Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 476
Offentligt
1462110_0001.png
RÅDET FOR
DEN EUROPÆISKE UNION
Bruxelles, den 6. marts 2002 (11.03)
(OR. en)
6913/02
ECOFIN 101
ENV 148
RAPPORT
fra:
Rådet (økonomi og finans)
til:
Det Europæiske Råd (den 15.-16. marts 2002 i Barcelona)
Vedr.:
Rapport om en strategi for integreringen af hensynet til miljø og bæredygtig udvikling i
de økonomiske politikker
Økofin-Rådet godkendte på samlingen den 5. marts 2002 den rapport om en strategi for
integreringen af hensynet til miljø og bæredygtig udvikling i de økonomiske politikker, som EPC
havde udarbejdet. Rådet besluttede som et resultat af drøftelserne at forelægge dette bidrag for Det
Europæiske Råd i Barcelona.
Rapporten er affattet således:
6913/02
DG G
mm/ES/hl
DA
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462110_0002.png
Rapport fra Rådet (økonomi og finans) til Det Europæiske Råd i Barcelona
om en strategi for integreringen af hensynet til miljø og bæredygtig udvikling
i de økonomiske politikker
1.
BAGGRUND
Det Europæiske Råd opfordrede på mødet i Cardiff i juni 1998 Rådet i alle dets relevante
sammensætninger til at lægge en strategi for integrering af miljøet og en bæredygtig udvikling
inden for deres respektive politikområder. Det Europæiske Råd opfordrede på mødet i Køln
(juni 1999) specielt Økofin-Rådet til at udvikle en strategi for integreringen af miljøhensyn og
bæredygtig udvikling i de økonomiske politikker.
I lyset af denne opfordring forelagde Rådet i første omgang en rapport
1
for Det Europæiske
Råd i Nice i december 2000. Nærværende rapport bygger på første rapport. Det er hensigten
hermed at efterkomme opfordringen til Rådet fra Det Europæiske Råd i Göteborg i juni 2001
til "at færdiggøre og yderligere at udvikle sektorstrategierne for integration af miljøhensyn i
alle relevante fællesskabspolitikker med henblik at gennemføre dem snarest muligt" og til at
"fremlægge resultaterne af dette arbejde inden Det Europæiske Råds forårsmøde i 2002".
Rapporten tager ligeledes hensyn til Det Europæiske Råds udtalelse på mødet i Stockholm
(foråret 2001) om, at "fremme af en bæredygtig udvikling bør integreres" i de overordnede
retningslinjer for de økonomiske politikker.
1
Rapport fra Rådet (økonomi og finans) til Det Europæiske Råd i Nice, om miljø og
bæredygtig udvikling, dok. 13054/1/00 REV 1.
mm/ES/hl
DG G
6913/02
DA
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462110_0003.png
2.
HOVEDKONKLUSIONERNE I RÅDETS RAPPORT TIL DET EUROPÆISKE RÅD
I NICE
Rådet bemærkede i sin rapport til Det Europæiske Råd i Nice, at de overordnede retningslinjer
for de økonomiske politikker, der står i centrum for koordineringen af den økonomiske
politik, er velegnet til udarbejdelse af en omfattende, gennemsigtig og troværdig EF-ramme
for en forbedret integration af miljøhensyn og bæredygtig udvikling i de økonomiske
politikker. Rådet henstillede, at retningslinjerne bør fremme en konsekvent tværsektoriel
tilgang, der bygger på en øget anvendelse af markedsbaserede instrumenter. Det henstillede
endvidere, at retningslinjerne i sidste instans også bør omfatte konkrete mål, tidsplaner og
mekanismer for overvågning af fremskridt.
3.
HIDTIDIGE FREMSKRIDT MED IMPLEMENTERINGEN AF STRATEGIEN
Rådet har fokuseret på de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker som et
middel til at fremme integreringen af hensynet til miljø og bæredygtig udvikling i de
økonomiske politikker og har søgt at bygge videre på det arbejde, der allerede startede med
retningslinjerne fra 2000. De var de første, der indeholdt et særskilt kapitel samt henstillinger
om styrkelse af bæredygtig udvikling. Rådet tog på denne måde hensyn til konklusionerne fra
Det Europæiske Råd i Helsingfors, hvori det bemærkes, at "de overordnede retningslinjer for
den økonomiske politik udgør rammen for fastlæggelsen af de overordnede mål og
perspektiver for politikkerne".
Retningslinjerne for 2001 gik et skridt videre. De fokuserede på miljømæssig bæredygtighed
for at afspejle det forhold, at andre kapitler i retningslinjerne i forvejen omhandler spørgsmål
vedrørende økonomisk og social bæredygtighed. Den Økonomisk-politiske Komité (EPC)
besluttede med henblik på overvågningen af implementeringen af disse retningslinjer inden
for rammerne af dens landespecifikke gennemgang i 2002 af strukturreformerne, at
medlemsstaterne i deres rapporter skulle fokusere på anvendelsen af markedsbaserede
instrumenter i miljøpolitikken. Dette var i overensstemmelse med den opfordring, Rådet
fremsatte i sin rapport om miljø og bæredygtig udvikling ovenfor, og var således et fremskridt
i retning af implementeringen af de forslag til en strategi, der fandtes i denne rapport.
6913/02
DG G
mm/ES/hl
DA
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462110_0004.png
Resultaterne af denne gennemgang er sammenfattet i EPC's årlige rapport om
strukturreformer
1
. I EPC's rapport noteres det, at medlemsstaterne i stigende grad er
opmærksomme på, at markedsbaserede instrumenter er et middel til at gøre miljøpolitikkerne
mere omkostningseffektive, selv om de traditionelle styrings- og kontrolforanstaltninger
stadig spiller en fremtrædende rolle i fællesskabslovgivningen. En række medlemsstater har
gennemført eller har planer om at gennemføre højere brændstof- eller energiafgifter, selv om
bestræbelserne er taget betydeligt af som følge af den stigning i oliepriserne, der indtrådte i
1999. Desuden er nogle medlemsstater ved at indføre omsættelige emissionstilladelser med
henblik på at bekæmpe drivhusgasemissioner. Anvendelse af subsidier eller
skattegodtgørelser til fremme af investeringer i miljøvenlig teknologi og anvendelsen af sådan
teknologi bliver også stadig mere udbredt.
Rapporten viser dog, at markedsbaserede instrumenter generelt set stadig er et supplement til
regulerende instrumenter inden for miljøpolitikkerne. Endvidere gør rapporten opmærksom
på, at den indirekte mindskelse af omkostningerne gennem subsidier vil kunne betyde en
stigning i det samlede forbrug af energi og andre naturressourcer ved at sænke prisen på
energiintensive produkter, og anbefaler, at der gøres en yderligere indsats for at udfase
subsidier til produktion og forbrug af fossilt brændsel. Rapporten peger endvidere på, at der er
en almindelig tendens til at fritage energiintensive sektorer for energiafgifter. Det kunne tyde
på, at man er optaget af virkningerne for den internationale konkurrence, der hovedsagelig er
baseret på priserne. En sådan fremhjælpning af bestemte sektorer øger omkostningerne ved
opfyldelsen af miljømålene. Der peges på en indsats på fællesskabsplan, f.eks. med hensyn til
minimumsafgiftsniveauer, som et middel til at råde bod på denne mangel på effektivitet.
Desuden bør Europas vigtigste handelspartnere tage skridt til at beskytte det globale miljø og
opfylde Kyoto-målene. Generelt slår rapporten til lyd for, at eksisterende afgifter og
punktafgifter samt visse offentlige gebyrer bør gøres mere forenelige med miljøhensyn.
1
"Årlig rapport om strukturreformer"; dok. 6636/02.
mm/ES/hl
DG G
6913/02
DA
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462110_0005.png
4.
EN OMFATTENDE STRATEGI FOR INTEGRERINGEN AF HENSYNET TIL
MILJØ OG BÆREDYGTIG UDVIKLING I DE ØKONOMISKE POLITIKKER
En vellykket integrering af hensynet til miljø og bæredygtig udvikling i de økonomiske
politikker kræver en strategisk tilgang. Med udgangspunkt i Rådets rapport til Det Europæiske
Råd i Nice og på grundlag af de hidtidige erfaringer med integreringen af miljøhensyn i de
overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker ønsker Rådet i lyset af opfordringen
fra Det Europæiske Råd at henlede opmærksomheden på følgende:
●
Strategiens overordnede mål er, at ressourceanvendelse og belastning af miljøet skal
adskilles fra økonomisk vækst på en måde, så belastningen af miljøet reduceres til
bæredygtige niveauer uden risiko for sund økonomisk vækst.
●
Forureneren betaler-princippet skal gøres til kernen i velintegrerede økonomiske
politikker og miljøpolitikker. Det er den bedste måde, hvorpå de private omkostninger
ved at bruge naturressourcerne kan kombineres med de samfundsmæssige
omkostninger. Hvis dette princip anvendes korrekt, vil det give virksomhederne varige
incitamenter til at anvende ressourcerne mere effektivt, samtidig med at der sikres en
høj miljøkvalitet, og det vil således bidrage til, at man når Lissabon-strategiens mål om,
at EU skal "blive
den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i
verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job
og større social samhørighed".
●
Fællesskabslovgivningen bør give medlemsstaterne en høj grad af fleksibilitet i deres
valg af arten og udformningen af markedsbaserede instrumenter som modstykke til
regulering i forbindelse med miljøbeskyttelse, da miljøpolitikkerne og de økonomiske
politikker i stadig større grad må baseres på markedsmekanismer og markedsbaserede
instrumenter. Dette vil give alle forurenere varige incitamenter til at nedbringe
forureningen og reducere de samlede økonomiske omkostninger ved at nå de fastlagte
miljømål. Regulering og andre ikke-markedsbaserede instrumenter skal dog fortsat
spille en rolle, hvis markederne overvejende er ineffektive, eller hvis det er absolut
nødvendigt, at en bestemt miljøkvalitet ikke forringes til under et vist niveau.
6913/02
DG G
mm/ES/hl
DA
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462110_0006.png
●
De markedsbaserede instrumenters effektivitet afhænger afgørende af
konkurrencevilkårene og prisfølsomheden på markederne. Øget konkurrence ved
deregulering og sammenkobling af markederne, sænkning af markedsbarrierer for
import/eksport samt bedre håndhævelse af konkurrencelovgivningen vil øge de
markedsbaserede instrumenters effektivitet, hvorfor der bør satses herpå, hvor det
overhovedet er hensigtsmæssigt.
●
Der kunne foretages nedsættelser i forvridende afgifter, herunder i skat på arbejdet, for
at kompensere for merprovenuet fra miljørelaterede afgifter og således forhindre en
stigning i det samlede skattetryk. Det samme bør gælde de udgiftsbesparelser, der er
resultatet af udfasningen af miljøskadelige subsidier. Hvis der stimuleres til en mere
effektiv ressourceanvendelse og de relative lønomkostninger reduceres, vil dette kunne
bidrage til at stimulere beskæftigelsen i overensstemmelse med Lissabon-strategien.
●
Hvor det overhovedet er muligt, bør politikkerne bebudes i god tid og implementeres
gradvist med klare mellemliggende og endelige mål. Med en sådan tidlig bebudelse vil
virksomhederne få mulighed for sikker planlægning, samtidig med at det gennem den
gradvise implementering af politikkerne undgås at overanstrenge økonomiens
tilpasningsevne. Begge dele vil bidrage til at undgå pludselige ændringer i
virksomhedernes konkurrencevilkår, og den rettesnor, der ligger i klare mål, vil gøre det
lettere at kontrollere implementering af denne strategi og af dens resultater.
●
Hvor det overhovedet er nødvendigt, bør der vedtages og iværksættes politikker, der
koordineres internationalt, med henblik på at undgå konkurrenceforvridninger og
risikoen for miljømæssigt kontraproduktive foranstaltninger som f.eks.
sektorundtagelser eller -dispensationer, der sædvanligvis ikke er omkostningseffektive.
Hvis det anses for nødvendigt med undtagelser, bør der træffes foranstaltninger til at
begrænse deres eventuelle negative miljøvirkninger.
6913/02
DG G
mm/ES/hl
DA
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462110_0007.png
●
Politiske beslutninger bør både på EU-niveau og på nationalt plan baseres på en
omhyggelig analyse af deres økonomiske, miljømæssige og sociale costbenefit. Især bør
EU-lovgivningens costbenefit-aspekter styrkes. I den forbindelse ser Rådet frem til
Kommissionens kommende meddelelse, hvor den vil gøre rede for, hvordan den vil
gennemføre sådanne konsekvensvurderinger.
EU's og medlemsstaternes respektive ansvar på det fiskale område i henhold til traktatens
artikel 93 og behovet for international koordinering med henblik på at undgå
konkurrenceforvridninger erkendes, men det er de overordnede retningslinjer for de
økonomiske politikker, der er nøgleinstrumentet i Rådets strategi for integreringen af
hensynet til miljø og bæredygtig udvikling i de økonomiske politikker. Dette vil fremme en
konsekvent tværsektoriel tilgang på grundlag af øget brug af markedsbaserede instrumenter.
Under behørig hensyntagen til nærhedsprincippet erindrer Rådet om, at medlemsstaterne bør
betragte horisontale retningslinjer som f.eks. retningslinjerne om miljømæssig bæredygtighed
som var de rettet til dem, og at de derfor, når de aflægger rapport om deres implementering af
retningslinjerne, bør medsende oplysninger om de foranstaltninger, de har truffet med hensyn
til sådanne horisontale retningslinjer. På den måde skulle miljømæssige
bæredygtighedshensyn blive en del den multilaterale overvågningsproces og hermed blive
integreret i de økonomiske politikker.
________________________
6913/02
DG G
mm/ES/hl
DA
7