Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 6
Offentligt
1462579_0001.png
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 6)
rådsmødereferater
(Offentligt)
Til
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Pressemeddelelse vedr. rådsmøde MILJØ den 29. Oktober 2001
Dette rådsmøde 2378 (12994/01 Presse 372) blev behandlet af Europaudvalget på
mødet den 26. oktober 2001. Dansk delegationsleder: Stedfortrædende fast repræsentant
Claus GRUBE
B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:
KYSTZONEPLANLÆGNING: Rådet nåede til politisk enighed om en fælles holdning til udkastet til henstilling, der
skal lette indførelsen af en integreret kystzoneplanlægning i Europa(FO)
*
FRITIDSFARTØJER: Rådet gav med enstemmighed sin politiske tilslutning til en fælles holdning vedrørende forslaget
til direktiv om fritidsfartøjer(FO)
*
PROGRAMMET "REN LUFT I EUROPA" (CAFE) - Konklusioner: Rådet vedtog nedenstående konklusioner
vedrørende programmet "Ren luft i Europa" - se tekst
*
HANDLINGSPLANERNE FOR BIODIVERSITET - Konklusioner: Rådet vedtog nedenstående konklusioner
vedrørende Det Europæiske Fællesskabs biodiversitetsstrategi - Se tekst (FO)
*
KLIMAÆNDRINGER - Konklusioner: Rådet vedtog følgende konklusioner med henblik på syvende partskonference
(COP7) - se tekst
*
SPORBARHED OG MÆRKNING AF GENETISK MODIFICEREDE ORGANISMER: Rådet havde en orienterede
drøftelse om forslaget til forordning om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer (GMO) og
sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af GMO'er
*
OFFENTLIG DELTAGELSE I UDARBEJDELSE AF PLANER OG PROGRAMMER PÅ MILJØOMRÅDET: Rådet
nåede frem til en fælles holdning vedrørende offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og
programmer på miljøområdet(FO)
*
EF-HANDLINGSPROGRAM TIL FREMME AF IKKE-STATSLIGE ORGANISATIONER (NGO'ER): Rådet gav sin
enstemmige politiske tilslutning til en fælles holdning vedrørende fremme af NGO'er(FO)
*
EMISSIONER FRA MOTORER TIL MONTERING I MOBILE IKKE-VEJGÅENDE MASKINER: Rådet nåede til en
fælles holdning vedrørende et forslag til direktiv, der fastsætter regler for emission af forurenende luftarter og partikler
fra forbrændingsmotorer til montering i mobile ikke-vejgående maskiner
*
MILJØINDIKATORER FOR STRATEGIEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING: Rådet blev af Kommissionen
orienteret om hovedlinjerne i den meddelelse om strukturindikatorer, som den snart vil forelægge for Rådet.
*
ÆNDRING AF SEVESO II-DIREKTIVET: Rådet noterede sig et indlæg fra den franske delegation om ulykken i
Toulouse den 21. september 2001
*
BÆREDYGTIG ANVENDELSE AF PESTICIDER: Rådet havde på grundlag af et spørgeskema fra formandskabet en
orienterende drøftelse om den rapport om evaluering af aktive stoffer i plantebeskyttelsesmidler, som Kommissionen har
forelagt i medfør af direktiv 91/414/EØF
*
STRATEGI FOR KEMIKALIEPOLITIKKEN: Rådet noterede sig Kommissionen orientering om, hvor langt man er
nået i drøftelserne om strategien for en ny kemikaliepolitik
*
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462579_0002.png
FORELÆGGELSER VED KOMMISSIONEN: DIOXIN OG PCB SAMT OFFENTLIGE INDKØB: Rådet noterede sig
en skriftlig orientering fra Kommissionen om to tekster, som den har vedtaget - se tekst
*
STATUS OVER ARBEJDET I KOMMISSIONEN: Rådet noterede sig en skriftlig orientering fra Kommissionen om,
hvor langt den er nået i arbejdet med forslagene vedrørende erstatningsansvar ved miljøskader, emballage og
emballageaffald, batterier og akkumulatorer samt tungmetaller i atmosfæren.
*
STATUS OVER ARBEJDET I RÅDET: KVALITETEN AF BRÆNDSTOFFER: Rådet noterede sig en skriftlig
orientering fra formandskabet om de fremskridt, der er gjort med gennemgangen af forslaget om ændring af direktiv
98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie
*
EVENTUELT:
*
FORURENINGSFRIE BILER: Rådet noterede sig et indlæg fra den græske delegation, der opfordrede til at lette
indførelsen i det indre marked af mere miljøvenlige køretøjer
*
INTERNATIONAL KONFERENCE OM TBT: Rådet fik en redegørelse fra formandskabet om resultaterne af den
internationale konference i IMO
*
A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:
BESKÆFTIGELSE OG SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIK
*
Beskyttelse af arbejdstagere mod støj*: Rådet vedtog formelt en fælles holdning - se tekst
*
DET INDRE MARKED
*
Standardtypegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne køretøjer: Rådet godkendte den fælles holdning vedrørende
direktivet om standardtypegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne køretøjer
*
FISKERI
*
Aftale med Senegal: Rådet vedtog afgørelsen om forlængelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og
den finansielle modydelse mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og regeringen for Republikken Senegal
*
Aftale med Madagaskar: Rådet vedtog afgørelsen om aftalen om midlertidig anvendelse af protokollen om fastsættelse af
de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Den
Demokratiske Republik Madagaskar
Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):
Beskyttelse af arbejdstagere mod støj*
Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. MILJØ behandlet på andre rådsmøder siden det foregående
sministerrådsmøde den 7. Juni 2001:
Rådsmøde Fiskeri 2359 d. 18. Juni 2001 (alm. del - bilag 1693)
Bæredygtig Udvikling af bymiljøet
Rådsmødet KULTUR 2361 d. 21. juni 2001 (alm. del - 1695)
Store Fyringsanlæg
nationale emissionslofter for visse forurenende stoffer
Rådsmødet RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER SAMT CIVILBESKYTTELSE 2366 (Alm. del - 1675)
Emissioner for motorcykler
Rådsmødet LANDBRUG 2369 (Alm. del - 166)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462579_0003.png
Liste over farligt affald
Rådsmødet DET INDRE MARKED, FORBRUGERPOLITIK OG TURISME 2371 d. 27. september 2001 (Alm. de. -
160)
6. Miljøhandlingsprogram
Nationale Emssionslofter og store fyringsanlæg
ESBO-konventionen
Rådsmødet BESKÆFTIGELSE OG SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDPOLITIK 2373 d. 8. oktober 2001 (Alm. del -
164)
Prioterede skadelige stoffer indenfor vandpolitik
luftens indhold af ozon
Rådsmødet TRANSPORT, TELEKOMMUNIKATION 2374 d. 16 oktober 2001 (Alm. del - Endnu ikke udgivet)
Emissioern fra motorkøretøjer
Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, 4. udg.:
Ingen
Bruxelles, den 27. november 2001
Med venlig hilsen
Morten Knudsen
12994/01 (Presse 372)
(OR. fr)
PRESSEMEDDELELSE
Vedr.:
2378. samling i Rådet
- MILJØ -
den 29. oktober 2001 i Luxembourg
Formand:
Magda AELVOET
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462579_0004.png
Minister for forbrugerbeskyttelse, folkesundhed
og miljø
INDHOLD
DELTAGERE
*
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
KYSTZONEPLANLÆGNING
*
FRITIDSFARTØJER
*
PROGRAMMET "REN LUFT I EUROPA" (CAFE) - Konklusioner
*
HANDLINGSPLANERNE FOR BIODIVERSITET - Konklusioner
*
KLIMAÆNDRINGER - Konklusioner
*
SPORBARHED OG MÆRKNING AF GENETISK MODIFICEREDE ORGANISMER
*
OFFENTLIG DELTAGELSE I UDARBEJDELSE AF PLANER OG PROGRAMMER PÅ MILJØOMRÅDET
*
EF-HANDLINGSPROGRAM TIL FREMME AF IKKE-STATSLIGE ORGANISATIONER (NGO'ER)
*
EMISSIONER FRA MOTORER TIL MONTERING I MOBILE IKKE-VEJGÅENDE MASKINER
*
MILJØINDIKATORER FOR STRATEGIEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING
*
ÆNDRING AF SEVESO II-DIREKTIVET
*
BÆREDYGTIG ANVENDELSE AF PESTICIDER
*
STRATEGI FOR KEMIKALIEPOLITIKKEN
*
FORELÆGGELSER VED KOMMISSIONEN: DIOXIN OG PCB SAMT OFFENTLIGE INDKØB
*
STATUS OVER ARBEJDET I KOMMISSIONEN
*
STATUS OVER ARBEJDET I RÅDET: KVALITETEN AF BRÆNDSTOFFER
*
EVENTUELT
*
FORURENINGSFRIE BILER
*
INTERNATIONAL KONFERENCE OM TBT
*
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
BESKÆFTIGELSE OG SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIK
*
Beskyttelse af arbejdstagere mod støj*
*
DET INDRE MARKED
*
Standardtypegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne køretøjer
*
FISKERI
*
Aftale med Senegal
*
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462579_0005.png
Aftale med Madagaskar
*
DELTAGERE
Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:
Belgien:
Magda AELVOET
Olivier DELEUZE
Vera DUA
Danmark:
Claus GRUBE
Tyskland:
Rainer BAAKE
Grækenland:
Dimitrios RALLIS
Spanien:
Jaume MATAS i PALOU
Frankrig:
Yves COCHET
Irland:
Noel DEMPSEY
Italien:
Altero MATTEOLI
Luxembourg:
Charles GOERENS
Eugène BERGER
Nederlandene:
Ian DE JONG
Østrig:
Judith GEBETSROITHNER
Portugal:
Manuel DA SILVA PEREIRA
Finland:
Satu HASSI
Sverige:
Kjell LARSSON
Det Forenede Kongerige:
Margaret BECKETT
Michael MEACHER
Minister for forbrugerbeskyttelse, folkesundhed
og miljø
Statssekretær for energi og bæredygtig udvikling
under ministeren for mobilitet og transport
Flamsk minister for miljø og landbrug
Stedfortrædende fast repræsentant
Statssekretær, Forbundsministeriet for Miljø,
Naturbeskyttelse og Reaktorsikkerhed
Stedfortrædende fast repræsentant
Miljøminister
Minister for fysisk planlægning og miljø
Miljøminister og minister for lokalstyre
Miljøminister og minister for naturbevaring
Minister for udviklingssamarbejde, humanitær
bistand og forsvar samt miljøminister
Statssekretær for miljø
Stedfortrædende fast repræsentant
Stedfortrædende fast repræsentant
Statssekretær for fysisk planlægning og
naturbevaring
Miljøminister
Miljøminister
Minister for miljø, fødevarer og
landdistriktspørgsmål
Vicemiljøminister
***
Kommissionen:
Margot WALLSTRÔM
Medlem
KYSTZONEPLANLÆGNING
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462579_0006.png
Rådet nåede til politisk enighed om en fælles holdning til udkastet til henstilling, der skal lette indførelsen af en
integreret kystzoneplanlægning i Europa. Henstillingen udgør et element i den strategi, som Kommissionen foreslog i
september 2000 for at bekæmpe forringelsen af situationen i kystzonerne. Formålet med denne strategi er at give et svar
på det pres, som aktiviteter såsom turisme, industri og fiskeri udøver på ; kystzonerne.
Når teksten er blevet endeligt udformet, vil den fælles holdning blive vedtaget uden debat på en kommende samling i
Rådet, inden den sendes til Europa-Parlamentet til andenbehandling i overensstemmelse med proceduren for fælles
beslutningstagning. Der er i øvrigt allerede taget hensyn til en række ændringer, som Europa-Parlamentet vedtog under
førstebehandlingen.
Henstillingen opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde deres egne nationale strategier. Disse skal bygge på resultaterne
af nationale statusopgørelser med analyse af lovgivningerne og de væsentligste aktører og institutioner, som inden for
alle relevante sektorer har indflydelse på udarbejdelsen af planer for og forvaltningen af kystzonerne, med henblik på
præcist at bestemme, hvordan kystzonerne udnyttes og forvaltes i hvert land. Det er håbet, at man bedre vil kunne forstå
de miljømæssige, sociale og økonomiske processer, der påvirker kystzonerne, få de relevante interessenter til i højere
grad at engagere sig og nå frem til mere hensigtsmæssige og bedre koordinerede politikker.
Medlemsstaterne aflægger rapport til Kommissionen om resultaterne af gennemførelsen af henstillingen fem år efter
dens vedtagelse. Kommissionen vil udarbejde en evalueringsrapport året efter, eventuelt ledsaget af et forslag om
yderligere fællesskabsforanstaltninger.
FRITIDSFARTØJER
Rådet gav med enstemmighed sin politiske tilslutning til en fælles holdning vedrørende forslaget til direktiv om
fritidsfartøjer. Det drejer sig om en ændring af direktiv 94/25/EF, hvis hovedformål er at medtage harmoniserede
bestemmelser om udstødnings- og støjemissioner fra motorer, der er beregnet til montering i og på fritidsfartøjer.
Den fælles holdning vil blive vedtaget uden debat på en senere samling i Rådet efter den tekniske og juridiske
gennemgang af teksten, og vil senere blive sendt til Europa-Parlamentet til andenbehandling i overensstemmelse med
proceduren for fælles beslutningstagning.
Som følge af de ændringer, der har fundet sted siden vedtagelsen af det gamle direktiv i 1994, navnlig med indførelsen af
særlig miljølovgivning i nogle medlemsstater, er det blevet nødvendigt at ændre direktivet også for at forhindre en
forvridning af det indre marked. Med væksten i motorsøsport er støj- og emissionsgenerne fra sådanne fartøjer blevet
forværret. Der var derfor behov for foranstaltninger til beskyt telse af sundheden og miljøet, så meget mere som disse
aktiviteter det meste af tiden udøves i rekreative områder eller i et følsomt naturmiljø.
Forslaget omfatter væsentlige krav til konstruktion og bygning af personlige fartøjer, som hidtil har været udelukket,
fastsætter bestemmelser om støj- og udstødningsemissioner fra motorer til montering i og på fritidsfartøjer og personlige
fartøjer, der heller ikke er omfattet af det nuværende direktiv, og fastsætter grænseværdier for emissioner af kulmonoxid
(CO), kulbrinter (HC) og kvælstofoxider (NOx) og forurene nde partikler. Grænseværdierne for støjemissioner er fordelt
efter motoreffekt samt antallet af motorer om bord.
PROGRAMMET "REN LUFT I EUROPA" (CAFE) - Konklusioner
Rådet vedtog nedenstående konklusioner vedrørende programmet "Ren luft i Europa", som Kommissionen har foreslået i
sin meddelelse af 4. maj 2001, og som har til formål at fastlægge en integreret langsigtet strategisk politik som fastsat i
sjette miljøhandlingsprogram, med henblik på at beskytte folkesundheden og miljøet mod følgerne af luftforureningen.
"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION
1. ERKENDER, at der er gjort fremskridt med hensyn til at bekæmpe luftforureningsproblemet, men at luftforureningen
fortsat udgør en af de største trusler for folkesundheden og økosystemerne i og uden for EU. ERINDRER OM, at
luftforurening indgår i et af de prioriterede indsatsområder for miljø og sundhed i 6. miljøhandlingsprogram.
2. TAGER POSITIVT IMOD CAFE-programmet, som i Kommissionens meddelelse beskrives som et projekt, der har til
formål at etablere en sammenhængende, langfristet tematisk strategi og integreret politik til bekæmpelse af
luftforurening gennem omkostningseffektive foranstaltninger for at beskytte mod forureningens virkninger for
folkesundheden og miljøet, OG UNDERSTREGER, at forbedring af miljøkvaliteten, især luftkvaliteten, bør være
hoveddrivkraften i pr ogrammet og det grundlæggende kriterium for etableringen af strategien.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462579_0007.png
3. STØTTER programmets hovedmålsætninger OG UDTRYKKER TILFREDSHED MED, at CAFE-programmet søger
at fokusere på behovet for at beskytte de mest sårbare grupper af borgere mod virkningerne af luftforurening ved fortsat
at anvende WHO's retningslinjer som udgangspunkt for fastlæggelsen af luftkvalitetsmålsætninger.
4. FREMHÆVER betydningen af en bedre videnskabelig information og af harmoniserede og gennemsigtige tekniske
data som et solidt grundlag for en integreret vurdering. STØTTER OGSÅ de foreslåede forbindelser mellem CAFE-
programmet og EF's rammeprogrammer for forskning og teknologisk udvikling som et værdifuldt middel til at forbedre
den videnskabelige viden og metodologi.
5. NOTERER SIG OG STØTTER Kommissionens planer om at overvåge gennemførelsen og evaluere effektiviteten af
den gældende lovgivning og om senest i 2004 at tage denne lovgivning, f.eks. det første afledte direktiv, op til
genbehandling under hensyn til specielle problemer med gennemførelsen, der er konstateret i medlemsstaterne.
FREMHÆVER betydningen af genbehandlingen af de afledte luftkvalitetsdirektiver og direktivet om nationale
emissionslofter som led i en mere fuldstændig, integreret og resultatorienteret luftkvalitetsstrategi med det langsigtede
mål ikke at overskride de identificerede kritiske niveauer og belastninger og at beskytte alle mennesker effektivt mod
anerkendte sundhedsfarer ved luftforurening.
6. ANMODER Kommissionen om inden for rammerne af CAFE-programmet at evaluere de resultater, der er opnået
gennem kildebaserede foranstaltninger til at begrænse emissionerne, som f.eks. direktiverne om store fyringsanlæg og
køretøjsemissioner, og om at give en rettesnor for, hvilke yderligere sektor- og kildebaserede foranstaltninger der kan
medvirke til nedbringelsen af luftforureningen. Evalueringen skal endvidere tage hensyn til problemet med fine partikler
og NOx.
GØR OPMÆRKSOM PÅ betydningen af et fremtidigt direktiv til begrænsning af visse produkters VOC-indhold og
OPFORDRER ENDNU EN GANG Kommissionen til snarest muligt at forelægge et passende forslag.
HENLEDER ENDVIDERE OPMÆRKSOMHEDEN PÅ konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Cardiff OG
STØTTER den foreslåede etablering af forbindelser med andre sektorprogrammer, under hensyn til byrdefordeling
mellem sektorer og medlemsstater, især den ekstra fordel ved indsatsen til bekæmpelse af drivhusgasemissionerne som
led i klimaændringsprocessen.
7. ERKENDER, at partikelstof, ozon og deposition, der fører til forsuring, eutrofiering og forfald af kulturarven, er de
vigtigste uløste luftkvalitetsproblemer i Fællesskabet og udgør CAFE-programmets prioriteter.
HENLEDER OPMÆRKSOMHEDEN PÅ de virkninger, som luftforurening med tungmetaller og persistente organiske
miljøgifte har for folkesundheden og økosystemerne, og på den rolle, som deposition spiller i forbindelse med
menneskers eksponering for disse forurenende stoffer.
ANMODER DERFOR Kommissionen OM at etablere en strategi til begrænsning af disse forurenende stoffer inden for
rammerne af CAFE-programmet.
UNDERSTREGER, at der ved fastsættelsen af luftkvalitetsmålsætninger bør tages hensyn til deposition, integreret
vurderingsmodellering, specifikke regionale meteorologiske og klimatiske variationer, specifikke krav i byområder,
naturlig luftforurening og sektorstandarder.
8. FREMHÆVER betydningen af straks at inddrage kandidatlandene i CAFE-programmet.
9. STØTTER planerne om at fremme samarbejdet og samordningen med FN/ECE's tekniske organer under konventionen
om grænseoverskridende luftforurening over store afstande under hensyn til den stadig større tematiske og geografiske
overlapning mellem denne konvention og EU's luftkvalitetspolitik. Ved et sådant samarbejde bør ressourcespild undgås,
og der bør skabes et fælles teknisk og videnskabeligt grundlag for fastlæggelsen af en politik, uden a t dette udvander
Fællesskabets kompetence eller kontrol med hensyn til EU's luftkvalitetspolitik.
10. SER POSITIVT PÅ ønsket om at skabe et højt internt gennemsigtighedsniveau og om at udarbejde en politik, som
giver offentligheden regelmæssige og nøjagtige oplysninger, OG STØTTER Kommissionens planer om at inddrage alle
de berørte parter i de forskellige arbejdsgrupper.
ER IMIDLERTID AF DEN OPFATTELSE, at det er vigtigt, at alle aktører har et konkret overblik over de nærmere
planer for programmets udarbejdelse og gennemførelse, herunder administrations- og samordningsstrukturerne, og at det
er nyttigt at udmønte den foreslåede generelle strategi i et konkret arbejdsprogram, som skal godkendes af
styringsgruppen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462579_0008.png
ANMODER Kommissionen om at udarbejde et sådant arbejdsprogram med tilstrækkelige menneskelige og finansielle
ressourcer og om at formidle dette arbejdsprogram på en gennemsigtig måde."
HANDLINGSPLANERNE FOR BIODIVERSITET - Konklusioner
Rådet vedtog nedenstående konklusioner vedrørende bind I (Generel del) og bind II (Bevaring af naturressourcer) i
Kommissionens meddelelse af 28. marts 2001 om Det Europæiske Fællesskabs biodiversitetsstrategi. Denne strategi
foreslår fire sektoropdelte handlingsplaner med henblik på at integrere bevaringen af biodiversitet i Den Europæiske
Unions landbrugs-, fiskeri-, miljø- og udviklingssamarbejdspolitik. Rådet har allerede vedtaget konklusioner herom på
samlingen den 19. juni 2001 (landbrug) og den 18. juni 2001 (fiskeri). Rådet (udviklingssamarbejde) bør på samlingen
den 8. november vedtage konklusioner om økonomisk samarbejde og udviklingsbistand. Disse handlingsplaner udgør en
vigtig etape for Det Europæiske Fællesskab med henblik på overholdelsen af dets forpligtelser som part i De Forenede
Nationers konvention om den biologiske mangfoldighed af 1992.
KONKLUSIONER VEDRØRENDE BIND I (GENEREL DEL)
"Rådet
1. GLÆDER SIG OVER meddelelsen fra Kommissionen om de fire handlingsplaner for biodiversitet, og
ANERKENDER det betydelige arbejde, der er udført, og som skal udføres [...]. GODKENDER de foreslåede
handlingsplaner som opfølgning af Det Europæiske Fællesskabs biodiversitetsstrategi fra 1998;
2. GENTAGER, at det ligesom Kommissionen og medlemsstaterne er fast besluttet på at gennemføre de fire
handlingsplaner på en sammenhængende og samordnet måde, og UNDERSTREGER, at planerne spiller en vigtig rolle
som støtte til medlemsstaternes fulde gennemførelse af biodiversitetskonventionen;
3. UNDERSTREGER behovet for at vurdere, om Fællesskabets strategi og handlingsplaner gennemføres effektivt og for
at øge komplementariteten mellem Fællesskabets og medlemsstaternes strategier og handlingsplaner for biodiversitet og
ANMODER Kommissionen om at aflægge rapport om denne gennemførelse i 2003 og derefter hvert tredje år;
4. UNDERSTREGER, at udvidelsesprocessen bør bidrage til at bevare og beskytte den rige biodiversitet i
ansøgerlandene;
5. MENER, at Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på grundlag af den forpligtelse, det har påtaget sig med
hensyn til bæredygtig udvikling, fortsat bør spille en førende rolle i gennemførelsen af biodiversitetskonventionen.
ANERKENDER endvidere, at denne førende rolle bør styrkes gennem fremme af samarbejde som planlagt inden for
rammerne af konventionen, herunder uddannelse af personale, udveksling af eksperter samt videnskab elig rådgivning;
6. ERINDRER OM den forpligtelse, som Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater har påtaget sig, til at indfri
de tre målsætninger i biodiversitetskonventionen, herunder især den tredje målsætning om en rimelig og retfærdig
fordeling af fordele ved anvendelsen af genetiske ressourcer;
7. BEKRÆFTER betydningen af øget støtte til sikring af lokale og indfødte samfunds rettigheder og OPFORDRER
derfor medlemsstaterne til at respektere, bevare og vedligeholde deres traditionelle viden, nytænkning og
fremgangsmåder, der kan bidrage til at bevare biodiversiteten, øge kendskabet hertil og til med disse samfunds
medvirken og godkendelse at fremme en større udbredelse heraf;
8. ANERKENDER, at der er behov for samordning og integration med eksisterende initiativer i internationale fora for at
indkredse mulighederne for interaktion og synergier med biodiversitetskonventionen og aktiviteter i henhold til andre
eksisterende internationale aftaler.
GLÆDER SIG OVER, at der i klimaændringsprocessen lægges vægt på behovet for tæt samarbejde mellem
biodiversitetskonventionen, De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og De Forenede Nationers
konvention om bekæmpelse af ørkendannelse. OPFORDRER INDTRÆNGENDE medlemsstaterne til at forbedre den
nationale koordination af disse tre konventioner for at sikre sammenhæng i de forskellige fora og i gennemførelsen;
9. UNDERSTREGER betydningen af at sikre større sammenhæng og integration mellem Fællesskabets
biodiversitetspolitik og andre miljøpolitiske strategier og instrumenter vedrørende områder og relevante
fællesskabspolitikker som f.eks. handel, landbrug, skovbrug, fiskeri, forskning, udvikling, samarbejde, turisme og
transport. HENSTILLER til Kommissionen, at den tager initiativ til at sikre en sådan sammenhæng inden for sit
kompetenceområde;
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462579_0009.png
UNDERSTREGER LIGELEDES behovet for at analysere betydningen af EU's politikker, forbrug og
produktionsmønstre for biodiversiteten (økologisk fodaftryk). En sådan analyse bør foretages på grundlag af
"økosystemtilgangen" som defineret inden for rammerne af biodiversitetskonventionen, der tager hensyn til økologiske
og socio-økonomiske aspekter;
10. TILSKYNDER Kommissionen til i forbindelse med revisionen af Fællesskabets finansielle instrumenter at sikre en
mere sammenhængende anvendelse af eksisterende finansielle instrumenter og tage hensyn til de målsætninger, der er
omhandlet i handlingsplanen;
11. OPFORDRER INDTRÆNGENDE Kommissionen til at afsætte passende midler til menneskelige ressourcer,
uddannelse og vidensdeling og udvikle kriterier, som Kommissionen kan anvende til at vurdere de opnåede resultater
mht. inddragelse af miljøhensyn, herunder biodiversitet, i Kommissionens aktiviteter. OPFORDRER desuden
INDTRÆNGENDE Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en effektiv inddragelse af miljøhensyn, herunder
biodiversitet, i udviklingen og gennemf&os lash;relsen af EF-politikker og -programmer, blandt andet gennem Cardiff-
processen;
12. OPFORDRER Kommissionen til snarest og senest i 2003 at udvikle et sammenhængende sæt indikatorer, hvorved
der tages hensyn til de eksisterende indikatorer, til vurdering af resultaterne og evaluering af fremskridtene i
gennemførelsen af handlingsplanerne;
13. UNDERSTREGER, at der er behov for at nedsætte et ekspertudvalg om biodiversitet for at fremme gennemførelsen
af handlingsplanerne og overvåge fremskridtene og for at dele oplysninger og fremme komplementariteten mellem og
samordningen af de bestræbelser, der finder sted på fællesskabs- og medlemsstatsplan;
14. HENSTILLER til Kommissionen, at den øger indsatsen med hensyn til uddannelse, faglig uddannelse og
offentlighedens bevidsthed med henblik på generelt at styrke miljøbevidstheden i de aktiviteter, som afvikles i den
offentlige sektor og civilsamfundet, herunder den private sektor, ngo'er og offentligheden.
TILSKYNDER endvidere til yderlige udvikling af Det Europæiske Fællesskabs clearing house-ordning for at lette
offentlighedens adgang til de relevante oplysninger og teknologisk og videnskabeligt samarbejde ikke kun inden for
Europa, men også med lande i den øvrige del af verden, navnlig udviklingslande.
TILSKYNDER alle medlemsstater til at deltage i den yderlige udvikling af de nationale clearing houses og navnlig
partnerskabet med udviklingslande;
15. UNDERSTREGER betydningen af effektive forskningsprogrammer og GLÆDER SIG OVER kortlægningen af de
forskningsbehov, der opstår i kraft af de forskellige handlingsplaner, herunder grundforskning i biodiversitet og dennes
principper, begreber og grundlæggende mekanismer.
TILSKYNDER derfor Kommissionen til at styrke indsatsen for at kortlægge og overvåge biodiversitetens vigtigste
komponenter og de pres og trusler, de er udsat for, under særlig hensyntagen til den vejledende liste over vigtige
komponenter, der er indeholdt i bilag I til biodiversitetskonventionen, og UNDERSTREGER betydningen af den rolle,
som Global Biodiversity Information Facility har i den forbindelse."
KONKLUSIONER VEDRØRENDE BIND II (BEVARING AF NATURRESSOURCER)
"Rådet
1. GLÆDER SIG OVER handlingsplanen for biodiversitet: bevaring af naturressourcer, som det anser for at udgøre et
væsentligt element i opfølgningen af konklusionerne vedrørende Det Europæiske Fællesskabets biodiversitetsstrategi fra
1998; det ANERKENDER det betydelige arbejde, som Kommissionen allerede har udført, og det betydelige arbejde, der
stadig venter Kommissionen fremover;
2. GENTAGER, at det ligesom Kommissionen og medlemsstaterne er fast besluttet på at gennemføre den foreslåede
handlingsplan for at bevare, genoprette og sikre en bæredygtig anvendelse af naturressourcerne, og GLÆDER SIG over
Kommissionens initiativ til at fremme in situ- og ex situ-bevaring og den indbyrdes sammenhæng herimellem samt
inddragelse af hensynet til biodiversitet i de forskellige sektorer;
3. ERINDRER OM sit tilsagn om at nå målet i konklusionerne fra Göteborg om, at forringelsen af biodiversiteten i EU
skal være standset senest i 2010 som fastsat i sjette miljøhandlingsprogram, og navnlig tabet af biodiversitet i forbindelse
med forvaltning af naturressourcer;
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462579_0010.png
4. STØTTER den generelle tilgang, som Kommissionen har valgt i denne handlingsplan, i overensstemmelse med
målene i FN's konvention om den biologiske mangfoldighed;
5. UNDERSTREGER, at der ikke blot bør sættes ind på udvalgte områder, men i hele EU for at bevare og genoprette
naturressourcerne;
6. UNDERSTREGER betydningen af bevarelse og bæredygtig anvendelse af komponenter af biologisk diversitet både
inden for og uden for EU's område gennem bæredygtige produktions, forbrugs- og arealanvendelsesmønstre;
7. ANERKENDER, at det er nødvendigt at foretage en hensigtsmæssig vurdering af reelle og potentielle trusler mod
biodiversiteten, navnlig opsplitning af levestederne, indtrængende fremmede arter, GMO'er og kemikalier, og at anvende
forsigtighedsprincippet, herunder hensigtsmæssige risikovurderingsprocedurer med henblik på at forebygge eller
minimere GMO'ers skadelige virkninger på biodiversiteten.
TILSKYNDER derfor Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater til en hurtig ratifikation og gennemførelse af
relevante internationale instrumenter, som f.eks. Cartagena-protokollen om biosikkerhed, senest i januar 2002, PIC-
konventionen og POP-konventionen;
8. UNDERSTREGER betydningen af biodiversitet i havet og ved kysterne og anvendelsen af integreret forvaltning for at
fremme, at den bevares og anvendes på en bæredygtig måde;
9. ANERKENDER behovet for at optimere synergierne mellem forskellige internationale instrumenter og sikre
sammenhæng på fællesskabs- og medlemsstatsniveau i regionale og internationale konventioner og fora, at forebygge
trusler imod og maksimere fordelene for biodiversiteten, og at fremme bedre international miljøforvaltning.
UNDERSTREGER navnlig behovet for forsat dialog og nærmere overvejelser om, hvad klimaændringerne betyder for
biodiversiteten, herunder forskning i følgerne for biodiversiteten, og hvad virkningerne er af foranstaltninger, der er
truffet i henhold til klimaændringsprocessen med henblik på afbødning og tilpasning;
10. GLÆDER SIG OVER Kommissionens initiativ til at øge inddragelsen af hensynet til biodiversitet i udarbejdelsen af
politikker og aktiviteter, der kan have indvirkning på naturressourcerne, inden for bl.a. landbrug, fiskeri, økonomisk
samarbejde og udviklingssamarbejde, infrastruktur, bymiljø, industri, handel, energi, transport, forskning og turisme;
11. HENLEDER OPMÆRKSOMHEDEN PÅ, hvor stor betydning offentlighedens aktive deltagelse og adgang til
oplysninger har for indfrielsen af målene i handlingsplanen. Dette bør omfatte generel bevidstgørelse gennem de
traditionelle uddannelsessystemer og alle relevante medieværktøjer samt specifik information og uddannelse for
beslutningstagere og ledere;
OPFORDRER INDTRÆNGENDE medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre, at de relevante oplysninger gives på
det rigtige niveau ved hjælp af tilgængelige mekanismer, som f.eks. clearing house-ordningen for biodiversitet;
UNDERSTREGER betydningen af at udvikle et europæisk forskningsområde for biodiversitet og støtte effektive
forskningsprogrammer ved anvendelse af mekanismer som f.eks. den europæiske platform vedrørende forskning og
strategi inden for biodiversitet anvendes til;
12. ANMODER Kommissionen om at evaluere relevant eksisterende og kommende lovgivning under hensyntagen til
økosystemtilgangen som vedtaget inden for rammerne af biodiversitetskonventionen. TILSKYNDER desuden til
inddragelse af hensynet til biodiversitet i horisontale instrumenter som f.eks. en ansvarsmekanisme og socio-økonomiske
værktøjer;
13. ANMODER Kommissionen og medlemsstaterne om at gennemføre de finansielle instrumenter, der er nødvendige
for fuld gennemførelse af Natura 2000, og træffe tilsvarende foranstaltninger med henblik på beskyttelse af arter og
levesteder uden for dette netværk, og at vurdere udgifterne i forbindelse hermed på grundlag af en vurdering af
bevaringsbehovet;
14. HENSTILLER til medlemsstaterne, at de giver høj prioritet til fuld gennemførelse af miljølovgivningen navnlig for
så vidt angår EU NATURA 2000-netværket og vandrammedirektivet.
OPFORDRER INDTRÆNGENDE Kommissionen til at udstikke klare retningslinjer for en konsekvent anvendelse af
juridiske instrumenter og at gøre det muligt at gennemføre passende vurderinger af eventuelle virkninger for
biodiversiteten.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462579_0011.png
UNDERSTREGER, at der er behov for hurtigst muligt og senest i 2003 at udarbejde en række indikatorer til
overvågning af gennemførelsen af handlingsplanen i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om bæredygtig
udvikling og ANMODER Kommissionen om jævnligt at aflægge rapport om denne gennemførelse."
KLIMAÆNDRINGER - Konklusioner
Rådet vedtog følgende konklusioner med henblik på syvende partskonference (COP7) under De Forenede Nationers
rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), der holdes den 29. oktober - 9. november 2001 i Marrakesh:
"1. Rådet noterer sig med dyb bekymring indholdet af den seneste sammenfattende rapport fra Det Mellemstatslige Panel
om Klimaændringer (IPCC), der blev vedtaget i september, og som bekræfter, at den menneskeskabte stigning i den
gennemsnitlige overfladetemperatur på verdensplan for perioden mellem 1990 og 2100 kan forventes at blive mellem to
og ti gange højere end den middelværdi for jordens opvarmning, der har kunnet konstateres igennem det tyvende århundr
ede. Denne rapport forudser ligeledes, at klimaændringerne vil forværre vandmanglen i mange af jordens vandknappe
områder, at de forventes at øge truslerne mod menneskets sundhed, ændre den økologiske produktivitet og
biodiversiteten og øge risikoen for sult blandt udsatte befolkningsgrupper. Klimaændringerne vil ramme
udviklingslandene og de fattige i alle lande uforholdsmæssigt hårdt og vil medføre ændringer i BNP, der for de fles te
landes vedkommende anslås at blive negative.
IPCC understreger, at der findes betydelige begrænsningsmuligheder med lavt omkostningsniveau, og at begrænsnings-
og tilpasningsaktioner, hvis de er hensigtsmæssigt udformet, kan fremme bæredygtig udvikling og retfærdighed både i
og mellem landene og mellem generationerne.
Rådet finder, at denne rapport bør give anledning til, at alle parter på ny erkender, at det haster med at færdigbehandle
Bonn-aftalen, gennemføre Kyoto-protokollen og foretage yderligere skridt for at nå det mål, der er fastsat i artikel 2 i
FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC).
2. Rådet udtrykker tilfredshed med Bonn-aftalen om gennemførelse af Buenos Aires-handlingsplanen, der baner vej for,
at Kyoto-protokollen kan ratificeres og træde i kraft inden verdenskonferencen om bæredygtig udvikling i Johannesburg.
I dag indledes den syvende partskonference (COP) i Marrakesh, der for første gang afholdes i et afrikansk land. Denne
konference bør markere en vellykket afslutning på de forhandlinger, der blev indledt i Buenos Aires for tre år siden, og
påbegyndelsen af Kyoto-protokollens gennemførelse, der er af afgørende betydning som optakt til verdenskonferencen
om bæredygtig udvikling.
Rådet glæder sig over de fremskridt, der er gjort i udarbejdelsen af en pakke af udkast til afgørelser om gennemførelse af
de forskellige aspekter af Bonn-aftalen, som skal færdigbehandles på COP7 i Marrakesh. Den Europæiske Union
opfordrer i den forbindelse alle parter til at overholde Bonn-aftalen fuldt ud og til at bevare den politiske konsensus og
den samarbejdsånd, der var fremherskende i Bonn.
3. Med henblik på at fuldende det sæt af iværksættelsesbestemmelser, der er nødvendige for at kunne gennemføre Kyoto-
protokollen, er der i Marrakesh behov for konsensus om procedurerne for, hvordan efterlevelse skal fremmes, og
hvordan manglende efterlevelse skal håndteres, samt om egnede og effektive bestemmelser for Kyoto-mekanismernes
funktion. En integreret del af denne opgave vil være at nå til enighed om de bestemmelser, der skal gæld e for
metodologiske spørgsmål, rapportering og behandling af de oplysninger, parterne stiller til rådighed, og som skal
stemme overens med enigheden om efterlevelse, mekanismer og dræn.
De nye organer, hvis oprettelse blev vedtaget i Bonn, bør gøres funktionsdygtige snarest muligt. Rådet finder, at valg af
bestyrelsen for mekanismen for bæredygtig udvikling og udnævnelse af ekspertgruppen vedrørende teknologioverførsel
vil være nøgleresultater af Marrakesh-konferencen og vil udgøre konkrete skridt i arbejdet på at gøre mekanismen for
bæredygtig udvikling funktionsdygtig og på at fremme yderligere handling inden for teknologioverførsel.
4. Rådet ser med tilfredshed på de fremskridt, der blev gjort i Bonn med hensyn til bistand til udviklingslandene. I den
forbindelse minder Rådet om den fælles politiske erklæring, som Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater
samt Canada, Island, New Zealand, Norge og Schweiz har afgivet om finansiel støtte til udviklingslandene. Rådet hilser
aftalen om oprettelse af en særlig fond for klimaændringer, en fond til fordel for de m indst udviklede lande og en fond
for tilpasning til Kyoto-protokollen velkommen og ser frem til på COP8 at modtage en positiv rapport fra den globale
miljøfacilitet om arrangementer for disse nye fonde, så det kan sikres, at de kommer til at fungere så hurtigt som muligt.
Rådet minder om sine konklusioner af 10. november 1999 og af 11. november 2000 samt om den fælles erklæring om
klimaændringer, som blev vedtaget af AVS-EU-Ministerrådet den 11. maj 2001, og opfordrer Kommissionen til at
fremsætte forslag om, hvordan spørgsmålet om klimaændringer kan integreres bedre i Fællesskabets økonomiske politik
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462579_0012.png
og bistandspolitik under hensyntagen til alle de relevante aspekter af Bonn-aftalen. Måle t skal være gennem dialog med
EU's udviklingspartnere at finde måder, hvorpå man kan bistå dem i deres indsats for at tage hånd om
klimaændringsproblemet samtidig med, at de sigter mod en bæredygtig udvikling, der omfatter fattigdomsbekæmpelse,
og som giver forrang til social og økonomisk udvikling. Svar på klimaændringsspørgsmålet bør være fast forankret i det
enkelte udviklingslands specifikke prioriteter og behov .
I tråd hermed opfordrer Rådet Kommissionen til at fremsætte forslag til, hvordan klimaændringsspørgsmål kan
integreres i Fællesskabets samarbejdsprogrammer med lande med overgangsøkonomier.
5. Rådet gentager sin bekymring over, at emissioner fra den internationale luftfart fortsat stiger hastigt uden nogen
begrænsninger i Kyoto-protokollen. Det er fortsat nødvendigt at foretage en hurtig indsats for at bremse den forventede
emissionsstigning. Rådet glæder sig over, at der blev gjort visse fremskridt på det 33. møde i forsamlingen under
Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) i retning af udarbejdelse af internationale foranstaltn inger til
kontrol af emissioner fra den internationale luftfart, og opfordrer kraftigt ICAO's Udvalg for Miljøbeskyttelse i
forbindelse med Luftfart til på mødet i december at opstille en klar tidsplan for, hvornår ICAO's råd kan vedtage sådanne
foranstaltninger. Rådet noterer sig, at man i resolution A33-7 fra ICAO's forsamling tilslutter sig indførelsen af et åbent
system for handel med emissionsrettigheder for den internationale luftfart, og at man anmoder ICAO's råd om at
fastlægge retningslinjerne for et sådant system.
Rådet understreger, at hvis et sådant system skal være foreneligt med Kyoto-protokollen, skal den internationale luftfart
være omfattet af forpligtelser til emissionsbegrænsning og -reduktion, og der skal fastsættes en metode for tildeling af
emissioner til parterne. Rådet finder derfor, at dette spørgsmål bør undersøges af UNFCCC's Hjælpeorgan for
Videnskabelig og Teknologisk Rådgivning i samarbejde med ICAO. Rådet mi nder om, at der er behov for sammen med
ICAO at fastlægge yderligere praktiske retningslinjer for brugen af frivillige ordninger og gasemissionsafgifter snarest
muligt, som fastslået af Rådet (transport) den 4. april 2001, samtidig med at der tages hensyn til sådanne
foranstaltningers indvirkninger på økonomi, miljø og konkurrence. Endelig minder Rådet om, at det i sin fælles holdning
om sjette miljøhandlingsprogram enedes om, at Fæll esskabet skal fastlægge og gennemføre særlige tiltag til at reducere
drivhusgasemissionerne fra luftfarten, medmindre ICAO vedtager sådanne tiltag inden udgangen af 2002.
Søtransport og international sejlads ad indre vandveje spiller en væsentlig rolle, når det drejer sig om at finde en bedre
transportfordelingsmodel, og de lave CO
2
-emissioner pr. ton/kilometer betyder, at denne transportform bør udvikles
yderligere som et alternativ til mere forurenende transportformer, samtidig med at brugen af miljøvenlige teknologier og
brændstoffer fremmes. Søtransportens andel af de samlede CO
2
-emissioner er imidler tid betydelig (ca. 2%), og disse
emissioner kan meget vel stige yderligere, eftersom det forventes, at den internationale søfarts brændstofforbrug vil stige
1-2% pr. år, hvis der ikke gribes ind. Det er derfor vigtigt at fastlægge politikker og foranstaltninger, der vil være
effektive i denne sektor, ikke mindst gennem forbedring af fartøjernes effektivitet og reduktion af deres
enhedsemissioner.
Rådet hilser derfor den indsats, som Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) har gjort, velkommen og opfordrer
indtrængende medlemsstaterne til at bidrage til den arbejdsgruppe, der skal nedsættes på 47. møde i IMO's Komité til
Beskyttelse af Havmiljøet i marts 2002. Rådet opfordrer stærkt IMO til hurtigt at gøre fremskridt i retning af vedtagelse
af aktioner til begrænsning eller reduktion af drivhusgasemissioner fra skibe . Med det for øje ville Rådet se med
tilfredshed på, at IMO vedtog en klar tidsplan for afslutning af arbejdet med sådanne aktioner på 47. møde i IMO's
Komité til Beskyttelse af Havmiljøet i marts 2002 i London med henblik på at få godkendt en konkret og ambitiøs
strategi for reduktion af drivhusgasemissioner på 23. møde i IMO's forsamling i 2003.
6. Rådet hilser Kommissionens forelæggelse af et forslag til afgørelse om Fællesskabets indgåelse af Kyoto-protokollen
velkommen. Rådet understreger, at Fællesskabet og dets medlemsstater er fast besluttet på at gennemføre deres
ratifikationsprocedurer rettidigt, så Kyoto-protokollen kan ratificeres tids nok til at kunne træde i kraft inden
verdenskonferencen om bæredygtig udvikling.
På baggrund af Det Europæiske Fællesskabs faste hensigt om at opfylde sine forpligtelser i henhold til Kyoto-
protokollen har Rådet gentagne gange understreget behovet for fælles og samordnede politikker og foranstaltninger og
opfordret Kommissionen til at fremsætte konkrete forslag.
Rådet hilser Kommissionens forelæggelse af meddelelsen om gennemførelse af første fase i det europæiske
klimaændringsprogram velkommen som et vigtigt led i processen til udvikling af en strategi, der sigter mod at
gennemføre Det Europæiske Fællesskabs Kyoto-forpligtelser, og opfordrer Kommissionen til at fortsætte dette arbejde
og hurtigst muligt forelægge Rådet forslag til konkrete politikker og foranstaltninger.
I lyset af dette værdsætter Rådet Kommissionens fremlæggelse af et forslag til rammedirektiv om en EU-ordning for
handel med rettigheder til drivhusgasemissioner.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462579_0013.png
Rådet ser gerne initiativer, der kan styrke udveksling og formidling af videnskabelig information og fremme en effektiv
udnyttelse af EU's forskningskapacitet på klimaændringsområdet til støtte for udarbejdelse af klimapolitikker. Rådet
opfordrer Kommissionen til at lette sådanne initiativer.
7. Rådet bifalder, at der blev afholdt en UNFCCC-workshop om god praksis inden for politikker og foranstaltninger den
8.-10. oktober 2001 i København, som led i den proces for politikker og foranstaltninger, som alle parter på COP6 kunne
tilslutte sig, og som vil blive formelt vedtaget på COP7. Rådet er den danske og den norske regering taknemmelig for at
have organiseret og finansieret denne workshop.
Workshoppen viste fordelene ved udveksling af erfaringer med udformning og gennemførelse af nationale politikker og
foranstaltninger til reduktion af drivhusgasemissioner på flere specifikke områder og muligheden for samordning af disse
parterne imellem.
Rådet støtter kraftigt, at processen for politikker og foranstaltninger fortsættes inden for rammerne af
klimaændringsforhandlingerne, og ser derfor frem til, at der iværksættes yderligere specifikke aktioner efter at
partskonferencen formelt har vedtaget det fælles udkast til afgørelse."
Rådet fik også forelagt tre tekster af kommissær WALLSTRØM, som Kommissionen vedtog den 23. oktober 2001:
- et forslag til afgørelse om Fællesskabets ratifikation af Kyoto-protokollen
- et forslag til direktiv om et system for handel med CO
2
-emissionsrettigheder
- en meddelelse om gennemførelse af det europæiske klimaændringsprogram.
Forelæggelsen blev efterfulgt af en indledende drøftelse med medlemsstaterne om Kommissionens forslag.
SPORBARHED OG MÆRKNING AF GENETISK MODIFICEREDE ORGANISMER
Rådet havde en orienterede drøftelse, der blev transmitteret direkte til repræsentanterne for pressen og den interesserede
offentlighed, om forslaget til forordning om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer (GMO) og
sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer.
Under drøftelsen besvarede ministrene tre spørgsmål, hvoraf det første vedrørte forslagets anvendelsesområde. Det andet
spørgsmål vedrørte den type oplysninger om GMO'ernes identitet, der skal videregives fra den ene operatør til den anden
og fra operatøren til forbrugeren samt de undtagelser, der skal indrømmes ved utilsigtet forekomst af GMO'er. Det tredje
spørgsmål vedrørte forbindelsen med de dr&oslas h;ftelser om udarbejdelse af en entydig kode, der føres på
internationalt plan, navnlig i OECD og i de instanser, der henhører under Cartagena-protokollen om biosikkerhed.
De fleste medlemsstater støttede hovedlinjerne i Kommissionens forslag. For så vidt angår detaljerne nuancerede de
deres udtalelser yderligere. Med hensyn til de undtagelser, der skal indrømmes i de tilfælde, hvor der utilsigtet
forekommer spor af GMO'er i produkter, som ikke er bestemt til direkte anvendelse i miljøet, var meningerne delte om
de tilfælde, hvor der kan fastsættes sådanne undtagelser, idet de fleste medlemsstater gik ind for kun at medtage GMO'er,
som allerede er tilladt. Med hensyn til utilsigtet forekomst af ikke-tilladte GMO'er gik en række medlemsstater ind for, at
der foretages en undersøgelse i hvert enkelt tilfælde og på grundlag af videnskabelige oplysninger.
Med hensyn til udviklingen af entydige koder til identifikation af GMO'er fandt et flertal, at et system på internationalt
plan ganske vist vil være at foretrække, men nævnte muligheden af at gå videre med udarbejdelsen af et sådant system
for at undgå en for lang frist for indførelsen af et sporbarhedssystem inden for Fællesskabet.
Spørgsmålet om moratoriet blev ligeledes rejst under debatten. Formandskabet konkluderede, at et flertal af
medlemsstaterne var enige om, at der er en forbindelse mellem genoptagelsen af godkendelserne og en præcis
lovgivningsramme med et gennemsigtigt sporbarheds- og mærkningssystem, som gør det muligt for forbrugeren at
træffe sit valg på grundlag af klare oplysninger.
Ifølge forslaget til forordning skal der indføres et sporbarhedssystem, som gør det muligt at spore GMO'er og produkter
fremstillet af GMO'er lige fra første gang, de kommer på markedet, og igennem hele produktions- og distributionskæden.
Målet er at bidrage til beskyttelse af folkesundheden og miljøet og via mærkning at give forbrugerne relevante
oplysninger om karakteren af disse produkter. Dette forslag samt forslaget vedrørende mæ ;rkning af genetisk
modificerede fødevarer og foder udgør en pakke, som Kommissionen foreslog i juli 2001.
OFFENTLIG DELTAGELSE I UDARBEJDELSE AF PLANER OG PROGRAMMER PÅ MILJØOMRÅDET
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462579_0014.png
Rådet nåede frem til en fælles holdning vedrørende forslaget til direktiv om offentlig deltagelse i forbindelse med
udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet. Det pålagde De Faste Repræsentanters Komité at
gennemgå den udtalelse, som Europa-Parlamentet har vedtaget under førstebehandlingen, for at Rådet kan vedtage sin
fælles holdning på en kommende samling.
Formålet med forslaget er på fællesskabsplan at gennemføre bestemmelserne i anden søjle af Århus-konventionen fra
1998 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på
miljøområdet. Målet er, at offentligheden skal inddrages i beslutningsprocessen på et tidligt stadium. Forslaget sigter
ligeledes mod at ændre to eksisterende direktiver, hvoraf det ene vedr&o slash;rer vurderingen af indvirkningen på
miljøet og det andet forebyggelse og bekæmpelse af forurening.
Artikel 1 i forslaget bestemmer, at offentligheden skal deltage i udarbejdelsen af miljøplanerne og -programmerne i
forbindelse med direktiverne i bilag I om affaldshåndtering, batterier og akkumulatorer, beskyttelse af vand mod
nitratforurening og styring af luftkvalitet.
Artikel 2 har til formål at supplere direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters
indvirkning på miljøet (dvs. større anlægsarbejder og indgreb i landskabet). Dette direktiv foreskriver allerede nu
information og høring af offentligheden.
Artikel 3 har til formål at supplere direktiv 96/61/EF (IPPC) om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening
fra større industrielle aktiviteter. Dette direktiv indeholder også bestemmelser om information og høring af
offentligheden i forbindelse med godkendelse af nye anlæg og ajourføring af tilladelser under drift af disse anlæg.
EF-HANDLINGSPROGRAM TIL FREMME AF IKKE-STATSLIGE ORGANISATIONER (NGO'ER)
Efter at have løst de sidste spørgsmål, herunder spørgsmålet vedrørende budgettet, gav Rådet sin enstemmige politiske
tilslutning til en fælles holdning vedrørende udkastet til afgørelse om et EF-handlingsprogram til fremme af ikke-
statslige organisationer (ngo'er), der fortrinsvis beskæftiger sig med miljøbeskyttelse.
Den fælles holdning vil blive formelt vedtaget på en kommende samling i Rådet, når teksten er blevet endeligt udformet.
Teksten vil dernæst blive sendt til Europa-Parlamentet til andenbehandling i overensstemmelse med proceduren for
fælles beslutningstagning. Da kontakterne mellem Europa-Parlamentet og Rådet under førstebehandlingen har gjort det
muligt at tilnærme synspunkterne mærkbart til hinanden, er det håbet, at der vil kunne opn&ar ing;s enighed under
andenbehandlingen, hvilket vil gøre det muligt at sikre kontinuiteten i programmet, eftersom det nuværende program
udløber i slutningen af året.
Formålet med programmet er at fremme systematisk inddragelse af ngo'er, som er aktive på miljøområdet, i
udarbejdelsen og gennemførelsen af EF-miljølovgivning. Programmet strækker sig over fem år (2002-2006) og vil være
åbent for ngo'er i EU-medlemsstaterne, de associerede lande Cypern, Malta og Tyrkiet samt for ngo'er i de Balkan-lande,
der deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen. Der er afsat et samlet budget på 32 mio. EU R, der er det beløb,
som Kommissionen oprindeligt foreslog.
EMISSIONER FRA MOTORER TIL MONTERING I MOBILE IKKE-VEJGÅENDE MASKINER
Efter at have løst det sidste udestående spørgsmål nåede Rådet til enstemmig politisk enighed om en fælles holdning
vedrørende et forslag til direktiv, der fastsætter regler for emission af forurenende luftarter og partikler fra
forbrændingsmotorer til montering i mobile ikke-vejgående maskiner. Det drejer sig om en ændring af direktiv
97/68/EF, hvis formål er at medtage små gnisttændingsmotorer (≤ 19kW), som f.eks. anvendes i plæneklippere,
kædesave og vandpumper, i anvendelsesområdet for dette direktiv. Da de små motorer bidrager væsentligt til de samlede
emissioner og tegner sig for ca. 20% af disse, skulle direktivet, når det er vedtaget, bidrage til at nå kvalitetsmålene for
den omgivende luft, navnlig for så vidt angår dannelse af ozon.
Den fælles holdning vil blive vedtaget uden debat på en kommende samling i Rådet efter den juridiske og sproglige
gennemgang af teksten, og vil derefter blive sendt til Europa-Parlamentet til andenbehandling i overensstemmelse med
proceduren for fælles beslutningstagning. Teksten indeholder allerede de fleste af de ændringer, som Europa-Parlamentet
vedtog under førstebehandlingen. Rådet har ikke accepteret Europa-Parlamentets forslag om at indføre en ordn ing med
økonomiske incitamenter for maskiner, der allerede opfylder kravene inden de fastsatte datoer, da en sådan ordning ikke
er tilpasset denne type produkter. Med hensyn til de problemer, der er opstået i visse sektorer, og for hvilke Europa-
Parlamentet efter Rådets opfattelse havde anmodet om en for lang undtagelse, er der fundet andre løsninger.
Direktivet begrænser emissioner af kulmonoxid, kvælstofoxider, kulbrinter og partikler. De foreslåede ændringer
fastsætter præstationsnormer og udgør en del af det typegodkendelsessystem, der finder anvendelse på motorer til ikke-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462579_0015.png
vejgående maskiner, som skal overholdes for alle nye typegodkendelser, som meddeles af de nationale myndigheder.
Der er fastsat en første etape på 18 måneder efter direktivets ikrafttræden og en ande n etape mellem 2004 og 2008 alt
efter, hvilken type maskine der er tale om. For mindre producenter udskydes overholdelsen af disse etaper med tre år.
For nogle maskintyper, for hvilke man endnu ikke råder over den tekniske knowhow til at opfylde kravene i anden etape,
kan der tillades undtagelser af en varighed på højst fem år efter komitologiproceduren og på grundlag af en undersøgelse,
som Kommissionen vil foretage inden den 31. december 2003.
MILJØINDIKATORER FOR STRATEGIEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING
Rådet blev af Kommissionen orienteret om hovedlinjerne i den meddelelse om strukturindikatorer, som den snart vil
forelægge for Rådet. Miljøindikatorerne (som f.eks. drivhusgasemissioner, energiforbrug, omfanget af transport i forhold
til BNI, luftkvaliteten i byerne og den affaldsmængde, der produceres) supplerer de eksisterende økonomiske og sociale
indikatorer.
Medlemsstaterne var generelt enige i, at det er nødvendigt at nå til en ligevægt mellem de økonomiske og sociale
indikatorer og miljøindikatorerne. Det udtrykte ligeledes ønske om at udvikle en åben og dynamisk liste over
miljøindikatorer, som Kommissionen afhængigt af de politiske prioriteter kan tage fra ved udarbejdelsen af sine
sammenfattende årsrapporter om bæredygtig udvikling. Der bør i første omgang opstilles en første liste med seks
miljøindikatorer med henblik på udarbejdelsen af første sammenfattende rapport, der skal forelægges for Det Europæiske
Råd i Barcelona i foråret 2002.
Rådet pålagde De Faste Repræsentanters Komité at fortsætte drøftelserne på grundlag af Kommissionens meddelelse
med henblik på at udarbejde konklusioner på området, der om muligt uden debat kan vedtages inden samlingen i Rådet
(almindelige anliggender) den 12. december. Rådet vil tage disse til efterretning og forelægge dem for Det Europæiske
Råd i Laeken i midten af december 2001.
Indikatorerne er af grundlæggende betydning for den sammenfattende rapport om strategien for bæredygtig udvikling,
som Kommissionen skal udarbejde til Det Europæiske Råd i Barcelona. Det Europæiske Råd skal således for første gang
på grundlag af denne rapport vurdere de fremskridt, der er gjort med udarbejdelsen og gennemførelsen af denne strategi,
der blev lanceret af Det Europæiske Råd i Göteborg i juni 2001. Det Europæ ;iske Råd i Göteborg havde føjet en tredje
dimension (miljøet) til den strategi for økonomisk og social fornyelse, der blev lanceret af Det Europæiske Råd i
Lissabon i marts 2000. Denne strategi vil nu blive gennemgået hvert år på Det Europæiske Råds forårsmøde.
ÆNDRING AF SEVESO II-DIREKTIVET
Rådet noterede sig et indlæg fra den franske delegation om ulykken i Toulouse den 21. september 2001. Rådet benyttede
lejligheden til at anmode Kommissionen om straks at forelægge det forslag til revision af direktiv 96/82/EF (det såkaldte
Seveso II-direktiv), som den er ved at færdiggøre.
BÆREDYGTIG ANVENDELSE AF PESTICIDER
Rådet havde på grundlag af et spørgeskema fra formandskabet en orienterende drøftelse om den rapport om evaluering af
aktive stoffer i plantebeskyttelsesmidler, som Kommissionen har forelagt i medfør af direktiv 91/414/EØF.
Formandskabet konkluderede, at der ved udarbejdelsen af de konklusioner, som Rådet (miljø) skal vedtage om denne
rapport i december, vil blive tage hensyn til de holdninger, som delegationerne har givet udtryk for, og de bem
ærkninger, som blev fremsat under denne drøftelse.
Direktivet fra 1991, der vedrører markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, bestemmer, at Kommissionen skal foretage
en evaluering af de aktive stoffer, der allerede findes på markedet, i løbet af en tolvårig periode. Målet med denne
evaluering er at udarbejde en liste over stoffer, som vil kunne godkendes endeligt til anvendelse i
plantebeskyttelsesmidler. Direktivet bestemmer ligeledes, at Kommissionen efter 10 år skal forelægge en rapport om de
frems kridt, der er gjort. Denne rapport blev forelagt den 26. juli 2001. Kommissionen gør i sin rapport opmærksom på,
at det ikke er muligt at afslutte den fuldstændige evaluering af alle stofferne i den tolvårige periode. Den har derfor
tilkendegivet, at den agter at foreslå, at fristen, der er fastsat til juli 2003, forlænges indtil udgangen af 2008. Den
overvejer i øvrigt på baggrund af den erfaring, som er indhøstet på dette område, a t indføre andre ændringer i direktiv
91/414/EØF i løbet af 2002. Indtil da ønsker den at høre Europa-Parlamentets og Rådets opfattelse af disse ændringer.
STRATEGI FOR KEMIKALIEPOLITIKKEN
Rådet noterede sig Kommissionen orientering om, hvor langt man er nået i drøftelserne om strategien for en ny
kemikaliepolitik og med udarbejdelsen af nye lovgivningsforslag på området.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462579_0016.png
FORELÆGGELSER VED KOMMISSIONEN: DIOXIN OG PCB SAMT OFFENTLIGE INDKØB
Rådet noterede sig en skriftlig orientering fra Kommissionen om to tekster, som den har vedtaget:
- meddelelsen om en strategi for dioxin og PCB (den 24. oktober 2001)
- fortolkningsdokumentet om retningslinjer for offentlige indkøb (den 4. juli 2001).
Rådet (miljø) vil på samlingen den 12. og 13. december vende tilbage til dioxin og PCB og vedtage konklusioner herom.
Med hensyn til offentlige kontrakter benyttede nogle ministre lejligheden til at bekræfte nødvendigheden af, at Rådet
(miljø) gør gældende over for Rådet (det indre marked), at det er vigtigt, at der medtages miljøkrav ved tildelingen af
offentlige kontrakter.
STATUS OVER ARBEJDET I KOMMISSIONEN
Rådet noterede sig en skriftlig orientering fra Kommissionen om, hvor langt den er nået i arbejdet med forslagene
vedrørende:
- erstatningsansvar ved miljøskader
- emballage og emballageaffald
- batterier og akkumulatorer
- tungmetaller i atmosfæren.
Med hensyn til erstatningsansvar ved miljøskader understregede nogle medlemsstater betydningen af, at der fuldt ud
tages hensyn til princippet om, at forureneren betaler, og dennes erstatningsansvar.
STATUS OVER ARBEJDET I RÅDET: KVALITETEN AF BRÆNDSTOFFER
Rådet noterede sig en skriftlig orientering fra formandskabet om de fremskridt, der er gjort med gennemgangen af
forslaget om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie. Formandskabet håber at nå til politisk
enighed om en fælles holdning på samlingen i Rådet (miljø) den 12. og 13. december.
EVENTUELT
FORURENINGSFRIE BILER
Rådet noterede sig et indlæg fra den græske delegation, der opfordrede til at lette indførelsen i det indre marked af mere
miljøvenlige køretøjer, som anvender brændstoffer på basis af hydrogen.
INTERNATIONAL KONFERENCE OM TBT
Rådet fik en redegørelse fra formandskabet om resultaterne af den internationale konference i IMO (Den Internationale
Søfartsorganisation), der den 5. oktober 2001 vedtog en international konvention om kontrol med skadelige antifouling-
systemer, som anvendes på skibe. Den nye IMO-konvention forbyder anvendelse af skadelige organiske tinforbindelser i
antifouling-maling, der anvendes på skibe, og indfører en mekanisme til forebyggelse af en eventuel fremtidig
anvendelse af andre skadelige stoffer i antifouling-systemer.
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted
http://ue.eu.int.
Asterisk ved en afgørelse
betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets mødeprotokol; disse erklæringer
findes ligeledes på Rådets internetsted.
BESKÆFTIGELSE OG SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIK
Beskyttelse af arbejdstagere mod støj*
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462579_0017.png
Som følge af den enighed, der blev opnået i Rådet (beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik) den 11. juni 2001,
vedtog Rådet formelt sin fælles holdning vedrørende udkastet til direktiv, der sigter mod at forbedre beskyttelsen af
arbejdstagerne mod sundheds- og sikkerhedsrisici i forbindelse med eksponering for støj, herunder især risici for
hørelsen. Det nye direktiv skal til sin tid erstatte det eksisterende direktiv af 12. ma j 1986 (direktiv 86/188/EØF).
Teksten fastsætter eksponeringsgrænseværdier og eksponeringsaktionsværdier. Sidstnævnte bygger på niveauer for
omgivende støj og udløser forskellige grader af beskyttelsesforanstaltninger. Når
de nedre eksponeringsaktionsværdier
nås, skal arbejdsgiveren sørge for, at de berørte arbejdstagere eller deres repræsentanter modtager oplysninger og en
uddannelse; når disse værdier overskrides, skal arbejds giveren stille personlige høreværn til rådighed for arbejdstagerne.
De arbejdssteder, hvor
de øvre eksponeringsaktionsværdier
kan blive overskredet, skal markeres med skilte og
afgrænses. Så snart disse værdier overskrides, skal arbejdstagerne anvende individuelle høreværn. De har også ret til at
få deres hørelse kontrolleret af en læge.
Eksponeringsgrænseværdierne
kan under ingen omstændi gheder overskrides.
Hvis dette alligevel sker, skal arbejdsgiveren straks træffe foranstaltninger til at nedsætte eksponeringen til et niveau,
som ligger under grænseværdierne.
Støj var omhandlet i et oprindeligt forslag fra Kommissionen fra 1993, der i ét instrument samlede alle aktiviteter, hvor
arbejdstagerne kunne blive eksponeret for risici, navnlig eksponering for fire typer fysiske agenser: støj, mekanisk
vibration, optisk stråling og elektromagnetiske felter og bølger. På grund af den videnskabelige usikkerhed og de
tekniske problemer i tilknytning til nogle af disse fysiske agenser havde Rådet i første omgang valgt a t tage fat på
vibrations- og støjaspektet og splitte Kommissionens oprindelige forslag op.
(For flere detaljer se pressemeddelelse nr. 9397/01 - Presse 225).
(Dok.
10479/01 ADD 1)(Erklæring: dok. 12603/01 ADD 1)
DET INDRE MARKED
Standardtypegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne køretøjer
Rådet godkendte den fælles holdning vedrørende direktivet om standardtypegodkendelse af to- og trehjulede
motordrevne køretøjer og om ophævelse af Rådets direktiv 92/61/EØF.
Direktivforslaget fastsætter nogle krav, herunder gyldighedsperioden for nationale standardtypegodkendelser, og
indfører harmoniserede bestemmelser vedrørende administration og dokumenter. Rådet finder, at det ved at godkende
hele Kommissionens forslag og samtidig indføre et stort antal detaljerede ændringer er nået frem til en realistisk løsning,
der opfylder de behov, som følger af de nye teknologier, og sikrer et højt færdselssikk erhedsniveau.
(Dok. 8402/1/01 REV 1 + ADD 1)
FISKERI
Aftale med Senegal
Rådet vedtog afgørelsen om forlængelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle
modydelse, der er omhandlet i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og regeringen for Republikken
Senegal om fiskeri ud for Senegals kyst for henholdsvis perioden 1. maj 2001 til 31. juli 2001 og perioden 1. august
2001 til 31. december 2001.
Ved denne afgørelse ophæver de to parter den nuværende protokol om fiskeri ud for Senegals kyst. Fællesskabets fiskere
får således fiskerimuligheder i de farvande, der henhører under Senegals højhedsområde eller jurisdiktion, i ovennævnte
perioder. For at denne protokol kan anvendes så hurtigt som muligt, har de to parter paraferet aftalen i form af
brevveksling.
(Dok. 12059/01)
Aftale med Madagaskar
Rådet vedtog afgørelsen om aftalen om midlertidig anvendelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og
den finansielle modydelse, der er omhandlet i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Den
Demokratiske Republik Madagaskar om fiskeri ud for Madagaskar for perioden 21. maj 2001 - 20. maj 2004.
Ved denne protokol får Fællesskabets fiskere fiskerimuligheder i de farvande, der henhører under Republikken
Madagaskars højhedsområde eller jurisdiktion i ovennævnte periode. Som modydelse for denne aftale er det fastsat, at
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462579_0018.png
Fællesskabet skal yde finansiel kompensation til de madagaskiske myndigheder. For at denne protokol kan anvendes så
hurtigt som muligt, har de to parter paraferet aftalen i form af brevveksling.
(Dok. 12057/01)
12603/01 ADD 1 an/AB/io/KK/dep 1
DG J
DA
RÅDET FOR
DEN EUROPÆISKE UNION
Bruxelles, den 11. oktober 2001 (17.10)
(OR. en)
Interinstitutionel sag:
1992/0449A (COD)
12603/01
ADD 1
SOC 371
CODEC 989
ADDENDUM TIL I/A-PUNKTS-NOTE
fra: Generalsekretariatet for Rådet
til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/Rådet
Tidl. dok. nr.: 10479/01 SOC 263 CODEC 679
Komm. forsl. nr.: 5059/93 SOC 88 – KOM(92) 560 endelig udg.
8392/94 SOC 209 – COM(94) 284 final SYN 449
Vedr.: Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om minimumsforskrifter for
sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund
af fysiske agenser (støj) (syttende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv
89/391/EØF)
Vedlagt følger til delegationerne teksten til udkastene til erklæringer til optagelse i Rådets møde-protokol.
________________________
12603/01 ADD 1 an/AB/io/KK/dep 2
DG J
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462579_0019.png
UDKAST TIL ERKLÆRINGER
TIL OPTAGELSE I RÅDETS MØDEPROTOKOL
1. Erklæring fra den danske regering
"Danmark beklager, at direktivet ikke medtager de regler om støj i skibe, som følger af De
Forenede nationers Internationale Maritime Organisations (IMO) Resolution A 468(12). Ved
at gøre disse vejledende IMO regler obligatoriske ville man inden for EU skabe en bedre be-skyttelse
for arbejdstagere på skibe under EU flag og dermed sætte et godt eksempel for andre
lande. Fra dansk side finder man det uheldigt, at direktivet ikke gennemfører en så omfattende
regulering af støjkravene, som de vejledende IMO regler lægger op til. Dette kan føre til, at
der ikke inden for EU bliver en fælles praksis på dette område, samt at nogle medlemslande
frit kan indføre regler, der ligger under de internationale anbefalinger."
2. Erklæring fra den spanske delegation
"Den spanske delegation, der støttes af den portugisiske delegation, mener, at den af Kommis-sionen
foreslåede ordning, nemlig en eksponeringsgrænseværdi på 90 dB(A) og to ekspone-ringsaktionsværdier
på 85 og 80 dB(A), ledsaget af tilsvarende forebyggende foranstaltninger
uden nogen form for udelukkelse af arbejdstagere fra anvendelsesområdet, for øjeblikket er
den mest hensigtsmæssige og den mest anvendelige ordning til sikring af en effektiv beskyt-telse
af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, og at denne ordning i forhold til det gældende
direktiv 86/188/EØF udgør et betydeligt fremskridt med hensyn til en gradvis forbedring af
sikkerheden og sundheden på arbejdspladsen.
Derfor mener den spanske delegation, at selv en midlertidig udelukkelse af arbejdstagere, der
er beskæftiget inden for søfart, ikke må opretholdes i dette direktiv, da det vil være det samme
som at opretholde en forskelsbehandling mellem arbejdstagerne med hensyn niveauet for be-skyttelse
af sikkerhed og sundhed for så vidt angår eksponering for støj som følge af, at de
udelukkes fra direktiv 86/188/EØF; den generelle anvendelse af den af Kommissionen fore-slåede
ordning er mere gennemførlig, da direktivet vedrører minimumsforskrifter, som giver
medlemsstaterne mulighed for ved gennemførelsen at vedtage strengere beskyttelsesforan-staltninger
i alle sektorer eller i visse af dem."
12603/01 ADD 1 an/AB/io/KK/dep 3
DG J
DA
3. Erklæring fra den britiske delegation
"Det Forenede Kongerige gør opmærksom på,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462579_0020.png
– at det i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon bemærkes, at "de europæiske
institutioner ... fortsat må være særlig opmærksomme på konsekvenserne af og omkost-ningerne
ved gennemførelsen af foreslåede regler, og de bør videreføre dialogen med
erhvervslivet og borgerne"
– at Det Europæiske Råd i Stockholm opfordrede til at organisere en "høring om foreslå-ede
regulerende bestemmelser (og foretage) vurdering af konsekvenserne af sådanne be-stemmelser",
for at erhvervslivet og borgerne kan have "et regelsæt, som er klart, enkelt,
effektivt og praktisk anvendeligt i et globalt marked i hurtig forandring"
– at Kommissionens oprindelige forslag til et direktiv om fysiske agenser nu er otte år
gammelt, og at de industrielle aktiviteter, sundheds- og sikkerhedsstandarderne og den
videnskabelige viden har ændret sig betydeligt i den forløbne tid.
På baggrund heraf anmoder Det Forenede Kongerige Kommissionen og de fremtidige for-mandskaber
om at sikre, at der i forbindelse med det fremtidige arbejde med forslag til direk-tiver
om fysiske agenser foretages en fuldstændig vurdering af omkostningerne for industrien,
af de sundheds- og sikkerhedsmæssige fordele og af den nuværende og de alternative politik-ker,
samt at der finder en tresidet høring sted og skaffes teknisk input og ekspertinput via
Kommissionens rådgivende udvalg."