PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 531
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget (2. samling)

(Alm. del - bilag 531)

retlige og indre anliggender ministerråd

(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EU-sekr.

27. marts 2002

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsministeriets skrivelse med den danske

regerings udtalelse om Kommissionens udkast til forslag til et femte motorkøretøjforsikringsdirektiv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

<DOCUMENT_START>

Den danske regerings udtalelse om Kommissionens udkast til forslag til et femte motorkøretøjforsikringsdirektiv.

Kommissionen har udarbejdet et udkast til forslag til femte motorkøretøjforsikringsdirektiv, der indeholder ændringer til

Rådets direktiv 72/166 EØF, EF-Tidende 1972 L 103, s. 1 (første motorkøretøjforsikringsdirektiv), som ændret ved Rådets

direktiv 84/5 EØF, EF-Tidende 1984 L 43, s. 27 (anden motorkøretøjforsikringsdirektiv), Rådets direktiv 90/232, EF-

Tidende 1990 L 129, s. 33 (tredje motork&os lash;retøjforsikringsdirektiv) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2000/26, EF-Tidende 2000 L 181, s. 65 (fjerde motorkøretøjforsikringsdirektiv).

Udkastet er udsendt til en bred kreds af interesserede parter, herunder medlemsstaterne, og Kommissionen har opfordret alle

til at sende høringssvar til udkastet.

I den anledning skal den danske regering udtale følgende:

Den danske regering er positiv over for Kommissionens forslag til modernisering af den gældende EU-regulering om

motorkøretøjforsikring.

Den danske regering er enig med Kommissionen i, at der er behov for justeringer og præciseringer i de fire

motorkøretøjforsikringsdirektiver og kan derfor støtte Kommissionens initiativ.

Regeringen har dog visse bemærkninger til følgende bestemmelser i udkastet:

Regeringen er enig i, at der er behov for en præcisering af, at forsikringspligten også gælder køretøjer, der er midlertidigt

forsikrede, som foreslået i udkastets artikel 1, stk. 1. Forsikringspligten bør dog efter regeringens opfattelse begrænses til

eksempelvis 1 år efter den på pladen anførte udløbsdato, idet det i modsat fald vil være særdeles vanskeligt for

myndighederne at håndhæve forsikringspligten, hvis køretøjet befinder sig uden for Danmarks grænser.

Med hensyn til overvejelserne om fastsættelse af minimumsbeløb for dækningen ved personskade og tingsskade kan

regeringen som udgangspunkt støtte Kommissionens forslag. Der findes imidlertid i dag en mulighed i andet

motorkøretøjforsikringsdirektiv for at fastsætte samlede mindstebeløb pr. uheld uanset antallet af skadelidte eller skadernes

art. Regeringen skal opfordre Kommissionen til at genoverveje at opretholde medlemsstaternes muli ghed for at fastsætte

samlede mindstebeløb for forsikringsdækningen pr. uheld for at begrænse forsikringsselskabernes ansvar ved ulykker, der

involverer et meget stort antal skader eller skadelidte, og for at forbedre mulighederne for at få foretaget genforsikring.

Kommissionen foreslår i udkastets artikel 7 en bestemmelse om passagerens retsstilling i de tilfælde, hvor føreren var

spirituspåvirket på uheldstidspunktet. Det synes på baggrund af bestemmelsens nuværende ordlyd ikke ganske klart, om den

tilsigter en regulering af spørgsmålet om medlemsstaternes mulighed for at opretholde regler om nedsættelse eller bortfald af

skadelidtes

krav på erstatning

over for skadevolder (og dermed forsikringsselskab) i den situation, hvor skadelidte var passager i

motorkøretøjet og var vidende om, at føreren var spirituspåvirket, eller om bestemmelsen alene tilsigter at regulere

spørgsmålet om forsikringsselskabernes adgang til i forsikringsaftalen med forsikringstageren (skadevolderen) at

begrænse

forsikringsdækningen

over for skadelidte i den nævnte situation.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen skal opfordre Kommissionen til at genoverveje sit forslag til bestemmelsen med henblik på en eventuel

tydeliggørelse af, at der ikke tilsigtes en regulering af spørgsmålet om nedsættelse eller bortfald af skadelidtes erstatningskrav,

idet et forbud mod nedsættelse eller bortfald af erstatningskravet i en situation, hvor skadelidte (passageren) vidste, at føreren

var spirituspåvirket, vil være et indgreb i grundlægge nde principper om skadelidtes egen skyld eller accept af risiko i

medlemsstaternes erstatningsret. Der kan i den forbindelse henvises til det i dansk retspraksis fastslåede udgangspunkt om, at

den, der accepterer den risiko for skade, der er forbundet med at køre med spirituspåvirket fører, derved normalt vil have

udvist en så grov uagtsomhed, at erstatningen kan nedsættes eller evt. bortfalde.

Med hensyn til udkastets artikel 4 om, at der automatisk skal ske erstatning for tingsskade ved "alvorlig personskade" i

forbindelse med uheld forvoldt af ukendt motorkøretøj, er regeringen i princippet enig i, at der bør betales erstatning for

tingsskade i en sådan situation. Den reelle begrundelse for, at der ikke betales erstatning for tingsskade forvoldt af ukendte

køretøjer, er imidlertid, at det volder bevismæssige vanskelighe der at statuere, om skaden faktisk er forvoldt af et ukendt

køretøj eller ej. En regel om, at "alvorlig personskade" skal kunne udløse erstatning også for tingsskade, løser imidlertid

næppe det bevismæssige problem. Efter regeringens opfattelse, bør erstatningen for tingsskade i en sådan situation i stedet

afhænge af, om skadelidte kan bevise, at skaden er påført ved et uheld med et motordrevet køretøj.

Regeringen er enig i, at der bør indføres en regel om, at forsikringstager efter ophør af en forsikringsaftale har krav på at få

udstedt en erklæring fra sit tidligere forsikringsselskab om, hvilke skader køretøjet har haft, eller om, at det ikke har haft

nogen skader i de foregående 5 år. Regering finder dog, at udkastets artikel 11 bør ændres, således at den i bestemmelsen

nævnte erklæring ku n skal udstedes af forsikringsselskabet, såfremt forsikringstager begærer det. Mange forsikringstagere

ønsker ikke en sådan erklæring, og det vil derfor blot være en administrativ byrde for selskabet altid at skulle udstede sådanne

erklæringer.

Regeringen skal i øvrigt bemærke, at den kan tilslutte sig de udvidelser af området for fjerde motorkøretøjforsikringsdirektiv,

der følger af artiklerne 13-15.