Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 642
Offentligt
1461945_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 642)
miljøministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
25. april 2002
KOMITÉSAG
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministeriets notat samt grundnotat om forslag
til Kommissionens direktiv om niende tilpasning til den tekniske udvikling af bilag I til Rådets direktiv
76/769/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte
bestemmelser om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (organiske
tinforbindelser).
Forslaget er sat til afstemning ved komitéprocedure (kvalificeret flertal) den 30. april 2002.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461945_0002.png
MILJØstyrelsen
Den 23. april 2002
Internationalt kontor J. nr. M 1034-0051
13 kt./mab/OK/6
MEM 421 MST
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG.
Forslag til Kommissionens direktiv om niende tilpasning til den tekniske udvikling af bilag I til Rådets
direktiv 76/769/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte
bestemmelser om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater
(organiske tinforbindelser).
Ovennævnte forslag er beskrevet i vedlagte grundnotat.
Der skal stemmes om forslaget ved komitéprocedure (kvalificeret flertal). Datoen for afstemning er fastsat til den 30. april
2002.
Formålet med forslaget er at tilvejebringe grundlaget for, at EU-staterne kan ratificere IMO-konventionen så hurtigt som
muligt. Kravene i IMO-konventionen gør det nødvendigt at ændre bilag I til direktiv 76/769/EØF for så vidt angår
markedsføring og anvendelse af organotin (TBT) til brug for antibegroning.
Forslaget udvider med virkning fra 1. januar 2003 det eksisterende forbud i direktiv 1999/51/EF om femte tilpasning til bilag
I til 76-direktivet.
Det gældende TBT-direktiv forbyder markedsføring og anvendelse af organiske tinforbindelser i antibegroningsmidler til
skibsskrog på både med en længde på under 25 meter samt til fartøjer uanset længde, som hovedsageligt anvendes på indre
vandveje.
Det aktuelle forslag udvider forbudet til at gælde for
alle fartøjer, uanset længde,
bestemt til anvendelse på havet, langs kysterne, i
flodmundinger og på indre vandveje og søer.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461945_0003.png
De øvrige anvendelses- og markedsføringsbegrænsninger i det gældende TBT-direktiv videreføres uændrede.
Regeringen agter at stemme for forslaget.
MILJØstyrelsen
Den 23. april 2002
Internationalt kontor J. nr. M 1034-0051
13 kt./mab/OK/6
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Forslag til Kommissionens direktiv om niende tilpasning til den tekniske udvikling af bilag I til Rådets
direktiv 76/769/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte
bestemmelser om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater
(organiske tinforbindelser).
1. Status
Medlemslandene modtog ovennævnte forslag fra Kommissionen den 3. april 2002.
Forslaget har hjemmel i Rådets direktiv 76/769/EØF af 27. juli 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes
administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og
præparater.
Der skal stemmes om forslaget ved komitéprocedure (kvalificeret flertal). Datoen for afstemning er fastsat til den 30. april
2002.
Forslaget kommer i forlængelse af IMO-konventionen om skadelige antibegroningssystemer på skibe. Danmark stemte for
konventionen, som blev vedtaget på IMO’s diplomatiske konference i oktober 2001.
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
2. Formål og indhold
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461945_0004.png
Kommissionen har anført, at formålet med forslaget er at tilvejebringe grundlaget for, at EU-staterne kan ratificere IMO-
konventionen så hurtigt som muligt. Kravene i IMO-konventionen gør det nødvendigt at ændre bilag I til direktiv
76/769/EØF for så vidt angår markedsføring og anvendelse af organotin (TBT) til brug for antibegroning.
Forslaget udvider med virkning fra 1. januar 2003 det eksisterende forbud i direktiv 1999/51/EF om femte tilpasning til bilag
I til 76-direktivet.
Det gældende TBT-direktiv forbyder markedsføring og anvendelse af organiske tinforbindelser i antibegroningsmidler til
skibsskrog på både med en længde på under 25 meter samt til fartøjer uanset længde, som hovedsageligt anvendes på indre
vandveje.
Det aktuelle forslag udvider forbudet til at gælde for
alle fartøjer, uanset længde,
bestemt til anvendelse på havet, langs kysterne, i
flodmundinger og på indre vandveje og søer.
De øvrige anvendelses- og markedsføringsbegrænsninger i det gældende TBT-direktiv videreføres uændrede.
IMO-konventionen indfører et forbud fra 1. januar 2003 mod påføring eller fornyet påføring på skibe af organiske
tinforbindelser, der fungerer som biocider i antibegroningsmidler. Fra 1. januar 2008 må skibe ikke længere have TBT i deres
antibegroningssystem. IMO-konventionen om skadelige antibegroningsmidler træder i kraft 12 måneder efter den dato, hvor
ikke under 25 stater repræsenterende samlet ikke under 25 % af ver dens samlede handelsflåde, målt i brutto-tonnage, har
ratificeret.
Det aktuelle forslag om forbud mod markedsføring og anvendelse (påføring) af TBT-maling vil blive suppleret med en
forordning fra Europa-Parlamentet og Rådet om foranstaltninger i forbindelse med fartøjer, der er behandlet med TBT.
Forordningen foreligger indtil videre i udkast og forventes forhandlet i indeværende år. Direktiv og forordning vil tilsammen
udgøre grundlaget for EU-staternes ratificering af IMO-konventionen.
Kommissionen har oplyst, at handelsflåden i de 15 EU-stater samt Norge, Island og de 13 ansøgerlande tilsammen udgør ca.
30% af verdens samlede tonnage. EU’s initiativer kan derfor få stor indflydelse på, hvornår konventionen kan træde i kraft.
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke nærmere redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, men bemærker, at kravene i IMO-
konventionen har direkte indvirkning på det indre marked for organiske tinforbindelser.
Rådets direktiv 76/769/EØF anfører som et af sine formål at opretholde det indre marked for farlige
stoffer, og at den indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning er nødvendig. Dette direktiv
udgør en teknisk tilpasning på et område, der allerede er EU-reguleret.
4. Konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige konsekvenser: Det nuværende direktiv er gennemført i bekendtgørelse nr. 297 af 22. april 2000 om
begrænsning af salg og anvendelse af visse farlige kemiske stoffer og produkter til specielt angivne formål.
De danske regler vil skulle ændres således, at også alle fartøjer over 25 meter omfattes. For at forenkle lovgivningen er
det mest sandsynligt at reglerne flyttes fra bekendtgørelse nr. 297 til bekendtgørelse nr. 761 af 25. september 1999 om
begrænsning af import, salg og anvendelse af biocidholdig bundmaling (bundmalingsbekendtgørelsen).
Økonomiske og administrative konsekvenser: Forslaget vil medføre merudgifter for skibsrederne, idet de nye, alternative
antibegroningssystemer uden TBT er dyrere end de eksisterende TBT-holdige systemer. Set i forhold til de samlede
omkostninger en reder har i forbindelse med at et skib tages ud af drift og sendes i tørdok, vurderes den yderligere
omkostning til antibegroningssystemet ikke at være væsentlig. Desuden vurderes det, at danske redere i vid t omfang
allerede af egen drift har valgt at anvende skibsmalinger uden TBT, der opfylder IMO-konventionens krav.
Forslaget vil have konsekvenser for producenter af skibsmaling afhængig af, om de vil være i stand til at levere maling
uden indhold af TBT. I den forbindelse kan nævnes, at den største danske producent, "Hempel", allerede har udviklet
alternativer til TBT-malingerne.
De skærpede EU-regler vil medføre, at EU’s skibsværfter i overgangsperioden mellem den 1. januar 2003 og indtil IMO-
konventionen kan forventes at træde i kraft, vil blive stillet ringere end værfter uden for EU, som ikke forpligtes af
direktivet. F.eks. vil et russisk værft stadig kunne tilbyde at male skibe med TBT-maling, indtil konventionen træder i
kraft. Betydningen heraf for danske værfter må forventes at blive gradvist mi takt med, at TBT-fri maling udvikler sig til
at blive markedsstandard, således som det til en vis grad allerede er tilfældet for danske skibe.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461945_0005.png
Det må påregnes, at staten vil have visse begrænsede meromkostninger i forbindelse med udførelse af kontrolopgaver
vedrørende overholdelse af reglerne.
Der er kommunale eller amtslige udgifter forbundet med konventionen, svarende til dem rederne skal afholde for de
ø-færgeruter der er ejet af amter eller kommuner.
Beskyttelsesniveau: Forslaget vil have en gavnlig effekt på miljøet i Danmark og EU, fordi langt den største kilde til
forureningen med TBT er antibegroningssystemerne på skibe over 25 meter.
1. Høring
Forslaget har været sendt i høring i miljøspecialudvalget. Desuden er JC Hempel’s Skibsfarve-fabrik A/S og
Skibsværftforeningen blevet hørt.
Landsorganisationen i Danmark støtter forslaget.
Danske Vandværkers Forening har ingen bemærkninger til forslaget.
Danmarks Naturfredningsforening bakker op bag forslaget.
Specialarbejderforbundet støtter forslaget.
Det Økologiske Råd støtter Danmarks ratifikation af IMO-konventionen om TBT. Rådet finder dog, at Danmark bør tage
initiativ til at:
1. undersøge muligheden for at EU selvstændigt fremskynder fristen 1.1.2008 for anløb af skibe med TBT i havne i EU,
f.eks. til 1.1.2005.
2. udarbejde forslag til nyt ændringsdirektiv, som omfatter alle anvendelser af ikke blot TBT, men alle organochlor-
forbindelser.
JC HEMPEL’s SKIBSFARVEFABRIK bemærker, at det forhold, at det aktuelle forslag alene regulerer markedsføring
og anvendelse (påføring) af den TBT-holdige bundmaling og
ikke
de behandlede skibe under EU-flag, efter
virksomhedens opfattelse kan forstås som en lempelse i forhold til det tidligere direktiv. Hempel bemærker i den
forbindelse, at den kommende forordning vil komme til at regulere foranstaltninger i forhold til fartø der er behandlet
med TBT, og at det er vigtigt, at direktivændringen og forordningen ’går hånd i hånd’ for at sikre en hurtig ratifikation
og ikrafttræden globalt af IMO-konventionen. Hempel anfører, at det aktuelle forslag kan betyde et øget udslip af TBT
til EU-farvande, hvis forordningen ikke vedtages fra 1. januar 2003.
Skibsværftsforeningen bemærker, at den ændrede ordlyd af forbudet i det aktuelle forslag efter foreningens opfattelse
bevirker, at tilstedeværelsen af TBT tillades i visse situationer, hvor det i dag ikke er tilladt.
Foreningen anfører desuden til vurderingen af konsekvenser for Danmark, at dersom polske værfter fortsætter med at
tilbyde TBT-holdig bundmaling indtil Polens indtræden i EU, vil en beskæftigelsestilbagegang for danske
reparationsværfter næppe kunne undgås. Foreningen bemærker, at forslaget vil have en begrænset gavnlig effekt på
miljøet i Danmark og EU, fordi langt den største kilde til forureningen med TBT er antibegroningssystemerne på skibe
under fremmed flag malet i udlandet, der ikke berøres af forbudet.
Skibsværftsforeningen har anført, at Kommissionen ikke har fremsat argumenter for at fritage skibe under fremmed flag
fra forbudet.
Foreningen udtrykker støtte til forbudet mod TBT, men ønsker at Danmark stemmer imod forslaget medmindre det
udvides til at omfatte alle skibe og ikke indebærer en lempelse af det eksisterende forbud.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461945_0006.png