Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 639
Offentligt
1461948_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 639)
retlige og indre anliggender ministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
25. april 2002
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges forslag til rådsafgørelse samt Justitsministeriets
grundnotat vedrørende oprettelse af et europæisk institut for kriminalvidenskabelige undersøgelser.
Materialet er ligeledes oversendt til Folketingets Retsudvalg.
Forslaget findes ikke i elektronisk form
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461948_0002.png
Kære<DOCUMENT_START> udenrigsminister.
Vedlagt sender jeg et forslag til rådsafgørelse om oprettelse af et europæisk institut for kriminalvidenskabelige undersøgelser
tillige med et grundnotat om forslaget, idet jeg skal anmode om, at materialet oversendes til Folketingets Europaudvalg.
Det bemærkes, at materialet ligeledes vil blive oversendt til Folketingets Retsudvalg.
Med venlig hilsen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461948_0003.png
<DOCUMENT_START>
GRUNDNOTAT
vedrørende
oprettelse af et europæisk institut for kriminalvidenskabelige undersøgelser.
• Baggrund.
Efter artikel 30, stk. 1, litra c), i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU) skal Rådet fremme politisamarbejdet
vedrørende brugen af kriminalvidenskabelig forskning.
En handlingsplan for gennemførelsen af Amsterdam-traktatens bestemmelser om indførelse af et område med frihed,
sikkerhed og retfærdighed, herunder afsnit VI i TEU, blev godkendt på Det Europæiske Råds møde i Wien den 11. – 12.
december 1998.
Handlingsplanens pkt. 48 fastslår, at der skal iværksættes initiativer med henblik på at fremme samarbejdet blandt andet
vedrørende brugen af kriminalvidenskabelig forskning.
På Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15. – 16. oktober 1999 blev der opnået enighed om en række politiske
prioriteter og retningslinjer for gennemførelsen af Wien-handlingsplanen. I konklusionernes pkt. 42 er det fremhævet, at der i
højere grad bør udveksles oplysninger om bedste praksis vedrørende forebyggelse af kriminalitet mellem medlemslandene.
På den baggrund har det spanske formandskab fremsat forslag til Rådets afgørelse om oprettelse af et europæisk institut for
kriminalvidenskabelige undersøgelser.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEU artikel 34, stk. 2, litra c).
• Indhold.
Forslaget indebærer, at der oprettes et europæisk institut for kriminalvidenskabelige undersøgelser, der består af et netværk
blandt de relevante nationale institutioner i medlemsstaterne.
Ifølge forslagets artikel 4 kan instituttet endvidere samarbejde med institutioner med tilsvarende opgaver i blandt andet
kandidatlandene, Norge og Island.
Instituttet vil få til opgave at gennemføre de programmer og initiativer, der vedtages af Rådet for Den Europæiske Union på
forslag af bestyrelsen, vedrørende kriminalitet, dens årsager, former, virkninger og konsekvenser for samfundet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461948_0004.png
Instituttet vil have som formål at forbedre samarbejdet mellem de nationale uddannelses- og forskningsinstitutioner og
derved bidrage til at tilvejebringe teknisk-videnskabelig viden inden for kriminalitetsbekæmpelse og opretholdelse af lov og
orden samt offentlig sikkerhed med henblik på at sætte de organer, der har ansvaret for politiuddannelse og politisamarbejde,
bedre i stand til at løse de opgaver, som de er pålagt.
Efter artikel 7 skal instituttet blandt andet iværksætte undersøgelser, afholde seminarer, udarbejde forslag til analysemetoder
og –teknikker samt offentliggøre sine undersøgelses- og forskningsresultater.
Det følger af forslaget, at lederne af de relevante nationale forskningsinstitutioner udgør instituttets bestyrelse, og at
formandskabet varetages af den medlemsstat, der varetager formandskabet for Rådet.
Endelig indebærer forslaget, at der oprettes et sekretariat, som bistår instituttet i forbindelse med varetagelsen af de
administrative opgaver, der er nødvendige for dets funktion og for gennemførelsen af det årlige aktivitets- og
forskningsprogram, på grundlag af et årligt budget.
• Gældende dansk ret.
3.1. Sektorforskning.
Som led i den statslige forskning er der etableret et centralt forskningsråd (Danmarks Forskningsråd),
6 forskningsråd med hver deres faglige område samt et antal offentlige forskningsudvalg.
De offentlige forskningsudvalg skal sikre uafhængig og kvalificeret rådgivning inden for de respektive fagområder.
Offentlige forskningsudvalg oprettes af vedkommende minister i samråd med forskningsministeren,
forskningsrådgivningsloven (lovbekendtgørelse nr. 676 af 19. august 1997 som ændret ved lov nr. 451 af 7. juni 2001).
Den nævnte lov indeholder blandt andet bestemmelser om offentlige forskningsudvalgs opgaver og sammensætning m.v.
3.2. Forskning inden for Justitsministeriets ansvarsområde.
3.2.1. Justitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg.
Justitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg blev nedsat i 1998 med henblik på at styrke forskningen på Justitsministeriets
område. Udvalget har blandt andet til opgave at rådgive om forskningspolitiske spørgsmål, vurdere behovet for forskning på
bestemte områder, fremsætte forslag til forskningsprojekter og koordinere forskningen dels inden for Justitsministeriets
område og dels i forhold til forskningen på andre mi nisteriers områder.
Endvidere skal udvalget medvirke til, at oplysninger om forskning er let tilgængelige for myndigheder og forskere, og
medvirke ved udarbejdelsen af generelle retningslinjer for tildeling af offentlige midler til konkrete forskningsprojekter m.v.
Endelig er der årligt afsat et beløb til finansiering af ekstern forskning.
3.2.2. Forskningsenheden.
Der er i Justitsministeriet oprettet en forskningsenhed til varetagelse af konkrete forsknings-, statistik- og
dokumentationsopgaver samt sekretariatsfunktioner i forhold til Justitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg.
Forskningsenhedens opgaver varetages af to fuldtidsansatte og to studentermedhjælpere.
3.2.3. Forskning i Rigspolitichefens regi.
Der er ikke for tiden ansat egentlige politiforskere eller medarbejdere ved Rigspolitichefen, der fuldtids er beskæftiget med
politiforskning, men Rigspolitichefen forventer at ansætte en medarbejder med henblik på varetagelse af en række
analyseopgaver.
Rigspolitichefen samarbejder imidlertid med andre myndigheder og eksterne vedrørende politimæssige analyse- og
planlægningsopgaver.
Rigspolitichefen har i samarbejde med blandt andet Danmarks Statistik, Justitsministeriet og andre myndigheder og forskere
deltaget i en række forskellige projekter, herunder i udarbejdelsen af kriminalitetsoversigter, en voldsofferundersøgelse og en
igangværende undersøgelse vedrørende nærpolitiforsøget. Rigspolitichefen varetager endvidere en række opgaver vedrørende
kriminalitetsanalyse og kriminalteknik.
jf.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461948_0005.png
Endelig finansierer Rigspolitichefen i et vist omfang ekstern forskning.
3.2.4. Forskning i Direktoratet for Kriminalforsorgens regi.
Der findes ikke en selvstændig forskningsenhed i Direktoratet for Kriminalforsorgen, men direktoratet har ansat en sociolog
med henblik på at gennemføre en række evaluerings- og dokumentationsopgaver, blandt andet som bistand til eksterne
forskere. Herudover er der afsat midler til forskningsformål.
Med henblik på koordinering af og oplysning om kriminalpolitisk forskning har kriminalforsorgens tjenestesteder siden 1976
indberettet alle planlagte, påbegyndte og afsluttede undersøgelser, opgørelser og lignende vedrørende spørgsmål af mulig
kriminalpolitisk interesse.
Endelig er direktoratet repræsenteret i Justitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg.
3.2.5. Forskning på Retspsykiatrisk Klinik.
Der har i mange år været en tradition for en vis forskningsaktivitet ved Retspsykiatrisk Klinik, men gennem de sidste 10 år er
klinikkens forskningsaktivitet blevet væsentligt forøget. Klinikken har således i denne periode iværksat en række større
projekter, hvoraf nogle har indebåret fuldtidsansættelse af forskere i tidsbegrænsede stillinger.
3.2.6. Det Kriminalpræventive Råd.
Det Kriminalpræventive Råd udfører ikke forskning i egentlig forstand, men igangsætter eller deltager i en række projekter og
udviklingsarbejder af forskningsmæssig betydning.
Rådet samarbejder med en række forskningsinstitutioner og organisationer med henblik på metodeudvikling i forbindelse
med den kriminalitetsforebyggende indsats.
3.2.7. Forskning i øvrigt.
Ud over den nævnte forskning foregår der endvidere en betydelig forskning, som har betydning for Justitsministeriets
ansvarsområde, i en række myndigheder og organisationer, herunder universiteter og de øvrige læreanstalter.
3.3. Internationalt samarbejde.
Justitsministeriet er repræsenteret i Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi. Rådet består af tre repræsentanter fra hvert af de
fem nordiske lande. Rådet er et kontaktorgan for nordiske forskere, som arbejder med kriminologiske og kriminalpolitiske
spørgsmål. Rådet har blandt andet til opgave at formidle information om nordisk kriminologi og at bistå myndighederne i de
nordiske lande og Nordisk Råd i kriminalpolitiske spørgsmål.
Justitsministeriets forskningsenhed deltager endvidere i American Society of Criminology og European Society of
Criminology.
Både universitetstilknyttede forskere, ansatte i statslige organisationer og andre med interesse for kriminologisk forskning kan
opnå medlemskab af European Society of Criminology, der har til formål at øge udvekslingen af forskningsresultater mellem
forskere og praktikere inden for kriminologien.
Endelig deltager Justitsministeriet i konkrete, internationale forskningsprojekter.
• Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Forslaget vil indebære, at Danmark skal bidrage til instituttets budget efter en nærmere fordelingsnøgle på grundlag af
medlemslandenes bruttonationalindkomst. Udgifterne forventes at kunne afholdes af Rigspolitichefen inden for de
bevillingsmæssige rammer.
Forslaget ses ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
• Høring.
Forslaget til Rådets afgørelse om oprettelse af et europæisk institut for kriminalvidenskabelige undersøgelser er sendt i
høring hos Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret,
Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Roskilde, Domstolsstyrelsen,
Direktoratet for Kriminalforsorgen, Datatilsynet, Rigspolitichefen, Rigsadvokaten, Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk Kriminalitet, Politidirektøren i København, Den danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461948_0006.png
Foreningen af Politimestre i Danmark, Forskningsministeriet, Landsforeningen af beskikkede advokater,
Politifuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Amnesty International, Det Danske Center for
Menneskerettigheder samt Dansk Told- og Skatteforbund.