PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 592
Offentligt

Europaudvalget (2. samling)

(Alm. del - bilag 592)

rådsmødereferater

(Offentligt)

Til

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Pressemeddelelse vedr. rådsmøde 2414 ØKOFIN den 5. marts 2002

Dette rådsmøde 2414 (6591/02 Presse 46) blev behandlet af Europaudvalget på mødet

den 1. marts 2002. Dansk delegationsleder: Finansminister Thor PEDERSEN

B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:

FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅDS MØDE I BARCELONA

DE OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR DE ØKONOMISKE POLITIKKER - Vedtagelse af dokumentet om

nøglespørgsmål

ANDRE RAPPORTER

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN OM GENNEMFØRELSEN AF DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE

RETNINGSLINJER FOR 2001

RAPPORT FRA UDVALGET FOR ØKONOMISK POLITIK OM DEN ØKONOMISKE REFORM; Rådet besluttede

at fremsende årsrapporten om strukturreformen (2002) til Det Europæiske Råd

(dok. 6636/02).

HANDLINGSPLANEN FOR FINANSIELLE TJENESTEYDELSER, MIDTVEJSREVISION, Mundtlig redegørelse fra

Kommissionen

INTERIMSRAPPORT FRA UDVALGET FOR ØKONOMISK POLITIK OG UDVALGET FOR SOCIAL

BESKYTTELSE OM RETNINGSLINJER FOR SUNDHEDSVÆSEN OG ÆLDREPLEJE; Rådet godkendte den første

rapport som vil blive sendt til Det Europæiske Råd i Barcelona.

FÆLLES RAPPORT OM FORØGELSE AF ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSEN OG FREMME AF AKTIV

ALDRING; Rådet godkendte den fælles rapport fra Rådet og Kommissionen

RÅDETS RAPPORT OM INTEGRERING AF MILJØHENSYN I DEN ØKONOMISKE POLITIK; Rådet godkendte

en rapport til Det Europæiske Råd

STABILITETS- OG VÆKSTPAGTEN

GENNEMGANG AF

DANMARKS

KONVERGENSPROGRAM - Rådets udtalelse

KOMMISSIONENS ENDELIGE RAPPORT OM GLOBALISERING

INTERNATIONAL KONFERENCE OM UDVIKLINGSFINANSIERING - Erklæringer fra Rådet, efter indlæg fra FN's

generalsekretærs personlige repræsentant for udviklingsbistand, Michel CAMDESSUS

FÆLLESSKABETS BUDGET

Dechargeproceduren for 2000 - Rådets henstilling om meddelelse af decharge for gennemførelsen af budgettet for

regnskabsåret 2000 og beslutning om at sende henstillingen og de ledsagende bemærkninger til Europa-Parlamentet

BUDGETMÆSSIGE RETNINGSLINJER FOR 2003 - Rådets konklusioner, se tekst

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

GRØNBOG OM BESKYTTELSE AF FÆLLESSKABETS FINANSIELLE INTERESSER OG OPRETTELSE AF EN

EUROPÆISK ANKLAGEMYNDIGHED; Efter en præsentation ved kommissær Michaele Schreyer havde Rådet en

kort drøftelse om emnet

STATUS I FORBINDELSE MED OVERGANGEN TIL EURO; Rådet noterede sig et mundtligt indlæg fra kommissær

Pedro Solbes med de seneste oplysninger om den vellykkede overgang til euroen

EURO-MIDDELHAVS-BANKEN FOR UDVIKLING; Rådet noterede sig rapport om muligheden for oprettelse af en

sådan

ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE PÅ SKATTEOMRÅDET; Rådet noterede sig en rapport fra formandskabet om

administrativt samarbejde på området, der bl.a. indeholdt en evaluering af den nuværende situation for samarbejdet

mellem de nationale skattemyndigheder og mulighederne for det videre arbejde på dette område.

ADFÆRDSKODEKS FOR ERHVERVSBESKATNING; Rådet noterede sig en mundtlig rapport fra formanden for

Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen Dawn PRIMAROLO om gruppens arbejdsprogram og -metoder frem til maj,

hvor Rådet tager spørgsmålet op igen.

A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:

ØKONOMI OG FINANS

Beskatning af renteindtægter - udveksling af oplysninger (standardformat); Rådet nåede til enighed om et standardformat

for udveksling af oplysninger

Rådets og Europa-Parlamentets fælles holdning vedrørende aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse; Rådet fastlagde en

fælles holdning

FUSP

Særberetning fra Revisionsretten om forvaltningen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) - Rådets

konklusioner, stadig mangler og infleksibilitet

ÅBENHED

Aktindsigt; Rådet godkendte svarene på den første og den anden bekræftende begæring fra Steve Peers i 2002. Den

danske

og den svenske delegation stemte imod i det første tilfælde, og den

danske,

finske og svenske delegation i det

andet.

Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):

Ingen

Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. økonomi og finans behandlet på andre rådsmøder siden det foregående

økonomi – og finansministerrådsmøde den 12. februar 2002:

Rådsmøde ØKOFIN 2409 d.18.-19. februar 2002 (alm. del – bilag endnu ikke udgivet)

Mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne; Rådet vedtog en forordning om indførelse af en

enhedsmekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne. Punktafgiftssatsen på "traditionel" rom

for Frankrig og Madeira for Portugals vedkommende; Rådet vedtog en beslutning om bemyndigelse af Frankrig til at

forlænge gyldighedsperioden for anvendelsen af en reduceret punktafgiftssats.

Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen d. 1. marts

2002, 1. udg.:

Intet

Bruxelles, den 10. april 2002

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med venlig hilsen

Morten Knudsen

6591/02 (Presse 46)

(OR. en)

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

2414. samling i Rådet

- ØKOFIN -

den 5. marts 2002 i Bruxelles

Formand:

Rodrigo DE RATO Y FIGAREDO

Anden viceministerpræsident samt

økonomiminister

INDHOLD

DELTAGERE

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅDS MØDE I BARCELONA

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DE OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR DE ØKONOMISKE POLITIKKER - Vedtagelse af dokumentet om

nøglespørgsmål

ANDRE RAPPORTER

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN OM GENNEMFØRELSEN AF DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE

RETNINGSLINJER FOR 2001

RAPPORT FRA UDVALGET FOR ØKONOMISK POLITIK OM DEN ØKONOMISKE REFORM

HANDLINGSPLANEN FOR FINANSIELLE TJENESTEYDELSER, MIDTVEJSREVISION

INTERIMSRAPPORT FRA UDVALGET FOR ØKONOMISK POLITIK OG UDVALGET FOR SOCIAL

BESKYTTELSE OM RETNINGSLINJER FOR SUNDHEDSVÆSEN OG ÆLDREPLEJE

FÆLLES RAPPORT OM FORØGELSE AF ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSEN OG FREMME AF AKTIV

ALDRING

RÅDETS RAPPORT OM INTEGRERING AF MILJØHENSYN I DEN ØKONOMISKE POLITIK

STABILITETS- OG VÆKSTPAGTEN

GENNEMGANG AF DANMARKS KONVERGENSPROGRAM - Rådets udtalelse

KOMMISSIONENS ENDELIGE RAPPORT OM GLOBALISERING

INTERNATIONAL KONFERENCE OM UDVIKLINGSFINANSIERING - Erklæringer fra Rådet

FÆLLESSKABETS BUDGET

Dechargeproceduren for 2000 - Rådets henstilling

BUDGETMÆSSIGE RETNINGSLINJER FOR 2003 - Rådets konklusioner

GRØNBOG OM BESKYTTELSE AF FÆLLESSKABETS FINANSIELLE INTERESSER OG OPRETTELSE AF EN

EUROPÆISK ANKLAGEMYNDIGHED

STATUS I FORBINDELSE MED OVERGANGEN TIL EURO

EURO-MIDDELHAVS-BANKEN FOR UDVIKLING

ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE PÅ SKATTEOMRÅDET

ADFÆRDSKODEKS FOR ERHVERVSBESKATNING

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

ØKONOMI OG FINANS

Beskatning af renteindtægter - udveksling af oplysninger (standardformat)

Rådets og Europa-Parlamentets fælles holdning vedrørende aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse

FUSP

Særberetning fra Revisionsretten om forvaltningen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) - Rådets

konklusioner

ÅBENHED

Aktindsigt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:

Didier REYNDERS

Danmark:

Thor PEDERSEN

Tyskland:

Hans EICHEL

Grækenland:

Nikos CHRISTODOULAKIS

Spanien:

Rodrigo DE RATO Y FIGAREDO

Estanislao RODRÍGUEZ-PONGA Y

SALAMANCA

Frankrig:

Laurent FABIUS

Irland:

Charlie McCREEVY

Italien:

Giulio TREMONTI

Luxembourg:

Henri GRETHEN

Nederlandene:

Gerrit ZALM

Østrig:

Karl-Heinz GRASSER

Portugal:

Guilherme OLIVEIRA MARTINS

Finland:

Sauli NIINISTÖ

Sverige:

Bosse RINGHOLM

Det Forenede Kongerige:

Gordon BROWN

Dawn PRIMAROLO

Finansminister

Forbundsfinansminister

Økonomi- og finansminister

Anden viceministerpræsident samt

økonomiminister

Statssekretær for finansielle spørgsmål

Økonomi- og finans- og industriminister

Finansminister

Økonomi- og finansminister

Økonomiminister

Finansminister

Forbundsfinansminister

Finansminister

Paymaster General

***

Kommissionen:

Romano PRODI

Frits BOLKESTEIN

Michaele SCHREYER

Pedro SOLBES MIRA

Formand

Medlem

***

Endvidere deltog:

Philippe MAYSTADT

Johnny ÅKERHOLM

Jean-Philippe COTIS

Formand for Den Europæiske Investeringsbank

Formand for Det Økonomiske og Finansielle

Udvalg

Formand for Udvalget for Økonomisk Politik

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dawn PRIMAROLO

Formand for Gruppen vedrørende

Adfærdskodeksen

FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅDS MØDE I BARCELONA

DE OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR DE ØKONOMISKE POLITIKKER - Vedtagelse af dokumentet om

nøglespørgsmål

Efter en generel drøftelse om de vigtigste økonomiske emner, der skal tages op på Det Europæiske Råds møde i

Barcelona, vedtog Rådet dokumentet med de nøglespørgsmål, der skal behandles i de overordnede retningslinjer for de

økonomiske politikker for 2002, og besluttede det at sende det til Det Europæiske Råd i Barcelona.

I dokumentet om nøglespørgsmålene fremhæves de fremskridt, der er gjort i kraft af EU's strategi for den økonomiske

politik, og der gøres rede for Rådets synspunkter vedrørende en række spørgsmål, der bliver centrale i drøftelserne på

Det Europæiske Råds møde i Barcelona. Tankerne i dette dokument udgør et solidt grundlag for udarbejdelse af det

første udkast til de overordnede retningsli njer for 2002 efter Det Europæiske Råds møde.

Ifølge dokumentet skal retningslinjerne for 2002 fastlægges på grundlag af den nuværende strategi, som er baseret på

vækst- og stabilitetsorienterede makroøkonomiske foranstaltninger og fortsatte fremskridt med økonomiske reformer.

Der lægges vægt på at styrke det operationelle grundlag for Den Økonomiske og Monetære Union med klare, utvetydige

signaler for den økonomiske politik, der understøttes af en resolu t implementering. I dokumentet fremhæves også en

række områder, hvor der skal gøres yderligere fremskridt; det drejer sig bl.a. om følgende områder:

- den makroøkonomiske politik, hvor der lægges vægt på behovet for at forbedre overvågningen og evalueringen af de

økonomiske trends i euroområdet, for at gennemføre en systematisk analyse af policymix i området og for at styrke

mekanismerne til koordinering af den økonomiske politik og finanspolitikken samt på de offentlige finansers kvalitet og

holdbarhed på lang sigt;

- strukturreformpolitikken, især reformer inden for netværksindustrierne, hvor der skal gøres yderligere fremskridt med

sammenkoblingsinfrastruktur og liberalisering af energi og transport, samtidig med at der sikres effektiv konkurrence og

opfyldelse af forsyningspligten og forbedring af iværksætterklimaet;

- reformer af kapitalmarkederne og finansielle tjenesteydelser, især ved gennemførelse af handlingsplanerne for

finansielle tjenesteydelser og risikovillig kapital. Rådet anførte, at der skal bygges videre på det momentum, der er skabt

på dette område i de seneste måneder, således at den politiske vilje på dette område hurtigt kan udmøntes i praktiske

resultater;

- arbejdsmarkedsreformer, hvor der fortsat skal gøres en indsats med hensyn til skatteforanstaltninger for at øge

arbejdsmarkedsdeltagelsen, indkomstoverførselsordninger, der skal tilrettelægges således, at det kan betale sig at

arbejde, løndannelsessystemer, forbedring af arbejdsmarkedets effektivitet, aktiv aldring, fjernelse af hindringer for

kvindernes arbejdsmarkedsdeltagelse og arbejdsmarkedslovgivning;

- e-Europa-initiativet samt fremme af forskning og udvikling og udvikling af nye grundlæggende færdigheder og

undervisningsmetoder for videnssamfundet;

-brug af markedsinstrumenter i EU's strategi for en bæredygtig udvikling.

ANDRE RAPPORTER

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN OM GENNEMFØRELSEN AF DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE

RETNINGSLINJER FOR 2001

Rådet noterede sig rapporten fra Kommissionen om gennemførelsen af de overordnede økonomiske retningslinjer for

2001

(dok. 6641/02 + ADD 1).

RAPPORT FRA UDVALGET FOR ØKONOMISK POLITIK OM DEN ØKONOMISKE REFORM

Rådet besluttede at fremsende årsrapporten om strukturreformen (2002) til Det Europæiske Råd

(dok. 6636/02).

I denne

rapport sammenfattes resultaterne af en årlig gennemgang af de enkelte landes økonomiske politikker. Der foretages en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

analyse af de overordnede strategier, som medlemsstaterne har fulgt i forbindelse med strukturreformen, og det

fremhæves, hvor der er akut behov for at øge indsatsen. Som noget nyt indeholder rapporten nogle k orte kapitler, som

sammenfatter gennemgangen af hver enkelt medlemsstat.

HANDLINGSPLANEN FOR FINANSIELLE TJENESTEYDELSER, MIDTVEJSREVISION

Rådet noterede sig den mundtlige rapport fra kommissær Frits BOLKESTEIN om midtvejsrevisionen af handlingsplanen

for finansielle tjenesteydelser.

INTERIMSRAPPORT FRA UDVALGET FOR ØKONOMISK POLITIK OG UDVALGET FOR SOCIAL

BESKYTTELSE OM RETNINGSLINJER FOR SUNDHEDSVÆSEN OG ÆLDREPLEJE

Rådet godkendte den første rapport vedrørende sundhedsvæsen og ældrepleje

(dok. 6361/02),

som Udvalget for Social

Beskyttelse og Udvalget for Økonomisk Politik har udarbejdet i fællesskab, og som vil blive sendt til Det Europæiske

Råd i Barcelona. Rådet har i denne rapport sat sig for at fastlægge hovedparametrene for fremtidige policydrøftelser og

at kortlægge en række centrale policyproblemer og {{SPA slash;rgsmål og foreslår en række aktiviteter i 2002 med

henblik på at udvide og uddybe samarbejdsudvekslingen.

FÆLLES RAPPORT OM FORØGELSE AF ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSEN OG FREMME AF AKTIV

ALDRING

Rådet godkendte den fælles rapport fra Rådet og Kommissionen om forøgelse af arbejdsmarkedsdeltagelsen og fremme

af aktiv aldring, som vil blive sendt til Det Europæiske Råd i Barcelona. I denne rapport fokuseres der på

foranstaltninger, som er nødvendige for at forøge arbejdsmarkedsdeltagelsen ved forbedring af arbejdsmarkedernes

funktionsmåde.

RÅDETS RAPPORT OM INTEGRERING AF MILJØHENSYN I DEN ØKONOMISKE POLITIK

Rådet godkendte en rapport til Det Europæiske Råd om en strategi for integrering af miljø og bæredygtig udvikling i den

økonomiske politik

(dok. 6627/02).

Denne rapport viser, hvordan Økofin-Rådet har gjort fremskridt med sin strategi på

dette område, navnlig med at integrere miljøpolitikken i de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker.

Rapporten lægger vægt på anvendelsen af mark edsmekanismer og markedsbaserede instrumenter.

STABILITETS- OG VÆKSTPAGTEN

GENNEMGANG AF DANMARKS KONVERGENSPROGRAM - Rådets udtalelse

Rådet vedtog som led i den årlige gennemgang af medlemsstaternes stabilitets- og konvergensprogrammer følgende

udtalelse om Danmarks opdaterede konvergensprogram for perioden 2001-2005 og besluttede at offentliggøre den. Med

vedtagelsen af udtalelsen om Danmark afsluttes processen for gennemgang af alle medlemsstaterne for 2002.

"DANMARKS OPDATEREDE KONVERGENSPROGRAM, 2001-2005

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger

samt overvågning og samordning af økonomiske politikker, særlig artikel 9, stk. 3,

under henvisning til Kommissionens henstilling,

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg –

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

Den 5. marts 2002 gennemgik Rådet Danmarks opdaterede konvergensprogram, der dækker perioden 2001-2005. Ifølge

det makroøkonomiske scenario i det opdaterede konvergensprogram forventes den reale BNP-vækst at stige fra 1% i

2001 til 1�½% i 2002 og til 2�½% i 2003, hvorefter den vil flade ud omkring 2% i 2004 og 2005. Inflationen forventes at

forblive under 2%, og også ledigheden forventes at forblive på et lavt niveau. Rådet noterer sig, at dette økon omiske

scenario forekommer plausibelt og ligger på linje med Kommissionens prognoser fra efteråret 2001.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet noterer sig med tilfredshed, at Danmark til stadighed har opfyldt konvergenskriterierne med hensyn til inflation,

de lange rentesatser og valutakursen.

Med hensyn til de offentlige finanser noterer Rådet sig, at selv om det offentlige overskud i 2001 blev mindre end

forventet, hovedsagelig som følge af faldende indtægter i kølvandet på det vigende aktiemarked, lykkedes det stadig at

tilvejebringe et komfortabelt overskud. Rådet glæder sig over, at Danmark fastholder målsætningen om offentlige

overskud på 1�½-2�½% af BNP i hele programperioden, hvor det offentlige underskud forventes at blive re duceret til 35%

af BNP i 2005. Alt dette betyder, at Danmark i hele programperioden til fulde vil opfylde stabilitets- og vækstpagtens

krav om en budgetsaldo "tæt på balance eller i overskud". Danmark forventes også at kunne modstå en normal

konjunkturnedgang uden at overskride underskudsreferenceværdien på 3% af BNP.

Den budgetkonsolideringsstrategi, der blev skitseret i den foregående opdatering af programmet, og som bygger på et

fald i de primære udgifter i forhold til BNP og en mindskelse af skattetrykket i programperioden, fastholdes. Denne

strategi er blevet styrket yderligere i kraft af regeringens tilsagn om at fastfryse alle skatter og afgifter for at sætte en

stopper for den gradvise stigning i skattetrykket. Rådet hilser dette initiativ velkomment, men bemærker samtidig, at det

ikke bør forhindre en nedsættelse af marginalskatten på lønindkomster.

Rådet noterer sig, at Danmark de seneste år har haft blandet held med at holde de offentlige udgifter nede, idet grænsen

på 1% for realvæksten i det offentlige forbrug ofte er blevet overskredet. Behovet for at holde igen på udgifterne, navnlig

i amter og kommuner, er endnu større nu, hvor det er blevet besluttet at indføre et skattestop, da de planlagte store

offentlige overskud ellers kan blive bragt i fare. Rådet opfordrer derfor myndighederne p& aring; alle niveauer til at

begrænse deres udgifter, således at realvæksten i de offentlige udgifter kommer til at overholde målsætningen om en

gennemsnitlig årlig vækst på 1%. Rådet opfordrer også den danske regering til at styrke den institutionelle ramme for at

undgå overskridelser i fremtiden, således som det allerede anbefalede i sidste års udtalelse.

Det konstateres med tilfredshed, at der i programmet fokuseres på bæredygtighed på længere sigt. Rådet noterer sig med

tilfredshed, at målsætningen om en kraftig mindskelse af bruttogældskvoten vil gøre de offentlige finanser mere

bæredygtige, således at den danske økonomi vil være godt rustet til at tackle de udgiftsstigninger, der må forventes som

følge af den stigende gennemsnitsalder i befolkningen, og samtid igt vedblive med at overholde kravene i stabilitets- og

vækstpagten. Det noterer sig, at disse resultater er betinget af tilvejebringelsen af de store overskud. Fremskrivningerne

fremviser også en fortsat høj skattekvote mellem 2005 og 2050. Rådet bemærker, at det kan blive vanskeligt at fastholde

en så høj skattekvote som følge af, at skattegrundlaget i stigende grad flytter sig på visse områder i takt med

globaliseringen.

En stigning i erhvervsfrekvensen i Danmark udgør en vigtig forudsætning for fremskrivningerne i det opdaterede

program. En stor del af denne stigning forventes at komme fra allerede iværksatte reformer, hvis fulde effekt endnu ikke

er slået igennem. Der er imidlertid behov for yderligere strukturelle reformer på arbejdsmarkedet, herunder en sænkning

af beskatningen af lønindkomster hvilket måske kunne bidrage til at forøge udbuddet af arbejdskraft. Rådet tilskynder

derfor de danske myndigheder til at arbejde videre med disse initiativer, men naturligvis samtidig overholde kravene i

stabilitets- og vækstpagten."

KOMMISSIONENS ENDELIGE RAPPORT OM GLOBALISERING

INTERNATIONAL KONFERENCE OM UDVIKLINGSFINANSIERING - Erklæringer fra Rådet

Efter et indlæg om Monterrey-konferencen den 18.-22. marts 2002 i Mexico fra Michel CAMDESSUS, der er FN's

generalsekretærs personlige repræsentant for udviklingsbistand, drøftede Rådet udfordringerne i forbindelse med

globalisering og finansiering af udviklingsbistanden, hvorefter det vedtog en erklæring om Kommissionens rapport om

svaret på globaliseringens udfordringer og en erklæring om den internationale konference om udviklingsfinansiering, d

er skal finde sted i Monterrey.

Rådets erklæring om Kommissionens rapport om svaret på globaliseringens udfordringer

"Rådet ser positivt på Kommissionens endelige rapport om svarene på globaliseringens udfordringer, der blev udarbejdet

som opfølgning til samlingen den 16. oktober 2001 i Luxembourg. Det anser rapporten for at være et vigtigt bidrag i

forbindelse med den igangværende debat om globalisering og udviklingsfinansiering og vil anvende den som grundlag

for sine fremtidige drøftelser.

Rådet deler det synspunkt, at globalisering, som er en igangværende og irreversibel proces, er væsentlig for at fremme

vækst og udvikling. Efterkrigsudviklingen i både de udviklede lande og udviklingslandene viser utvetydigt, at lande, som

har integreret sig i verdensøkonomien, har draget fordel af de muligheder, som international handel og private finansielle

strømme frembyder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Selv om der ikke kan herske tvivl om de samlede fordele ved globaliseringen, er vi imidlertid også enige med

Kommissionen i, at de ikke er ligeligt fordelt. Nogle lande er forblevet isoleret eller har ikke i tilstrækkelig grad besvaret

globaliseringens udfordringer og trues af marginalisering og fortsat høje fattigdomsniveauer som følge heraf. Inden for

de globaliserede lande er visse specifikke segmenter af befolkningen ofte udelukket fra globaliseringsprocessen.

Globalisering rejser også udfordringer, øger visse specifikke risici og kræver ofte hurtige tilpasninger og justeringer af

strukturer med hertil knyttede sociale omkostninger både på nationalt og internationalt plan. Specielt kan der opstå

negative globale eksterne virkninger i forbindelse med globaliseringen, som f.eks. finansielt misbrug eller ustabilitet.

Ligesom vi fremmer social retfærdighed i forbindelse med vore nationale økonomiske politikker og de økonomiske

politikker på EU-plan, er vi besluttet på at virke i fællesskab og sammen med andre regeringer og internationale

institutioner at sikre stabilitet og vækst sammen med social retfærdighed på internationalt plan. For at udnytte

globaliseringen til støtte for lighed og inddragelse må vi tage disse nye udfordringer op:

- først og fremmest må alle lande skabe et miljø, der muliggør vækst, udvikling og nedbringelse af fattigdommen. Dette

gælder for udviklingslandene, som har en central rolle at spille med henblik på gennem passende strukturreformer og

politiske foranstaltninger at sikre, at et stabilt indenlandsk miljø er til stede, som kan frembringe, tiltrække og kanalisere

passende ressourcer - hvad enten de er indenlandske, eksterne private eller offentlige - til at fremme udvikling og

nedbringelse af fattigdommen; et vigtigt element i dette miljø er god regeringsførelse. Dette gælder også på internationalt

plan, hvor spillereglerne og effektiv gennemførelse heraf er uundværlige for at sikre velstand, stabilitet, integritet og

bæredygtighed for verdensøkonomien. Generelt har systemet virket godt, men der er behov for kollektive svar på

internationalt plan, hvis man ønsker at maksimere fordele ne ved globaliseringsprocessen og tage yderligere skridt til at

få hold på risikofaktorer ved og misbrug af globaliseringen, som f.eks. økonomisk kriminalitet, finansiering af

terrorisme, skattesvig, utilstrækkelig gennemsigtighed i selskaber og på det finansielle område, utilstrækkeligt regulerede

offshore finanscentre;

- for det andet kan de udviklede lande yde et vigtigt bidrag til, at globaliseringen kommer alle til gavn, herunder

udviklingslandene. Det kan de gøre ved: i) yderligere at åbne deres egne markeder for udviklingslandenes produkter; ii)

at øge niveauet for og effektiviteten af statslig udviklingsbistand (ODA) kanaliseret gennem forskellige bilaterale og

multilaterale instrumenter (herunder gennem støtte, lån på lempelige vilkår og gældsnedbringelse; iii) at fremme en

stabil strøm af private finansielle midler til udviklingslandene;

- for det tredje bør internationale organisationer, navnlig IMF og Verdensbanken, fortsat spille en vigtig rolle i styrkelsen

af det internationale finansielle system, herunder ved: i) at forebygge finansielle kriser gennem styrket overvågning; ii) at

løse finansielle kriser, hvor de opstår, gennem større inddragelse af den private sektor; iii) at støtte nationale programmer

til nedbringelse af fattigdommen; iv) og at fremme kapacitetsopbygning i udviklingslandene. Vi er enige med

Kommissionens rapport i, at det internationale finansielle system generelt har fungeret godt i det forløbne halve

århundrede. I de seneste få år er der gjort betydelige fremskridt i retning af yderligere at styrke systemets funktion.

Specielt er øget gennemsigtighed, den stigende gennemførelse af internationalt aftalte kodekser og standarder samt bedre

kriseforebyggelse og -styring begyndt at øge de finansielle markeders effektivitet. Det intern ationale finansielle systems

styrke er for nyligt blevet påvist. Rådet noterer sig Kommissionens kritiske vurdering af alternative

finansieringsmekanismer og incitamenter til at finansiere udvikling.

Rådet er enigt med Kommissionen i, at EU spiller en førende rolle for international vækst og udvikling gennem: fremme

af en styrket og effektiv styring af det internationale finansielle system; tilvejebringelse af ca. halvdelen af verdens

bistand til udviklingslandene og import af mere end halvdelen af udviklingslandenes eksport til de vigtigste avancerede

økonomiske zoner (dvs. USA, EU og Japan). På den baggrund:

i) opfordrer EU indtrængende de industrialiserede lande, som endnu ikke har truffet foranstaltninger af samme art, som

dem EU allerede har truffet, til at gøre dette, f.eks. "alt undtagen våben"-initiativet og afbinding af bistand til de mindst

udviklede lande (LDC), med henblik på at åbne deres markeder for import fra udviklingslandene;

ii) går EU fortsat ind for yderligere at øge omfanget og effektiviteten af sin bistand, som bekræftet på ny af Det

Europæiske Råd på topmøderne i Göteborg og Laeken. EU, som spiller en førende rolle på dette område, bl.a. i kraft af

den igangværende forøgelse af bistandsbudgetterne i medlemsstaterne og i Fællesskabet samt f.eks. bidraget til Den

Internationale Udviklingssammenslutning, opfordrer andre industri aliserede lande til at følge dens eksempel;

iii) understreger EU sit stærke ønske om en vellykket gennemførelse af Doha-dagsordenen for udvikling, hvilket vil

fremme en retfærdig integrering af udviklingslandene i den globale økonomi;

iv) tilskynder EU til, at der tages yderligere skridt til at styrke stabiliteten og gennemsigtigheden i det internationale

finansielle system ved bl.a. bedre kriseforebyggelse og et stærkere beredskab til løsning af finansielle kriser samt

yderligere bestræbelser på at imødegå finansielt misbrug; og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

v) understreger EU udfordringen for det internationale samfund med at sikre, at der i tilstrækkelig grad tilvejebringes

globale offentlige goder og med at tage fat på de økonomiske, politiske og finansielle spørgsmål, der knytter sig hertil.

Med henblik på den forestående internationale konference om udviklingsfinansiering vil EU sikre, at ovenstående

synspunkter kommer tydeligt til udtryk."

Rådets erklæring om den internationale konference om udviklingsfinansiering

"1. FN's konference om udviklingsfinansiering er en reel chance for at skabe en ny "global deal" med henblik på at

imødegå fattigdommen og gøre konkrete fremskridt i bestræbelserne på at nå millenniumtopmødets udviklingsmål. Den

erkender betydningen af en bred tilgang, der lægger vægt på god regeringsførelse, mobilisering af indenlandske

ressourcer, tilførsel af privat kapital, statslig udviklingsbistand, handel, holdbar gældsfinansiering og et styrket og

inklusivt globalt økonomisk system. Den repræsenterer et bredt partnerskab mellem donorer og udviklingslande, der

omfatter de internationale institutioner, den private sektor og ikke-statslige organisationer. Vort primære mål bør være at

styrke mobilisering og effektiv udnyttelse af ressourcer til udviklingsformål snarere end at forsøge at omdefinere de

styrende principper for de globale finans- og h andelssystemer.

2. Udviklingslandene har en afgørende rolle at spille med hensyn til gennem passende strukturreformer og politiktiltag at

sikre, at der skabes et stabilt og gunstigt miljø, der kan tilvejebringe, tiltrække og kanalisere tilstrækkelige ressourcer -

nationale såvel som udenlandske, private såvel som offentlige - med henblik på at fremme udvikling og

fattigdomsreduktion. En vigtig del af dette miljø er god regeringsførelse.

3. En nødvendig forudsætning for at bekæmpe fattigdommen er åbenhed på handelsområdet. Vi ser derfor med stor

tilfredshed på Doha-dagsordenen for udvikling, der vil behandle centrale spørgsmål af største interesse for

udviklingslandene. EU har allerede taget væsentlige skridt på dette område gennem "Everything but Arms"-initiativet,

forbedringen af den handelsrelaterede tekniske bistand og kapacitetsopbygning og EF's neto p vedtagne nye forordning

om et arrangement med generelle toldpræferencer. Da vi må sikre en vellykket og rettidig gennemførelse af den nye

handelsrunde ved at give udviklingslandene en bedre markedsadgang, opfordrer vi andre industrialiserede lande, der

endnu ikke har gjort det, til at træffe lignende foranstaltninger, bl.a. ved som EU at give toldfri og kvotefri adgang for

alle produkter, bortset fra våben, med oprindelse i de mindst udviklede lande. Vi må også s tøtte kapacitetsopbygningen i

udviklingslandene, så de kan deltage effektivt og i fuldt omfang i de forestående forhandlinger.

4. Mobiliseringen af internationale private og offentlige midler til udviklingsformål er af afgørende betydning:

– Selv om kapitalens øgede mobilitet skaber gunstige muligheder for vækst, udviklingsfinansiering og

fattigdomsreduktion, kan den også gøre de nationale økonomier mere sårbare over for udefra kommende udviklinger.

Holdbare makroøkonomiske og strukturelle politikker og etablering af en passende ramme for investeringerne er derfor

nøglen til at tiltrække internationale private midler på en holdbar måde.

– Selv om en national indsats og reformer er en nødvendig forudsætning for at nå millenniumtopmødets udviklingsmål,

erkender Rådet, at mange lande ikke vil kunne nå disse mål uden øget udviklingsbistand. Det er derfor vigtigt, at de

udviklede lande medvirker til at opfylde millenniumtopmødets udviklingsmål inden for rammerne af deres mangeårige

tilsagn om at komme op på en statslig udviklingsbistand på 0,7% a - som EU-landene bekræftede på Det Europæiske

Råds møder i Göteborg og Laeken. EU gav i Laeken tilsagn om at undersøge, hvordan og hvornår dette mål kan nås.

Man kan nå langt ved at forbedre effektiviteten af den statslige udviklingsbistand, som vi allerede yder - dels over EU's

budget og dels over medlemsstaternes egne budgetter. En betydelig udvidelse af udviklingsbistandens samlede omfang

skal følges op af øget effektivitet og ansvarlighed i de programmer, der finansieres med statslig udviklingsbistand, og en

målretning af støtten mod de områder, hvor der er størst behov for den, herunder mod de fattigste lande, der lægger stor

vægt på gennemførelse af en sund, strukturel og makroøkonomisk politik, god regeringsførelse, fattigdomsreduktion og

gode politikmiljøer. Vi er fast besluttet på at øge den statslige udviklingsbistands effektivitet ved i) at nedbringe

transaktionsomkostningerne i forbindelse med ydelsen af bistanden, ii) at evaluere fordelene ved at intensivere

programlån, iii) at styrke foranstaltningerne for at sikre, at eksportkreditstøtten til lavindkomstlande ikke anvendes til

uproduktive formål, iv) at afbinde bistanden til de mindst udviklede lande og overveje yderligere metoder til at forbedre

bistandens effektivitet, bl.a. ved hjælp af foranstaltninger til yderligere afbinding af bistanden, v) og at give tilsagn om,

når det er muligt, at bevæge sig hen imod en fremgangsmåde med en fælles pulje for at nedbringe omkostningerne i

forbindelse med ydelsen af bistanden.

– Hvert land bør beslutte, hvordan det bedst kan bidrage med supplerende udviklingsfinansiering, og dette bør generelt

finde sted som led i landenes budgetbevillingsprocesser. Der er imidlertid mulighed for at tage yderligere initiativer op

til behandling, herunder fiskale incitamenter, for at mobilisere flere ressourcer til udvikling (private og offentlige

midler). I den forbindelse ser vi med tilfredshed på Kommissionens endelige rapport om svarene på globaliseringens

dringer, der er udarbejdet inden for rammerne af det mandat, vi gav sidste år. Vi anerkender, at de udviklede lande ud

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

over at åbne deres egne markeder og øge den statslige udviklingsbistands størrelse og effektivitet også kan bidrage til

udviklingsfinansiering ved at vurdere alternative finansieringsinstrumenter, herunder fiskale mekanismer og

incitamenter, f.eks. med henblik på finansiering af globale offentlige goder.

– Der bør afsættes tilstrækkelige økonomiske ressourcer til at sikre finansieringen af globale offentlige goder.

Finansieringen af globale offentlige goder er ikke en særskilt proces og bør vurderes i relation til regulær ODA.

Alternative instrumenter til udviklingsfinansiering kan anvendes til at støtte finansiering af globale offentlige goder. De

specialiserede fonde, f.eks. Den Globale Miljøfacilitet eller den nyligt etablerede Global h Trust Fund, der kan anvendes

som katalysator for ressourcer fra den private sektor, samt bilaterale og multilaterale offentlige donorer kan udgøre en

effektiv finansiel ordning til sikring af forsyningen med specifikke globale offentlige goder.

5. En uholdbar gældsudvikling har virket som en bremse på de fattigste landes evne til at opnå vækst og udvikling. EU

ser derfor med tilfredshed på de afgørende fremskridt, der hidtil er sket som led i det udvidede HIPC-initiativ. Vi mener,

at initiativets primære målsætning fortsat bør være genoprettelse af en holdbar gældsbyrde. Vi ser derfor med tilfredshed

på, at IMF og Verdensbanken systematisk vil vurdere holdbarhede n af de enkelte HIPC-landes gældsbyrde ved

afslutningstidspunktet (completion point). På skyldnersiden anmoder vi den gruppe af HIPC-lande, der endnu ikke har

nået deres beslutningstidspunkt på grund af omfattende politiske vanskeligheder, herunder væbnede konflikter eller

forsinkelser i gennemførelsen af de økonomiske programmer, om at træffe alle de fornødne foranstaltninger for at søge

om gældslettelse. De lande, der allerede har kvali ficeret sig til gældslettelse, bør fortsætte deres bestræbelser på at

anvende de frigjorte ressourcer effektivt, styrke produktiviteten og væksten og investere i fattigdomsreduktion. På

kreditorsiden opfordrer vi alle lande til rettidigt at yde deres andel af den multilaterale finansiering og den bilaterale

gældslettelse. Vi erkender de problemer med gældens holdbarhed, som nogle ikke-HIPC-lavindkomstlande under

ekstraordinære omstændigheder kan stå over for, og vi anerkender, at der kan være et behov, der skal vurderes i hvert

enkelt tilfælde, for at yde supplerende bistand til opfyldelse af et lands gældsforpligtelser som led i en mere omfattende

gældslettelses- og genopretningspakke.

6. En reform af det internationale finansielle system og bekæmpelse af misbrug af den finansielle globalisering er nøglen

til fremme af udvikling. Den internationale bevægelighed for varer, tjenesteydelser og kapital har givet enorme

muligheder for vækst og udvikling over hele verden, og den bør fortsat spille en afgørende rolle som bidrag til stigende

velstand. Samtidig betyder den finansielle globaliseringsproces ligesom enhver anden stor økonomisk foran dring

udfordringer, og den indebærer øgede risici, ikke mindst i forbindelse med de nationale økonomiers sårbarhed over for

eksterne udviklinger og muligheden for misbrug af det finansielle system. For at styre disse risici er det nødvendigt:

– at bekæmpe misbrug i forbindelse med globaliseringen. En række større samarbejdsinitiativer på internationalt plan er

allerede blevet igangsat for at begrænse disse risici, herunder: bekæmpelse af finansieringsmekanismerne bag terrorisme,

forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask af penge og økonomisk kriminalitet, styrkelse af politikkerne for overvågning,

regulering og informationsudveksling, navnlig i offshorecentre, og løsning af merne i forbindelse med skadelig praksis

på det fiskale område. De bør i fornødent omfang videreføres og styrkes

– at styrke de internationale finansielle institutioners rolle i den globale arkitektur. For at møde udfordringerne fra en

mere og mere globaliseret økonomi skal der være en klar ansvarsfordeling mellem de forskellige internationale

organisationer og institutioner og, hvor det er relevant, et stærkt samarbejde og en stærk komplementaritet mellem dem.

Hver organisations og institutions eksisterende mandat bør respekteres. IMF er den centrale institution med k på at

fremme internationalt monetært samarbejde og finansiel stabilitet, og der er i de senere år gjort et omfattende arbejde for

at øge dens effektivitet og åbenhed, ligesom der er tilfældet med andre internationale finansielle institutioner. Dette

arbejde bør videreføres i en hensigtsmæssig ramme, f.eks. i de pågældende institutioners og foras bestyrelser og styrende

organer.

7. Ud over at vurdere alternative finansieringsinstrumenter er vi rede til at undersøge mere kortsigtede metoder til at

tilgodese behov for udviklingsfinansiering ved at øge niveauet for udviklingsfinansieringens koncessionalitet for de

fattigste lande gennem øget brug af støtte på bilateralt og/eller multilateralt niveau. I den henseende deltager EU-landene

fuldt ud i drøftelserne i IDA om at øge dens beføjelser til at yde gavebistand. Vi kan acc eptere en begrænset forøgelse af

brugen af gavebistand på en meget målrettet måde til visse sociale sektorer i meget fattige lande, under forudsætning af

at omkostningerne senere dækkes fuldt ud af yderligere donorbidrag, og det skal ske med henblik på at øge effektiviteten

af IDA's indsats på udviklingsområdet. Vi kan imidlertid ikke acceptere, at IDA og ADF i væsentligt omfang går fra

finansiering gennem lån på lem pelige vilkår til gavebistand, hvilket ville ændre karakteren af IDA og ADF. IDA bør

ikke konkurrere med eller erstatte FN-organer eller andre bilaterale donorer ved at yde gavebistand, men bør snarere

samarbejde med disse og med partnerlande inden for PRSP-rammen. IDA-gavebistand bør kun anvendes, når IDA har en

komparativ fordel, og i forbindelse med foranstaltninger, der har en særlig høj udviklingseffekt. Den bør først og

fremmest væ ;re rettet mod aktiviteter, der vedrører regionale og globale offentlige goder for at løse problemer som

overførbare sydomme, navnlig HIV-AIDS, og indledende bistand til lande, der har været gennem en konflikt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Vi er endelig rede til at foretage en vurdering af relevansen af tildelinger af særlige trækningsrettigheder (SDR).

Enhver vurdering af, om ressourcerne er adækvate, navnlig SDR-tildelingerne, skal bygge på IMF-overenskomsten,

hvori det hedder, at overvejelser om en generel SDR-tildeling kræver, at der tages hensyn til det samlede behov for

likviditet på internationalt plan.

IMF's bestyrelse godkendte som en engangsforeteelse en særlig SDR-tildeling i september 1997, der ville øge

udviklingslandenes proportionelle SDR-tildeling. Denne tildeling er endnu ikke aktiveret ved gennemførelse af de dertil

knyttede ændringer af IMF-overenskomsten, som USA endnu ikke har ratificeret. Vi opfordrer de amerikanske

myndigheder til at fremskynde denne ratificering."

FÆLLESSKABETS BUDGET

Dechargeproceduren for 2000 - Rådets henstilling

Rådet havde en drøftelse og vedtog med enstemmighed en henstilling om meddelelse af decharge for gennemførelsen af

budgettet for regnskabsåret 2000 og besluttede at sende henstillingen og de ledsagende bemærkninger til Europa-

Parlamentet.

Rådet vedtog også (som punkter uden debat) følgende otte andre dokumenter vedrørende dechargeproceduren:

– Rådets konklusioner om opfølgningen af dechargen for 1999

(dok. 5801/02)

– Rådets henstilling om meddelelse af decharge for 2000 til Cedefop

(dok. 5803/02)

– Rådets henstilling om meddelelse af decharge for 2000 til Dublin-instituttet (dok.

5804/02)

– Rådets henstilling om meddelelse af decharge for 2000 til direktøren for

Det Europæiske Genopbygningsagentur (Kosovo)

(dok. 5805/02)

– Rådets henstilling om meddelelse af decharge for 2000 til 6., 7. og 8. EUF

(dok. 6195/02 5787/02, 5788/02, 5789/02)

BUDGETMÆSSIGE RETNINGSLINJER FOR 2003 - Rådets konklusioner

"1. Rådet bekræfter sin holdning, nemlig at fællesskabsbudgettet på passende måde skal dække alle de reelle behov og de

midler, der er nødvendige for en effektiv gennemførelse af EU's forskellige politikker. Det understreger, at denne

holdning også skal ses som led i en budgettilbageholdenhed svarende til den, der udvises i EU's medlemsstater.

2. Rådet finder, at den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 fortsat er hovedhjørnestenen i en smidig afvikling af

budgetproceduren, og at alle de mekanismer, den for tiden omfatter, er tilstrækkelige til at imødegå uforudsete

situationer og udviklingen på budgetområdet.

I den forbindelse er overholdelse af de finansielle overslag et væsentligt mål. Fællesskabets udgifter skal holdes inden

for de rammer, der er fastsat i de finansielle overslag, og der skal bevares tilstrækkelige disponible margener under

lofterne for hvert enkelt udgiftsområde, undtagen udgiftsområde 2, så man navnlig kan klare uforudsete udgifter.

3. Rådet understreger, at forpligtelsesbevillingerne skal svare til reelle og veldefinerede behov, indgå i en

sammenhængende finansiel programmering og holde sig inden for rammerne af de finansielle overslag.

I den forbindelse bekræfter det, at den finansielle programmering er nyttig, navnlig for udgiftsområde 3 og 4 i de

finansielle overslag. Det minder om, at det for budgetmyndigheden er vigtigt, at den i god tid før sine drøftelser under

budgetproceduren har tilstrækkelige finansielle oplysninger om lovgivningsforslag, som skal omfatte klare og

kvantificerbare mål, der skal nås inden for en given periode.

For bedre at kunne fastlægge forpligtelsesbevillingerne anmoder Rådet ligeledes om, at der tages behørigt hensyn til

resultaterne af budgetevalueringen og -analysen af Fællesskabets programmer og aktioner, navnlig i tilfælde af

forlængelse. I den forbindelse bør flerårige programmer eller på andre områder afgørelser med virkning på lang sigt

indeholde en bestemmelse om en evalueringsrapport midtvejs.

Rådet opfordrer Kommissionen til at fortsætte bestræbelserne på at lette budgetmyndighedens anvendelse af disse

rapporter, dels ved at udnytte resultaterne af arbejdet allerede fra opstillingen af det foreløbige budgetforslag for navnlig

at forklare de valgte muligheder, dels ved snarest muligt og senest samtidig med sit foreløbige budgetforslag i en brugbar

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

form at videregive alle de oplysninger, den råder over, således at budgetmyndigheden kan fastl&ael ig;gge størrelsen af

de nødvendige forpligtelsesbevillinger.

4. Rådet understreger på ny betydningen af at sikre en kontrolleret udvikling i betalingsbevillingerne for 2003.

Rådet beklager svaghederne ved budgetgennemførelsen i 2000, som har medført en meget højere saldo end de

foregående år.

Betalingsbevillingerne skal opføres på budgettet med tilstrækkelig store beløb, der tager hensyn til den tidligere

anvendelse og de konkrete anvendelsesmuligheder, idet der skal lægges vægt på at sikre en nøje sammenhæng mellem

bevillingerne til forpligtelser og til betalinger. Rådet opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at

skaffe sig passende instrumenter for at kunne forbedre budgetoverslagene.

5. Rådet minder om, at det er nødvendigt at få kontrol over de uindfriede forpligtelser. Rådet ser positivt på den aftale,

der blev indgået mellem budgetmyndighedens to parter og Kommissionen i november 2001 om på mellemlang sigt at

fjerne de unormale uindfriede forpligtelser. Det understreger i denne forbindelse, at de unormale uindfriede forpligtelser

kan nedbringes ikke blot ved at forhøje betalingsbevillingerne, men også ved i stort omfang at anvende frigørelser. I

denne aftale forpligtede Kommissionen sig til sammen med det foreløbige budgetforslag for 2003 at fremlægge en

handlingsplan for gennemgangen af samtlige potentielt unormale poster. Rådet opfordrer Kommissionen til hurtigt at gå

i gang med dette arbejde. Det vil i særlig grad fokusere på opfølgningen af handlingsplanen.

6. Rådet anmoder Kommissionen om at angive det forventede overskud i sin ændringsskrivelse til efteråret, som den har

gjort det i forbindelse med de seneste års budgetter.

7. Rådet tillægger den reform af den økonomiske forvaltning, der er indledt i Kommissionen, meget stor betydning og

finder, at den er et vigtigt element i forbedringen af budgetproceduren og budgetgennemførelsen.

Det noterer sig i den forbindelse, at Kommissionen vil forelægge sit foreløbige budgetforslag for 2003 både i den

traditionelle form og i den nye aktivitetsbaserede opstilling (ABB), og det opfordrer den til at fortsætte sine bestræbelser

på at lette overgangen til et budget i ABB-form på de bedst mulige betingelser. I øvrigt fortsætter Rådet aktivt sin

gennemgang af det ændrede forslag til omarbejdning af finansforordningen, såled es at denne snarest muligt kan tages i

brug.

Rådet minder også om, at for at nå frem til en gennemførelse af budgettet, der er bedre fordelt over hele året, besluttede

budgetmyndigheden og Kommissionen i november 2001, at Kommissionen skal fremlægge en gennemførelsesplan og på

bestemte datoer give oplysninger om de konstaterede afvigelser. Rådet opfordrer Kommissionen til at anvende denne

gennemførelsesplan på en effektiv måde.

8. Rådet finder, at den udmærkede samarbejdsånd, der har hersket under arbejdet med udarbejdelsen af budgettet i de to

seneste regnskabsår, har været afgørende for, at disse to budgetprocedurer har været så vellykkede, og det er overbevist

om betydningen af et fortsat godt samarbejde mellem budgetmyndighedens to parter og Kommissionen.

9. Specielt hvad angår visse udgiftsområder under de finansielle overslag finder Rådet, at følgende elementer bør indtage

en central plads ved udarbejdelsen af budgettet for 2003:

– Rådet forventer, at Kommissionen i begyndelsen af andet halvår af 2002 fremlægger sin midtvejsevalueringsrapport

om reformen af den fælles landbrugspolitik som led i Agenda 2000, som den i givet fald skal tage hensyn til i

ændringsskrivelsen til efteråret.

– Rådet vil i lyset af drøftelserne den 18. februar 2002 holde sig inden for rammerne af referencegrundlagene for de

flerårige programmer og loftet for udgiftsområde 4. Der skal endvidere ved fastsættelsen af budgetbevillingerne tages

hensyn til Fællesskabets udviklingspolitik, oplysninger om de øvrige bidragsydere og om partnerlandenes

absorptionskapacitet og de årlige prioriteter, som Rådet har fastsat.

– Det finder, at den indsats, der allerede er påbegyndt til fordel for Afghanistan og nabolandene inden for rammerne af

budgettet for 2002, skal fortsættes på passende måde i 2003 under iagttagelse af den finansielle ramme, der er fastlagt i

de finansielle overslag.

– På baggrund af de nedskæringer, der er foretaget i budgetbevillingerne for FUSP de to seneste år, understreger det den

betydning, det tillægger finansieringen af aktionerne inden for FUSP, og ønsker, at budgetbevillingen for 2003 tilpasses

de potentielle behov.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

– Rådet understreger betydningen af de foranstaltninger, der er knyttet til konklusionerne fra de seneste møder i Det

Europæiske Råd, navnlig konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon.

– Inden et forslag til et nyt program eller en ny budgetpost forelægges budgetmyndigheden, skal der i overensstemmelse

med den interinstitutionelle aftale udarbejdes en rapport om pilotprojekterne og de forberedende foranstaltninger, der

navnlig skal indeholde en evaluering af resultaterne.

– På baggrund af de for øjeblikket foreliggende oplysninger i rapporten fra generalsekretærerne, som

budgetmyndigheden fik forelagt på den seneste samling i Rådet (budget) i november 2001, finder Rådet, at der i særlig

grad bør fokuseres på den foruroligende situation i forbindelse med udgiftsområde 5 i de finansielle overslag i 2003 og

på udviklingen inden for dette område i de kommende år.

– Det minder navnlig om, at det forventer, at der fortsat søges tilvejebragt besparelser for at overholde loftet for

udgiftsområde 5, og opfordrer alle institutionerne til at handle i overensstemmelse hermed samt at fremlægge overslag

for 2003, hvor vækstraten er forenelig med den tilpasningssats for de finansielle overslag, der fastsættes, og den

planlagte forhøjelse af pensionerne. Det finder i øvrigt, at en bedre flerårig programmering i inst nerne af

ejendomsudgifterne er et middel til at holde de administrative udgifter inden for loftet for udgiftsområde 5.

– Rådet fortsætter aktivt sit arbejde med at forberede EU's udvidelse med kandidatlandene og understreger, at det er

nødvendigt at foretage en præcis evaluering af de fremtidige budgetmæssige virkninger.

10. Rådet ønsker, at der tages hensyn til disse retningslinjer under budgetproceduren og navnlig under udarbejdelsen af

det foreløbige budgetforslag for 2003."

GRØNBOG OM BESKYTTELSE AF FÆLLESSKABETS FINANSIELLE INTERESSER OG OPRETTELSE

AF EN EUROPÆISK ANKLAGEMYNDIGHED

Efter en præsentation ved kommissær Michaele Schreyer havde Rådet en kort drøftelse om en grønbog om strafferetlig

beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser og oprettelse af en europæisk anklagemyndighed.

Delegationerne anførte i deres indlæg, at der er en række vanskeligheder forbundet med at oprette en europæisk

anklagemyndighed, og mente, at tiden ikke er inde til et så radikalt skridt. Det var den almindelige opfattelse, at

nyoprettede institutioner som Eurojust og OLAF skal have tid til at vise, hvad de kan præstere i bekæmpelsen af

overtrædelser begået mod Fællesskabernes finansielle interesser.

Formandskabet sluttede af med at henstille, at drøftelserne om dette spørgsmål fremover kommer til at foregå i RIA-

Rådet.

STATUS I FORBINDELSE MED OVERGANGEN TIL EURO

Rådet noterede sig et mundtligt indlæg fra kommissær Pedro Solbes med de seneste oplysninger om den vellykkede

overgang til euroen. I indlægget redegjorde kommissæren for nogle af nøglebudskaberne i en meddelelse om overgangen

til euroen, der dækker hele den periode, hvor nationale valutaer og eurosedler og -mønter har været i omløb samtidig;

Kommissionen vil forelægge denne meddelelse for Det Europæiske Råd i Barcel ona.

Rådet noterede sig især,

at borgerne i landene i euroområdet har taget begejstret imod den nye valuta;

at overgangen er gået særdeles glat, og at alle de, der har været med i planlægningen og gennemførelsen af den enorme

logistiske operation, fortjener ros;

at den aktive inddragelse af detailhandelen, navnlig ved forhåndsudlevering af eurosedler og -mønter, i vidt omfang har

muliggjort en glat overgang;

at den logistiske operation med tilbagetrækning af de nuværende mønter som lovligt betalingsmiddel er en enorm opgave

og den største udfordring for det igangværende arbejde.

EURO-MIDDELHAVS-BANKEN FOR UDVIKLING

På baggrund af opfordringen til Rådet og Kommissionen fra Det Europæiske Råd i Laeken til at undersøge, om der kan

oprettes en Euro-Middelhavs-bank for udvikling, noterede Rådet sig Kommissionens rapport om emnet, som kommissær

Solbes havde præsenteret, og gennemgik det en rapport fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg om mulighederne for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nye institutionelle foranstaltninger, der kan styrke det finansielle Euro-Middelhavs-samarbejde yderli gere. De fire

muligheder er: oprettelse af en ny bank, hvor EIB er mindretalsaktionær, oprettelse af en ny underafdeling under EIB,

oprettelse af en målrettet, særskilt EIB-investeringsfacilitet og en Euro-Middelhavs-partnerskabsordning, der består af en

række institutionelle elementer.

På baggrund af drøftelsen og de synspunkter, som der blev givet udtryk for vedrørende de forskellige muligheder, og af

en sammenligning mellem dem med hensyn til ekstra gevinst, synlighed, ejerskab, omkostningseffektivitet, overlapning

og koordinering med bestående institutioner samt formidlingshastigheden påtog formandskabet sig i samråd med

Kommissionen og EIB at indkredse mulighederne med henblik på at forelægge en kompromisløsning for Råd et

(Økofin) den 14. marts forud for Det Europæiske Råds møde i Barcelona.

ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE PÅ SKATTEOMRÅDET

Rådet noterede sig en note fra formandskabet om administrativt samarbejde på skatteområdet. Rapporten indeholdt en

evaluering af den nuværende situation for samarbejdet mellem de nationale skattemyndigheder og mulighederne for det

videre arbejde på dette område. Det noterede sig navnlig,

at skattesvig og skatteunddragelse skader medlemsstaternes nationale interesser og er til hinder for opfyldelsen af

fællesskabsmål. Skattesvig og skatteunddragelse kan skabe forvridninger med hensyn til fællesskabsfrihederne, påvirker

konkurrencevilkårene, udgør en trussel for holdbarheden af de offentlige finanser og strider mod princippet om

skattemæssig retfærdighed;

at medlemsstaterne og Kommissionen kan samarbejde indbyrdes med henblik på at kortlægge, på hvilke områder

samarbejde og udveksling af oplysninger kan udvirke, at skattemyndighederne får bedre værktøjer og bedre muligheder

for at mindske skattesvig. I den henseende udgør de henstillinger fra Ad hoc-gruppen vedrørende Bekæmpelse af

Skattesvig, som har vundet enstemmig tilslutning, således som Rådet slog fast, et hensigtsmæssi gt grundlag for i praksis

at gennemføre de mest relevante foranstaltninger.

Formandskabet agter at tage de spørgsmål, der behandles i noten, op til debat på en kommende samling i Rådet med

henblik på at forelægge Det Europæiske Råd en rapport i juni om de fremskridt, der er gjort med hensyn til samarbejdet

mellem skattemyndighederne.

ADFÆRDSKODEKS FOR ERHVERVSBESKATNING

Rådet noterede sig en mundtlig rapport fra formanden for Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen Dawn PRIMAROLO

om gruppens arbejdsprogram og -metoder frem til maj, hvor Rådet tager spørgsmålet op igen.

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted

http://ue.eu.int.

Asterisk ved en afgørelse

betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets mødeprotokol; disse erklæringer

findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten.

ØKONOMI OG FINANS

Beskatning af renteindtægter - udveksling af oplysninger (standardformat)

(Dok. 5986/02)

Rådet nåede til enighed om et standardformat for udveksling af oplysninger med henblik på beskatning af renteindtægter,

der skal anvendes i forbindelse med det kommende direktiv. Direktivformatet bygger på et OECD-format for automatisk

udveksling af oplysninger.

Rådets og Europa-Parlamentets fælles holdning vedrørende aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse

(Dok. 5530/02)

Rådet fastlagde en fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om aftaler om

finansiel sikkerhedsstillelse.

Formålet med direktivet er at fastsætte en fællesskabsordning for sikkerhedsstillelse i form af værdipapirer og kontanter i

henhold til aftaler om såvel pantsætning som overdragelse af ejendomsret, herunder genkøbsaftaler, for at øge den retlige

sikkerhed i forbindelse med sådanne aftaler. For at nå dette mål forpligter direktivet medlemsstaterne til at sikre, at visse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bestemmelser i insolvenslovgivningen ikke finder anvendelse på sådanne aftaler, især de bestemmelser, der vil kunne

hindre en faktisk realisation af den finansielle sikkerhed eller anfægte gyldigheden af nuværende metoder, såsom

bilateral slutafregning (close-out netting) og etablering af yderligere sikkerhed i form af supplerende sikkerhed og

substitution af sikkerhed.

FUSP

Særberetning fra Revisionsretten om forvaltningen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) - Rådets

konklusioner

(Dok. 6558/02)

"Rådet har drøftet særberetning nr. 13/2001 fra Revisionsretten om forvaltningen af den fælles udenrigs- og

sikkerhedspolitik (FUSP) i perioden fra 1997 til 1999. Rådet er enigt med Revisionsretten i, at selv om der er sket en

række væsentlige forbedringer i forvaltningen af FUSP i de seneste år, og FUSP-akionerne er stærkt politiske og i mange

tilfælde tilstræbes gennemført hurtigt og inden for korte tidsfrister, er der fortsa t nogle mangler. Rådet noterer sig, at der

vil skulle gøres en yderligere indsats, bl.a. for at sikre tilstrækkelig fleksibilitet på FUSP-budgettet.

Med hensyn til Revisionsrettens forslag om, at der vedtages klare operationelle principper og regler for Kommissionens

rolle i forbindelse med implementeringen af FUSP-aktioner, bemærker Rådet, at disse principper og regler allerede blev

indført i den interinstitutionelle aftale om FUSP fra 1997. Rådet og Kommissionen gør en fortsat indsats for at forbedre

de praktiske bestemmelser.

Rådet udtrykker tilfredshed med de foranstaltninger, som Kommissionen har truffet til at mindske forsinkelserne i

betalingerne, og tilskynder til, at der gennemføres en undersøgelse af årsagerne til disse forsinkelser. Desuden noterer

Rådet sig Revisionsrettens forslag om, at det forlænger sine afgørelser i god tid. Rådet vil fortsætte sit arbejde i denne

retning, idet det henleder Revisionsrettens opmærksomhed på de begrænsninger , som den foreslåede tidsplan indebærer.

Rådet lægger stor vægt på evaluering, revision og rapportering i forbindelse med resultaterne af FUSP-aktioner og

noterer sig, at Kommissionen er ved at tage vigtige skridt i denne retning. Rådets politiske analyse af gennemførligheden

af sådanne aktioner kunne suppleres med en teknisk evaluering fra Kommissionen.

Revisionsretten har været særlig opmærksom på de særlige repræsentanter. Rådet minder om sin afgørelse af 30. marts

2000 om, at de administrative udgifter i forbindelse med de særlige repræsentanter skal afholdes over Rådets sektion af

det almindelige budget. Aktionsudgifterne skal fortsat som hidtil henhøre under Kommissionens sektion af budgettet.

Procedurerne for denne opdeling af det finansielle ansvar mellem Rådet og Kom missionen blev aftalt med Europa-

Parlamentet inden for rammerne af budgetproceduren for 2001 under det samrådsmøde, der blev holdt den 20. juli 2000.

Rådet henviser i denne forbindelse til den fælles erklæring afgivet sammen med Kommissionen om undersøgelsen af

afgrænsningen af administrationsudgifter/aktionsudgifter.

Endelig understreger Rådet, at naturalbidragene i finansieringsoversigterne for 2002 behandles systematisk. Desuden kan

det tilføjes, at Rådet allerede har standardiseret de særlige repræsentanters lønpakke. Rådet noterer sig, at Kommissionen

har til hensigt i 2002 at foreslå klare regler om vederlag og lønrelaterede omkostninger for det finansielle og

administrative personale, der arbejder for de særlige repræsentanter."

ÅBENHED

Aktindsigt

Rådet godkendte svarene på den første og den anden bekræftende begæring fra Steve Peers i 2002. Den danske og den

svenske delegation stemte imod i det første tilfælde, og den danske, finske og svenske delegation i det andet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files