgsmål kan ikke behandles fyldestgørende inden for den lovfæstede
produktgodkendelses snævre rammer - de kræver mere fleksible og fremadskuende
indfaldsvinkler. Europa har brug for en aktiv, løbende offentlig debat, ledsaget af
fokuseret fact-finding vedrørende fordele og ulemper, der kan gøre det muligt for
offentligheden at bidrage til den komplekse opgave med at prioritere. Kommissionen
har i sin handlingsplan for videnskab og samfund
7
foreslået en række foranstaltninger
med henblik på at styrke den etiske dimension i videnskab og nye teknologier.
For at være på højde med udviklingen må Europa have kapacitet til fremadrettet
forskning og analyse såvel som den nødvendige ekspertise til at hjælpe
beslutningstagere og offentligheden med at afklare de ofte komplekse spørgsmål og
sætte dem ind i deres videnskabelige og socioøkonomiske kontekst. Kommissionen
hilser det velkomment, at
Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik inden for
Naturvidenskab og Ny Teknologi
har spillet så stor en rolle, lige siden den blev
nedsat i begyndelsen af 1990'erne, og foreslår som led i den nærværende strategi at
styrke såvel dens rolle som netværkssamarbejdet med og mellem nationale etiske
råd. Med henblik herpå planlægger Kommissionen en yderligere målrettet høring af
de øvrige fællesskabsinstitutioner.
Der er desuden behov for at styrke åbenheden, ansvarligheden og procedurerne for
deltagelse i den offentlige politikudformning. Disse mål er sammenfaldende med
dem, der er opstillet i Kommissionens hvidbog om europæiske styreformer
8
, og de
vil blive fremmet ved hjælp af de foranstaltninger, der er forslået heri.
4.3.
- sikrer
forbrugerne og
de erhvervsdri-
vende en
informeret
valgfrihed
Efterspørgselsbaserede anvendelser på grundlag af informerede valg
Den lovfæstede overvågning af udviklingen og brugen af biovidenskab og
bioteknologi afspejler samfundsmæssige valg. Regulering og andre politiske
foranstaltninger fastsætter regler og betingelser for udviklingen og anvendelsen af
biovidenskab og bioteknologi og skal derfor sikre, at markedsmekanismerne fungerer
effektivt med henblik på at nå de opstillede mål. Dette er hensigten med EU's politik
vedrørende obligatorisk mærkning, som skal sikre, at forbrugernes præferencer
omsættes i incitamenter for producenterne til at tilpasse udbuddet i
overensstemmelse hermed.
7
8
KOM(2001)714 af 4.12.2001.
KOM(2001)428 endelig af 25.7.2001.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462121_0016.png
Allerede i 1990 tog Fællesskabet efter langvarige drøftelser stilling til fordel for en
videnskabsbaseret reguleringsstrategi, som indebærer, at enhver kommerciel
udnyttelse af genetisk modificerede organismer underkastes offentlig vurdering og
sikkerhedsgodkendelse fra sag til sag forud for enhver anvendelse, udsætning i
miljøet eller markedsføring. I overensstemmelse med denne strategi er der nu
vedtaget en revideret rammelovgivning for GMO'er, som træder i kraft i oktober
2002. Den nye lovgivning sikrer et sundt grundlag for at overvinde den aktuelle
stilstand for så vidt angår godkendelse af nye produkter.
•
Ifølge Fællesskabets reguleringsstrategi i sektorer, hvor der kræves godkendelse
før markedsføring, gives godkendelsen efter en videnskabelig vurdering af de
risici, som produktet kan indebære for menneskers og dyrs sundhed og for miljøet,
og under hensyntagen til andre forhold af relevans for det spørgsmål, der er under
overvejelse. Ifølge tankegangen i denne strategi er det op til markederne at afgøre,
om produkterne overlever. Men det er vigtigt at sikre, at markedsmekanismerne
fungerer effektivt, således at
forbrugerne kan udøve deres valgmulighed
og
dermed sende klare signaler til leverandørerne. I løbet af de sidste fem år har EU
udviklet banebrydende foranstaltninger, der sikrer informerede forbrugervalg på
grundlag af mærkning, og disse må hurtigst muligt færdiggøres og bringes i
anvendelse.
•
For fuldt ud at bringe princippet om
erhvervsdrivendes valgfrihed
i anvendelse
og beskytte det europæiske landbrugs bæredygtighed og diversitet er det
nødvendigt, at de offentlige myndigheder i samarbejde med landbrugere og andre
private erhvervsdrivende udvikler agronomiske og andre foranstaltninger, der kan
lette sameksistensen af forskellige landbrugsmetoder uden at udelukke
genmodificerede afgrøder.
4.4.
- skaber tillid i
befolkningen til
videnskab og
regulering
Tillid til videnskabsbaseret lovfæstet overvågning
På områder, der indebærer spørgsmål om sikkerheden, er fællesskabslovgivningen
videnskabsbaseret, og beslutningerne træffes i overensstemmelse med
forsigtighedsprincippet
9
. Det Europæiske Agentur for Lægemiddelevaluering er et
vellykket eksempel på høje standarder for videnskabelig rådgivning og effektiv
risikokommunikation.
Med
oprettelsen
af
Den
Europæiske
Fødevaresikkerhedsmyndighed (EFSA) vil de i forvejen høje standarder for
ekspertise, uafhængighed og åbenhed i den videnskabelige rådgivning på dette
område blive yderligere styrket, og der vil blive lagt yderligere vægt på
risikokommunikation. EFSA får ansvaret for at foretage videnskabelige vurderinger
af GMO'er og genmodificerede fødevarers og foderstoffers indvirkning på miljøet og
menneskers og dyrs sundhed, og for at identificere nye risici, herunder dem, der kan
opstå i forbindelse med anvendelsen af bioteknologi i levnedsmiddelproduktionen.
Disse foranstaltninger er afgørende bidrag til at øge befolkningens tillid til det
videnskabelige grundlag for den lovfæstede overvågning af sikkerheden i forbindelse
med såvel eksisterende fødevarer og lægemidler som nye anvendelser. Der skal til
stadighed fokuseres på opbygning af tillid og forståelse i offentligheden.
9
Meddelelse fra Kommissionen om forsigtighedsprincippet, KOM (2000)1 endelig af
2.2.2000 og konklusioner fra Det Europæiske Råd i Nice.
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
•
Der er et generelt behov for at øge offentlighedens tillid til
videnskabens rolle i
vore samfund.
Kommissionen har udarbejdet en handlingsplan vedrørende
videnskab og samfund, der tager sigte på at fremme den videnskabelige kultur,
sikre større hensyntagen til befolkningens behov ved fastsættelsen af den
videnskabelige dagsorden og at give videnskab en central placering i europæiske
politikker. Offentlige myndigheder, erhvervsdrivende og videnskabelige miljøer
bør fremlægge relevant viden og bidrage til at lette forståelsen af vigtige
spørgsmål under hensyntagen til, at den videnskabelige viden er i stadig udvikling
og derfor løbende forbedrer vore referencerammer. Et vigtigt led i
politikudformningen og i indsatsen for at øge forståelsen i offentligheden er
desuden også at vurdere risiciene ved ikke at gribe ind, f.eks. mod udviklingen af
nye lægemiddelresistente sygdomme og på områder, hvor de nuværende
landbrugsmetoder er uholdbare.
•
Bioteknologiske opfindelser forudsætter store kapitalinvesteringer, lange
udviklingsforløb og omfattende lovbestemte godkendelsesprocedurer. Effektiv
patentbeskyttelse
er et afgørende incitament for F&U og innovation og et vigtigt
middel til at sikre afkast af investeringen. Endvidere har offentliggørelsen af
oplysninger i patentpublikationer spillet en vigtig rolle for den bioteknologiske
udvikling. I lyset af de hastige videnskabelige fremskridt er det nødvendigt at
følge lovgivningen om intellektuel ejendomsret meget nøje. Der skal foretages
regelmæssige vurderinger af, om patentordningen tilgodeser forskeres og
virksomheders behov. I den forbindelse skal EF og medlemsstaterne sikre, at
fortolkningen af de grundlæggende patenteringskriterier vedrørende nyhed,
opfindelseshøjde og industriel udnyttelighed på det biovidenskabelige område
ikke overlades alene til domstole og patentkontorer. I international sammenhæng
må der arbejdes på at skabe lige og rimelige vilkår med hensyn til
patentbeskyttelse i industrialiserede lande. Der må tages skridt til at fremme en
international dialog om dette spørgsmål.
•
Grundlaget for
fællesskabsreguleringen
af disse nye teknologier skal være mere
gennemskueligt og bedre formidlet. Vi bør eksempelvis bestræbe os på bedre at
forklare, hvordan eksperter og lovgivende myndigheder håndterer risiko -
potentiel risiko, videnskabelig usikkerhed (f.eks. fravær af nulrisiko, anvendelse
af forsigtighedsprincippet), afvejning af komparative risici, hvilken rolle de
forskellige stadier i risikoanalysen spiller, hvordan risikostyringsforanstaltninger
som overvågning og beskyttelsesforanstaltninger fungerer og afvejningen af, om
de står i et rimeligt forhold til selve risikoen. Samtidig med understregningen af
hensynet til retssikkerhed og forudseelighed skal vi også understrege, at
lovgivningsmæssige beslutninger er reversible og kan ophæves, når det er
berettiget, og betone det løbende arbejde med at skabe international konvergens
med hensyn til risikoanalysemetodikker og udviklingen af foregribende
risikoanalysemetodikker. Offentligt finansieret forskning som grundlag for
lovbestemt overvågning er af særlig stor betydning for offentlighedens tillid.
•
De konkrete initiativer, der er foreslået i Kommissionens hvidbog om
europæiske
styreformer,
er særligt relevante med henblik på at øge tilliden i offentligheden,
navnlig de planlagte foranstaltninger til at sikre større åbenhed og ansvarlighed i
forbindelse med risikostyring og anvendelse af ekspertise.
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
•
Opbygning af tillid til vores lovbestemte overvågning er et ansvar, der påhviler de
offentlige myndigheder, men som også kræver
ansvarlig deltagelse af andre
interessenter
såsom den bioteknologiske industri, andre erhvervsdrivende, det
videnskabelige samfund, ngo'er og medierne.
4.5.
- forener
politiske mål i
reguleringen af
bioviden-
skaberne
Reguleringsprincipper
Fællesskabsreguleringen omfatter så forskelligartede aspekter som patentering af
bioteknologiske opfindelser, godkendelse af lægemidler, indesluttet anvendelse af
genetisk modificerede mikroorganismer samt udsætning i miljøet og markedsføring
af produkter, der indeholder eller består af GMO'er, og som anvendes til fødevarer,
foder eller frø. Denne reguleringsramme er udviklet gradvis inden for de sidste 25 år,
idet den største udvikling har fundet sted i de senere år.
Med henblik på at forbedre sammenhængen og gennemskueligheden i
fællesskabslovgivningen og dennes effektivitet foreslår Kommissionen, at følgende
principper overholdes:
•
Risikostyring og produktgodkendelse:
Bioteknologisk fremstillede produkter
skal i overensstemmelse med de fastsatte reguleringsprincipper og -rammer
godkendes på grundlag af en omfattende videnskabelig risikovurdering, hvis det
vurderes, at de er sikre for menneskers, dyrs og planters liv og sundhed og for
miljøet. I tilfælde, hvor den videnskabelige dokumentation er utilstrækkelig,
unøjagtig eller usikker, og hvor mulige risici vurderes at være uacceptable, skal
risikostyringsforanstaltningerne baseres på forsigtighedsprincippet. I forbindelse
med risikostyringen skal der tages hensyn til resultaterne af risikovurderingen,
ligesom der kan være grund til at tage hensyn til andre forhold af relevans for det
spørgsmål, der er under overvejelse, for at sikre det valgte beskyttelsesniveau.
Godkendelsesprocedurerne skal være gennemskuelige, risikovurderingerne skal
offentliggøres og stilles til rådighed for offentligheden som led i
godkendelsesproceduren. Formidling og kommunikation skal indgå som en
integrerende del af risikovurderingen og risikostyringen.
•
Beskyttelse af det indre marked:
For at sikre det indre markeds funktion og
retssikkerheden skal fællesskabslovgivningen udformes - og regelmæssigt tages
op til revision - med henblik på kohærens og effektivitet, ligesom der skal tages
hensyn til dens praktiske gennemførlighed og mulighed for håndhævelse.
Gennemførelsen og overholdelsen af fællesskabslovgivningen skal nøje
overvåges, og problemer med overholdelsen tages op og løses mellem de berørte
parter i overensstemmelse med de fastsatte fremgangsmåder og på en
gennemskuelig og forudseelig måde.
•
Proportionalitet
og
forbrugernes
valgfrihed:
Fællesskabets
lovgivningsmæssige foranstaltninger skal være proportionale med den
identificerede risiko og være i overensstemmelse med Fællesskabets
internationale forpligtelser. Som foreslået af Kommissionen skal
fællesskabslovgivningen gøre det lettere for forbrugerne at vælge ved at sikre, at
forbrugerne/brugerne informeres, hvis en fødevare, et foderstof eller et frø er
genetisk modificeret eller fremstillet af GMO'er.
•
Forudseelighed, modernisering og konsekvensvurdering:
Kommissionen vil
med
regelmæssige
mellemrum
offentliggøre
et
rullende
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
lovgivningsarbejdsprogram (se punkt 6 nedenfor) med henblik på at forbedre
lovgivningens forudseelighed, gennemskuelighed og kvalitet. Lovgivningen bør
regelmæssigt tages op til revision for at holde trit med de videnskabelige og
teknologiske fremskridt og tage hensyn til konsekvensvurderinger og
overensstemmelsen med de her omhandlede principper.
5.
En global
realitet
E
UROPA I VERDEN
-
SVAR PÅ GLOBALE UDFORDRINGER
Den biovidenskabelige og bioteknologiske revolution er global, og forskningen er
international - viden og eksperter bevæger sig rundt i hele verden. Et stigende antal
lande arbejder aktivt på at udnytte bioteknologiens potentiale, og de heraf
resulterende produkter og tjenesteydelser vil i stigende grad blive handlet på globale
markeder, med en præmie til de innovatorer, der kommer først med en opfindelse.
Det er også klart, at der er store forskelle lande og regioner imellem med hensyn til
kapaciteten til at udvikle, regulere og anvende de nye produkter og tjenesteydelser.
Der kan vise sig at være endnu større forskelle med hensyn til prioriteter og
samfundsmæssige værdier, som vil være afgørende for, hvilke valg der træffes med
hensyn til udvikling og udnyttelse af disse nye teknologier.
… som skal
afspejles i vore
politikker og
prioriteringer
Europæiske politikker kan ikke udformes isoleret fra omverdenen. Det er nødvendigt
at tage hensyn til den internationale kontekst, som skaber både udfordringer og
muligheder for Europa, og vores svar må være ansvarlige og proaktive politikker på
globalt plan. Et vigtigt mål er at sikre, at EU opretholder konkurrenceevnen over for
større industrilande som USA og Japan. Uanset hvilken politik Europa beslutter sig
for på det biovidenskabelige og bioteknologiske område, vil det have store
internationale konsekvenser, navnlig for udviklingslandene. Disse landes interesser
skal også tages i betragtning. Vi må integrere den internationale dimension i alle de
relevante politikker, og vi må udforme en international dagsorden - baseret på vore
grundlæggende værdier og langsigtede målsætninger - der kan bidrage aktivt til at
fremme afbalancerede og ansvarlige politikker på internationalt plan, navnlig over
for udviklingslandene.
5.1.
En europæisk dagsorden for internationalt samarbejde
Forvaltning af
international
diversitet
Internationalt samarbejde er en forudsætning for at tackle dels de nye spørgsmål, der
opstår i forbindelse med biovidenskab og bioteknologi, dels forskellene i kapacitet
og politikker i forskellige lande og regioner med hensyn til anvendelserne af dem.
Handelen med varer og tjenesteydelser påvirkes allerede nu som følge af
divergerende hastighed i produktgodkendelser. Der kan desuden opstå internationale
handelstvister, hvis lande og regioner vedtager forskellige reguleringsrammer. Der er
behov for en international dialog om reguleringsspørgsmål for at skabe gensidig
forståelse af de grundprincipper og grundlæggende værdier, der former de
reguleringsmæssige tiltag i forskellige lande.
Fællesskabet går ind for åbne, multilaterale og regelbaserede handelssystemer, og vi
bør derfor bidrage aktivt til at fremme overholdelsen og implementeringen af
eksisterende internationale aftaler. Under hensyn til de særlige spørgsmål, der opstår
i forbindelse med biovidenskab og bioteknologi, bør Fællesskabet fremme løsninger
og dialog på internationalt plan, som:
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462121_0020.png
•
sikrer,
at de relevante internationale aftaler understøtter hinanden
- dette
gælder navnlig WTO-aftalerne og biosikkerhedsprotokollen
•
støtter en sammenhængende, omfattende, effektiv, åben og bred
bioteknologistrategi i alle de relevante
internationale fora
for at undgå
overlapninger og udnytte deres respektive ekspertise bedst muligt (bl.a. FAO,
UNEP, CBD, WTO, WHO og UNCTAD
10
). Europa bør fortsat spille en aktiv
rolle i navnlig OECD og Codex Alimentarius og ganske særligt i dennes
Ad Hoc
Intergovernmental Task-Force on Biotechnology, for inden for disse
organisationer at fremme udviklingen og periodiske revisioner af harmoniserede
retningslinjer for risikoanalyse, mærkning og sporbarhed af produkter fremstillet
med moderne bioteknologiske metoder. EU's rolle og effektive deltagelse i
internationale forhandlinger bør styrkes, bl.a. gennem drøftelser med industri- og
udviklingslande. Dialogen skal tage sigte på at fremme gensidig forståelse af
forskellige landes og regioners interesser, betænkeligheder og målsætninger,
ligesom det var muligt i EU/US Biotechnology Forum, som afleverede sin
endelige rapport i december 2000
11
. Tidlig politisk dialog om kommende
lovgivning kan mindske risikoen for internationale uoverensstemmelser.
5.2.
Potentiale til at
imødekomme
udviklingslan-
denes akutte
behov
Europas ansvar over for udviklingslandene
Biovidenskab og bioteknologi rummer potentiale til at imødekomme nogle af de
basale behov på fødevare- og sundhedsområdet i udviklingslandene. UNDP
understreger i Human Development Report 2001 de muligheder, bioteknologien
rummer for udviklingslandene
12
. Nogle nye markedsøkonomier, heriblandt Kina,
Indien og Mexico, har allerede iværksat ambitiøse nationale udviklingsprogrammer.
Biovidenskab og bioteknologi er ikke en universalløsning og vil ikke kunne løse de
fordelingsmæssige problemer for udviklingslandene – men de vil udgøre et vigtigt
redskab. Ny kapacitet vil gøre det muligt for udviklingslandene bedre at forene
udbytteforøgelse, bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne, økonomisk effektivitet
og hensynet til, hvad der er socialt acceptabelt. Potentielle anvendelser skal
undersøges og vurderes under fuld hensyntagen til både miljøsikkerhedsspørgsmål
og de berørte befolkningers udtrykte behov for at mindske fattigdommen og styrke
fødevaresikkerheden og den ernæringsmæssige kvalitet.
At stille
europæisk
kapacitet til
udviklings-
landenes
disposition
Europas rolle inden for biovidenskab og teknologi betyder at vi har et særligt ansvar
for at bistå udviklingslandene med at håndtere risici, udfordringer og muligheder og
fremme en sikker og ordentlig udvikling af disse teknologier på globalt plan. Europa
har opnået en indflydelsesrig position i internationale sammenhænge, hvor
biovidenskabelige og bioteknologiske spørgsmål drøftes, og denne position skal
styrkes på grundlag af ansvarlige politikker med henblik på at nå vore strategiske mål
og muliggøre en sikker og effektiv udnyttelse af biovidenskab og bioteknologi i
udviklingslandene.
10
11
12
De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation, De Forenede Nationers
Miljøprogram, konvention om biologisk diversitet, Verdenshandelsorganisationen,
Verdenssundhedsorganisationen, De Forenede Nationers Konference om Handel og
Udvikling.
http://europa.eu.int/comm/external_relations/us/biotech/biotech.htm.
http://www.undp.org/hdr2001/.
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
•
Europa bør fortsætte med at fremme beskyttelsen af biodiversiteten og
gennemførelsen af biosikkerhedsprotokollen for international handel med levende
modificerede organismer. Europa bør desuden fortsat støtte
multilaterale
forhandlingsrammer
såsom konventionen om biologisk mangfoldighed og
FAO's overenskomst om plantegenetiske ressourcer. Disse internationale
instrumenter regulerer adgangen til genetiske ressourcer og fordelingen af de
fordele, der er forbundet med deres udnyttelse, med henblik på at yde
kompensation til oprindelseslandene såvel som til indehaverne af traditionel
viden, der anvendes i bioteknologiske opfindelser. EF bør bidrage til at sikre, at
det udbytte, der skabes på grundlag af bioteknologiske opfindelser, herunder
indtægter fra intellektuelle ejendomsrettigheder, deles korrekt med leverandørerne
af genetiske ressourcer og traditionel viden.
•
Europa skal bidrage til
teknisk bistand, kapacitetsopbygning og
teknologioverførsel
med henblik på at sætte udviklingslandene i stand til at
deltage i forhandlingerne om og implementeringen af internationale aftaler og
standarder, bl.a. vedrørende risikostyring, og til at udvikle og anvende disse nye
teknologier på en sikker måde, hvis det er deres ønske. Europa bør støtte lokale
initiativer til at fremme dialogen om bioteknologi mellem offentlige og private
berørte parter og civilsamfundet i partnerlande.
•
Europa bør tilskynde til ligelige og afbalancerede
Nord-Syd-partnerskaber og
offentlig forskning
vedrørende efterspørgselsbaserede anvendelser af
biovidenskab og bioteknologi.
•
Interne europæiske politikker
på det biovidenskabelige og bioteknologiske
område vil nødvendigvis få store konsekvenser for udviklingslandene. Uden at
sætte EU's krav til fødevaresikkerhed og forbrugeroplysning over styr, bør vi yde
teknisk bistand og støtte til kapacitetsopbygning for at sikre, at vore politikker
ikke uforvarende hindrer udviklingslandene i at høste de ønskede fordele. Vi skal
især være på vagt over for reguleringskrav, som kan opfyldes i den
industrialiserede verden, men som ikke er realistiske i udviklingslandene, og
derved enten griber forstyrrende ind i den eksisterende samhandel eller helt
blokerer for udviklingslandenes mulighed for at udvikle biovidenskab og
bioteknologi i deres eget tempo og i overensstemmelse med deres egne ønsker.
6.
I
MPLEMENTERING
AKTØRER
Samarbejde til at
kompensere for
kompetencespredning
OG SAMMEHÆNG MELLEM POLITIKKER
,
SEKTORER OG
Europa har ikke én samlet politik på det biovidenskabelige og bioteknologiske
område; dette område er derimod underlagt et patchwork af mange forskellige
sektororienterede og horisontale politikker på internationalt, fællesskabs-,
medlemsstats- og lokalt niveau. Hvis Europa med så mange aktører og politikker
involveret skal kunne føre en hensigtsmæssig politik på det biovidenskabelige og
bioteknologiske område og høste fordelene heraf til gavn for samfundet, må vi
nødvendigvis arbejde ud fra et fælles udsyn og en samarbejdsorienteret strategi samt
sikre effektive gennemførelsesmekanismer, der kan kompensere for fraværet af
overordnet ansvar og kontrol. Uden sådanne mekanismer risikerer vi, at det
biovidenskabelige og bioteknologiske område også fremover vil være præget af
ubeslutsomhed og kortsigtede og lokale løsninger.
Implementering
gennem …
- overvågning
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462121_0022.png
Kommissionen foreslår at strukturere og støtte implementeringen af den foreslåede
strategi og den heri indeholdte handlingsplan gennem følgende foranstaltninger:
•
Med henblik på
at overvåge fremskridtene
i politikudformning og i praksis og
foregribe nye spørgsmål
inden for dette område, hvor udviklingen foregår med
så stor hast, vil Kommissionen med start i 2002 og sidste gang i 2010
regelmæssigt forelægge en rapport om biovidenskab og bioteknologi, hvori også
indgår et rullende lovgivningsarbejdsprogram.
-sammenhæn-
gende EU-
politikker
•
Det er nødvendigt at sikre
sammenhæng i fællesskabslovgivningen og de
fællesskabspolitikker,
som regulerer eller indirekte indvirker på udviklingen og
anvendelsen af biovidenskab og bioteknologi. Kommissionen vil som led i
udarbejdelsen af rapporterne om biovidenskab og bioteknologi undersøge
sammenhængen i Fællesskabets politikker og lovgivning, der er relateret til
biovidenskab og bioteknologi, og træffe de foranstaltninger, der måtte være
nødvendige. Særlig opmærksomhed vil blive rettet mod at sikre, at reguleringen af
det biovidenskabelige og bioteknologiske område tager behørigt hensyn til vore
internationale målsætninger og fremmer innovation og international
konkurrenceevne, at Fællesskabets forskning på en sammenhængende og effektiv
måde bidrager til at opfylde Fællesskabets mål, og at andre fællesskabspolitikker
og -målsætninger (bl.a. inden for miljø, sundhed og forbrugerbeskyttelse,
uddannelse, beskæftigelse, landbrug, handel og udvikling) på passende måde
afspejler biovidenskabernes og bioteknologiens langsigtede og globale betydning.
Kommissionen vil vurdere, om de eksisterende internationale fora og bilaterale
dialoger er tilstrækkeligt effektive og sikrer en fyldestgørende informationsstrøm,
og om de fællesskabsinterne koordinationsmekanismer kan forbedres.
•
Hvor der er tale om
forskellige kompetenceniveauer,
bør strategien være en
referenceramme for samarbejde mellem forskellige aktører (Fællesskabet,
nationale og lokale offentlige myndigheder, erhvervsdrivende, det videnskabelige
samfund osv.). I overensstemmelse med Lissabon-strategien skal de
biovidenskabelige og bioteknologiske mål forfølges på grundlag af en
sammenhængende indsats inden for rammerne af den åbne koordinationsmetode
og benchmarking. Derudover bør nye former for samarbejde og partnerskab
fremmes. Sammen med medlemsstaterne vil Kommissionen vurdere, hvorvidt de
nuværende kompetencemønstre og samarbejdsmekanismer giver mulighed for en
effektiv opfyldelse af de strategiske mål, og i den forbindelse tage stilling til, om
der er behov for at styrke fællesskabskompetencen i overensstemmelse med
traktaten.
•
Kommissionen opfordrer alle institutioner og offentlige aktører til at arbejde på at
skabe større sammenhæng i deres indsats. For sit eget vedkommende vil den
tilstræbe at sikre den nødvendige
bevågenhed og politiske drivkraft
til at
opretholde fremdriften i gennemførelsen af den her foreslåede strategi, dels
gennem dens egen indsats, dels via anbefalinger og opfordringer til andre parter.
Kommissionen agter at afholde mere regelmæssige orienteringsdebatter i
forbindelse med udarbejdelsen af den tidligere nævnte rapport om biovidenskab
og bioteknologi.
•
For at fremme åbenhed og struktureret dialog om videreudviklingen og
gennemførelsen af den foreslåede strategi for biovidenskab og bioteknologi vil
- koordinering
og
benchmarking
- politisk
bevågenhed
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462121_0023.png
Kommissionen oprette et bredt baseret
forum for interessenter,
der også har
deltagelse af repræsentanter for kandidatlandene og tredjelande.
7.
En ramme for
handling nu og
for udvikling af
fremtidige
aktioner
E
N RAMME FOR DIALOG OG HANDLING
Tiden er nu inde til at afklare de strategiske muligheder og udfordringer, Europa står
overfor. Biovidenskab og bioteknologi er en global realitet af afgørende betydning
for målet om at udvikle dynamiske og innovative videnbaserede økonomier. Vi må
se de vanskelige spørgsmål i øjnene og fastlægge vore strategiske mål for at undgå
den faldgrube, der består i kortsigtede løsninger på langsigtede udfordringer og
lokale løsninger på globale udfordringer.
I erkendelsen af at biovidenskab og bioteknologi skaber særlige udfordringer, påtog
Kommissionen sig at fremsætte forslag til en strategi og konkrete aktioner. Den
forelægger nu dette initiativ, der tager sigte på en sammenhængende,
samarbejdsbaseret og vedvarende indsats.
Nærværende initiativ bygger på en gennemgribende analyse
13
af den europæiske
bioteknologis stærke og svage punkter og en bred offentlig debat samt den offentlige
høring for interessegrupper, som Kommissionen lancerede i september 2001.
Initiativet forventes at inspirere til yderligere dialog. Den foreslåede handlingsplan
indeholder en bred vifte af foranstaltninger i overensstemmelse med de
retningslinjer, der er afstukket i kapitel 3-6 i denne meddelelse. Den udgør en
ramme, inden for hvilken det foreslås, at nogle aktioner iværksættes på kort sigt,
mens andre, der vil kunne iværksættes på mellemlang eller lang sigt, foreslås
videreudviklet i samarbejde med medlemsstaterne og de berørte parter.
Kommissionen opfordrer nu Fællesskabets institutioner og organer, medlemsstaterne,
de berørte parter, og offentligheden til at bidrage til at færdigudvikle og
implementere den foreslåede strategi ved at fastlægge detaljerede foranstaltninger for
både de kortsigtede og mellemsigtede aktioner, samt en tidsplan for resultater, som et
første afgørende skridt hen imod en effektiv og sammenhængende europæisk
bioteknologipolitik.
*
*
13
European Competitiveness Report 2001, Luxembourg 2001; "Innovation and
Competitiveness in European Biotechnology", Enterprise Papers - N° 7, 2000, Europa-
Kommissionen.
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462121_0024.png
Biovidenskab og bioteknologi – En strategi for Europa
DEL II: HANDLINGSPLAN
1.
REALISERING AF POTENTIALET
R
ESSOURCEGRUNDLAGET
Investering i mennesker
Aktion 1
Kommissionen vil sammen med de kompetente myndigheder i medlemsstaterne
1
kortlægge
uddannelsesbehovene inden for biovidenskab på grundlag af
"10-year Objectives for
Learning in the Knowledge Society"
2
og:
a)
b)
styrke en bred uddannelse
i og forståelse af biovidenskab
udvikle og uddanne en kvalificeret arbejdsstyrke
inden for biovidenskab
ved at udarbejde anbefalinger vedrørende læseplaner og uddannelse af lærere. Der kan ydes
fællesskabsstøtte i henhold til Comenius- og Erasmus-programmerne.
c)
Som anført i dens
meddelelse om realiseringen af et europæisk område for livslang
læring
3
vil Kommissionen sammen med medlemsstaterne, industrien, den akademiske
verden og andre forsøge at finde ud af, hvilke foranstaltninger der kan fremme
efter-
og videreuddannelse
og opfriske den videnskabelige arbejdsstyrkes aktuelle
kompetencer. Der kan ydes fællesskabsstøtte i henhold til Leonardo-programmet.
Kommissionen og medlemsstaterne bør støtte debatfora for forskere inden for de
forskellige specialområder med det formål at fremme
udveksling på tværs af
disciplinerne.
Væsentlige opdagelser sker ofte i disciplinernes krydsfelt. Der kan ydes
støtte i henhold til Erasmus-programmet.
d)
Iværksætter: Medlemsstaterne, Kommissionen, den private sektor
Tidsramme: 2003-2010
1
I de tilfælde hvor der henvises til medlemsstaterne i handlingsplanen, vil Kommissionen sammen med de
pågældende lande undersøge situationen med hensyn til deres deltagelse.
2
Education Council Report to the European Council 5980/01.
3
KOM(2001) 678.
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462121_0025.png
Aktion 2
Kommissionen vil sammen med medlemsstaterne undersøge
a)
mulighederne for og den bedste måde til at opstille effektive metoder til at
tilpasse en
kvalificeret arbejdsstyrke til jobmulighederne,
hvilket kræver en effektiv
offentliggørelse af ledige stillinger, samarbejde med etablerede virksomheder og en
arbejdsstyrke, der er bevidst om de foreliggende beskæftigelsesmuligheder.
mulige foranstaltninger til at
tiltrække og fastholde forskere
og undgå hjerneflugt.
For at opnå dette vil der blive taget specielt hensyn til initiativer iværksat i henhold til
meddelelsen "En mobilitetsstrategi for det europæiske forskningsrum"
4
, som skal
forbedre den generelle situation for forskere og deres familier i EU. Der vil også blive
tage passende hensyn til de øgede mobilitetsmuligheder, som indgår i det kommende
sjette rammeprogram (2002-2006), og mere konkret til foranstaltninger, der tager sigte
på at tiltrække udenlandske forskere og støtte bestræbelserne for at få EU-forskere, der
har slået sig ned i andre dele af verden, til at vende tilbage.
b)
Iværksætter: Medlemsstaterne, Kommissionen
Tidsramme: 2003 og fremefter
4
KOM(2001) 331endelig af 20. juni 2001, suppleret med
Council Resolution of 20 December 2001 concerning
"The Reinforcement of the Mobility Strategy within the European Research Area".
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462121_0026.png
Opbygning og udnyttelse af viden
Forskning
Aktion 3
Kommissionen vil forøge sin
støtte til biovidenskabelig og bioteknologisk forskning,
teknologiudvikling, demonstration og uddannelsesaktiviteter
under det næste
rammeprogram 2002-2006, som skal bidrage til etableringen af det europæiske
forskningsrum.
Bioteknologiforskningen vil blive støttet under de prioriterede forskningstemaer, herunder:
1: Genomik og bioteknologi i sundhedens tjeneste
3: Nanoteknologi
5: Fødevaresikkerhed og sundhedsrisici
6: Bæredygtig udvikling
7: Borgere og styreformer
Der vil blive truffet særlige foranstaltninger til at fremme SMV'ers deltagelse, internationalt
samarbejde samt forskermobilitet og -uddannelse.
De nye instrumenter "ekspertisenet og integrerede projekter" vil gøre det lettere at
virkeliggøre målsætningerne: samarbejde inden for hele Europa, opnåelse af den kritiske
masse og forenkling af de administrative procedurer.
Kommissionen og medlemsstaterne bør også i samarbejde med Den Europæiske
Investeringsfond (EIF) opbygge
en konkurrencedygtig bioinformatik-infrastruktur
til
støtte for bioteknologiforskningen og målrette støtten til udvikling af forskning i datamatisk
biologi og biomedicinsk informatik.
Ivær ksætter: Medlemsstaterne, EIF, Kommissionen
Tidsramme: 2002-2006
Ledelse og juridiske tjenester
Aktion 4
At øge udbuddet af specifikke ledelsesmæssige og juridiske kvalifikationer:
a)
Medlemsstaterne og de nationale bioteknologisammenslutninger bør undersøge
mulighederne
for
at
etablere
selvstændige
netværk
af
bioteknologivirksomhedsledere
på nationalt plan.
Medlemsstaterne og Kommissionen bør fremme samarbejdet mellem
juristuddannelsesinstitutioner, advokatfirmaer og virksomheder med henblik på
opbygning af de specifikke juridiske kompetencer,
som bioteknologivirksomheder
har brug for.
den
akademiske
verden,
faglige
foreninger,
b)
Iværksætter: Medlemsstaterne,
Kommissionen
Tidsramme: 2003 og fremefter
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462121_0027.png
Udnyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder
Aktion 5
Et
solidt, harmoniseret og økonomisk overkommeligt europæisk system til beskyttelse af
intellektuelle ejendomsrettigheder, der fungerer som et incitament til FoU og innovation
vil blive etableret som følger:
a)
b)
c)
Medlemsstaterne gennemfører hurtigst muligt direktivet om retlig beskyttelse af
bioteknologiske opfindelser (EF/98/44).
Rådet vedtaget forordningen om EF-patentet.
Medlemsstaterne og Kommissionen præciserer reglerne om ejerskab af intellektuel
ejendom, som stammer fra offentlig forskning, og overvåger virkningen af
gennemførelsen af patentlovgivningen på forskning og innovation.
Oplysning om strategisk anvendelse af IPR under hele forsknings- og
innovationsprocessen fremmes og akademikernes bevidsthed om det kommercielle
potentiale i deres forskning øges, idet man samtidig fremmer iværksætterånden og
mobiliteten mellem den akademiske verden og virksomhederne.
Der træffes foranstaltninger til at fremme den internationale dialog og det
internationale samarbejde med henblik på at indføre ens spilleregler i industrilandene
med hensyn til patentbeskyttelse af biotek-opfindelser, så at der sikres en effektiv
beskyttelse af innovation på dette område.
d)
e)
Iværksætter: Medlemsstaterne, Rådet, Kommissionen
Tidsramme: 2002 og fremefter
Kapitalgrundlag
Aktion 6
Kommissionen bør sammen med Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den
Europæiske Investeringsfond (EIF)
styrke kapitalgrundlaget for bioteknologiindustrien
ved at:
a)
søge at fremme investeringerne i forskning og teknologisk udvikling via supplerende
finansiering på grundlag af den i juni 2001 underskrevne samarbejdsaftale mellem
Kommissionen og EIB-gruppen
søge at fremme investeringerne i virksomhedskuvøser gennem EIF's "Start Up
Facility"
undersøge foranstaltninger til at støtte teknologioverførselsordninger, som f.eks.
finansiering af "patent pools" eller andre metoder til patentudnyttelse
undersøge foranstaltninger til at fremme kommerciel finansiering af virksomheder
baseret på et investeringsperspektiv på mellemlang sigt.
b)
c)
d)
Iværksætter: EIB-gruppen, Kommissionen
Tidsramme: 2002 og fremefter
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462121_0028.png
Aktion 7
Kommissionen vil styrke arbejdet i
Forummet for Bioteknologi og Finansiering
ved at lade
relevante større interessenter deltage og yde rådgivning om metoder til fremskaffelse af
kapital med henblik på politikudvikling.
Iværksætter: Kommissionen
Tidsramme: 2002
N
ETVÆRKSSAMARBEJDE MELLEM
E
UROPAS BIOTEKNOLOGI
-
AKTØRER
Netværk i Europa
Aktion 8
Kommissionen vil:
a)
støtte etableringen af
en kommerciel bioteknologi-webportal for Europa,
som vil
fremme den frie adgang til information og etablere netværk mellem eksisterende
internetplatforme. Indholdet af en sådan portal skal fastlægges i overensstemmelse
med kravet om økonomisk levedygtighed og kontinuerlig efterspørgsel.
udvikle sit nyligt etablerede websted med henblik på at levere en
bred
indgangsplatform til Kommissionens arbejde inden for bioteknologi.
b)
Iværksætter: Kommissionen
Tidsramme: 2002-2003
Aktion 9
Medlemsstaterne, deres regioner, Kommissionen og EIB bør støtte:
a)
et
øget interregionalt samarbejde,
f.eks. gennem et netværk af bioteknologiregioner.
Tværnationalt og interregionalt samarbejde kan opnå finansiering via Interreg-
programmerne (især Interreg IIIB og IIIC).
netværk at bioteknologiklynger.
Desuden vil Kommissionen foranstalte en
europæisk konkurrence mellem innovationsklynger inden for bioteknologi med
henblik på at sætte fokus på deres evne til at udvikle en klynge med ekspertise inden
for et bestemt videnskabeligt område.
b)
Iværksætter: Medlemsstaterne, regionerne, EIB, Kommissionen
Tidsramme: 2003-2006
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462121_0029.png
E
N PROAKTIV ROLLE FOR DE OFFENTLIGE MYNDIGHEDER
Aktion 10
Kommissionen vil oprette
a)
en
konkurrenceevne-overvågningsfunktion og et kontaktnetværk med de
ministerier i medlemsstaterne, der har ansvaret for konkurrenceevne inden for
bioteknologi.
Genstand for overvågningen skal være lovgivningens og de politiske
foranstaltningers indvirkning på den europæiske konkurrenceevne.
en
rådgivende gruppe vedrørende konkurrenceevne inden for bioteknologi
sammen med industrien og den akademiske verden, som skal medvirke ved
kortlægningen af de spørgsmål, der har indflydelse på den europæiske
konkurrenceevne. Gruppen skal levere input til de rapporter, Kommissionen med
regelmæssige mellemrum udarbejder om biovidenskab og bioteknologi.
b)
Iværksætter: Medlemsstaterne, Kommissionen
Tidsramme: 2002
Aktion 11
Gennemsigtighed i den administrative proces:
a)
Kommissionen og medlemsstaterne bør som regulerende myndigheder
hjælpe
ansøgere,
især fra nyetablerede virksomheder og SMV'er, der søger godkendelse via
den lovfæstede proces.
Kommissionen vil udgive en
vejviser til fællesskabsreguleringen
for brugere og
iværksættere, som kun råder over begrænset personale og ekspertise inden for det
reguleringsmæssige og juridiske område. En sådan vejviser skulle også kunne være til
gavn for ikke-EU-ansøgere (f.eks. udviklingslandene) og offentligheden i
almindelighed.
b)
Iværksætter: a) Medlemsstaterne, Kommissionen - b) Kommissionen
Tidsramme: 2003 og fremefter
Aktion 12
I samarbejde med de involverede aktører vil Kommissionen
benchmarke god praksis i
forbindelse med klyngning af biotekvirksomheder og i virksomhedskuvøsers arbejde
og
formidle resultaterne. Kommissionen vil også sammen med medlemsstaterne udarbejde et
program for
benchmarking
af relevante elementer af
bioteknologipolitikker
som
supplement til de allerede eksisterende benchmarkingstrukturer.
Iværksætter: Kommissionen
Tidsramme: 2003 og fremefter
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462121_0030.png
2.
ET NØGLEELEMENT I EN ANSVARLIG POLITIK: STYRING AF
BIOVIDENSKABEN OG BIOTEKNOLOGIEN
S
AMFUNDSMÆSSIG OVERVÅGNING OG DIALOG
Aktion 13
Kommissionen, medlemsstaterne, organisationer, institutioner og andre aktører bør indlede en
struktureret dialog på forskellige niveauer med henblik på at udvikle forståelsen af og
informationsudvesklingen om biovidenskab og bioteknologi.
Kommissionen vil bl.a.
hjælpe med at mobilisere alle nøgleaktører i den offentlige debat og gøre det lettere for
interessenter med begrænsede ressourcer at deltage.
Kommissionen vil bl.a.:
a)
foreslå en ramme for en proces med
dialog med interessenter og opfølgning
som et
resultat af den europæiske strategi for biovidenskab og bioteknologi. Rammen vil især
omfatte et bredt baseret
forum for interessenter.
I denne proces vil Kommissionen
tage initiativ til bedre at forklare EU's reguleringsstrategi (herunder anvendelse af
forsigtighedsprincippet,
risikostyringens
rolle,
overvågning,
sikkerhedsforanstaltninger og reversibilitet med hensyn til lovgivningsmæssige
beslutninger).
tage initiativer - og den efterlyser i den forbindelse det videnskabelige samfunds og
andre interessenters medvirken - til at
skabe øget bevidsthed om centrale
videnskabelige paradigmer, som danner grundlaget for den lovfæstede
overvågning, som f.eks. videnskabelig usikkerhed, ikke-tilstedeværelsen af
nulrisiko, komparative risici, som videnskaben hele tiden udvikler
og derfor hele
tiden forbedrer vore referencepunkter, og koordinationen mellem etaperne i
risikoanalyseprocessen. Inden for deres respektive områder vil Den Europæiske
Fødevaresikkerhedsmyndighed (EFSA) og Det Europæiske Agentur for
Lægemiddelvurdering (EMEA) spille en vigtig rolle i den almindelige
risikokommunikation, også med hensyn til det videnskabelige grundlag for deres
konklusioner i forbindelse med risikovurderinger.
Ud over disse to specifikke initiativer vil Kommissionen også anspore til
offentlig
debat om bioteknologi mellem forskere, industrien og civilsamfundet,
herunder
specifikke interessegrupper, såsom patientforeninger, landmænd og forbrugere, med
fokus på specifikke teknologiske udviklinger, med henblik på at øge offentlighedens
interesse i sådanne udviklinger og levere hurtig information om potentielle fordele og
risici. Udviklere inden for det videnskabelige samfund og i industrien har et specifikt
ansvar for aktivt at forklare baggrunden for og fordelene ved deres produkter.
b)
c)
Iværksætter: Medlemsstaterne, industrien, den akademiske verden, civilsamfundet,
EFSA, EMEA, Kommissionen
Tidsramme: 2002 og fremefter
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462121_0031.png
U
DVIKLING
Aktion 14
AF BIOVIDENSKAB OG BIOTEKNOLOGI I OVERENSSTEMMELSE MED ETISKE
VÆRDIER OG SAMFUNDSMÆSSIGE MÅL
Kommissionen vil
styrke og koncentrere Fællesskabets støtte til forskning vedrørende
socioøkonomiske og etiske spørgsmål
og formidlingen af resultater, herunder kriterierne for
at vurdere fordelene ved at anvende bioteknologi i levnedsmiddelproduktionen, med henblik
på at lette fremtidig rapportering og at levere en god basis for samfundsmæssige beslutninger
om anvendelse af bioteknologi og biovidenskab. Kommissionen vil indrette forskningsstøtten
efter mere systematisk kortlægning af fordele og ulemper/risici, som bør omfatte en større
indsats med hensyn til formidling af information og debat.
Kommissionen vil sikre, at
der tages hensyn til etiske, juridiske og sociale konsekvenser
på så tidligt et stadium som muligt af fællesskabsstøttet forskning ved hjælp af
finansiering af bioetikforskning og ved at foretage en etisk gennemgang af modtagne
forskningsforslag.
Iværksætter: Kommissionen
Tidsramme: 2002-2006
Aktion 15
Kommissionen foreslår, at
Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik's rolle styrkes.
Desuden vil Kommissionen iværksætte en særskilt høring af de andre fællesskabsinstitutioner
om mulige strukturelle og proceduremæssige forbedringer. Kommissionen vil også fremme
samarbejdet mellem fællesskabs-, nationale og lokale niveauer ved at
fremme
netværkssamarbejde mellem nationale og lokale etiske råd og folkevalgte
repræsentanter.
Kommissionen vil organisere et
netværk af akademiske og professionelle
eksperter til
ad hoc-rådgivning om specifikke socioøkonomiske aspekter.
Iværksætter: Etiske råd, lovgivende forsamlinger, Kommissionen
Tidsramme: 2002
Aktion 16
Kommissionen vil
sammen med Europa-Parlamentet udvikle PR-foranstaltninger med
henblik på at informere om analysen af etiske spørgsmål
på EU-plan.
Kommissionen vil under hensyntagen til den kulturelle mangfoldighed samarbejde med
offentlige og private partnere med henblik på at
afdække områder, hvor det er muligt at
skabe konsensus om etiske retningslinjer/normer eller bedste praksis.
Disse områder
kunne bl.a. omfatte stamcelleforskning, biobanker, xenotransplantation, genetisk testning og
anvendelse af dyr i forskningsøjemed. Sådanne retningslinjer kunne i givet fald tage form af
selvregulerende initiativer i forskersamfundet og industrien.
Iværksætter: Europa-Parlamentet, medlemsstaterne, regioner, industrien, institutioner,
Kommissionen
Tidsramme: 2002 og fremefter
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462121_0032.png
E
FTERSPØRGSELSBASEREDE ANVENDELSER PÅ GRUNDLAG AF INFORMEREDE VALG
Aktion 17
Kommissionen vil tage initiativ til i samarbejde med medlemsstaterne, landbrugerne og andre
private aktører at udarbejde forsknings- og pilotprojekter med henblik på at klarlægge behovet
og mulighederne for agronomiske og andre
foranstaltninger til at sikre konventionelt og
økologisk landbrugs levedygtighed
og deres bæredygtige sameksistens med genetisk
modificerede afgrøder. Desuden erkender Kommissionen vigtigheden af at beskytte de
eksisterende genetiske ressourcer i landbruget. Den vil iværksætte et nyt handlingsprogram til
bevarelse, beskrivelse, indsamling og anvendelse af genetiske ressourcer i Fællesskabet.
Iværksætter: Medlemsstater, faglige foreninger, andre aktører, Kommissionen
Tidsramme: 2002 og fremefter
T
ILLID TIL VIDENSKABSBASERET LOVFÆSTET OVERVÅGNING
Lægemiddellovgivning
Aktion 18
Parlamentet og Rådet opfordres til at fremskynde vedtagelsen af de tre lovforslag, som
reviderer Fællesskabets lægemiddellovgivning, herunder foranstaltninger, som skal:
a)
udvikle og styrke systemet for videnskabelig rådgivning
og at forøge Det
Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering EMEA's videskabelige komiteers
adgang til ekspertise på højt niveau gennem oprettelse af ekspertpaneler og stående
arbejdsgrupper. Et højere ekspertiseniveau vil også fremme revisionen og
udarbejdelsen af europæiske retningslinjer om kvalitets-, sikkerheds- og
effektivitetsaspekter af bioteknologiske lægemidler.
indføre en
hurtigere procedure for lægemidler af stor interesse for den offentlige
sundhed,
som vil gøre det muligt af afkorte den tid, det tager at vurdere og godkende
et lægemiddel
at indføre en
procedure, der gør det muligt at give en betinget godkendelse,
som
er gyldig i et år, men som kan forlænges. Dette vil gøre det muligt at give
lægemidler, der er af stor interesse for den offentlige sundhed, men som stadig er
genstand for visse undersøgelser, betinget adgang til markedet, mens
undersøgelserne færdiggøres.
b)
c)
Iværksætter: Europa-Parlamentet, Rådet
Tidsramme: 2002
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462121_0033.png
Lovgivning om genetisk modificerede organismer (GMO)
Kortsigtede reguleringsforanstaltninger
Aktion 19
Parlamentet og Rådet opfordres til at fremskynde vedtagelsen af følgende to lovforslag:
a)
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om sporbarhed og
mærkning af genetisk modificerede organismer og sporbarhed af fødevarer og
foder fremstillet af genetisk modificerede organismer.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om genetisk modificerede
levnedsmidler og foderstoffer.
b)
Iværksætter: Europa-Parlamentet, Rådet
Tidsramme: 2002
Aktion 20
Kommissionen fortsætter sit arbejde med at færdiggøre de lovforslag, som allerede er blevet
bebudet, som f.eks. initiativer vedrørende genetisk modificeret planteformeringsmateriale,
erstatningsansvar for miljøskader og gennemførelsen af protokollen om biosikkerhed.
Iværksætter: Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen
Tidsramme: 2002-2003
Gennemførelse og håndhævelse
Aktion 21
Kommissionen vil
sikre, at lovgivningen håndhæves på en ensartet og effektiv måde
i hele
Fællesskabet, og vedtage de
relevante gennemførelsesforanstaltninger, der er krævet i
henhold til den pågældende lovgivning, herunder den nødvendige retningslinjer for
registrerings- og prøveudtagningsmetoder.
Kommissionen vil også oprette et
molekyleregister,
som skal være offentligt tilgængeligt, og som skal indeholde oplysninger
om genetisk modificering.
Iværksætter: Kommissionen
Tidsramme: 2002-2003
32
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462121_0034.png
Specifikke langsigtede reguleringsforanstaltninger
Aktion 22
Kommissionen vil aflægge rapport om gennemførligheden af mulighederne for
yderligere at
forbedre konsekvensen og effektiviteten af reguleringsrammen for godkendelse af
GMO'er til bevidst udsættelse i miljøet,
herunder en centraliseret fællesskabs-
godkendelsesprocedure.
Iværksætter: Kommissionen
Tidsramme: 2003
Aktion 23
Kommissionen vil støtte udviklingen af metodologier til overvågning af potentielle
langsigtede virkninger af GMO'er
sammenlignet med konventionelle afgrøder og
metodologier til
overvågning af virkningerne af genetisk modificerede fødevarer og
foderstoffer sammenlignet med konventionelle fødevarer og foderstoffer.
Med oprettelsen
af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsmyndighed (EFSA) vil arbejdet med tidlig
identificering af nye risici blive styrket og forbedret.
Iværksætter: Kommissionen
Tidsramme: 2002 og fremefter
3.
EUROPA I VERDEN - SVAR PÅ GLOBALE UDFORDRINGER
E
N EUROPÆISK DAGSORDEN FOR INTERNATIONALT SAMARBEJDE
Aktion 24
Kommissionen bør fortsat spille en
førende rolle ved udarbejdelsen af internationale
retningslinjer,
standarder og anbefalinger inden for de pågældende sektorer, baseret på
videnskabelig konsensus, og især presse på for at få udviklet et konsistent, videnskabeligt
baseret, fokuseret, gennemsigtigt, og integreret internationalt system med bred deltagelse til
behandling af fødevaresikkerhedsspørgsmål.
Iværksætter: Kommissionen
Tidsramme: 2002 og fremefter
33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462121_0035.png
E
UROPAS ANSVAR OVER FOR UDVIKLINGSLANDENE
Landbrug
Aktion 25
Kommissionen vil i samarbejde med medlemsstaterne støtte:
a)
en nyorientering af national forskning i retning af
en passende blanding af
traditionelle teknikker og nye teknologier
baseret på prioriteringer opstillet i
samarbejde med lokale landbrugere.
etablering af
effektive forskningspartnerskaber
mellem offentlige og private
forskningsorganisationer i udviklingslandene og i EU, og en tilstrækkelig
kapacitet
og infrastruktur til, at udviklingslandene
kan indgå i sådanne partnerskaber, i
overensstemmelse med de internationale forpligtelser i henhold til konventionerne.
subregionale, regionale og internationale organisationer,
især de internationale
landbrugsforskningscentre.
b)
c)
Iværksætter: Medlemsstaterne, Kommissionen
Tidsramme: 2002 og fremefter
Genetiske ressourcer
Aktion 26
Kommissionen og medlemsstaterne vil støtte
bevarelse og bæredygtig anvendelse af
genetiske ressourcer
i udviklingslandene og arbejde for en retfærdig fordeling med
udviklingslandene af de fordele, der opnås ved anvendelsen af disse ressourcer, ved at:
a)
støtte udviklingen og håndhævelsen af effektive
foranstaltninger til at bevare, sikre
bæredygtig anvendelse af og skabe adgang til genetiske ressourcer og traditionel
viden,
samt til at sikre en retfærdig fordeling af det udbytte, der skabes ved
anvendelsen af disse ressourcer, herunder indtægter skabt ved beskyttelse af
intellektuel ejendomsret. Støtte til lokalsamfund er af vital betydning for at kunne
bevare den lokale viden og de genetiske ressourcer.
støtte
deltagelse af delegationer fra udviklingslandene ved forhandlinger af
relevante internationale konventioner.
støtte foranstaltninger til at
fremme større regional koordinering
i forbindelse med
lovgivning, som skal minimere uligheder i adgangen til, fordelene ved samt handel
med produkter fremstillet af genetiske ressourcer, i overensstemmelse med
internationale forpligtelser.
b)
c)
Iværksætter: Medlemsstaterne, Kommissionen
Tidsramme: 2002 og fremefter
34
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462121_0036.png
Sundhed
Aktion 27
Kommissionen og medlemsstaterne bør samarbejde med det internationale samfund med
henblik på at
konkretisere forpligtelsen til forskning med henblik på at bekæmpe
hiv/aids, malaria, tb og andre vigtige fattigdomsrelaterede sygdomme
og ligeledes
fastsætte effektive foranstaltninger, som kan hjælpe udviklingslandene med at opbygge de
strukturer, der er nødvendige for at kunne iværksætte en sundhedspolitik.
Iværksætter: Medlemsstaterne, Kommissionen
Tidsramme: 2002 og fremefter
Ansvarlig og omhyggelig anvendelse
Aktion 28
Kommissionen bør støtte:
a)
b)
sikker og effektiv anvendelse af moderne bioteknologier
i udviklingslandene
baseret på deres eget valg og deres nationale udviklingsstrategier.
foranstaltninger til at øge udviklingslandenes kapacitet med hensyn til at
vurdere og styre risici
for mennesket og miljøet under de betingelser, der hersker i
det pågældende land.
udvikling
af
hensigtsmæssige
administrative,
lovgivningsmæssige
og
reguleringsmæssige foranstaltninger i udviklingslandene med henblik på en
korrekt
gennemførelse af Cartagena-protokollen.
bestræbelser for, at den internationale forskning vedrørende de sociale, økonomiske
og miljømæssige virkninger tilpasses effektivt for at kunne tage hensyn til de
betingelser, der hersker i udviklingslandene, og at resultaterne efterfølgende
formidles til dem i en passende form.
bestræbelser for at sikre, at udviklingslandene kan honorere de internationale
reguleringskrav, således at deres handels- og produktionsmuligheder ikke hæmmes.
c)
d)
e)
Iværksætter: Kommissionen
Tidsramme: 2002 og fremefter
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462121_0037.png
4.
IMPLEMENTERING OG SAMMENHÆNG MELLEM
SEKTORER OG AKTØRER
POLITIKKER,
Aktion 29
Kommissionen vil styrke
a)
den generelle
fremsynsfunktion
på tværs af Kommissionens tjenestegrene, og især
sin rolle med hensyn til teknologifremsyn gennem sit Institut for Teknologiske
Fremtidsstudier (IPTS),
med henblik på tidligt at kunne identificere nye spørgsmål
og bidrag til politisk respons
sin
overvågnings- og revisionsfunktion
med henblik på at vurdere
-
-
-
relevansen, sammenhængen og effektiviteten af lovgivning og politik
i hvilket omfang de politiske målsætninger realiseres og lovgivningen
håndhæves
den samfundsmæssige og økonomiske effekt af lovgivning og politiske
foranstaltninger.
b)
Med henblik på at nå disse mål og yderligere styrke politiksammenhængen vil Kommissionen
c)
styrke den løbende koordinering mellem sine tjenestegrene og opfordrer
medlemsstaterne til også at tilvejebringe forbedrede fremsyns-/revisionsfunktioner og
en koordineret grænseflade for en dialog om disse spørgsmål.
Iværksætter: Kommissionen, medlemsstaterne
Tidsramme: Fra 2002 og fremefter
Aktion 30
Kommissionen vil
med regelmæssige mellemrum fremlægge en rapport om biovidenskab
og bioteknologi
med henblik på at overvåge fremskridtene og pege på mulige specifikke
forslag til at sikre politisk og lovgivningsmæssig sammenhæng. Rapporten udarbejdes på
basis af de konklusioner, der drages i forbindelse med gennemførelsen af aktion 10 og 29.
Iværksætter: Kommissionen
Tidsramme: 2003 og fremefter
36