Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 472
Offentligt
1462114_0001.png
RÅDET FOR
DEN EUROPÆISKE UNION
Bruxelles, den 8. marts 2002 (11.03)
(OR. en)
6707/02
SOC 111
ECOFIN 85
FREMSENDELSE AF TEKST
fra:
Rådet (beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik)
til:
Det Europæiske Råd i Barcelona
Tidl. dok. nr.:
6519/02 SOC 95 ECOFIN 72
Komm. forsl. nr.: 5886/02 ECOFIN 42 SOC 46
Vedr.:
Fælles rapport fra Kommissionen og Rådet efter anmodning fra Det Europæiske Råd i
Stockholm: "Forøgelse af arbejdsmarkedsdeltagelsen og fremme af aktiv aldring"
Vedlagt følger til delegationerne teksten til den fælles rapport fra Kommissionen og Rådet:
"Forøgelse af arbejdsmarkedsdeltagelsen og fremme af aktiv aldring", således som den blev
vedtaget på samlingen i Rådet (beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik) den
7. marts 2002.
Rapporten er udarbejdet efter mandat fra Det Europæiske Råd i Stockholm.
6707/02
DG G
bh/mm/BP/fh
DA
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462114_0002.png
FÆLLES RAPPORT FRA KOMMISSIONEN OG RÅDET
efter anmodning fra Det Europæiske Råd i Stockholm: "Forøgelse af
arbejdsmarkedsdeltagelsen og fremme af aktiv aldring"
6707/02
DG G
bh/mm/BP/fh
DA
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462114_0003.png
INDHOLD
INDLEDNING................................................................................................................................ 4
1.
2.
BEHOVET FOR EN ØGET ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE ...................................... 5
TENDENSER I OG DETERMINANTER FOR
ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSEN................................................................................ 6
2.1. Hovedtendenser i arbejdsmarkedsdeltagelsen ................................................................ 6
2.2. Nøglefaktorer som påvirker arbejdsmarkedsdeltagelsen ................................................ 9
3.
POLITISKE OVERVEJELSER ........................................................................................... 13
3.1. Foreslåede foranstaltninger
3.1.1. En samlet strategi for at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen.............................................. 14
a)
b)
c)
d)
e)
f)
a)
b)
c)
d)
e)
En dynamisk tilgang som omfatter hele livet ...................................................... 15
Flere job og større kvalitet i arbejdet .................................................................. 15
Arbejde skal kunne betale sig............................................................................. 17
Højere og fleksible kvalifikationer på arbejdspladsen......................................... 17
Arbejde skal være en reel mulighed for alle........................................................ 18
Partnerskaber ..................................................................................................... 18
Et fælles initiativ mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter
for at beholde arbejdstagerne længere på arbejdsmarkedet.................................. 19
En målrettet gennemgang af skatte- og understøttelsystemerne........................... 20
En beslutsom indsats for at fjerne forskelle mellem kvinder og
mænd med hensyn til løn og adgang til arbejdsmarkedet .................................... 20
Fremme af arbejdsmarkedsdeltagelse blandt personer med
plejeansvar......................................................................................................... 21
Revision af indsatsen for at reducere skolefrafaldsprocenten .............................. 21
3.2. Fremskridt vedrørende dagsordenen ............................................................................ 21
Bilag: ................................................................................................................................... 23
3.1.2. Specifikke initiativer ................................................................................................... 19
6707/02
DG G
bh/mm/BP/fh
DA
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462114_0004.png
INDLEDNING
En forøgelse af arbejdsmarkedsdeltagelsen er en nødvendig forudsætning for at nå målene for
beskæftigelsesgraden i Lissabon-strategien og er derfor det centrale element i den europæiske
beskæftigelsesstrategi.
Det Europæiske Råd i Stockholm opfordrede "Rådet og Kommissionen til i fællesskab inden Det
Europæiske Råds forårsmøde i 2002 at aflægge rapport om, hvordan man kan øge
erhvervsfrekvensen og fremme aktiv aldring" i lyset af den demografiske ændring. Denne rapport
udgør reaktionen på opfordringen.
En forøgelse af arbejdsmarkedsdeltagelsen afhænger af, hvorvidt man kan styrke
beskæftigelsesmulighederne ved at fremme både arbejdskraftefterspørgsel og -udbud. Gunstige
makroøkonomiske vilkår og effektive vare- og tjenestemarkeder er derfor afgørende for at forøge
beskæftigelsen og arbejdsmarkedsdeltagelsen. Det er dog ikke tilstrækkeligt med makroøkonomiske
foranstaltninger, hvis de ambitiøse mål for beskæftigelsesgraden, som man blev enig om i Lissabon
og Stockholm, skal nås. Det er også nødvendigt at foretage en reform af Europas vare- og
tjenestemarkeder og sikre, at hindringerne for arbejdsmarkedsdeltagelse fjernes, og at der er reelle
muligheder for, at alle kan komme ind på eller vende tilbage til arbejdsmarkedet. Velfungerende
arbejdsmarkeder er ligeledes en væsentlig betingelse.
I denne rapport fokuseres på de foranstaltninger, der er nødvendige for at forøge
arbejdsmarkedsdeltagelsen via forbedringer i arbejdsmarkedernes funktionsmåde. En dybtgående
analyse af og formulering af politiske reaktioner på den makroøkonomiske baggrund og vare- og
tjenestemarkederne samt en række tilgrænsende områder er for vidtgående i forhold til hensigten
med rapporten. Disse emner dækkes eksplicit i andre dokumenter, som indgår i den samlede pakke,
der udarbejdes til Det Europæiske Råds møde i Barcelona om økonomiske samt social- og
arbejdsmarkedspolitiske forhold i foråret 2002.
Det gælder pensioner og pensionsordningernes økonomiske bæredygtighed, for hvilke en forøgelse
af arbejdsmarkedsdeltagelsen vil være af stor betydning for, at udviklingen i forsørgerbyrden
vedbliver at være bæredygtig. Det gælder også sundhedsvæsenet i den forstand, at en aktiv aldring
er af stor betydning for de ældres helbredstilstand og dermed for de sociale prioriteringer og
sundhedsvæsenets økonomiske bæredygtighed.
Den forværring af de makroøkonomiske forhold, som er indtruffet for nylig, kunne udgøre en vis
hindring for hurtige fremskridt i retning af opnåelse af målene fra Lissabon og Stockholm, hvis den
medfører, at reformerne udsættes. Det er af afgørende betydning, at strategien på mellemlang og
lang sigt ikke tilsidesættes for kortsigtede hensyn. Øjeblikkelige tiltag med henblik på at øge
6707/02
DG G
bh/mm/BP/fh
DA
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462114_0005.png
arbejdsmarkedsdeltagelsen spiller en fremtrædende rolle i forbindelse med enhver indsats for at
frembringe forandring og opnå en mere bæredygtig økonomisk og social udvikling.
Aktiv aldring er ligeledes et vigtigt bidrag til Fællesskabets overordnede målsætning om at forbedre
folks levevilkår, som det fremgår af EF-traktatens artikel 2. Lissabon-strategien, som blev styrket i
Stockholm, behandler allerede denne dimension vedrørende forbedring af levestandarden og
livskvaliteten i politisk sammenhæng.
Denne rapport bør ses i sammenhæng med andre initiativer, der er taget i den senere tid, og andre
bidrag til Det Europæiske Råds møde i Barcelona, herunder den sammenfattende rapport om
Lissabon-strategien - gennemføre forandringer, Kommissionens handlingsplan vedrørende
kvalifikationer og mobilitet, meddelelsen om realiseringen af et europæisk område for livslang
læring samt Kommissionens opfordring til, at arbejdsmarkedets parter indleder en dialog om
hvordan man kan håndtere de sociale effekter af omstruktureringer i erhvervslivet.
1.
Behovet for en øget arbejdsmarkedsdeltagelse
På Det Europæiske Råds møde i Lissabon og Stockholm fastlagde man ambitiøse mål for en
forøgelse af beskæftigelsesgraden i EU senest i 2010 til tæt på 70% af befolkningen i den
erhvervsaktive alder som helhed, til over 60% for kvinder og til 50% for ældre arbejdstagere (55-
64-årige). Målene indebærer, at i alt 15,4 mio. flere kommer i arbejde mellem 2002 og 2010. I
overensstemmelse med den seneste arbejdsmarkedsudvikling og kvindernes øgede erhvervsfrekvens
vil 9,6 mio. af disse job kunne besættes af kvinder, hvilket vil medføre en beskæftigelsesgrad for
kvindernes vedkommende på 63% i 2010. Det vil være vanskeligere at nå op på en
beskæftigelsesgrad på 50% for ældre arbejdstagere. Dette vil indebære, at 7,4 mio. flere inden for
denne gruppe kommer i arbejde mellem 2002 og 2010. Dette skyldes den kraftige stigning i antallet
af personer i denne aldersgruppe. Desuden vil et betragteligt antal personer, som på nuværende
tidspunkt ikke er erhvervsaktive, skulle ud på arbejdsmarkedet.
Jobskabelse afhænger både af efterspørgsels- og udbudsbetingelserne. Opnåelse af målene for
beskæftigelsen afhænger af, at der sker en forbedring af kapital-, vare- og arbejdsmarkedernes
funktion inden for rammerne af en makroøkonomisk stabilitet, som er befordrende for en
bæredygtig vækst. Dette er ligeledes nødvendigt for social samhørighed samt bæredygtige
offentlige finanser, navnlig på pensionsområdet og inden for sundhedsvæsenet. Selv om målene
vedrører beskæftigelsesgraden, og selv om det er klart, at øget beskæftigelse hænger direkte
sammen med en forøgelse af erhvervsfrekvensen, skal en reduktion af arbejdsløsheden også spille
en rolle i denne sammenhæng.
6707/02
DG G
bh/mm/BP/fh
DA
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462114_0006.png
Det bliver ikke let at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen, dels fordi det afhænger af ændringer i
kulturelle og sociopsykologiske faktorer, navnlig holdninger til ældre arbejdstagere, og dels fordi
der er behov for store ændringer af de politiske instrumenter for at opnå ændringer i arbejdsgivernes
og arbejdstagernes adfærd. Regeringerne og arbejdsmarkedets parter skal samarbejde om en reform
af de juridiske og institutionelle rammer for at fremme sådanne adfærdsændringer. En forøgelse af
arbejdsmarkedsdeltagelsen forudsætter også en større indsats for at øge investeringerne i de
menneskelige ressourcer med endnu større vægt på arbejdsstyrkens uddannelse som beskrevet i
retningslinjerne for beskæftigelsen.
De politiske foranstaltninger, som skal gennemføres, skal vedrøre alle aldersgrupper i den
erhvervsaktive befolkning, navnlig fordi også arbejdsstyrkens sammensætning ændres som følge af
befolkningens aldring. Fokus afhænger dog af, hvilken fase i livet den enkelte gruppe befinder sig i.
I denne rapport er der derfor valgt en tilgang, hvor man ser på hele en persons liv i forbindelse med
arbejdsmarkedsdeltagelsen - med en opdeling på mænd og kvinder - med henblik på at bestemme
de bagvedliggende tendenser og således blive i stand til bedre at udvikle de politiske tiltag, som kan
anvendes til at påvirke tendenserne. Den kommer også specifikt ind på personer, som har det særligt
vanskeligt på arbejdsmarkedet.
2.
Tendenser i og determinanter for arbejdsmarkedsdeltagelsen
En analyse af de seneste tendenser i og determinanter for arbejdsmarkedsdeltagelsen findes i
bilaget
1
. Der gives et resumé af hovedkonklusionerne nedenfor.
2.1. Hovedtendenser i arbejdsmarkedsdeltagelsen
Befolkningens aldring vil få betydelig indvirkning på den samlede arbejdsmarkedsdeltagelse.
Prognoser over befolkningen i den erhvervsaktive alder viser, at den kun forventes at stige med
1,7 mio. mellem 2002 og 2010, mens den negative befolkningstilvækst forventes at fortsætte i flere
årtier derefter. Prognoser over kvinder i den erhvervsaktive alder og i alderen 55-64 år viser en
stigning på henholdsvis 0,6 mio. og 5,2 mio. En sådan udvikling fremhæver tydeligt behovet for at
opveje de demografiske virkninger på udbuddet af arbejdskraft ved at øge erhvervsfrekvensen,
navnlig for ældre arbejdstagere.
Mønsteret i arbejdsmarkedsdeltagelsen er ændret markant i løbet af de sidste 30 år. Siden 1970 er
deltagelsen blandt kvinder mellem 25 og 60 steget kraftigt, mens den blandt mænd i alle aldre er
1
Primært baseret på oplysninger fra arbejdsstyrkeundersøgelsen og den europæiske
husholdningspanelundersøgelse.
bh/mm/BP/fh
DG G
6707/02
DA
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462114_0007.png
faldet. Arbejdsmarkedsdeltagelsen er steget siden midten af 1980'erne fra lige under 66% til 69% i
2000, men det generelle billede dækker dog over meget forskellige tendenser alt afhængigt af alder
og køn samt forskellige forhold i de enkelte medlemsstater og regioner.
Til sammenligning hermed er USA og Japan, hvor erhvervsfrekvenserne var på henholdsvis 77,2%
og 72,5% i 2000, meget bedre til at mobilisere udbuddet af arbejdskraft end EU som helhed. I EU
kan der kun findes tilsvarende erhvervsfrekvenser i Danmark, Finland, Sverige og Det Forenede
Kongerige.
Det er vigtigt, når man betragter disse tendenser, at der udvikles en samlet benchmarking af de
resultater, der opnås i EU i forhold til de bedste i verden. Et sådant bredere perspektiv vil give en
klarere forståelse af karakteren af de udfordringer, som EU står overfor, og ligeledes af de strategier
og foranstaltninger, der giver de bedste muligheder for et gunstigt resultat.
Unge (15-24-årige)
Unges erhvervsfrekvens er steget siden midten af 1990'erne, hvilket afspejler det økonomiske
opsving, men også en adfærdsændring, hvor et stigende antal unge kommer ud på arbejdsmarkedet
uden nødvendigvis at forlade uddannelsessystemet. Mens mange af dem, som arbejder, nu
kombinerer deltidsarbejde med en form for uddannelse, er der også mange, som ikke gør dette (8%
af de 15-19-årige og mere end 40% af de 20-24-årige har kun beskæftigelse). De kønsbestemte
forskelle er relativt små i begge disse aldersgrupper (henholdsvis 5 procentpoint og 10
procentpoint).
Hovedgruppen af personer i den erhvervsaktive alder (25-49-årige)
Det er i denne aldersgruppe, at mønstret i arbejdsmarkedsdeltagelsen har ændret sig mest de sidste
30 år med et mindre fald for mændenes vedkommende, men en kraftig stigning for kvinderne fra
under 40% til over 70% for denne aldersgruppe som helhed. Erhvervsfrekvensen er højest i denne
aldersgruppe, og der findes forskelle mellem mænd og kvinder samt mellem højtkvalificerede og
lavtkvalificerede arbejdstagere. Den udvikling kan påvirke de senere tendenser i
arbejdsmarkedsdeltagelsen.
Kvinders erhvervsfrekvens er steget støt de seneste tre årtier, således at mønstret nu svarer til
mændenes. For personer på 25 år og derover er der dog en betragtelig kønsforskel - også når man
sammenligner mænd med kvinder, som ikke har børn. Erhvervsfrekvensen blandt kvinder med børn
varierer også efter børnenes alder, med en forskel på 6-7 procentpoint på EU-plan mellem
erhvervsfrekvensen blandt kvinder uden børn (72%) og kvinder med børn i skolealderen (65%)
samt kvinder med børn i førskolealderen (59%). Forskellene er blevet lidt mindre i løbet af
halvfemserne. Et
6707/02
DG G
bh/mm/BP/fh
DA
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462114_0008.png
andet særligt tilfælde er forholdene for enlige forældre, hvis erhvervsfrekvens generelt er højere end
andre kvinders med undtagelse af i Nederlandene og Det Forenede Kongerige. Selv om der er andre
faktorer, der bidrager til denne situation, er børnepasningsmulighederne i begge disse lande ringere
end gennemsnittet i EU.
Deltagelsen i uddannelse er betragteligt højere blandt højtkvalificerede end blandt lavtkvalificerede,
hvis erhvervsfrekvens falder hurtigere. 68% af de højtkvalificerede arbejder i virksomheder, som
tilbyder uddannelse, mens dette kun gør sig gældende for 34% af de lavtkvalificerede; deltagelsen i
uddannelse blandt højtkvalificerede er på ca. 40% sammenlignet med 17% blandt de
lavtkvalificerede.
Ældre (50-65-årige)
Beskæftigelsesgraden og erhvervsfrekvensen blandt ældre arbejdstagere (55-64-årige) i EU er faldet
støt i løbet af de seneste tredive år. I 2000 var erhvervsfrekvensen på 40,6%. Til sammenligning var
den i USA og Japan på henholdsvis 59,2% og 66,5%, og dette forklarer de samlede forskelle i
erhvervsfrekvensen mellem EU og disse lande.
Erhvervsfrekvensen blandt mænd, navnlig lavtkvalificerede i manuelle erhverv, begynder at falde
hurtigt ved 50 år og derover, sammenlignet med at det i 1970 var ved en alder på over 60. Blandt
kvinder begynder den at falde tidligere, ca. ved 45-årsalderen, men den falder ikke så hurtigt, og
erhvervsfrekvensen blandt kvinder på 50-60 år er stadig højere end i 1970. Faldet i
erhvervsfrevensen skyldes dels ufrivillig tidlig pensionering i forbindelse med økonomisk
omstrukturering, og dels virkningen af ordninger for tidlig pensionering. Deltagelsen i uddannelse
falder markant blandt arbejdstagere på over 50 og er meget begrænset blandt de lavtkvalificerede.
Mens næsten halvdelen af de ældre arbejdstagere faktisk arbejder i virksomheder, som tilbyder
erhvervsuddannelse, deltager mindre end 15% i erhvervsuddannelsesforanstaltninger, som tilbydes
af enten arbejdsgiveren eller en privat organisation; kun 7% af de lavtkvalificerede ældre
arbejdstagere deltager i erhvervsuddannelse sammenlignet med mere end en fjerdedel af de
højtkvalificerede ældre arbejdstagere.
Kvalifikationer og erhvervsfrekvens
Jo højere kvalifikationsniveauet er, jo højere er erhvervsfrekvensen i alle aldersgrupper.
Erhvervsfrekvensen blandt højtkvalificerede er mindst 1,5 gange højere end blandt de lavest
kvalificerede. Det er mere udtalt blandt kvinder end blandt mænd, men selv højtkvalificerede
kvinder har en lavere erhvervsfrekvens end mænd med tilsvarende kvalifikationer. Der er forskelle
mellem medlemsstaterne, således at kønsforskellen blandt højtkvalificerede er meget lavere i de
nordiske lande og Portugal end i de fleste sydlige medlemsstater.
6707/02
DG G
bh/mm/BP/fh
DA
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462114_0009.png
Personer som har det særligt vanskeligt på arbejdsmarkedet
Visse socioøkonomiske faktorer betragtes ofte som værende forbundet med en markant lavere
arbejdsmarkedsdeltagelse.
Der er mellem de enkelte medlemsstater store forskelle på arbejdsmarkedsdeltagelsen blandt
vandrende arbejdstagere fra lande uden for EU. Den generelle erhvervsfrekvens blandt ikke-EU-
statsborgere er på ca. 61% sammenlignet med ca. 72% for EU-borgere. Forskellene i
arbejdsmarkedsdeltagelsen er mest markante i begge ender af kvalifikations- og erhvervsspektret.
Erhvervsfrekvensen er meget højere blandt EU-borgere, hvad angår højtkvalificerede arbejdstagere
med ikke-manuelt arbejde, mens den er højere blandt vandrende arbejdstagere, hvad angår
ufaglærte arbejdstagere med manuelt arbejde. Blandt de handicappede er der langt flere end blandt
ikke-handicappede, som ikke er erhvervsaktive, som følge af vanskelighederne ved at komme ind
og forblive på arbejdsmarkedet. To tredjedele af de personer, som er handicappet i et vist omfang,
er ikke erhvervsaktive. Selv ca. 50% af de personer, som ikke er hæmmet af deres handicap i deres
daglige aktiviteter, er ikke erhvervsaktive.
Regionale forskelle
Der er en indbyrdes positiv sammenhæng mellem den regionale erhvervsfrekvens og
beskæftigelsesgraden. Regioner med gode økonomiske og beskæftigelsesmæssige resultater har
også en højere erhvervsfrekvens, navnlig blandt unge og ældre. I de regioner, hvor man halter
bagefter, afhænger en forbedring af de beskæftigelsesmæssige resultater og den økonomiske vækst i
høj grad af, i hvilket omfang de kan udnytte deres potentielle arbejdskraftressourcer, investere i
uddannelse af den nuværende arbejdsstyrke og også af deres evne til at tiltrække ny menneskelig
kapital.
2.2. Nøglefaktorer som påvirker arbejdsmarkedsdeltagelsen
1
I EU som helhed er der et betragteligt potentielt udbud af arbejdskraft. Ca. 11 mio. af de 77 mio.
mennesker, som på nuværende tidspunkt ikke er erhvervsaktive, ville gerne have et job. De
væsentligste grunde til, at folk står uden for arbejdsmarkedet, er: personlige eller familiemæssige
forpligtelser (næsten 20% af det samlede antal uden for arbejdsmarkedet), sygdom eller handicap
(9%), uddannelse (27%, næsten 90% i aldersgruppen 15-24) og pensionering (16%, ca. 90% i
aldersgruppen 55-64).
Der er store kønsbestemte forskelle mellem disse grupper med hensyn til grundene til at være uden
for arbejdsmarkedet. Mænd er uden for arbejdsmarkedet hovedsagelig på grund af uddannelse eller
pensionering, mens næsten halvdelen af kvinderne i aldersgruppen 25-54 uden for arbejdsmarkedet
1
Analysen er baseret på oplysninger fra arbejdsstyrkeundersøgelsen og den europæiske
husholdningspanelundersøgelse.
bh/mm/BP/fh
DG G
6707/02
DA
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462114_0010.png
er det på grund af familiemæssige og huslige forpligtelser. Sygdom eller handicap er den vigtigste
6707/02
DG G
bh/mm/BP/fh
DA
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462114_0011.png
grund til, at mænd i aldersgruppen 25-54 og den næstvigtigste grund til at kvinder i samme
aldersgruppe er uden for arbejdsmarkedet. Det betydelige antal af de personer, der ikke er
erhvervsaktive, og som på nuværende tidspunkt ønsker at arbejde, understreger, at der er betydelige
hindringer for arbejdsmarkedsdeltagelse, herunder mangel på børnepasningsmuligheder og hjælp til
handicappede. Det understreger ligeledes, at der er behov for at sikre et tilstrækkeligt udbud af job
med den fleksibilitet (f.eks. arbejdstid), som mange personer i denne gruppe ønsker.
Man har bestemt fire hoveddeterminanter for arbejdsmarkedsdeltagelsen. Hver enkelt er af
betydning, men der er også en stærk indbyrdes sammenhæng mellem dem.
Arbejde at få og attraktive job
To faktorer påvirker udbuddet af job. De generelle makroøkonomiske forhold påvirker til enhver tid
efterspørgslen efter arbejdskraft i økonomien. På den anden side er de bagvedliggende tendenser i
beskæftigelsesstrukturen og den måde, hvorpå arbejdsmarkedet fungerer, herunder løntarifferne,
bestemmende for, i hvilket omfang arbejdsgiverne efterspørger arbejdskraft. Ydermere kan der
være regionale forskelle i efterspørgslen efter arbejdskraft, som afspejler strukturen og
koncentrationen af aktiviteter i regionerne.
Hovedfaktoren bag folks beslutning om at gå ud på eller vende tilbage til arbejdsmarkedet er, at der
findes relevante job. Efterspørgsel efter arbejdskraft udløser et udbud, hvilket i sig selv fremmer
yderligere efterspørgsel. På den anden side kan opfattelsen af, at der ikke findes job, medføre, at
folk ikke engang søger arbejde og "mister modet". For manges vedkommende vil karakteren af
jobbene med hensyn til løn og kvaliteten af arbejdsforholdene, herunder sikkerhed på
arbejdspladsen, udgøre en vigtig faktor, når det skal afgøres, hvor attraktivt det er at arbejde. For
andre, navnlig dem der har særlige behov eller forpligtelser (såsom ældre eller handicappede
arbejdstagere, personer med plejeansvar eller unge under uddannelse), kan valg af et arbejde på
deltid eller et arbejde med en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden, navnlig med henblik på at
forene arbejdet med familielivet, blive den afgørende faktor.
Velfungerende arbejdsmarkeder, herunder med hensyn til lønsystemerne og lovgivningen
vedrørende beskæftigelsessikkerhed, bidrager på længere sigt til skabelse af job. I
overensstemmelse hermed er et effektivt arbejdsmarked en nøgledeterminant for, at der er attraktive
job til rådighed. Lønsystemerne bør på passende vis afspejle den sektormæssige og regionale
produktivitet og således bidrage til en gnidningsløs og jævn økonomisk udvikling med et betydeligt
jobindhold. Lovgivningen vedrørende beskæftigelsessikkerhed bør yde passende social beskyttelse
for arbejdstagerne og samtidig give mulighed for, at den nødvendige økonomiske omstrukturering
kan finde sted.
6707/02
DG G
bh/mm/BP/fh
DA
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462114_0012.png
Balance i de økonomiske incitamenter
Hvorvidt man kommer ud på og forbliver på arbejdsmarkedet afhænger af balancen mellem
indtægten fra arbejde og indkomsten i forbindelse med arbejdsløshed og anden grund til at være
uden for arbejdsmarkedet. Forholdet mellem løn- (efter skat) og understøttelsesniveauet er
afgørende for omfanget af arbejdsløsheds- eller fattigdomsfælden. Høje arbejdsløshedsydelser, der
ydes gennem lang tid, og en lempelig administration af tildelingskriterierne kan fratage de ledige
incitamentet til at søge eller tage beskæftigelse og kan øge risikoen for, at de ledige kommer på
langvarig understøttelse. Beskæftigelsesrelaterede sociale sikringsordninger, navnlig pension,
arbejdsløshedsforsikring og skattegodtgørelser, kan på den anden side give et incitament til at søge
og tage beskæftigelse og samtidig begrænse sort arbejde. Hvorvidt ændringer i incitamentet
påvirker udbuddet af arbejdskraft, afhænger af den enkelte økonomiske beslutningstagers reaktion.
Nogle grupper synes at reagere kraftigere på ændringer i skatterne og/eller understøttelsen end
andre. Udbuddet af arbejdskraft blandt mænd i hovedgruppen af personer i den erhvervsaktive alder
eller personer med udsigt til højere løn synes i mindre grad at blive påvirket af incitamenter, som
vedrører skatte- og understøttelsesordningerne. Modsat kan man konstatere, at partnere i et par,
hvor den ene ikke arbejder (normalt kvinden), og enlige forsørgere generelt set reagerer kraftigst på
incitamenter, hvad angår arbejdsmarkedsdeltagelse. Negative incitamenter i skatte- og
afgiftssystemer påvirker kvinders beslutning om, hvorvidt de ønsker beskæftigelse, navnlig når de
kombineres med plejeansvar og set på baggrund af den fortsatte eksistens af lønforskelle mellem
kønnene, som kan medføre en lavere forventet indtægt.
Uddannelse
Kvalifikationer og kompetence er ikke kun bestemmende for, i hvilket omfang de personer, som for
første gang skal ud på arbejdsmarkedet eller vender tilbage hertil, kan få de job, som tilbydes, eller
blive selvstændige, men hvad der er endnu vigtigere også for det omfang, hvori de personer, som
har arbejde, kan beholde deres job i et teknologisk og økonomisk miljø under forandring og fremme
deres karriere.
Erhvervsfrekvensen er markant højere i alle aldersgrupper, jo højere et uddannelsesniveau
arbejdsstyrken har. I 2000 var erhvervsfrekvensen på EU-plan på 87 % blandt de højtkvalificerede
sammenlignet med 57 % blandt de lavtkvalificerede. Forskellene er større blandt kvinder:
lavtkvalificerede kvinder er den eneste befolkningsgruppe, hvor mere end halvdelen ikke er
erhvervsaktive.
Andelen af unge, som har færdiggjort en videregående uddannelse (dvs. de er højtkvalificerede), er
steget over tid. Antallet af personer i arbejdsstyrken, der betragtes som lavtkvalificerede (dvs.
mindre end en uddannelse på gymnasieniveau), synes at være faldende, men har stadig et
betragteligt omfang.
De fremtidige tendenser med hensyn til efterspørgslen efter kvalifikationer hos arbejdsstyrken, som
de fremgår af undersøgelser blandt arbejdsgiverne, viser tydeligt, at beskæftigelsen blandt
højtkvalificerede arbejdstagere fortsat vil stige, mens beskæftigelsen blandt lavtkvalificerede vil
6707/02
DG G
pg
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462114_0013.png
falde;
6707/02
DG G
pg
DA
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462114_0014.png
stigningen i beskæftigelsen vil fortsat være størst i servicesektoren og sandsynligvis også i de
vidensintensive sektorer, hvor man kræver en række kvalifikationer som f.eks. IKT-kompetence,
kommunikationsfærdigheder osv.
Gunstige rammer
For mange afhænger beslutningen om at deltage på arbejdsmarkedet ikke af en evaluering af de
ovenfor beskrevne faktorer, men af faktorer som f.eks. geografisk mobilitet og adgang til
pasningsfaciliteter, rådgivning eller kulturelle tilbud.
Pasningsfaciliteter og adgang til offentlig transport afgør også, om biblioteker og
voksenuddannelsesinstitutioner er tilgængelige for alle, som har behov for disse for at forbedre
deres arbejdsmarkedsstatus. Mange af faktorerne vedrører området offentlige politikker eller regler,
og derfor kan man med held træffe politiske foranstaltninger på området, hvilket der dog ikke er
mange medlemsstater, som har gjort.
Arbejdsformidlinger
De offentlige og private arbejdsformidlingers aktiviteter er en væsentlig faktor: tilvejebringelse af
oplysninger om ledige stillinger og jobmatching samt mobilitetsstøtte kan fremme
arbejdsmarkedsaktiviteten betragteligt. Modernisering af de offentlige arbejdsformidlinger bør
medvirke til at styrke gennemførelsen af aktiveringspolitikker og bidrage til at forøge
arbejdsmarkedsdeltagelsen.
Børnepasning og pleje af de ældre
For navnlig mange kvinder er pasning og pleje af børn og forældre en stor hindring for at arbejde,
hvis der ikke findes andre muligheder. De ret forskellige initiativer, som medlemsstaterne har
truffet, er som regel isolerede foranstaltninger, som sammen med begrænset adgang endnu ikke har
resulteret i en synlig effekt på kvindernes erhvervsfrekvens, og understreger behovet for at investere
mere i børnepasning i de fleste medlemsstater.
Pasnings- og hjælpeordninger har faktisk betydning for arbejdsmarkedsdeltagelsen på to planer. Ud
over at lette adgangen til arbejdsmarkedet for de personer, som bruger disse ordninger, skaber de
også selv job i stort omfang. Siden 1995 er der netto blevet skabt mere end 2 mio. job i sundheds-
og socialsektoren.
Adgang til arbejdet
Folk har ofte svært ved at komme ind på eller vende tilbage til arbejdsmarkedet, fordi de ganske
enkelt rent fysisk ikke kan nå frem til det lokale arbejdsmarked. Transportsystemerne i
6707/02
DG G
pg
DA
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462114_0015.png
landområderne er i mange tilfælde ikke tilpasset en arbejdsdags rytme, og andre muligheder
eksisterer muligvis ikke. Arbejdsstedets beliggenhed og let adgang til transport til en rimelig pris
eller udvikling af alternative erhvervsmuligheder, herunder e-arbejde, kan være af betydning for at
forøge arbejdsmarkedsdeltagelsen. En forbedring af adgangen til telearbejde ville bidrage til at
udvikle mere familievenlige arbejdsmønstre og ville tage hensyn til miljøaspekter.
3.
Politiske overvejelser
Hvis man vil nå beskæftigelsesmålene fra Lissabon og Stockholm, er der behov for en konsekvent
indsats i alle medlemsstaterne, omend i forskelligt omfang. I den ovenfor nævnte analyse har man
bestemt de vigtigste udfordringer og de hovedfaktorer, som har betydning for
arbejdsmarkedsdeltagelsen. Det policy-mix, som skal vedtages, bør afspejle disse faktorers
indbyrdes afhængighed på en omfattende og afbalanceret måde.
De fremskridt, som er opnået under Luxembourg- og Lissabon-strategien, giver medlemsstaterne
grundlag for at forfølge politikker til fremme af arbejdsmarkedsdeltagelsen og forbedring af
arbejdsstyrkens beskæftigelsesevne. Ved at være forebyggende og aktiv fremmer strategien
beskæftigelsesevnen og effektiv integration på arbejdsmarkedet. På den anden side giver strategien
mulighed for tilpasning til strukturelle ændringer ved at fastlægge en hensigtsmæssig balance
mellem sikkerhed og fleksibilitet på arbejdsmarkedet.
Afmatningsperioder bør anvendes til at forberede arbejdsstyrken på det næste opsving. Man skal
undgå at modvirke arbejdsmarkedsdeltagelse, herunder anvendelse af ordninger for tidlig
pensionering; sådanne foranstaltninger, som iværksættes for at løse kortsigtede problemer, som
opstår på grund af en utilstrækkelig samlet efterspørgsel, er normalt vanskelige at ændre, når
konjunkturerne forbedres.
Det overordnede mål er tredobbelt:
•
•
•
At sikre, at nuværende og fremtidige generationer forbliver aktive, når de bliver ældre.
At få en betragtelig del af dem, som på nuværende tidspunkt ikke er erhvervsaktive men i
stand til at arbejde, navnlig kvinder, ud på arbejdsmarkedet på vedvarende basis.
At forlænge de nuværende ældre arbejdstageres arbejdsmarkedsdeltagelse - personer på over
50 går i stort omfang tidligt på pension.
De eksisterende retningslinjer for beskæftigelsen og de overordnede retningslinjer for de
økonomiske politikker omfatter en række bestemmelser, som er direkte relevante i forbindelse med
dette mål, f.eks. med hensyn til livslang læring, aktive politikker, skatte- og
understøttelsesordninger,
6707/02
DG G
pg
DA
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462114_0016.png
aktiv aldring, kvalitet i arbejdet eller lige muligheder. Som det fremgår af den fælles
beskæftigelsesrapport for 2001 følger de fleste medlemsstater dog en stykvis og usammenhængende
tilgang til emnet, og de har ikke nogen samlet strategi for at tage den udfordring op, som forøgelse
af arbejdsmarkedsdeltagelsen udgør. Derudover har kun meget få valgt at fastlægge nationale mål
med henblik på at nå EU's beskæftigelsesmål fra Lissabon og Stockholm, som hænger tæt sammen
med arbejdsmarkedsdeltagelse.
I forbindelse med en sådan tilgang bør man straks prioritere nogle få nøgleinitiativer så højt som
muligt som beskrevet under punkt 3.1.2 nedenfor.
3.1
Foreslåede foranstaltninger
De foreslåede foranstaltninger bygger på en samlet tilgang, der fastlægger de nøglespørgsmål, der
skal løses med henblik på at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen og indkredse passende politiske
reaktioner, herunder gennem en række specifikke initiativer, der i betydelig grad kan påvirke
arbejdsmarkedsdeltagelsen.
3.1.1 En samlet strategi for at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen
Det er medlemsstaterne, som alt afhængigt af deres individuelle forhold skal bestemme, hvilke
foranstaltninger de finder mest hensigtsmæssige med henblik på at opnå en øget
arbejdsmarkedsdeltagelse. Det er dog af afgørende betydning, at foranstaltningerne udgør en del af
en samlet, dynamisk og afbalanceret strategi, som tager hensyn til alle de hovedfaktorer, der er
blevet bestemt ovenfor.
I den forbindelse og i overensstemmelse med retningslinjerne for beskæftigelsen bør
medlemsstaterne, idet de anerkender, at fuld beskæftigelse er et mål i overordnede nationale
politikker, overveje under hensyntagen til deres egne forhold at opstille nationale mål for en
forøgelse af beskæftigelsesgraden med henblik på at bidrage til de overordnede EU-målsætninger
om at nå de mål, der blev fastsat i Lissabon og Stockholm for 2010. Det ville også medvirke til at
placere målene fra Lissabon og Stockholm for 2010 i en national sammenhæng, hvis man
offentliggør prognoser for de nationale beskæftigelsesgrader.
Strategien bør afspejle en forebyggende tilgang og tage sigte på arbejdsmarkedsdeltagelse gennem
hele livet i betragtning samt bidrage til at modernisere arbejdsmarkedet. Det betragtelige antal
arbejdsløse og ikke-erhvervsaktive personer, der ønsker at arbejde (mere end halvdelen af de 77
mio. ikke-erhvervsaktive personer har givet udtryk for deres hensigt om at arbejde i løbet af de
næste 5 år), udgør ligeledes en central udfordring, der er afgørende for at nå de overordnede mål for
beskæftigelsen. Det er derfor nødvendigt, at der øjeblikkeligt træffes foranstaltninger til at sikre, at
der i forbindelse med medlemsstaternes beskæftigelsesstrategier udvikles konkrete tiltag med
henblik på at beholde arbejdstagerne længere i beskæftigelse og integrere folk på arbejdsmarkedet.
6707/02
DG G
pg
DA
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462114_0017.png
Sådanne foranstaltninger skal tage sigte på følgende målsætninger: flere job og større kvalitet i
arbejdet, arbejde skal kunne betale sig, tilvejebringelse af højere og fleksible kvalifikationer på
arbejdspladsen og at arbejde skal være en reel mulighed for alle.
a)
En dynamisk tilgang som omfatter hele livet
Hovedmålsætningen for en samlet strategi bør være at maksimere hver enkelt persons mulighed for
at deltage på arbejdsmarkedet gennem hele livet. Forebyggelse er nøglen til en vellykket integration
og forbliven på arbejdsmarkedet. Formålet er at sikre et positivt samspil mellem økonomiske
politikker, beskæftigelsespolitikker samt social- og arbejdsmarkedspolitikker med henblik på at
skabe bæredygtige, langsigtede betingelser for et arbejdsliv, hvor alle menneskelige ressourcer i
samfundet udnyttes fuldt ud.
Det grundlæggende uddannelsesniveau har således afgørende, langsigtet betydning for
arbejdsmarkedsdeltagelsen. Erhvervsfrekvensen er markant højere i alle aldersgrupper, jo højere et
uddannelsesniveau arbejdsstyrken har.
Forebyggelse af at kvalifikationerne bliver ubrugelige i løbet af en persons arbejdsliv, øger chancen
for, at folk forbliver i beskæftigelse i længere tid. En høj beskæftigelsesgrad og erhvervsfrekvens i
hovedgruppen af personer i den erhvervsaktive alder kan omsættes til en markant højere
beskæftigelsesgrad blandt ældre arbejdstagere op til et årti senere, hvis man vælger en dynamisk
tilgang for at bevare disse arbejdstagere længere på arbejdsmarkedet gennem bedre og mere
fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet og kvalitet i arbejdet.
Derudover forhindrer relevante incitamenter og tjenester på afgørende tidspunkter i livet, f.eks.
tilvejebringelse af børnepasningsfaciliteter og en bedre forening af arbejdet med familiemæssige
forpligtelser, at folk forlader arbejdsmarkedet tidligt.
I forbindelse med en sådan dynamisk tilgang skal en nedgang i arbejdsmarkedsdeltagelsen på visse
tidspunkter i livet - unge, som påbegynder studier, eller voksne, som vælger nedsat arbejdstid -
afvejes mod fordelen ved større arbejdsmarkedsdeltagelse i løbet af hele en persons liv. Mens der
således er behov for at få unge, både kvinder og mænd, som endnu ikke har påbegyndt deres
erhvervskarriere, ud på arbejdsmarkedet, bør politikkerne også tilskynde de unge til at tage en
uddannelse, navnlig de unge, som forlader uddannelsessystemet uden eksamen, og som
sandsynligvis bliver arbejdsløse eller ikke-erhvervsaktive.
b)
Flere job og større kvalitet i arbejdet
Hvis der er jobskabelse og efterspørgsel efter arbejdstagere, vil det direkte påvirke folk, når de tager
beslutning om deres arbejdsmarkedsdeltagelse. En sådan efterspørgsel afhænger af en kombination
af de overordnede makroøkonomiske forhold og arbejdsmarkedets grundlæggende funktion samt af,
at man fremmer et miljø, som er gunstigt for etablering af nye virksomheder og selvstændige
erhvervsdrivende.
6707/02
DG G
pg
DA
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462114_0018.png
Kvaliteten af de job, som tilbydes, har indflydelse på tilgangen til arbejdsmarkedet, men mere
specifikt på beslutningen om at forblive i et job og på arbejdsmarkedet. Forbedring af kvaliteten i
arbejdet med henblik på at skabe et sikkert, attraktivt og fleksibelt arbejdsmiljø, er en afgørende
forudsætning for, at ældre arbejdstagere forbliver længere på arbejdsmarkedet, og for at kvinder
ønsker at komme ud på eller vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Hvor attraktivt et job er overordnet set, afhænger af en række faktorer: tilfredshed med lønnen og
arbejdsforholdene; sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen (de offentlige myndigheder og
arbejdsgiverne skal vurdere og kontrollere de risikofaktorer, som en stadigt ældre arbejdsstyrke
medfører); balance mellem fleksibilitet og sikkerhed i kontraktforholdene (en høj grad af frivilligt
deltidsarbejde medfører en højere erhvervsfrekvens blandt kvinder og ældre arbejdstagere; modsat
forbindes ufrivilligt deltidsarbejde og tidsbegrænsede kontrakter med, at flere forlader
arbejdsmarkedet for at blive arbejdsløse (15 %) eller ikke-erhvervsaktive (10 %); forbedring af
arbedstidsmønstre for at begrænse omkostningerne; forbedring af produkternes kvalitet og af
produktiviteten; fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet og arbejdstidsordningerne (herunder
hjemmearbejde og telearbejde), som forbedrer navnlig kvinders og ældre arbejdstageres adgang og
valg og skaber bedre balance mellem det personlige liv og arbejdslivet. Efterhånden som fleksible
former for arbejde og kontraktforhold på arbejdsmarkedet, der hovedsagelig afspejler en stigende
grad af frivilligt deltidsarbejde, bliver mere udbredt, vil de få større indflydelse på forbedringen af
kvaliteten i arbejdet samt på jobskabelsen og beskæftigelsesgraden. De vil imødekomme behovene
hos visse arbejdstagere, navnlig kvinder og ældre arbejdstagere, der foretrækker en mere fleksibel
arbejdsform. Muligheden for at tilrettelægge arbejdet på en fleksibel måde vil bidrage til at forøge
ældre arbejdstageres erhvervsfrekvens og begrænse incitamenterne til at gå tidligt på pension. Både
ændringer på udbuds- og efterspørgselssiden kan føre til, at der bliver skabt flere fleksible job. Hvis
andelen af sådanne fleksible former for arbejde øges, vil det naturligvis have en større indvirkning
på beskæftigelsesgraden målt i personer sammenlignet med beskæftigelsesgraden målt i
fuldtidsækvivalenter. Selvstændig erhvervsvirksomhed udgør yderligere en vigtig mulighed for øget
erhvervsfrekvens, ikke mindst for kvinder og ældre arbejdstagere.
Passende tilpasninger af arbejdspladsen er af afgørende betydning for at give handicappede
arbejdstagere mulighed for at komme ud på eller forblive på arbejdsmarkedet.
Arbejdsmarkedspolitikkerne bør udformes, så de ikke kun sikrer stabile, anstændige og gode job,
men også hjælper dårligt stillede, som er fanget i job af lav kvalitet, med at få et nyt job.
Begrænsninger, som forhindrer folk i overhovedet at komme ud på arbejdsmarkedet, skal undgås,
og
6707/02
DG G
pg
DA
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462114_0019.png
eksisterende arbejdsmarkedsregler bør gennemgås med henblik på at sikre, at de både tager hensyn
til behovet for fleksibilitet og for sikkerhed og beskæftigelsesegnethed.
c)
Arbejde skal kunne betale sig
Folks valg med hensyn til arbejdsmarkedsdeltagelse er blandt andet afhængigt af den enkeltes
økonomiske forhold og de alternativer, der findes. Indtægten fra arbejde sammenholdes med andre
indtægtskilder og de udgifter, som arbejdet medfører. Skatte- og understøttelsessystemernes samt
lønsystemernes forskellige virkning for mænd og kvinder skal undersøges med henblik på at
fastlægge deres betydning for beslutningen om at tage arbejde og forblive i beskæftigelse, navnlig
når det drejer sig om en husstandsindtægt, som omfatter udbetaling af trangsbestemte ydelser. Man
skal fokusere opmærksomheden på de overordnede regler vedrørende berettigelse til ydelser,
herunder omfanget og varigheden, betingelserne for at modtage ydelser og krav om at være til
rådighed for arbejdsmarkedet.
Hvis man skal sikre, at arbejde kan betale sig, kræver det, at man undersøger samspillet mellem
lønniveauerne, navnlig i den lave ende af lønskalaen, og de positive og negative incitamenter, som
er bygget ind i skatte- og understøttelsessystemerne. Forholdet mellem mindstelønninger, sociale
ydelser og beskatning af arbejdskraften har betydning for mange lavtkvalificerede arbejdstageres
beslutning med hensyn til at deltage på arbejdsmarkedet.
En mere beskæftigelsesfremmende tilgang til skatte- og understøttelsessystemet (skatter,
arbejdsløshedsydelser, handicapydelser, plejeydelser og pensioner) bør kunne sikre, at reformerne
ikke forringer forholdene for de personer, som har de laveste indtægter eller står over for
fattigdomsfælden. Politikkerne vedrørende sociale ydelser kombineret med jobsøgning udgør et
vigtigt bidrag til indkomstsikkerheden og incitamentet til at arbejde, mens en ændring fra passive til
målrettede aktive arbejdsmarkedspolitikker er af afgørende betydning for at forbedre mulighederne
for de arbejdsløse og personer uden for arbejdsmarkedet.
Det er vigtigt at fjerne selvmodsigende kombinationer af skatte- og understøttelsespolitikker med
(f.eks. offentlige politikker, som fremmer ældres forbliven på arbejdsmarkedet, og
virksomhedspolitikker, som fremmer tidlig pensionering), for på en konsekvent måde at sikre
retfærdig og bæredygtig offentlig finansiering af pensionerne på lang sigt.
d)
Højere og fleksible kvalifikationer på arbejdspladsen
Sikring af en høj grad af overensstemmelse mellem de job, der er til rådighed, og befolkningens
kvalifikationer og kompetencer gennem livslang læring er af afgørende betydning, hvis
arbejdsmarkedsdeltagelsen skal maksimeres i alle faser af arbejdslivet.
Uddannelsessystemerne, herunder de erhvervsmæssige grunduddannelser, bør i højere grad
tilpasses arbejdsmarkedets behov. Der skal gøres en stor indsats med henblik på at udvikle læring af
ikke-formel karakter, navnlig på arbejdspladsen, og der skal lægges vægt på tilknyttede emner
6707/02
DG G
pg
DA
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462114_0020.png
såsom adgang og lige muligheder, samt på at tilskynde dem, der ikke traditionelt kan betegnes som
lærende til at gå i gang med og/eller blive ved med læring. En fortsat ajourføring af
kvalifikationerne i løbet af arbejdslivet for at imødekomme de ændrede behov er afgørende for at
øge erhvervsfrekvensen og beholde ældre arbejdstagere længere på arbejdsmarkedet. Man skal også
være mere opmærksom på at give øget adgang til erhvervsuddannelse for de personer, som er i
størst fare for at forlade arbejdsmarkedet tidligt, f.eks. lavtkvalificerede arbejdstagere og kvinder.
De offentlige myndigheder og virksomhederne skal investere mere i erhvervsuddannelse for disse
arbejdstagere. Det er særligt vigtigt at øge uddannelsesmulighederne med henblik på at forøge
erhvervsfrekvensen i de medlemsstater og regioner, der halter bagefter. Adgangen til relevant
erhvervsuddannelse for arbejdsløse og personer uden for arbejdsmarkedet (f.eks. kvinder, der
ønsker at genoptage arbejdet efter en erhvervspause) skal fremmes gennem en optrapning af aktive
arbejdsmarkedsforanstaltninger, som specifikt er rettet mod den enkeltes og arbejdsgivernes behov.
e)
Arbejde skal være en reel mulighed for alle
At der er attraktive job at få, er måske ikke tilstrækkeligt til at gøre arbejde til en reel mulighed for
alle. En række andre vigtige betingelser skal være opfyldt for at skabe gunstige rammer for alle. Det
kræver, at der findes moderne og effektive arbejdsformidlingskontorer, og at deres rolle styrkes
med hensyn til at oplyse om job og foretage jobmatching, både for arbejdsløse og personer uden for
arbejdsmarkedet, tilpasning af metoderne og procedurerne til de krav og behov, som kvinder, ældre
og de dårligt stillede har. Man bør være meget opmærksom på at dække behovene hos
handicappede og indvandrere, som har særlige vanskeligheder med hensyn til jobsøgning og adgang
til arbejdsmarkedet.
Det er vanskeligt for arbejdende forældre og navnlig enlige forældre at finde sikre
pasningsfaciliteter af høj kvalitet og til rimelige priser til deres børn. Der er ligeledes behov for
pasningsordninger for andre med pasningsbehov.
At komme til og fra arbejde er et stort problem for mange, som får tilbudt arbejde. Hvis der skaffes
hensigtsmæssige transportmuligheder til rimelige priser for lavindkomstgrupperne og de dårligt
stillede grupper, vil det også have en positiv virkning på arbejdsmarkedsdeltagelsen.
f)
Partnerskaber
De offentlige myndigheder har hovedansvaret for at udvikle og gennemføre en samlet strategi for at
øge arbejdsmarkedsdeltagelsen. Deres indsats kan dog ikke lykkes uden støtte fra en lang række
partnere.
Arbejdsmarkedets parters aktive engagement er en afgørende faktor for, at den foreslåede
overordnede politiske tilgang kan blive vellykket. Det er en af deres opgaver - med fuld respekt for
deres autonomi - at forhandle arbejdsforhold, som er hensigtsmæssige i den specifikke situation, for
at
6707/02
DG G
pg
DA
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462114_0021.png
bevare ældre arbejdstagere på arbejdsmarkedet til fordel for arbejdstagerne og arbejdsgiverne samt
økonomien og samfundet som helhed.
Arbejdsgiverne skal under hensyntagen til virksomhedernes sociale ansvar bidrage i væsentligt
omfang ved at udvikle initiativer vedrørende målsætninger f.eks. med hensyn til miljøet og kvalitet i
arbejdet, navnlig ved at skabe forhold, som giver ældre arbejdstagere mulighed for at blive længere
på arbejdsmarkedet.
Myndighederne på regionalt og lokalt plan bør også dele ansvaret og dermed sikre sammenhæng
mellem regionale og nationale politikker, idet de tager hensyn til de forskellige institutionelle
sammenhænge.
Uddannelses- og erhvervsuddannelsesinstitutionerne skal tage hensyn til virksomhedernes behov
for uddannelse ved at udvikle skræddersyet jobtræning til alle arbejdstagere (mænd, kvinder, ældre,
lavtkvalificerede, indvandrere og handicappede). De bør udvide samarbejdet med arbejdsmarkedets
parter og de offentlige myndigheder på nationalt, regionalt og lokalt plan for at støtte uddannelse for
arbejdsløse og personer uden for arbejdsmarkedet.
3.1.2 Specifikke initiativer
Inden for rammerne af den samlede strategi, som er beskrevet ovenfor, bør følgende initiativer, som
vedrører alvorlige mangler, der er bemærket i mange medlemsstater, prioriteres højt. Bidrag fra
arbejdsmarkedets parter vil være afgørende for at opnå et gunstigt resultat.
a)
Et fælles initiativ mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter for at beholde
arbejdstagerne længere på arbejdsmarkedet
Et sådant initiativ skal især dreje sig om:
•
Adgang til uddannelse i virksomhederne. Arbejdsgiverne bør påtage sig et større ansvar og
øge investeringen i deres menneskelige kapital. Der bør overvejes særlig støtte til uddannelse
og udvikling af karrieremuligheder for lavtlønnede og lavtkvalificerede arbejdstagere samt
handicappede. Sådanne investeringer skal foregribe økonomisk omstrukturering og øge
arbejdstagernes tilpasningsevne. Ændringer i de økonomiske incitamenter, som medfører
senere pensionering, kan få den forkerte effekt, hvis de ældre ikke ajourfører deres
kvalifikationer på grundlag af virksomhedernes behov, og ikke tilpasser sig ændringer i
erhvervsklimaet og arbejdsmiljøet.
•
Metoder til at forbedre kvaliteten af arbejdsforholdene og arbejdets tilrettelæggelse navnlig
med henblik på at forbedre sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og opfordre kvinder og
erfarne arbejdstagere til at blive længere på arbejdsmarkedet eller vende tilbage til
arbejdsmarkedet, navnlig ved at gøre det lettere at forene familieliv med arbejdsliv, at gøre
det lettere for unge mennesker, der ønsker at kombinere arbejde og studier, og at opfylde
handicappede arbejdstageres behov.
6707/02
DG G
pg
DA
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462114_0022.png
•
Dette omfatter større muligheder for fleksible former for arbejde, såsom frivilligt
deltidsarbejde, andre arbejdstidsordninger, og at der stilles moderne teknologi til rådighed for
handicappede arbejdstagere.
•
Der skal fokuseres mere på forebyggelse end på helbredelse, herunder ændring af det
synspunkt, at tidlig pensionering er en foretrukken løsning på problemer vedrørende
nedskæringer og omstrukturering.
Et sådant initiativ skal være baseret på en accept af, at sådanne tiltag er af bred interesse og til gavn
for samfundet som helhed og således kan medføre en omdirigering af den økonomiske støtte fra det
offentlige til fordel for dette område.
b)
En målrettet gennemgang af skatte- og understøttelsessystemerne
Omfattende reformer af skatte- og understøttelsessystemernes kombinerede betydning som
incitamenter har største prioritet i mange medlemsstater. Sådanne reformer bør ud over at dreje sig
om styrkelse af kontrolsystemerne og revision af reglerne for støtteberettigelse være målrettet mod
styrkelse af incitamentet til at arbejde. Man bør lægge vægt på:
•
En gennemgang med henblik på afskaffelse af de incitamenter, som for både den enkelte og
virksomhederne tilskynder til tidlig pensionering i forbindelse med nedskæringer og større
omstruktureringer. Fremme af delvis/gradvis overgang til pensionering og belønning til
personer, som bliver på arbejdsmarkedet efter den lovbestemte pensionsalder, og fokus på at
forbedre arbejdets tilrettelæggelse.
•
En gennemgang af den nuværende kombination af politikker, som påvirker
arbejdsmarkedsdeltagelsen (incitamenter, hindringer for anden beskæftigelse efter
pensioneringen); undersøgelse af incitamentstrukturerne i forbindelse med trangsbestemte
ydelser til modtagerne og deres husstand (uden at bringe målsætningerne for social- og
arbejdsmarkedspolitikken eller uddannelsesincitamenter i fare), med henblik på at hvert enkelt
medlem af husstanden har et incitament til at arbejde.
c)
En beslutsom indsats for at fjerne forskelle mellem kvinder og mænd med hensyn til løn
og adgang til arbejdsmarkedet
Der er behov for effektive initiativer, hvis man skal reducere ulighederne mellem kønnene i både
den offentlige og den private sektor. Dette indebærer:
•
En overordnet vurdering af grundene - herunder forskellene med hensyn til produktivitet - til,
at der findes større eller mindre lønforskelle mellem kvinder og mænd i hver enkelt
medlemsstat.
•
En gennemgang af begrænsningerne for både kvinders og mænds muligheder på
arbejdsmarkedet, navnlig hvad angår uddannelsessystemerne, arbejdsgivernes
rekrutteringspraksis og de organisations- og arbejdskulturer, som findes.
•
En revision af stillingskategorier og lønsystemer for at udrydde kønsdiskriminerende forhold
og forhindre nedvurdering af arbejde i sektorer og stillinger domineret af kvinder, forbedring
6707/02
DG G
pg
DA
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462114_0023.png
af statistiske systemer og overvågningssystemer samt større bevidstgørelse og åbenhed om
lønforskelle.
d)
Fremme af arbejdsmarkedsdeltagelse blandt personer med plejeansvar
Plejeansvar udgør en stor hindring for arbejdsmarkedsdeltagelsen i en række medlemsstater, navnlig
for mange kvinder. Indsatsen skal være rettet mod:
•
Udvikling af børnepasning (uden at bringe målsætningerne for social- og
arbejdsmarkedspolitikken, der støtter den pleje, som ydes i familierne, i fare) med henblik på
at lette integrationen af forældrene, navnlig kvinderne, på arbejdsmarkedet; ud over at sikre at
sådanne tjenesteydelser findes, er det vigtigt at sikre, at de er rimelige i pris og af høj kvalitet.
•
e)
Tilpasning af sundhedspleje- og ældreplejefaciliteterne, således at pasnings- og
plejesystemerne i højere grad imødekommer en aldrende befolknings behov.
Revision af indsatsen for at reducere skolefrafaldsprocenten
I retningslinjerne for beskæftigelsen opfordres medlemsstaterne til senest i 2010 at udvikle
foranstaltninger, som har til formål at halvere antallet af personer, som forlader
uddannelsessystemet tidligt. Man bør lægge vægt på:
•
Udvikling inden for rammerne af en politik for social integration, af effektive
foranstaltninger, som skal forebygge skolefrafald og som personer, der har forladt skolen
tidligt, med at genoptage uddannelse og læring af formel eller ikke-formel karakter. Sådanne
foranstaltninger skal tage sigte på de specifikke behov, som unge handicappede og unge med
indlæringsvanskeligheder har. Der skal udvikles uddannelsesprogrammer, som involverer
partnerskaber, med henblik på at give disse bedre adgang til skolerne og et arbejdsliv.
•
Forbedring af adgangen til og fremme af infrastrukturen/uddannelsesfaciliteterne i
overensstemmelse med denne gruppes særlige behov for uddannelse og forhold i partnerskab
med forskellige aktører i den offentlige sektor.
•
Udvikling af særlige uddannelsesprogrammer, som er skræddersyet til de behov og forhold,
som findes blandt unge indvandrere, som har særligt vanskeligt ved at blive integreret i
uddannelsessystemet og ved at komme ind på og tilpasse sig arbejdsmarkedet.
3.2
Fremskridt vedrørende dagsordenen
Den europæiske beskæftigelsesstrategis første mål er, som det blev konstateret på Det Europæiske
Råds møde i Laeken, at nå de mål for beskæftigelsesgraden, der blev besluttet i Lissabon. Den
udfordring, som en forøgelse af erhvervsfrekvensen udgør, kan tackles mere energisk med
udgangspunkt i en effektiv gennemførelse af arbejdsmarkedsreformerne i henhold til
retningslinjerne for beskæftigelsen og de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik.
Retningslinjerne
6707/02
DG G
pg
DA
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462114_0024.png
for beskæftigelsen, navnlig med den nye fokus på beskæftigelsesgraden, kvalitet i jobbet og livslang
læring, udgør rammerne for udvikling af en samlet strategi for at stimulere
arbejdsmarkedsdeltagelsen blandt mænd og kvinder i alle aldersgrupper. Ved at lægge vægt på
vækst og stabilitetsorienterede makroøkonomiske politikker og på strukturreformer styrker de
overordnede retningslinjer for den økonomiske politik de politiske rammer yderligere.
Målsætningen om at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen forbliver et prioriteret område i forbindelse
med de fremtidige retningslinjer og Kommissionen vil, i samarbejde med medlemsstaterne,
fortsætte med at undersøge dette spørgsmål med henblik på at tage udvidelsesaspekterne i
betragtning.
Foranstaltninger, som har til formål at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen og fremme aktiv aldring, skal
tage hensyn til sammenhængen med pensioner og sundhedspleje, herunder de sociale målsætninger
og systemernes økonomiske bæredygtighed. I forbindelse med den nye åbne koordineringsmetode
for pensioner skal medlemsstaterne give en beskrivelse af deres politikker for at sikre, at deres
pensionssystemer i fremtiden er bæredygtige, i nationale pensionsstrategirapporter, der skal
forelægges i september 2002. Et af de fælles mål, der blev fastsat på Det Europæiske Råd i Laeken
som grundlag for metoden, er at fremme en høj arbejdsmarkedsdeltagelse, der derfor vil blive
behandlet i de nationale rapporter.
Med udgangspunkt i de politiske prioriteringer skal arbejdsmarkedets parter yde et væsentligt
bidrag, når man skal tage den udfordring op, som en aldrende befolkning udgør - dette er et
prioriteret område i forbindelse med den sociale dialog.
Regeringernes og arbejdsmarkedets parters tiltag bliver kun vellykkede, hvis de støttes af
grundlæggende ændringer i virksomhedernes og uddannelsessystemernes holdning til forskellene
mellem kønnene, ældre arbejdstagere samt til andre dårligt stillede grupper, herunder indvandrere
og handicappede arbejdstagere. En sådan ændring af holdningerne kræver, at der på højeste
politiske niveau iværksættes en bred mobilisering af samfundets kræfter som indledt på Det
Europæiske Råds møder i Lissabon og Stockholm.
6707/02
DG G
pg
DA
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462114_0025.png
Bilag
Analyse af tendenser i og determinanter for arbejdsmarkedsdeltagelsen
De faktorer, som fremmer eller hæmmer arbejdsmarkedsdeltagelsen, er ikke nødvendigvis de
samme, som bestemmer, om man tager et bestemt job eller ej, eller om man vælger at arbejde eller
være arbejdsløs. Beslutningen om arbejdsmarkedsdeltagelse er et mere grundlæggende valg mellem
at deltage i arbejdslivet eller ej, og man skal ikke tage fejl af de to beslutninger. Derudover består
arbejdsmarkedsdeltagelsen selv af to dimensioner - at komme ud på arbejdsmarkedet og at forblive
der. De faktorer, som får folk til at komme ud på arbejdsmarkedet, er ikke nødvendigvis de samme,
som får dem til at blive, når de først er der. Den første række faktorer vedrører hovedsageligt unge
og kvinder, som vender tilbage til arbejdsmarkedet, mens den anden række faktorer hovedsageligt
vedrører ældre arbejdstagere (både mænd og kvinder). På grund af den demografiske udvikling er
der tendens til, at den anden række faktorer bliver vigtigere, hvad angår fremme af den overordnede
deltagelse.
Tendenser i arbejdsmarkedsdeltagelsen
Grundlaget for analysen er befolkningen i den erhvervsaktive alder - det samlede antal personer
mellem 15 og 64. Den andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder, som er beskæftiget eller
arbejdsløs og søger arbejde (ILO's definition), udgør den aktive befolkning. Erhvervsfrekvensen
eller arbejdsmarkedsdeltagelsen er den aktive befolkning i en given aldersgruppe eller af et givent
køn set i forhold til den samlede befolkning i den erhvervsaktive alder i samme aldersgruppe eller af
samme køn.
De demografiske ændringer vil have en større indvirkning på arbejdsmarkedsdeltagelsen, og som
prognoserne for befolkningen i den erhvervsaktive alder indtil 2010 viser, forventes stigningen
mellem 2002 og 2010 kun at blive på 1,7 mio. (tabel 4). Arbejdsmarkedsdeltagelsens mønster er
ændret markant i løbet af de sidste 30 år (graf 1). Siden 1970 er deltagelsen blandt kvinder mellem
25 og 60 steget kraftigt, mens deltagelsen blandt mænd i alle aldersgrupper er faldet, herunder
navnlig blandt de yngste og de ældste. Til sammenligning med arbejdsmarkedsdeltagelsen for 2000
i USA (77,2%) og i Japan (72,5%) har EU en lavere erhvervsfrekvens både taget som helhed og for
ældre arbejdstagere, mens kvinders erhvervsfrekvens i USA (70,8%) ligger meget højere end både i
EU og i Japan (tabel 5). Beskæftigelsesgraden og beskæftigelsesgraden i fuldtidsækvivalenter i EU
fremgår af henholdsvis tabel 4 og 6.
6707/02
DG G
lbp
DA
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462114_0026.png
Arbejdsmarkedsdeltagelse gennem hele livet
Unge (15-24-årige)
De unges alder og det tidspunkt, hvor de kommer ud på arbejdsmarkedet, bestemmes primært af
omfanget af gennemført fuldtidsuddannelse. Det kan også til at begynde med være kombineret med
forskellige typer beskæftigelse, så overgangen fra uddannelse til arbejdsliv faktisk snarere er en
proces end en egentlig ændring. På dette tidspunkt i livet er der kun små eller slet ingen forskelle
mellem kønnene, hvad angår erhvervsfrekvensen, da de beslutninger, som påvirker kvinders
arbejdsmarkedsdeltagelse, endnu ikke gør sig gældende.
I begyndelsen af halvfemserne var der et betragteligt fald i unges arbejdsmarkedsdeltagelse, som
stort set modsvaredes af en stigning i deltagelsen i uddannelse. I slutningen af halvfemserne steg
unges arbejdsmarkedsdeltagelse noget. Denne stigning synes at gøre sig gældende for hver enkelt
aldersgruppe blandt personer i alderen 15-24 fra 1995-2000, navnlig for unge mænd. Ydermere
synes stigningen at være forbundet med en kombination af deltidsarbejde og en form for
erhvervsuddannelse. Ca. 48% af de unge arbejdstagere angav i 1995, at den vigtigste grund til, at de
havde deltidsarbejde, var, at de gik i skole eller var under uddannelse. På grundlag af de
oplysninger, som er til rådighed for 2000, kan det konstateres, at denne andel er steget med over 13
procentpoint til 61% i EU som helhed.
I aldersgruppen 15-19 er deltagelsen betragteligt lavere end i 1970, og næsten alle, som er uden for
arbejdsmarkedet, deltager i en form for uddannelse. Derudover deltager to tredjedele af de 24%,
som har arbejde, også i en form for uddannelse. I aldersgruppen 20-24 falder andelen, som er uden
for arbejdsmarkedet, til 34% (næsten det samme som i 1970), men lige under 80% er stadig under
uddannelse, og en fjerdedel af dem, som har arbejde, deltager også i en form for uddannelse.
Mange unge forlader stadig uddannelsessystemet uden at have færdiggjort en uddannelse på
gymnasieniveau, som generelt betragtes som værende minimumskravet, hvis man skal være i stand
til at tilpasse sig arbejdsmarkedets krav i løbet af et helt arbejdsliv. På trods af nogen forbedring i
løbet af de seneste år har næsten 25% i aldersgruppen 25-29 ikke nogen uddannelse på
gymnasieniveau, og 18% af de 18-24-årige har forladt uddannelsessystemet uden eksamen.
Hovedgruppen af personer i den erhvervsaktive alder (25-49-årige)
Det er i denne aldersgruppe, at mønstret for arbejdsmarkedsdeltagelse har ændret sig mest de sidste
30 år. I 1970 fandt man den største overordnede erhvervsfrekvens, over 68%, blandt personer under
6707/02
DG G
lbp
DA
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462114_0027.png
25 år; i 2000 finder man den højeste frekvens - over 80% - i aldersgruppen 25-49. Dette
overordnede mønster dækker dog over, at der har været et mindre fald i mænds frekvens, men en
kraftig stigning i kvinders frekvens fra under 40% til over 70% for denne aldersgruppe som helhed.
Mænds arbejdsmarkedsdeltagelse er højest i denne aldersgruppe, især blandt dem over 30, og
forbliver generelt høj i hele aldersgruppen. Den tendens har faktisk ikke ændret sig siden 1995
(graf 2). Kvinders deltagelse er steget i alle aldersgrupperne siden 1995.
Der er stadig en markant forskel mellem erhvervsfrekvensen blandt mænd og kvinder i alle
aldersgrupper, selv blandt dem, som ikke har børn (tabel 1 og graf 3). Erhvervsfrekvensen blandt
kvinder varierer også efter børnenes alder (graf 4). Kvinders erhvervsfrekvens er hovedsageligt i de
sydlige lande beskeden overalt (bortset fra Portugal), og børnenes alder gør kun en ringe forskel. I
Tyskland og Det Forenede Kongerige er der en forskel på næsten 20 procentpoint mellem
erhvervsfrekvensen blandt kvinder med børn i førskolealderen og kvinder med børn i skolealderen.
Derimod gør det i Frankrig sig gældende, at mens den overordnede erhvervsfrekvens svarer til
Tysklands og Det Forenede Kongeriges, er der et fald i frekvensen blandt kvinder med børn i
førskolealderen, mens der næsten ikke er nogen forskel i erhvervsfrekvensen mellem kvinder uden
børn og kvinder med børn i skolealderen. Disse markante forskelle demonstrerer betydningen af, at
der findes børnepasningsmuligheder og andre pasningsmuligheder, hvis man skal øge
erhvervsfrekvensen blandt personer med plejeansvar, som på nuværende tidspunkt hovedsageligt
omfatter kvinder. Det synes at tyde på, at det har betydning for aktivitetsmønstret, om der findes
pasningsmuligheder for børn i førskolealderen.
Ældre
Den overordnede erhvervsfrekvens falder nu meget hurtigere, end den gjorde i 1970, hvor man kun
kunne finde et større fald i gruppen over 60 år. Både mænds og kvinders erhvervsfrekvens falder
drastisk i denne aldersgruppe, selv om den for kvinder i alderen 50-60 stadig er højere end i 1970
og kun er lidt lavere for dem over 60. Blandt mænd på 55 og derover er den betragteligt lavere end i
1970.
Erhvervsfrekvensen begynder at falde, ofte ret hurtigt, blandt mænd på 50 og derover; det skyldes i
høj grad nødvendige afskedigelser på grund af fald i antallet af job i produktionssektoren, navnlig i
perioder med store jobtab, kombineret med at især lavtkvalificerede mænd har svært ved at blive
genansat selv under et opsving.
Erhvervsfrekvensen blandt kvinder falder fra omkring 45-årsalderen, men overordnet set falder den
6707/02
DG G
lbp
DA
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462114_0028.png
langsommere end blandt mænd indtil pensionsalderen. For mænds vedkommende er faldet mere
markant, og det kommer tidligere, når det drejer sig om mænd med kvalifikationer på mellemniveau
eller lavt niveau - fra før de når 50 og indtil 60. Hvad angår kvinder, indtræffer faldet tidligere
blandt de lavtkvalificerede, fra 45-årsalderen, men fra 50-årsalderen er faldet mere markant, når det
drejer sig om kvinder med kvalifikationer på højt niveau eller mellemniveau (graf 7 og 8).
Faktorer som hæmmer integrationen på arbejdsmarkedet
Visse socioøkonomiske faktorer betragtes ofte som værende forbundet med en markant lavere
arbejdsmarkedsdeltagelse.
Indvandring
Vandrende arbejdstageres deltagelse varierer stærkt fra land til land og alt afhængigt af
kvalifikationsniveau. Den generelle erhvervsfrekvens blandt ikke-statsborgere er på ca. 61%
sammenlignet med ca. 72% for EU-borgere (graf 9). Forskellene er mest markante i begge ender af
kvalifikations- og erhvervsspektret. Erhvervsfrekvensen er meget højere blandt EU-borgere, hvad
angår højtkvalificerede arbejdstagere med ikke-manuelt arbejde, og knap så høj blandt arbejdstagere
med ikke-manuelt arbejde, som har kvalifikationer på mellemniveau, mens det modsatte gør sig
gældende for ufaglærte arbejdstagere med manuelt arbejde (graf 10).
Det afspejles også i den sektoropdelte fordeling af ikke-statsborgeres beskæftigelse (graf 11).
Andelen af beskæftigede blandt ikke-statsborgere er højere end blandt statsborgerne i navnlig tre af
følgende 5 sektorer: hotel og restaurant, private husholdninger, byggeindustrien, fast ejendom og
udlejning.
Handicappede
Det fremgår tydeligt, at det er vanskeligere for handicappede at komme ud på arbejdsmarkedet og
blive der. Handicappede er i langt højere grad udsat for at stå uden for arbejdsmarkedet end raske.
Mere end halvdelen af de personer, som er i en relativt god sundhedstilstand, står uden for
arbejdsmarkedet, mens mere end tre fjerdedele af de personer, som er i en dårlig eller meget dårlig
sundhedstilstand, står uden for arbejdsmarkedet.
•
Næsten to tredjedele af de personer, som angiver, at de har kroniske fysiske eller psykiske
sundhedsproblemer, sygdomme eller handicap, er uden for arbejdsmarkedet (en fjerdedel af
alle europæere angiver, at de har sådanne problemer).
•
Mens mere end 80% af de personer, som er alvorligt begrænsede i udøvelsen af deres daglige
aktiviteter, og næsten to tredjedele af dem, som er begrænset i et vist omfang, er uden for
arbejdsmarkedet, står selv ca. 50% af dem, som ikke er begrænsede i udøvelsen af deres
daglige aktiviteter, uden for arbejdsmarkedet.
Regionale skævheder
På grund af den høje grad af sammenhæng mellem de to faktorer, har regioner med en høj
beskæftigelsesgrad også en højere erhvervsfrekvens, navnlig blandt unge og ældre.
6707/02
DG G
lbp
DA
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462114_0029.png
I de regioner, der halter bagefter, afhænger en forbedring af de beskæftigelsesmæssige resultater i
høj grad af, i hvilket omfang de kan udnytte deres potentielle arbejdskraftressourcer og også af
deres evne til at tiltrække ny menneskelig kapital. I regionerne med lav vækst i beskæftigelsen
mindskedes den samlede befolkning i den erhvervsaktive alder med 0,2% om året i perioden 1996-
2000, hvorimod befolkningen øgedes med 0,5% om året i regionerne med høj vækst. Dette mønster
afspejles også i en forøgelse af omfanget af de gennemsnitlige kvalifikationer, som har været større
i de regioner, hvor væksten i beskæftigelsen og i befolkningen relativt set har været større. I 2000
var mere end halvdelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder i regionerne med en lav
beskæftigelse lavtkvalificerede sammenlignet med en fjerdedel i regionerne med en høj
beskæftigelse.
Nøglefaktorer som påvirker arbejdsmarkedsdeltagelsen
Analysen ovenfor har vist, at der er et betragteligt potentielt udbud af arbejdskraft i EU. 31,1% af
befolkningen i den erhvervsaktive alder er uden for arbejdsmarkedet (dvs. 77 mio. personer, 50 mio.
kvinder og 27 mio. mænd). Selv om man ser bort fra aldersgruppen 15-19, hvoraf mange er under
uddannelse, er tallet på 53 mio. (tabel 2 og graf 12).
Mange af dem vil faktisk gerne have et job. I henhold til arbejdsstyrkeundersøgelsen ønsker ca.
14% af dem, som er uden for arbejdsmarkedet, at arbejde nu. Set på mellemlangt sigt vil dette tal
stige betragteligt. Mindst halvdelen af både de mænd (56%) og de kvinder (49%), som på
nuværende tidspunkt ikke har betalt beskæftigelse, ønsker eller planlægger at begynde at arbejde
inden for de næste fem år sammenlignet med en femtedel, som ikke har besluttet sig, og mindre end
en tredjedel, som ikke har til hensigt at begynde at arbejde i fremtiden
1
.
Den vigtigste determinant for arbejdsmarkedsdeltagelsen er, at der er acceptable og relevante job til
rådighed. Jo større overensstemmelse der er mellem typen og karakteren af de job, som udbydes, og
de potentielle arbejdstageres karakteristika og ønsker, jo mere øges udbuddet. Af størst betydning er
overensstemmelsen mellem sektoren og stillingen og den potentielle arbejdstagers evner og
kvalifikationer. Dernæst afhænger beslutningen om at deltage på arbejdsmarkedet i høj grad af
forholdet mellem de økonomiske incitamenter ved at arbejde og ved at forblive uden for
arbejdsmarkedet for den enkelte arbejdstager. Sluttelig kan en hel række andre forhold, overvejende
i form af hindringer, afholde den enkelte fra at deltage på arbejdsmarkedet.
Alle disse faktorer hænger sammen indbyrdes, og i praksis fungerer de som en helhed.
1
Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene: "Employment Options
and Labour Market Participation 2000".
lbp
DG G
6707/02
DA
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462114_0030.png
Arbejde at få og attraktive job
Personer med plejeansvar kan holde helt op med at søge betalt beskæftigelse og i stedet fokusere på
arbejde i hjemmet, hvorved de ofte mindsker deres muligheder for en erhvervskarriere eller for
overhovedet at få et job igen. Ældre, som har mistet deres job, kan synes, at det er svært at finde et
nyt job selv til en løn og under forhold, som er langt ringere, og de vælger måske at gå på pension
tidligt, hvis det er muligt.
Sektorer
Der er en stærk sammenhæng mellem vækst i antallet af job i visse sektorer og brancher og
udbuddet af arbejdskraft. Stigningen i kvinders erhvervsfrekvens i det seneste årti er blevet fulgt af
en hurtig stigning i beskæftigelsen af kvinder i servicesektoren generelt og sundheds- og
uddannelsessektoren i særdeleshed. Tendensen til færre fysiske anstrengelser i mange job
kombineret med de demografiske ændringer og ældres forbedrede sundhed fremmer sandsynligvis
også ældres erhvervsfrekvens.
Attraktive job
Kvaliteten af de job, som tilbydes, hvad angår jobtilfredshed og arbejdsforhold, har indflydelse på
arbejdsmarkedsdeltagelsen, men mere specifikt på beslutningen om at forblive i et job og på
arbejdsmarkedet. Hvor attraktivt et job er, afgøres af en række faktorer, som omfatter bl.a.
overordnet tilfredshed, arbejdstid og kontraktuelle forhold.
Af rapporten
Beskæftigelsen i Europa 2001
fremgår det, at antallet af personer, som ophører med at
være beskæftigede for at blive arbejdsløse eller ikke-erhvervsaktive, i høj grad afhænger af
jobkvaliteten:
personer, som har et job af lav kvalitet (defineret som personer, som ikke har adgang
til erhvervsuddannelse, mangler jobsikkerhed eller er i et job med lav løn/produktivitet), er i langt
højere grad udsat for at ophøre med at være beskæftigede end personer, som har et job af højere
kvalitet. Ca. en fjerdedel af alle og en tredjedel af de unge i sådanne job ophører med at være
beskæftigede inden for en periode på et år; mens mænd generelt og navnlig de lavtkvalificerede er
mest udsatte for at blive arbejdsløse, er kvinder mest udsatte for at blive ikke-erhvervsaktive;
kvinder og de unge er også overrepræsenterede i job med lav løn/produktivitet, og nogle gange er
de fanget i denne jobkategori, hvorfra flere end fra nogen anden kategori bliver arbejdsløse eller
ikke-erhvervsaktive.
Generelt er antallet af personer, som overgår fra job af lav kvalitet til arbejdsløshed, 5-10 gange
større end antallet af personer, som overgår fra job af høj kvalitet til arbejdsløshed, og antallet, som
overgår til at være ikke-erhvervsaktive, er 2-5 gange større. Antallet af personer, som overgår til
dels at være arbejdsløse og dels ikke-erhvervsaktive, er betragteligt højere blandt ældre
arbejdstagere i job af lav kvalitet. Blandt handicappede er der tre gange så mange som blandt
6707/02
DG G
lbp
DA
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462114_0031.png
ikke-handicappede, som overgår fra være i beskæftigelse til at være ikke-erhvervsaktive.
En omfangsrig brug af
ufrivillige tidsbegrænsede kontrakter
og
deltidsarbejde
fører også til, at
mange ophører med at være beskæftigede (ca. 15% bliver arbejdsløse og 10% bliver ikke-
erhvervsaktive). De fleste foretrækker i høj grad tidsubegrænsede kontrakter (70% af de arbejdsløse
eller de kvinder, som vender tilbage til beskæftigelse, og 50% af de unge, som påbegynder deres
erhvervskarriere), men blandt de unge er der også relativt mange, der accepterer midlertidige job
(50%). Selv om mange vender tilbage til beskæftigelse efter i en periode at have været midlertidigt
ikke-erhvervsaktive, stiger sandsynligheden for, at man bliver permanent ikke-erhvervsaktiv i takt
med antallet af sådanne perioder. Der er lidt større sandsynlighed for, at handicappede (alvorligt
begrænsede eller begrænsede i et vist omfang i udøvelsen af deres daglige aktiviteter) har
deltidsjob, og ligeså stor sandsynlighed for, at de har midlertidige job sammenlignet med ikke-
handicappede.
På den anden side kan muligheden for at have en
fleksibel arbejdstid på frivilligt plan
påvirke
beslutningen om at komme ud på eller forblive på arbejdsmarkedet senere i livet. Der er en meget
stor efterspørgsel efter deltidsarbejde blandt kvinder, som vender tilbage til beskæftigelse (2/3 ville
foretrække et deltidsarbejde og i alt 3/4 ville tage et sådant job), og også 1/3 af de unge, som
påbegynder deres erhvervskarriere, eller af de arbejdsløse ville foretrække deltidsarbejde.
Derudover ønsker mere end halvdelen af alle, som påbegynder deres erhvervskarriere eller vender
tilbage til beskæftigelse, at arbejde hjemme en del af arbejdstiden; 20% af de kvinder, som vender
tilbage til beskæftigelse, ønsker at arbejde hjemme hele tiden.
Ældre arbejdstagere kan ønske at trække sig gradvist tilbage fra arbejdsstyrken gennem en
reduktion af arbejdstiden. Hvis det ikke er muligt, er deres valgmuligheder dog begrænset til at
trække sig fuldstændigt tilbage fra arbejdsmarkedet eller til at udføre arbejde af en ringere kvalitet.
Der foreligger faktisk i et vist omfang bevis for, at ældre arbejdstagere kun har begrænset
fleksibilitet, hvad angår arbejdstid. Øget fleksibilitet i beskæftigelsen i form af mulighed for
fleksible arbejdstidsordninger og deltidsjob samt for at blive selvstændigt erhvervsdrivende og
mulighed for særlige arbejdsformer som f.eks. hjemmearbejde eller telearbejde ville generelt øge
både ældres erhvervsfrekvens og pensionsalder. Ældre er allerede overrepræsenterede i frivilligt
deltidsarbejde.
Tre fjerdedele af de ældre ikke-erhvervsaktive, som søger arbejde, ville foretrække et deltidsjob, og
en fjerdedel ville foretrække et job med mindre end 20 arbejdstimer pr. uge. Arbejdstiden er den
største kilde til utilfredshed blandt ældre arbejdstagere (23%; 22 % af mændene og 25% af
kvinderne).
Betydningen af jobbets karakteristika (bortset fra løn og erhvervstilknyttede pensionsordninger,
som omhandles nedenfor) og arbejdsforholdene for udbuddet af arbejdskraft og ældres tilgang til
6707/02
DG G
lbp
31
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462114_0032.png
og afgang fra arbejdsmarkedet er vanskelig at vurdere, men dog er det sikkert, at ældre
arbejdstageres sundhedstilstand er den vigtigste determinant for deres arbejdsmarkedsdeltagelse.
Ældre arbejdstagere kan ikke længere varetage farlige, ubehagelige og fysisk krævende job og er
ofte nødt til at opgive sådanne job. Ældre arbejdstagere opgiver også tidligere vanskelige eller
komplekse og stressende job samt job, som ikke giver yderligere karrieremuligheder.
Ikke desto mindre er ældre, som forbliver erhvervsaktive, mere tilbøjelige til at angive, at de i
relativt høj grad er tilfredse med deres arbejde. Blandt ældre arbejdstagere, som er i beskæftigelse,
angiver mere end halvdelen, at de i høj grad er tilfredse med deres job, sammenlignet med kun 8%,
som er utilfredse; antallet af utilfredse svarer til antallet i hovedgruppen af personer i den
erhvervsaktive alder, men er meget lavere end blandt unge arbejdstagere. De personer, som har job
af lav kvalitet - navnlig job med ringe fremtidsudsigter - er dog i langt højere grad utilfredse
(næsten en tredjedel er stærkt utilfredse) end unge eller personer i hovedgruppen af personer i den
erhvervsaktive alder, mens de, som har job af god kvalitet, i langt højere grad er tilfredse (næsten to
tredjedele).
Uddannelse
Uddannelse har direkte betydning for beskæftigelsen og arbejdsmarkedets måde at fungere på.
Emnet er blandt de politiske prioriteringer i hele EU, og alle medlemsstaterne tager initiativer til at
udvikle og gennemføre omfattende strategier for livslang læring i henhold til den europæiske
beskæftigelsesstrategi. I forbindelse med strategien er den øgede fokusering på livslang læring
kombineret med øget opmærksomhed på forbedring af kvalifikationerne og mobiliteten samt
kvalitet i jobbet.
Sikring af en høj grad af overensstemmelse mellem de job, der er til rådighed, og befolkningens
kvalifikationer og kompetencer er af afgørende betydning, hvis arbejdsmarkedsdeltagelsen skal
maksimeres. Det gælder i alle faser af arbejdslivet. Det grundlæggende uddannelsesniveau har
afgørende, langsigtet betydning for arbejdsmarkedsdeltagelsen.
Hvis der ikke findes livslang læring og intern uddannelse i virksomhederne med henblik på
ajourføring af kvalifikationerne i løbet af arbejdslivet, er der meget større risiko for, at ældre
arbejdstagere mister deres arbejde. I det omfang arbejdstagerne har kvalifikationer og kompetencer,
kan disse kvalifikationer desuden anvendes hensigtsmæssigt. Der er også meget, der tyder på, at
efter en vis alder har ældre arbejdstagere mindre adgang eller er mindre villige til at gennemføre
erhvervsuddannelse end yngre arbejdstagere.
I 2000 var erhvervsfrekvensen på EU-plan på 87% blandt de højtkvalificerede sammenlignet med
57% blandt de lavtkvalificerede; forskellene er større blandt kvinder; lavtkvalificerede kvinder er
den eneste befolkningsgruppe, hvor mere end halvdelen ikke er erhvervsaktive (tabel 3).
(Beskæftigelsen i Europa, 2001).
Andelen af unge, som har færdiggjort en videregående uddannelse (dvs. de er højtkvalificerede) er
6707/02
DG G
lbp
DA
32
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462114_0033.png
steget over tid. Antallet af personer i arbejdsstyrken, som betragtes som lavtkvalificerede (dvs.
mindre end en uddannelse på gymnasieniveau), synes at være faldende, men har stadig et
betragteligt omfang (se ovenfor).
En god grunduddannelse er derfor udgangspunktet for både at indgå i arbejdsstyrken for første gang
og for at udvikle kvalifikationerne i løbet af arbejdslivet. Adgang til erhvervsuddannelse og livslang
læring med henblik på at tilpasse kvalifikationerne i løbet af arbejdslivet gør det muligt at forblive
på arbejdsmarkedet på trods af ændrede forhold. "Jo mere man har, jo mere kan man få" synes da
også at være det generelle princip, hvad angår adgang til erhvervsuddannelse.
Ældre arbejdstagere og lavtkvalificerede arbejdstagere deltager i erhvervsuddannelse i langt mindre
omfang. Mens næsten halvdelen af de ældre arbejdstagere faktisk arbejder i virksomheder, som
tilbyder erhvervsuddannelse, deltager mindre end 15% i erhvervsuddannelsesforanstaltninger, som
tilbydes af enten arbejdsgiveren eller en privat organisation; kun 7% af de lavtkvalificerede ældre
arbejdstagere deltager i erhvervsuddannelse sammenlignet med mere end en fjerdedel af de
højtkvalificerede ældre arbejdstagere (Beskæftigelsen i Europa, 2001).
De fremtidige tendenser med hensyn til efterspørgslen efter kvalifikationer hos arbejdsstyrken, som
de fremgår af undersøgelser blandt arbejdsgiverne, viser tydeligt, at beskæftigelsen blandt
højtkvalificerede arbejdstagere fortsat stiger, mens beskæftigelsen blandt lavtkvalificerede falder;
stigningen i beskæftigelsen vil fortsat være størst i servicesektoren og sandsynligvis også i de
vidensintensive sektorer, hvor man kræver en række kvalifikationer som f.eks. IKT-kompetence,
kommunikationsfærdigheder osv.
Når der er et fald i ældre arbejdstageres kvalifikationer og produktivitet, bliver erhvervsuddannelse,
tilpasning til nye kvalifikationskrav og ny teknologi, mobilitet og lønfleksibilitet vigtigere. Hvis der
ikke tages hensyn til disse faktorer, kan arbejdsgiverne ønske at undgå de relativt høje udgifter, som
er forbundet med ansættelsen af ældre arbejdstagere. Det er også tydeligt, at ældre arbejdstageres
planer for enten beskæftigelse eller pensionering påvirkes af, at der som følge af de nye
teknologiers fremmarch kan opstå kvalifikationsmæssige skævheder: Hvis nye teknologier ændrer
job- og kvalifikationskravene, bliver ældre arbejdstagere påvirket anderledes end arbejdstagere i
hovedgruppen af personer i den erhvervsaktive alder på grund af deres ældre kvalifikationer, fordi
de i gennemsnit er mindre uddannede, og der således er langt større sandsynlighed for, at deres
arbejde bliver overflødigt, og også fordi, de reagerer anderledes, fordi den forestående pensionering
reducerer deres tidshorisont, når de overvejer, om de skal ajourføre deres kvalifikationer. Det kan i
et vist omfang bevises, at computerbrugerne blandt ældre arbejdstagere - det er de personer, som
tilegnede sig de kvalifikationer, som brugen af nye teknologier kræver - er mere tilbøjelige til at
fortsætte med at arbejde.
Hvis man ikke tager hensyn til de teknologiske forandringers betydning for ældre arbejdstageres
beskæftigelsesmuligheder, kan det faktisk medføre forkerte politiske konklusioner: "Politiske tiltag,
som er udformet med henblik på at fremme senere pensionering, bliver muligvis kun vellykkede i
6707/02
DG G
lbp
DA
33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462114_0034.png
begrænset omfang, hvis ældre arbejdstagere føler sig pressede af de teknologiske forandringer. På
den anden side kan en eventuel fremtidig udskydelse af pensioneringen, som måske er resultatet af
en højere forventet levealder eller ændringer i de sociale sikringsordninger og private pensioner,
tilskynde ældre arbejdstagere til at investere i nye kvalifikationer i takt med, at teknologierne
udvikler sig." (Friedberg, L. (2001)).
De største hindringer for at beholde ældre og lavtkvalificerede arbejdstagere på arbejdsmarkedet og
udvikle disses evner er det meget begrænsede omfang af deres forudgående uddannelse, manglende
erhvervsuddannelsesmuligheder på nuværende tidspunkt og manglende hensigtsmæssig
erhvervsuddannelse, som tager udgangspunkt i tilegnet viden og i, hvad det er mest hensigtsmæssigt
for dem at lære i forbindelse med jobbet. Den korte periode, hvori virksomhederne kan drage fordel
af investeringerne i erhvervsuddannelse, synes at være en ulempe for de ældre jobansøgere
(potentielle nyansættelser/nuværende arbejdstagere), men den større udskiftning blandt yngre
ansatte og ændringen i jobindholdet skal også tages i betragtning. Derudover er lige adgang til
erhvervsuddannelse for alle arbejdstagere, både mænd og kvinder, et stort problem, som både
vedrører virksomhedens størrelse (SMV'er er de dårligst stillede) og arbejdstagerens
uddannelsesprofil (uddannelsesniveauet blandt ældre og lavtkvalificerede grupper).
Der er ligeså stor sandsynlighed for, at handicappede er ansat i virksomheder, som tilbyder
erhvervsuddannelse, som for at ikke-handicappede er det, men især er handicappede, som er
alvorligt begrænsede i udøvelsen af deres daglige aktiviteter, mindre tilbøjelige til at deltage i
erhvervsuddannelse.
Balance i de økonomiske incitamenter
Folks valg vedrørende arbejdsmarkedsdeltagelse er stærkt afhængigt af den enkeltes økonomiske
forhold og de alternativer, der findes. Indtægten fra arbejde skal sammenholdes med andre
indtægtskilder og de udgifter, som arbejdet medfører. Lønniveauet afgør i kombination med
omfanget af sociale ydelser og skattesystemet, om der findes et økonomisk incitament til at arbejde.
Derfor skal lønniveauet og skatte- og understøttelsesordningerne tages i betragtning, når man
analyserer den samlede påvirkning af arbejdsmarkedsdeltagelsen.
Skatte- og understøttelsesordningerne (individuelt set og i samspil med hinanden) påvirker alle
beslutninger vedrørende tilgang til og afgang fra arbejdsmarkedet, dvs. arbejdsmarkedsdeltagelse,
valg mellem uddannelse og arbejde, beslutning vedrørende pensionering og beskæftigelsens
varighed. Selv om de seneste reformer viser, at der lægges mest vægt på skattesystemerne, kan to
faktorer i samspillet mellem skatter og understøttelse påvirke udbuddet af arbejdskraft i betydeligt
omfang. Den første er understøttelsesniveauet i forhold til indtjeningen og dets indvirkning på
beslutningen om arbejdsmarkedsdeltagelse, hvilket kan medføre den såkaldte arbejdsløshedsfælde.
Den anden er ændringen i den disponible indkomst (under hensyntagen til den kombinerede effekt
af øget beskatning og et stop for trangsbestemte ydelser), når indtjeningen stiger, og dens betydning
for arbejdsindsatsen eller antallet af timer, der arbejdes (hvilket fører til fattigdomsfælden).
Den faktiske indvirkning på udbuddet af arbejdskraft afhænger af den enkelte økonomiske
6707/02
DG G
lbp
34
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462114_0035.png
beslutningstagers reaktion på ændringer i incitamentet. Høje arbejdsløshedsydelser og andre
relevante ydelser, der ydes gennem lang tid, og en lempelig administration af tildelingskriterierne
kan fratage de ledige incitamentet til at tage beskæftigelse og kan øge risikoen for, at de ledige
kommer på langvarig understøttelse. Adgang til beskæftigelsesrelaterede sociale sikringsordninger,
navnlig arbejdsløshedsforsikring, kan på den anden side give et incitament til at tage beskæftigelse
(eller ændre sort arbejde til regulær beskæftigelse). Derudover giver arbejdsløshedsforsikring
modtagerne en langt stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet end andre sociale
understøttelsesordninger, navnlig hvis kravet om beskæftigelse tages alvorligt, og de arbejdsløse
opfordres til at søge arbejde.
Nogle grupper synes at reagere kraftigere på ændringer i skatterne og/eller understøttelsen end
andre. F.eks. synes udbuddet af arbejdskraft blandt mænd i hovedgruppen af personer i den
erhvervsaktive alder eller personer med udsigt til højere løn i mindre grad at blive påvirket af
incitamenter, som vedrører skatte- og understøttelsesordningerne. Modsat kan man konstatere, at
partnere, i et par, hvor den ene ikke arbejder (normalt kvinden), og enlige forsørgere generelt set
reagerer kraftigst på incitamenter, hvad angår arbejdsmarkedsdeltagelse. Skatten kan påvirke
beslutningen om, hvorvidt endnu et medlem af husstanden skal indgå i arbejdsstyrken, og kan
fremme eller hæmme deltidsarbejde. Reaktionen på ændringer i skatten og/eller understøttelsen,
hvad angår tilgang til eller afgang fra arbejdsmarkedet, er kraftigere end reaktionen, hvad angår
antallet af timer, der arbejdes.
Hvad angår ældre arbejdstagere, er der, på trods af at medlemsstaterne har taget forskellige politiske
initiativer (som det fremgår af de nationale handlingsplaner), ikke meget, der tyder på, at disse har
medført betydelige stigninger i arbejdsmarkedsdeltagelsen blandt de ældre arbejdstagere. Det
afspejler i vidt omfang en dybt rodfæstet kultur, hvori man ser positivt på tidlig pensionering, og
hvor der fortsat findes ordninger for tidlig pensionering (som ofte eksisterer side om side med
ordninger, som har til formål at forlænge ældre arbejdstageres arbejdsliv) samt negative holdninger,
som ikke blot stadig findes blandt arbejdsgiverne, men også i fagforeningerne og blandt de politiske
beslutningstagere. Ordninger for tidlig pensionering bliver attraktive, hvis ikke der findes alternativ
beskæftigelse.
Man kan skelne mellem forskellige former for pensionering og dermed forbundne mønstre for ældre
arbejdstageres tilgang til og afgang fra arbejdsmarkedet: for det første et engangsskift fra et
fuldtidsjob til fuldstændig udtræden af arbejdsstyrken. Det er langt det mest almindelige i Europa.
For det andet er der delvis tilbagetræden (en kombination af tilbagetræden fra et fuldtidsjob og
fortsat beskæftigelse eller forskellige former for arbejdsløshedsunderstøttelse og invalidepension
uden fuldstændig tilbagetræden fra arbejdsmarkedet). Oplysninger fra USA viser, at det
forekommer hyppigst, når det drejer sig om job af enten meget god eller meget dårlig kvalitet. For
det tredje er der tilbagetræden - som oftest grundet afskedigelser på grund af omstruktureringer -
hvor man
6707/02
DG G
lbp
DA
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462114_0036.png
6707/02
DG G
lbp
DA
36
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462114_0037.png
kombinerer perioder uden erhvervsaktivitet (jobsøgning og omskoling) med perioder med
erhvervsaktivitet.
Hvilken situation, der gør sig gældende, afhænger af en række faktorer. Tidlig pensionering og
ordninger for handicappede kan erstatte arbejdsløshedsydelser i visse situationer, og omfanget af
disse ydelser er derfor vigtigt. Normalt er de beløb, som udbetales i pensionsydelser og
invalidepensioner, højere end arbejdsløshedsydelserne, og de ydes i en længere periode. Ydermere
er visse ledighedsrelaterede programmer
i virkeligheden
ordninger for tidlig pensionering, da de
ikke er forbundet med noget jobsøgningskrav for ældre arbejdstagere. For ældre arbejdstagere er de
sociale sikringsydelsers kompensationsgrad set i forhold til løn og faktisk beskatning af lønindtægt
relevant for beslutningen vedrørende tilbagetræden fra arbejdsmarkedet, og deres indbyrdes samspil
kan medføre en høj "effektiv beskatning", hvis de fortsætter med at arbejde. Alligevel udgør sociale
ydelser den vigtigste indtægtskilde for halvdelen af alle personer i aldersgruppen 55-64.
Reglerne vedrørende sygesikring og erhvervstilknyttede pensionsordninger kan måske få nogle
arbejdstagere til at udsætte deres pensionering og tilskynde andre til at finde et midlertidigt job,
indtil de trækker sig helt tilbage fra arbejdsmarkedet og bliver pensioneret. På den anden side
tilskynder private pensionsordninger generelt til fuldstændig fremfor delvis tilbagetræden fra
arbejdsmarkedet, da pensionsydelserne normalt er baseret på den gennemsnitlige årsindtægt de
sidste tre eller fem år, man var beskæftiget, og fuldstændig tilbagetræden kan være en forudsætning
for udbetaling af pensionsydelser. Der bør for ældre arbejdstageres vedkommende være en større
positiv indbyrdes sammenhæng mellem på den ene side en større opsparing og velstand og på den
anden side tidligere pensionering og fuldstændig udtræden af arbejdsstyrken.
Økonomiske incitamenter og reglerne for social sikring er ikke de eneste determinanter for ældres
arbejdsmarkedsdeltagelse. Faktorer af ikke-pekuniær art spiller en stor rolle, når de vælger at
forblive eller komme tilbage på arbejdsmarkedet
1
.
1
Blandt andre Haider og Loughran (2001) konstaterer i en undersøgelse blandt ældre (65 og
derover) arbejdstagere i USA, at "ikke-pekuniære faktorer har den største betydning for
beslutninger vedrørende arbejdsmarkedsdeltagelse blandt de ældre", som generelt reagerer
uelastisk på lønforhold. Forfatterne konkluderer derfor, at "politikker, som er af betydning for
de ældres økonomiske grunde til at vende tilbage arbejdsmarkedet, er af mindre betydning for
udbuddet af arbejdskraft i denne aldersgruppe end politikker, som er rettet mod de ikke-
pekuniære grunde til at vende tilbage til arbejdsmarkedet."
lbp
DG G
6707/02
DA
37
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462114_0038.png
Gunstige rammer
For mange afhænger beslutningen om at deltage på arbejdsmarkedet ikke af en evaluering af de
ovenfor beskrevne arbejdsmarkedsfaktorer, men kan være påvirket af en række andre faktorer.
Disse faktorer afgør, hvordan og om man kan forene arbejdstiden med andre krav som navnlig
husholdningsarbejde og indkøb og børnepasning (alt afhængigt af skolens mødetider).
Børnepasning og pleje af de ældre
For navnlig mange kvinder er pasning og pleje af børn og forældre en stor hindring for at arbejde,
hvis der ikke findes andre muligheder. 14,1% af alle uden for arbejdsmarkedet ville gerne have
arbejde (10,9 mio. personer, heraf 7 mio. kvinder). 30% af disse kvinder hindres i at arbejde på
grund af personlige eller familiemæssige forpligtelser.
Pasnings- og hjælpeordninger har faktisk betydning for arbejdsmarkedsdeltagelsen på to planer. Ud
over at lette adgangen til arbejdsmarkedet for de personer, som bruger disse ordninger, skaber de
også selv job i stort omfang. Siden 1995 er der netto blevet skabt mere end 2 mio. job i sundheds-
og socialsektoren.
Mobilitetsstøtte
Folk har måske ikke adgang til det lokale arbejdsmarked, men ønsker muligvis alligevel ikke at
flytte. I henhold til en Eurobarometer-undersøgelse offentliggjort for nylig er 54% af de 37,5% af
europæerne, som er flyttet inden for de seneste 10 år, flyttet af familiemæssige/personlige grunde,
18% af grunde vedrørende boligforhold og 15% af arbejdsmæssige årsager.
Ca. 46% af de 18,5%, som tror, at de flytter inden for de næste 5 år, mener at de vil flytte af
familiemæssige/personlige årsager og 27% af arbejdsmæssige årsager. 34% af europæerne ville
foretrække at være arbejdsløse og forblive i den region, hvor de bor, frem for at flytte til en anden
region og få et job. 38% ville foretrække at flytte til en anden region, men viljen hertil aftager
drastisk, jo ældre folk er, og 16% svarer, at det afhænger af det job, de kan få.
Mere end 40%, heraf 29% af europæerne, svarede, at henholdsvis "bedre økonomiske forhold" og
"bedre karrieremuligheder" kunne få dem til at flytte.
Alle disse fakta vedrørende mobilitet og pendling tyder på, at arbejdsstedets beliggenhed og adgang
til transport til en rimelig pris eller udvikling af erhvervsmuligheder, herunder e-arbejde, i
lokalsamfundet kan være af betydning for at forøge arbejdsmarkedsdeltagelsen.
6707/02
DG G
lbp
DA
38
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462114_0039.png
GRAF 1
Arbejdsmarkedsdeltagelse blandt mænd og kvinder i 1970 og 2000
Mænd 1970
Kvinder 1970
Mænd 2000
Kvinder 2000
100.0%
90.0%
80.0%
70.0%
60.0%
50.0%
40.0%
30.0%
20.0%
10.0%
0.0%
15-19
20-24
25-49
50-54
55-59
60-64
Aldersgruppe
Kilde:
Arbejdsstyrkeundersøgelsen, Eurostat. ILO for 1970.
GRAF 2
Erhvervsfrekvens blandt mænd og kvinder i EU 1995-2000
100.0
90.0
80.0
70.0
60.0
50.0
40.0
30.0
20.0
10.0
0.0
Kvinder 2000
Kvinder 1995
Mænd 2000
Mænd 1995
Aldersgruppe
25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 53 55 57 59 61 63
Kilde:
Arbejdsstyrkeundersøgelsen, Eurostat.
6707/02
DG G
gj/BP/fh
DA
39
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462114_0040.png
TABEL 1
Kønsforskelle m ht. erhvervsfrekvens i EU fordelt på aldersgruppe i 2000
15-19
A
B
D
DK
E
FIN
F
GR
IRL
I
L
NL
P
S
UK
EU15
11.7
2.8
7.3
2.8
6.0
-2.8
7.5
2.6
8.0
4.9
3.9
1.4
7.0
-4.9
1.9
5.1
20-24
7.2
9.7
6.8
10.2
8.4
8.9
7.6
11.8
11.4
12.0
10.4
3.8
12.3
7.1
13.6
9.6
25-29
8.6
9.6
13.2
9.5
11.3
13.7
13.2
20.9
10.1
18.3
9.8
12.7
8.4
4.5
17.3
14.1
3
0-34
15.5
14.0
19.0
10.4
25.3
13.9
17.4
26.1
23.9
29.3
25.1
18.2
13.5
5.6
19.6
20.5
35-39
17.2
17.3
18.2
5.8
30.2
6.7
16.0
30.5
29.5
31.7
33.7
20.8
12.2
3.7
18.3
20.9
4
0-44
18.8
18.4
15.4
2.3
32.7
2.8
14.7
33.6
31.2
36.5
31.8
21.4
17.2
1.6
13.8
20.4
4
5-49
17.5
24.4
14.9
7.4
39.6
0.1
16.0
40.3
33.0
40.0
37.5
21.8
19.0
3.6
10.8
21.7
50-54
24.2
30.9
18.7
6.9
47.5
1.6
17.4
45.3
38.8
41.4
40.0
30.4
26.3
3.2
13.5
25.3
5
5-59
37.8
28.9
20.5
15.3
47.5
-2.6
12.3
40.7
38.9
29.2
37.1
31.1
24.8
7.1
17.1
24.5
60-64
9.2
11.6
16.9
15.7
26.7
5.5
0.8
24.7
34.2
22.8
4.0
15.4
18.1
6.8
24.4
17.5
15-
64
17.5
17.2
15.8
8.2
26.4
5.3
12.8
27.4
23.4
27.6
24.7
18.3
15.2
3.8
15.2
18.3
Note: Tallene vedrører forskellen i procentpoint m ellem m æ nd og kvind ers erhvervsfrekvens i de enkelte aldersgrupper.
Kilde:
Eurostat, LFS.
GRAF 3
Forskel mellem mænd og kvinder i procentpoint
Kønsforskelle mht. erhvervsfrekvens i 1995 og 2000
35.0
30.0
25.0
20.0
15.0
10.0
5.0
0.0
GR
L
I
E IRL NL EU
B
A
D
P
UK
F
DK FIN S
1995
2000
Kilde:
Arbejdsstyrkeundersøgelsen, Eurostat.
6707/02
DG G
gj/BP/fh
DA
40
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462114_0041.png
GRAF 4
Kvinders erhvervsfrekvens opgjort efter deres børns alder i 2000
100
Barn 0-6
80
60
40
20
0
A
B
D
E
F
Barn 7-15
Ingen børn
GR
I
L
NL
P
UK
EU
Note: Tallene vedrører det yngste barn (f.eks. er kvinder med et barn på henholdsvis 2 og 10 år kun omfattet af første
gruppe (0-6).
Kilde:
Arbejdsstyrkeundersøgelsen, Eurostat
GRAF 5
Erhvervsfrekvens for enlige kvinder og øvrige kvinder i 2000
Enlige kvinder med børn
100
80
60
40
20
0
Øvrige kvinder
A
B
D
E
F
GR
IRL
I
L
NL
P
UK
EU
Kilde:
Arbejdsstyrkeundersøgelsen, Eurostat.
6707/02
DG G
gj/BP/fh
DA
41
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462114_0042.png
GRAF 6
Mænd
Kvinder
65
64
63
62
61
60
59
58
57
56
55
54
53
52
51
50
A
B
D DK
E
FIN F
GR IRL
I
L
NL
P
S
UK EU
Kilde:
Rådata fra arbejdsstyrkeundersøgelsen, Eurostat.
Gennemsnitlig pensionsalder opdelt på køn i EU
(Alder, hvor erhvervsfrekvensen blandt ældre arbejdstagere falder til
under 50% af erhvervsfrekvensen blandt personer i aldersgruppen 30-
45 i de enkelte medlemsstater)
6707/02
DG G
gj/BP/fh
DA
42
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462114_0043.png
GRAF 7
Mænds erhvervsfrekvens i EU opgjort efter kvalifikationsniveau
100.0
90.0
80.0
70.0
60.0
50.0
40.0
30.0
20.0
10.0
0.0
20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64
1. Lavt
Kilde:
Arbejdsstyrkeundersøgelsen, Eurostat.
2. Mellem
3. Højt
GRAF 8
Kvinders erhvervsfrekvens i EU opgjort efter kvalifikationsniveau
100.0
90.0
80.0
70.0
60.0
50.0
40.0
30.0
20.0
10.0
0.0
20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64
1. Lavt
2. Mellem
3. Højt
Kilde:
Arbejdsmarkedsundersøgelsen, Eurostat.
6707/02
DG G
gj/BP/fh
DA
43
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462114_0044.png
GRAF 9
Erhvervsfrekvens opgjort efter nationalitet (% af befolkningen)
90.0%
80.0%
70.0%
60.0%
50.0%
40.0%
30.0%
20.0%
10.0%
0.0%
A
B
D DK
E
FIN F
GR
I
L
NL
P
S UK EU
EU-borgere
Ikke-EU-borgere
Kilde:
Arbejdsstyrkeundersøgelsen, Eurostat.
6707/02
DG G
gj/BP/fh
DA
44
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462114_0045.png
GRAF 10
Beskæftigelsens struktur opgjort efter nationalitet i 2000
(% af den samlede beskæftigelse)
40.0%
35.0%
30.0%
25.0%
20.0%
15.0%
10.0%
5.0%
0.0%
Beskæftigede
ikke-EU-borgere
Beskæftigede
EU-borgere
Højtkvalificede
på mellemniveau
Lavtkvalificerede Faglærte
Ufaglærte
med ikke-manuelt
med ikke-manuelt
med ikke-
med manuelt
med manuelt
arbejde
arbejde
manuelt arbejde arbejde
arbejde
Kilde:
Arbejdsstyrkeundersøgelsen, Eurostat.
Kvalificerede
6707/02
DG G
gj/BP/fh
DA
45
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462114_0046.png
10
15
20
25
0
5
6707/02
AB
Landbrug, fiskeri
GRAF 11
D
Bygge og anlæg
En gros, detailhandel
F
G
Hotel og restaurant
Fremstillingsvirks.
H
Kilde:
Arbejdsstyrkeundersøgelsen, Eurostat.
Transport, opmagasinering og kommunikation
I
Finansiel virksomhed
J
K
Beskæftigelsen i EU fordelt på nationalitet og sektor (andel af
det samlede antal beskæftigede i aldersgruppen 15- 64)
Fast ejendom, udlejning, handel
DG G
L
M
N
O
P
Offentlig administration, forsvar
Uddannelse
EU-borgere
Social og sundheds
sektoren
Personlige tjenesteydelser
Ikke-EU-borgere
aa
Private husholdninger
DA
46
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462114_0047.png
GRAF 12
Personer uden beskæftigelse i 2000
(% af den erhvervsaktive befolkning)
Arbejdsløs
Ikke
-aktive, ønsker
Ikke
-aktive, ønsker ikke
60.0
%
50.0
%
40.0
%
30.0
%
20.0
%
10.0
%
Arbejdsløse
0.0
%
A
B
D
DK
E
FIN
F
GR
IRL
I
L
NL
P
S
UK
EU15
3.4% 4.3% 5.7% 3.6% 9.0% 8.6% 7.1% 7.1% 2.9% 6.6% 1.5% 2.1% 2.9% 4.2% 4.2% 5.8%
4.6% 1.9% 3.4% 4.6% 3.5% 6.4% 1.7% 1.4% 4.8% 8.9% 1.7% 4.4% 1.3% 2.4% 6.3% 4.4%
Ikke-aktive, ønsker job
Ikke-aktive, ønsker ikke job 24.2%32.9%25.6%15.4%32.8%16.9%29.5%35.6%27.7%31.2%34.0%20.7%27.6%22.3%18.2%26.7%
Kilde:
Arbejdsstyrkeundersøgelsen, Eurostat.
6707/02
DG G
aa
DA
47
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462114_0048.png
TABEL 2
Ikke-aktives andel af den samlede befolkning på 15-64 i EU fordelt på køn og begrundelse i 2000
Søger ikke arbejde af følgende grunde:
Ønsker at
arbejde
12,9%
24,5%
10,1%
1,2%
1,2%
10747
3665
7082
13,9%
13,5%
Samlet antal
ikke-aktive
(15-64)
Ønsker at
arbejde
(herunder
passive
jobsøgende)
Ønsker
at
arbejde
4,7%
5,1%
4,6%
0,7%
0,7%
Søger
beskæftige
lse
(passive
jobsøgend
e)
Ønsker
at
arbejde
Uddan-
nelse
Pensio
neret
Andre
grunde
6930
1358
5572
9,0%
5,0%
12103
6279
5824
15,7
23,1
0,6%
1,8%
0,7%
0,3%
2,0%
0,9%
1,7%
1030
49,8%
2,6%
493
36,1%
2,2%
1523
45,4%
20882
10223
10658
27,1%
37,7%
3,2%
2,3%
8,6%
8,4%
8,5%
Ønsker
at
arbejde
Ønsker
at
arbejde
Ønsker
at
arbejde
Grund
ikke
angivet
14,9%
29,2%
14,5%
2,9%
0,4%
Mener at der
ikke findes
arbejde (har
mistet
modet)
Sygdom
eller
handicap
Ønsker at
arbejde
3105
373
14565
19,4%
1,4%
6783
21,0%
Personli-
ge eller
familie-
mæssige
forpligtel
ser
14938
77047
27132
49915
100%
100%
10912
3898
7014
14,1%
14,3%
I alt
(i 1 000)
Mænd
(i 1 000)
1260
3461
23,0%
1845
3323
18,9%
4,0%
8,8%
1,8%
4,6%
12,8%
2,9%
3,7%
6,7%
1,3%
29,2%
4,2%
21,4%
1,8%
11,7
0,2%
2,1%
1,0%
11,2%
1,1%
14,2%
0,6%
100%
14,0%
1,3%
2,7%
0,6%
6,0%
0,9%
8,4%
0,7%
4,9
0,1%
0,6%
0,3%
2,8%
0,4%
4,3%
0,2%
31,1%
4,4%
1,0%
2,8%
0,6%
0,3%
0,1%
8,3%
0,7%
5,1%
0,1%
0,4%
0,1%
1,1%
0,3%
3,0%
0,2%
21,9%
3,1%
Kvinder
(i 1 000)
% af det
samlede antal
ikke-aktive
% af det
samlede antal
ikke-aktive
mænd
% af det
samlede antal
ikke-aktive
kvinder
% af det
samlede antal
personer i den
erhvervs-
aktive alder
% af det
samlede antal
mænd i den
erhvervs-
aktive alder
% af det
samlede antal
kvinder i den
erhvervs-
aktive alder
11,7%
1,7%
8,6%
0,7%
4,7%
0,1%
0,8%
0,4%
4,5%
1,5%
2,7%
0,5%
0,5%
5,7%
0,3%
40,2%
5,6%
Kilde:
Arbejdsstyrkeundersøgelsen, Eurostat.
6707/02
DG G
aa
48
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462114_0049.png
TABEL 3
BESKÆFTIGELSE, ARBEJDSLØSHED OG ERHVERVSFREKVENS
OPGJORT EFTER UDDANNELSESNIVEAU I EU I 2000
(% af de forskellige grupper i den erhvervsaktive alder 15-64)
Højtkvalificerede
Kvalificerede på
mellemniveau
Lavtkvalificerede
B
I alt
Mænd
Kvinder
A
4.9
3.9
6.0
E
86.6
89.9
82.9
B
69.8
76.8
62.6
A
7.9
6.8
9.4
E
75.9
82.4
69.1
B
50.1
63.4
37.9
A
12.1
10.4
14.6
E
57.0
70.7
44.4
82.4
86.3
77.9
Kilde:
Beskæftigelsen i Europa 2001.
Uddannelsesniveau defineres som "højt", hvis videregående uddannelse er afsluttet, som "mellem" hvis gymnasial uddannelse er
afsluttet, og som "lav", hvis mindre end gymnasial uddannelse er afsluttet.
6707/02
DG G
bh/FH/ub
DA
49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462114_0050.png
Tabel 4 : Målene for beskæftigelsesgrad og jobskabelse i EU
for 2010
2001
Beskæftigelse
(mio.)
Befolkning
(mio.)
Beskæftigelsesgrad
(%)
2002
69.1
124.3
55.6
2010
74.9
124.9
60.0
Stigning
2002-2010
5.8
0.6
4.4 pp
Mål for kvinder
("over 60%")
67.9
124.2
54.7
Overordnede mål
("tættest muligt på 70%")
Beskæftigelse
(mio.)
Befolkning
(mio.)
Beskæftigelsesgrad
(%)
158.6
248.2
63.9
159.8
248.5
64.3
175.2
250.3
70.0
15.4
1.7
5.7 pp
Konsekvenser for målet for kvinder
Beskæftigelse (
mio.
)
Befolkning
(mio.)
Beskæftigelsesgrad
(%)
67.9
124.2
54.7
69.1
124.3
55.6
78.7
124.9
63.0
9.6
0.6
7.4 pp
Mål for ældre arbejdstagere
("50%")
Beskæftigelse
(mio.)
Befolkning
(mio.)
Beskæftigelsesgrad
(%)
Note 1: Befolkningstilvækst fremgår af Eurostat's befolkningsprognoser (basisscenario, revision i 1999). Tilpasninger er foretaget for at
sikre overensstemmelse med EU's arbejdsstyrkeundersøgelse ved at anvende de årlige ændringer, der bruges i basisscenariet, på de
nuværende befolkningstal ifølge arbejdsstyrkeundersøgelsen for 2000. Beskæftigelsesgraden i 2001 er beregnet af Eurostat.
Beskæftigelsesgraden for 2002 er kortsigtede prognoser taget fra den i efteråret ajourførte rapport Beskæftigelsen i Europa 2001 fra GD
Beskæftigelse.
Note 2: Tallene vedrørende beskæftigelsen og befolkningen i den erhvervsaktive alder er angivet i mio. Beskæftigelsesgraden er angivet i
procent. Stigninger i beskæftigelsesgraden er angivet i procentpoint - pp.
Note 3: Baseret på et scenario fra GD Beskæftigelse vil en samlet beskæftigelsesgrad på 70% kræve en beskæftigelsesgrad på 63% for
kvinder i 2010. De stigninger i beskæftigelsen, der er nødvendige for at nå en grad på 60%, afspejler ikke de seneste, nuværende eller
forventede mønstre for hverken beskæftigelsen eller erhvervsfrekensen for kvinder, og tyder derfor ikke på, at det samlede mål på 70%
vil blive nået.
16.1
42.1
38.3
16.5
42.6
38.7
23.9
47.8
50.0
7.4
5.1
11.3 pp
6707/02
DG G
bh/FH/ub
DA
50
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462114_0051.png
Tabel 5 : Erhvervsfrekvens (%) opdelt på aldersgruppe og køn i EU, USA og
Japan i 2000
I alt 15-64
S
EU15
USA
Japan
EU bedst
EU
dårligst
68.9
77.2
72.5
75.9
61.6
15-24
S
47.6
65.9
47.0
61.6
40.0
25-54
K
44.1
63.2
46.6
58.3
36.2
55-64
K
72.2
76.8
66.5
78.3
59.9
M
78.1
83.9
85.2
82.2
75.3
K
59.8
70.8
59.6
69.4
48.2
M
51.0
68.6
47.4
64.7
43.7
S
82.4
84.1
81.9
85.0
75.6
M
92.7
91.6
97.1
91.5
91.6
S
40.6
59.2
66.5
54.5
34.0
M
51.5
67.3
84.1
63.4
50.0
K
30.1
51.8
49.7
45.8
19.2
Note 1: S (samlet), M (mænd), K (kvinder). Data vedr. USA omfatter ikke personer på 15 år.
Note 2: EU's bedste og dårligste resultater er opført efter den samlede erhvervsfrekvens i 2000. De tre højeste erhvervsfrekvenser i 2000
findes i DK, FIN, S og UK (de to sidste er næsten ens) og de tre laveste findes i GR, I og E.
Kilde:
Arbejdsstyrkeundersøgelsen, Eurostat. OECD Employment Outlook 2001 for USA og Japan.
6707/02
DG G
bh/FH/ub
DA
51
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462114_0052.png
Tabel 6: Beskæftigelsesgrad i fuldtidsækvivalenter (%) i
EU i 2000
Samlet
B
DK
D
GR
E
F
IRL
I
L
NL
A
P
FIN
S
UK
EU15
57.5
69.3
58.6
55.3
52.5
58.7
60.6
51.7
60.4
57.5
63.5
66.6
64.9
65.1
61.7
57.9
Mænd
70.4
76.9
71.1
71.5
69.0
69.2
75.8
67.0
75.9
74.7
76.2
76.6
69.3
70.0
74.4
71.0
Kvinder
44.8
62.2
46.1
40.0
36.6
48.7
45.2
36.7
44.6
40.5
51.0
57.1
60.5
60.2
49.7
45.3
Kilde:
Arbejdsstyrkeundersøgelsen, Eurostat.
________________________
6707/02
DG G
bh/FH/ub
DA
52