Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 477
Offentligt
1462109_0001.png
RÅDET FOR
DEN EUROPÆISKE UNION
Bruxelles, den 23. november 2001 (04.12)
(OR. fr)
14440/01
EDUC 148
SOC 485
FØLGESKRIVELSE
fra:
Bernhard ZEPTER, vicegeneralsekretær for Europa-Kommissionen
modtaget den:
22. november 2001
til:
Javier SOLANA, generalsekretær/højtstående repræsentant
Vedr.:
Meddelelse fra Kommissionen: "Realiseringen af et europæisk område for
livslang læring"
Hermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - KOM(2001) 678 endelig.
________________________
Bilag:
KOM(2001) 678 endelig
14440/01
DG J
in/gj/bbb
DA
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462109_0002.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 21.11.2001
KOM(2001) 678 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
Realiseringen af et europæisk område for livslang læring
”Hvis du planlægger for et år, skal du så korn. Hvis du planlægger for ti år, skal du plante
træer. Hvis du planlægger for livet, skal du uddanne folk.”
Kinesisk ordsprog, Guanzi (o. 645
f.Kr.)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462109_0003.png
RESUMÉ
RESUMÉ .................................................................................................................................... 3
1.
1.1.
1.2.
1.3.
1.4.
1.5.
2.
3.
3.1.
3.2.
3.3.
3.4.
3.5.
3.6.
4.
4.1.
4.2.
4.3.
4.4.
5.
Bilag
Bilag 1 – Forslag vedrørende forskning og evaluering
Bilag 2 – Ordliste
Indledning..................................................................................................................... 7
Baggrund ...................................................................................................................... 7
Den europæiske høring................................................................................................. 8
Et europæisk område for livslang læring ..................................................................... 9
Hvad forstår vi ved livslang læring? .......................................................................... 10
Meddelelsens opbygning............................................................................................ 10
Sammenhængende og omfattende strategier for livslang læring ............................... 11
Prioriterede indsatsområder........................................................................................ 18
Værdsættelse af læring ............................................................................................... 18
Information, vejledning og rådgivning....................................................................... 20
Investering af tid og penge i læring............................................................................ 21
De lærende og læringsmulighederne skal samles....................................................... 24
Grundlæggende færdigheder ...................................................................................... 26
Innovativ pædagogik .................................................................................................. 27
Gennemførelse af dagsordenen .................................................................................. 29
En ramme for livslang læring..................................................................................... 29
Tidligere resultater på europæisk plan danner grundlag ............................................ 30
Indikatorer .................................................................................................................. 31
Processen skal holdes i gang ...................................................................................... 32
De næste skridt ........................................................................................................... 33
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462109_0004.png
RESUMÉ
Det Europæiske Råd i Feira i juni 2000 opfordrede medlemsstaterne, Rådet og
Kommissionen til inden for deres kompetenceområder at “identificere
sammenhængende strategier og træffe praktiske foranstaltninger med det formål at
give alle mulighed for livslang læring”. Med dette mandat bekræftes det, at livslang
læring er et centralt element i den strategi, som blev udformet i Lissabon, og som skal
gøre Europa til det mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede samfund i
verden.
Mennesker er det centrale i denne meddelelse. Over 12 000 borgere har bidraget til
den høring, som indledtes med Kommissionens memorandum om livslang læring, der
blev udgivet i november sidste år. Den feedback, der er kommet fra høringen, har kun
alt for tydeligt fremhævet de kolossale udfordringer, der ligger forude. Økonomiske
og sociale forandringer forbundet med overgangen til et videnbaseret samfund
medfører både fordele for Den Europæiske Union og dens borgere – flere muligheder
for kommunikation, rejser og beskæftigelse – og risici – ikke mindst i form af større
skævheder og social udstødelse. Disse forandringer er af en sådan størrelsesorden, at
en radikal, ny tilgang til uddannelse er påkrævet. Endvidere betyder det aktuelle
usikre økonomiske klima, at livslang læring opnår fornyet vægt og betydning. De
traditionelle politikker og institutioner bliver dårligere og dårligere rustede til at sætte
borgerne i stand til at håndtere følgerne af globalisering, demokratiske ændringer,
digital teknologi og ødelæggelser af miljøet. Imidlertid er mennesker, deres viden og
kompetencer nøglen til Europas fremtid.
Et europæisk område for livslang læring
Denne meddelelse bidrager til skabelsen af et europæisk område for livslang læring,
hvis mål er dels at sætte borgerne i stand til at bevæge sig frit mellem læringsmiljøer,
job, regioner og lande, så deres viden og kompetence udnyttes bedst muligt, dels at
opfylde Den Europæiske Unions og ansøgerlandenes mål og ambitioner om mere
velfærd, rummelighed, tolerance og demokrati.
Denne udvikling vil blive fremmet ved at samle vigtige elementer af eksisterende
processer, strategier og planer på europæisk plan under en ramme for livslang læring.
Denne rammen må inkludere uddannelsespolitikken samt vigtige elementer av
politikken for ungdom, beskæftigelse, social inddragelse og forskning. Dette
indebærer ikke en ny proces og heller ikke en harmonisering af lovgivning. Der er
snarere tale om et krav om en mere sammenhængende og økonomisk anvendelse af
eksisterende redskaber og ressourcer, blandt andet ved hjælp af den åbne
koordinationsmetode. For at nå de mål vedrørende et videnbaseret samfund, som blev
opstillet i Lissabon, vil der blive etableret tætte forbindelser mellem det europæiske
område for livslang læring og det europæiske forskningsrum, især med henblik på at
øge unges interesse for en karriere inden for videnskab og teknologi.
Hvad er livslang læring?
Reaktionerne i forbindelse med høringen om memorandummet stillede krav om en
bred definition af livslang læring, som ikke er begrænset til et rent økonomisk
perspektiv eller til udelukkende voksenundervisning. Ud over at lægge vægt på læring
fra førskolestadiet til efter pensionering bør livslang læring også omfatte hele spektret
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462109_0005.png
af formel, ikke-formel og uformel læring. Høringen fremhævede også målsætningerne
for læring, herunder aktivt borgerskab, selvrealisering og social integrering samt
beskæftigelsesrelaterede aspekter. De principper, der ligger til grund for livslang
læring og leder frem til en effektiv gennemførelse, lægger vægt på den lærendes
placering i centrum, betydningen af lige muligheder og læringsmulighedernes kvalitet
og relevans.
Sammenhængende og omfattende strategier for livslang læring
Medlemsstaterne har på Det Europæiske Råd i Feira og i forbindelse med den
europæiske beskæftigelsesstrategi indvilget i at udvikle og gennemføre
sammenhængende og omfattende strategier for livslang læring. I denne meddelelse
angives byggestenene til disse strategier til støtte for medlemsstaterne og aktørerne på
alle niveauer. Byggestenene kommer til at virke således, at der sker en gradvis
integrering af de formelle læringsmiljøer, så alle får løbende adgang til
læringsmuligheder af høj kvalitet. Det klare budskab er, at de traditionelle systemer
skal ændres, så de bliver meget mere åbne og fleksible. Herved kan de lærende råde
over deres egne læringsveje, som passer til deres behov og interesser, så de reelt har
adgang til lige muligheder gennem hele livet. Byggeblokkene stemmer overens med
de vurderingskriterier vedrørende livslang læring, som er anvendt i den fælles rapport
om beskæftigelsen 2001.
Som den første byggesten er fastlagt en partnerskabsmodel. Alle relevante aktører,
både inden for og uden for de formelle systemer, må arbejde sammen om strategier
for en indsats ”på gulvet”. Dannelsen af et indblik i den lærendes behov, eller den
potentielle lærendes behov, samt i virksomheders, lokalsamfundets, hele samfundets
og arbejdsmarkedets behov er det næste skridt. Derefter kan der tages fat på
spørgsmålet vedrørende tilstrækkelige midler, dvs. finansieringen og en effektiv og
gennemsigtig fordeling af midlerne.
Det næste emne er spørgsmålet, hvordan læringsmulighederne kædes sammen med de
lærendes behov og interesser, og hvordan man gør det lettere at få adgang ved at
udvikle udbuddet, så alle kan deltage i læring hvor som helst og på et hvilket som
helst tidspunkt. Her er det en klar nødvendighed, at den formelle sektor anerkender og
værdsætter ikke-formel og uformel læring. Skabelsen af en læringskultur afhænger i
sidste instans af, om læringsmulighederne kan øges, deltagerniveauet kan hæves, og
efterspørgslen efter læring kan stimuleres. Endelig foreslås kvalitetssikrings-,
evaluerings- og overvågningsmekanismer for at sikre, at der hele tiden stræbes efter
det optimale.
Prioriterede indsatsområder
Der foreslås en indsats, som er baseret på den europæiske dimension af livslang
læring, samtidig med at den støtter strategierne på alle niveauer. Indsatsområderne
anføres under de seks nøglebudskaber, som dannede grundlag for, og blev godkendt
af, den europæiske høring.
En omfattende ny europæisk tilgang til værdsættelse af læring anses for at være en
forudsætning for området for livslang læring, som bygger på den gældende ret til fri
bevægelighed inden for EU. Forslagene fokuserer på identificering, vurdering og
anerkendelse af ikke-formel og uformel læring og på overførsel og gensidig
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462109_0006.png
anerkendelse af formelle eksamensbeviser og certifikater. Information, vejledning og
rådgivning behandles hovedsagelig på europæisk niveau med forslag, der har til
formål at lette adgangen til læring via instanser, som tilbyder vejledning af høj
kvalitet.
Investering af tid og penge i læring er en betingelse for, at der kan ske de
grundlæggende forandringer, som livslang læring kræver, især når det ses i
sammenhæng med det krav til medlemsstaterne om at øge de generelle investeringer i
uddannelse, som indgår i Lissabon-konklusionerne og i den europæiske
beskæftigelsesstrategi. Der findes ingen nemme løsninger på, hvordan disse mål
opnås. Det er nødvendigt med øgede investeringer og målrettet finansiering samt
mekanismer, som kan øge de private investeringer. Forslag til, hvordan man fremmer
og støtter lærende lokalsamfund, byer og regioner og giver arbejdspladser mulighed
for at blive lærende organisationer, anses for at være centrale metoder til at bringe
læring og lærende tættere sammen. Der lægges ligeledes vægt på udviklingen af
lokale læringscentre.
Som et supplement til det arbejde, der blev påbegyndt i Lissabon og Stockholm
vedrørende de ”nye” grundlæggende færdigheder, udarbejdes forslag til, hvordan man
sikrer alle borgere adgang til grundlaget for livslang læring i alle faser af livet og ikke
kun i forbindelse med den obligatoriske skolegang. Endelig behandler forslag til
innovativ pædagogik vægtskiftet fra tilegnelse af viden til udvikling af kompetence og
de nye roller, dette skift giver lærere og lærende.
Gennemførelse af dagsordenen
Alle aktører opfordres til at arbejde i partnerskaber om gennemførelsen af
dagsordenen: Kommissionen og de øvrige EU-institutioner, medlemsstaterne, EØS og
ansøgerlandene, arbejdsmarkedets parter, NGO’er og internationale organisationer
(f.eks. Europarådet, OECD og UNESCO). Gennemførelsen vil foregå via eksisterende
processer, programmer og instrumenter og inden for rammen for livslang læring.
Denne ramme vil kunne bruges til udveksling af god praksis og erfaringer og således
også identificering af fælles problemer, idéer og prioriteter. Som en hjælp til dette
arbejde vil Kommissionen oprette en database om god praksis, information og
erfaringer med hensyn til livslang læring på alle niveauer.
Opfølgningen af rapporten om uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål
bliver et af de vigtigste redskaber til et samarbejde på dette område, mens den
europæiske beskæftigelsesstrategi fortsat vil fokusere på beskæftigelsesrelaterede
aspekter af livslang læring. Fællesskabsprogrammer som Sokrates, Leonardo da Vinci
og handlingsprogrammet for unge vil blive styrket på baggrund af denne meddelelse.
Det vil også blive undersøgt, om det er muligt at give Den Europæiske Socialfond
(ESF) og fællesskabsinitiativet EQUAL under ESF flere muligheder for at støtte
gennemførelsen af strategierne.
Fremskridtene vil blive målt og overvåget ved hjælp af et begrænset antal indikatorer
– eksisterende indikatorer eller indikatorer under udvikling samt et lille antal nye
indikatorer. Gennemførelsen vil desuden blive overvåget af netværk og strukturer,
både netværk og strukturer, som allerede er oprettet, f.eks. i forbindelse med
høringsprocessen, og en gruppe på højt niveau af repræsentanter for ministerier med
hovedansvar for livslang læring. Denne gruppe vil være med til at sikre
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462109_0007.png
komplementariteten mellem de foranstaltninger, som udvikles inden for livslang
læring, herunder gennemførelsen af arbejdsprogrammet for opfølgning af rapporten
om uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål, og relaterede processer,
strategier og planer på europæisk plan. De næste skridt bliver Rådets (uddannelse,
ungdom samt arbejds- og socialministrene) godkendelse af de vigtigste principper og
forslag under det spanske formandskab. Kommissionen vil også have et indlæg om
livslang læring på Rådets forårsmøde i Barcelona den 15.-16. marts 2002.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462109_0008.png
1.
I
NDLEDNING
Det Europæiske Råd i Lissabon i marts 2000 opstillede som et strategisk mål for Den
Europæiske Union at blive det mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede
samfund i verden. Målet blev bekræftet på Det Europæiske Råd i Stockholm i marts
2001. Centrale elementer i strategien for at nå dette mål var en tilpasning af
uddannelsen, så hver enkelt borger kan tilbydes individuelt tilpassede
læringsmuligheder i alle livets faser. Desuden fremme af beskæftigelsesegnethed og
social integrering via investeringer i borgernes viden og kompetencer, skabelsen af et
informationssamfund for alle og fremme af mobilitet.
1.1.
Baggrund
Sammen med generelle økonomiske og samfundsmæssige tendenser som
globalisering, ændrede familiestrukturer, demografiske ændringer og virkningerne af
informationssamfundets teknologier giver det videnbaserede samfund Den
Europæiske Union og dens borgere mange potentielle fordele såvel som udfordringer.
Borgerne får umådelige nye muligheder, hvad angår kommunikation, rejser og
beskæftigelse. For at kunne udnytte disse muligheder og deltage aktivt i samfundet er
man nødt til hele tiden at tilegne sig viden og kompetence. Samtidig afhænger
konkurrencefordele mere og mere af investeringer i humankapital. Viden og
kompetence er derfor også en stærk drivkraft for økonomisk vækst. Det nuværende
usikre økonomiske klima gør det så meget desto vigtigere at investere i mennesker.
Hvis man skal se på ulemperne, er der væsentlige risici og usikkerhed forbundet med
det videnbaserede samfund, da det risikerer at medføre større skævheder og social
udstødelse. Grundlaget for skævheder lægges allerede tidligt i livet, hvor deltagelsen i
grunduddannelsen er en vigtig faktor. I 2000 havde kun 60,3% af alle mellem 25 og
64 år i EU gennemført mindst en uddannelse på sekundærniveau
1
. En bedre
uddannelse for de næste grupper af unge kan udligne betydelige uligheder, men
næsten 150 millioner mennesker i EU uden denne grundlæggende uddannelse løber
en større risiko for at blive marginaliseret.
Livslang læring har været genstand for politiske drøftelser og udvikling af politikker i
mange år. Alligevel er behovet for, at borgerne erhverver den viden og de
kompetencer, som er nødvendige for dels at få andel i det videnbaserede samfunds
fordele dels møde de udfordringer, det fører med sig, større end nogensinde. Det er
grunden til, at Det Europæiske Råd i Lissabon bekræftede, at livslang læring er en
grundlæggende bestanddel i den europæiske sociale model, som prioriteres højt inden
for den europæiske beskæftigelsesstrategi.
I økonomisk henseende er borgernes beskæftigelsesegnethed og tilpasningsevne af
afgørende betydning for, at Europa fortsat kan arbejde hen imod at blive det mest
konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede samfund i verden. Mangel på
arbejdskraft og på kompetencer risikerer at begrænse Den Europæiske Unions
kapacitet til yderligere vækst på alle punkter af den økonomiske cyklus. Derfor spiller
livslang læring en central rolle, når man vil fjerne hindringerne for, at folk kan
komme ind på arbejdsmarkedet, og hindringerne for fremskridt på arbejdsmarkedet.
Bekæmpelse af ulighed og social udstødelse er en del af dette arbejde.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462109_0009.png
Livslang læring handler imidlertid om meget andet end økonomi. Den fremmer også
de europæiske landes mål og ambitioner om at blive mere rummelige, tolerante og
demokratiske og giver løfter om et Europa, hvor borgerne har muligheden og evnerne
til at virkeliggøre deres ambitioner og deltage i opbygningen af et bedre samfund. En
ny rapport fra OECD henviser til et stigende antal beviser på, at læring og investering
i humankapital er forbundet med ikke kun større BNP, men også større deltagelse fra
borgernes side, angiveligt større velbefindende og lavere kriminalitet
2
.
Et højere uddannelsesniveau og vedvarende læring er, når alle har adgang hertil, med
til at begrænse skævheder og hindre marginalisering. Dette rejser imidlertid
grundlæggende spørgsmål med hensyn til, hvor vidt de traditionelle
uddannelsessystemer er udrustede til at følge med denne udvikling. Data om
deltagerne kaster lys over udfordringens omfang: Selv om Labour Force Survey er
begrænset, hvad angår aldersdækning og former for læring, er det alligevel
betegnende, at kun 8% af de 25–64-årige i EU ifølge undersøgelsen deltager i
uddannelse – et tal, der ligger meget fjernt fra visionen om livslang læring for alle.
3
I
denne sammenhæng er der i Europa en voksende anerkendelse af, at der bør udformes
og anvendes en helt ny synsvinkel på uddannelsespolitikken, som er baseret på
livslang læring. Mens de traditionelle politikker har haft en tendens til at fokusere for
meget på systemer og institutioner, lægger livslang læring vægten på mennesker og et
kollektivt ønske om at skabe et bedre samfund. Livslang læring tager udbuddet af og
efterspørgslen efter læringsmuligheder grundigt i betragtning. Begrebet værdsætter
viden og kompetencer, som er opnået på alle felter af et moderne liv og derfor er
relevante, når man skal klare sig i det moderne samfund. Hvis man ønsker en effektiv
gennemførelse af livslang læring i EU, kræver det flere, bedre og mere ligeligt
fordelte investeringer, især i betragtning af, at kun nogle få medlemsstater kan leve op
til niveauet i Canada, Sydkorea, Norge og USA med hensyn til uddannelsesudgifter
4
.
Det er baggrunden for, at Det Europæiske Råd i Feira i juni 2000 opfordrede
”medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen ... til inden for deres kompetenceområder
at identificere sammenhængende strategier og træffe praktiske foranstaltninger med
det formål at give alle mulighed for livslang læring”.
5
Dette mandat tages op med
denne meddelelse.
1.2.
Den europæiske høring
I november 2000 udgav Kommissionen på grundlag af Det Europæiske År for
Livslang Uddannelse i 1996
6
og efterfølgende erfaringer vundet på europæisk og
nationalt plan et ”Memorandum om livslang læring”. Det dannede grundlag for en
europæisk høring, gennemført så tæt på borgerne som muligt, i overensstemmelse
med Kommissionens mål om en reform af styreformerne i EU. Medlemsstaterne, EØS
og ansøgerlandene gennemførte hver især en omfattende og vidtrækkende høring, der
omfattede relevante organer i landene. Ansøgerlandene har været fuldt inddraget i og
leveret et vigtigt bidrag til høringen, og de vil fortsat bidrage til udviklingen af
livslang læring.
På EU-plan har Kommissionen hørt arbejdsmarkedets parter, Europa-Parlamentet, Det
Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget samt gennemført en høring af det
europæiske civilsamfund. Høringen kulminerede i en konference, der blev afholdt i
Bruxelles den 10. september 2001. Kommissionen har også hørt forskellige
internationale organisationer, først og fremmest Europarådet, OECD og UNESCO.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462109_0010.png
I alt omkring 3 000 individuelle svar blev sendt til Kommissionen, medlemsstaterne,
EØS og ansøgerlandene samt til europæiske institutioner og organer, som
repræsenterer civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter. Omkring 12 000 borgere
deltog i møder og konferencer, der blev afholdt som et led i processen
7
. Resultaterne
af denne omfattende høring danner således et solidt grundlag for nærværende
meddelelse.
1.3.
Et europæisk område for livslang læring
Høringen fremhævede, at samarbejde og koordinering på dette område er af afgørende
betydning. Det foregår allerede via flere separate, men indbyrdes supplerende
processer, strategier og planer. Livslang læring er et tema, der går igennem alle disse
initiativer, hvor spørgsmålet gribes an fra særlige vinkler. På grundlag af opfordringen
fra Det Europæiske Råd i Lissabon vedtog Rådet (uddannelse) rapporten om
uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål
8
. Kommissionen vedtog derefter, i
september 2001, en rapport med et detaljeret arbejdsprogram for opfølgning af
målrapporten
9
, som vil danne grundlag for en fælles rapport, der på opfordring af Det
Europæiske Råd i Stockholm
10
skal fremlægges på Det Europæiske Råds forårsmøde i
2002. Den europæiske beskæftigelsesstrategi
11
skitserer en horisontal målsætning med
hensyn til livslang læring og indeholder specifikke retningslinjer, som fremhæver de
beskæftigelses og arbejdsmarkedsrelaterede aspekter af livslang læring. Den
europæiske social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden
12
har til formål at mindske
uligheder og fremme social samhørighed, blandt andet ved hjælp af livslang læring.
Formålet med handlingsplanen for kvalifikationer og mobilitet
13
bliver at sikre, at de
europæiske arbejdsmarkeder er åbne og tilgængelige for alle i 2005. eLearning-
initiativet
14
(indgår i eEurope-handlingsplanen) søger at fremme en digital kultur og
en mere udbredt anvendelse af informations- og kommunikationsteknologier (IKT-
teknologier) inden for uddannelse. Endelig forsyner hvidbogen om ungdom
Fællesskabet med en ramme for samarbejdet på det ungdomspolitiske område, idet
den fokuserer på unges deltagelse, deres uddannelse, beskæftigelse og sociale
integrering.
Disse forskellige grene har hver deres særlige karakteristika og mål, men bidrager
samlet set til realiseringen af et europæisk område for livslang læring. For at fremme
denne udvikling vil hele uddannelsesområdet blive samlet inden for en livslang
læringsramme, hvor der er synergi med de relevante elementer af de øvrige processer,
strategier og planer. Især vil det europæiske område for livslang læring - for at nå det
mål om et videnbaseret samfund, som blev opstillet i Lissabon - blive knyttet tæt
sammen med det europæiske forskningsrum, navnlig i forbindelse med meddelelsen
om en mobilitetsstrategi for dette område
15
. En vigtig del av denne strategi for at
udvikle humankapital kan være at fremme trans-europæiske nætverk for viden og
videnskab.
Målene for et europæisk område for livslang læring skal være dels at sætte borgerne i
stand til at tage udfordringerne i det videnbaserede samfund op og bevæge sig frit
mellem uddannelsesmiljøer, job, regioner og lande i deres søgen efter læring dels at
arbejde for Den Europæiske Unions og ansøgerlandenes mål og ambitioner om at
skabe mere velfærd, rummelighed, tolerance og demokrati. Det betyder konkret, at
medlemsstaterne skal udvikle og gennemføre sammenhængende og omfattende
strategier for livslang læring, ligesom det kræver en forenet indsats, som indledes på
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462109_0011.png
europæisk plan i overensstemmelse med fælles prioriteter. Denne indsats bør både
understøtte og tilføre medlemsstaternes arbejde større værdi.
1.4.
Hvad forstår vi ved livslang læring?
Som udgangspunkt for høringsdebatten citerede memorandummet om livslang læring
den definition af livslang læring, som blev formuleret i forbindelse med den
europæiske beskæftigelsesstrategi
16
.
Under høringen fremkom især positive reaktioner på idéen om, at livslang læring bør
omfatte alle læringsstadier og –former lige fra førskolestadiet til efter pensioneringen.
Der blev dog udtrykt bekymring over, at definitionen lagde for stor vægt på
beskæftigelses- og arbejdsmarkedsaspekterne af livslang læring. Med hensyn til
specifikke angivelser af målene for livslang læring var reaktionerne stort set en
gentagelse af memorandummet, idet der også blive angivet bredere aspekter som
f.eks. den åndelige og kulturelle dimension af læring. Generelt set er der
tilsyneladende enighed om følgende fire brede og gensidigt supplerende mål:
selvrealisering,
aktivt
borgerskab,
social
inddragelse
og
beskæftigelsesegnethed/tilpasningsevne. Livslang læring fremmer denne brede vifte
af mål, som det også fremgår af følgende udvidede definition, og alle henvisninger til
livslang læring i denne meddelelse bør forstås på baggrund af denne definition:
”al læringsaktivitet, som man deltager i gennem hele livet, med det formål at fremme
viden, færdigheder og kompetencer set i et personligt, borgermæssigt, socialt og/eller
beskæftigelsesrelateret perspektiv”.
Denne brede definition sætter også fokus på hele spektret af formelle, ikke-formelle
og uformelle læringsaktiviteter.
17
I forbindelse med høringen foregik også en omfattende debat om de fundamentale
principper, som ligger til grund for livslang læring. Et centralt kendetegn er
placeringen af den lærende i centrum inden for formelle, ikke-formelle og uformelle
læringssammenhænge. Lige muligheder, både med hensyn til integrering af
kønsaspektet og med hensyn til at gøre læring reelt tilgængelig for alle uden
forskelsbehandling, er et yderst vigtigt anliggende, ikke mindst på grund af den måde,
hvorpå viden og kompetencer indvirker på borgernes muligheder i livet. Reaktionerne
fra høringen fremhævede også betydningen af høj kvalitet og relevans, idet
investering af tid og penge i læring kun giver fuldt udbytte, hvis læringsbetingelserne
og den politiske planlægning og de politiske systemer, der ligger til grund, er af høj
kvalitet. Disse principper er en bred afspejling af de punkter, som blev opstillet i
Rådets konklusioner efter Det Europæiske År for Livslang Uddannelse i 1996 og
OECD’s uddannelsespolitiske analyse 2001
18
. De præger begrebet livslang læring og
giver dets gennemførelse form.
1.5.
Meddelelsens opbygning
De følgende afsnit fokuserer konkret på praktiske foranstaltninger til gennemførelse
af det europæiske område for livslang læring på alle niveauer. Som en hjælp til den
politiske planlægning giver afsnit 2 en detaljeret beskrivelse af byggestenene til
sammenhængende og omfattende strategier. I afsnit 3 foreslås prioriterede
indsatsområder som støtte til disse strategier. Afsnit 4 vedrører gennemførelsen af
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462109_0012.png
dagsordenen, som sker via en styrkelse af eksisterende processer, instrumenter og
programmer og via udviklingen af indikatorer. Endelig angiver afsnit 5 de næste
skridt, der skal tages.
2.
S
AMMENHÆNGENDE OG OMFATTENDE STRATEGIER FOR LIVSLANG LÆRING
Medlemsstaterne har efter Det Europæiske Råd i Feira og i forbindelse med den
europæiske beskæftigelsesstrategi indvilget i at udvikle og gennemføre
sammenhængende og omfattende nationale strategier for livslang læring. Selv om
disse strategier er udformet i halvdelen af medlemsstaterne, er man stadig på et tidligt
stadium, hvad angår gennemførelsen. I de medlemsstater, som ikke har overordnede
strategier, ses en tendens til usammenhængende foranstaltninger
19
. Dette afsnit gør
rede for de byggesten, som skal bidrage til udviklingen og gennemførelsen af
strategierne. Afsnittets analyse er foretaget på baggrund af de reaktioner på
memorandummet, som kom frem under høringen, samt medlemsstaternes nationale
handlingsplaner for beskæftigelse og social integrering og andre input. Byggestenene
er udformet i overensstemmelse med de fire målsætninger, aktivt borgerskab,
personlig udvikling, beskæftigelsesegnethed og social integrering, samt de principper
for livslang læring, som er beskrevet i afsnit 1.4.
Disse byggesten stemmer overens med de kriterier, som er anvendt i den fælles
rapport om beskæftigelsen 2001 til at vurdere, hvorvidt medlemsstaternes strategier
for livslang læring er tilstrækkeligt sammenhængende og omfattende.
Partnerskabsarbejde, Skabelse af en læringskultur
og
Stræben efter det optimale
vedrører indsatsen for at skabe sammenhæng, mens
Indblik i læringsbehovene, Lettere
adgang
og
Tilstrækkelige midler
opfylder kravet om, at strategien skal være
omfattende.
Byggestenene gælder primært for det nationale niveau og er derfor udformet, så de
kan hjælpe medlemsstaterne med at opfylde deres forpligtelse til at udvikle og
gennemføre sammenhængende og omfattende strategier. Den model, der her
anbefales, kan dog anvendes på alle niveauer. Hvis strategier skal være
sammenhængende, er det nemlig afgørende, at de forskellige niveauer, som de
gennemføres på, supplerer hinanden. På denne måde inddrager byggestenene den
europæiske dimension. Under den byggesten, der drejer sig om at opnå indblik i
læringsbehovene, vil en vurdering af og udarbejdelse af prognoser vedrørende
kompetencebehovene på de europæiske arbejdsmarkeder – som vil blive behandlet
konkret i den kommende handlingsplan for kvalifikationer og mobilitet – for
eksempel være relevant for det nationale og subnationale niveau. Samtidig vil arbejde
i partnerskaber uundgåeligt omfatte samarbejde mellem aktører på nationalt og
europæisk plan. EU-fonde vil have betydning for ressourcernes tilstrækkelighed på
alle niveauer, og evalueringen af de nationale strategier vil fortsat finde sted i
forbindelse med den europæiske beskæftigelsesstrategi.
Roller og ansvarsområder skal deles
Denne beskrivelse er kun vejledende: Aktørernes roller og ansvar varierer alt efter
nationale og andre fremgangsmåder, systemer og sammenhænge. Partnerskaber
inden for livslang læring på alle niveauer bør tage stilling til og udvikle disse roller
og ansvarsområder på baggrund af de givne omstændigheder.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462109_0013.png
De offentlige myndigheder er ansvarlige for at stille de ressourcer til rådighed, som
kræves til den obligatoriske uddannelse, og for at sikre alle borgere adgang til denne,
ligesom de er ansvarlige for udbuddet af grundlæggende færdigheder efter den
obligatoriske uddannelse og for, at der er muligheder for førskoleuddannelse og
voksenundervisning. Desuden bør de gå i spidsen i udviklingen og gennemførelsen af
strategier for livslang læring på alle niveauer. Heri indgår også borgernes ret til at
råde over muligheder for at tilegne sig og ajourføre viden og kompetencer hele livet
igennem (som anført i præamblen til Amsterdam-traktaten) med hjælp fra
vejledningstjenester. De offentlige myndigheder er også ansvarlige for aktive
arbejdsmarkedsforanstaltninger for ledige og for at fremme læring for alle, både inden
for og uden for arbejdsmarkedet. Arbejdsgiverne har hovedansvaret for at sørge for
udviklingen af deres arbejdsstyrkes kompetencer og påtager sig i stigende omfang
bredere sociale ansvar, f.eks. ved at stille deres uddannelsesmuligheder og –ressourcer
til rådighed for den bredere befolkning
20
. Fagforeningerne forsyner i stigende grad
deres medlemmer med læring og deltager i aktiviteter for at udbrede og fremme
læring blandt såvel medlemmer som ikke-medlemmer. Sammen gennemfører
arbejdsmarkedets parter den sociale dialog på alle planer og indgår og gennemfører
aftaler vedrørende uddannelse på arbejdspladsen. De forskellige former for
læringsudbydere har et ansvar for kvaliteten og relevansen af deres læringsudbud og
for sammenhængen med det generelle læringsudbud. Lokale og frivillige foreninger
har enestående muligheder for at tilbyde målrettet læring, for at fremme læring blandt
(potentielle) lærende og formulere deres behov og interesser. Alle aktører har et
ansvar for at arbejde sammen om livslang læring – afspejlet i nedenstående byggesten
om ”partnerskabsarbejde” – og for at støtte enkeltpersoner i at tage ansvar for deres
egen læring.
En fremtrædende konklusion, der fremkom under høringen, og som går igennem alle
byggestenene, var, at medlemsstaterne er nødt til at gennemføre grundlæggende
ændringer af læringssystemerne, herunder grunduddannelsen, så alle får løbende
adgang til læringsmuligheder af høj kvalitet. Feedback fra høringen har bekræftet
behovet for en gradvis integration af de formelle læringsmiljøer, så de bliver mere
åbne og fleksible. Herved kan de lærende råde over deres egne læringsveje, som
passer til deres behov og interesser, så de har adgang til lige muligheder gennem hele
livet.
Partnerskabsarbejde inden for hele læringsspektret
Partnerskaber afspejler de fælles fordele af og det fælles ansvar for livslang læring.
Fælles/koordinerede aktiviteter er ofte også bedst egnede til at blive tilpasset
forskellige omstændigheder og er mere effektive, fordi de bygger på forskellige
ekspertiser, styrker og ressourcer. Strategier for livslang læring bør samle, og støttes
af, alle aktører:
21
•
Ligesom regeringerne bør fremme partnerskab på alle niveauer, nationalt såvel
som regionalt og lokalt, bør de også gå i spidsen med et godt eksempel og sørge for
effektiv koordinering og sammenhæng i ministeriernes politik.
•
Partnerskaber på lokalt plan er af afgørende betydning for strategier for arbejde ‘på
gulvet’. Partnerskaberne bør inddrage lokale myndigheder, skoler, universiteter,
andre læringsudbydere og relaterede tjenester såsom informations-, vejlednings- og
rådgivningstjenester, forskningscentre, virksomheder (som en del af deres sociale
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462109_0014.png
ansvar), offentlige arbejdsformidlinger, NGO'er, som arbejder på lokalt plan (f.eks.
frivillige og lokale organisationer), repræsentanter for bestemte grupper af
(potentielle) lærende
22
og aktører, som beskæftiger sig med spørgsmål vedrørende
kønnenes ligestilling.
•
Arbejdsmarkedets parter bør inddrages og spille en aktiv rolle, hvis det er relevant,
eftersom de har flere roller som både ”forbrugere”, investorer, forhandlere og
udbydere af læring.
•
Bestræbelserne på at realisere livslang læring bør støttes på europæisk plan, bl.a.
ved at dele idéer, erfaring og god praksis og med aktiviteter for at etablere et
europæisk område for livslang læring (se afsnit 3 og 4).
Indblik i læringsbehovene
En forståelse af borgernes, lokalsamfundenes, samfundets og arbejdsmarkedets behov
for læring bør danne grundlag for enhver strategi for livslang læring, og en sådan
forståelse bør bygge på dokumentation fra det lokale niveau. Dette er en forudsætning
for, at man kan opnå resultater med en model, hvor den lærende er i centrum, og en
forudsætning for, at man kan sikre lige muligheder. Arbejdet bør her koncentreres om:
•
Behovene, hvad angår læse- og regnefærdigheder, IKT-færdigheder og andre
grundlæggende færdigheder
23
: grundlaget for videre læring, som der ofte vil være
behov for at ajourføre flere gange senere i livet. De borgere/grupper, som er mest
fremmedgjorte over for læring, kan have forskellige behov og interesser og kræve
særligt tilpassede foranstaltninger.
•
Behandling af livslang lærings indvirkninger på læringsformidlere
24
såsom lærere,
undervisere, voksenundervisere og vejledere. Strategierne for livslang læring og
partnerskaberne bør behandle deres rolle og støtte dem i tilpasningen.
•
Generelle arbejdsgiverbehov og SMV'ers særlige behov, da disse beskæftiger en
betydelig andel af EU's arbejdsstyrke, men ofte har svært ved at skaffe midler og
tid til uddannelse og ved at finde frem til uddannelse, som er relevant for deres
behov. I denne forbindelse er det vigtigt at motivere arbejdsgiverne.
•
Forståelse af (potentielle) lærendes interesser, afspejlet i undersøgelser,
evalueringer, feedback fra vejledningsundersøgelser og høringer, data om
skævheder med hensyn til læringsdeltagelse (f.eks. kønssammensætningen inden
for IKT-læring).
•
Hensyn til det videnbaserede samfunds konsekvenser for de lærendes behov (nye
grundlæggende færdigheder, bl.a. iværksætterkultur, videnskab og teknologi) og
for arbejdsmarkedets behov (det kan f.eks. være vigtigt at udarbejde prognoser for
kompetencer for at undgå, at der opstår mangler, og at opdatere færdigheder hos
folk, som allerede er på arbejdsmarkedet, for at undgå, at de udstødes).
Tilstrækkelige midler
Hvis visionen om livslang læring for alle skal realiseres, med de grundlæggende
ændringer, hvad angår tankegang, systemer, strukturer og arbejde, dette indebærer, er
det nødvendigt at hæve investeringsniveauet, således som der også stilles krav om i
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462109_0015.png
konklusionerne fra Lissabon og den europæiske beskæftigelsesstrategi. Midlerne bør
fordeles, så de er effektive og skaber resultater
25
. Dette betyder navnlig, at:
•
Det generelle niveau med hensyn til offentlige og private investeringer skal
hæves. Ansvaret for disse stigninger bør fordeles mellem regering, offentlige
myndigheder, arbejdsgivere, arbejdsmarkedets parter og enkeltborgere.
Der skal stilles tilstrækkelige ressourcer til rådighed, og/eller eksisterende
ressourcer skal omkanaliseres, inden for hele spektret af formel, ikke-formel og
uformel læring, også på førskoleniveau. Gennemsigtighed i forbindelse med
fordelingen af ressourcerne er ligeledes afgørende, hvis erklærede prioriteter skal
respekteres i forbindelse med finansieringen.
Det er nødvendigt med nye indfaldsvinkler til investering, som tager højde for den
nye type viden og de nye typer kompetencer, som udviklingen af det videnbaserede
samfund stiller krav om, både med hensyn til (potentielle) lærende og
uddannelsesformidlere. Skattemæssige og andre incitamenter til læring er
modeller, som bør udvikles for alle borgere inden og uden for arbejdsmarkedet.
De øgede investeringer skal i passende grad suppleres med strategier på lokalt
plan, så den maksimale effekt opnås.
Nye opgaver og roller samt spørgsmålet, hvordan man får nyt personale til
undervisningssektoren på alle niveauer og undgår, at folk forlader denne, bør tages
op, især på baggrund af prognoser for behovet for nyt personale.
•
•
•
•
Lettere adgang til læringsmuligheder
Adgang til læring bør gribes an fra to vinkler: Det nuværende udbud skal gøres mere
synligt, fleksibelt, integreret og effektivt, samtidig med at der udvikles nye
læringsprocesser, -produkter og -miljøer.
26
Strategierne skal også tage spørgsmål
vedrørende lige muligheder op (f.eks. lighed mellem kønnene) og en målrettet indsats
for særlige grupper, så man sikrer, at mulighederne for livslang læring virkelig er
tilgængelige for alle, især for folk med en særlig risiko for udstødelse, det kan være
folk med en lav indkomst, handicappede, etniske minoriteter og indvandrere, unge,
der er gået tidligt ud af skolen, enlige forældre, arbejdsløse, forældre, der vender
tilbage til arbejdsmarkedet, arbejdstagere med et lavt uddannelsesniveau, folk uden
for arbejdsmarkedet, ældre borgere (også ældre arbejdstagere) og tidligere straffede.
Den målrettede indsats bør ikke kun være rettet mod folk i ugunstigt stillede
byområder og deres behov, men også mod folk i landdistrikter, som kan have særlige
læringsbehov. De centrale punkter i denne forbindelse er:
•
Sociale, geografiske, psykologiske og andre hindringer skal fjernes ved for
eksempel at fremme IKT, læring på arbejdspladsen og lokale læringscentre, så
læringen kan foregå på det tidspunkt, i den hastighed og på det sted, der passer til
folks andre gøremål.
•
Inden for den formelle sektor skal kravene med hensyn til optagelse, forløb og
anerkendelse tilpasses, så de tager højde for ikke-formel og uformel læring.
•
Det generelle udbud skal suppleres med særligt tilpassede foranstaltninger, især for
grundlæggende færdigheder, som er målrettet mod specifikke individuelle behov.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462109_0016.png
Der bør være specialister til rådighed, så uopfyldte behov kan opfyldes, for
eksempel kan højere læreanstalter tilskyndes til at arbejde med personer, som
risikerer at blive udstødt.
•
Arbejdsmarkedets parter bør arbejde sammen og samarbejde med andre aktører for
at sikre, at tendensen til større fleksibilitet i arbejdets tilrettelæggelse er ledsaget af
tilstrækkelige investeringer fra arbejdsgiverside i arbejdsstyrken – et centralt
aspekt af kvalitet i arbejdet
27
.
•
Informations-, vejlednings- og rådgivningstjenester bør anerkendes som en vigtig
kontaktflade mellem læringsbehov og læringsudbuddet. De har også stor betydning
som en hjælp til de lærende, når de skal finde deres plads i læringssystemer, der
bliver mere og mere komplekse.
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462109_0017.png
Skabelse af en læringskultur
Strategier, som skal fremme en “læring for alle-kultur”, kræver direkte
foranstaltninger for at motivere (potentielle) lærende og hæve det generelle
deltagelsesniveau ved at gøre læring mere attraktiv med henblik på aktivt borgerskab,
selvrealisering og/eller beskæftigelsesegnethed. Disse foranstaltninger bør omfatte:
•
Værdsættelse og belønning af læring, især ikke-formel og uformel læring inden for
alle sektorer, så dens egentlige værdi anerkendes. Belønning af læring kan også
tilskynde de personer, som er mest fremmedgjorte over for læring, til at genoptage
læring.
•
Fremme af mere positive opfattelser af læring, samtidig med at der skabes større
opmærksomhed, f.eks. via mediekampagner, om retten til og fordelene ved læring
fra en tidlig alder – på førskoleniveau, skoleniveau og højere uddannelsesniveau
samt i ungdomsorganisationer og blandt den voksne befolkning
28
.
•
Hensigtsmæssig anvendelse af målrettet finansiering, pr-aktiviteter og andre
metoder, f.eks. direkte henvendelser til (potentielle) lærende.
•
Fremme af den rolle, som udbydere af information, vejledning og rådgivning kan
spille, når de arbejder direkte sammen med frivillige/lokale organisationer om at
øge kendskabet til de individuelle/sociale/økonomiske fordele af læring og
tilskynde til at tænke i andre studiebaner og træffe ikke-traditionelle karrierevalg.
•
Det bør gøres nemmere for virksomheder at blive lærende organisationer, hvor
man lærer og udvikler sig i den givne arbejdssammenhæng til gavn for sig selv,
hinanden og hele organisationen. Sådanne bestræbelser gør offentliggøres og
anerkendes.
•
Udbydere af offentlige tjenesteydelser, frivillige grupper og lokale grupper,
arbejdsgivere samt fagforeninger bør tilskyndes til at udvikle og/eller fremme
læringsmuligheder, der er specielt tilpasset deres lokalområder og
interessegrupper, f.eks. handicappede.
Stræben efter det optimale
Strategierne skal indeholde mekanismer, som maksimerer kvaliteten af selve
læringen, men også af de politiske processer, gennemførelsesprocesser og tjenester,
der er forbundet med læring. Kvalitet er ikke kun en forpligtelse, men også en
motiverende faktor, når enkeltpersoner, arbejdsgivere og andre træffer beslutning om
at investere i læring. Mekanismerne bør omfatte:
•
Ambitiøse mål for blandt andet deltagelse, finansiering, bibeholdelse og
læringsresultater. Fremskridt hen imod disse mål bør overvåges med henvisning til
prædefinerede indikatorer. Dataene bør opdeles efter køn og andre
socioøkonomiske faktorer.
•
Gode kvalitetssikringsværktøjer for formel og ikke-formel læring (f.eks.
internationale og nationale standarder og retningslinjer, tilsynsordninger,
kvalitetspræmier, finansielle redskaber).
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462109_0018.png
•
En evalueringspraksis, hvor det ud fra bestemte kriterier vurderes, hvor omfattende
og sammenhængende selve strategierne er, samtidig med at der tages højde for
nationale/fælles mål og vedtagne indikatorer
29
.
•
Regelmæssig vurdering/revision af strategier, så man bevarer relevansen,
effektiviteten og komplementariteten med strategier på andre niveauer.
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
P
RIORITEREDE INDSATSOMRÅDER
Hvert enkelt prioriteret indsatsområde er tæt forbundet med en række af de strategiske
byggesten, som er beskrevet i det foregående afsnit, og de bidrager hver især til at
opfylde de brede mål og principper, som er beskrevet i afsnit 1.4. De er udviklet på
grundlag af feedback fra høringen, resultater og evalueringer af gældende politikker
og instrumenter på EU-plan og Kommissionens egen politiske analyse. De er angivet
under de seks ”nøglebudskaber”, som indgik som et centralt element i
memorandummet. Budskaberne – som er tilført mindre ændringer for at tage højde for
specifikke kommentarer – blev godkendt af høringen. Den rækkefølge,
indsatsområderne er angivet i, afspejler det gennemførelsesniveau, som de skal støtte:
De tre første vedrører primært den europæiske dimension af livslang læring, og de
næste tre kræver en større inddragelse af aktører på nationalt, regionalt og lokalt plan
med fyldestgørende støtte på europæisk plan. Bilag 1 indeholder flere forslag til støtte
i forbindelse med forskning og evaluering.
3.1.
Værdsættelse af læring
Disse forslag bidrager hovedsagelig til eller vedrører navnlig
”skabelse af en
læringskultur”, ”lettere adgang til læringsmuligheder” og ”stræben efter det
optimale”.
Skabelsen af en læringskultur kræver, at spørgsmålet, hvordan læring i formelle, ikke-
formelle og uformelle sammenhænge værdsættes, gribes an ud fra en
helhedssynsvinkel
30
. Hvis borgerne skal kunne kombinere læring fra skoler,
universiteter, faglige uddannelsesinstitutioner, arbejde, fritid og familiemæssige
aktiviteter og bruge den til noget, forudsætter det, at alle former for læring kan
identificeres, vurderes og anerkendes. Der er brug for en vidtfavnende ny tilgang til
værdsættelsen af læring, så der bygges bro mellem forskellige læringssammenhænge
og læringsformer, og det bliver nemmere for folk at finde deres egne læringsveje. Alle
bidragene til høringen fremhævede, at fremskridt på dette område, især hvad angår
ikke-formel og uformel læring, er et afgørende skridt hen imod et europæisk område
for livslang læring, som bygger på den gældende ret til fri bevægelighed inden for
Den Europæiske Union, og gør borgerskabsbegrebet mere håndgribeligt.
Der er allerede gjort et væsentligt stykke arbejde på nationalt og europæisk plan for at
lette overførslen og den gensidige anerkendelse af formelle kvalifikationer. For
eksempel har Rådet og Europa-Parlamentet vedtaget en henstilling om mobilitet for
studerende, personer under uddannelse, lærere og undervisere, og medlemsstaterne
har tilsluttet sig en handlingsplan
31
. Desuden er der udarbejdet en række direktiver,
som skal garantere anerkendelsen af kvalifikationer, så man sikrer adgangen til
regulerede erhverv i forskellige medlemsstater. Det har imidlertid ikke ført frem til en
bred ramme, som kan støtte en generel overførsel af kvalifikationer og kompetencer,
hverken mellem formelle uddannelsesniveauer eller på tværs af institutionelle
grænser, sektorgrænser og nationale grænser. Det er af største betydning, at udbydere
af læring, arbejdsgivere og arbejdsmarkedets parter inddrages i udviklingen af
redskaber til værdsættelse af læring, og at alle involverede, herunder de enkelte
brugere, råder over gyldige, pålidelige og legitime metoder og systemer. Der bør også
indføres redskaber, som borgerne – unge såvel som voksne – kan anvende til at
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462109_0020.png
præsentere deres kvalifikationer og kompetencer hvor som helst i Europa på en
gennemsigtig måde.
Værdsættelse af formelle eksamensbeviser og certifikater
•
Kommissionen, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter vil sammen
undersøge, hvordan frivillige minimumsstandarder for kvalitet inden for
uddannelse kan anvendes, og hvilken karakter de bør have. Sådanne standarder vil,
hvis de udvikles inden for en peer review-model, øge de nationale
uddannelsessystemers gennemsigtighed og sammenhæng og skabe et stærkere
grundlag for gensidig tillid og anerkendelse af kvalifikationer
32
.
•
Kommissionen vil inden udgangen af 2002 udarbejde en vejledning, med en
tilhørende ordliste, i fællesskabsinstrumenter, som vedrører gennemsigtigheden af
eksamensbeviser og certifikater, så det bliver nemmere at finde frem til og gøre
brug af disse (f.eks. det europæiske meritoverførselssystem, tillæg til
eksamensbeviser og certifikater, EUROPASS, den europæiske formular for
curriculum vitae, diverse internet-tjenester)
33
.
•
Kommissionen stiller inden udgangen af 2001 forslag om et mere ensartet,
gennemsigtigt og fleksibelt system for erhvervsmæssig anerkendelse (inden for de
regulerede erhverv). Medlemsstaterne bør, i samarbejde med Kommissionen, sørge
for, at borgerne har adgang til ajourførte og relevante oplysninger om disse
direktiver og om anerkendelsesspørgsmål i det hele taget. Her bør europæiske
netværk med nationale kontaktpunkter vedrørende erhvervsmæssig anerkendelse
som NARIC
34
og NRCVG
35
spille en central rolle.
•
Kommissionen vil, i samarbejde med medlemsstaterne og højere læreanstalter,
aktivt støtte ”Bologna-processen” inden for den højere uddannelse. Erfaringer fra
denne proces vil blive anvendt som grundlag for at fremme et tættere samarbejde
på andre områder, f.eks. erhvervsuddannelsen.
•
Kommissionen vil, i tæt samarbejde med medlemsstaterne, højere læreanstalter,
akademikerorganisationer og arbejdsmarkedets parter, støtte en frivillig
udarbejdelse og anvendelse af europæiske eksamensbeviser og certifikater og de
kriterier, de skal opfylde. Dette gælder både for initiativer inden for højere
uddannelse og initiativer fra erhvervslivet.
Værdsættelse af ikke-formel og uformel læring; udveksling af erfaringer
•
Kommissionen vil inden udgangen af 2002 indlede en systematisk udveksling af
erfaringer og god praksis inden for identificering, bedømmelse og anerkendelse af
ikke-formel læring. Det europæiske forum for erhvervskvalifikationers klarhed,
som administreres af Kommissionen og CEDEFOP, bør stå for koordineringen af
processen i tæt samarbejde med medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter, ikke-
statslige organisationer, OECD, CEDEFOP, Eurydice og Det Europæiske
Erhvervsuddannelsesinstitut.
•
Medlemsstaterne bør sideløbende med indsatsen på europæisk plan inddrage alle
relevante aktører, herunder udbydere af ikke-formel læring, arbejdsmarkedets
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462109_0021.png
parter, repræsentanter fra det formelle uddannelsessystem (erhvervsuddannelse og
højere uddannelse) og NGO’er, der repræsenterer marginaliserede grupper, i
udviklingen af metoder og standarder for værdsættelse af ikke-formel og uformel
læring.
•
Kommissionen vil inden udgangen af 2003 på grundlag af den systematiske
udveksling af erfaringer udarbejde en opgørelse over metoder, systemer og
standarder til brug ved identificering, bedømmelse og anerkendelse af ikke-formel
og uformel læring. Målgruppen for opgørelsen bliver det internationale og
nationale plan, sektorplanet samt virksomheder. Kommissionen vil bruge denne
opgørelse til at støtte og stimulere udviklingen af vurderingsmetoder og -
standarder af høj kvalitet på europæisk og nationalt plan og på sektorplan.
kan gennemføres en mere generel identificering, vurdering og anerkendelse af
ikke-formel og uformel læring. Medlemsstaterne bør overveje individuel ret til
vurdering.
relevante organisationer (f.eks. forskningsinstitutioner) til systematisk at
gennemføre foranstaltninger med henblik på vurdering og anerkendelse af ikke-
formel og uformel læring.
•
Medlemsstaterne vil blive opfordret til at tilvejebringe de retlige rammer, så der
•
Medlemsstaterne bør tilskynde universiteter, uddannelsesinstitutioner og andre
Nye redskaber på EU-plan, som kan støtte værdsættelse af alle former for læring
36
•
Kommissionen vil inden udgangen af 2002 udvikle et ”porteføljesystem”, som gør
det muligt for borgerne på alle uddannelsesstadier at opstille deres kvalifikationer
og kompetencer og fremlægge dem. Det baseres på de eksisterende erfaringer, bl.a.
det europæiske curriculum vitae, (der kan bruges som et ”sammendrag” af
kvalifikationer og kompetencer), som Det Europæiske Råd i Lissabon anmodede
om.
•
Kommissionen vil inden 2003 i samarbejde med medlemsstaterne udvikle et
”modulsystem” til akkumulering af kvalifikationer, så borgerne får mulighed for at
kombinere uddannelse fra forskellige uddannelsesinstitutioner og lande. Systemet
baseres på det det europæiske meritoverførselssystem (ECTS) og EUROPASS
37
.
3.2.
Information, vejledning og rådgivning
Disse forslag bidrager hovedsagelig til eller vedrører navnlig
”lettere adgang til
læringsmuligheder”, ”skabelse af en læringskultur”
og
”partnerskabsarbejde”.
Feedback fra høringen bekræftede, at information, vejledning og rådgivning bør spille
en vigtig rolle både med hensyn til at gøre det nemmere at få adgang til læring og med
hensyn til motivering af potentielle lærende. En åben dialog mellem
vejledningssystemerne, udbuddet af livslang læring på alle niveauer og
arbejdsmarkedsaktørerne er en forudsætning for, at det kan spille denne rolle.
Vejledningstjenesterne bør fremme lige muligheder ved at være tilgængelige for alle
borgere, navnlig borgere, som risikerer at blive udstødt, og være tilpasset deres behov
via systemer, som er sammenhængende, konsekvente, gennemsigtige, uvildige og af
høj kvalitet. IKT-baserede tjenester kan, i partnerskab med andre lokale tjenester,
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462109_0022.png
f.eks. biblioteker, fungere som adgangspunkter. Systemerne skal også være fleksible
og – set på baggrund af vejledningens betydning for selvrealisering – kunne tilpasses
den enkelte lærendes ændrede behov samt arbejdsmarkedets og hele samfundets
behov. Med dette for øje bør der foretages en evaluering af de eksisterende ressourcer
for at sikre gennemsigtigheden og sammenhængen, ligesom der bør oprettes netværk
af de pågældende tjenester, så man kan overvinde de eksisterende grænser. Høringen
anbefalede partnerskab på europæisk plan for at forbedre udvekslingen af idéer og
god praksis på området. Hvis man skal fremme et reelt aktivt borgerskab og mobilitet,
kræver det, at vejlederne er fortrolige med andre landes uddannelses- og
vejledningssystemer, arbejdsmarkedssystemer og programmer.
Styrkelse af den europæiske dimension af information, vejledning og rådgivning
•
Kommissionen vil inden 2002 oprette en internetportal om læringsmuligheder,
hvor man kan få information om livslang læring i medlemsstaterne og
ansøgerlandene. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at sørge for
relevante nationale online-databaser, som kan forbindes med hinanden via
portalen
38
.
•
Kommissionen vil inden udgangen af 2002 oprette et europæisk vejledningsforum
med deltagelse af repræsentanter for alle relevante aktører. Dette sker for at
fremme dialog og udveksling af god praksis og for at finde løsninger på fælles
problemer. På grundlag af den vejledningsundersøgelse, som gennemføres i
medlemsstaterne og ansøgerlandene i samarbejde med OECD, bør dette forum
skabe en fælles forståelse af de grundlæggende begreber og grundprincipperne
inden for vejledning. Det bør derefter fokusere på særlige emner såsom udbuddets
kvalitet, forbrugerinteresser/forbrugerindflydelse, effektiviteten af værktøjer og
fremgangsmåder, erhvervsvejlederes uddannelse, og hvordan man bedst
imødekommer behovene hos grupper, der risikerer at blive udstødt. Med henblik
på udviklingen af fælles retningslinjer og kvalitetsstandarder for vejledning vil
forummet også beskæftige sig med kvaliteten af vejledningstjenester og
-produkter.
•
Kommissionen vil inden udgangen af 2003 undersøge eksisterende europæiske
netværk og strukturer inden for information, vejledning og rådgivning (f.eks.
Euroguidance, EURES, Eurodesk, Fedora, EQUAL, mobilitetscentre for forskere)
vedrørende både almen og faglig uddannelse med henblik på oprettelsen af en
sammenhængende, tværfaglig livslang læringsramme, som omfatter disse netværks
områder og aktiviteter
39
.
3.3.
Investering af tid og penge i læring
Disse forslag bidrager hovedsagelig til eller vedrører navnlig:
”tilstrækkelige midler”,
”lettere adgang til læringsmuligheder”
og
”stræben efter det optimale”.
Der var i forbindelse med høringen bred enighed om, at det generelle
investeringsniveau bør være væsentligt højere for at leve op til de behov, som opstår i
forbindelse med overgangen til det videnbaserede samfund, og at der bør være lige så
stor fokus på udgifterne til læring som på udgifter til mere materielle former for
kapital, ligesom der også bør aflægges regnskab for disse udgifter. Et centralt aspekt
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462109_0023.png
af investering i livslang læring vil uden tvivl stadig være de offentlige udgifter,
eftersom det formelle læringsudbud i skolen, erhvervsuddannelse, voksenuddannelse
og højere uddannelse samt i stigende grad førskolesektoren fortsat bør være
hovedhjørnesten i enhver strategi for livslang læring. Ansvaret for at øge
investeringerne ligger også hos arbejdsmarkedets parter, for eksempel hvad angår
arbejdsgivernes ansvar for at sørge for passende adgang til læring. 35 timers læring
om året pr. ansat kunne være en realistisk standard. Det er lige så vigtigt at sikre
valuta for pengene og resultater af høj kvalitet som det er at sikre tilstrækkelige
midler. Det er nødvendigt både at give folk større mulighed for at følge deres egne
læringsveje og at skabe en læringskultur, og det betyder, at der bør tilføres flere
midler til vejlednings- og rådgivningsområdet, ligesom der bør finansieres nye
metoder til værdsættelse af læring og til at gøre læring tilgængelig i flere miljøer, hvor
der også skal være passende faciliteter til rådighed (f.eks. børnepasningsfaciliteter).
På samme måde er der brug for flere ressourcer inden for ikke-formel læring, især til
voksenundervisning og lokale læringsudbud. Svarene fra høringen understregede
behovet for at prioritere tildelingen af ressourcer til førskolebørns læring (for at
begrænse senere uligheder og lægge et solidt grundlag for den videre læring), til
lærere, undervisere og andre læringsformidlere (for at forberede dem til deres
ændrede roller – se afsnit 3.6), og til ældres, herunder ældre arbejdstageres, læring
(for at give dem mulighed for at deltage mere aktivt i samfundet og på
arbejdsmarkedet og bl.a. spille en rolle ved at formidle læring fra den ene generation
til den anden)
40
. Det er ikke muligt at gribe sagen an med løsninger oppefra, hvis man
vil have grundlæggende ændringer, samtidig med at man opfylder både behovet for at
øge de generelle investeringer og behovet for at begrænse uligheder i
ressourcetildelingen. Det skal træffes nogle svære valg.
Øgede og mere gennemsigtige investeringer
•
Kommissionen opfordrer
•
Den Europæiske Investeringsbank til som led i sin politik for at fremme
udviklingen af humankapital at søge at støtte gennemførelsen af livslang
læring som beskrevet i denne meddelelse, f.eks. gennem finansiering af
uddannelsesfaciliteter
for
lærere,
lokale
læringscentre,
multimedieundervisningssoftware
og
–indhold
samt
41
uddannelsesprogrammer udviklet af virksomheder .
•
Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling og Den
Europæiske Investeringsbank til at investere i udvikling af livslang læring,
for eksempel af infrastruktur og SMV’er, i de central- og østeuropæiske
ansøgerlande.
•
Den Europæiske Investeringsfond til at undersøge, hvordan den bedst kan
udnytte sine instrumenter til at sørge for, at der skabes
venturekapitalfonde, som kan støtte udviklingen af humankapital med
henblik på bl.a. at fremme SMV’ers adgang til læring.
•
Medlemsstaterne bør opstille nationale mål med hensyn til en generel forøgelse af
investeringerne i menneskelige ressourcer i overensstemmelse med konklusionerne
fra Det Europæiske Råd i Lissabon og retningslinjerne for beskæftigelsen
42
.
Opstillingen af disse mål bør foregå med gennemsigtighed med hensyn til, hvordan
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462109_0024.png
ressourcerne fordeles, ligesom der bør tages hensyn til regeringernes,
arbejdsgivernes, enkeltpersoners og andre aktørers respektive roller. Endvidere bør
medlemsstaterne opstille mål med hensyn til øget deltagelse i videre- og
efteruddannelse, hvor de angiver den forventede stigning i deltagelsen efter køn,
aldersgruppe, uddannelsesniveau og målgrupper.
•
Medlemsstaterne opfordres til i højere grad at gøre brug af Den Europæiske
Socialfond (ESF) – som i forvejen er det vigtigste fællesskabsinstrument til
finansiering af livslang læring – og fællesskabsinitiativet EQUAL som støtte til
gennemførelsen af livslang læring, især i forbindelse med udviklingen af lokale
læringspartnerskaber og –centre, samt støtte til læringsmuligheder på
arbejdspladsen, adgang til grundlæggende færdigheder (blandt andet ved at give
folk en ”ny chance”), og uddannelse af lærere, undervisere og andre
læringsformidlere
43
.
•
Kommissionen vil udvikle indikatorer og andre redskaber til at måle ESF-
programmers effekt på livslang læring og vil, som led i midtvejsevalueringen af
fonden, der skal finde sted i slutningen af 2003, støtte evalueringen af livslang
læringsaktiviteter, som gennemføres med støtte fra ESF.
•
Arbejdsmarkedets parter opfordres til at indgå og gennemføre aftaler på alle
passende niveauer om modernisering af arbejdets tilrettelæggelse
44
med henblik på
at øge investeringer i livslang læring og give mere tid til læring. For eksempel bør
de arbejde hen imod en anerkendelse af alle læringsaktiviteter, også ikke-formel og
uformel læring, og integrere dette i alle aspekter af virksomhederne politik og
praksis vedrørende menneskelige ressourcer.
Incitamenter og muligheder for investeringer
•
Kommissionen
vil
evaluere
forskellige
modeller
af
individuelle
investeringsordninger (f.eks. ”individuelle læringskonti”) for at vurdere deres
effekt på investeringerne, deltagelsen i læring og resultaterne af læring.
Evalueringen vil tage fuldt højde for det arbejde, der er udført af OECD på
området, og en evalueringsrapport vil foreligge inden udgangen af 2002.
•
Kommissionen vil stille forslag om, at forskning inden for fordele, udgifter og
udbytte i forbindelse med investeringer i læring, som er baseret på aktuel
forskning
45
, støttes inden for det sjette rammeprogram for forskning
46
.
•
Kommissionen vil på grundlag af oplysninger tilvejebragt af medlemsstaterne
udarbejde en oversigt over skattemæssige incitamenter til læring, der finansieres af
enkeltpersoner og virksomheder. Formålet er at identificere og indføre god praksis.
Investeringerne bør give udbytte og resultater af høj kvalitet
•
Kommissionen vil inden udgangen af 2003 i samarbejde med medlemsstaterne
udvikle retningslinjer og indikatorer for kvalitetsmæssige aspekter af livslang
læring
47
og støtte udviklingen af politikker i medlemsstaterne via udveksling af
god praksis og peer review.
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462109_0025.png
3.4.
De lærende og læringsmulighederne skal samles
Disse forslag bidrager hovedsagelig til eller vedrører navnlig:
”skabelse af en
læringskultur”, ”partnerskabsarbejde”
og
”indblik i læringsbehovene”.
Den feedback, som blev givet i forbindelse med høringen, understregede vigtigheden
af tilstrækkeligt mange åbne og fleksible uddannelsestilbud på lokalt plan, så der ikke
er for stor afstand mellem læringen og de (potentielle) lærende, ligesom lokale
vejledningstjenesters rolle som formidler i denne sammenhæng blev fremhævet. Her
er det særligt nødvendigt at finde en balance mellem den ikke-formelle læring på
arbejdspladsen og læringen i de sociale omgivelser/det sociale miljø, så balancen
mellem målsætningerne for livslang læring, dvs. aktivt borgerskab, selvrealisering,
beskæftigelsesegnethed og social integrering, afspejles. Mange rapporter omtalte
værdien af de læringsmuligheder (ofte ikke-formelle eller uformelle), som findes på
voksenundervisningsområdet og det frivillige område, blandt andet i NGO’er og
lokale organisationer. For eksempel øger ikke-formelle uddannelsesprojekter på
ungdomsområdet unges chancer for at deltage i samfundet og erhverve sig tolerante
og demokratiske værdier. Hvis man vil fremme en læringskultur i Europa, er man
nødt til at skabe lærende lokalsamfund, byer og regioner og oprette lokale
multifunktionelle læringscentre
48
. Den indkomne feedback fokuserede ligeledes
meget på innovativ læring med den lærende i centrum og undervisningsmetoder samt
på mulighederne for ved hjælp af IKT, og med passende støtte, at bringe læringen til
den lærende. I denne meddelelse er IKT-relaterede emner behandlet i afsnit 3.6.
Fremme af og støtte til lærende lokalsamfund, byer og regioner og oprettelse af
lokale læringscentre
•
Medlemsstaterne opfordres til at udnytte de eksisterende ressourcer i form af
skoler,
voksenundervisnings-
og
højere
uddannelsesinstitutioner,
forskningsinstitutioner samt andre offentlige faciliteter, f.eks. biblioteker, som
multicentre for livslang læring.
•
Ungdomsorganisationer bør regelmæssigt synliggøre og gøre offentligheden
bekendt med resultaterne af deres aktiviteter i form af ikke-formel og uformel
uddannelse.
•
Medlemsstaterne opfordres til i større omfang at gøre brug af Den Europæiske
Regionaludviklingsfond (ERDF) og ESF til at støtte gennemførelsen af livslang
læring ved at gøre fonden til en fast bestanddel af lokale og regionale
udviklingsprogrammer og til at støtte arbejdstagernes bestræbelser på at forbedre
deres IKT-færdigheder, navnlig i SMV’er.
•
Kommissionen opfordrer Regionsudvalget, eventuelt med inddragelse af
europæiske og nationale sammenslutninger på lokalt og regionalt plan, til at
fremme gennemførelsen af livslang læring på lokalt og regionalt plan. Især bør de:
•
oprette forbindelser mellem lokale og regionale læringscentre i Europa via
venskabsbyaftaler og anvende IKT til at udveksle erfaringer og bygge bro
mellem alle former for læring;
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462109_0026.png
•
sammen med Kommissionen iværksætte en kampagne på lokalt og
regionalt plan for at belønne og gøre offentligheden bekendt med de mest
effektive tilgange til livslang læring.
•
Kommissionen vil gennem sine programmer støtte oprettelsen af netværker mellem
regioner og byer, som har udviklet gode strategier for livslang læring. Dette sker
for at fremme udveksling af erfaringer og god praksis.
Det er af afgørende betydning, at der gøres en mere aktiv indsats for udviklingen af
læring på arbejdspladsen, og at virksomheder og andre foretagender bliver lærende
organisationer. Arbejdsmarkedets parter har en central rolle i bestræbelserne på at
virkeliggøre denne vision og på at sikre lige muligheder og adgang til læring på
virksomhedsniveau for alle ansatte, samtidig med at behovet for at forene arbejdsliv,
familieliv og andre plejemæssige forpligtelser imødekommes. Det er især vigtigt at få
indsigt i SMV’ers læringsbehov, da læringen her typisk finder sted i en ikke-formel
eller uformel sammenhæng
49
. Udbuddet bør være fleksibelt, af høj kvalitet og
tilpasset de enkelte firmaer. Udbyderne af læring, f.eks. højere læreanstalter, bør
tilbyde undervisning, som er tilpasset deres særlige behov, og SMV’erne er nødt til
selv at undersøge til bunds, hvordan de kan fremme adgangen til læring (f.eks. i
partnerskab med andre virksomheder via læringsnetværk og kompetencedeling og i
samarbejde med vejledningstjenester). Kommissionens meddelelse ”Hjælp til
digitalisering af små og mellemstore virksomheder” bidrager i denne sammenhæng til
at forsyne SMV’er med IKT-færdigheder
50
.
Fremme af og støtte til læring på arbejdspladsen – også i SMV’er
•
Arbejdsmarkedets parter, på alle niveauer, opfordres til at aftale, at hver enkelt
medarbejder bør have en individuel uddannelsesplan, som er udarbejdet på
grundlag af en vurdering af hans/hendes individuelle kompetencer, og som
stemmer overens med planer for udviklingen af menneskelige ressourcer. Planerne
bør tage fuldt højde for SMV’ernes særlige behov og vilkår, og der bør indgå
ekspertrådgivning om, hvordan man vurderer kompetence- og læringsbehov.
Arbejdsmarkedets parter bør også bidrage til at skabe større opmærksomhed om
betydningen af læring og tilskynde samt uddanne virksomhedernes ansatte og
ledelse til at fungere som formidlere af læring eller vejledere for andre.
•
Kommissionen opfordrer de europæiske arbejdsmarkedsparter til i forbindelse med
den sociale dialog at udfærdige en ramme, hvori indgår fælles mål, så man kan
fremme livslang læring på alle planer, navnlig virksomhedsplan. Kommissionen
anmoder arbejdsmarkedets parter om at fremme en sådan ramme på nationalt plan
via deres respektive organisationer og i overensstemmelse med national praksis.
•
Kommissionen vil inden starten af 2003 indføre en pris til virksomheder, der
investerer i livslang læring. Formålet er at belønne og skabe offentlig omtale af
god praksis på området
51
.
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462109_0027.png
3.5.
Grundlæggende færdigheder
Disse forslag bidrager hovedsagelig til eller vedrører navnlig:
”indblik i
læringsbehovene”, ”skabelse af en læringskultur”
og
”lettere adgang til
læringsmuligheder”.
Det Europæiske Råd i hhv. Lissabon og Stockholm understregede vigtigheden af at
forbedre grundlæggende færdigheder ved hjælp af hensigtsmæssige politikker for
uddannelse og livslang læring. Grundlæggende færdigheder er basisfærdighederne
læsning, skrivning og regning, desuden færdigheder i at lære at lære samt de nye
færdigheder, som blev opstillet i Lissabon – IT-færdigheder, fremmedsprog,
teknologisk kultur, iværksætterkultur og sociale færdigheder. Feedback fra høringen
understregede, hvor vigtigt det er at erhverve grundlæggende færdigheder, så folk kan
lære mere, og så de har et grundlag for selvrealisering, aktivt borgerskab og
beskæftigelsesegnethed, navnlig i betragtning af de krav der stilles af det
videnbaserede samfund, som er ved at opstå. Staten skal sørge for grundlaget for
livslang læring med den obligatoriske skoleuddannelse, men voksne, som er gået ud
af skolen uden de nødvendige læse-, skrive- og regnekundskaber samt andre
grundlæggende færdigheder bør også opmuntres til at deltage i kompenserende
læring.
Indholdet af pakken af grundlæggende færdigheder
•
Kommissionen vil opfordre den ”undergruppe”, som blev oprettet på grundlag af
rapporten om uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål, til også at
behandle erhvervelsen af grundlæggende færdigheder uden for de formelle
uddannelsessystemer samt voksnes tilegnelse af grundlæggende færdigheder,
motivation til at lære, og hvordan grundlæggende færdigheder, navnlig sociale og
personlige færdigheder, IKT-færdigheder og videnskabelige færdigheder, kan
indgå i curricula vitae, uden at de bliver for omfattende
52
.
Grundlæggende færdigheder skal gøres reelt tilgængelige for alle, navnlig for folk
med dårlige skolekundskaber, unge, der er gået tidligt ud af skolen, og voksne
lærende
53
•
Chartret om grundlæggende rettigheder anerkender retten til uddannelse, herunder
retten til gratis obligatorisk skolegang og adgang til erhvervsuddannelse og efter-
og videreuddannelse
54
. Medlemsstaterne bør gøre denne rettighed mere konkret og
overveje at udvide retten til obligatorisk skolegang til at omfatte fri adgang til
grundlæggende færdigheder for alle borgere uanset alder.
•
Medlemsstaterne bør sikre, at unge erhverver IT-kundskaber som en del af den
obligatoriske uddannelse, ligesom de bør lade initiativer vedrørende IT-kundskaber
omfatte borgere, som risikerer at blive udstødt
55
. Medlemsstaterne bør give
mulighed for, at ledige kan få et anerkendt certifikat for grundlæggende IKT-
færdigheder.
•
Arbejdsmarkedets parter opfordres til at indgå aftaler om at fremme adgangen til
læringsmuligheder, især for arbejdstagere med begrænsede færdigheder og ældre
arbejdstagere, således at målsætningen om at give alle arbejdstagere mulighed for
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462109_0028.png
inden 2003 at erhverve sig læse- og skrivefærdigheder, der svarer til
informationssamfundet, kan opfyldes
56
.
•
Kommissionen opfordrer NGO’er på europæisk plan til at identificere de faktorer,
som hindrer eller fremmer erhvervelsen af grundlæggende færdigheder og
deltagelse i almen livslang læring for borgere, som risikerer at blive udstødt. Dette
kunne danne grundlag for udviklingen af en hensigtsmæssig politisk respons på det
relevante niveau, blandt andet ”fleksibel læring”, målrettet indsats med den
lærende i centrum, støtte til uddannelsesprojekter i lokalsamfundet for folk fra
dårligt stillede befolkningsgrupper og kvarterer og pasningsfaciliteter til børn og
andre, som forsørges af deltagerne.
3.6.
Innovativ pædagogik
i
læringsbehovene”,
Disse forslag bidrager til eller vedrører:
”indblik
”partnerskabsarbejde”
og
”stræben efter det optimale”
I den feedback, der blev givet under høringen, fremhæves skiftet fra ”viden” til
”kompetence” og fra undervisning til læring, hvorved den lærende sættes i centrum.
Et sådant skift indebærer, at man allerede på førskolestadiet ”lærer at lære”. Som
lærende bør man så vidt muligt aktivt søge at tilegne sig og udvikle viden og
kompetencer. Det er nødvendigt med forskellige metoder afhængigt af den lærendes
situation, formidleren af læringen og rammerne (f.eks. lokale centre, arbejdspladsen,
hjemmet). Arbejdsbaseret læring, projektorienteret læring og læring tilrettelagt som
”studiekredse” er meget anvendelige modeller. Nye undervisnings- og læringsmetoder
sætter spørgsmålstegn ved læreres, underviseres og andre læringsformidleres
traditionelle roller og ansvar. Derfor er det yderst påkrævet at udvikle deres
uddannelse, også i multikulturelle kompetencer, for at sikre, at de er i stand til og
motiveret til at møde de nye udfordringer og således også til at fremme tolerance og
demokratiske værdier. Dette bør også omfatte yderligere reformer og forbedringer af
pædagogiske modeller inden for formel såvel som ikke-formel læring. Med en
udveksling af erfaringer mellem skoler, voksenundervisningsorganisationer og
frivillige organisationer, centre for etniske minoriteter, universiteter og virksomheder
kan der skabes indblik i læringsbehovene på dette område. Højere læreanstalter og
forskningsinstitutioner bør for eksempel indlede eller intensivere forskning og
undervisning inden for livslang læring. Alle de indkomne bidrag anerkender, at IKT-
støttet læring indeholder vide muligheder for nytænkning og ændringer, hvad angår
læringsprocesser, idet det dog samtidig anerkendes, at ny teknologi risikerer at skabe
en ”digital kløft”. I forbindelse med koordineringen af medlemsstaterne tilpasning af
uddannelsessystemerne til informationssamfundet tager eLearning-initiativet sammen
med eLearning-handlingsplanen en række vigtige spørgsmål op inden for dette
område
57
. Mange rapporter gør opmærksom på, at IKT-baseret læring bør kombineres
med andre mere sociale læringsformer (f.eks. læring i grupper, læring i familien og
læring på arbejdspladsen i form af vejledning eller samarbejde) og med tilbud om
regelmæssig individuel og teknisk støtte. I et hastigt voksende marked er
læringsmaterialets, læringsudbydernes og læringsprocessernes kvalitet og relevans af
betydning, navnlig af hensyn til forbrugerbeskyttelse, motivation og effektiv
udnyttelse af ressourcer
58
.
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462109_0029.png
Nye undervisnings- og læringsmetoder og læreres, underviseres og andre
læringsformidleres nye rolle
•
Kommissionen vil via programmerne Sokrates og Leonardo da Vinci støtte
udviklingen af et netværk for læreres og underviseres uddannelse. Netværket
baseres på eksisterende netværk, f.eks. i CEDEFOP, og får til formål at analysere
og udveksle innovative erfaringer inden for formelle og ikke-formelle
sammenhænge, samtidig med at det skaber mulighed for overførsel inden for
Fællesskabet. Det vil også bidrage til at skabe en fælles referenceramme for
læreres og underviseres kompetencer og kvalifikationer og tage udfordringerne i
forbindelse med IKT-baseret læring op. Medlemsstaterne, lokale og regionale
myndigheder, udbydere af læring, repræsentanter for lærere og NGO’er, også
NGO’er, der arbejder med ungdomsuddannelse uden for skolen, bør bidrage ved at
stille udviklingsmuligheder til rådighed for læringsformidlere fra andre
medlemsstater og ansøgerlandene. Der vil blive lagt særlig vægt på forbedring af
uddannelsen på områder som voksenundervisning, hvor en formel uddannelse af
lærerne endnu ikke er et krav i alle medlemsstaterne, og hvor behovet for at
forbedre undervisningskvaliteten derfor prioriteres særlig højt.
•
I betragtning af den betydning, ikke-formel og uformel læring tillægges, bør
læringsformidlernes arbejde støttes. Arbejdsmarkedets parter, NGO’er (f.eks.
ungdomsorganisationer) m.fl. bør i samarbejde med Kommissionen og
medlemsstaterne indlede en systematisk udveksling af erfaringer på området.
•
Kommissionen vil foreslå, at forskning og forsøg med, hvordan vi lærer i formelle,
ikke-formelle og uformelle læringssammenhænge, og hvordan IKT kan integreres i
disse læringsprocesser, støttes under det sjette rammeprogram for forskning,
gennem
Leonardo
da
Vinci-programmet,
Sokrates-programmet
og
handlingsprogrammet for unge samt pilotaktionerne under eLearning-initiativet,
programmet for informationssamfundsteknologier
59
og fællesskabsinitiativet
EQUAL. Dette vil kunne fremme udviklingen af virkningsfulde og effektive
pædagogiske løsningsmodeller for forskellige grupper af lærende, herunder
underrepræsenterede grupper/ikke-traditionelle lærende.
60
•
Kommissionen vil inden udgangen af 2003, i samarbejde med medlemsstaterne,
arbejdsmarkedets parter og internationale NGO’er, udforme europæiske
kvalitetsanbefalinger beregnet for lærende organisationer uden for den formelle
uddannelse, som kan anvendes på frivillig basis. Organisationer, der følger
anbefalingerne, bør tildeles et europæisk mærke.
IKT muliggør og støtter livslang læring
•
Kommissionen vil i tæt samarbejde med medlemsstaterne undersøge, hvad man på
nationalt plan gør for at indføre kvalitetsstempler for IKT-baseret lærings- og
undervisningsmateriale, navnlig software, så der eventuelt kan udvikles stempler
på EU-plan, som sikrer sammenhæng og forbrugerbeskyttelse.
•
Kommissionen vil fortsat støtte projekter under programmerne Sokrates og
Leonardo da Vinci og eLearning-initiativet med henblik på udvikling af IKT-
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462109_0030.png
baseret læring med en europæisk dimension, f.eks. via oprettelsen af tværnationale
”virtuelle studiekredse”.
4.
4.1.
G
ENNEMFØRELSE AF DAGSORDENEN
En ramme for livslang læring
Medlemsstaterne har det fulde ansvar for indholdet og tilrettelæggelsen af deres egne
uddannelsessystemer
61
, og det er ikke EU’s opgave at harmonisere lovgivningen på
disse områder. Samtidig er der dog konkrete politiske funktioner vedrørende livslang
læring, som behandles på EU-plan. Ud over at gennemføre en politik for
erhvervsuddannelse
62
giver traktaten Fællesskabet en vigtig rolle i indsatsen for at
forbedre uddannelsens kvalitet via et europæisk samarbejde på området. Den
Europæiske Union har en særlig rolle i forbindelse med: borgerskab, fri bevægelighed
med henblik på enten læring eller beskæftigelse, udvikling af de europæiske
arbejdsmarkeder
63
og koordinering af beskæftigelsespolitikken og politikken for
social integrering. Uddannelse og arbejde på tværs af grænserne er – for nogle borgere
– allerede en realitet. Til trods herfor møder folk stadig hindringer for at lære, arbejde
og bo i andre medlemsstater end deres egen.
Den Europæiske Union kan derfor spille en væsentlig rolle, ligesom et samarbejde
mellem medlemsstaterne om at støtte og stimulere gennemførelsen af livslang læring i
Fællesskabet kan betyde noget. Samtidig bør politiske interventioner tilpasses lokale
og nationale forhold, da der er store variationer inden for uddannelses- og
arbejdsmarkedssystemerne i Europa. Den vigtigste udfordring består derfor i at sikre,
at medlemsstaterne fortsat har frie hænder til at udvikle deres egne sammenhængende
og omfattende strategier samt udforme og forvalte deres egne systemer, samtidig med
at de overordnet set bevæger sig i samme retning. Dette skal ske på en integreret,
koordineret og økonomisk måde. På de områder, hvor EU ikke har
lovgivningsmæssige beføjelser, og hvor traktatens mål ikke er omfattet af
eksisterende traktatbaserede processer, vil følgende metoder, heriblandt den åbne
koordinationsmetode, blive anvendt:
•
fælles problemer, idéer og prioriteter identificeres via udveksling af viden, god
praksis og erfaringer og ved hjælp af peer review, så der kan gøres en indsats i alle
eller bestemte medlemsstater og/eller af EU-instrumenter og -processer
•
politikker og systemer gøres mere gennemsigtige, så borgerne får fuld adgang og
fuldt ud kan udnytte de institutioner og tjenester, der er til rådighed
•
på europæisk plan sikres komplementaritet og synergi mellem de forskellige
processer, strategier og planer, som vedrører gennemførelsen af livslang læring
•
der skabes synergi mellem medlemsstaternes politik inden for livslang læring.
Kommissionen vil inden udgangen af 2003 udvikle en database om god praksis,
information og erfaringer vedrørende vigtige aspekter af livslang læring på alle
niveauer for at støtte gennemførelsen af livslang læring. Den vil ud fra klare kriterier
udvælge tilfælde, som opstilles efter emne og aktører. Databasen vil ikke kun
indeholde tilfælde, som udspringer af fællesskabsinstrumenter (uddannelses- og
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462109_0031.png
ungdomsprogrammer, ESF, Regionaludviklingsfonden og fællesskabsinitiativer), men
også tilfælde fra nationalt, regionalt og lokalt plan samt sektorplan, ikke-
medlemsstater, internationale organisationer, arbejdsmarkedets parter og
civilsamfundet. Databasen vil bygge på eksisterende initiativer, den vil være baseret
på en dialog med alle aktører, være tilgængelig på internettet og blive ajourført og
tilpasset aktuelle behov
64
.
4.2.
Tidligere resultater på europæisk plan danner grundlag
Gennemførelsen af livslang læring, herunder de prioriterede indsatsområder angivet i
afsnit 3, sker gennem eksisterende processer, instrumenter og programmer
65
:
•
Arbejdsprogrammet for opfølgning af rapporten om uddannelsessystemernes
konkrete fremtidige mål vil være et af hovedredskaberne til at styrke samarbejdet
og udvekslingen af god praksis mellem medlemsstaterne inden for livslang læring.
•
De prioriterede indsatsområder i denne meddelelse, som vedrører
beskæftigelsesrelaterede aspekter, vil blive taget i betragtning under de kommende
forhandlingsrunder i forbindelse med den europæiske beskæftigelsesstrategi og vil
også blive behandlet i handlingsplanen om kvalifikationer og mobilitet. På samme
måde vil de prioriterede indsatsområder, som vedrører aspekterne social
integrering og lige muligheder inden for livslang læring, blive taget i betragtning
under udviklingen af den europæiske social- og arbejdsmarkedspolitiske
dagsorden.
•
En lang række projekter og andre aktioner centreret om livslang læring vil blive
gennemført og støttet via eksisterende fællesskabsprogrammer og -aktioner.
Programmerne Sokrates, Leonardo da Vinci og handlingsprogrammet for unge
spiller her en stor rolle. Kommissionen vil foretage en væsentlig styrkelse og
udvidelse af de fælles aktioner, der støtter projekter, som falder inden for mere end
et af disse programmer, og vil gøre det nemmere for NGO’er og SMV’er at deltage
mere aktivt under disse programmer. Som et led i eLearning-handlingsplanen vil
visse prioriteter desuden blive gennemført.
•
Den Europæiske Socialfond er det vigtigste fællesskabsinstrument til finansiering
af livslang læring. Den Europæiske Regionaludviklingsfond er også en vigtig
finansieringskilde. Kommissionen vil i samarbejde med medlemsstaterne sikre, at
revisionen af begge finansieringskilder i 2003 tager de prioriteter i betragtning,
som er fastlagt i denne meddelelse, for så vidt angår livslang læring.
Fællesskabsinitiativet EQUAL vil også spille en afgørende rolle i udviklingen af
nye tilgange til livslang læring.
•
Det sjette rammeprogram for forskning vil give nye muligheder for at styrke
forskningen inden for livslang læring og således bygge videre på den indsigt, der er
vundet på området under tidligere programmer. Denne forskning vil primært blive
gennemført under prioritet 7 (”Borgere i et vidensamfund under udvikling”)
66
.
(Prioriteter med hensyn til såvel forskning som den videre evaluering er angivet i
bilag 1).
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462109_0032.png
4.3.
Indikatorer
67
Sammenlignelige informationer og statistiske måleredskaber er af stor betydning for
udviklingen og gennemførelsen af sammenhængende og omfattende strategier for
livslang læring. Statistikker og indikatorer udgør allerede på nuværende tidspunkt en
vigtig del af eksisterende initiativer inden for livslang læring, hvor de bruges til at
overvåge fremskridt både med hensyn til opnåelsen af fastlagte mål og
gennemførelsen af politiske målsætninger.
Der foreligger allerede flere nøgleindikatorer. Meddelelsen fra 2001 om strukturelle
indikatorer
68
foreslår tre indikatorer med relation til livslang læring. Indikatorerne
vedrører
69
investering, deltagelse og unge, der er gået tidligt ud af skolen. Ud over
disse fire indikatorer angiver yderligere fem indikatorer
70
foranstaltninger til
overvågning af fremskridt inden for tre af de ovennævnte ”prioriterede
indsatsområder”:
investering af tid og penge i læring, grundlæggende færdigheder
og
innovativ pædagogik.
(eLearning
71
er særligt relevant for dette indsatsområde).
Det udvikles løbende yderligere indikatorer
72
i forbindelse med den europæiske
beskæftigelsesstrategi
73
, den europæiske social- og markedspolitiske dagsorden
74
,
meddelelsen om kvalitet i arbejdet
75
og opfølgningen af rapporten om de konkrete
fremtidige mål. Endvidere har arbejdsgruppen om vurdering af livslang uddannelse
76
skabt en overordnet ramme for udbygningen af de statistiske oplysninger inden for
livslang læring og iværksat en proces med det formål at revidere statistiske metoder
for at finde frem til supplerende kilder på området, som bør udvikles på EU-plan på
kort og mellemlang sigt. Man har desuden, efter at have hørt eksperter fra 36
europæiske lande
77
, identificeret områder, hvor der skal udvikles indikatorer
vedrørende kvaliteten af livslang læring. Også indikatorgruppen under
Beskæftigelsesudvalget udvikler fælles indikatorer for overvågningen af
retningslinjerne i den europæiske beskæftigelsesstrategi.
Udviklingen af et begrænset antal indikatorer baseres på modellen, hvor den lærende
er i centrum, hvad angår formel, ikke-formel og uformel læring. Det særlige formål
med dette arbejde bliver at udfylde hullerne med hensyn til flere aspekter af livslang
læring ved at foreslå indsamling af kvantitativ information direkte fra de lærende.
Også udviklingen af kilder til kvalitativ information, navnlig inden for områder som
vurdering og anerkendelse, information, vejledning og rådgivning og læreres og
underviseres uddannelse
78
, vil blive fremmet. Arbejdet vil supplere udviklingen af
indikatorer vedrørende livslang læring med relation til beskæftigelsesegnethed,
tilpasningsevne og social integrering i forbindelse med den europæiske
beskæftigelsesstrategi og den europæiske social- og arbejdsmarkedspolitiske
dagsorden.
Den overordnede koordinering og sammenhæng i forbindelse med udviklingen af nye
indikatorer vil i princippet ske under tilsyn af det netværk af ”undergrupper”, som
blev dannet for at følge op på rapporten om uddannelsessystemernes konkrete
fremtidige mål. ”Undergrupperne” kommer også til at spille en værdifuld rolle med
hensyn til identificering af god praksis, som kan udbredes blandt medlemsstaterne.
Medlemsstaterne og andre europæiske lande opfordres til at støtte dette arbejde.
Medlemsstaterne og andre europæiske lande bør navnlig i tilknytning til samarbejdet
inden for EF’s statistiske system (ESS) stræbe efter at gøre deres egne statistiske
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462109_0033.png
systemer og indikatorsystemer så sammenlignelige som muligt. Kommissionen vil
under udviklingen af nye indikatorer støtte sig til eksisterende nationale og
internationale kilder, især i samarbejde med OECD. Der vil blive gjort maksimalt
brug af eksisterende kilder og strukturer inden for ESS og af andre ressourcer,
herunder arbejdsgruppen om uddannelsesstatistikker, som vil være ansvarlig for
tekniske aspekter, samt andre ressourcer.
4.4.
Processen skal holdes i gang
Arbejdet for at skabe et europæisk område for livslang læring skal understøttes med
innovative former for partnerskab, samarbejde og koordinering på alle niveauer
mellem de aktører, som medvirker ved gennemførelsen. Den omfattende høring om
memorandummet betød, at man for første gang kunne opstille en lang række
koordinerings- og høringsstrukturer. Strukturerne repræsenterer et bredt spektrum af
områder og interesser inden for livslang læring, ikke kun på EU-plan, men også i
medlemsstaterne, EØS og ansøgerlandene, på regionalt plan og inden for og imellem
europæiske NGO’er, andre repræsentanter for civilsamfundet og arbejdsmarkedets
parter. Kommissionen foreslår, at man i overensstemmelse med dens hvidbog om nye
styreformer i EU bygger videre på disse innovative og dynamiske strukturer for at
sikre, at processen holdes i gang og bevarer den fremdrift, der siden memorandummet
har været på alle planer:
•
Udviklingen af en politik på EU-plan og koordineringen af nationale politikker
kræver, at der oprettes en gruppe på højt niveau af ledende repræsentanter for
ministerier med hovedansvar for livslang læring. Denne gruppe kan være med til at
sikre, at der er komplementaritet mellem foranstaltninger, som er udviklet inden
for livslang læring, herunder gennemførelsen af arbejdsprogrammet for opfølgning
af rapporten om udannelsessystemernes konkrete fremtidige mål, og relaterede
processer, strategier og planer på europæisk plan. Derfor skal dens ansvarsområde
omfatte alle aspekter af livslang læring (skoler, højere uddannelse,
voksenundervisning, erhvervsuddannelse, ikke-formel ungdomsuddannelse osv.)
Den gruppe af nationale ansvarlige for livslang læring, som blev oprettet i
forbindelse med den europæiske høring, og de ”undergrupper”, som blev oprettet
som led i opfølgningen af målrapporten, vil støtte den højtstående gruppe.
•
Medlemsstaterne, EØS og ansøgerlandene bør forlænge og om nødvendigt styrke
og udvide allerede eksisterende koordineringsstrukturer mellem ministerierne for
at fremme den interne sammenhæng mellem politikker. Generelt set bør
høringsnetværk om livslang læring på alle niveauer, dvs. nationalt, regionalt og
lokalt, udnyttes som grundlag for og støtte til gennemførelsen.
•
Kommissionen vil udbygge sin høring af arbejdsmarkedets parter inden for
livslang læring. Desuden ser Kommissionen gerne, at arbejdsmarkedets parter i
forbindelse med den sociale dialog foretager yderligere overvejelser og kommer
med yderligere bidrag vedrørende prioriteterne opstillet i denne meddelelse.
•
Kommissionen vil også udbygge det eksisterende høringsforum med
civilsamfundet og NGO'er, som arbejder med livslang læring, og sørge for, at dette
høringsforums sammensætning er tilstrækkeligt repræsentativ for de forskellige
aktører såvel som for grupper, som risikerer udstødelse.
32
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462109_0034.png
•
De arbejdsplatforme, som er skabt af det europæiske forum for klarhed, det
europæiske forum for kvalitet og det europæiske forum for vejledning, som
foreslås oprettet, bør definere deres respektive arbejdsområder med henblik på et
fremtidigt samarbejde, også med ”undergrupperne” oprettet som led i opfølgningen
af målrapporten.
•
Kommissionen vil opfordre CEDEFOP, Eurydice og ETF til at bygge videre på
deres nuværende samarbejde om livslang læring, navnlig med henblik på at støtte
udarbejdelsen af databasen om livslang læring (se afsnit 4.1).
•
Kommissionen vil under udviklingen af en politik for livslang læring videreføre sit
aktive samarbejde med internationale organisationer som OECD, Europarådet og
UNESCO.
5.
D
E NÆSTE SKRIDT
De næste skridt på vejen mod et europæisk område for livslang læring bliver:
•
Europa-Parlamentets, Det Økonomiske og Sociale Udvalgs og Regionsudvalgets
behandling og drøftelse af denne meddelelse, som munder ud i en udtalelse fra de
enkelte institutioner;
•
Vedtagelsen i Rådet (uddannelse, ungdom samt arbejds- og socialministrene)
under det spanske formandskab af de vigtigste principper og forslag i denne
meddelelse og den strategi, der foreslås med hensyn til et europæisk område for
livslang læring;
•
Et indlæg fra Kommissionen om dette emne på Rådets forårsmøde i Barcelona den
15. – 16. marts 2002;
•
En rapport, inden udgangen af 2003, fra Kommissionen til Det Europæiske Råd og
Europa-Parlamentet om fremskridt med hensyn til gennemførelsen af rammen for
livslang læring.
33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462109_0035.png
BILAG I : FORSLAG VEDRØRENDE FORSKNING OG EVALUERING
•
Kommissionen vil foreslå, at forskning i fordele og udbytte af og udgifter til
investering i læring, som bygger på eksisterende forskning
79
, støttes inden for det
sjette rammeprogram for forskning
80
.
•
Kommissionen vil foreslå, at forskning og forsøg med, hvordan vi lærer i formelle,
ikke-formelle og uformelle læringssammenhænge, og hvordan IKT kan integreres i
disse læringsprocesser, støttes under det sjette rammeprogram for forskning,
gennem
Leonardo
da
Vinci-programmet,
Sokrates-programmet
og
handlingsprogrammet for unge samt pilotaktionerne under eLearning-initiativet,
programmet for informationssamfundsteknologier
81
og fællesskabsinitiativet
EQUAL. Dette vil kunne fremme udviklingen af virkningsfulde og effektive
pædagogiske løsningsmodeller for forskellige grupper af lærende, herunder
underrepræsenterede grupper
82
.
•
Kommissionen vil for at forbedre gennemsigtigheden iværksætte en
forundersøgelse vedrørende en ramme for registrering af offentlig og privat
investering i livslang læring på nationalt og regionalt niveau og
virksomhedsniveau. Undersøgelsen baseres på regelmæssigt tilvejebragte data om
for eksempel fordelingen af midler mellem formel, ikke-formel og uformel læring
og mellem forskellige områder inden for formidling af læring (opdelt efter køn,
aldersgrupper, tidligere uddannelsesniveau og målgrupper).
•
Kommissionen vil i samarbejde med arbejdsmarkedets parter på europæisk plan
iværksætte en undersøgelse om læring i SMV’er med særligt fokus på ikke-formel
og uformel læring, herunder aspekter, der vedrører kvalitet og resultater.
•
Kommissionen vil støtte en evaluering, baseret på case studies, af, hvilke faktorer
der vil kunne gøre partnerskaber inden for livslang læring virkningsfulde og
bæredygtige.
•
Kommissionen vil gennemføre en forundersøgelse om en model på EU-plan for
udviklingen af en undersøgelse af grundlæggende færdigheder og voksnes læse- og
skrivefærdigheder, som skal gennemføres regelmæssigt.
•
Kommissionen vil evaluere eksisterende mekanismer, som giver individuelle
rettigheder til grundlæggende færdigheder og/eller livslang læring, og deres
indvirkning på udnyttelsen af læringsmuligheder.
•
Kommissionen vil på grundlag af eksisterende data
83
identificere hindringer for
deltagelse i livslang læring for underrepræsenterede grupper (ressourcerelaterede
eller finansielle hindringer, herunder mangel på børnepasningsmuligheder,
transport eller adgang til støttematerialer til læringen) og nøglefaktorer, som
bidrager til at fjerne disse hindringer.
•
Ud over disse forslag vil Kommissionen støtte bredere forskning inden for livslang
læring, blandt andet via programmet for informationssamfundsteknologier under
det sjette rammeprogram for forskning.
34
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
BILAG II : ORDLISTE
Ordlisten indeholder forklaringer på nogle af de nøglebegreber, der er anvendt i
meddelelsen
aktivt borgerskab
Borgernes kulturelle, økonomiske, politiske/demokratiske og/eller sociale deltagelse i
samfundet som helhed og i deres lokalsamfund.
tilpasningsevne
84
Evne hos såvel virksomheder som ansatte i virksomheder til at tilpasse sig nye
teknologier, nye markedsvilkår og nye arbejdsmønstre.
vurdering
En generel betegnelse, som omfatter alle metoder
værdiansætte/bedømme en persons eller gruppes præstation.
eksamensbevis/certifikat
Et officielt dokument, som er en formel registrering af en persons præstationer.
certificering
Udstedelsen af eksamensbeviser eller certifikater, som på grundlag af en
vurderingsprocedure formelt anerkender en persons præstationer.
civilsamfundet
”Tredje del” af samfundet ud over staten og markedet, som omfatter institutioner,
grupper og foreninger (strukturerede eller uformelle), og som kan fungere som
mellemled mellem offentlige myndigheder og borgere
85
.
kompenserende læring
Læring, som skulle have været erhvervet under den obligatoriske skolegang.
kompetence
Evnen til effektivt at anvende erfaring, viden og kvalifikationer.
virksomheders sociale ansvar
En virksomheds forpligtelse til at drive forretning på en socialt, økonomisk og
miljømæssigt bæredygtig måde, samtidig med at interne og eksterne interessenters
interesser anerkendes.
digital kløft
anvendt
til
at
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kløften mellem personer, som har adgang til og effektivt kan gøre brug af
informations- og kommunikationsteknologi, og personer, som ikke kan.
digitale færdigheder
Effektiv beherskelse af IKT.
eLearning
Læring ved hjælp af IKT.
beskæftigelsesegnethed
86
Folks evne til at være i beskæftigelse. Begrebet vedrører ikke kun tilstrækkelig viden
og kompetence, men også de incitamenter og muligheder, folk får for at søge arbejde.
bemyndigelse
Proces, hvorved folk bemyndiges til at tage ansvarlige initiativer til at forme deres
eget liv og lokalsamfundets eller samfundets liv i økonomisk, social og politisk
henseende.
europæisk styring
Forvaltningen af europæiske anliggender via samspillet mellem de traditionelle
politiske myndigheder og ”civilsamfundet”, private interessenter, offentlige
organisationer, borgere.
formel læring
Læring, som typisk udbydes af en uddannelsesinstitution, som er struktureret (med
hensyn til læringsmål, læringstid og læringsstøtte) og fører til certificering. Formel
læring er tilsigtet fra den lærendes side.
vejledning
En række aktiviteter, hvis formål er at hjælpe folk med at træffe beslutninger om
deres liv (uddannelsesmæssigt, erhvervsuddannelsesmæssigt og personligt) og føre
beslutningerne ud i livet.
identificering (af kompetencer)
Nøjagtig beskrivelse og definition af kompetencer, deres grænser og art.
uformel læring
Læring, som er resultatet af hverdagsaktiviteter med relation til arbejde, familie og
fritid. Den er ikke struktureret (med hensyn til læringsmål, læringstid og
læringsstøtte) og fører som regel ikke til certificering. Uformel læring kan være
tilsigtet, men er det i de fleste tilfælde ikke (den er “tilfældig”).
læring mellem generationer
36
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Læring, som finder sted via overførsel af erfaringer, viden eller kompetencer fra en
generation til en anden.
videnbaseret samfund (eller vidensamfund)
Et samfund, hvor processer og praksis er baseret på produktion, distribution og
anvendelse af viden.
lærende samfund
Et samfund, som i vidt omfang fremmer en læringskultur via udviklingen af effektive
lokale partnerskaber mellem alle dele af samfundet og støtter og motiverer
enkeltpersoner og organisationer til at deltage i læring.
læringsformidler
Enhver, som fremmer tilegnelsen af viden og kompetencer ved at skabe et gunstigt
læringsmiljø, f.eks. ved at fungere som lærer, underviser eller vejleder. Formidleren
vejleder den lærende ved hjælp af retningslinjer, feedback og rådgivning under hele
læringsprocessen ud over at bistå ved udvikling af viden og kompetencer.
lærende organisation
En organisation, som tilskynder til læring på alle niveauer (individuelt og kollektivt)
og som resultat heraf hele tiden forandrer sig.
lærende region
En region, hvor alle aktører samarbejder om at opfylde særlige lokale læringsbehov
og gennemføre fælles løsninger på fælles problemer.
livslang læring
Al læringsaktivitet, som man deltager i gennem hele livet, med det formål at fremme
viden, færdigheder og kompetencer set i et personligt, borgermæssigt, socialt og/eller
beskæftigelsesrelateret perspektiv.
livslæring
Al læringsaktivitet, formel, ikke-formel såvel som uformel. Livslæring er en
dimension af livslang læring som defineret i denne meddelelse.
ikke-formel læring
Læring, som ikke udbydes af en uddannelsesinstitution og som regel ikke fører til
certificering, men som er struktureret (med hensyn til læringsmål, læringstid og
læringsstøtte). Ikke-formel læring er tilsigtet fra den lærendes side.
anerkendelse af kompetencer
1) Den overordnede proces, hvormed kompetencer tildeles officiel status (formel
anerkendelse).
Kompetencerne kan være erhvervet enten
37
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462109_0039.png
- formelt (hvor der gives eksamensbeviser) eller
- i en ikke-formel eller uformel sammenhæng (der giver ækvivalens, meritenheder,
godkendelse af erhvervede kompetencer);
og/eller
2) Økonomiske og sociale aktørers anerkendelse af værdien af kompetencer (social
anerkendelse).
social integrering
Når folk kan deltage fuldt ud i det økonomiske, sociale og civile liv, når deres indtægt
og andre ressourcer (personlige, familiemæssige, sociale og kulturelle) er
tilstrækkelige til, at de har en levestandard og en livskvalitet, der betragtes som
acceptabel af det samfund, de lever i, og når de er i stand til at gøre fuldt brug af deres
grundlæggende rettigheder.
værdsættelse af læring
Anerkendelse af deltagelse i og resultaterne af (formel, ikke-formel eller uformel)
læring for at skabe større bevidsthed om dens iboende værdi og belønne læring.
1
Kilde: Labour Force Survey (LFS) 2000.
”The well-being of nations: the role of human and social capital” (s. 33), Tom Healy, Sylvian
Côté, OECD 2001.
I Labour Force Survey henviser deltagelse for de fleste medlemsstaters vedkommende til 25 –
64-åriges deltagelse i uddannelsesaktiviteter i de sidste fire uger inden undersøgelsen. Hvad Portugal,
Frankrig og Nederlandene angår, medtages dataene kun, hvis der foregår uddannelsesaktiviteter på det
tidspunkt, hvor undersøgelsen finder sted.
Kilde: OECD: direct and indirect expenditure on educational institutions from public and
private sources, 1998.
5
4
3
2
Konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Feira, afsnit 33.
Rådets konklusioner af 20. december 1996 om en strategi for livslang uddannelse (97/C 7/02).
6
Et sammendrag og en rapport med en analyse af feedback fra medlemsstaterne, EØS-landene,
ansøgerlandene og civilsamfundet foreligger.
Rådets (uddannelse) beslutning af 14. februar 2001 baseret på et forslag fra Kommissionen
(KOM (2001) 59 endelig). Målrapporten fik tilslutning fra Det Europæiske Råd i Stockholm i marts
2001.
Meddelelse fra Kommissionen: Udkast til detaljeret arbejdsprogram for opfølgning af
rapporten om uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål, KOM (2001) 501 endelig.
10
9
8
7
Konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Stockholm, afsnit 11.
I henhold til Amsterdam-traktaten, hvor der blev indføjet et nyt afsnit om beskæftigelsen, er
denne strategi baseret på prioriterede temaer fordelt på fire søjler og beskrevet i retningslinjerne for
11
38
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462109_0040.png
beskæftigelsen. Jf. Fælles rapport om beskæftigelsen 2001, KOM (2001) 438 endelig. Retningslinjer
for beskæftigelsen 2001, De Europæiske Fællesskabers Tidende af 24.1.2001, L 22/18.
Det Europæiske Råd i Nice i december 2000 vedtog den europæiske social- og
arbejdsmarkedspolitiske dagsorden. Jf. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet,
Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget KOM (2000) 379 endelig.
Det Europæiske Råd i Stockholm i marts 2001 tilsluttede sig Kommissionens planer om at
oprette en taskforce på højt niveau for kvalifikationer og mobilitet med henblik på at fremlægge en
handlingsplan på Rådets forårsmøde i Barcelona i marts 2002. Jf. Meddelelse fra Kommissionen til
Rådet: ”Nye arbejdsmarkeder i EU, der er åbne for alle og giver adgang for alle” KOM (2001)116
endelig.
Som led i eEurope-handlingsplanen følger eLearning-initiativet op på konklusionerne fra Det
Europæiske Råd i Lissabon. Jf. Meddelelse fra Kommissionen: eLearning, overvejelser om fremtidens
uddannelse. KOM (2000) 318 endelig.
15
14
13
12
Jf meddelelse fra Kommissionen: Mod et europæisk forskningsrum, KOM (2000) 6 endelig,
og meddelelse fra Kommissionen: En mobilitetsstrategi for det europæiske forskningsrum, KOM
(2001) 331 endelig.
Definitionen i memorandummet om livslang læring var:
”al målbevidst læringsaktivitet, som
man løbende deltager i med henblik på at forbedre sin viden, sine færdigheder og sin kompetence”.
Se ordliste (Bilag II).
16
17
OECD’s uddannelsespolitiske analyse 2001 behandlede også de særlige kendetegn ved
livslang læring-modellen.
Ifølge den fælles rapport om beskæftigelsen 2001 er disse strategier vedtaget i ca. syv
medlemsstater. Den fælles rapport om beskæftigelsen 2001, KOM (2001) 438 endelig.
20
19
18
Jf. Kommissionens grønbog: ”Fremme af en europæisk ramme for virksomhedernes sociale
ansvar.” KOM (2001) 366 endelig.
Jf. mål 3.1. i opfølgningen af målrapporten: ” Styrkelse af forbindelserne med erhvervslivet,
forskningen og samfundet som helhed".
”Potentiel” lærende anvendes som betegnelse for personer, som måske ikke er aktivt i gang
med læring, f.eks. personer, der har svært ved at få adgang til uddannelse på grund af et handicap, eller
personer, som måske er blevet fremmedgjorte over for uddannelse, f.eks. ældre. Betegnelsen kan også
omfatte personer, som ikke benytter sig af uformelle læringsmuligheder, der foregår i forbindelse med
almindelige hverdagsaktiviteter.
23
22
21
Se afsnit 3.5.
Betegnelsen læringsformidler anvendes i denne tekst som betegnelse for lærere, undervisere
og andre, som bidrager til andre folks læring i ikke-formelle og uformelle sammenhænge.
25
24
Jf. mål 1.5. i opfølgningen af målrapporten: ”Den bedst mulige anvendelse af ressourcerne”.
Jf. mål 2.1 i opfølgningen af målrapporten: ”Et åbent uddannelsesmiljø”.
26
Jf meddelelse fra Kommissionen: “Beskæftigelse og socialpolitik: en ramme for investering i
kvalitet” KOM (2001) 313 endelig.
28
27
Jf. mål 2.2. i opfølgningen af målrapporten: “Gøre uddannelse mere attraktivt”.
39
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462109_0041.png
29
Denne model er på europæisk plan – se den fælles rapport om beskæftigelsen 2001.
Jf. mål 2.2 i opfølgningen af målrapporten: ”Gøre uddannelse mere attraktivt”.
Europa-Parlamentets og Rådets henstilling (2001/613/EF).
30
31
En indsats på dette område vil omfatte aktiviteter inden for det europæiske forum for
erhvervskvalifikationers klarhed og det europæiske forum om den faglige uddannelses kvalitet.
Relevansen af dette prioriterede indsatsområde med særligt hensyn til de nye europæiske
arbejdsmarkeder vil blive beskrevet i Kommissionens kommende handlingsplan for kvalifikationer og
mobilitet.
34
33
32
Nationale informationscentre vedrørende akademisk anerkendelse.
Nationale erhvervsvejledningscentre.
35
Relevansen af dette prioriterede indsatsområde med særligt hensyn til de nye europæiske
arbejdsmarkeder vil blive beskrevet i Kommissionens kommende handlingsplan for kvalifikationer og
mobilitet.
Der vil her blive taget højde for erfaringerne fra ‘Tuning’-projektet (april 2001-juni 2002) og
projektet under den fælles aktion “Etablering af forbindelser mellem forskellige kvalifikationer: en
ordning vedrørende overførsel og akkumulering af meritter i forbindelse med livslang uddannelse”
(november 2001-februar 2003).
Kommissionen er også ved at oprette et mobilitets-websted, hvor alle oplysninger er samlet,
og som vil fungere som port til portalen om læringsmuligheder, til EURES-databasen og til den
foreslåede internetportal om ungdomspolitik. Relevansen af dette prioriterede indsatsområde med
særligt hensyn til de nye europæiske arbejdsmarkeder vil blive beskrevet i Kommissionens kommende
handlingsplan for kvalifikationer og mobilitet.
Relevansen af dette prioriterede indsatsområde med særligt hensyn til de nye europæiske
arbejdsmarkeder vil blive beskrevet i Kommissionens kommende handlingsplan for kvalifikationer og
mobilitet.
40
39
38
37
36
Retningslinjer for beskæftigelsen 2001: retningslinje 3.
“Innovation 2000-initiativet”, gennemført af EIB efter Lissabon med oprettelsen af et
målrettet låneprogram på 12-15 mia. EUR, må siges at være et væsentligt bidrag til gennemførelsen af
livslang læring.
Konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon, afsnit 26, og retningslinjer for
beskæftigelse 2001, den horisontale målsætning for livslang læring.
Den Europæiske Socialfond (ESF) vil i den nuværende programperiode (2000-2006) bidrage
med mindst 12 mio. EUR til udviklingen af livslang læring. Desuden har fællesskabsinitiativet EQUAL
under ESF livslang læring som et af sine otte prioriterede temaer, hvortil medlemsstaternes har bevilget
det næststørste temabudget.
44
43
42
41
Retningslinjer for beskæftigelsen 2001: retningslinje 13.
F.eks. forskning i medlemsstaterne og OECD.
45
KOM (2001) 94 endelig. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Det
Europæiske Fællesskabs flerårige rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og
demonstration 2002-2006 som bidrag til realiseringen af det europæiske forskningsrum. Udvalgt
46
40
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462109_0042.png
forskningstema: “Borgere og styreformer i det europæiske vidensamfund”. Resultaterne af
forskningsprojekter, som er finansieret af Kommissionen under det femte rammeprogram, bør tages i
betragtning.
Baseret på rapporten fra Kommissionens arbejdsgruppe om vurdering af livslang uddannelse,
rapporten om kvaliteten i skoleuddannelsen, interimsrapporten fra ekspertgruppen om indikatorer
vedrørende kvaliteten af livslang læring og det arbejde, der er udført af forummet om den faglige
uddannelses kvalitet.
Konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon, afsnit 26; Retningslinjer for
beskæftigelsen 2001; Handlingsplan for eLearning (KOM 2001 172 endelig), s. 11.
Ud af et samlet antal på 112 mio. mennesker i beskæftigelse i EU er 74 mio. ansat i SMV’er,
heraf 38 mio. i virksomheder med under 10 ansatte. Kilde: ”Enterprises in Europe, 2001 edition,
Eurostat”
Jf. det tredje aktionsområde i Kommissionens meddelelse “Hjælp til digitalisering af små og
mellemstore virksomheder” (KOM (2001) 136 endelig).
Dette imødekommer en anmodning i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon,
afsnit 29.
52
51
50
49
48
47
Kommissionen oprettede desuden i september 2001 en IKT-færdighedsovervågningsgruppe
med repræsentanter fra medlemsstater med det formål at analysere og overvåge efterspørgslen efter, og
udbuddet
af,
IKT-færdigheder
baseret
på
industriens
krav.
Se
http://europa.eu.int/comm/enterprise/policy/ict-skills.htm.
Denne prioritet svarer nøjagtigt til et af de emner, som identificeres i opfølgningen af
målrapporten under mål 1.2.
54
53
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (2000/C 364/01)
Retningslinjer for beskæftigelsen 2001; ESDIS-rapporten om inddragelse i
informationssamfundet; Kommissionens og medlemsstaternes Gruppe på Højt Plan vedrørende
Beskæftigelse og den Sociale Dimension af Informationssamfundet (ESDIS).
Retningslinjer for beskæftigelsen 2001, retningslinje 3, 15; eEurope; eLearning-initiativet
(2001/C 204/02) og Handlingsplan for eLearning (KOM (2001) 172 endelig).
57
56
55
eLearning-initiativet (2001/C 204/02); Handlingsplan for eLearning (KOM 2001 172 endelig).
Disse spørgsmål vil blive behandlet på EU-plan i opfølgningen af målrapporten. Under mål
1.5, “Den bedst mulige anvendelse af ressourcerne”, defineres et af de fire hovedspørgsmål som “at
understøtte systemer til sikring og evaluering af kvaliteten under anvendelse af indikatorer og
benchmarking” – baseret på resultaterne af Bologna-processen og forummet om den faglige
uddannelses kvalitet.
Indgår i det femte rammeprogram for forskning. Forskningsprojekter inden for programmet
for informationssamfundsteknologier tager flere spørgsmål op inden for livslang læring, bl.a. teknologi,
systemer og tjenester, infrastruktur og applikationer for skoler, universiteter, undervisningsrammer og
ikke-formel læring.
Der bør her tages højde for resultaterne af forskningsprojekter, som allerede er finansieret af
Kommissionen under det femte rammeprogram.
EF-traktatens artikel 149 fastslår at “Fællesskabet bidrager til udviklingen af et højt
uddannelsesniveau ved at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og om nødvendigt at støtte og
61
60
59
58
41
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462109_0043.png
supplere disses indsats med fuld respekt for medlemsstaternes ansvar for undervisningsindholdet og
opbygningen af uddannelsessystemerne …”.
62
Jf. traktatens artikel 150.
Jf. traktatens artikel 125.
63
Der foreligger et dokument med eksempler på livslang læringspraksis i forskellige europæiske
lande og med yderligere detaljer om indikatorer for livslang læring (dokument fra Kommissionens
tjenestegrene: ”Lifelong learning practice and indicators”).
65
64
Gennemførelsen af de aktiviteter, som skal finde sted på fællesskabsplan inden for rammen
for livslang læring, vil blive finansieret gennem programmer og processer, som allerede er foreslået
eller vedtaget, og kræver derfor ikke yderligere ressourcer (finansielle eller menneskelige) på
nuværende tidspunkt.
Forskning i uddannelse vil primært blive gennemført under prioritet 7 (”Borgere i et
vidensamfund under udvikling”); adgang til uddannelse indgår også i forskningsprioriteterne under
undertemaet ”Et videnbaseret europæisk samfund”.
Der foreligger et dokument med eksempler på livslang læringspraksis i forskellige europæiske
lande og med yderligere detaljer om indikatorer for livslang læring (dokument fra Kommissionens
tjenestegrene: ”Lifelong learning practice and indicators”).
Kommissionens meddelelse om strukturelle indikatorer, som angiver 35 indikatorer som
grundlag for den sammenfattende rapport. KOM (2001) 619. Se også KOM (2000) 594.
Offentlige udgifter til uddannelse som procentdel af BNP. Kilde: UNESCO, OECD, Eurostat,
UOE. Procentdel af befolkningen i aldersgrupen 25-64 år, deltagelse i uddannelse. Kilde: Labour Force
Survey (LFS). Andel af befolkningen i aldersgruppen 18-24 år, som kun har en grundskoleuddannelse
og ikke er under uddannelse. Kilde: Labour Force Survey (LFS).
Andelen af virksomhedernes udgifter til uddannelse i forhold til de samlede personaleudgifter.
Kilde: Continuing vocational Training Survey (CVTS). Andelen af husstandenes udgifter til
uddannelse i forhold til samlede udgifter. Kilde: Husstandsbudgetundersøgelse. Deltagelse i
uddannelse efter studieretning. Kilde: UOE. Læring i virksomheder efter læringsform (CVTS).
Gennmsnitligt antal elever pr. computer med internetforbindelse i skolerne. Kilde: Eurobarometer.
eLearning, kilde: Meddelelse om strukturelle indikatorer, 2001. KOM (2001) 619: indikator
under udvikling.
72
71
70
69
68
67
66
Yderligere tekniske detaljer om kommende indikatorer for livslang læring kan ses i
dokumentet fra Kommissionens tjenestegrene: ”Lifelong learning practice and indicators”.
Beskæftigelseskommitteen (EMCO) indikatorgruppen fastsætter fælles indikatorer for at følge
udførelsen af Retningsllinjerne under den Europæiske Beskæftigelsesstrategi.
74
73
Indikatorundergruppen under Udvalget for Social Beskyttelse er ved at udarbejde en rapport
til Det Europæiske Råd i Laeken med en liste over vedtagne indikatorer vedrørende social integrering.
KOM (2001) 313 af 20.6.2001: ”Beskæftigelses-, social- og arbejdsmarkedspolitikken:
investering i kvalitet”.
Se arbejdsgruppens rapport og forhandlingsprotokollen fra Parma-konferencen om vurdering
af livslang uddannelse på webstedet:
http://forum.europa.eu.int/Public/irc/dsis/ceies/library?l=/seminars/measuring_lifelong&vm=detailed&
sb=Title
75
76
42
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462109_0044.png
På konferencen i Riga den 28.-29. juni 2001 blev fremlagt en rapport, som snart vil blive
offentliggjort.
Nøgleemner, som kan kædes sammen med både kvalitative og kvantitative indikatorer, er:
hvordan folk lærer, læringsområder, motivation, hindringer og effektivitet. De tre vigtigste skridt bliver
udarbejdelsen
af
ad
hoc-modulet
2003
vedrørende
voksenlæring,
den
voksenundervisningsundersøgelse, som ifølge Kommissionens forslag skal finde sted i 2005, og en
planlagt tredje undersøgelse af læring i virksomheder (CVTS). Kommissionen vil sigte mod en
harmonisering af flere andre undersøgelser med henblik på oprettelsen af et sammenhængende system
til indsamling af data.
79
78
77
F.eks. forskning i medlemsstaterne og OECD.
KOM (2001) 94 endelig. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Det
Europæiske Fællesskabs flerårige rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og
demonstration 2002-2006 som bidrag til realiseringen af det europæiske forskningsrum. Udvalgt
forskningstema: “Borgere og styreformer i det europæiske vidensamfund”. Der bør tages højde for
resultaterne af forskningsprojekter, som allerede er finansieret af Kommissionen under det femte
rammeprogram.
Indgår i det femte rammeprogram for forskning. Forskningsprojekter inden for programmet
for informationssamfundsteknologier tager flere spørgsmål op inden for livslang læring, bl.a. teknologi,
systemer og tjenester, infrastruktur og applikationer for skoler, universiteter, undervisningsrammer og
ikke-formel læring.
Der bør tages højde for resultaterne af forskningsprojekter, som allerede er finansieret af
Kommissionen under det femte rammeprogram.
For eksempel den undersøgelse af hindringer for voksnes deltagelse i højere uddannelse, som
er gennemført inden for rammeprogrammet for forskning.
84
83
82
81
80
Se Kommissionens meddelelse, godkendt af Det Ekstraordinære Europæiske Råd om
beskæftigelse, som iværksatte den europæiske strategi for beskæftigelsen, på webstedet:
http://europa.eu.int/comm/employment_social/elm/summit/en/papers/guide.htm
Se også ØSU’s definition i udtalelse af 22. september 1999, som vil blive anvendt i
kommende retningslinjer for høring og dialog med civilsamfundet (opfølgning af hvidbogen om nye
styreformer i EU): De Europæiske Fællesskabers Tidende (1999/C329/10).
Se Kommissionens meddelelse, godkendt af Det Ekstraordinære Europæiske Råd om
beskæftigelse, som iværksatte den europæiske strategi for beskæftigelsen, på webstedet:
http://europa.eu.int/comm/employment_social/elm/summit/en/papers/guide.htm
85
86
43