Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 516
Offentligt
1462070_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 516)
arbejds- og socialministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
SOU, Alm. del - bilag 347 (Løbenr. 7662)
Folketingets Socialudvalg
Dato:
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 21. februar 2002 følger hermed – i 70 eksemplarer –
socialministerens svar på spørgsmål nr. 92 (Alm. del – bilag 243).
Spørgsmål nr. 92:
"Ministeren bedes give udvalget en orientering om forberedelserne til det danske EU-formandskab på det sociale
område, herunder hvilke sager ministeren agter at prioritere, hvilke møder og konferencer ministeren planlægger at
afholde og hvordan ministeren agter at inddrage udvalget?"
Svar:
"Social inclusion – through social dialogue" forventes at blive hoved-overskriften på det danske formandskab i
Socialministeriets og Beskæftigelsesministeriets regi. Der planlægges en række aktiviteter, der skal sætte fokus på
elementer i videreførelsen af den proces, der blev påbegyndt på Det Europæiske Råds møde i Lissabon i marts 2000.
Som led i Lissabonprocessen vedtog Det Europæiske Råd i Nice en række mål for bekæmpelse af fattigdom og social
udstødelse. Disse mål skal revideres under dansk formandskab med henblik på vedtagelse på Rådsmødet (beskæftigelse
og sociale anliggender) den 3. december 2002.
Herudover må det forudses, at arbejdet med forenkling af forordning 1408/71 om social sikring for personer, der flytter
inden for fællesskabet, fortsættes under det danske formandskab.
Der planlægges en række konferencer og møder, der blandt andet vil sætte fokus på social inklusion, handicappede og
pasningsfaciliteter. Der henvises til mødekalenderen på Udenrigsministeriets midlertidige formandskabs-hjemmeside
(www.um.dk).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462070_0002.png
Når programmet og aktiviteterne ligger fast, vender jeg tilbage til udvalget med en mere uddybende redegørelse herfor.
Henriette Kjær
/Eva Pedersen