PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 51
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget (2. samling)

(Alm. del - bilag 51)

økonomi- og finansministerråd

(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EU-sekr.

4. december 2001

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges notater om de punkter, der forud for rådsmødet

(økonomi- og finansministre) den 4. december 2001 forventedes optaget på dagsordenen for rådsmødet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aktuelle notater vedr. ECOFIN-rådsmødet den 4. december 2001

10.

11.

12.

Forberedelse af det Europæiske Råd i Laeken – Rapport om mål og arbejdsmetoder på pensionsområdet (s. 2-6)

Forberedelse af det Europæiske Råd i Laeken – Rapport om strukturelle indikatorer (s. 7-8)

Skattepakken – Rentebeskatningsdirektivet (s. 9-10)

Skattepakken – Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning (s.11-12)

Finansielle tjenesteydelser – Prospektdirektivet (s. 13-15)

Finansielle tjenesteydelser – Direktivet om finansielle konglomerater (s. 16-20)

Forelæggelse af revisionsrettens årsberetning for 2000 (s. 21-23)

GALILEO-finansielle perspektiver (s. 24-27)

Den økonomiske situation i flybranchen (forsikringer) (s. 28-29)

Forberedelse af ministermødet med kandidatlandene (s. 30-31)

Konference om finansiering af udvikling (s. 32-33)

Momsbeskatning (A-punkt)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aktuelt notat vedrørende ECOFIN-rådsmødet den 4. december 2001

Dagsordenspunkt: Forberedelse af Det Europæiske Råd i Laeken - Rapport om mål og arbejdsmetoder på

pensionsområdet

Nyt notat

Baggrund

Det Europæiske Råd konkluderede på sit møde i Göteborg den 15.-16. juni 2001, at det er nødvendigt at fastlægge en

omfattende strategi for at kunne tage udfordringerne op i forbindelse med befolkningens aldring og godkendte de tre

overordnede principper for sikring af pensionssystemernes bæredygtighed på lang sigt, som Rådet havde fastlagt: at

værne om systemernes evne til at opfylde deres sociale mål, at opretho lde deres økonomiske bæredygtighed og at

reagere på ændringer i samfundets behov. Endvidere skal Rådet i overensstemmelse med den åbne koordinationsmetode

og på grundlag af en fælles rapport fra Udvalget for Social Beskyttelse (SPC) og Udvalget for Økonomisk Politik (EPC)

1. inden Det Europæiske Råds forårsmøde i 2002 udarbejde en situationsrapport til Det Europæiske Råd i Laeken på

grundlag af en meddelelse fra Kommissionen, der fastlægger mål og arbejdsmetoder på pensionsområdet;

2. udarbejde en første rapport til Det Europæiske Råds forårsmøde i 2002 om pejlemærker inden for sundhedsvæsen

og ældrepleje;

Det Europæiske Råd understregede, at resultatet af dette arbejde vil blive indarbejdet i de overordnede

retningslinjer for de økonomiske politikker.

Kommissionen fremlagde den 3. juli 2001 en meddelelse (KOM (2001) 362), der lægger op til anvendelse af den

åbne koordinationsmetode på pensionsområdet, og indeholder skitser til brede mål på pensionsområdet.

EPC og SPC har i opfølgning på Göteborg-konklusionerne og i lyset af Kommissionens meddelelse udarbejdet et

udkast til en fælles rapport vedrørende mål og arbejdsmetoder på pensionsområdet under anvendelse af den åbne

koordinationsmetode. Spørgsmålet om den åbne koordinationsmetode på pensionsområdet blev rejst under

dagsordenspunktet eventuelt på mødet i ECOFIN den 16. oktober 2001. EPC og SPC’s fælles rapport ventes

drøftet i Rådet af arbejds- og socialministre den 3. december 2001 og i ECOFIN den 4. december 2001 inden

forelæggelsen for DER i Laeken i december 2001.

Indhold

Udkastet til den fælles rapport lægger op til dels en række brede mål for medlemslandenes strategier for

bæredygtige pensionssystemer og dels arbejdsmetoder, der skal anvendes for at skabe en integreret ramme for den

åbne koordinationsmetode på pensionsområdet. Formålet er at fremme medlemslandenes udvikling af nationale

strategier til sikring af passende og bæredygtige pensionssystemer på lang sigt.

Udkastet lægger op til, at eksisterende samarbejdsprocesser med relevans for pensionsområdet kombineres med

den åbne koordinationsmetode og understreger, at pensionssystemet er det enkelte lands eget ansvar. Den åbne

koordinationsmetode indebærer, at medlemslandene sammen fastlægger nogle brede mål, som det enkelte land

udmønter i en national strategi, og at landene som del af en gensidig læreproces foretager overvågning af frem

skridtene f.eks. på basis af nogle indikatorer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udkastet gør rede for de eksisterende samarbejdsprocesser, som bl.a. vedrører pensionsområdet, for at afdække,

hvor den åbne koordinationsmetode kan supplere:

•

De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer

behandler også udfordringerne fra de aldrende

befolkninger og opfordrer f.eks. medlemslandene til at udvikle nationale strategier for håndtering af de

økonomiske og budgetmæssige konsekvenser af de aldrende befolkninger.

• Medlemslandenes strategier vedrørende de økonomiske konsekvenser af de aldrende befolkninger skal i henhold

til de overordnede økonomisk-politisk retningslinjer for 2001 også eksamineres inden for rammerne af

den

multilaterale overvågning,

herunder

Cardiff-processen.

• EPC udfører kvantitative beregninger af aldringens effekter på udgifterne til pensioner samt sundheds- og

ældrepleje, evaluerer pensionssystemernes økonomiske effekter og udvikler indikatorer for de offentlige finansers

langsigtede holdbarhed.

• I henhold til

stabilitets- og vækstpagten

udarbejder landene årligt

stabilitets- og konvergensprogrammer,

der

i henhold til den nye adfærdskodes vedtaget på ECOFIN den 10. juli 2001 skal indeholde mere detaljeret

information om tiltag for at sikre den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser i lyset af den demografiske

udvikling.

•

Luxembourg-processen

vedrørende

beskæftigelse

indebærer,

Rådet

årligt

vedtager

beskæftigelsesretningslinjer, som bl.a. lægger vægt på behovet for at øge beskæftigelsen, herunder for den ældre

del af arbejdsstyrken, med henblik på at sikre pensionssystemernes bæredygtighed.

• Medlemslandene har i juni 2001 præsenteret nationale handlingsplaner for

social beskyttelse,

der peger på, at

velfungerende pensionssystemer er et vigtigt instrument i bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse.

Udkastet til fælles rapport lægger op til, at den åbne koordinationsmetodes rolle på pensionsområdet vil være at

skabe

• en integreret ramme for afrapportering vedrørende alle emner i relation til pensioner

• en ramme for udvikling af en fælles forståelse vedrørende nationale strategier på pensionsområdet

• detaljeret information vedrørende nationale pensionsstrategier, som kan bidrage til formuleringen af

politikanbefalinger i de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer og i forberedelsen af andre processer.

Medlemslandene skal udarbejde nationale rapporter om deres pensionsstrategier, der indeholder information om

reformer inden for alle politikområder med relevans for pensioner, som er blevet gennemført, eller som er planlagt.

De nationale pensionsstrategier skal analyseres i en fælles rapport fra Rådet og Kommissionen på baggrund af et

forslag fra Kommissionen.

Mål

Udkastet til fælles rapport indstiller, at Rådet foreslår Det Europæiske Råd i Laeken, at den åbne

koordinationsmetode anvendes på pensionsområdet på basis af følgende mål:

Pensionssystemernes bidrag til sociale formål

3. Det skal sikres, at ældre har en rimelig levestandard, at de får del i den økonomiske velfærd i deres land og er i

stand til at deltage aktivt i det offentlige, sociale og kulturelle liv;

4. Den enkelte skal gives adgang til passende pensionsforanstaltninger, offentlige eller private, som gør det muligt at

opretholde en rimelig levestandard efter pensionering.

5. Fremme af solidaritet indenfor og mellem generationer

Pensionsordningers finansielle bæredygtighed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemslandene bør følge en flerstrenget strategi for at sikre pensionssystemernes bæredygtighed, herunder

6. sikre et højt niveau for beskæftigelsen gennem arbejdsmarkedsreformer i overensstemmelse med

beskæftigelsesstrategien;

7. sikre, at den økonomiske politik og de relevante dele af de sociale sikringssystemer, herunder især

pensionssystemer, giver passende incitamenter til arbejdsudbud for den ældre del af arbejdsstyrken; at arbejdere

ikke opfordres til førtidspensionering og ikke straffes, hvis de forbliver på arbejdsmarkedet ud over den

almindelige pensionsalder; og at pensionssystemerne giver bedre mulighed for gradvis pensionering;

8. gennemføre reformer af pensionssystemerne i overensstemmelse med målet om at sikre de offentlige finansers

langsigtede holdbarhed. Pensionssystemernes bæredygtighed skal støttes af sund finanspolitik og om nødvendigt

en reduktion af den offentlige gæld. Strategierne kan også indebære etablering af pensionsreservefonde;

9. sikre, at pensionssystemerne fastholder en rimelig balance mellem erhvervsaktive og pensionister ved ikke at

overbebyrde førstnævnte og ved at sikre passende pensioner til sidstnævnte;

10. sikre, via passende lovgivningsmæssige rammer og sund forvaltning, at private og offentlige bidragsfinansierede

pensionsordninger kan tilvejebringe pensioner med den fornødne grad af effektivitet, lave omkostninger og

sikkerhed.

Modernisering af pensionssystemer i lyset af de ændrede behov for økonomien, samfundet og individerne

11. Det skal sikres, at pensionssystemerne er forenelige med kravene vedrørende fleksibilitet og sikkerhed på

arbejdsmarkedet;

12. Pensionssystemerne evalueres med henblik på at sikre ligebehandling af mænd og kvinder

13. Pensionssystemerne skal gøres mere gennemsigtige og tilpasningsdygtige: Der skal udvikles pålidelig og

letforståelig information om pensionssystemernes perspektiver på lang sigt, herunder med hensyn til den ventede

udvikling i pensionsudbetalingernes og -bidragenes niveau. Der skal skabes bedre metoder til effektiv overvågning

af pensionsreformer og -politik.

Arbejdsmetoder

Udkastet til fælles rapport indstiller, at Rådet foreslår Det Europæiske Råd i Laeken, at den åbne

koordinationsmetode anvendes på pensionsområdet på basis af følgende arbejdsmetoder:

Medlemslandene

14. opfordres til at tage højde for de nævnte overordnede mål i tilrettelæggelsen af deres økonomiske politik og politik

vedrørende pensionsområdet, og til at præsentere en national rapport vedrørende pensionsområdet i september

2002. Rapporten bør gøre rede for hovedudfordringerne og de relevante reformer, som er gennemført eller som

forberedes. Rapporten kan om muligt også indeholde data v edrørende effekterne af pensionspolitik og reformer på

mellemlang og lang sigt.

15. udarbejder deres nationale rapporter om pensionsområdet i overensstemmelse med landenes egen praksis og

traditioner, herunder med deltagelse af de relevante berørte parter.

16. opfordres til på det nationale niveau at udvikle passende overvågningsmekanismer.

17. opfordres til om nødvendigt efterfølgende at informere om ændringer i politik på pensionsområdet.

Kommissionen

18. opfordres til at analysere de nationale rapporter med henblik på udarbejdelse af en fælles rapport fra

Kommissionen og Rådet;

19. opfordres til at tage højde for de nationale rapporter under udarbejdelsen af de relevante rapporter, herunder

rapporten om implementeringen af de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer, udkastet til de overordnede

økonomisk-politiske retningslinjer samt beskæftigelsesretningslinjerne og den årlige synteserapport forud for

forårstopmødet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet og Kommissionen

20. anmodes om at fremlægge en fælles rapport til Det Europæiske Råds forårstopmøde i 2003, som vurderer de

nationale pensionsstrategier og identificerer god praksis;

21. opfordres til at anvende den åbne koordinationsmetode og de eksisterende processer, herunder især de overordnede

økonomisk-politiske retningslinjer, som basis for yderligere at forbedre det europæiske samarbejde på

pensionsområdet;

22. opfordres til at udvikle indikatorer til brug for den åbne koordinationsmetode på pensionsområdet;

23. bør sikre, at de forskellige samarbejdsprocesser, som vedrører pensionernes langsigtede bæredygtighed, er

konsistente og komplementære. Anvendelsen af den åbne koordinationsmetode på pensionsområdet skal tage

højde for ansvarsfordelingen mellem de forskellige aktører på det nationale niveau, og de relevante komitéer og

rådsformationer på EU-niveau;

24. vil inden 2004 evaluere de nævnte mål og arbejdsmetoder og træffe beslutning vedrørende fortsættelsen af den

åbne koordinationsmetode på pensionsområdet;

25. bør holde Europa-Parlamentet informeret om samarbejdet på pensionsområdet.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Rapporten skønnes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Et udkast til rammenotat om den fælles rapport fra EPC og SPC har været i høring i specialudvalget vedrørende

økonomisk politik den 28. september 2001.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Anvendelsen af den åbne koordinationsmetode er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet. Den

åbne koordinationsmetode indebærer, at medlemslandene i EU fastlægger mål, som medlemslandene udmønter i

nationale strategier, og at man som del af en gensidig læreproces foretager overvågning af fremskridtene på basis af

f.eks. nogle indikatorer.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Udkastet til rapport om den åbne koordinationsmetode på pensionsområdet har ikke tidligere været forelagt Folketingets

Europaudvalg.

Aktuelt notat vedr. ECOFIN-rådsmødet den 4. december 2001

Dagsordenspunkt: Forberedelse af DER i Laeken

Strukturelle indikatorer

Baggrund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På det europæiske råds møde i Lissabon i marts 2000 blev det besluttet at opfordre rådet og Kommissionen til at udvikle

strukturelle indikatorer med henblik på at styrke overvågningen af strukturpolitikkens virkninger. Kommissionen blev

opfordret til at udarbejde en årlig synteserapport med strukturelle indikatorer for beskæftigelse, innovation, økonomiske

reformer og social sammenhørighed.

Ecofin-rådet og Kommissionen blev enige om 35 indikatorer, som blev præsenteret i Kommissionens synteserapport til det

europæiske råds møde i Stockholm i marts 2001. Endvidere blev der efter ønske fra stats- og regeringscheferne udarbejdet en

kort indikatorliste på 12 indikatorer med henblik på at fokusere debatten. Det europæiske råd i Stockholm besluttede at

opfordre rådet og Kommissionen til også at udvikle indik atorer for pasningsmuligheder for børn, kvaliteten i arbejdet og

lønforskelle mellem mænd og kvinder.

På det europæiske råds møde i Göteborg blev det yderligere besluttet, at Kommissionen skal evaluere gennemførelsen af

strategien for bæredygtig udvikling i den årlige synteserapport på grundlag af en række overordnede indikatorer.

Indhold

Kommissionen har dels arbejdet videre med at forbedre indikatorerne for de områder, der blev præsenteret i den første

synteserapport, dels udvalgt en række indikatorer til at belyse de nye områder. Kommissionen har udvalgt 6 indikatorer inden

for hvert af de 5 områder samt 6 baggrundsindikatorer for den økonomiske situation. De 36 indikatorer er:

Generel økonomisk baggrund:

a) BNP pr indbygger og vækstrate b) arbejdsproduktivitet c) arbejdsløshed d) inflation e)

enhedslønomkostninger f) offentlige saldo.

Beskæftigelse:

1) beskæftigelsesfrekvens, totalt og opdelt på køn 2) beskæftigelsesfrekvens for ældre 3) lønforskelle mellem

mænd og kvinder 4) beskatning af lavindkomster 5) livslang læring 6) arbejdsulykker.

Innovation og forskning:

1) offentlige udgifter til uddannelse 2) FoU-udgifter 3) internetadgang 4) doktorgrader inden for

naturvidenskab mv. 5) patenter 6) venturekapital.

Økonomiske reformer:

1) relative priser 2) priser i netværksindustrier 3) markedsstrukturen i netværksindustrier 4)

offentlige indkøb 5) statsstøtte 6) kapitaltilførsel fra aktiemarkederne.

Social sammenhørighed:

1) indkomstfordeling 2) andel under "fattigdomsgrænsen" 3) varighed af fattigdom/lavindkomst

4) regional sammenhørighed 5) andel unge, der kun har grunduddannelse 6) langtidsarbejdsløshed.

Bæredygtig udvikling:

1) udledning af drivhusgasser 2) energiintensitet 3) transportmængde 4) transportformer 5)

luftkvalitet i byerne 6) affald.

Endvidere omtales en række indikatorer, som skal udvikles, herunder indikatorer for lønforskelle, kvalitet i arbejdet,

marginale skattesatser, børnepasningsfaciliteter, e-handel, IKT-investeringer, overlevelsesrater for virksomheder, biodiversitet

og farligt affald.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Der er ingen statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser (givet at statistikkravene kan opfyldes inden for de

nuværende rammer).

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Indikatorerne kan bidrage til at styrke samordningen af medlemslandenes økonomiske politikker, som er de enkelte landes

ansvar, inden for rammerne af traktaten, herunder de overordnede økonomisk-politiske retningslinier.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Den første rapport om strukturelle indikatorer blev forelagt for Folketingets Europaudvalg den 3. november 2000.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aktuelt notat vedr. ECOFIN-rådsmødet den 4. december 2001

1. Resumé

ECOFIN skal den 4. december 2001 opnå politisk enighed om indholdet af direktivet. På embedsmandsmøder er der endnu

ikke opnået enighed. Direktivet skal ikke vedtages – det skal først ske senere og inden udgangen af 2002.

Desuden skal Rådet modtage foreløbige rapporter om forhandlingerne med de vigtige 3.-lande og relevante tilknyttede

områder.

Rentebeskatningsdirektivet skal sikre beskatningen af renter, som en person i et EU-land modtager fra et andet EU-land.

Kommissionens første direktivforslag fra 1998 fulgte den såkaldte sameksistens-model, så et EU-land kunne vælge

mellem at sikre beskatningen af rentebetalinger fra dette land efter informationssystemet (hvor landet indsamler

oplysninger om rente-betalingerne og sender dem videre til rentemodtagers bopælsland, så det kan beskatte renterne) og

kildeskattesystemet (hvor landet opkræver kildeskat af rentebetalinger).

ECOFIN vedtog i juni 2000 (Feira) nogle konklusioner om forslaget. Rentebeskatningen skal sikres efter

informationssystemet, men Belgien, Luxembourg og Østrig kan i en periode på 7 år sikre beskatningen efter

kildeskattesystemet. Når Rådet er enig om direktivets væsentligste indhold, men inden vedtagelsen, indleder EU

forhandlinger med vigtige 3.-lande for at fremme anvendelsen af tilsvarende foranstaltninger i disse lande. EU-lande

med relevante tilkn yttede områder skal fremme anvendelsen af samme foranstaltninger. Direktivet skal vedtages, når der

er tilstrækkelige forsikringer om anvendelsen i 3.-landene, senest ved udgangen af 2002.

ECOFIN blev i november 2000 enig om de væsentligste principper for direktivet, herunder identifikation af

rentemodtager, de omfattede betalinger, satsen for kildeskat i overgangsperioden, overførsel af kildeskat til

rentemodtagers bopælsland og en undtagelse i overgangsperioden for renter af allerede udstedte obligationer.

Kommissionen forelagde den 18. juli 2001 et nyt direktivforslag, som svarer til 1998-forslaget, som ændret efter

ECOFIN’s konklusioner fra juni og november 2000.

Efter ECOFIN’s tidsplan fra 10. juli 2001 skal Rådet i december 2001 opnå politisk enighed om indholdet af direktivet

og modtage foreløbige rapporter om forhandlingerne med de vigtige 3.-lande og med relevante tilknyttede områder.

Derefter skal Rådet i anden halvdel af 2002 tage stilling til, om der er opnået tilstrækkelige forsikringer om anvendelse

af tilsvarende foranstaltninger i 3.-landene og anvendelse af samme foranstaltninger i tilk e områder. Når ECOFIN er

blevet enig om dette, skal direktivet vedtages, og aftalerne med 3.-lande og de tilknyttede områder skal indgås. Dette

skal ske senest inden udgangen af 2002 under det danske formandskab.

3. Indhold

Direktivet går ud på, at myndighederne i et EU-land skal indsamle oplysninger om renter, som betales fra dette land til

en person i et andet EU-land, og sende oplysningerne til myndighederne i rentemodtagers bopælsland

(informationssystemet). I de første 7 år kan Belgien, Luxembourg og Østrig dog opfylde direktivet ved at opkræve

kildeskat af renterne og overføre en del til bopælslandet (kildeskattesystemet).

Direktivet fastlægger mindstekrav til, hvorledes hvert EU-land skal pålægge betalingsagenter i landet (typisk

pengeinstitutter) at fastslå identifikation og adresse for retmæssige ejere af rentebetalinger fra landet. Direktivet har

regler, som afgrænser de omfattede rentebetalinger. Direktivet fastlægger, hvilke oplysninger EU-landene skal indsamle

og videresende, ligesom det har regler om de tre landes opkrævning og overførsel af kil deskat i overgangsperioden.

I grundnotat af 8. november 2001 (Europaudvalget, alm. del – bilag 155) er der nærmere redegjort for det ny

direktivforslag.

Europa-parlamentet ses ikke at have udtalt sig om det ny direktivforslag. Da parlamentet i februar 1999 drøftede 1998-

forslaget, var der bred støtte. Dengang var Luxembourgs 6 medlemmer imod forslaget med en vis bistand fra britiske

medlemmer. UK’s problemer med forslaget er senere løst.

Direktivforslaget har været i skriftlig høring hos Finansrådet, Realkreditrådet, InvesteringsForeningsRådet,

Værdipapircentralen og Nationalbanken. I grundnotatet er der redegjort for de indkomne svar.

I grundnotatet er der redegjort for Kommissionens bedømmelse af nærheds- og proportionalitetsprincippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I grundnotatet er der redegjort for de lovgivningsmæssige og statsfinansielle virkninger af gennemførelsen af

direktivforslaget.

Gennemførelsen af direktivforslaget vil ikke have nævneværdige samfundsøkonomiske virkninger.

Rentebeskatningsforslaget er tidligere forelagt for Folketingets Europaudvalg senest den 12. oktober 2001 (vedr.

forhandlinger med 3.-lande).

Aktuelt notat vedr. ECOFIN-rådsmødet den 4. december 2001

1. Baggrund

Adfærdskodeksen er en politisk aftale mellem EU-landene om, at et land ikke må have skattemæssige særordninger, som

skal tiltrække investeringer fra udlandet, og som derfor er isoleret fra landet egen økonomi. Kodeksen opstiller kriterier

for, hvornår en ordning anses som skadelig. EU-landene skal afvikle deres nuværende ordninger i strid med kodeksen,

og de må ikke indføre ny sådanne ordninger.

ECOFIN har nedsat en adfærdskodeksgruppe til at sikre gennemførelsen af kodeksen. Gruppen har undersøgt 275

gældende ordninger, som kan være i strid med kodeksen. I en rapport fra november 1999 bedømte gruppens flertal 40

ordninger i EU-landene og 26 ordninger i deres tilknyttede områder som i strid med kodeksen.

Rapporten, som er offentliggjort, blev forelagt ECOFIN, men ikke behandlet.

På ECOFIN i november 2000 aftalte ECOFIN en plan for afvikling af skadelige skatteordninger. Virksomheder kan kun

blive nyomfattet af en ordning indtil 31. december 2001, og i så fald kan de kun få fordel af ordningen indtil 31.

december 2002. Virksomheder, som er omfattet af en ordning 31. december 2000, skal ophøre at få fordel af ordningen

senest 31. december 2005. ECOFIN kan dog forlænge virkningerne af skadelige ordninger til efter 31. december 20 05 i

konkrete tilfælde.

Adfærdskodeks-gruppen arbejder videre med at påse, at landene afvikler skadelige ordninger (rollback), og at de ikke

indfører ny ordninger (standstill). Gruppen har også indledt et arbejde med samarbejde vedr. beregning af det

skattepligtige overskud ved transaktioner mellem forskellige forbundne selskaber (transfer pricing).

ECOFIN skal den 4. december 2001 modtage en rapport fra adfærdskodeks-gruppen.

2. Europa-parlamentets holdning

Europaparlamentet har ikke udtalt sig om sagen.

3. Høring

Der har ikke været høring.

4. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Sagen er ikke bedømt i forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet.

5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle virkninger

Rapporten har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle virkninger.

6. Samfundsøkonomiske virkninger

Rapporten har ikke samfundsøkonomiske virkninger.

7. Tidligere forelæggelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Adfærdskodeksen har tidligere været forelagt Europaudvalget, senest den 6. juli 2001 (med behandling af tidsplan for arbejdet

med skattepakken).

Aktuelt notat vedr. ECOFIN-rådsmødet den 4. december 2001

Dagsordenspunkt: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om det prospekt, der skal offentliggøres, når

værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til

omsætning

1. Baggrund og formål

Den 30. maj 2001 fremsatte EU-Kommissionen direktivforslag om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer

udbydes til offentligheden eller optages til omsætning, KOM(2001) 280 endelig COD 2001/0117.

Forslagets hjemmel er art. 44 og 95 i traktaten. Der er således tale om en fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet.

Direktivet skal vedtages med kvalificeret flertal ifølge art. 251 i traktaten.

En arbejdsgruppe under FESCO (Forum of European Securities Commissions) har bl.a. behandlet spørgsmålet om

prospekter, og det fremsatte direktivforslag baserer sig i høj grad på den rapport, som FESCO i 2000 afleverede til EU-

Kommissionen.

Formandskabet forventes at afgive en statusrapport om de hidtidige forhandlinger om direktivet på ECOFIN den 4.

december 2001.

2. Forslagets indhold

Forslaget har til formål at forbedre vilkårene for at investere på tværs af grænserne indenfor EU. Det anføres i forslaget, at et

indre finansielt marked vil fremme den europæiske økonomis konkurrenceevne, når omkostningerne ved at rejse kapital

mindskes for samtlige virksomhedstyper. Dette vil være til stor fordel for forbrugere og investorer.

Det anføres endvidere, at praksis i medlemsstaterne er meget forskellig i øjeblikket, ligesom bestemmelserne i de hidtidige

direktiver fortolkes på grundlag af forskellige traditioner inden for EU med hensyn til prospekternes indhold og udformning.

Endvidere er mekanismen for gensidig anerkendelse meget kompleks og ufuldstændig og sikrer således ikke målsætningen

om at indføre et EU-pas for emittenter, det vil sige gensidig anerkendelse a f prospekter inden for EU. Der er på denne

baggrund basis for en harmonisering af reglerne for bl.a. indholdet af prospekter.

Rådets direktiv 34/2001/EF vedrørende betingelserne for værdipapirers optagelse til officiel notering på en fondsbørs samt

oplysninger, der skal offentliggøres om disse værdipapirer er et kodificeringsdirektiv, hvori bl.a. er indarbejdet følgende

direktiver med senere ændringer:

1. Rådets direktiv 80/390/EØF af 17. marts 1980 om samordning af kravene ved udarbejdelse af, kontrol med og

udstedelse af det prospekt, der skal offentliggøres med henblik på optagelse af værdipapirer til officiel notering på en

fondsbørs.

2. Rådets direktiv 89/298/EØF af 17. april 1989 om samordning af kravene ved udarbejdelse af, kontrol med og

udstedelse af det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden,

Hovedprincipperne bag det fremsatte direktivforslag er følgende:

3. indførelse af forbedrede oplysningskrav i tråd med de internationale standarder for værdipapirers udbydelse til

offentligheden og deres optagelse til omsætning

4. indførelse af et registreringsdokumentsystem for emittenter, hvis værdipapirer optages til omsætning på regulerede

markeder, for at sikre en årlig ajourføring af nøgleoplysningerne om emittenten

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. indførelse af en standardisering af prospektdokumentet i form af en tredeling i et registreringsdokument, en

værdipapirnote og en resuménote

6. muligheden for at udbyde eller optage værdipapirer til omsætning på grundlag af en simpel anerkendelse af prospektet

som godkendt af hjemlandets kompetente myndighed

7. samling af ansvaret hos hjemlandets kompetente administrative myndighed

1. hjemmel til at anvende den særlige beslutningsprocedure (komitologiprocedure), der blev vedtaget af Det Europæiske

Råd i Stockholm på baggrund af anbefalingerne i den såkaldte Lamfalussy-rapport om en mere effektiv regulering af

værdipapirmarkederne i Den Europæiske Union

3. Nærhedsprincippet og proportionalitet

Kommissionen anfører, at det i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet er nødvendigt og hensigtsmæssigt for

opfyldelsen af den grundlæggende målsætning om at sikre virkeliggørelsen af et indre marked for værdipapirer at fastlægge

regler om et fælles pas for emittenter.

4. Gældende ret

Direktivforslagets område er reguleret i kapitel 6 om "Optagelse m.v. af værdipapirer til notering eller handel på en

fondsbørs" samt kapitel 12 om "Prospekter ved første offentlige udbud af visse værdipapirer" i lov om værdipapirhandel m.v.

Herudover reguleres området af bekendtgørelse nr. 330 af 34. april 1996 om kravene til det prospekt, der skal offentliggøres

inden værdipapirer kan optages til notering på en fondsbørs og bekendtgørelse nr. 1207 af 15. december 2000 om prospekter

ved første offentlige udbud af visse værdipapirer.

5. Høring

I forbindelse med EU-Kommissionens fremsættelse den 30. maj 2001 af forslaget til direktiv, KOM(2001) 280 endelig COD

2001/0117, blev forslaget sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Amtsrådsforeningen, Andelskasseforeningen, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, Arbejdsmarkedets Tillægspension,

Børsmæglerforeningen, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Autoriseret

Markedsplads A/S, Dansk Industri, Den Danske Fondsmæglerforening, Erhvervsministeriet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,

Finansrådet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Foreningen af Firmapens ionskasser,

Foreningen af JAK-andelskasser, Forsikring & Pension, Handelskammeret, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet,

Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Københavns Fondsbørs A/S, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes

Dyrtidsfond, Realkreditrådet og Regionale Pengeinstitutter.

Af høringssvarene fremgår, at forslagets hensigt med at harmonisere reglerne for prospektudstedelse generelt støttes, men at

forslaget på enkelte områder kan forbedres bl.a. m.h.t. kravet om en årlig ajourføring af registreringsdokumentet som

vurderes at udgøre en større økonomisk og administrativ byrde for virksomhederne.

Direktivforslaget har den 24. oktober 2001 været behandlet på et specialudvalgsmøde.

6. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Hvis det foreliggende forslag til direktiv vedtages, vil det nødvendiggøre ændringer i såvel lov om værdipapirhandel m.v. som

i bekendtgørelse nr. 330 af 23. april 1996 om kravene til det prospekt, der skal offentliggøres inden værdipapirer kan optages

til notering på en fondsbørs og bekendtgørelse nr. 1207 af 15. december 2000 om prospekter ved første offentlige udbud af

visse værdipapirer.

Direktivet forventes ikke at få statsfinansielle konsekvenser.

7. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har til formål at forbedre vilkårene for at investere og rejse kapital overalt i EU. Det anføres, at et indre finansielt

marked vil fremme den europæiske økonomis konkurrenceevne, når omkostningerne ved at rejse kapital mindskes for

samtlige virksomhedstyper. Dette vil være til stor fordel for forbrugere og investorer.

8. Tidligere forelæggelser for Europaudvalget

Grundnotat er oversendt til Europaudvalget den 29. juni 2001.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aktuelt notat vedr. ECOFIN-rådsmødet den 4. december 2001

Dagsordenspunkt: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv

supplerende

tilsyn

med

kreditinstitutter,

forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt

konglomerat og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF,

79/267/EØF, 92/49/EØF, 92/96/EØF, 93/6/EØF og 93/22/EØF

samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF og

2000/12/EF, KOM (2001)213

1. Baggrund og formål

De gældende finansielle direktiver regulerer tilsynet med de enkelte forsikringsselskaber, kreditinstitutter og

fondsmæglerselskaber samt tilsynet med virksomheder, der indgår i en gruppe, som driver henholdsvis kreditinstitut-,

fondsmægler- eller forsikringsvirksomhed, dvs. grupper, som driver ensartet finansiel virksomhed.

Udviklingen på de finansielle markeder har ført til oprettelsen af koncerner, som driver virksomhed på tværs af de

enkelte finansielle sektorer (i direktivforslaget kaldes sådanne tværgående grupper for finansielle konglomerater).

Finansielle konglomerater omfattes ikke af den gældende EU-regulering.

Hvis en virksomhed, som indgår i en finansiel koncern, kommer i økonomiske vanskeligheder, kan det skade kunderne

og tilliden til den finansielle sektor kan lide skade.

På denne baggrund har Kommissionen stillet forslag om, at der skal føres supplerende tilsyn med kreditinstitutter,

forsikringsselskaber og fondsmæglerselskaber, som indgår i et finansielt konglomerat.

Direktivforslaget foreslår samtidig den harmonisering af branchedirektiverne, som efter Kommissionens opfattelse er

nødvendigt for opnåelse af direktivforslagets målsætning. Endvidere skal direktivforslaget sikre, at der ikke drives

finansiel virksomhed, som falder uden for den gældende EU-regulering, når de indgår i en finansiel koncern.

Direktivforslaget er fremsat den 24. april 2001 og indgår i Kommissionens handlingsplan for finansielle tjenesteydelser,

som opstiller en række initiativer, som er nødvendige for gennemførelsen af det indre marked. Europa-Parlamentet har

endnu ikke afgivet udtalelse om forslaget.

2. Forslagets indhold

Direktivforslaget er fremsat med henvisning til hjemlen i Traktatens art. 47, stk. 2, hvorefter Rådet træffer afgørelse med

kvalificeret flertal (fælles beslutningstagen).

Forslaget bygger videre på bestemmelserne i Rådets direktiv 73/239/EØF (1. skadesforsikringsdirektiv), 79/267/EØF (1.

livsforsikringsdirektiv), 92/49/EØF (3.skadesforsikringsdirektiv), 92/96/EØF (3. livsforsikringsdirektiv), 93/6/EØF

(kapitalkrav til investeringsselskaber og kreditinstitutter) og 93/22/EØF (investeringsservicedirektivet) samt Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF (supplerende tilsyn med forsikringsselska ber i en forsikringsgruppe) og

2000/12/EF (kreditinstitutdirektivet), og foretager samtidig den harmonisering af branchedirektiverne, som

Kommissionen anser for nødvendig for at opnå direktivforslagets målsætning.

Direktivforslaget indeholder en definition af et finansielt konglomerat, suppleret med en adgang for tilsynsmyndigheden

til i særlige tilfælde at bestemme, at grupper omfattes helt, delvist eller slet ikke af direktivets bestemmelser.

Branchedirektiverne stiller kapitalkrav til de enkelte regulerede finansielle virksomheder. Forsikringsgruppedirektivet

(98/76/EF) og direktivet om tilsyn med kreditinstitutter på konsolideret grundlag (92/30/EØF, som nu indgår i

2000/12/EF), som også gælder for fondsmæglere, stiller ligeledes kapitalkrav til grupper, som driver ensartet finansiel

virksomhed. Direktivforslaget stiller tilsvarende kapitalkrav til et finansielt konglomerat som såda n. Dette kan bl.a.

hindre, at den samme kapital genbruges til at dække solvenskrav i flere finansielle virksomheder. Beregningen af et

finansielt konglomerats kapitalkrav skal gennemføres efter nærmere principper og metoder, som beskrives i et bilag til

direktivforslaget. Det fremgår blandt andet, at indtil videre kan kun de kapitalelementer, som er fælles for alle

brancherne, anvendes til opfyldelse af kapitalkravet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der foreslås, at medlemslandene får valgfrihed mellem følgende 4 metoder til at opgøre det supplerende kapitalkrav:

1. Regnskabskonsolidering, hvorefter de konsoliderede regnskaber anvendes. Den konsoliderede egenkapital skal være

større end summen af solvenskravene.

2. Fradrag- og aggregering, hvor de enkelte selskabers regnskaber anvendes. Summen af egenkapitalerne skal være

større end summen af solvenskravene og den bogførte værdi af de andre selskaber i gruppen.

3. Krav om fradrag, som ligeledes anvender de enkelte selskabers regnskaber. Metoden indebærer, at moderselskabets

egenkapital skal være større end summen af moderselskabets solvenskrav og enten den bogførte værdi af

moderselskabets kapitalinteresser i de øvrige selskaber eller disses solvenskrav (idet det største af disse tal anvendes).

4. Kombination mellem metode 1, 2 og 3

Baggrunden for, at der åbnes mulighed for at anvende flere metoder er, at de gældende sektordirektiver anvender

forskellige metoder. Dertil kommer, at metoderne tager udgangspunkt i forskellige regnskabsprincipper, som i dag

anvendes i medlemsstaterne.

Efter direktivforslaget skal der føres et supplerende tilsyn med væsentlige koncerninterne transaktioner og

risikokoncentration.

Direktivforslaget fastlægger kriterier for at udpege den myndighed, der forestår det supplerende tilsyn (koordinatoren).

Koordinatoren skal efter direktivforslaget bl.a. indsamle og videregive oplysninger af relevans for de øvrigt involverede

finansielle tilsynsmyndigheder. Da tilsynet med de forskellige typer af finansielle virksomheder i Danmark er samlet i

Finanstilsynet, vil dette kun være relevant i international sammenhæng.

Efter forslaget skal de involverede tilsynsmyndigheder endvidere konsultere hinanden forud for beslutninger, der er af

betydning for de øvriges tilsynsopgaver.

Da direktivforslaget forudsætter informationsudveksling og samarbejde mellem de involverede tilsynsmyndigheder skal

disse efter direktivforslaget have adgang til oplysninger, der er relevante for det supplerende tilsyn og kunne udveksle

disse oplysninger med andre finansielle tilsynsmyndigheder.

I tilfælde, hvor moderselskabet i et finansielt konglomerat er beliggende uden for fællesskabet og de regulerede

finansielle virksomheder er beliggende inden for fællesskabet, er udgangspunktet at moderselskabet og de finansielle

virksomheder skal være underlagt et tilsyn svarende til kravene i direktivforslaget. I modsat fald kan

tilsynsmyndighederne forlange, at der etableres et underliggende holdingselskab i fællesskabet, således at

direktivforslaget s regler gælder for dette finansielle konglomerat.

Direktivforslaget indeholder en bestemmelse om nedsættelse af et særligt udvalg, der skal bistå Kommissionen med at

præcisere og tilpasse bl.a. definitioner og kapitaldækningskrav, således at de følger med udviklingen på

finansmarkederne og i tilsynsmetoderne og således, at det sikres, at direktivet anvendes på en ensartet måde. Udvalget

skal fungere i overensstemmelse med komitologiafgørelsen (1999/468/EF).

3. Nærhedsprincippet

Da et af hovedformålene med forslaget er at fastsætte fælles regler for et supplerende tilsyn med finansielle

konglomerater, kan dette ifølge forslagets konsekvensanalyse ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemslandene,

hvorfor et EU-initiativ er nødvendigt. Det fremgår af konsekvensanalysen, at direktivet begrænser sig til det nødvendige

minimum.

4. Høring

Følgende myndigheder og organisationer er hørt over direktivforslaget:

Forsikring & Pension, Finansrådet, Realkreditrådet, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Danske

Børsmæglerforening, Danmarks Nationalbank, Finansministeriet, Udenrigsministeriet, Arbejdsministeriet,

Erhvervsministeriet, Skatteministeriet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Industri, Finansforbundet,

Forbrugerrådet, InvesteringsForeningsRådet, København Fondsbørs, Værdipapircentralen, Dansk Arbejdsgiverforeni ng,

Dansk Handel og Service, Det Danske Handelskammer, FTF, Håndværksrådet, LO, Sammenslutningen Danske

Andelskasser,

Fødevareministeriet,

Landbrugsrådet,

Indenrigsministeriet,

Kommunernes

Landsforening,

Amtsrådsforeningen, Advokatrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Centralforeningen for Danske Assurandører, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening og Regionale Bankers

Forening.

De modtagne høringssvar giver udtryk for en generelt positiv holdning til direktivforslaget, idet der i nogle høringssvar

peges på, at udviklingen i de fleste lande i retning af dannelse af finansielle konglomerater skaber et behov for ensartet

regulering af finansielle konglomerater og koncerner.

Der er kun få organisationer, der har haft konkrete bemærkninger til direktivforslaget. Bemærkningerne har navnlig

drejet sig om forslaget om, at finansielle virksomheder årligt skal indberette alle væsentlige koncerninterne transaktioner

inden for et finansielt konglomerat.

Endelig har enkelte organisationer bemærkninger til de foreslåede metoder til beregning af kapitalkrav. Finansrådet

støtter ikke fuldt ud den harmonisering af branchedirektiver, som direktivforslaget foreslår og finder det også

problematisk, at kun de kapitalelementer, som er fælles for alle brancherne, kan anvendes til opfyldelse af kapitalkravet.

5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Den danske lovgivning om finansiel virksomhed indeholder allerede en række af de regler, som indgår i

direktivforslaget.

Der må forventes at skulle indsættes en hjemmel i lovgivningen til, at Finanstilsynet kan forlange opgørelse af

risikokoncentration indberettet som led i overvågningen af et finansielt konglomerats risikoprofil og kapitalberedskab.

Direktivets implementering kan herudover gøre det nødvendigt at foretage mindre ændringer i lov om finansiel

virksomhed, lov om banker og sparekasser, realkreditloven, lov om forsikringsvirksomhed eller lov om

fondsmæglerselskaber, f.eks. i forbindelse med beregningen af en finansiel virksomheds kapitalkrav og i forbindelse med

beregningen af et finansielt konglomerats kapitalkrav.

Direktivet vil indebære et øget tilsynssamarbejde på tværs af landegrænser i takt med etableringen af internationale

konglomerater. Dette kan medføre en mindre stigning i Finanstilsynets udgifter, som afholdes af de regulerede

finansielle virksomheder, men som indgår i Finansloven og derfor har statsfinansielle konsekvenser.

Der kan ikke på nuværende tidspunkt gives et realistisk skøn over de statsfinansielle konsekvenser, da dette vil afhænge

af, i hvilket omfang der etableres internationale konglomerater.

Endvidere kan direktivforslagets krav om, at risikokoncentration skal indberettes årligt til Finanstilsynet medføre øgede

udgifter til administration. Udgifterne vurderes dog at blive af mindre omfang.

6. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Direktivforslaget fastlægger ensartede regler for supplerende tilsyn med finansielle konglomerater på baggrund af disses

grænseoverskridende karakter. Dette medvirker til at beskytte kunderne og den finansielle stabilitet, hvilket i sidste

instans kan have samfundsøkonomiske konsekvenser.

7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har modtaget grundnotat om direktivforslaget den 4. juli 2001 og et supplerende notat om

resultatet af høringen over direktivforslaget den 22. august 2001.

UDENRIGSMINISTERIET N.1, j.nr. 400.B.1-9

Nordgruppen Den 22. november 2001

Aktuelt notat vedr. ECOFIN-rådsmødet den 4. december 2001

Dagsordenspunkt: Forelæggelse af revisionsrettens årsberetning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrund:

Revisionsretten forventes på rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2001 at give en præsentation af Rettens årsberetning

for regnskabsåret 2000.

Beretningen om budgetgennemførelsen offentliggøres efter hvert regnskabsårs afslutning. Beretningen er

forinden oversendt til Fællesskabernes øvrige institutioner med henblik på deres besvarelse af Revisionsrettens

bemærkninger, jfr. TEF art. 248 stk. 4. Ifølge TEF art. 248 stk. 1 skal Revisionsretten afgive en erklæring til

Europa-Parlamentet og Rådet om regnskabernes rigtighed og de under liggende transaktioners lovlighed og

formelle rigtighed (DAS-erklæringen).

Indhold:

Årsberetningen indeholder dels Revisionsrettens beretning om aktiviteterne i forbindelse med det almindelige

budget og den 6., 7. og 8. Europæiske Udviklingsfond, dels en revisionserklæring om regnskabets rigtighed og

lovformelighed (DAS-erklæringen).

Revisionsretten anfører, at regnskabet for 2000 generelt giver et retvisende billede af Fællesskabernes indtægter

og udgifter. Retten har endvidere afgivet erklæring om, at de transaktioner, der ligger til grund for regnskabet,

er lovformelige og formelt rigtige for så vidt angår egne indtægter og institutionernes personaleudgifter.

Som i de foregående år kan Revisionsretten imidlertid ikke afgive positiv DAS for gennemførelsen af budgettet

for 2000, idet der endnu engang påpeges en række problemer af samme art som dem, Revisionsretten har

konstateret tidligere år i forbindelse med EU’s regnskab. Der er typisk tale om fejl inden for de største

udgiftsprogrammer, som forvaltes af de offentlige myndigheder i medlemsstaterne.

Årsberetningen for 2000 lægger betydelig vægt på opfølgningen af de foranstaltninger, der er gennemført som

reaktion på tidligere revisionsberetninger. Det konstateres, at i alle de sager, som Retten har undersøgt er der

truffet foranstaltninger, men at omfanget og effektiviteten varierer meget. Kommissionen har således truffet

foranstaltninger med henblik på at afhjælpe specifikke svagheder i nogle projekter og programm er, mens der

på en række andre områder ikke er truffet de nødvendige foranstaltninger, eller disse er truffet meget sent –

dette gælder specielt på landbrugsområdet.

Retten fremhæver endvidere Kommissionens reformprogram, og herunder ikke mindst den igangværende

revision af finansforordningen, hvor Retten bemærker, at Kommissionen har fulgt visse af Rettens forslag mht.

at præcisere eller styrke bestemmelserne om budgetgennemførelsesmetoderne, forskud, indkøb, og

regnskabsopstilling. Der er dog ikke taget højde for andre områder, bl.a. hvad angår de anvisningsberettigede

ansvar for alvorlige fej l, som medfører tab for budgettet eller skader Fællesskabets finansielle interesser. Retten

fremhæver, at oprettelsen af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) giver et bedre

administrativt grundlag og større uafhængighed end tidligere, ligesom retsgrundlag og procedurerne for

efterforskning er blevet forbedret. Opstarten af det nye kontor er gået langsommere, end man kunne have

ønsket, men der er nu registreret fremdrift både fsva. personaleudvidelse og visse proceduremæssige

problemer.

For så vidt angår de enkelte udgiftsområder har Revisionsretten følgende bemærkninger:

På landbrugsområdet (EUGFL, Garantisektionen), hvor Retten ikke har kunnet konstatere forbedringer i

forhold til tidligere, er der især tale om mindre beløb, som er udbetalt for meget i landbrugsstøtte. Der er

typisk tale om unøjagtigheder i den enkelte landbrugers anmeldelse af arealstørrelse. Revisionsretten opfordrer

derfor Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at få gennemført et integreret forvaltnings- og

kontrolsystem. Revisionsretten nævner dog i sin årsberetning en række positive tiltag vedrørende revideret

procedure for regnskabsafslutning inden for landbrugsområdet.

Inden for strukturfondsområdet har Revisionsretten i 2000 i lighed med tidligere år kunnet konstatere, at

mange projekter og tiltag ikke har været støtteberettigede i henhold til principperne for EU’s politikker.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Reglerne om eksempelvis offentlige indkøb eller miljøbeskyttelse er ikke blevet overholdt, eller der har ikke

været tilstrækkelig dokumentation for udgifterne. Kommissionen har iværksat en række tiltag me lik på at rette

op på de konstaterede problemer. Der er således bl.a. vedtaget detaljerede regler for efterfølgende kontrol og

regler om støtteberettigelse, ligesom der er fastlagt minimumskrav for medlemsstaternes kontrol med

strukturfondsprojekterne. Retten bemærker dog, at Kommissionens kontrol fortsat ikke er fyldestgørende, og

at Kommissionen derfor bør gøre kontrolsystemerne mere effektive.

Revisionsretten har kun kunnet konstatere begrænset forekomst af fejl i relation til Kommissionens

programmer i tredjelande. Retten har dog samtidig anført, at Kommissionen stadig bør søge at forbedre

kvaliteten af gennemførelsen og opfølgningen vedr. en række programmer. Retten bemærker fsva. de

administrative udgifter, at procedure- og kontrolsystemerne fungerer tilfredsstillende, men har samtidig

bemærket, at der er problemer fsva. pensioner og bygninger.

Retten fremhæver endvidere, at overskuddet i 2000 udgjorde mere end 14% af de endelige udgifter, og at

Kommissionen bør undersøge, hvordan den bedre kan anvende proceduren med tillægs- og

ændringsbudgetter, så medlemsstaternes bidrag tidligere vil kunne nedjusteres, når det samlede udgiftsniveau

bliver lavere end forventet.

F.s.v.a. Danmark kritiserer Retten den danske administrative praksis for opgørelsen af toldskyld.

Danmark nævnes endvidere som eksempel på lande, hvor Revisionsretten har konstateret for store

anmeldelser af arealer med henblik på støtte til vegetabilske produkter og ledsageforanstaltninger.

Endeligt støtter Retten i sin gennemgang af Kommissionens afslutning af regnskabsåret

Kommissionens tidligere fremlagte kritik af den danske admi nistrative praksis for

eksportrestitutioner gældende for årene 1996 og 1997. Sagen blev afsluttet i juli 2000 med en

korrektion fra Kommissionen på 5% af de samlede eksportrestitutioner (29 mio. euro), men kunne

efter Rettens opfattelse have medført en korrektion på 10%.

Årsberetningen for 2001 præsenteres på rådsmødet (økonomi- og finansministre) den 4. december

2001,

beretningen

vil

herefter

blive

behandlet

som

led

den

årlige

regnskabsgodkendelsesprocedure med forventet forelæggelse for Rådet (økonomi- og finansministre)

den 5. marts 2002

Nærheds- og proportionalitetsprincippet:

Kommissionen har ikke foretaget en konkret vurdering af sagen i forhold til nærheds- og

proportionalitetsprincippet.

Idet der er tale om gennemgang af gennemførelsen af EU’s almindelige budget giver nærheds- og

proportionalitetsprincippet ikke anledning til bemærkninger.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser:

Rådets behandling af Revisionsrettens beretning har ingen umiddelbare statsfinansielle eller

lovgivningsmæssige konsekvenser.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg:

Europaudvalget har ikke tidligere modtaget notat om Revisionsrettens årsberetning for 2000.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Trafikministeriet

Notat

aktuelt notat

Dato

J.nr.

Sagsbeh.

Org. enhed

: 22. november 2001

: 104-6

: 3. Kontor

Aktuelt notat vedr. ECOFIN-rådsmødet den 4. december 2001

Dagsordenspunkt: Galileo – finansielle aspekter

Nyt notat

1. Baggrund

Den Europæiske Union og Den Europæiske Rumfartsorganisation, ESA, har de seneste år i fællesskab arbejdet for at

udvikle et civilt, europæisk satellitnavigationssystem, Galileo.

Målet med projektet er udvikling, implementering og drift af et civilt europæisk globalt satellitsystem til brug

for navigation og positionsbestemmelse. Et sådant system kan finde anvendelse inden for et bredt spektrum af

områder, f.eks. søfart, luftfart, vejtransport, jernbanetransport, landbrug, fiskeri, landopmåling og

efterforskning efter olie og gas.

Samarbejdet mellem EU og ESA er tilrettelagt således, at EU varetager den overordnede politiske,

organisatoriske og strategiske dimension af projektet, mens ESA forestår den tekniske udvikling af systemet

under programbetegnelsen ’GalileoSat’.

2. Projektets definitionsfase

Kommissionen fremlagde den 22. november 2000 en rapport om resultaterne af projektets definitionsfase.

Af rapporten fremgår det, at det foreslås, at systemets "hardware" udgøres af et rumsegment bestående af 30

satellitter kredsende i MEO (Medium Earth Orbit)-planer i højde på godt 23.000 km og et jordbaseret

kontrolsegment bestående af et antal "up-link-stations", kontrolcentre og referencestationer i og uden for

Europa, der har til formål at indsamle og validere signalernes pålidelighed og integritet.

For så vidt angår serviceydelser foreslår Kommissionen, systemet skal kunne tilbyde a) en frit tilgængelig

positionerings- og timingservice uden betaling, der retter sig mod massemarkeder b) en kommerciel service til

professionel brug (f.eks. styring af virksomheders køretøjer og opkrævning af vejbenyttelsesafgifter og c) en

service reserveret til offentlige tjenester (f.eks. eftersøgnings- og redningstjenester) med en særlig h&osla sh;j

grad af garanti og integritet.

Der er som led i definitionsfasen udarbejdet en cost-benefit-analyse af Kommissionen, som viser, at der er betydelige

samfundsøkonomiske gevinster forbundet med gennemførelsen af projektet. Kommissionens analyse indeholder

estimater af de økonomiske og sociale nettofordele for industrien og for brugerne af Galileo.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De økonomiske nettofordele baseres på en sammenligning af de forventede investeringsomkostninger med de

kvantitative fordele for industrien og for brugerne. De sociale fordele defineres som forhold, der generelt vil forbedre

livskvaliteten for borgerne og består af a) reducerede trængselsproblemer, b) mindre miljøforurening c) øget sikkerhed

og d) genanvendelse af radiospektrum, som frigøres ved at eksisterende navigationsstymer kan nedlæ ;gges.

De af Kommissionen fremlagte estimater er i oversigtsform følgende:

årlige gennemsnit – mio. EURO

2001-2005

nettofordele 190

for

industrien

nettofordele 0

for

brugerne

samlede

190

økonomiske

nettofordele

samlede

sociale

fordele

Samlede

fordele

2006-2007

930

2010

210

2015

235

2020

270

1970

4740

7990

930

2180

4975

8220

245

1015

2075

190

930

2425

5990

10295

Kommissionen har i forbindelse med analysen beregnet en intern forrentning af projektet på 75 %.

Der har ligeledes som led i definitionsfasen været ført drøftelser med USA og Rusland med henblik på fremtidigt

samarbejde om satellitnavigation.

3. Projektets finansiering

De samlede udgifter til projektets videre udvikling og igangsætning oplyses af Kommissionen til 3.200 mio.

EURO, som fordeler sig med 1.100 mio. EURO til udviklings- og testfasen (2001-2005) og 2.100 mio. EURO

til igangsætningsfasen (2006-2007). Driftsudgifterne er beregnet til 220 mio. EURO fra 2008 og fremefter.

Finansieringen af udgifterne til udviklings- og testfasen skal efter planen fordeles mellem EU’s TEN-budget og ESA

med 550 mio. EURO til hver. Hertil kommer et beløb på 30 mio. EURO fra EU’s 5. rammeprogram for forskning og evt.

et endnu ikke fastlagt beløb fra 6. rammeprogram for forskning til dækning af udgifter til lokale elementer m.v. For så

vidt angår udgifterne til igangs&a asen er det planen, at 600 mio. EURO skal betales af offentlige midler fra EU og ESA,

mens 1.500 mio. EURO har været forudsat tilvejebragt gennem public-private partnerships. Der er p.t. ikke taget stilling

til spørgsmålet om fordeling af de 600 mio. EURO mellem EU og ESA. Fra den private sektors side er der p.t. ikke givet

nogen garantier vedrørende finansieringen, og det er ikke oplyst, hvordan finansieringen skal tilrettelægges, hvis den

private sektor ikke deltager i det omfang, der er lagt op til.

For så vidt angår EU-finansieringen fremgår det af resolutionen fra rådsmødet den 5. april 2001, at man på rådsmødet i

december 2001 skal træffe beslutning om den resterende del på 450 mio. euro af den samlede EU-finansiering på 550

mio. euro. Formelt er der dog tale om en beslutning i den finansielle komité vedr. transeuropæiske transportnet, hvor der

træffes beslutning med kvalificeret flertal.

Foreløbig oversigt over finansieringen af Galileo fra 2001

Projektets

faser

Udviklings-

Udgifter

ialt

1.100 mio.

euro

EU-

finansiering

550 (+30)

mio. euro

ESA-

finansiering

550

euro

mio.

EU+ESA:

delt

finansiering

Public-

private

partnerships

Evt.

bidrag fra

DK til ESA

5,5

euro

mio.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fase

2005

2001-

2.100 mio.

euro

3.200 mio.

euro

220 mio.

euro p.a.

550+?

600

euro

600

euro

mio.

1.500

euro

1.500

euro

mio.

Igangsætnings-

fase

2006-

2007

I alt

Driftsfase

2008-

mio.

Allerede på mødet i komiteen i december 2000 blev der truffet beslutning om tildeling af de 550 mio. euro i perioden

2001 – 2006 som led i fordelingen af midler under det mellemfristede finansielle program. Beslutningen var dog betinget

af, at Rådet traf beslutning om at realisere Galileo-projektet

For så vidt angår ESA’s del af finansieringen beror denne på nationale medlemsbidrag til ESA. Dette fungerer således, at

de lande, der bidrager til projektet, får industrikontrakter i projektet i et omfang, der svarer til det nationale bidrag +/- 20

Som led i tilvejebringelsen af et beslutningsgrundlag til brug for Rådsmødet (transport og telekommunikation) i

december 2001 er et britisk konsulentfirma i færd med at udarbejde et finansielt studie. Resultaterne af studiet, der var

forventet medio november 2001, foreligger endnu ikke. De temaer, der behandles i dette studie er bl.a. mulige PPP-

modeller til såvel udviklingsfasen som de senere igangsætnings- og driftsfaser, en cost-benefit vurdering samt for

ventede indtægter.

4. Danske industriinteresser i projektet.

Udvikling og afprøvning af Galileo's tekniske infrastruktur varetages som nævnt i afsnit 1 af den Europæiske

Rumorganisation (ESA) under programbetegnelsen "GalileoSat". GalileoSat programmet skal således dels indeholde en

detaljeret teknisk specifikation af den jord- og rumbaserede infrastruktur for Galileo baseret på Kommissionens instruks

om systemkrav m.v., dels udvikle centrale dele af den samlede infrastruktur, herunder opsendelse af 2-3 polkredsen de

satellitter. Hensigten med dette pilotsystem er at afprøve Galileo systemet i kredsløb over jorden, og pilotsystemet vil

senere komme til at indgå i Galileo.

GalileoSat programmet løber over 7 år med et forventet samlet budget på 590,8 meuro, fordelt på tre faser:

• definitionsfase (1999-2000), med et budget på 40,8 meuro

• udviklings- og testfase, step 1 (jan. 2001 - nov. 2001), med et budget på 53 meuro

• udviklings- og testfase, step 2 (2001 – 2005) med et budget på 497 meuro

GalileoSat programmet er et såkaldt frivilligt program, hvor ESA medlemslandene er frit stillet m.h.t. deltagelse. Alle

medlemslandene på nær Grækenland, der som nævnt ikke er medlem af ESA, deltager i programmet.

5. Statsfinansielle konsekvenser

Hvis der i december 2001 træffes endelig beslutning om projektets iværksættelse, vil der skulle tages stilling til,

hvorvidt Danmark skal yde et nationalt bidrag til ESA, hvilket vil være en forudsætning for, at dansk industri

kan få del i projektets industrikontrakter

5. Tidligere forelæggelser i Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere af trafikministeren været nævnt til orientering på møderne i Folketingets Europaudvalg den 26. marts

1999, den 1. oktober 1999, den 3. december 1999, den 24. marts 2000, den 23. juni 2000, den 29. september 2000, den

30. marts 2001, den 22. juni 2001 og den 12. oktober 2001 samt med henblik på forhandlingsoplæg den 11. juni 1999

(iværksættelse af definitionsfasen) og den 15. december 2000. Sagen har tillige vær et nævnt af økonomiministeren på

mødet i Europaudvalget den 9. marts 2001 forud for ECOFIN-mødet den 12. marts 2001.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aktuelt notat vedr. ECOFIN- rådsmødet den 4. december 2001

Dagsordenpunkt: Den økonomiske situation i flybranchen (forsikring)

1. Baggrund

I lyset af de store erstatningskrav efter terroraktionerne i USA den 11. september 2001 reducerede flyforsikringsselskaberne

med virkning fra natten mellem den 24. og den 25. september 2001 deres dækning for skade på tredjemand fra op til 1.750

mio. US dollar til 50 mio. US dollar. Dette ville sandsynligvis indebære, at luftfarten ville gå i stå natten mellem den 24. og 25.

september, hvis der ikke blev fundet en anden løsning på forsikringss pørgsmålet. Af tidsmæssige grunde var det ikke muligt

at opnå en fælleseuropæisk løsning, men EU's økonomi- og finansministre (ECOFIN) enedes den 22. september om en

erklæring med de principper, som medlemslandene burde lægge til grund i deres nationale løsninger af problemet.

Med Akt. 285 af 24. september 2001 fra Folketingets Finansudvalg fik økonomiministeren bemyndigelse til at oprette en

statslig flyforsikringsfond til statens indeståelse for flyforsikring ved krig og terrorhandlinger m. v. Ordningen er

efterfølgende blevet forlænget den 24. oktober og 19. november 2001.

Økonomiministeriet har notificeret såvel etableringen af ordningen som forlængelsen overfor Kommissionen henholdsvis

den 24. september og den 24. oktober 2001. Den nye forlængelse vil ligeledes blive notificeret.

2. Drøftelsernes forventede indhold

Der har ifølge det oplyste ikke været nogen videre ændring i markedet for ansvarsforsikring for fly for skader i forhold til

tredjepart med baggrund i krig, terrorisme m.v. siden forlængelsen af den statslige ordning med en måned fra den 24. oktober

2001.

Spørgsmålet om ansvarsforsikring for flysektoren bliver forsat behandlet og koordineret i EU-regi og der er sidst afholdt

møde i "Aviation Ad-Hoc Group on insurance" den 21. november 2001 for at drøfte forlængelse og betingelserne herfor. På

møde var der enighed om, at forlænge ordningen til 31. december 2001 på de allerede gældende vilkår. Dette ligger inden for

Rådets tidligere konklusioner.

Den danske ordning er blevet forlænget frem til udgangen af december måned 2001.

Drøftelserne i ECOFIN ventes at tage udgangspunkt i, hvad der skal ske efter den 31. december 2001. Kommissionen lægger

op til at der skal ske en forlængelse af ordningen til ultimo marts 2002, idet ordningen så vil få samme varighed som den

amerikanske og japanske (6 måneder), idet markedet ikke forventes at udbyde forsikringer mod krigs- og terrorhandlinger før

udløbet af ovennævnte frist.

3. Nærhedsprincippet og proportionalitet

Flysektoren arbejder internationalt, hvorfor sagen berører konkurrenceforholdene i EU, ligesom den kan indeholde

statsstøtteaspekter, der er EU´s kompetenceområde.

4. Gældende ret

Folketingets Finansudvalgs Akt 285 af 24. september 2001.

5. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Ingen. Akt 285 indeholder hjemmel til Økonomiministeren til at forlænge ordningen.

6. Statsfinansielle og samfundsmæssige konsekvenser

Ingen der ligger ud over Akt 285.

7. Høring

Der er ikke foretaget høring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aktuelt notat vedrørende ECOFIN-rådsmødet den 4. december

2001

Dagsordenspunkt: Forberedelse af ministermøde med kandidatlandene

Baggrund

På ECOFIN den 27. november 2000 blev der opnået enighed om, at en regelmæssig dialog med ansøgerlandene om et bredt

spektrum af spørgsmål vedrørende makroøkonomisk politik og finansiel stabilitet vil gavne tiltrædelsesprocessen.

Formålet med dialogen er dels at lette ansøgerlandenes optagelse i EU, dels at give ansøgerlandene mulighed for at forberede

sig på tekniske og administrativt at deltage i koordinationen af den økonomiske politik blandt medlemslandene i EU.

Indhold

Forud for ministermødet med kandidatlandene forventes en kort drøftelse af hovedpunkterne på mødet samt en

strukturering af dialogen med kandidatlandene. Hovedpunkterne forventes at være konklusionerne fra EFC-møder på højt

niveau den 27. juni 2001 i Stokholm og det kommende møde den 27. november 2001 i Bruxelles, hvor rapporter om

overvågning af de offentlige finanser, ansøgerlandenes økonomiske fø rtiltrædelsesprogrammer, Kommissions evaluering

heraf og vurderingerne af den makroøkonomiske og finaniselle stabilitet drøftes

Udgangspunktet vil være en samlet vurdering af kandidatlandenes økonomiske førtiltrædelsesprogrammer samt spørgsmål

om makroøkonomisk og finansiel stabilitet, strukturreformer og real konvergens.

Til brug for mødet mellem ECOFIN-ministrene og de tilsvarende ministre fra kandidatlandene ventes der et oplæg med

fokus på de tværgående emner, som drøftelserne på høj-niveau møderne mellem EU-landene og kandidatlandene i juni og

november 2001 har rejst.

Det ventes at oplægget lægger vægt på at realkonvergens, forstået ved indhentning af forskelle i BNP og markedsintegration

er vigtig. Det ventes at de tværgående emner vil være landenes behov for real konvergens i form af økonomisk "catching-up"

og øget markedsintegration, behov for forbedringer i landenes finansielle markeder og styrkelse af den private opsparing med

henblik på at sikre at landenes betalingsbal anceunderskud er holdbare, fortsatte behov for strukturelle reformer og

forbedrede finanspolitiske rammer, herunder især forbedrede kontrol med de offentlige udgifter, samt behovet for at

forbedre kandidatlandenes økonomiske førtiltrædelsesprogrammers (PEP’s) statistiske indhold. Endvidere ventes der i

oplæget lagt op til en drøftelse af om programmernes sammenlignelighed, og at den EU’s opdaterede adfærdskodeks for

stabilitets- og konvergensprogramme g;re en inspiration i den henseende.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Der er ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Ministermødet med kandidatlandene og forberedelsen heraf er i overensstemmelse med nærheds- og

proportionalitetsprincippet, da en økonomisk dialog mellem medlemslandene og kandidatlandene, der er en central del af

kandidatlandenes forberedelse af deltagelsen i det økonomisk-politiske samarbejde i EU, nødvendigvis skal gennemføres i

fællesskabsregi.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forberedelsen af ministermødet den 4. december har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg

Aktuelt notat vedr. ECOFIN-rådsmødet den 4. december 2001

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt: Fælles synspunkter vedr. FN’s konference om

finansiering af udvikling

Baggrund

FN afholder i marts 2002 en konference i Monterrey, Mexico, vedr. finansiering af udvikling. IMF, Verdensbanken og WTO

været inddraget og der har været udarbejdet flere rapporter af blandt andet FN’s generalsekretær og et højniveau panel med

den tidligere mexicanske præsident Ernesto Zedillo som formand. EU har i forbindelse med forberedelsen af konferencen

optrådt samlet, og løbende koordineret holdninger. EU’s udviklingsministr ftede den 8. november en fælles holdning vedr.

forberedelsen af konferencen, og en fælles EU-holdning vedr. et slutdokument for konferencen ventes drøftet på et

arbejdsgruppemøde den 14. december 2001, med henblik på forhandlinger New York januar 2002.

ECOFIN har i september og oktober opfordret Kommissionen til at udarbejde en rapport om globaliseringen, med særlig

fokus på finansiel globalisering og finansiering af udvikling. Eftersom denne rapport først ventes færdig i slutningen af

februar 2002, er det besluttet i mellemtiden at udarbejde fælles ECOFIN synspunkter til konferencen, idet konferencen

vedrører mange emner af ECOFIN’s kompetence. Disse fælles synspunkter ventes efterf&osl ende at indgå som et bidrag til

EU’s fælles holdninger i forbindelse med konferencen.

Indhold

På ECOFIN-rådsmødet ventes et udkast til fælles holdninger vedr. FN’s konference om finansiering af udvikling endosseret.

Udkastet ventes udarbejdet af EFC og ventes at indeholde fælles synspunkter vedrørende de centrale emner for konferencen,

såsom handel, gæld, udviklingsbistand, god regeringsførelse og sunde makroøkonomiske politikker og det internationale

finansielle system.

Udkastet ventes at støtte op om konferencen, og lægge vægt på at resultatet af konferencen bliver fremskridt med hensyn til

opnåelse af FN’s Millennium Development Goals (MDG), frem for at søge at omdefinere de institutionelle regler for det

internationale økonomiske system. Endvidere ventes udkastet at lægge vægt på, at ordentlig regeringsførelse og sunde

politikker er forudsætningen for udvikling og fattig kæmpelse, samt at der er behov for en stærk og effektiv støtte fra de

rigere lande samt et internationalt handelssystem der giver udviklingslandene mulighed for at deltage, med henblik på at nå

MDG.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Der er ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser af denne sag.

Nærheds og proportionalitetsprincippet

FN’s konference vedr. finansiering af udvikling indeholder mange emner der vedrører ECOFIN’s kompetence, herunder det

internationale finansielle system og valutaforhold, og det er derfor i overensstemmelse med nærheds- og

proportionalitetsprincippet, at ECOFIN udarbejder fælles synspunkter vedrørende konferencen.

Tidligere forelæggelse for Folketinget

Folketinget har ikke tidligere modtaget notat i sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg vedr. ECOFIN den 4. december

2001.

Dagsordenspunkt:

- Forslag til Rådets Direktiv om forenkling, modernisering og harmonisering af kravene til fakturering med hensyn til moms.

Resumé:

Inden for EU er reglerne om momsfakturaer meget forskellige. I EU er der heller ikke fastlagt retlige rammer for elektronisk fakturering.

Kommissionen finder, at den manglende harmonisering af kravene til elektronisk fakturering er en væsentlig hindring for at anvende nye

faktureringsteknologier i større omfang. Derfor fremsatte Kommissionen den 17. november 2000 forslag til direktiv om forenkling, modernisering og

harmonisering af kravene til fakturering med hensyn til m oms. Forslaget indeholder nærmere regler om forpligtelse til at udstede momsfaktura, om

momsfakturaernes indhold, om elektronisk momsfakturering og om opbevaring af momsfakturaerne. Det belgiske formandskab har fremlagt et

kompromisforslag.

1. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 17. november 2000, KOM (2000) 650, forslag til direktiv om forenkling, modernisering og

harmonisering af kravene til momsfakturaer. Forslaget er fremsat med hjemmel i traktatens art. 93, der kræver enstemmighed.

Forslaget indeholder nærmere regler om forpligtelse til at udstede momsfaktura, om fakturaernes indhold, om elektronisk

fakturering og om opbevaring af fakturaerne.

Kommissionen henviser i bemærkningerne til, at Fællesskabets momssystem er bygget op omkring forpligtelsen til at udstede

fakturaer. Fakturaen har i den forbindelse 3 funktioner: Den indeholder oplysninger om den momsordning, der finder

anvendelse; den giver afgiftsmyndighederne mulighed for at føre kontrol, og den giver kunden mulighed for at påberåbe sig

sin fradragsret.

Inden for EU er reglerne om momsfakturaer imidlertid meget forskellige. Der er heller ikke på EU-plan fastlagt retlige

rammer for elektronisk fakturering og selvfakturering (afregningsbilag).

Kommissionen finder, at den manglende harmonisering af kravene til elektronisk fakturering er en væsentlig hindring for at

anvende nye faktureringsteknologier i større omfang. Det gælder i denne forbindelse, at f.eks. virksomheder med afdelinger i

flere EU-lande måske kunne ønske at overlade deres fakturering til en enkelt af deres afdelinger (eller til en tredjeperson),

men hvor denne fakturering i så tilfælde vil være underlagt forskelli ge lovgivninger. En harmonisering af reglerne vil således

kunne medvirke til at reducere europæiske virksomheders administrative omkostninger og dermed styrke deres

konkurrenceevne.

Endelig finder Kommissionen, at udviklingen mod elektronisk fakturering også vil kunne føre til en mere effektiv

momskontrol. Det er hurtigere og lettere at verificere de elektroniske fakturaer end voluminøse samlemapper med

papirfakturaer.

2. Konsekvenser for danske regler.

Det belgiske formandskab har fremlagt et kompromisforslag. Dette forslag medfører, at gældende danske regler i det

væsentlige vil kunne opretholdes.

Kompromisforslaget medfører dog, at gældende danske regler skal ændres på de områder, der er nævnt nedenfor.

Vi skal indføre regler om, at den momspligtige person (sælger) kan delegere faktureringen til en tredjeperson.

Ved sammenligning med gældende danske regler udvides de obligatoriske oplysninger på en momsfaktura med oplysning om

momssatsen, momsbeløbet og enhedsprisen.

Efter gældende danske regler om forenklede fakturaer skal på fakturaen oplyses fakturadato, et fortløbende nummer,

sælgerens navn og salgsbeløbets størrelse. Direktivforslaget giver mulighed for at opretholde sådanne regler om forenklede

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fakturaer, men efter kompromisforslaget skal yderligere oplyses leverancens art og momsbeløbet eller de nødvendige

oplysninger til beregning heraf.

En momsfakturas oprindelses-ægthed og indholds-integritet skal sikres yderligere i forbindelse med elektronisk

momsfakturering, men ikke nødvendigvis i form af et obligatorisk krav om elektronisk signatur.

Der skal indføres regler, som giver danske virksomheder mulighed for at opbevare elektroniske momsfakturaer i andre EU-

lande og i 3. lande, hvormed Danmark har indgået en retslig aftale vedrørende gensidig bistand og administrativt samarbejde

med en retsvirkning, der svarer til EU-reglerne. Det skal være en betingelse for opbevaring af elektroniske momsfakturaer i et

andet land, at virksomheden uden unødig forsinkelse via fuld elektronisk online adgang sti ller alle de således oplagrede

fakturaer eller oplysninger til rådighed for de kompetente myndigheder i det EU-medlemsland, hvori den pågældende

virksomhed er etableret.

3. Høring

Der er modtaget høringssvar fra følgende erhvervsorganisationer m.v.:

Advokatrådet, Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Handel & Service, Erhvervenes

Skattesekretariat (herunder Dansk Industri, Danske Entreprenører, Danmarks Rederiforening, og Dansk Transport og

Logistik), Finansrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring &

Pension, Frederiksberg Kommune, GRAMEX, HORESTA, IT-Brancheforeningen, Kommunernes Landsforening,

KODA, Københavns Kommune, Skattechefforeningen i Danmark, Skatterevisorforeningen, Sammenslutningen af

Lokale Radio- og TV-stationer i Danmark, Tele Danmark A/S.

Det fremgår af høringssvarene, at erhvervsorganisationerne m.v. generelt er positivt stemt over for direktivforslaget.

Der har været et udbredt ønske om, at momsfri virksomheder ikke skal have pligt til at udstede momsfakturaer. Dette

ønske er blevet imødekommet under forhandlingerne om direktivforslaget.

Der har også været et udbredt ønske om ikke at udvide de gældende danske krav til, hvilke oplysninger der skal være

obligatoriske på en momsfaktura. Dette ønske er blevet imødekommet bortset fra de få forhold, der er nævnt under punkt

3 ovenfor.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslagets vedtagelse vil medføre, at det skal implementeres i dansk ret med virkning fra 1. januar 2004. Konkret vil der

skulle ske ændring af momsloven og bogføringsloven. Nogle af ændringerne vil kunne gennemføres enten ved ændring

af momsloven eller ved ændring af lov om elektroniske signaturer.

Direktivforslaget skønnes ikke at have provenumæssige konsekvenser.

5. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Direktivforslaget vil ifølge høringssvarene medføre visse omkostninger for virksomhederne i forbindelse med

omlægning af administrative rutiner. På længere sigt skønnes direktivforslaget at medføre administrative lettelser for

virksomhederne, hvis omfang det ikke er muligt at anslå nærmere.

6. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen har ikke vurderet sagen i forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet. En forenkling af

grænseoverskridende handelsprocedurer ses imidlertid bedst at kunne ske ved regler fastsat af fællesskabet.

7. Tidligere forelæggelser

Folketingets Europaudvalg er tidligere orienteret ved grundnotat af 25. januar 2001 og ved supplerende grundnotat af 18.

maj 2001.