Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 543
Offentligt
1462043_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 543)
indre marked
(Offentligt)
_____________________________________________
ERU, Alm. del - bilag 217 (Løbenr. 9388)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
3. april 2002
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomi- og Erhvervsministeriets grundnotat
vedrørende forslag til direktiv om computer-implementerede opfindelsers patentering (patentering af
software), KOM(2002) 92.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462043_0002.png
KOM (2002) 92 Forslag til direktiv om
computer-implementerede
opfindelsers patentering (patentering
af software)
Resumé
Kommissionen har fremlagt et direktivforslag
vedrørende harmonisering af reglerne for
patentering af softwareopfindelser. Forslaget
definerer bl.a., hvornår sådanne opfindelser
kan patenteres.
I dag er det ikke muligt at patentere
opfindelser, der alene udgør programmer for
datamaskiner. Efter de gældende regler kan
softwareopfindelser dog patenteres i det
omfang, de opfylder de almindelige
patenterbarhedskrav
om
nyhedsværdi,
industriel anvendelse og opfindelseshøjde.
Kommissionen mener, at der er behov for at
harmonisere området, for at undgå en
individuel udvikling i retstilstanden i de
enkelte medlemslande, herunder en udvidelse
af det patenterbare område.
1.
Baggrund og indhold
Direktivforslaget fremsættes med hjemmel i
Traktatens artikel 95 og kræver kvalificeret
flertal
efter
metoden
om
fælles
beslutningstagning for at kunne vedtages, jf.
Traktatens artikel 251.
Direktivforslaget vedrører harmonisering af
reglerne for patentering af softwareopfindelser.
Direktivforslaget definerer, hvornår en
softwareopfindelse kan patenteres.
Formålet med forslaget er at skabe en klar
retstilstand i EU for, i hvilket omfang software
kan patenteres, så der samtidig skabes et
incitament til investering og innovation i den
europæiske industri.
Software kan forenklet beskrives som edb-
programmer, der indgår i næsten alt fra
computere til kaffemaskiner og medicinsk
udstyr. Patentering beskytter indehaveren mod
andres kommercielle udnyttelse af hans
opfindelse. En patentret giver til gengæld ikke
13. marts 2002
Sag EM 1998 1114
PVS/KEB
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462043_0003.png
indehaveren ret til at udnytte opfindelsen, hvis
det er i strid med andre love og regler i
samfundet.
Direktivforslaget opstiller følgende krav til en
softwareopfindelse, for at den kan patenteres:
• Opfindelsen skal være ny, kunne anvendes industrielt og have opfindelseshøjde (dvs. at den skal adskille sig væsentligt
fra den allerede kendte teknik i samfundet).
• Opfindelsen skal yde et teknisk bidrag til det eksisterende teknologiniveau. Det tekniske bidrag er defineret som
forskellen mellem den ansøgte opfindelses patentkrav og det aktuelle tekniske niveau.
I forslaget er det fastsat, at der kan ansøges om patent på en softwareopfindelse, der enten er en programmeret computer
eller lignende maskine (dvs. som et produkt) eller en proces, der udføres af maskinen. Som eksempel på et tilfælde, hvor
software kan patenteres, kan nævnes et program med en ny funktion, som er indlæst i en computer.
Kommissionen har valgt at fravige Den Europæiske Patentorganisations praksis på dette område og indskrænke området for
patentering af software. Efter direktivforslaget er det således ikke muligt at udforme sine patentkrav (dvs. den del af patentet,
der fastlægger beskyttelsens omfang), så de vedrører softwaren i sig selv eller softwaren lagt på fx en disk.
Direktiverne om retlig beskyttelse af edb-programmer ved ophavsret, bestemmelser om halvlederes topografi samt
varemærker berøres ikke af direktivforslaget.
Ligesom ved vedtagelsen af direktivforslaget om bioteknologiske opfindelsers patenterbarhed vil Kommissionen overvåge
direktivforslagets indvirkning på innovation og konkurrence og aflægge en statusrapport til Europa-Parlamentet senest 3 år
efter direktivets ikrafttræden.
• Europa-Parlamentets holdning
Direktivforslaget er sendt i høring i Europa-Parlamentet.
• Nærheds- og proportionalitets princippet
Kommissionen mener, at der er behov for at harmonisere reglerne for patentering af softwareopfindelser for at undgå en
individuel udvikling i retstilstanden i de forskellige EU-lande, herunder en udvidelse af det patenterbare område.
Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, fordi formålet ikke kan
gennemføres på nationalt plan. Kommissionen mener endvidere, at de midler, der tages i brug, står i rimeligt forhold til
målene.
Regeringen er umiddelbart enig heri.
•
Gældende dansk ret
De forskrifter, som finder anvendelse på området for beskyttelse af software, er lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr.
706 af 29. september 1998. Herudover finder patentloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 926 af 22. september 2000, anvendelse.
Den danske patentlov er udformet i overensstemmelse med den Europæiske Patent Konvention (EPK), og det er derfor ikke
muligt at patentere opfindelser, der alene udgør programmer for datamaskiner. Bestemmelsen er formuleret meget elastisk og
fortolkningen af denne undtagelse betyder i praksis, at det er muligt at patentere software, hvis opfindelsen opfylder de
almindelige betingelser for patentering. Hvis en softwareopfindelse anvendes til at løse et teknisk problem p& aring; en ny
måde og væsentligt adskiller sig fra allerede kendte anvendelser, er der tale om en patenterbar opfindelse. Derimod kan
software, som udelukkende bruges til f.eks. finansielle beregninger, ikke patenteres, fordi denne proces ikke anses som
værende teknisk.
Software beskyttes udtrykkeligt i henhold til ophavsretslovens § 1, stk. 3. De elementer af softwaren, som er beskyttet af
ophavsretten, er de elementer, som kan betegnes som kunstneriske eller litterære, og ikke den bagvedliggende idé.
Patentretten beskytter derimod selve ideen, som har resulteret i en konkret opfindelse – og som er knyttet til anvendelsen.
Med patentbeskyttelsen opnås ved registrering en rettighed, som afgrænser og definerer, hvad enerette tter, mens
ophavsretten opstår uden registrering.
•
Høring
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462043_0004.png
Direktivforslaget er sendt i høring blandt danske interessenter. Særskilt høringsnotat fremsendes hurtigst muligt efter
høringens afslutning.
•
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Direktivforslaget kan eventuelt medføre en ændring af patentloven.
Forslaget forventes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.
•
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Direktivforslaget indebærer en indskrænkning af det patenterbare område, hvilket formodentlig vil medføre en
begrænsning i antallet af patenter. Samtidigt kan en øget gennemsigtighed og forudsigelighed i
patentreguleringen føre til en øget interesse for at patentere softwareopfindelser og dermed et større antal
patenter. Samlet set anses den samfundsøkonomiske effekt derfor som være nde begrænset eller neutral i
forhold til det nuværende niveau.
•
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Direktivforslaget har ikke tidligere været forelagt for Europaudvalget.