PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 474
Offentligt

RÅDET FOR

DEN EUROPÆISKE UNION

Bruxelles, den 6. marts 2002 (08.03)

(OR. en)

6927/02

RELEX 37

ENV 149

POLGEN 13

NOTE

fra:

Coreper

efter mødet den:

6. marts 2002

til:

Rådet

Tidl. dok. nr.:

6815/02 RELEX 32 ENV 135 POLGEN 10

Vedr.:

Udkast til strategi med henblik på integration af miljøhensyn i de eksterne politikker,

der hører under Rådet (almindelige anliggender)

Hermed følger til delegationerne den tekst til ovennævnte udkast til strategi, som Coreper

nåede til enighed om den 6. marts 2002.

Det henstilles til Rådet (almindelige anliggender), at det vedtager denne strategi, så den kan

forelægges for Det Europæiske Råd i Barcelona.

________________________

6927/02

DG E III

ia/an/AV/io/IH/io

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG

UDKAST TIL STRATEGI

med henblik på integration af miljøhensyn i de eksterne politikker, der hører under Rådet

(almindelige anliggender)

INDLEDNING

Hovedformålet med denne strategi for Rådet (almindelige anliggender) er at skabe en ramme

om en sammenhængende og ambitiøs tilgang til EU's integration af miljøhensyn i sine eks-

terne forbindelser.

Strategien er en del af Cardiff-processen, som har til formål at opfylde Fællesskabets forplig-

telse i henhold til traktatens artikel 6 til at integrere miljøbeskyttelseskrav på alle relevante

politikområder med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling. Ved så vidt muligt at

integrere miljøhensyn i de eksterne politikker og samtidig tage hensyn til økonomiske og so-

ciale aspekter vil EU yderligere bidrage til at nå målet om en bæredygtig udvikling både på

globalt plan og på EU's eget område.

Denne strategi for integration af miljøhensyn bør således være holdt inden for rammerne af

konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Göteborg om bæredygtig udvikling - som fremhæ-

vede den koordinerende rolle, som Rådet (almindelige anliggender) spiller på dette område -

Kommissionens efterfølgende meddelelse om den bæredygtige udviklings eksterne dimen-

sion

og forberedelserne til verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i september 2002 i

Johannesburg. Der bør føres drøftelser om, hvordan denne strategi kan opfølges på en sam-

menhængende og rationel måde, navnlig på baggrund af resultatet af verdenstopmødet om

bæredygtig udvikling.

PROFILERING AF MILJØSPØRGSMÅL I FORBINDELSERNE MED LANDE OG

REGIONER UDEN FOR EU

Formålet med denne strategi er ikke at omdefinere eller gentage de centrale mål i EU's inter-

nationale miljøpolitik (jf. boksen nedenfor). Hensigten er snarere at overveje, hvordan man

bedre kan forfølge disse mål i de daglige eksterne forbindelser.

Internationale miljømål

–

At fremme miljødimensionen af bæredygtig udvikling overalt i verden ved at frem-

hæve, at økonomisk vækst ikke må ledsages af miljønedbrydning.

At sikre integration af miljø- og bæredygtighedshensyn på alle relevante politikområ-

der på internationalt plan.

Mod et globalt partnerskab for bæredygtig udvikling, KOM(2002) 82 endelig.

ia/an/AV/io/IH/io

DG E III

6927/02

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

At takle globale miljøproblemer ved at støtte eksisterende multilaterale aftaler

(f.eks. om klimaændringer, biodiversitet, ørkendannelse og kemikalier) og interna-

tionale processer (f.eks. vedrørende skove).

At imødekomme nationale og regionale ønsker om beskyttelse og retfærdig forde-

ling af ressourcerne ved at benytte sig af landestrategier og bilaterale og regionale

aftaler.

At fremme et større politisk og offentligt miljøansvar gennem politisk dialog og

støtte til institutioner og civilsamfund.

Under alle omstændigheder bør miljødialogen med tredjelande være baseret på samarbejde og

tage sigte på at skabe konsensus og udveksle erfaringer, og den bør ses i sammenhæng med de

overordnede politiske og økonomiske forbindelser snarere end betragtes isoleret. EU skal gøre

fuld og synergetisk brug af politisk dialog, handelsforhandlinger og samarbejdsbistand, når

det søger at overbevise alle partnere om, at medmindre miljøsøjlen får en tilpas høj priorite-

ring, vil strategierne med henblik på bæredygtig udvikling være ufuldstændige og - på lang

sigt - blive undermineret.

2.1. Forbedret integration af miljøhensyn i forbindelserne med industrilande - strategiske

forslag

•

Udvælgelse af centrale miljøprioriteter i dialogen med alle industrilande

Dialogen bør omfatte:

–

miljørelaterede spørgsmål, der skal drøftes på multilateralt niveau (CSD, WTO, UNEP

og UNCTAD), for at vinde støtte fra vore partnere i disse fora

andre udviklede landes ratificering og gennemførelse af internationale aftaler, især om

biodiversitet, biosikkerhed (Cartagena-protokollen), ørkendannelse og kemikalier

(Rotterdam-konventionen om PIC, fremtidige POP'er) og klimaændringer (FN's ram-

mekonvention om klimaændringer og Kyoto-protokollen. I denne forbindelse erindres

der om, at EU har forpligtet sig til at sikre, at det størst mulige antal industrialiserede

lande deltager i bestræbelserne for at sikre, at Kyoto-protokollen snarest muligt træder i

kraft;

mere generelle punkter som f.eks. forsigtighedsprincippet.

–

Under

dialoger inden for erhvervslivet, miljø- og forbrugerdialoger og andre regelmæssige

dialoger og rundbordskonferencer med industrien

mellem EU og tredjelande vil man med

fordel kunne afsætte tid til miljøspørgsmål i erkendelse af, at den private sektor og andre ikke-

statslige aktører har en central rolle at spille med hensyn til at udvise en mere bæredygtig ad-

færd og fremkomme med mere bæredygtige teknologier.

•

Systematisk gennemgang af andre prioriterede områder under dialogen for at sikre

sammenhæng i forfølgelsen af bæredygtigheds- og miljømål

Det centrale indhold af dialogen bør vurderes, så man kan se, om og hvordan der tages hensyn

til miljø og bæredygtig udvikling (f.eks. handel og investering, videnskabeligt og teknologisk

samarbejde og sikkerhedsspørgsmål).

6927/02

DG E III

ia/an/AV/io/IH/io

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2. Bedre integration af miljøhensyn i dialoger, samarbejde og bistandsaktiviteter i forbin-

delse med lande i en overgangsproces og udviklingslande - strategiske forslag

EU's politiske dialoger, handelsforbindelser, programmering og bistandsaktiviteter i udvik-

lingslande bør tage sigte på strategisk integration af bæredygtig udvikling i det pågældende

land og overalt på donorniveau.

•

Politisk dialog som middel til at profilere miljøspørgsmål

Ved at sætte miljø og bæredygtig udvikling højere op på dagsordenen i den politiske dialog

kan EU skabe sammenhæng mellem politikområder, som ellers behandles i separate fora af

separate eksperter. Dialogerne bør navnlig sætte fokus på de institutionelle reformer, lige

adgang til naturressourcer og gennemførelse af internationale miljøkonventioner.

•

Styrkelse af miljøbeskyttelsens rolle i forbindelse med en bæredygtig økonomisk vækst

Den teori, at man først skal sørge for vækst, og at væksten så senere vil resultere i tilstrække-

lige aktiver til, at man kan få orden i sagerne, virker ved første øjekast tiltrækkende på nogle

udviklingslande og lande i en overgangsproces/industrilande og er nok blevet støttet af mil-

jømæssigt svage fattigdomsreduktionsstrategier, der er blevet gennemført på foranledning af

donorsamfundet. Sådanne fremgangsmåder skal imidlertid ændres ved at insistere på bedre

integration af den ofte institutionelt svage miljøkomponent i vore partneres overordnede

planlægning af deres udvikling eller overgang til markedsøkonomi.

Drivkraften i vor dialog på dette punkt skal være, at realistiske langsigtede udviklingsstrate-

gier er nødt til at være baseret på makroøkonomiske betingelser, som på én gang fremmer

vækst, kommer de fattige til gode og sikrer bæredygtig miljøforvaltning.

Dialogen bør anerkende, at de mindst udviklede lande har særlige behov, navnlig ved at give

dem del i gevinsten ved udnyttelse af naturressourcer inden for rammerne af deres økosyste-

mers bæredygtighed.

•

Regionale instrumenter og programmer og integration af miljøhensyn

Mange miljøproblemer er grænseoverskridende. For langt de fleste landes vedkommende har

EU endvidere intet håb om at kunne indlede en separat bilateral politisk dialog på højt plan.

Ved effektivt at forfølge miljømål i alle relevante regionale fora vil EU i væsentlig grad styrke

de nationale og bilaterale bestræbelser.

Det fremhæves, at den integrerede tilgang til forhandlingerne om regionale eller bilaterale af-

taler (om handel, økonomi og politisk samarbejde) øger mulighederne for at medtage miljø-

aspekter i EU-aftaler med tredjelande (bilag I indeholder yderligere oplysninger om bæredyg-

tighedsvurderinger).

•

Samarbejdsbistand - optimal brug af landestrategipapirer

Fællesskabets prioriteter for den eksterne bistand til alle udviklingslande og lande i en over-

gangsproces identificeres nu i lande- og regionsstrategipapirer. De vejledende programmer,

hvor der afsættes finansielle midler til de prioriterede områder, er baseret på disse strategipa-

pirer. Det er tydeligt, at potentialet for integration af miljøhensyn i disse grundlæggende papi-

rer ikke udnyttes optimalt.

6927/02

DG E III

ia/an/AV/io/IH/io

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udgangspunktet for integrationsbestræbelserne er at erkende, at der i forbindelse med alle de

prioriterede områder, der er nævnt i erklæringen om Fællesskabets udviklingspolitik, kan og

bør tages hensyn til miljø, der jo er et tværgående emne.

Den omstændighed, at bæredygtighed og miljøbistand ikke er blevet øremærket som priorite-

rede områder i Fællesskabets udviklingspolitik, betyder, at der er så meget desto mere grund

til at gennemføre en proaktiv og effektiv integrationsstrategi.

Det er vigtigt, at de tidlige etaper af udarbejdelsen af landestrategipapirer giver mulighed for

dialog med modtagerlandets regering.

Udviklingslandene bør tilbydes bistand med henblik på at sikre, at de i fuldt omfang deltager i

internationale miljøaftaler fra det øjeblik forhandlingerne indledes, og indtil aftalerne er gen-

nemført.

TVÆRGÅENDE EKSTERNE POLITIKKER

På tværgående politikområder skal det fremherskende strategiske mål være at gøre opmærk-

som på det faktiske eller potentielle samspil mellem disse politikområder og miljøfaktorerne

for at sikre, at disse integreres i den politiske beslutningstagning..

Centrale miljømål i den eksterne politik - tværgående emner

–

At støtte forbedringer i menneskerettigheder, demokratisering og governance, og

dermed også bidrage til miljømål.

At sikre, at der tages fuldt hensyn til miljøfaktorer i konfliktforebyggelsesaktivite-

ter, og at arbejde for at mindske spændinger i forbindelse med adgangen til og bru-

gen af naturressourcer.

At fremme miljødimensionen på alle områder af post-konflikt-genopbygning, fra

støtte til institutioner og civilsamfund til infrastrukturprojekter, og at støtte miljø-

beskyttelsen i forbindelse med nedrustningsaktiviteter.

–

3.1. Governance og menneskerettigheder

EU's bistand på områderne demokratisering og governance bør omfatte opbygning af både

den statslige og ikke-statslige kapacitet til støtte for miljøbeskyttelse og integration af bære-

dygtighedsmål.

Strategiske forslag

De centrale mål, som EU skal fremme på dette politikområde, kan sammenfattes således:

–

gennemsigtig og hurtig offentlig adgang til information, offentlig deltagelse og adgang

til klage, navnlig i miljøspørgsmål ;

bred demokratisk deltagelse i politikformulering og beslutningstagning (involvering af

alle interessenter fra den private sektor til civilsamfundet)

6927/02

DG E III

ia/an/AV/io/IH/io

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

opbygning af kapacitet til effektiv gennemførelse og håndhævelse af miljølovgivning og

-bestemmelser (både af national og international karakter), f.eks. gennem uddannelses-

programmer eller udvekslinger

bistand til ngo'er på miljøområdet

støtte til oprindelige folks ret til, at deres behov for beskyttelse af lokale økosystemer

medtages, når der udarbejdes nationale udviklingspolitikker.

–

3.2. Konfliktforebyggelse

Der skal i politikanalyserne fokuseres specielt på miljørelaterede konfliktårsager (f.eks. kamp

om naturressourcer og deling af vandressourcer). Som endnu et redskab til fremme af tillids-

skabende foranstaltninger, konfliktforebyggelse, post-konflikt-rehabilitering og varig fred i

områder med spændinger mellem landene, bør det overvejes at støtte et miljøsamarbejde på

tværs af grænserne og mellem regionerne.

Strategiske forslag

De strategiske mål for dialogen om miljøsikkerhed og konfliktforebyggelse skal være:

–

at tilskynde til en regional tilgang til forvaltning af naturressourcerne og takling af andre

miljøspørgsmål, som udgør en reel eller potentiel fare for sikkerheden

at identificere og gøre opmærksom på faktiske og potentielle miljøproblemer både i den

offentlige sektor og i civilsamfundet

at medtage foranstaltninger som reaktion på miljørelaterede sikkerhedstrusler i de rele-

vante lande- og regionsstrategier

at tilskynde til ratificering og bedre gennemførelse af eksisterende internationale miljø-

konventioner og -aftaler.

3.3. Miljøbeskyttelse i forbindelse med nedrustnings- og post-konflikt-aktioner

Der eksisterer en række konkrete sikkerhedspolitiske områder, hvor miljøhensyn helt klart

skal integreres straks fra starten, fra f.eks. minerydning (post-konflikt) til internationale ned-

rustningsaftaler.

Strategiske forslag

Et specifikt mål i forbindelse med integrationen af miljøhensyn i politikken over for post-kon-

flikt-stater vil være at sørge for, at bistanden ydes for at sikre, at deres lovgivning og politik er

i overensstemmelse med internationale miljønormer. Dette betyder:

–

at der skal ydes støtte til at opbygge en konkret miljøadministration

at EU også bør fremme et blomstrende civilsamfund med adgang til miljøinformation

og aktiv offentlig deltagelse i beslutningstagningen

6927/02

DG E III

ia/an/AV/io/IH/io

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

at EU endvidere i alle post-konflikt-områder bør tilskynde til regionalt samarbejde,

hvilket er specielt værdifuldt, men ofte også meget følsomt

at der bør sikres samarbejde og koordinering med andre organer, som spiller en aktiv

rolle på disse områder (især OSCE, FN og NATO), for at skabe størst mulig synergi

mellem aktørerne.

at alle processer i forbindelse med kontrolleret nedrustning, specielt processer, der ved-

rører masseødelæggelsesvåben, skal indeholde bestemmelser om forsigtighed på miljø-

området og om miljøindvirkningen.

–

HANDEL OG INVESTERINGER

Forholdet mellem handel/investeringer og miljø, også med hensyn til politikkerne, er tydelig-

vis kompleks, men også fundamentalt for opnåelsen af bæredygtig udvikling:

Strategiske forslag til integration af miljøhensyn i handelspolitikken

At arbejde for, at resultatet af WTO-forhandlingerne tydeliggør sammenhængen

mellem det multilaterale handelssystem og miljøpolitikker og -aftaler, idet de gensi-

digt skal støtte hinanden.

At fremme integration af miljøhensyn i resultatet af handelsforhandlinger, på Doha-

dagsordenen for udvikling og i bilaterale og regionale forhandlinger og aftaler med

det formål at opnå bæredygtig udvikling (f.eks. investeringsregler, intellektuel ejen-

domsret og miljøbeskyttelsesincitamenter, fremme af handel med miljømæssige

goder og tjenesteydelser osv.).

At hjælpe udviklingslandene med faglig bistand, kapacitetsopbygning med henblik

på forhandlinger og gennemførelse på det område, hvor handel og miljø overlapper

hinanden, og knowhow om bæredygtighedsvurderinger til støtte for ovenstående mål.

At arbejde for vedtagelse af eksportkreditdiscipliner med stærke integrerede miljø-

hensyn.

At fremme et større socialt ansvar hos virksomhederne i forbindelse med handels- og

investeringsbeslutninger gennem frivillige internationale adfærdskodekser.

At fremme adgangen til miljøvenlige teknologier, herunder også gennem teknologisk

samarbejde.

At udvikle bæredygtighedsvurderinger med henblik på at medtage en langt stærkere

og mere integreret bæredygtighedskomponent i fremtidige handelsforhandlinger.

INTERNATIONAL GOVERNANCE PÅ MILJØOMRÅDET - INTEGRATION AF

MILJØHENSYN I INTERNATIONALE ORGANISATIONER

Det vil medføre store fremskridt på den internationale miljødagsorden, hvis EU vedtager en

fælles tilgang på bilateralt og regionalt niveau såvel som i multilaterale fora, uanset om det

sker gennem samarbejdsbistand, politisk dialog eller fælles holdninger under handlingsfor-

handlinger. Det er nødvendigt med større samarbejde og synergi mellem internationale for

6927/02

DG E III

ia/an/AV/io/IH/io

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at sikre den nødvendige sammenhæng mellem interrelaterede politikker og for at bane vej for

fremskridt hen imod bedre global governance, bl.a. på miljøområdet.

Processen med at styrke og rationalisere den internationale governance på miljøområdet vil

kræve en særlig indsats i forholdet til udviklingslande og lande i en overgangsproces for at

sikre, at deres stemmer bliver så effektive og engagerede som muligt i internationale miljø-

forhandlinger.

Strategiske forslag

Man bør iværksætte følgende foranstaltninger for at bidrage til at styrke den nuværende inter-

nationale institutionelle ramme og forbedre sammenhængen mellem de internationale organi-

sationers aktiviteter:

–

styrkelse af det globale miljøforum på ministerplan, da det er hjørnestenen i et sammen-

hængende internationalt governance-system på miljøområdet

bedre koordinering med henblik på vedtagelse af fælles EU-holdninger under miljø-

drøftelser i internationale organer (f.eks. UNGA og UNEP), på internationale møder

(f.eks. G8) og i regionale fora (f.eks. OSCE) i overensstemmelse med de relevante be-

stemmelser i traktaterne

bedre donorkoordinering mellem EU-medlemsstaterne og med donorer uden for EU i

internationale finansielle institutioner, samtidig med at integrationen af miljøhensyn

styrkes i arbejdet i disse institutioner

støtte til integration af miljøhensyn i internationale institutioners aktiviteter (systemati-

ske miljøkonsekvensvurderinger af finansieringsprogrammer og vedtagelse af retnings-

linjer for miljøvenlige finansieringsprojekter, f.eks. OECD's uformelle aftale om en

fælles tilgang på miljøområdet og officielt støttede eksportkreditter)

fremme af synergien og sammenhængen mellem eksisterende multilaterale miljøaftaler

ved at gruppere dem efter emne, funktion og/eller region

fremme den overordnede samordning i hele FN-systemet, navnlig gennem UNEP's del-

tagelse i De Forenede Nationers Udviklingsgruppe (UNDG) og styrkelse af Miljøfor-

valtningsgruppen (EMG)

passende, forudsigelig og stabil finansiering af UNEP, idet det holdes in mente, at en

styrkelse af den internationale miljøarkitektur bør baseres på eksisterende strukturer,

idet der sigtes mod en gradvis tilpasning til de nye krav, hvilket i sidste instans vil

kunne føre til en verdensmiljøorganisation.

–

6927/02

DG E III

ia/an/AV/io/IH/io

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG I

Bedre integration af miljøhensyn i praksis - forslag til interne foranstaltninger

Kommissionen

•

Bæredygtighedsvurderinger

I sin strategi for bæredygtig udvikling, som blev forelagt Det Europæiske Råd i Göteborg, for-

pligtede Kommissionen sig til at foretage bæredygtighedsvurderinger af alle større relevante

politikinitiativer.

Forhandlinger og aftaler om handelsliberalisering på både multilateralt og bilateralt eller regio-

nalt plan er det konkrete eksterne politikområde, der bedst egner sig til sådanne vurderinger. Der

er allerede arbejde i gang med bæredygtighedsvurderinger som et middel til at integrere bære-

dygtighed i Fællesskabets handelspolitik på basis af følgende mål:

–

at analysere emnerne for handelsforhandlinger ud fra synspunktet bæredygtig udvikling,

både på multilateralt plan og i bilaterale forbindelser med tredjelande eller i regionale

partnerskabsaftaler

at oplyse forhandlerne om de mulige sociale, miljømæssige og økonomiske konsekvenser

af en handelsaftale

at opstille retningslinjer for at hjælpe med til at udforme eventuelle ledsageforanstaltnin-

ger, som kan række videre end til det rent handelsmæssige (intern politik, kapacitetsop-

bygning og interne bestemmelser), og som gør det muligt at optimere den positive virk-

ning og reducere den negative virkning af de pågældende handelsforhandlinger.

–

Formålet med bæredygtighedsvurderinger er ikke at vurdere ønskeligheden af yderligere libera-

lisering som helhed (værktøjet er ikke i stand til at takle et så bredt strategisk spørgsmål).

•

Øget gennemsigtighed og kommunikation - 1. med civilsamfundet

Principperne for god regeringsførelse kræver, at integrationen af miljø- og bæredygtighedshen-

syn i politikken for de eksterne forbindelser ikke kun er afhængig af interne mekanismer i for-

bindelse med den politiske beslutningstagning eller af de oplysninger, der opnås gennem bære-

dygtighedsvurderinger, men også af den offentlige debat. Det er derfor af afgørende betydning,

at der føres proaktive gennemsigtigheds- og kommunikationspolitikker. Kommissionen har ført

en handelspolitisk dialog med det civile samfunds organisationer siden 1998.

•

Fortsat prioritering af gennemsigtighed og kommunikation - 2. med medlemsstaterne,

andre institutioner og internationale organisationer

Tjenestemænd i Kommissionen på områderne handelspolitik og ekstern politik skal få mest

muligt ud af kontakterne med andre institutionelle aktører som f.eks. medlemsstaternes eksper-

ter og medlemmerne af Europa-Parlamentet og andre internationale organisationer (FN, Ver-

densbanken og WTO), når de forfølger EU's internationale miljøpolitiske mål. Der bør

6927/02

DG E III

ia/an/AV/io/IH/io

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

især etableres kontakter med og mellem de miljøpolitiske afdelinger i medlemsstaternes uden-

rigsministerier.

Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne

•

Integration af eksterne politikhensyn i miljøpolitikken.

Dette ser ud til at være det mod-

satte af Cardiff-processen, men det er nødvendigt hurtigt at etablere et samarbejde mellem

miljøafdelingerne og tjenestemændene på området eksterne forbindelser (herunder handel

og udvikling) i forbindelse med mange tilsyneladende EU-interne miljørelaterede forslag,

hvis deres konsekvenser for den eksterne politik skal takles på et tidligt tidspunkt.

Koordination af topprioriteter på rådsplan.

Større effektivitet afhænger af koordinatio-

nen mellem Kommissionens og medlemsstaterne. Formandskabet vil allerede i høj grad

være inddraget i forberedelsen af møder på højt embedsmandsplan, men en systematisk

tilgang, der dækker flere formandskaber, vil give mulighed for rullende revision af prio-

riteterne.

Bedre brug af EU's delegationer, ambassader og missioner

Hvis EU skal være den glo-

bale leder på dette område, bør det i indsatsen for at fremme sine politikker gøre bedre

brug af hele den række af aktiver, som dets diplomatiske eller eksterne tjenester og især

Kommissionens delegationer og medlemsstaternes ambassader udgør. Miljøarbejdet på

ambassaderne, missionerne og Kommissionens delegationer bør i det mindste på regional

basis være koncentreret om at hjælpe med til at sikre, at hovedkvarteret får korrekte op-

lysninger om tredjelandenes miljølovgivning, -situation og -behov. Tjenestemændene her

bør også spille en rolle med hensyn til at fremme og forklare EU's holdninger i internatio-

nale miljøspørgsmål og samarbejde med henblik herpå, når det er hensigtsmæssigt.

Bedre EU-koordinering i internationale forhandlinger og drøftelser.

Når det er muligt,

skal EU-koordineringen være afsluttet i god tid inden selve møderne, så der frigøres kapa-

citet til en mere effektiv dialog og et mere effektivt diplomati på stedet med tredjelande.

Miljøuddannelse af de tjenestemænd, der er ansvarlige for de eksterne forbindelser i

Kommissionen og medlemsstaterne.

De områdeansvarlige for integration af miljøhensyn

bør have en passende uddannelse og/eller deltage i udvekslinger med kolleger i miljø-

afdelinger.

Oprettelse af et uformelt ekspertnetværk

bestående af tjenestemænd på miljøområdet og

det udenrigspolitiske område i Kommissionen og medlemsstaterne (som det allerede er til-

fældet for handel/miljø og udvikling/miljø) for at fremme sammenhængen mellem poli-

tikområderne.

•

6927/02

DG E III

ia/an/AV/io/IH/io

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG II

Evaluering af integrationen af bæredygtighedshensyn i den eksterne politik

Mål og indikatorer

Der kan skelnes mellem tre typer mål og indikatorer:

Mål for internationale foranstaltninger: f.eks.

–

udarbejdelse af initiativer vedrørende vand og energi til verdenstopmødet om

bæredygtig udvikling [til september 2002]

udarbejdelse af en EU-handlingsplan for håndhævelse af skovlovgivning

(FLEGT) [til Brazzaville i oktober 2002]

indledning af miljøforhandlingerne i WTO [i løbet af 2002].

Mål og indikatorer for politikintegration: f.eks.

–

omfanget af miljø- og bæredygtighedsspørgsmål i bilaterale dialoger med tredje-

lande og regionale fora

miljø- og bæredygtighedskomponentens tilstedeværelse i handelsforhandlinger

(herunder bestilling af bæredygtighedsvurderinger)

omfanget af miljøanalyser i lande- og regionsstrategipapirer og tildeling af midler

til miljørelateret bistand i vejledende programmer.

Mål og indikatorer for strukturel integration: f.eks.

–

oprettelse af sagsområdet miljø og bæredygtig udvikling i de relevante tjeneste-

grene på området ekstern politik

miljøindsatsen på Kommissionens delegationer i udlandet

deltagelse af personale inden for eksterne forbindelser i internationale miljøfor-

handlinger og omvendt.

Politikevaluering gennem konsekvensvurderinger

Der er brug for et passende informations- og vurderingsredskab i de eksterne forbindelser og

handelspolitikken: bæredygtighedsvurderinger ser på konsekvenserne af foreslåede handels-

politiske foranstaltninger med henblik på at udstikke den bedst egnede kurs for en bæredygtig

handelspolitik.

Gennemsigtighed og høring

Det er af uvurderlig betydning for udarbejdelsen og vurderingen af politikker, der effektivt

integrerer miljø- og bæredygtighedshensyn, at der sikres en bred dialog med alle grupper, og

at repræsentanter for civilsamfundet også involveres.

6927/02

DG E III

ia/an/AV/io/IH/io

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapportering, overvågning og opfølgning

Kommissionen bør i sine rapporter og politikforslag til Rådet fastsætte, hvilke benchmarks,

konsekvensvurderinger og høringsprocesser der skal anvendes i forbindelse med hver enkelt

politik eller foranstaltning.

________________________

6927/02

DG E III

ia/an/AV/io/IH/io