PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 577
Offentligt

Europaudvalget (2. samling)

(Alm. del - bilag 577)

rådsmødereferater

(Offentligt)

_____________________________________________

MPU, Alm. del - bilag 491 (Løbenr. 10418)

Til

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Pressemeddelelse vedr. rådsmøde 2413 MILJØ den 4. marts 2002

Dette rådsmøde 2413 (6592/02 Presse 47) blev behandlet af Europaudvalget på mødet

den 1. marts 2002. Dansk delegationsleder: Miljøminister Hans Christian SCHMIDT

B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:

KLIMAÆNDRINGER

a) Ratifikation af Kyoto-protokollen; Rådet løste de sidste udestående spørgsmål og nåede til enighed om en beslutning,

der betyder, at Det Europæiske Fællesskab ratificerer Kyoto-protokollen til De Forenede Nationers rammekonvention

om klimaændringer

b) Ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner; Formandskabet orienterede Rådet om behandlingen af dette

direktivforslag, hvis formål er at skabe et fællesskabsmarked for handel med emissionsrettigheder i forbindelse med den

globale reduktion af drivhusgasser, der kræves i henhold til Kyoto-protokollen

c) USA's program vedrørende klimaændringer - Rådets konklusioner, se tekst

STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING

a) Bidrag til Det Europæiske Råd i Barcelona - Konklusioner om den interne dimension

b) Forberedelse af topmødet iJohannesburg - Konklusioner om den eksterne dimension

MILJØERSTATNINGSANSVAR; Rådet havde en offentlig debat, som kunne følges direkte af medierne og den

interesserede offentlighed, om forslaget til direktiv om erstatningsansvar for forebyggelse og genopretning af

miljøskader

KONVENTIONEN OM DEN BIOLOGISKE MANGFOLDIGHED – Konklusioner, med henblik på forberedelsen af

sjette partskonference under konventionen om den biologiske mangfoldighed, som finder sted fra den 8. til den

19. april 2002 i Haag.

STØRRE UHELD MED FARLIGE STOFFER (REVISION AF SEVESO II-DIREKTIVET); Rådet noterede sig de

hidtidige resultater af arbejdet med ændringen af direktiv 96/82/EF (Seveso II-direktivet) om kontrol med risikoen for

større uheld med farlige stoffer.

EMBALLAGE OG EMBALLAGEAFFALD; Rådet noterede sig de hidtidige resultater af arbejdet med ændringen af

direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald.

CARTAGENA-PROTOKOLLEN OM BIOSIKKERHED; Rådet noterede sig Kommissionens fremlæggelse af forslaget

om Fællesskabets gennemførelse af Cartagena-protokollen, dvs. forslaget til forordning om grænseoverskridende

overførsel af genetisk modificerede organismer

EVENTUELT

Kvinder og europæisk miljøpolitik; Den spanske delegation underrettede Rådet om et seminar om integrering af

ligestilling mellem kvinder og mænd i miljøpolitikkerne med sigte på en bæredygtig udvikling

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

International konference om forsigtighedsprincippets rolle i kemikaliepolitikken; Rådet noterede sig et indlæg fra den

østrigske delegation

Status over Kommissionens arbejde, vedr. kemikalielovgivning, bakterier og akkumulatorer og integreret produktpolitik

Støjrelaterede driftsrestriktioner i Fællesskabets lufthavne; indlæg fra den tyske delegation om forslaget til direktiv om

bestemmelser og procedurer

Astma og børn; et indlæg fra den britiske delegation om de skadelige virkninger på børns sundhed af emissionerne fra

vejtrafik (ozonprækursorerne)

A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:

MILJØ

Montreal-protokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget; Rådet vedtog en afgørelse, hvorved Fællesskabet godkender

fjerde ændring til Montreal-protokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget.

OPLYSNING OM DET PUNKT, DER ER VEDTAGET EFTER PROCEDUREN MED FORENKLET FÆLLES

BESLUTNINGSTAGNING

Fællesskabsprogram til fremme af de ikke-statslige miljøorganisationer; Afgørelsen om fastlæggelse af et EF-

handlingsprogram til fremme af de ikke-statslige miljøorganisationer (ngo) der arbejder for miljøbeskyttelse, blev

vedtaget endeligt

Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):

Ingen

Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. Miljø behandlet på andre rådsmøder siden det foregående

miljøministerrådsmøde den 12. december 2001:

Rådsmøde 2401 ØKOFIN d. 13. december 2001 (alm. del – bilag 435)

Kystzoneplanlægning; Rådet vedtog formelt sin fælles holdning vedrørende forslaget til henstilling om gennemførelse af

integreret kystzoneplanlægning i Europa.

Rådsmøde 2402 LANDBRUG d. 19. december 2001 (alm. del – bilag 436)

Ozon i luften *; Som følge af enighed i Forligsudvalget, og efter afslutningen af den fælles Beslutningsprocedure mellem

Europa-Parlamentet og Rådet, vedtog Rådet formelt direktivet om luftens indhold af ozon

Rådsmøde 2404 LANDBRUG d. 21. januar 2002 (alm. del – bilag endnu ikke udgivet)

Ekstern støj – indkaldelse af Forligsudvalget

Rådsmøde 2406 ALMINDELIGE ANLIGGENDER d. 28. januar 2002 (alm. del – bilag endnu ikke udgivet)

Offentlig adgang til miljøoplysninger; Rådet vedtog formelt sin fælles holdning vedrørende forslaget til direktiv om

offentlig adgang til miljøoplysninger

Rådsmøde 2407 ØKOFIN d. 12. februar 2002 (alm. del – bilag endnu ikke udgivet)

Sjette miljøhandlingsprogram – Indkaldelse af Forligsudvalget

Rådsmøde 2410 LANDBRUG d. 18.. februar 2002 (alm. del – bilag endnu ikke udgivet)

Anden samling i FN's skovforum - Rådets konklusioner

Begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (azofarvestoffer)*; Rådet vedtog en

fælles holdning med henblik på vedtagelse af et direktiv om nittende ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF

Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen D. 1.

MARTS 2002, 1. . udg.:

Ingen

Bruxelles, den 9. april 2002

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med venlig hilsen

Morten Knudsen

6592/02 (Presse 47)

(OR. fr)

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

2413. samling i Rådet

- MILJØ -

den 4. marts 2002 i Bruxelles

Formand:

Jaume MATAS i PALOU

Kongeriget Spaniens miljøminister

INDHOLD

DELTAGERE

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

KLIMAÆNDRINGER

a) Ratifikation af Kyoto-protokollen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

b) Ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner

c) USA's program vedrørende klimaændringer - Rådets konklusioner

STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING

a) Bidrag til Det Europæiske Råd i Barcelona - Konklusioner om den interne dimension

b) Forberedelse af topmødet iJohannesburg - Konklusioner om den eksterne dimension

MILJØERSTATNINGSANSVAR

KONVENTIONEN OM DEN BIOLOGISKE MANGFOLDIGHED - Konklusioner

STØRRE UHELD MED FARLIGE STOFFER (REVISION AF SEVESO II-DIREKTIVET)

EMBALLAGE OG EMBALLAGEAFFALD

CARTAGENA-PROTOKOLLEN OM BIOSIKKERHED

EVENTUELT

Kvinder og europæisk miljøpolitik

International konference om forsigtighedsprincippets rolle i kemikaliepolitikken

Status over Kommissionens arbejde

Støjrelaterede driftsrestriktioner i Fællesskabets lufthavne

Astma og børn

PUNKT GODKENDT UDEN DEBAT

MILJØ

Montreal-protokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget

OPLYSNING OM DET PUNKT, DER ER VEDTAGET EFTER PROCEDUREN MED FORENKLET FÆLLES

BESLUTNINGSTAGNING

Fællesskabsprogram til fremme af de ikke-statslige miljøorganisationer

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:

Magda AELVOET

Minister for forbrugerbeskyttelse, folkesundhed

og miljø

Olivier DELEUZE

Statssekretær for energi og bæredygtig udvikling

under ministeren for mobilitet og transport

Danmark:

Hans Christian SCHMIDT

Miljøminister

Tyskland:

Jürgen TRITTIN

Forbundsminister for miljø, naturbeskyttelse og

reaktorsikkerhed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grækenland:

Vasso PAPANDREOU

Spanien:

Jaume MATAS i PALOU

Pascual FERNÁNDEZ MARTÍNEZ

Frankrig:

Yves COCHET

Irland:

Noel DEMPSEY

Italien:

Altero MATTEOLI

Luxembourg:

Charles GOERENS

Eugène BERGER

Nederlandene:

Jan PRONK

Østrig:

Wilhelm MOLTERER

Portugal:

Rui GONçALVES

Finland:

Satu HASSI

Sverige:

Lena SOMMESTAD

Det Forenede Kongerige:

Margaret BECKETT

Michael MEACHER

Sue ESSEX

Minister for miljø, fysisk planlægning og

offentlige arbejder

Miljøminister

Statssekretær for vand og kyster

Minister for fysisk planlægning og miljø

Miljøminister og minister for lokalstyre

Miljøminister og minister for naturbevaring

Minister for udviklingssamarbejde, humanitær

bistand og forsvar samt miljøminister

Statssekretær for miljø

Boligminister, minister for fysisk planlægning og

miljøminister

Forbundsminister for landbrug og skovbrug samt

miljø og vandforvaltning

Statssekretær for miljø

Miljøminister

Minister, Miljøministeriet

Minister for miljø, fødevarer og

landdistriktspørgsmål

Vicemiljøminister

Miljøminister (Den Walisiske Forsamling)

***

Kommissionen:

Margot WALLSTRÖM

Medlem

KLIMAÆNDRINGER

a) Ratifikation af Kyoto-protokollen

Rådet løste de sidste udestående spørgsmål og nåede til enighed om en beslutning, der betyder, at Det Europæiske

Fællesskab ratificerer Kyoto-protokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer. Beslutningen

vedtages formelt uden debat på en kommende samling i Rådet. Medlemsstaterne, der ratificerer protokollen på nationalt

niveau, har givet tilsagn om at tage alle nødvendige skridt til at deponer e ratifikations- eller godkendelsesinstrumenter

samtidig med Fællesskabet, så vidt overhovedet muligt senest den 1. juni 2002, så protokollen kan træde i kraft inden

verdenstopmødet i Johannesburg til september 2002.

EU har længe prioriteret ratifikationen af protokollen højt. Med godkendelsen af teksten går EU i spidsen og viser

ratifikationsvejen for de øvrige kontraherende parter, som gennem Kyoto-protokollen havde givet tilsagn om at reducere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udslippet af seks gasarter, der er ansvarlige for opvarmningen af jorden, herunder navnlig CO

. For at protokollen kan

træde i kraft, skal 55 parter, der repræsenterer 55% af de samlede kuldioxydemissioner i 1990, ratificere d en.

EU tager dermed et vigtigt skridt med henblik på verdenskonferencen om bæredygtig udvikling i september 2002 i

Johannesburg. Det er meningen, at konferencen skal markere begyndelsen til en ny etape i arbejdet for miljøbeskyttelse

og bæredygtig udvikling ti år efter verdensmiljøtopmødet i Rio i 1992, som bl.a. førte til rammekonventionen om

klimaændringer.

Kyoto-protokollen, der blev indgået i 1997 i De Forenede Nationers regi, indeholder bestemmelser om konkrete og

bindende tilsagn om CO

-reduktioner fra de landes side, der er anført i bilag I, hvilket, for så vidt angår første periode fra

2008 til 2012, i hovedsagen betyder de industrialiserede lande. Det Europæiske Fællesskab gav i Kyoto tilsagn om en

samlet reduktion på 8% i perioden 2008-2012 i forhold til 1990-niveauet. Fællesska bet og medlemsstaterne erklærede i

Kyoto, at de påtog sig deres forpligtelser i fællesskab. Rådet (miljø) nåede på samlingen den 15. og 16. juni 1998 til

politisk enighed om hver enkelt medlemsstats bidrag til tilsagnet om en samlet reduktion på 8%, den såkaldte

"byrdefordelingsaftale". Denne aftale er nu nedfældet i en juridisk bindende tekst.

De af Fællesskabet og medlemsstaterne aftalte kvantitative emissionsbegrænsninger og -reduktioner findes i

beslutningens bilag II og er anført nedenfor:

KVANTITATIVE

EMISSIONSREDUKTIONSFORPLIGTELSER SOM

FASTSAT I BILAG B TIL KYOTO-PROTOKOLLEN

(procent i forhold til referenceår eller -periode)

DET EUROPÆISKE

FÆLLESSKAB

92%

KVANTITATIVE EMISSIONSBEGRÆNSNINGS- OG

REDUKTIONSFORPLIGTELSER

SOM VEDTAGET I HENHOLD TIL

KYOTO-PROTOKOLLENS ARTIKEL 4, STK. 1

(procent i forhold til referenceår eller -periode)

BELGIEN

DANMARK

TYSKLAND

GRÆKENLAND

SPANIEN

FRANKRIG

IRLAND

ITALIEN

LUXEMBOURG

NEDERLANDENE

ØSTRIG

PORTUGAL

FINLAND

92,5%

79%

125%

115%

100%

113%

93,5%

72%

94%

87%

127%

100%

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SVERIGE

DET FORENEDE

KONGERIGE

104%

87,5%

Senest den 31. december 2006 fastsætter Kommissionen de emissionsmængder, der, målt i tons kuldioxidækvivalent,

skal henregnes til hhv. Fællesskabet og den enkelte medlemsstat.

b) Ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner

Formandskabet orienterede Rådet om behandlingen af dette direktivforslag, hvis formål er at skabe et fællesskabsmarked

for handel med emissionsrettigheder i forbindelse med den globale reduktion af drivhusgasser, der kræves i henhold til

Kyoto-protokollen. Det drejer sig om etablering på fællesskabsniveau af én af de i Kyoto-protokollen omhandlede

fleksible mekanismer, der skal gøre det muligt for klimaændringskonventionens kontraherende par ter at indfri deres

løfter.

Rådet havde en orienterende debat på sin samling i december 2001. Behandlingen af forslaget befinder sig stadig i en

tidlig fase, idet Europa-Parlamentet endnu ikke har afgivet udtalelse, men Rådet besluttede at fortsætte behandlingen for

at nå frem til en fælles holdning snarest muligt.

Direktivforslaget har til formål at sikre et velfungerende indre marked og forebygge konkurrenceforvridninger, som

etablering af adskilte nationale ordninger kunne medføre. Kommissionen foreslår en indledende fase fra begyndelsen af

2005 til udgangen af 2007 forud for første periode med de i Kyoto-protokollen omhandlede krav.

c) USA's program vedrørende klimaændringer - Rådets konklusioner

"Rådet

– udtrykker tilfredshed med vedtagelsen i dag af beslutningen om på Det Europæiske Fællesskabs vegne at godkende

Kyoto-protokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og opfordrer andre lande til at

deltage i dette arbejde med henblik på dens ikrafttræden forud for verdenstopmødet om bæredygtig udvikling,

– minder om, at Kyoto-protokollen er den første multilaterale miljøaftale til gennemførelse af en global og effektiv

efterlevelsesordning,

– opfordrer alle lande, der er parter i Bonn-Marrakesh-aftalen, til at ratificere Kyoto-protokollen snarest muligt,

– understreger nødvendigheden af at begrænse drivhusgasemissioner på grundlag af det meget betydelige arbejde, som

det internationale samfund allerede har udført,

– er efter at have behandlet det initiativ vedrørende klimaændringer, som præsident Bush fremlagde den

14. februar 2002, bekymret over de foreslåede foranstaltninger, som bevirker, at drivhusgasemissionerne fortsat vil stige

i næsten samme takt som hidtil, hvilket ikke er tilstrækkeligt til effektivt at bekæmpe klimaændringerne,

– opfordrer alle parter i FN's rammekonvention om klimaændringer, herunder USA, der er det land, der har de

betydeligste emissioner af drivhusgasser, til at leve op til deres ansvar i henhold til denne konvention, hvorefter de

industrialiserede lande skal vende tilbage til 1990-niveauet for drivhusgasemissioner,

– opfordrer USA til at styrke sin nationale indsats, så denne når et niveau, der svarer til indsatsen i henhold til Kyoto-

protokollen,

– bekræfter, at EU er rede til at fortsætte dialogen med USA inden for rammerne af gruppen på højt plan EU-USA."

STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING

a) Bidrag til Det Europæiske Råd i Barcelona - Konklusioner om den interne dimension

Rådet vedtog nedenstående konklusioner som sit bidrag til Det Europæiske Råd i Barcelona den 15. og 16. marts 2002

om en strategi for bæredygtig udvikling. Konklusionerne vedrører mere specifikt den miljømæssige dimension af den af

Det Europæiske Råd i Göteborg i juni 2001 fastlagte strategi. Det Europæiske Råd i Barcelona får til opgave at vurdere,

hvilke fremskridt der er sket med gennemfø relsen af denne strategi, og samtidig give retningslinjer for fremtiden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

"INDLEDNING

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

1. ERINDRER OM, at Det Europæiske Råd i overensstemmelse med den strategi for bæredygtig udvikling, der blev

vedtaget på Det Europæiske Råds møde i Göteborg, på sine forårsmøder vil gøre status over de fremskridt, der er opnået

med hensyn til gennemførelsen af denne strategi, og udstikke nærmere politiske retningslinjer for, hvorledes bæredygtig

udvikling fremmes, og at Det Europæiske Råd i B arcelona vil indlede denne nye politiske tilgang på grundlag af en

afvejet og koordineret analyse af strategiens tre dimensioner (den sociale, økonomiske og miljømæssige), når det

fastlægger, gør status over, vurderer og overvåger Den Europæiske Unions strategipolitiske hovedlinjer;

2. FREMHÆVER, at fortsat handling er nødvendig for at nå frem til en bæredygtig udvikling og UNDERSTREGER

med henblik herpå behovet for fuldt ud at gennemføre strategien for bæredygtig udvikling og dens miljøprioriteter, bl.a.

ved hjælp af de aktioner og foranstaltninger, som blev vedtaget i Rådets konklusioner af 3. december

12. december 2001

, samt udstikke yderligere retningslinjer på nogle pri oriterede områder for de kommende måneder;

DEN EKSTERNE OG GLOBALE DIMENSION: AFSLUTNING AF ARBEJDET MED EN SAMLET PAKKE

OM BÆREDYGTIG UDVIKLING

3. ERINDRER OM, at det i overensstemmelse med strategien for bæredygtig udvikling fremgår af den køreplan, som

Rådet (almindelige anliggender) har forelagt, at det er væsentligt, at der vedtages en samlet pakke om bæredygtig

udvikling, som indeholder den interne dimension, der blev vedtaget i Göteborg, og som skal suppleres med den eksterne

og globale dimension; den pakke skal forelægges i rette tid som EU's konkrete bidrag til forberedelsen af verde

nstopmødet om bæredygtig udvikling (august/september 2002);

4. BEKRÆFTER PÅ NY forbindelserne og komplementariteten mellem den interne og den eksterne dimension med

henblik på at sikre bæredygtig udvikling på alle planer i overensstemmelse med principperne i Rio-erklæringen fra 1992

om miljø og udvikling;

INTEGRATION AF MILJØHENSYN I DE SEKTORSPECIFIKKE POLITIKKER

5. BEKRÆFTER PÅ NY betydningen af at fortsætte og styrke processen vedrørende integration af miljøhensyn i de

sektorspecifikke politikker som en af de væsentligste og supplerende processer med henblik på bæredygtig udvikling

sammen med strategien for bæredygtig udvikling og sjette miljøhandlingsprogram; BIFALDER dels, at Rådet (Økofin

og almindelige anliggender) henholdsvis den 5. og 11. marts 2002 agter at vedtage strateg ier for integration af

miljøhensyn, dels Rådets bidrag til Det Europæiske Råd i Barcelona om integration af miljøhensyn i fiskeripolitikken,

hvis strategi og foreløbige indikatorer efter tidsplanen skal vedtages inden udgangen af 2002;

6. UNDERSTREGER Det Europæiske Råds vigtige rolle i forbindelse med udarbejdelse, opfølgning og fremme af

politiske retningslinjer for denne integrationsproces og MINDER om behovet for en umiddelbar og effektiv

gennemførelse af de vedtagne strategier og for regelmæssig evaluering, opfølgning og overvågning af deres

gennemførelse i overensstemmelse med de frister, der er fastsat i strategierne; med henblik herpå bør der udvikles

yderliger e indikatorer, der gør det muligt dels at foretage en objektiv vurdering af strategiernes anvendelse, dels at

indføre kort-, mellem- og langfristede mål og tidsplaner;

7. ANSER direktiv 2001/42/EF om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet for et vigtigt

instrument til at opnå en fyldestgørende integration af miljøhensyn i andre sektorer;

SAMMENFATTENDE RAPPORT

8. NOTERER SIG Kommissionens rapport "Lissabon-strategien - gennemføre forandringer"; DELER i forlængelse af de

retningslinjer, der blev fastlagt i Göteborg, Kommissionen syn på behovet for at gå fra strategi til gennemførelse;

FINDER, at rapporten ikke i tilstrækkeligt omfang medtager miljødimensionen og UNDERSTREGER, at det er

nødvendigt, at den næste udgave af rapporten afspejler miljøspørgsmål på en breder e og mere omfattende måde, således

at der kan tilvejebringes en ny tilgang til politisk beslutningstagning, hvor de tre dimensioner af bæredygtig udvikling

behandles på en mere afvejet måde med stadig større integration for øje og i overensstemmelse med køreplanen;

9. BEKRÆFTER PÅ NY som anført i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Göteborg nødvendigheden af

bæredygtighedsvurderinger af EU's større interne og eksterne politikker og HILSER MED GLÆDE, at Kommissionen i

sin meddelelse, der blev forelagt i december 2001, udtrykker vilje til bedre og enklere lovgivningsmæssige rammer og i

den sammenfattende rapport oplyser, at den vil fremlægge en ordning for bæredygtighedsvurder inger, som skal være på

plads inden udgangen af 2002, og OPFORDRER Kommissionen til at indføre denne ordning snarest muligt og således

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tage hensyn til analysen af de tre dimensioner af bæredygtig udvikling på en afvejet måde samt de relevante

bestemmelser i sjette miljøhandlingsprogram;

10. FREMHÆVER fordelene ved at udvikle og anvende mere miljøvenlige teknologier med bedre udnyttelse af

ressourcerne i en videnbaseret økonomi, således at der skabes vækst og beskæftigelse samt en omlægning i retning af

bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre, og således at afkobling af økonomisk vækst og ressourceudnyttelse

fremmes;

11. BIFALDER, at Kommissionen i sin sammenfattende rapport oplyser, at den i forlængelse af den kommende rapport

om miljøteknologier har i sinde at udarbejde en handlingsplan til håndtering af hindringer for disses udbredelse;

12. MINDER OM, at Det Europæiske Råd i Göteborg tilføjede en miljødimension til Lissabon-strategien; MENER, at

EU bør blive en meget ressourceeffektiv økonomi og udnytte energien og naturressourcerne på en sådan måde, at

miljøets bæreevne respekteres, og understreger derfor vigtigheden af Barcelona-mødets bidrag til gennemførelse af

strategien for bæredygtig udvikling, som udviklet i Göteborg.

13. OPFORDRER Kommissionen til at udarbejde en strategi med henblik på at øge alle aktørers bevidsthed om miljøet

og bæredygtig udvikling, herunder udbredelse af EU's strategi på dette område;

INDIKATORER

14. TAGER I BETRAGTNING, at Rådet med henblik på fastsættelse af de overordnede miljøindikatorer med

tilknytning til strategien for bæredygtig udvikling har vedtaget en liste over miljørelaterede overordnede indikatorer, som

Kommissionen har medtaget i sin sammenfattende rapport, og at Rådet har henstillet, at der udarbejdes et

arbejdsprogram for den videre udvikling af den åbne liste over indikatorer; FREMHÆVER vigtigheden af at sikre koordi

nation mellem forskellige processer i forbindelse med fastlæggelsen af indikatorer;

15. BEKLAGER, at Kommissionen ikke er i stand til at afgive rapporten om tilgængeligheden af oplysninger og

metoder til udvikling af nye indikatorer for bæredygtig udvikling og det forslag til arbejdsplan, som Rådet anmodede

Kommissionen om i sine konklusioner fra december; noterer sig, at de vil blive forelagt af Kommissionen i tide inden

samlingen i Rådet (miljø) i oktober 2002;

16. MINDER OM de prioriteter, som Rådet har opstillet

, OPFORDRER Kommissionen, herunder Eurostat, samt Det

Europæiske Miljøagentur og medlemsstaterne til at udarbejde de nødvendige indikatorer vedrørende folkesundheden,

navnlig kemikalier, og vedrørende bæredygtig forvaltning af naturressourcerne, navnlig vand, biologisk mangfoldighed

såvel i havene som på landjorden, og ressourceanvendelse, således at Rådet i efter&arin g;ret kan vedtage en række

indikatorer, der skal tages hensyn til ved udarbejdelsen af de sammenfattende rapporter fra og med 2003 og i forbindelse

med overvågningen og vurderingen af bæredygtig udvikling;

17. OPFORDRER Det Europæiske Råd til at støtte en bedre balance mellem de miljømæssige, sociale og økonomiske

indikatorer for at afspejle den rette balance mellem de tre dimensioner af bæredygtig udvikling.

FREMTIDIGE RETNINGSLINJER

Strategier for bæredygtig udvikling

18. HENSTILLER til medlemsstaterne at fremme, styrke og supplere EU's strategi for bæredygtig udvikling ved at

gennemføre nationale strategier for bæredygtig udvikling på de relevante niveauer og tilskynde til lokale Agenda 21-

processer; ERINDRER OM, at Det Europæiske Råd og Rådet har henstillet til medlemsstaterne, at de udarbejder

nationale strategier for bæredygtig udvikling inden for rammerne af brede og passende nationale høringsproc esser,

baseret på bred offentlig enighed, og at medtage evaluerings- og opfølgningsprocedurer med anvendelse af indikatorer,

og TILSKYNDER medlemsstaterne til at fuldføre dette arbejde inden verdenstopmødet om bæredygtig udvikling,

således at der sikres overensstemmelse mellem EU's og medlemsstaterne i denne henseende;

19. UNDERSTREGER betydningen af, at der indarbejdes kriterier for bæredygtighed i politikkerne for fysisk

planlægning og byplanlægning inden for rammerne af de nationale, regionale og/eller lokale strategier for bæredygtig

udvikling;

Klimaændringer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20. SER MED TILFREDSHED PÅ beslutningen om Det Europæiske Fællesskabs ratifikation af Kyoto-protokollen og

OPFORDRER INDTRÆNGENDE medlemsstaterne til at afslutte de nationale ratifikationsprocedurer inden juni 2002

(så protokollen kan træde i kraft inden verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i august-september 2002);

21. Minder om sine konklusioner om klimaændringer af 12. december 2001 og OPFORDRER INDTRÆNGENDE

Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte arbejdet med at undersøge eventuelle yderligere fælles og

koordinerede politikker og foranstaltninger i bestræbelserne på at reducere drivhusgasemissionerne ud over dem, der

blev foreslået for første fase af det europæiske klimaændringsprogram, og til at gøre betydelige fremskridt ved rørende

andre forslag under behandling med henblik på at sikre overensstemmelse med de kvantitative emissionsbegrænsnings-

og reduktionsforpligtelser i henhold til Kyoto-protokollen, så de kan gennemføres rettidigt;

22. OPFORDRER Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte arbejdet med at gennemføre Fællesskabets

initiativer, som er indeholdt i handlingsplanen om energieffektivitet, og strategierne for vedvarende energikilder;

Fremtidige prioriteter i forbindelse med gennemførelsen af strategien for bæredygtig udvikling

23. MINDER OM behovet, som omtalt i Göteborg-konklusionerne, for at afkoble den økonomiske vækst fra væksten i

transport, navnlig ved at omlægge transporten fra vejtransport til jernbanetransport, transport ad vandveje og offentlig

persontransport samt kilderelaterede foranstaltninger og rene teknologier;

24. FINDER det vigtigt at undersøge mulighederne for yderligere fremskridt hen imod bæredygtig udvikling, navnlig

ved at kortlægge de hindringer, som kan hæmme afkobling af økonomisk vækst fra ressourceudnyttelse;

25. MENER i overensstemmelse med målet i strategien for bæredygtig udvikling om at bremse tilbagegangen i den

biologiske mangfoldighed inden 2010 og under hensyntagen til sjette miljøhandlingsprogram samt konventionen om den

biologiske mangfoldighed, at fremskridt på følgende områder er en prioritet:

- fuld integration af hensynet til beskyttelse og bevarelse af den biologiske mangfoldighed i alle relevante sektorer og

aktiviteter og gennemførelse af Fællesskabets handlingsplaner vedrørende biologisk mangfoldighed med hensyn til

bevaring af naturressourcer, landbrug, fiskeri samt udvikling og økonomisk samarbejde, således at der sikres

komplementaritet mellem Fællesskabets handlingsplaner og de nationale foranstaltninger;

- fremme af de foranstaltninger, der er nødvendige for en effektiv gennemførelse af fællesskabspolitikken vedrørende

biologisk mangfoldighed, herunder fællesskabsstrategien for biologisk mangfoldighed, især ved at Natura 2000-nettet

etableres endeligt, og der tilvejebringes tilstrækkelige tekniske og finansielle instrumenter og foranstaltninger til dets

fulde gennemførelse og til beskyttelsen uden for Natura 2000-områder af arter, der er beskytted e i henhold til naturtype-

og fugledirektiverne;

- iværksættelse af foranstaltninger til fremme af adgang til og retfærdig og ligelig del i gevinsten ved udnyttelse af

genressourcer og traditionelle metoder;

- udvikling af nødvendige supplerende foranstaltninger, såsom forebyggelse og kontrol samt udryddelse af fremmede,

invasive arter, der kan tilføje den biologiske mangfoldighed alvorlige skader;

- vedtagelse og iværksættelse af foranstaltninger til opretholdelse af den biologiske mangfoldighed i skove og andre

vigtige økosystemer ved at oprette internationale miljønetværk.

26. OPFORDRER Kommissionen til hurtigt at forelægge sit forslag til Det Europæiske Fællesskabs ratifikation af

Cartagena-protokollen om biosikkerhed og OPFORDRER INDTRÆNGENDE de medlemsstater, som endnu ikke har

afsluttet deres nationale ratifikationsprocedurer, til at gøre dette, således at både Fællesskabet og medlemsstaterne kan

ratificere protokollen inden verdenstopmødet om bæredygtig udvikling (august-september 2002);

27. FINDER, at der på fællesskabsniveau må gennemføres foranstaltninger til beskyttelse af jordressourcerne, og

OPFORDRER Kommissionen til så hurtigt som muligt at forelægge en meddelelse om omfattende beskyttelse af

jordkvaliteten, der kan danne grundlag for en fremtidig fællesskabsstrategi for beskyttelse af jordressourcerne;

28. OPFORDRER INDTRÆNGENDE Kommissionen til at forelægge sin hvidbog om integreret produktpolitik,

temastrategien om bæredygtig ressourceudnyttelse og temastrategien om genvinding af affald;

29. FINDER det vigtigt at fremme anvendelsen af fiskale foranstaltninger, herunder en rettidigt forelagt og

hensigtsmæssig fællesskabsramme for energibeskatning, med henblik på at fremme et skifte til en mere effektiv

energianvendelse samt renere energi og transport og på at fremme teknologisk fornyelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

30. MINDER OM, hvor stor vægt det lægger på de prioriteter, der er kortlagt i sjette miljøhandlingsprogram, og den

rettidige udvikling af alle påkrævede foranstaltninger;

31. FINDER, at det for at opnå bæredygtig mobilitet er vigtigt at fremme omlægningen til mere miljøvenlige

transportmidler og transportformer, og under hensyntagen til regionale og lokale forskelle i og mellem medlemsstaterne

og kandidatlandene, hvor det er relevant, at prioritere infrastrukturinvesteringer til offentlig transport og jernbaner, indre

vandveje, kystnær skibsfart, intermodal transport og effektive samtrafikforbindelser i foranstaltningerne til

gennemf&osla sh;relse af den fælles transportpolitik i perioden indtil 2010; NOTERER SIG i denne forbindelse

Kommissionens nylige forelæggelse af sin hvidbog om transportpolitik;

32. NOTERER SIG i betragtning af bytrafikkens påvirkning af miljøet og livskvaliteten i byerne og dens alvorlige

konsekvenser for det globale miljø, f.eks. i form af klimaændringer, at Kommissionen agter at forelægge en meddelelse

om bytrafik;

33. OPFORDRER Kommissionen til at udvikle en strategi for styringen af de teknologiske risici, samtidig med at der

tages hensyn til de sociale, økonomiske og miljømæssige udfordringer i forbindelse med spørgsmålet om bæredygtig

byudvikling;

34. MINDER som følge af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Nice (december 2000) vedrørende

forsigtighedsprincippet om, at det er nødvendigt at præcisere ordningerne for dets anvendelse.

Kandidatlande

35. LÆGGER på baggrund af, at Kommissionens sammenfattende rapport fra 2003 vil omfatte kandidatlandene, vægt

på, at disse allerede i førtiltrædelsesperioden tager politikker og mål i fællesskabsstrategien for bæredygtig udvikling i

betragtning, således at den sammenfattende rapport for 2003 også dækker disse lande.

Fremme af bæredygtighed

36. FINDER, at der for at nå de langsigtede mål i EU's strategi for bæredygtig udvikling på lang sigt må tages initiativer

og gøres status, og for at bidrage til den årlige status på Det Europæiske Råds forårsmøde vil Rådet i lyset af

Kommissionens sammenfattende rapport, udviklingen og gennemførelsen af sjette miljøhandlingsprogram samt

miljøintegrationsprocessen og andre passende bidrag vedta ge årlige konklusioner, som udstikker retningslinjerne for

miljødimensionen i den strategi for bæredygtig udvikling, der skal forelægges for Det Europæiske Råd på forårsmødet;

37. Rådet noterer sig, at Kommissionen agter at udarbejde en årlig miljørapport, som vil kunne bidrage til arbejdet i

Rådet (miljø) med den forberedende fase af forårstopmødet."

b) Forberedelse af topmødet iJohannesburg - Konklusioner om den eksterne dimension

Om den eksterne dimension i strategien for bæredygtig udvikling, vedtog Rådet nedenstående konklusioner med henblik

på forberedelsen af verdenstopmødet om bæredygtig udvikling, som finder sted den 26. august til 4. september 2002 i

Johannesburg i Sydafrika.

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

1. BEKRÆFTER PÅ NY, at bæredygtig udvikling kræver globale løsninger, der integrerer de økonomiske, sociale og

miljømæssige dimensioner på en afbalanceret måde; ANERKENDER, at sunde politikker, demokratiske institutioner,

retsstatsprincipperne og overholdelse af menneskerettighederne er forudsætninger for at opnå bæredygtig udvikling og

ERINDRER om den aftale, der blev indgået på Det Europæiske R&ari ng;ds møde i Göteborg om udvikling af den

europæiske strategi for bæredygtig udvikling

2. UNDERSTREGER sammenhængen og komplementariteten mellem den interne og den eksterne dimension af

strategien for bæredygtig udvikling, forpligtelserne til at øge indsatsen for yderligere at styrke disse indbyrdes forbundne

dimensioner og BEKRÆFTER PÅ NY behovet for fuldt ud at gennemføre den interne dimension som aftalt i Göteborg

som et middel til at bidrage til at løse globale miljømæssige problemer under hensyntagen til indvirkningen a f EU's

politikker på resten af verden

3. BEKRÆFTER PÅ NY, at EU bør spille en væsentlig rolle i forbindelse med den globale indsats for at opnå

bæredygtig udvikling på alle niveauer

4. GENTAGER, at EU har til hensigt at fremme et handlingsorienteret resultat af verdenstopmødet om bæredygtig

udvikling og en effektiv implementering af resultaterne heraf navnlig på grundlag af Agenda 21, Doha-dagsordenen for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udvikling, konferencen om udviklingsfinansiering i Monterrey og de internationalt aftalte udviklingsmål og

målsætninger, navnlig dem, der er indeholdt i millenniumerklæringen.

EU ser frem til et resultat af verdenskonferencen om bæredygtig udvikling, der både rummer globale politiske

forpligtelser til bæredygtig udvikling og partnerskaber mellem regeringer, det civile samfund og den private sektor

5. BEKRÆFTER tilsagnet fra Göteborg om snarest muligt at nå FN-målet for offentlig udviklingsbistand på 0,7% af

BNP og om at gøre konkrete fremskridt hen imod dette mål inden verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i

Johannesburg i 2002 samt Rådets tilsagn om at ville vurdere de midler og den tidsplan, der skal gøre det muligt for hver

af medlemsstaterne at nå De Forenede Nationers målsætning for udviklingshjæl p om at yde 0,7% af BNP, samt dets

løfte om at fortsætte indsatsen for at forbedre instrumenterne til udviklingssamarbejde, navnlig i de lande, der er ramt af

kriser eller konflikter

6. MINDER OM, at bæredygtig udvikling er et primært mål både i vores interne og i vores eksterne politikker.

Integration af den bæredygtige dimension i bilaterale og multilaterale samarbejdsaftaler, som Den Europæiske Union

indgår, blandt andet med nabolande i Middelhavsområdet og i Øst- og Centraleuropa, bør videreføres

7. UNDERSTREGER, at de vigtigste udfordringer for EU i forbindelse med den globale dimension af bæredygtig

udvikling er følgende:

1) Udryddelse af fattigdom og fremme af social udvikling samt sundhed

2) At få globaliseringen til at fungere til gavn for bæredygtig udvikling

3) Bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre

4) Bevaring og bæredygtig forvaltning af natur- og miljøressourcer

5) Styrkelse af styring med henblik på bæredygtig udvikling på alle niveauer, navnlig international styring af miljøet,

herunder offentlig deltagelse

6) Midler til gennemførelse heraf, herunder kapacitetsopbygning og teknologisk samarbejde

8. NOTERER SIG, at FN's generalsekretær vurderer, at selv om der er sket fremskridt i retning af bæredygtig udvikling

siden UNCED, har fremskridtene været ujævne. Politikkerne og programmerne for bæredygtig udvikling har på alle

niveauer været utilstrækkelige i forhold til det integrationsniveau, der er nødvendigt for på én gang at opfylde

økonomiske, sociale og miljømæssige mål

9. UDTRYKKER TILFREDSHED MED, at Kommissionen har fremlagt meddelelsen: "Mod et globalt partnerskab for

bæredygtig udvikling", der bidrager til at udvikle EU's strategi for bæredygtig udvikling ved at behandle EU's bidrag til

bæredygtige udvikling i et globalt perspektiv og foreslår strategiske elementer til en "global aftale" på verdenstopmødet

om bæredygtig udvikling i Johannesburg. Disse elementer og EU's øvrig bidrag vil sammen med drøftelse rne af

bæredygtig udvikling på Det Europæiske Råd i marts 2002 i Barcelona - på baggrund af konklusionerne fra Göteborg -

bidrage til at forberede EU's samlede politik for bæredygtig udvikling. Kommissionens meddelelse og EU's yderligere

forberedelser til verdenstopmødet om bæredygtig udvikling vil blive behandlet i relevante rådssammensætninger, og der

vil blive forelagt konklusioner om den globale dimension for Det Europæiske Rå d i Sevilla

10. FINDER, at integration af og sammenhæng i interne og eksterne politikker er nødvendige for at sikre, at EU's

økonomiske, sociale og miljømæssige mål gensidigt støtter hinanden, og at EU rent faktisk bidrager til bæredygtig

udvikling på alle niveauer. Med henblik herpå og i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i

Göteborg bør der gennemføres en bæredygtighedsvurdering for alle v æsentlige interne og eksterne forslag til politikker,

hvori deres økonomiske, sociale og miljømæssige følger analyseres. Processen med at tilpasse centrale EU-politikker bør

også videreføres

11. UDTRYKKER TILFREDSHED MED resultatet af det andet forberedende møde i New York, der vil være et nyttigt

udgangspunkt for forhandlingerne under det tredje forberedende møde. Det fremtidige arbejde bør fokusere på en række

sammenhængende og målrettede prioriteter, på en balance mellem forskellige gruppers og regioners interesser og på

integration af alle den bæredygtige udviklings tre dimensioner i alle de spørgsmål, s om tages op

12. UNDERSTREGER, at Den Europæiske Union forpligter sig til at fremme god forvaltningspraksis, herunder offentlig

deltagelse, på alle niveauer. For så vidt angår den miljømæssige dimension bør resultatet af det tredje møde i UNEP's

Styrelsesråd/det globale miljøforum på ministerplan i Cartagena (Colombia) anses for et nyttigt bidrag til processen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vedrørende international styring på området bæredygtig udvikl ing. Det er i den sammenhæng vigtigt at styrke UNEP's

bidrag til verdenstopmødet om bæredygtig udvikling og opfølgningen heraf

13. UNDERSTREGER, at ikke mindst de udviklede lande har et ansvar for at tage de nuværende og kommende

udfordringer op i forbindelse med bæredygtig udvikling og for at bistå udviklingslandene i deres bestræbelser på at opnå

bæredygtig udvikling. Samtidig er udviklingslandenes interne politikker og et effektivt bidrag fra de internationale

institutioner af afgørende betydning i denne sammenhæng.

Som led i forberedelserne til Johannesburg og i tiden herefter vil EU's forpligtelse på bæredygtig udvikling kræve, at der

træffes betydelige foranstaltninger, herunder bl.a.:

– fremme af bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre ved at afskære forbindelsen mellem økonomisk vækst og

miljønedbrydning under hensyn til økosystemernes bæreevne. Dette vil kræve passende rammer i form af en politik til

fremme af miljøeffektivitet samt kapacitetsopbygning

– integration af udviklingslandene i den økonomiske verdensorden, navnlig gennem iværksættelse af Doha-dagsordenen

for udvikling, og bistand til at sikre, at handelspolitikkerne og investeringsstrømmene bidrager til en bæredygtig

udvikling. En miljømæssigt og socialt ansvarlig investerings- og virksomhedspraksis bør fremmes. Der bør opmuntres til

bæredygtige direkte udenlandske investeringer i udviklingslandene og eksportkreditter, r forenelige med bæredygtig

udvikling

– fremme af partnerskaber med henblik på bæredygtig udvikling med internationale organisationer, regeringer, det civile

samfund, den private sektor og andre berørte parter. De europæiske ikke-statslige aktører, faglige organisationer og den

europæiske offentlighed, herunder de lokale myndigheder, bør tilskyndes til at bidrage til etableringen af sådanne

partnerskaber ved at videregive deres erfaringer og fremme en fælles indsats med de til de organisationer i andre

regioner

– iværksættelse af ikke mindst EU-initiativer vedrørende bl.a.: 1) et strategisk partnerskab med deltagelse af regeringer

og andre berørte parter med henblik på adgang til sikkert drikkevand og spildevandsafledning samt bæredygtig

forvaltning af vandressourcer på grundlag af princippet om integreret forvaltning af afvandingsområder, 2) energi som

middel til udryddelse af fattigdom og fremme af bæredygtig udvikling med særlig væg ing; adgang til bæredygtige

energiressourcer, forbedret energieffektivitet, rene teknologier og vedvarende energi, 3) metoder til særlig at rette

opmærksomheden mod Afrika, bl.a. gennem støtte til kontinentets egne initiativer, herunder NEPAD, 4) hurtig

ratifikation af en række internationale instrumenter (navnlig om klima, biosikkerhed, POP og PIC)

14. MENER, at gennemførelsen af den globale dimension regelmæssigt bør drøftes som en integrerende del af den

samlede EU-pakke vedrørende strategien for bæredygtig udvikling på Det Europæiske Råds forårsmøder. Resultaterne

og opfølgningen af topmødet i Johannesburg bør til sin tid specifikt tages op til drøftelse."

MILJØERSTATNINGSANSVAR

Rådet havde en offentlig debat, som kunne følges direkte af medierne og den interesserede offentlighed, om forslaget til

direktiv om erstatningsansvar for forebyggelse og genopretning af miljøskader.

Debatten gav Rådet mulighed for at opstille retningslinjer for de kommende drøftelser om tre hovedelementer i forslaget:

anvendelsesområde, foreslåede undtagelser og eventuelle økonomiske garantier. Alle disse elementer vil være afgørende

for, i hvilket omfang medlemsstaterne eller de kompetente myndigheder kan pådrage sig ansvar.

Debatten bekræftede, at samtlige delegationer er interesseret i, at direktivets anvendelsesområde fastlægges præcist, og at

det eventuelt udstrækkes til andre skadestyper (f.eks. skader på personer og/eller disses ejendom, skader på

biodiversiteten forårsaget af GMO'er), som kan komme på tale på grundlag af miljøparametre.

Et flertal af delegationerne var af den opfattelse, at de undtagelser, der foreslås med hensyn til ansvaret, må fastlægges

klart for at sikre, at forureneren betaler-princippet finder anvendelse. Nogle delegationer finder ligeledes, at fastlæggelse

af fælles regler for økonomiske garantier vil kunne bidrage til opfyldelse af målsætningerne i miljøbeskyttelsesdirektivet.

KONVENTIONEN OM DEN BIOLOGISKE MANGFOLDIGHED - Konklusioner

Rådet vedtog nedenstående konklusioner med henblik på forberedelsen af sjette partskonference under konventionen om

den biologiske mangfoldighed, som finder sted fra den 8. til den 19. april 2002 i Haag. Konferencen vil få stor betydning

for den videre udvikling af konventionen; målsætningen er at nå til enighed om en strategisk plan, som kan sikre

opfyldelsen af de deraf følgende forpligtelser. Konventionen er et af de vigtigste instrume nter til at opnå bæredygtig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udvikling, idet den tager sigte på at bringe det tab af biodiversitet, der truer mange økosystemers bæredygtighed, til

ophør inden 2010.

"Rådet,

som ERKENDER, at tab af biodiversitet udgør en trussel for mange økosystemers biologiske bæreevne, og derfor

BETONER behovet for et stærkt politisk engagement med henblik på at bringe dette tab til ophør inden 2010,

BEKRÆFTER sit engagement i gennemførelsen af konventionen om den biologiske mangfoldighed som et af de

vigtigste instrumenter til at opnå bæredygtig udvikling og UNDERSTREGER betydningen af åben kommunikation om

og bred anerkendelse af bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed i en bæredygtig udvikling,

UNDERSTREGER, at tilstrækkelige finansielle midler bør styres direkte mod effektiv integrering af den biologiske

mangfoldighed i politikker og programmer, der er relevante for bæredygtig udvikling, og især strategier til

fattigdomsbekæmpelse, og GENTAGER, at EU forpligter sig til at hjælpe med til at tilvejebringe passende finansielle,

menneskelige og tekniske ressourcer til gennemførelsen af konventionen,

UNDERSTREGER betydningen af, at medlemsstaterne og Kommissionen fremmer koordineringen af alle miljøaftaler

på EU-plan, og UNDERSTREGER behovet for, at man også på nationalt plan koordinerer arbejdet mellem nationale

kontaktpunkter og andre relevante institutioner og interessenter både for at bidrage til en sammenhængende og effektiv

gennemførelse af alle relevante internationale aftaler og for at sikre konsistente EU-holdninger i de forskellige

internationale fora,

UNDERSTREGER betydningen af eksisterende regionale og subregionale processer og initiativer, navnlig på

paneuropæisk plan, og NOTERER SIG resultatet af den mellemstatslige konference "Europas Biodiversitet", der fandt

sted fra den 24. til den 28. februar 2002 i Budapest inden for rammerne af den paneuropæiske strategi for biologisk og

landskabsmæssig mangfoldighed,

Strategiplan

som UNDERSTREGER betydningen af en strategiplan både for gennemførelsen af konventionen om den biologiske

mangfoldighed og som et middel til at sikre det nødvendige input fra konventionen om den biologiske mangfoldighed til

verdenstopmødet om bæredygtig udvikling (26. august - 4. september 2002 i Johannesburg),

1. FINDER, at konventionen om den biologiske mangfoldighed bør stå i centrum for en sammenhængende tilgang til

gennemførelse af alle biodiversitetsaktioner, og UNDERSTREGER derfor, at konventionen om den biologiske

mangfoldighed bør spille en central rolle i bestræbelserne på at forbedre koordineringen mellem konventioner, der

vedrører biodiversitet, og tage initiativet i samarbejdet med andre programmer,

2. UNDERSTREGER betydningen af at få vedtaget en konkret strategiplan for konventionen om den biologiske

mangfoldighed på COP 6 og NOTERER SIG i den forbindelse med bekymring, at selv om henstillingen fra Den

Intersessionelle Åbne Gruppe vedrørende strategiplanen, de nationale rapporter og gennemførelsen af konventionen om

den biologiske mangfoldighed indeholder meget vigtige elementer, er den foreslåede fremgangsmåde og struktur ikke

særlig strategisk , og mange afgørende spørgsmål er stadig uafklarede,

3. ERKENDER behovet for, at der i forbindelse med konventionen om den biologiske mangfoldighed vælges en mere

strategisk og prioriteret tilgang, og UNDERSTREGER derfor, at strategiplanen bør tage stilling til, hvordan COP skal

give rådgivning til parterne med hensyn til gennemførelse af de centrale artikler i konventionen om den biologiske

mangfoldighed,

4. UNDERSTREGER behovet for, at der vedtages et flerårigt arbejdsprogram (MYPOW) for konventionen om den

biologiske mangfoldighed, som skal styre og overvåge gennemførelsen af strategiplanen,

5. NOTERER SIG betydningen af, at strategiplanen bliver drøftet, og OPFORDRER INDTRÆNGENDE

medlemsstaterne og Kommissionen til at indlede bilaterale kontakter med andre parter og gøre fremskridt med hensyn til

de udestående spørgsmål inden drøftelserne om strategiplanen på COP 6,

6. UNDERSTREGER indholdet af og prioriteterne i det dokument, som EU den 30. januar 2002 sendte til

biodiversitetskonventionens sekretariat om strategiplanen,

7. SER MED TILFREDSHED PÅ, at sekretariatet foretager en indgående vurdering af gennemførelsen baseret på de

oplysninger, der er indeholdt i landenes anden rapport, og indgiver indlæg til COP 6; UNDERSTREGER betydningen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af, at COP 6 drager passende konklusioner af denne vurdering til gennemførelsen af konventionen og skaber forbindelser

med strategiplanen,

8. GENTAGER, at EU forpligter sig til at tilvejebringe passende finansielle, menneskelige og tekniske ressourcer, og

UNDERSTREGER betydningen af institutionel og lovgivningsmæssig kapacitetsopbygning med henblik på at udvikle

og gennemføre politikker og programmer for bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed,

navnlig for at styrke landenes kapacitet til at integrere spørgsmål om biologisk mangfoldighed i deres nationale

sektorplaner og str ategier, til at fremme anvendelsen af Bonn-retningslinjerne om adgang og retfærdig fordeling af

fordele og Cartagena-protokollen samt til at foretage miljøkonsekvensundersøgelser og miljørisikovurderinger i

overensstemmelse med udkastet til retningslinjer for konventionen om den biologiske mangfoldighed, som sigter mod

indarbejdelse af spørgsmål vedrørende biodiversitet i lovgivningen om miljøkonsekvensvurdering og i den strategiske

miljøvurdering , til at etablere og forvalte økologiske net samt til at støtte bæredygtig udvikling og især strategier til

fattigdomsbekæmpelse,

9. ANERKENDER den videnskabelige forsknings betydning for tilvejebringelse af viden, som kan danne grundlag for

henstillinger og overvågning af begrænsningsaktioner, navnlig for så vidt angår genetiske ressourcer, indtrængende

fremmede arter og biologisk mangfoldighed i skovområder,

10. UDTRYKKER TILFREDSHED MED og STØTTER UNEP's arbejde med at harmonisere rapporterne og

UNDERSTREGER, at det er vigtigt at tage dette i betragtning, når det drøftes, hvordan de kommende nationale

rapporter skal udformes;

11. UNDERSTREGER betydningen af en ordning for overvågning af gennemførelsen af konventionen, der bygger på

tilgængelige nationale strategier og handlingsplaner for biologisk mangfoldighed, rapporter og relevante oplysninger, og

BEKRÆFTER, at den fornyede gennemgang af, hvor langt man er nået med gennemførelsen, også bør omfatte en

revision af COP-beslutninger. I den forbindelse UDTRYKKER Rådet tilfredshed med den pilotundersøgelse, der skal

forelægges COP 6, og HENSTILLER INDTRÆNGENDE til, at COP fortsætter med en fuld vurdering,

12. UNDERSTREGER på baggrund af vigtigheden af, at multilaterale miljøaftaler ratificeres og træder i kraft inden

verdenstopmødet om bæredygtig udvikling, nødvendigheden af, at Fællesskabet og alle medlemsstater snart ratificerer

Cartagena-protokollen om biosikkerhed, og NOTERER SIG muligheden for, at den ratificeres inden vedtagelsen af

gennemførelseslovgivningen,

Adgang og retfærdig fordeling af fordele for så vidt angår genetiske ressourcer

som ERINDRER OM sine konklusioner af 16. oktober 2001 med henblik på forberedelse af Den Åbne Ad hoc-

arbejdsgruppe vedrørende Adgang og Retfærdig Fordeling af Fordele (den 22.-26. oktober 2001 i Bonn), og som

TAGER UDGANGSPUNKT i denne gruppes resultater,

13. UDTRYKKER TILFREDSHED MED rapporten fra Den Åbne Ad hoc-arbejdsgruppe vedrørende Adgang og

Retfærdig Fordeling af Fordele, og STØTTER det arbejde, der er udført vedrørende retningslinjer for adgang til

genetiske ressourcer og en rimelig og retfærdig fordeling af de fordele, udnyttelsen heraf resulterer i, vedrørende en

handlingsplan for kapacitetsopbygning til adgang til genetiske ressourcer og en rimelig og retfærdig fordeling af fordele

og vedrørende den rolle, som intellektuelle ejendomsrettigheder spiller for gennemførelsen af ordninger for adgang og

retfærdig fordeling af fordele,

14. UDTRYKKER TILFREDSHED MED alle elementerne i Bonn-retningslinjerne, herunder tillæggene, og

OPFORDRER INDTRÆNGENDE sjette partskonference under konventionen om den biologiske mangfoldighed til at

færdiggøre og vedtage Bonn-retningslinjerne og til, at der i retningslinjerne så vidt muligt anvendes definitioner, der

allerede eksisterer i konventionen om den biologiske mangfoldighed,

15. FINDER, at transaktioner, der vedrører genetiske ressourcer, så vidt muligt bør baseres på aftaler om

materialeoverførsel, og at sådanne aftaler på grundlag af en bottom-up-metode bør harmoniseres gennem bl.a.

rammeordninger eller paraplyaftaler for at lette udveksling af genetiske ressourcer og nedbringe

transaktionsomkostningerne,

16. UNDERSTREGER, at det er afgørende at inddrage interessenterne fuldt ud, navnlig lokale og indfødte samfund, i

udvikling og gennemførelse af ordninger for adgang og retfærdig fordeling af fordele. Udpegning og inddragelse af

interessenterne i udvikling af incitamenter til bevaring og bæredygtig udnyttelse er et middel til at fremme en rimelig og

retfærdig fordeling af fordele,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17. ER ENIGT I, at fordele kan være pengemæssige eller ikke-pengemæssige, og at disse vil være forskellige afhængigt

af arten og anvendelsen af de genetiske ressourcer og af den hertil knyttede traditionelle viden. Det FINDER desuden, at

en del af de generelle fordele bør anvendes til bevaring og bæredygtig udnyttelse af biodiversitet, helst i den region, som

de genetiske ressourcer stammer fra. Når det er muligt, bør der gives prioritet til for dele som f.eks. kapacitetsopbygning,

teknologioverførsel, informationsudveksling og deltagelse i forskning, sundhed og forbedringer af leveforholdene, der er

tilpasset de lokale forhold og behov,

18. STØTTER desuden forberedelsen af en handlingsplan for kapacitetsopbygning til adgang til genetiske ressourcer og

retfærdig fordeling af fordele og OPFORDRER COP 6 til at igangsætte en proces med henblik på færdiggørelse og

gennemførelse af handlingsplanen. Kapacitetsopbygning bør tage udgangspunkt i modtagernes ønsker, foregå uden

overlapning og supplere andre initiativer for at øge synergien; OPFORDRER medlemsstaterne og Det Europæiske

Fællesskab til at afsætte ressourcer til udvikling og gennemførelse af denne handlingsplan,

19. FINDER, at fuld og korrekt gennemførelse af bestemmelserne om adgang og retfærdig fordeling af fordele i

konventionen om den biologiske mangfoldighed og Bonn-retningslinjerne er af meget stor betydning, og tilskynder

Kommissionen og medlemsstaterne til at tage deres politik og administrative samt lovgivningsmæssige bestemmelser op

til fornyet overvejelse på baggrund af COP 6 for så vidt angår det forhold, at de både er leverandører og brugere af ge

netiske ressourcer,

20. ANERKENDER den vigtige rolle, som den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer til fødevarer og

landbruget i harmoni med konventionen vil komme til at spille for bevaring og bæredygtig udnyttelse af denne vigtige

del af den biologiske mangfoldighed i landbrugsområder, for lettere adgang til plantegenetiske ressourcer til fødevarer

og landbruget og for en rimelig og retfærdig fordeling af de fordele, udnyttelsen heraf resulterer i; OPFORDRER

INDTRÆN GENDE medlemsstaterne og Kommissionen til at give høj prioritet til undertegnelse og ratificering af den

internationale traktat om plantegenetiske ressourcer til fødevarer og landbruget, så den hurtigt kan træde i kraft,

21. STØTTER henstillingerne fra Bonn angående intellektuelle ejendomsrettigheder i gennemførelsen af ordninger for

adgang og retfærdig fordeling af fordele, som blandt andet anbefaler, at COP 6 opfordrer parterne og regeringerne til at

tilskynde til at anføre oprindelseslandet for genetiske ressourcer eller indfødte og lokale samfunds relevante traditionelle

viden, innovationer og praksis i ansøgninger om intellektuelle ejendomsrettigheder, og erkender, a t der er behov for

yderligere oplysninger om en række centrale spørgsmål vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder samt adgang til

genetiske ressourcer og retfærdig fordeling af fordele,

22. UNDERSTREGER, at det er afgørende at sikre sammenhæng og et gensidigt understøttende forhold mellem arbejdet

inden for rammerne af konventionen om den biologiske mangfoldighed og andre igangværende udviklinger, som f.eks.

den netop vedtagne internationale traktat om plantegenetiske ressourcer til fødevarer og landbruget, arbejdet i WIPO's

mellemstatslige komité, arbejdet i Rådet for TRIPS (Handelsrelaterede Intellektuelle Ejendomsrettigheder) under Ver

denshandelsorganisationen i medfør af paragraf 19 i ministererklæringen fra Doha om Doha-dagsordenen for udvikling,

gennemførelsen af UPOV-aftalerne (Den Internationale Union til Beskyttelse af Plantenyheder) og arbejdet i De

Forenede Nationers Konference om Handel og Udvikling (UNCTAD),

23. BEKRÆFTER EU's støtte til ansøgningen fra konventionen om den biologiske mangfoldighed om observatørstatus i

Rådet for TRIPS,

Indtrængende fremmede arter

som ANERKENDER, at indførelse af indtrængende fremmede arter er en af de vigtigste kendte årsager til tab af

biodiversitet og ligeledes er årsag til alvorlig skade på økonomien og sundheden, og der er derfor behov for en national,

grænseoverskridende og international indsats, herunder først og fremmest foranstaltninger til at forebygge, at en sådan

indførelse finder sted, og foranstaltninger til at kontrollere og udrydde sådanne ar ter efter deres indtrængen,

24. SER MED TILFREDSHED på henstilling VI/4, navnlig de forskellige muligheder for behandling af spørgsmålet

fremover, fra Hjælpeorganet for Videnskabelig og Teknologisk Rådgivning under konventionen om den biologiske

mangfoldighed; henstillingen er i overensstemmelse med COPs afgørelse V/8,

25. STØTTER, at Hjælpeorganet for Videnskabelig og Teknologisk Rådgivning og andre relevante internationale

organisationer fra et teknisk og videnskabeligt synspunkt yderligere skal afdække og udforske specifikke huller i de

internationale regler, der har relevans for indtrængende fremmede arter; FINDER, at det på baggrund af denne

undersøgelse bør fastslås, om der er behov for en yderligere indsats, herunder blandt andet overvejelse af alle mul

igheder,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

26. LÆGGER STOR VÆGT på, at der vedtages klare og effektive hovedprincipper på COP 6, og det NOTERER SIG

derfor med bekymring, at den enighed, der blev opnået på sjette møde i Hjælpeorganet for Videnskabelig og

Teknologisk Rådgivning har efterladt en række uafklarede alvorlige spørgsmål, og OPFORDRER INDTRÆNGENDE

medlemsstaterne og Kommissionen til at gøre deres bedste for at opnå tilstrækkelig politisk støtte fra andre parter til at

vedtage klare hovedprincipper på COP 6,

27. UNDERSTREGER vigtigheden af, at COP 6 når til enighed om standardiserede definitioner og standardiseret

terminologi, og mener derfor, at disse bør færdiggøres og vedtages på COP 6; UNDERSTREGER PÅ NY, at

definitionen af indtrængende fremmede arter bør omfatte underarter og lavere taksonomiske kategorier, herunder

beskrevne genotyper med særlige biologiske træk,

28. BEMÆRKER, at det generelt er vanskeligt at forudse, om og i hvor høj grad en art er indtrængende, og

ANERKENDER, at der er behov for en passende vurdering af reelle og potentielle trusler mod biodiversiteten og for

anvendelse af forsigtighedsprincippet, herunder passende procedurer til vurdering af forsætlige indførelser og

hensigtsmæssige foranstaltninger for uforsætlige indførelser med henblik på at forebygge eller mildne disses uøn skede

påvirkning af biodiversiteten; UNDERSTREGER desuden, at forsigtighedsbegrebet har undergået en udvikling siden

Rio-erklæringen (princip 15), og at forsigtighedsprincippet på rette måde bør indarbejdes i hovedprincipperne,

29. ER ENIGT I, at når der er tale om forsætlige indførelser af indtrængende fremmede arter, ligger bevisbyrden for

økosystemernes, levestedernes og arternes sikkerhed hos den person eller institution, der er ansvarlig for indførelsen. Når

der er tale om aktiviteter, som med sikkerhed har medført uforsætlige indførelser af indtrængende fremmede arter, må

der indføres passende mekanismer, som kan sikre økosysteme rnes, levestedernes og arternes sikkerhed; ER desuden

ENIGT I, at når der er tale om aktiviteter, der vil kunne medføre uforsætlige indførsler af indtrængende fremmede arter,

må der indføres praktiske og effektive forebyggelses- eller kontrolsystemer, som kan sikre økosystemernes,

levestedernes og arternes sikkerhed. De lande, der er ansvarlige for den pågældende indtrængen som følge af forsætlig

eller uforsætlig indf&o slash;relse, bør desuden være sig deres ansvar bevidst og samarbejde for at sikre, at efterfølgende

udryddelsesforanstaltninger lykkes,

30. FINDER, at de parter og lande, hvor en ikke-naturlig biologisk indtrængen finder sted først, har hovedansvaret for at

forebygge spredning både inden for og uden for deres nationale jurisdiktion; ANBEFALER derfor, at relevante

oplysninger gives ved hjælp af tilgængelige mekanismer, som f.eks. clearing house-ordningen for biodiversitet,

kommunikationsstrukturer og/eller varslingssystemer,

31. ANBEFALER, at der iværksættes projektvurderinger og forsøgsprojekter for at vurdere muligheden for afhjælpning,

udryddelse, inddæmning eller kontrolforanstaltninger, og at disse erfaringer deles med andre lande, hvor disse

indtrængende fremmede arter har bredt sig,

32. UNDERSTREGER betydningen af kapacitetsopbygning i forbindelse med indtrængende fremmede arter, især fra et

retligt, administrativt og videnskabeligt perspektiv, og integrering af spørgsmålet om indtrængende fremmede arter i

udviklingssamarbejdsprogrammer,

33. FINDER, at det er afgørende yderligere at udvikle samarbejdet mellem igangværende processer vedrørende

indtrængende fremmede arter i forskellige fora, og UNDERSTREGER, at relevante konventioner, processer og

organisationer bør inddrages seriøst, herunder bl.a. verdensprogrammet vedrørende invasive arter (GISP), Den

Internationale Naturværnsunion (IUCN), De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO,

Ramsar-konventionen, Bern- konventionen, konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og

planter (CITES) og den internationale plantebeskyttelseskonvention (IPPC),

Biologisk mangfoldighed i skovområder

som på ny BEKRÆFTER vigtigheden af bevaring og bæredygtig anvendelse af den biologiske mangfoldighed i

skovområder, idet alle skovtyper, bl.a. primærskove, spiller en afgørende rolle for bevaring af verdens biologiske

mangfoldighed, og NOTERER SIG med stor bekymring, at tab af biodiversitet fortsætter i et højt tempo på globalt plan,

34. UNDERSTREGER behovet for at gøre fremskridt i den praktiske gennemførelse af konventionen om den biologiske

mangfoldighed for så vidt angår biologisk mangfoldighed i skovområder og UDTRYKKER TILFREDSHED MED

henstillingerne fra syvende møde i Hjælpeorganet for Videnskabelig, Teknisk og Teknologisk Rådgivning om biologisk

mangfoldighed i skovområder,

35. ANSER disse henstillinger for at være et godt udgangspunkt for det videre arbejde og mener DERFOR, at COP 6

under konventionen om den biologiske mangfoldighed bør vedtage et udkast til revideret udvidet arbejdsprogram, der er

baseret på det arbejde, som Hjælpeorganet for Videnskabelig, Teknisk og Teknologisk Rådgivning har udført,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

36. GIVER sin generelle tilslutning til de mål og aktiviteter, der er omfattet af de tre foreslåede elementer:

bevaring, bæredygtig anvendelse og retfærdig fordeling af fordele,

et miljø, der er gunstigt i institutionel og socio-økonomisk henseende, og

viden, vurdering og overvågning, og UNDERSTREGER behovet for at fokusere på centrale prioriteter for biologisk

mangfoldighed i skovområder, udpegning af aktører og fastlæggelse af tidsrammer, mål og fremskridtsindikatorer for at

skabe et konkret handlingsorienteret arbejdsprogram med en sammenhængende række af aktioner,

37. UNDERSTREGER, at der i det reviderede arbejdsprogram i forbindelse med udpegning af aktører og fastlæggelse af

tidsplaner, mål og prioriteter blandt andet bør tages hensyn til, hvad man har lært, og de relevante elementer i det

eksisterende arbejdsprogram for skovområder under konventionen om den biologiske mangfoldighed og forslag til

aktioner fra Det Mellemstatslige Skovpanel/Det Mellemstatslige Skovforum, arbejdet i De Forenede Nationers

Skovforum (UNFF), h erunder det flerårige arbejdsprogram (MYPOW) og den flerårige handlingsplan, og aktionerne fra

det samarbejdende partnerskab vedrørende skove og dettes medlemsorganisationer samt resultaterne fra De Forenede

Nationers Skovforum 2 og dettes højniveausegment,

38. UNDERSTREGER vigtigheden af at sikre et gensidigt understøttende forhold mellem konventionen om den

biologiske mangfoldighed og de forskellige relevante internationale processer vedrørende skove, navnlig De Forenede

Nationers Skovforum samt De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og den tilhørende

Kyoto-protokol, De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af ørkendannelse (UNCCD) og andre

organisationer, der er medlemmer af det s amarbejdende partnerskab vedrørende skove, for at koordinere de forskellige

aktørers aktiviteter med henblik på at skabe en så høj grad af sammenhæng som muligt, og navnlig den rolle sekretariatet

for konventionen om den biologiske mangfoldighed spiller som centralt agentur med hensyn til spørgsmål vedrørende

biologisk mangfoldighed i skovområder inden for det samarbejdende partnerskab vedrørende skove,

39. OPFORDRER TIL et effektivt samarbejde og en effektiv koordinering mellem sekretariaterne for konventionen om

den biologiske mangfoldighed og det samarbejdende partnerskab vedrørende skove; sekretariaterne skal navnlig

indkredse og samarbejde på områder af fælles interesse i deres respektive arbejdsprogrammer; NOTERER SIG i den

forbindelse rapporten fra den workshop om skove og biologisk mangfoldighed, der fandt sted fra den 28. til den

30. januar 2002 i Accra, Gh ana;

40. UNDERSTREGER vigtigheden af nationale aktiviteter for at sikre fuld gennemførelse af konventionen om den

biologiske mangfoldighed og navnlig dennes udvidede arbejdsprogram om biologisk mangfoldighed i skovområder. Det

er afgørende for den opfyldelse af konventionens målsætninger, at arbejdsprogrammet bliver gennemført gennem

nationale strategier, planer og programmer vedrørende biologisk diversitet og nationale skovprogrammer og gennem

nationale planer for bæredygtig udvikling og fattigdomsbekæmpelsesstrategier på en måde, der sikrer sammenhæng og

synergi,

41. UNDERSTREGER endvidere, at regionalt samarbejde vil bidrage til en effektiv gennemførelse af

arbejdsprogrammet; i paneuropæisk sammenhæng spiller ministerkonferencen om beskyttelse af skovene i Europa en

vigtig rolle,

42. UNDERSTREGER indholdet og prioriteterne i det dokument, som EU den 30. januar 2002 sendte til sekretariatet for

konventionen om den biologiske mangfoldighed,

Koordinering mellem konventioner

SOM ERKENDER, at tab af biodiversitet, klimaændringer og ørkendannelse er processer, der er indbyrdes forbundne,

og at gennemførelse af de relevante konventioner og processer ikke kan anskues enkeltvis,

43. UNDERSTREGER vigtigheden af den rette gennemførelse af og en bedre koordinering mellem konventionen om

den biologiske mangfoldighed, De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNCCD), De Forenede

Nationers konvention om bekæmpelse af ørkendannelse (UNCCD), De Forenede Nationers Skovforum, konventionen

om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES), Ramsar-konventionen om vådområder,

konventionen om beskyttelse af migre rende arter af vilde dyr, den internationale plantebeskyttelseskonvention (IPPC)

og andre relevante aftaler og processer på alle niveauer for at fremme sammenhæng og et gensidigt understøttende

forhold, samtidig med at den miljømæssige integritet sikres, overlapning og uforenelighed undgås og fordele og

synergier optimeres; UNDERSTREGER i den sammenhæng ligeledes den ledende rolle, som konventionen om den

biologiske mangfoldighed spiller for så vidt ang&arin g;r bevaring og bæredygtig anvendelse af den biologiske

mangfoldighed,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

44. TILSLUTTER SIG det dokument, som EU har sendt sekretariatet for De Forenede Nationers rammekonvention om

klimaændringer om forholdet mellem konventionerne om klimaændringer, biodiversitet og ørkendannelse

(15. oktober 2001), der er et godt udgangspunkt for konkret koordinering og samarbejde mellem de tre konventioner;

TILSKYNDER til udarbejdelse af et fælles arbejdsprogram for disse konventioner,

45. OPFORDRER med henblik på at fremme gennemførelsen af konventionen om den biologiske mangfoldighed og den

tilhørende Cartagena-protokol, De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og den tilhørende Kyoto-

protokol samt UNCCD INDTRÆNGENDE parterne og landene til at tage hensyn til kapacitetsbehovene for så vidt

angår gennemførelsen af konventionerne under bilaterale støttedialoger med udviklingslande, eftersom de har begr&a

elig;nset kapacitet til at leve op til alle kravene i forbindelse med de forskellige konventioner; ANMODER FN-

organisationerne om i deres programmer at medtage passende støtte til kapacitetsopbygning i udviklingslandene i

forbindelse med gennemførelse af konventionerne; ANBEFALER også internationale finansierende instanser,

eksportkreditsammenslutninger og forretningsbanker, at de bl.a. tager hensyn til de tre konventioners målsætninger i

deres bank- og udlånsaktivitete r og -politikker."

STØRRE UHELD MED FARLIGE STOFFER (REVISION AF SEVESO II-DIREKTIVET)

Rådet noterede sig de hidtidige resultater af arbejdet med ændringen af direktiv 96/82/EF (Seveso II-direktivet) om

kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.

Rådet pålagde De Faste Repræsentanters Komité at fortsætte gennemgangen af forslaget med henblik på at finde en

løsning på de uafklarede spørgsmål, navnlig for så vidt angår de foreslåede ændringer vedrørende medtagelse i

direktivets anvendelsesområde af ammoniumnitrat, som var årsag til eksplosionen på det kemiske anlæg AZF i Toulouse

den 21. september 2001.

Det er formandskabets hensigt at forelægge sagen for Rådet (miljø) på samlingen i juni 2002, hvor Europa-Parlamentets

udtalelse skulle foreligge, med henblik på vedtagelse af en fælles holdning.

Rådets direktiv 96/82/EF sigter mod at forebygge større uheld med farlige stoffer og at begrænse deres følger for

mennesker og miljø med henblik på at sikre høje beskyttelsesniveauer overalt i Fællesskabet. Det forpligter

industridriftsledere til at indføre sikkerhedsstyringssystemer, herunder en detaljeret risikovurdering med mulige

uheldsscenarier.

I lyset af industriuheld i Baia Mare/Rumænien og Enschede/Nederlandene og undersøgelser af carcinogener og

miljøfarlige stoffer, som Kommissionen har ladet foretage på Rådets anmodning, foreslår Kommissionen at udvide

direktivets anvendelsesområde for at gøre det mere effektivt.

EMBALLAGE OG EMBALLAGEAFFALD

Rådet noterede sig de hidtidige resultater af arbejdet med ændringen af direktiv 94/62/EF om emballage og

emballageaffald.

Forslaget opstiller nye mål for genanvendelse og genvinding af emballage i perioden 2001-2006 og sigter mod at få

defineret ordet "emballage" og de forskellige former for genvinding. Denne ændring er i overensstemmelse med kravet i

direktiv 94/62/EF om opstilling af nye mål hvert femte år.

CARTAGENA-PROTOKOLLEN OM BIOSIKKERHED

Rådet noterede sig Kommissionens fremlæggelse af forslaget om Fællesskabets gennemførelse af Cartagena-protokollen,

dvs. forslaget til forordning om grænseoverskridende overførsel af genetisk modificerede organismer. Det anmodede De

Faste Repræsentanters Komité om at gennemgå forslaget med henblik på at nå til politisk enighed til behørig tid.

Cartagena-protokollen, der blev færdiggjort i januar 2000 i Montreal, vedrører bl.a. miljøbeskyttelse, identifikation og

mærkning af levende modificerede organismer (LMO) og grænseoverskridende overførsel af disse organismer.

EVENTUELT

Kvinder og europæisk miljøpolitik

Den spanske delegation underrettede Rådet om et seminar, som var blevet afholdt den 13. februar 2002 i Segovia, og

som Europa-Kommissionen og en række medlemsstater havde deltaget i. På seminaret drøftede man især spørgsmålet

om integrering af ligestilling mellem kvinder og mænd i miljøpolitikkerne med sigte på en bæredygtig udvikling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

International konference om forsigtighedsprincippets rolle i kemikaliepolitikken

Rådet noterede sig et indlæg fra den østrigske delegation om den internationale konference i november 2001 i Wien om

forsigtighedsprincippets rolle i kemikaliepolitikken.

Status over Kommissionens arbejde

Rådet noterede sig Kommissionens oplysninger vedrørende:

•

kemikalielovgivningen

•

direktivforslaget om batterier og akkumulatorer

•

direktivforslaget om en integreret produktpolitik.

Støjrelaterede driftsrestriktioner i Fællesskabets lufthavne

Rådet noterede sig et indlæg fra den tyske delegation om forslaget til direktiv om bestemmelser og procedurer med

henblik på indførelse af støjrelaterede driftsrestriktioner i Fællesskabets lufthavne, som der i øjeblikket pågår

forhandlinger om mellem Europa-Parlamentet og Rådet (transport).

Astma og børn

Rådet påhørte et indlæg fra den britiske delegation om de skadelige virkninger på børns sundhed af emissionerne fra

vejtrafik (ozonprækursorerne) og noterede sig opfordringen til Kommissionen om at gennemgå gældende lovgivning på

området.

PUNKT GODKENDT UDEN DEBAT

Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted

http://ue.eu.int.

Asterisk ved en afgørelse

betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets mødeprotokol; disse erklæringer

findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten.

MILJØ

Montreal-protokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget

Rådet vedtog en afgørelse, hvorved Fællesskabet godkender fjerde ændring til Montreal-protokollen om stoffer, der

nedbryder ozonlaget. Fjerde ændring blev vedtaget i december 1999 i Beijing. Den kræver en strengere regulering af

handelen med ozonlagsnedbrydende stoffer end den, der er fastlagt i den seneste ændring af Montreal-protokollen fra

1997, og indeholder bestemmelse om, at der skal træffes yderligere foranstaltninger til begrænsning af pr oduktionen af

disse stoffer, særlig hydrochlorfluorcarboner og nye stoffer.

OPLYSNING OM DET PUNKT, DER ER VEDTAGET EFTER PROCEDUREN MED FORENKLET FÆLLES

BESLUTNINGSTAGNING

Vedtagelse efter proceduren med den såkaldte forenklede fælles beslutningstagning er blevet indført ved Amsterdam-

traktaten og indebærer, at Rådet ikke længere skal fremsætte en ny udtalelse om en retsakt, hvis Europa-Parlamentet

godkender den fælles holdning eller afholder sig fra at træffe afgørelse. I begge tilfælde anses retsakten for at være

vedtaget, således som den foreligger i Rådets fælles holdning .

Fællesskabsprogram til fremme af de ikke-statslige miljøorganisationer

Afgørelsen om fastlæggelse af et EF-handlingsprogram til fremme af de ikke-statslige miljøorganisationer (ngo) der

arbejder for miljøbeskyttelse, blev vedtaget endeligt, efter at Europa-Parlamentet ved andenbehandlingen godkendte

Rådets fælles holdning uden ændringer (Europa-Parlamentets mødeperiode, januar 2002). Der havde fundet uformelle

kontakter sted mellem de to institutioner med henblik på hurtigt at nå frem til en aftale og sikre kontinuiteten i

programmet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formålet med programmet er at fremme systematisk inddragelse af ngo'er, som er aktive på miljøområdet, i

udarbejdelsen og gennemførelsen af EF's miljølovgivning. Programmet kommer til at strække sig over fem år (2002-

2006) og vil være åbent for ngo'er i EU-medlemsstaterne, de associerede lande Cypern, Malta og Tyrkiet samt for ngo'er

i de Balkan-lande, der deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen. Det planlagte samlede budget er p& aring; 32

mio. EUR.