Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 647
Offentligt
1461940_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 647)
udenrigsministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
UPN, FT del - bilag FT 71 (Løbenr. 12747)
URU, Alm. del - bilag 216 (Løbenr. 12748)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
30. april 2002
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 8. maj 2002 – dagsordenspunkt rådsmøde
(udenrigsministre) den 13. maj 2002 – vedlægges Udenrigsministeriets notat om de punkter, der forventes
optaget på dagsordenen for rådsmødet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461940_0002.png
UDENRIGSMINISTERIET EU-sekr. j.nr. 400.A.5-0-0
Nordgruppen Den 30. april 2002
Rådsmøde (udenrigsministre) samt forsvarsministre i regi af rådsmødet den 13. maj 2002
Aktuelt notat
1. Status for arbejdet i de øvrige rådsformationer
(side 2)
2. (Evt.) Udvidelsen
(side 2)
3. (Evt.) Statut for medlemmer af Europa-Parlamentet
(side 2)
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd i Sevilla: Forberedelse af
Johannesburg-topmødet
(side 3)
5. Kommissionens årlige politiske strategi 2003
(side 5)
10. Effektiviteten af Unionens eksterne aktioner: Opfølgning på rådsmødet
den 11. marts 2002
(side 6)
7. Udkast til mandat til forhandlingerne med AVS-landene
(side 7)
8. Mellemøsten
(side 8)
9. Europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik:
10. Militær kapacitet (forsvarsministre)
10. Krisestyring (udenrigsministre og forsvarsministre)
(side 9)
10. Det vestlige Balkan
(side 10)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461940_0003.png
10. Iran
(side 11)
10. Angola
(side 12)
10. Suspension af amerikanske koncessioner (stål)
(side 13)
10. Samarbejdsråd med Mexico den 13. maj 2002
(side 14)
10. Eventuelt
1. Status for arbejdet i de øvrige rådsformationer
Nyt notat.
Det er forventningen, at formandskabet vil give en kort status for arbejdet i Rådet generelt, herunder i de
øvrige rådsformationer med henblik på at give et generelt overblik. Formandskabets initiativ er en
opfølgning på Trumpf/Piris-rapporten om effektivisering af Rådets arbejdsmetoder.
Formandskabets initiativ vurderes at være i overensstemmelse med nærheds- og
proportionalitetsprincipperne.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet
(udenrigsministre) den 15.-16. april 2002.
2. (Evt.) Udvidelsen
Nyt notat
På rådsmødet vil der eventuelt ske en drøftelse af status for udvidelsesforhandlingerne. Skulle en sådan drøftelse finde
sted, forventes opmærksomheden at rette sig mod forhandlingerne om landbrugskapitlet.
Medio april præsenterede Kommissionen sine forslag til fælles holdninger på landbrugskapitlet, der med enkelte tekniske
justeringer er i overensstemmelse med Kommissionens udspil til de overordnede rammer for forhandlingerne om de
budgettunge kapitler, som blev fremlagt den 30. januar 2002.
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet vurderes ikke at være relevante i forbindelse med
denne rådsdrøftelse.
Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om EU’s udvidelse forud for rådsmødet (udenrigsministre)
den 15.-16. april 2002.
3. (Evt.) Statut for medlemmer af Europa-Parlamentet
Nyt notat.
Der forventes en gennemgang af Europa-Parlamentet og Rådets arbejde med en statut for medlemmerne af Europa-
Parlamentet, ligesom Rådet ventes at understrege vigtigheden af videre fremdrift i sagen.
Med Amsterdam-traktaten blev det bl.a. på dansk foranledning bestemt, at Europa-Parlamentet skulle have en statut.
Statutten skal fastsætte vilkår for aflønning, beskatning og refusion af rejser og andre omkostninger for medlemmerne af
Europa-Parlamentet. Ifølge Amsterdam-traktaten fastsætter Parlamentet statutten efter høring af Kommissionen og med
godkendelse af Rådet, der træffer beslutning med enstemmighed. Med Nice-traktaten ændres R&ari ng;dets
beslutningsprocedure dog, idet statutten på alle områder med undtagelse af skatteområdet herefter alene kræver
godkendelse med kvalificeret flertal af Rådet. På skatteområdet fastholdes enstemmighed.
Efter fremsættelsen af Europa-Parlamentets oprindelige forslag i 1998 har sagen været behandlet i Europa-Parlamentet og Rådet i flere omfange. Senest er Europa-Parlamentets udvalg om retlige
anliggender og det indre marked fremkommet med en udtalelse, der skal præsenteres for Europa-Parlamentets formandskonference den 8. maj 2002. Herefter må Europa-Parlamentet forventes at
fremlægge et konsolideret forslag for R&arin g;det.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461940_0004.png
Det forventes, at vedtagelse af statutforslaget vil kræve ændring af gældende dansk lovgivning, herunder lov
om vederlag og pension m.v. for de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet samt skattelovgivningen.
Udkastet til statut vedrører de grundlæggende vilkår for medlemmerne af Europa-Parlamentet, og nærheds- og
proportionalitetsprincippet har på den baggrund ikke betydning for sagen.
Europa-Parlamentets udkast til statut er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. januar 1999.
Grundnotat vedrørende udkastet er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 12. februar 1999. Rådets
forslag til statut er tilgået Folketingets Europaudvalg den 3. maj 1999.
Sagen er blevet forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg forud for rådsmødet
(udenrigsministre) den 26. april 1999. Formanden for Europa-Parlamentet, Nicole Fontaines tekstforslag til en
statut for medlemmerne af Europa-Parlamentet af den 9. november 2000 blev oversendt til udvalget den 16.
november 2000. Udvalget har modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 4.
december 2000. Senest har udvalget modtaget aktuelt notat forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 29.-30.
oktober 2001.
4. Forberedelse af Det Europæiske Råd i Sevilla: Forberedelse af Johannesburg-topmødet
Formandskabet forventes at redegøre for status for forberedelsen af Det Europæiske Råds møde i Sevilla den
21.-22. juni 2002. Blandt hovedemnerne for mødet i Sevilla ventes at være udvidelsen, reform af rådets
arbejdsmetoder, samt EU’s forberedelse til Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling i Johannesburg i
september. Mht. udvidelsen ventes Kommissionen på mødet i Sevilla at underrette om gennemførelsen af
handlingsplane styrkelse af den administrative kapacitet.
Blandt de øvrige emner for mødet i Sevilla ventes der at være en redegørelse for forløbet af drøftelserne i
Konventet aflagt af formanden for konventet Giscard d’Estaing. Herudover ventes en redegørelse fra
formandskabet vedr. status for ratificeringen af Nice-traktaten. Endvidere ventes fremlagt en række rapporter
som opfølgning af konklusionerne fra mødet i Barcelona i marts 2002 vedr. Lissabon-processen.
Sædvanen tro må det antages, at en række andre emner, herunder aktuelle udenrigspolitiske sager, i løbet af den
kommende tid vil indgå i emnekredsen for Det Europæiske Råds møde.
Rådsmødet (udenrigsministre) den 13. maj ventes at begrænse sig til at drøfte det dagsordenspunkt i Sevilla, der
drejer sig om forberedelserne af Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling i Johannesburg i september.
Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling – World Summit on Sustainable Development – finder sted i
Johannesburg 26. august - 4. september 2002 under dansk EU-formandskab. Topmødet skal i sit fokus sikre en
balance mellem økonomisk udvikling, social udvikling og miljøbeskyttelse. Det Europæiske Råd i Göteborg,
hvis tema var EU’s interne strategi for bæredygtig udvikling, mundede ud i formandskabskonklusioner, hvori E
ringschefer tilkendegav, at man i Johannesburg ville søge at opnå en "Global Deal" om bæredygtig udvikling,
og at man ville bestræbe sig på at leve op til FN’s målsætning om udviklingsbistand på 0,7 pct. af BNI så snart
som muligt. Sidstnævnte fulgte Det Europæiske Råd i Barcelona op på forud for konferencen om
udviklingsfinansiering i Monterrey i marts med beslutningen om, at der kollektivt skal opnås et EU msnit på
0,39 pct. i 2006.
For så vidt angår Johannesburg-topmødet besluttede Det Europæiske Råd i Barcelona, at Det Europæiske Råd
på mødet i juni i Sevilla på grundlag af Kommissionens meddelelse med titlen "Mod et Globalt partnerskab for
bæredygtig udvikling" og konklusionerne fra samlingen i Rådet (miljø) den 4. marts 2002 skal fastlægge EU’s
generelle holdning med henblik på topmødet i Johannesbu m opfølgning herpå er der fastlagt en køreplan for
forberedelsen i relevante rådsformationer frem til DER Sevilla.
Forberedelsen vil således være på dagsordenen i Rådet (udenrigsministre) den 13. maj og den 17. juni 2002,
ligesom sagen vil blive behandlet af Rådet (udviklingsministre) den 30. maj 2002.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461940_0005.png
Mødet i Rådet (udenrigsministre) den 13. maj 2002 finder sted knap to uger inden det fjerde og sidste
internationale forberedende møde (PrepCom IV) på Bali 24. maj – 7. juni 2002 (ministerniveau). Det forventes
derfor på baggrund af tilkendegivelser fra formandskabet, at Rådsmødet (udenrigsministre) den 13. maj 2002
vil skulle udstikke politiske retningslinjer for EU’s deltagelse i PrepCom IV. Men det ligger endnu ikke klart
hvilke retningslinjer vil få.
De generelle prioriteter i EU’s forberedelse til Johannesburg – som udstukket af Rådet (miljø) den 4. marts
2002 og som der fortsat arbejdes med i forberedelsen af rådsmødet (udvikling) den 30. maj 2002 – er:
• Fattigdomsbekæmpelse og fremme af social udvikling og sundhed
• Bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre
• Globalisering og handel for bæredygtig udvikling
• Bevarelse og bæredygtig udnyttelse af naturressourcer
• Styrkelse af regeringsførelsen for bæredygtig udvikling på alle niveauer
Forberedelserne af Det Europæiske Råd i Sevilla vurderes at foregå i overensstemmelse med traktatens
bestemmelser for anvendelsen af nærheds- og proportionalitetsprincipperne.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelle notater om den eksterne dimension af EU’s
bæredygtighedsstrategi (herunder om Kommissionens meddelelse) og forberedelsen af Johannesburg-
topmødet forud for rådsmøde (miljø) den 8. marts 2001, rådsmøde (udvikling) den 31. maj 2001, rådsmøde
(miljø) den 7. juni 2001, rådsmøde (udvikling) den 8. november 2002, rådsmøde (udenrigsministre) .-19.
februar 2002, rådsmøde (miljø) den 4. marts 2002, rådsmøde (udenrigsministre den 11.-12. marts 2002, samt
Det Europæiske Råd i Göteborg den 15.-16. juni 2001 og Det Europæiske Råd i Barcelona 15.-16. marts 2002.
Forberedelse af DER i Sevilla har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5. Kommissionens årlige politiske strategi 2003
Nyt notat.
Kommissionen præsenterede på rådsmødet (udenrigsministre) 11.-12. marts 2002 den årlige politik strategi for
2003. Strategien udgør første fase i en planlægnings- og programmeringscyklus, som Kommissionen har
fastlagt for bedre at kunne målrette politiske prioriteter og sikre en optimal anvendelse af EU’s midler. Efter
den årlige politikstrategis vedtagelse af Kommissionen den 27. febr 02 har Kommissionen indledt en
interinstitutionel dialog med Rådet og Europa-Parlamentet som Kommissionen ventes at følge op på i en
statusrapport til september.
Rådet (udenrigsministre) pålagde på dets møde den 11.-12. marts 2002 Coreper at "fortsætte dialogen med
Kommissionen om de forskellige aspekter af den årlige politikstrategi 2003 mhp. en kommende drøftelse i maj
2002". Rådsmødet (udenrigsministre) ventes på dets møde den 13. maj at følge op på den indledende drøftelse
som Rådet havde i marts måned vedr. Kommissionens overordnede prioriteringer som de fremgår af
politikstrategien for 2003. Endvidere ventes Rådet at drøfte den videre procedure for behandlingen af den
Årlige Politikstrategi.
Den væsentligste politiske prioritet for 2003 er ifølge politikstrategien gennemførelsen af udvidelsen. Desuden
har Kommissionen to sideordnede politiske prioriteter, der fungerer som forudsætninger for en vellykket
udvidelse. Den ene af disse prioriteter er sikkerhed og stabilitet, der ifølge Kommissionen udspringer af det
udvidede Europas nye kontinentale ansvar. Den anden prioritet er en bæredygtig og vidtfavnende (åben)
økonomi, der fortsat vil repræsentere det socioøkonomiske grundlag, på hvilket det udvidede Europa vil blive
bygget. Inden for hver af de tre hovedprioriteter fremkommer Kommissionen med en række "nøgleinitiativer
for 2003", som den lægger vægt på bliver iværksat.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461940_0006.png
Vedr. udvidelsen skal de fremtidige medlemsstater forberedes på fuldt ud at påtage sig det ansvar, som
tiltrædelsen medfører. Der skal sikres fuld overensstemmelse med Kommissionens forpligtelser mht.
fælleskabslovgivningen- og politikkerne samt de foranstaltninger, der er nødvendige for at modtage nye
medlemsstater. Endvidere skal der gennemføres en nytænkning af fællesskabspolitikkerne, så de kvalitativt
afspejler udvidelsen s store omfang. Udmøntningen af disse målsætninger skal ske via en række initiativer,
heriblandt overvågning af underskrivelsen og ratificeringen af tiltrædelsestraktaterne, styrkelse af de fremtidige
medlemsstaters administrative og retlige kapacitet samt forberedelse af anvendelsen af fællesskabslovgivningen
og –programmerne og den åbne koordinationsmetode i de nye medlemsstater.
Mht. målet om en bæredygtig og vidtfavnende (åben) økonomi ønsker Kommissionen at fremskynde
gennemførelsen af Lissabon-strategien, at bibeholde stabilitetsorienterede, makroøkonomiske politikker samt
at fremme bæredygtig udvikling og social og økonomisk samhørighed. De af Kommissionen foreslåede
nøgleinitiativer omfatter gennemførelse af det indre marked for tjenesteydelser, forbedring af konkurrencevil
kårene, realisering af informationssamfundet for alle, fremme af det vidensbaserede samfund, samt styrkelse af
den åbne koordinationsmetode.
Fsva. stabilitet og sikkerhed omfatter målsætningerne at gøre betydelige fremskridt mht. oprettelse af et
europæisk område for frihed, sikkerhed og retfærdighed, at arbejde for fred og stabilitet ved det udvidede EU’s
eksterne grænser, at reagere effektivt på kriser, når freden er truet, samt at udvikle kontakt og forståelse mellem
folkeslag og kulturer i Europa og andre dele af verden. Nøgleinitiativerne til opn&ar se af disse målsætninger
inkluderer bl.a. forslag til lovgivningsforanstaltninger til bekæmpelse af kriminalitet og terrorisme, styrkelse af
håndhævelsen af direktiverne om hvidvaskning af penge, at fremme udviklingen af et integreret europæiske
grænsekontrolsystem, at udvikle associerings- og stabiliseringsprocessen på Balkan samt fremme samarbejdet
med Rusland og SNG-landene.
Kommissionen har i politikstrategien og ved præsentationen af den årlige politikstrategi endvidere rejst
spørgsmålet om den overordnede betalingssituation for 2003. Kommissionen har anført, at der skulle
udstikkes retningslinier for bedre udnyttelse af ressourcerne. Endvidere har Kommissionen ønsket en drøftelse
af fleksibilitetsinstrumentet, særligt ved finansiering af eksterne relationer, i Rådet (udenrigsministre).
Fremlæggelsen og drøftelsen af Kommissionen årlige politikstrategi vurderes at være i overensstemmelse med
proportionalitets- og nærhedsprincipperne. Herudover vil det være op til en konkret vurdering i de enkelte
tilfælde om den senere udmøntning af Kommissionens initiativer i forslag til retsakter m.v. er i
overensstemmelse med proportionalitets- og nærhedsprincipperne.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen i forbindelse med rådsmøde (udenrigsministre) den
11.-12. marts 2002.
6. Effektiviteten af Unionens eksterne aktioner: Opfølgning på rådsmødet den 11. marts 2002
Nyt notat.
På mødet i Rådet (udenrigsministre) den 18.-19. februar 2002 blev der afholdt en orienterende debat om effektiviteten af
EU’s eksterne relationer, og på mødet i Rådet (udenrigsministre) den 11.-12. marts 2002 blev de eksterne aspekter ved
strategien for bæredygtig udvikling drøftet.
Det blev på rådsmødet den 18.-19. februar 2002 besluttet, at man på rådsmødet den 13.-14. maj 2002 ville gøre status for
rådsgruppernes arbejde med de forskellige aspekter relateret til en styrkelse af effektiviteten i Unionens eksterne
relationer. Navnlig fleksibiliteten i finansieringen af de eksterne relationer, styrket tværsøjle-koordination og
informationsudveksling i forholdet til tredjelande samt EU’s udviklingspolitiske indsats tes i den forbindelse drøftet.
Drøftelserne forventes at munde ud i rådskonklusioner vedrørende det videre arbejde, herunder under dansk
formandskab.
For så vidt angår arbejdet med effektivisering af Fællesskabets udviklingspolitiske indsatser har Kommissionen
udarbejdet et foreløbigt arbejdspapir om kvaliteten af udviklingsbistanden, herunder generel budgetstøtte.
Kommissionens arbejdspapir inddrager mange væsentlige betragtninger for en øget sikring af kvaliteten i bistanden,
herunder bl.a.:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461940_0007.png
• Bistandens effektivitet i udviklingslande, der følger fattigdomsorienterede politikker.
• Betydningen af udviklingslandenes ejerskab til udviklingsstrategier, herunder forankring af donorernes
landestrategipapirer i de nationalt udarbejdede fattigdomsbekæmpelsesstrategier (bl.a. Poverty Reduction Strategy
Papers).
• Vigtigheden af øget donorkoordinationen, herunder tilstræbelse af ensartede procedurer for bistandsadministration
blandt donorerne med henblik på at mindske den administrative byrde hos udviklingslandene.
• Effekten af makroøkonomisk støtte, subsidiært sektorbudgetstøtte til lande, der fører en hensigtsmæssig politik.
• Betydningen af en sektortilgang i bistanden til udviklingslande, som ikke kan modtage budgetstøtte.
• Betydningen af støtte til institutionel kapacitetsopbygning og god forvaltning af offentlige finansielle midler.
• Udarbejdelse af relevante resultatorienterede indikatorer, der kan måle bistandens effektivitet.
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til dette
dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om effektiviteten af EU’s eksterne relationer forud for
rådsmøde (udenrigsministre) den 18.-19. februar 2002.
7. Udkast til mandat til forhandlingerne med AVS-landene
Nyt notat.
Der forudses en første drøftelse i Rådet af Kommissionens forslag til EU’s mandat til forhandlingerne med
AVS-landene om økonomiske partnerskabsaftaler.
I henhold til Cotonou-aftalen mellem de 77 udviklingslande i Afrika, Karibien og Stillehavet - AVS-landene –
og EU skal der i september 2002 indledes forhandlinger mellem AVS-landene og EU om regionale
økonomiske partnerskabsaftaler. Forhandlingerne forventes indledt på et AVS-EU ministermøde den 27.
september 2002. Formålet med de regionale økonomiske partnerskabsaftaler er i henhold til Cotonou aftalen at
bidrage til en gnidningsløs og gradvis integration a landene i verdensøkonomien under hensyntagen til deres
politiske valg og udviklingsprioriteter for derved at fremme en bæredygtig udvikling og bidrage til udryddelse af
fattigdom i AVS-landene. De regionale aftaler skal ifølge Cotonou aftalen træde i kraft senest den 1. januar
2008. I perioden indtil da skal der udover forhandlingerne om de regionale aftaler arbejdes for at opbygge
AVS-landenes kapacitet bl.a. med henblik på styrkelse af konkurrenceevnen og deltagelse i WTO f
orhandlinger. Kommissionen har fremlagt forslag til EU’s mandat for forhandlingerne med AVS-landene. I
forslaget indgår bl.a., at der skal etableres forbedret markedsadgang for AVS-landenes varer i EU. Det nærmere
omfang af markedsadgangen skal fastsættes under forhandlingerne. Udgangspunktet foreslås at være, at der
skal bygges på de eksisterende markedsadgangsmuligheder samt, at de skal forbedres. I forhandlingerne skal
der bygges på AVS-landenes eksisterend onale integrationsbestræbelser. Der skal endvidere forhandles om
gradvis afskaffelse af restriktioner på handel med tjenesteydelser. Det skal finde sted i overensstemmelse med
WTO/GATS reglerne om tjenesteydelser og under hensyntagen til de særlige forhold i de enkelte AVS-lande.
Der er fællesskabskompetence for generelle handelsspørgsmål. Kommissionens forslag giver for så vidt angår
nærheds- og proportionalitetesprincippet ikke umiddelbart anledning til bemærkninger.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Folketingets Europaudvalg har ikke
tidligere modtaget et aktuelt notat om sagen, men Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt
notat om forhandlingerne med AVS-landene om Cotonou-aftalen forud for mødet i udvalget den 15. maj 1998
og senest forud for mødet i Rådet (udenrigsministre) den 24.-25. januar 2000.
8. Mellemøsten
Nyt notat.
På baggrund af den seneste, dramatiske udvikling i den israelsk-palæstinensiske konflikt ventes der på
rådsmødet en drøftelse af, hvordan EU kan bidrage til at bedre situationen og sikre fremdrift i fredsprocessen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461940_0008.png
Israelske styrker har trukket sig ud af en række byer på Vestbredden, men samtidig deployeret sine styrker
omkring byerne. Israel trængte tidligt mandag den 29. april 2002 ind i Hebron, der sammen med Jeriko hidtil
var uberørt af israelske angreb.
Israel og den palæstinensiske ledelse har accepteret et amerikansk forslag, der skal afslutte belejringen af
Arafats hovedkvarter. Ifølge planen skal seks eftersøgte palæstinensere sættes under bevogtning af amerikanske
og britiske vagter. De seks palæstinensere, der befinder sig sammen med Arafat i det belejrede hovedkvarter i
Ramallah, er af en palæstinensisk militærdomstol blevet idømt fra et til 18 års fængsel for mordet på de n
israelske turistminister, Rehavam Zeevi.
Den 19. april vedtog Sikkerhedsrådet resolution 1405 om en fact-finding mission til Jenin for at afklare, om der
har fundet krigsforbrydelser sted. Missionen vil bestå af den tidligere finske præsident Martti Ahtisaari
(formand), tidligere flygtningehøjkommissær Sadako Ogata, Japan og den tidligere chef for Internationale Røde
Kors (ICRC) Cornelio Sommaruga, Schweiz. Som rådgiver vedrørende international humanitær folkeret delta
ger chefen for Udenrigsministeriets Menneskerettighedsenhed, ambassadør Tyge Lehmann. Israel har foreløbig
nægtet indrejse til missionen. Israel finder, at missionens mandat er for vidtgående.
Tyskland har fremlagt et forslag til en israelsk-palæstinensisk fredsskitse. Skitsen, der søger at integrere
elementer fra tidligere initiativer (Mitchell, Tenet, Peres-Abu Ala, saudiske initiativ), indeholder bl.a. følgende
elementer: adskillelse af parterne, proklamation af en palæstinensisk stat, gensidig anerkendelse, internationale
garantier og forhandlinger om en omfattende fredsaftale. Samtidig har den israelske premierminister Ariel
Sharon forelagt den am erikanske udenrigsminister Powell et forslag om afholdelse af en ny regional
Mellemøst-konference (Madrid 2).
Den humanitære situation for den palæstinensiske befolkning er som følge af den israelske hærs fremfærd alvorlig. Ifølge
Røde Kors/ Røde Halvmåne og UNRWA (FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge) respekterer Israel ikke
retten til humanitær adgang.
Mellemøst-kvartetten, der består af repræsentanter fra USA, EU, Rusland og FN arbejder på at bringe
situationen under kontrol. Mellemøst-kvartetten forventes at ville mødes den 2. maj 2002 i Washington.
Eftersom spørgsmålet om fredsprocessen i Mellemøsten drejer sig om EU’s fælles udenrigspolitik har
overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet ikke været relevante i denne forbindelse.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmøde
(udenrigsministre) den 15.-16. april 2002.
9. Europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik:
• Militær kapacitet (forsvarsministre)
• Krisestyring (udenrigsministre og forsvarsministre)
Nyt notat.
Forsvarsministrene mødes for første gang formelt indenfor rammerne af Rådet (udenrigsministre). Der ventes
en status drøftelse af relevante aspekter vedrørende udviklingen af europæiske militære kapabiliteter.
Det spanske formandskab forventes at orientere om arbejdet med at implementere Den Europæiske
Kapabilitetshandlingsplan, der blev godkendt under det belgiske formandskab. Formålet med handlingsplanen
er at skubbe på udviklingen af militære kapabiliteter særligt indenfor de områder, hvor EU-landene i dag ikke
har tilstrækkelig kapacitet til at løfte militære krisestyringsopgaver (Petersberg-operationer).
Det spanske formandskab forventes endvidere at orientere om arbejdet med at udvikle militære kapabiliteter
på højt beredskab samt procedurer og koncepter for disses anvendelse i Petersberg-operationer. Desuden
ventes en orientering vedrørende udviklingen af kommandoarrangementer for nationale og multinationale
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461940_0009.png
hovedkvarterer. Det ventes, at ministrene vil tage udviklingen indenfor de nævnte områder til efterretning samt
opfordre til yderligere fremskr idt i udbedring af kapabilitetsmangler mv.
På mødet forudses også en drøftelse af samarbejde om en europæisk forsvarsmaterielpolitik. Det drejer sig bl.a.
om behovet for harmonisering af militære krav til forsvarsmateriel, oprettelsen af et europæisk
forsvarsmaterielagentur og finansiering af fælles materielprojekter.
Endelig forventes en drøftelse af et forslag om etablering af en EU kapabilitetsudviklingsmekanisme, der skal
understøtte udviklingen og evalueringen af militære kapabiliteter og sammenhængen med NATO’s
forsvarsplanlægning. De overordnede principper for en sådan mekanisme blev godkendt i forbindelse med Det
Europæiske Rådsmøde i Nice den 7.-9. december 2001. Det har imidlertid ikke efterfølgende været muligt at bl
ige den nærmere udmøntning af disse principper, herunder princippet om åbenhed, samarbejde og dialog med
NATO’s forsvarsplanlægning mhp. at undgå unødvendig duplikering af militære kapabiliteter.
I forslaget lægges der op til en kapabilitetsudviklingsmekanisme, der består af 3 hovedelementer:
• fastlæggelse af de militære behov og landenes bidrag hertil
• monitering og evaluering af fremskridt
• imødegåelse af konstaterede militære mangler
Også relationerne til NATO’s forsvarsplanlægning fastlægges, herunder mulig brug af NATO’s
dataindsamlingssystem til at indhente oplysninger om EU landenes bidrag til EU’s Headline Goal, samt
oprettelse af en fælles EU-NATO gruppe vedrørende udvikling af militære kapabiliteter.
Såfremt der på mødet kan opnås enighed om forslaget, forventes udenrigs- og forsvarsministrene på det fælles
rådsmøde senere samme dag at godkende dette. På det fælles rådsmøde ventes endvidere en mere generel
drøftelse af udviklingen på ESDP.
De omtalte emner falder alle inden for det danske forbehold på forsvarsområdet.
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til dette
dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 15.-16.
april 2002.
10. Det vestlige Balkan
Nyt notat
Forbundsrepublikken Jugoslavien: Serbien og Montenegro.
Den Høje Repræsentant Solana forventes kort at orientere om status for gennemførelsen af aftalen mellem Serbien og
Montenegro vedrørende dannelsen af en ny føderation. Aftalen blev vedtaget i begge parlamenter den 9. april 2002.
Herudover kan forventes en kort drøftelse af FRY’s samarbejde med krigsforbryder-tribunalet i Haag (ICTY) efter, at
seks mistænkte serbiske krigsforbrydere har accepteret at overgive sig. Den jugoslaviske re offentliggjorde for nylig en
liste over 23 mistænkte og opfordrede dem til at overgive sig inden for tre dage. Blandt de seks mistænkte, som har
overgivet sig er ikke de mest eftersøgte, nemlig den bosnisk-serbiske leder Radovan Karadzic og dennes militærchef
Ratko Mladic.
Bosnien-Herzegovina
Der kan ventes en kort drøftelse af situationen i Bosnien-Herzegovina med særligt fokus på vedtagelsen af
forfatningsdomstolens afgørelse i sagen om befolkningsgruppernes ligestilling. Den Høje Repræsentant valgte den 19.
april 2002 at sikre afgørelsens gennemførelse per dekret. Ved samme lejlighed ændredes valgloven hvilket tillod, at
valget kunne udskrives til den 5. oktober 2002.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461940_0010.png
Makedonien (FYROM)
Der ventes en drøftelse af den aktuelle situation i Makedonien (FYROM). Der har siden sidste rådsmøde været enkelte
episoder – hovedsageligt blandt den albanske befolkningsgruppe – der vidner om situationens fortsatte skrøbelighed
samt behovet for international tilstedeværelse. Der kan herudover blive tale om en drøftelse af spørgsmålet om EU’s
overtagelse af NATO’s militære operation i Makedonien /P>
Revisionsmekanismen.
Der kan forventes en drøftelse af Kommissionens rapport for status for de lande, der er involveret i Stabiliserings- og
Associeringsprocessen. Rådet forventes at betone behovet for gennemførelse af politiske og økonomiske reformer samt
vigtigheden af, at landene lever op til deres internationale forpligtelser herunder samarbejdet med
Krigsforbrydertribunalet i Haag (ICTY).
EUMM
Rådet forventes uden drøftelse, at bemyndige Kommissionen til at påbegynde forhandlinger med Albanien vedrørende
EUMM’s aktiviteter i landet.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet vurderes ikke at være relevante i forhold til dette
dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (udenrigsministre) den
15.-16. april 2002.
11. Iran
Nyt notat.
Rådet forventes at vedtage en beslutning om Iran med opfordring til Kommissionen om udarbejdelse af
forslag til udvidelse af forhandlingsdirektiver vedrørende en handels- og samarbejdsaftale med Iran.
De nye forhandlingsdirektiver afløser de oprindelige forhandlingsdirektiver, der blev vedtaget på rådsmøde d.
14.-15. maj 2001.
I spørgsmålet om de nye forhandlingsdirektiver er det centrale punkt hvorvidt man ønsker en blandet eller en
fællesskabsaftale med Iran. Afgørende herfor er, om afsnit vedrørende den politiske dialog samt om terrorisme
inddrages direkte i aftalen eller om de blot behandles f.eks. gennem en fælleserklæring. Hvorvidt de nye
forhandlingsdirektiver vil lægge op til en blandet aftale eller en fællesskabsaftale er endnu ikke afgjor t.
Eftersom der er tale om en international aftale mellem EU, dens medlemsstater og et tredjeland har
overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet ikke været relevante i forbindelse med denne
rådsbeslutning.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
12. Angola
Nyt notat
På rådsmødet (udenrigsministre) forventes på portugisisk initiativ en diskussion af situationen i Angola efter
underskrivelsen af våbenhvileaftalen den 4. april 2002 mellem oprørsbevægelsen UNITA og regeringspartiet
MPLA.
Den godt 30 år lange borgerkrig i Angola har forårsaget en humanitær katastrofe. En tredjedel af befolkningen
lever som internt fordrevne (mere end 4 mio. mennesker). Det anslås af FN, at 63 pct. af befolkningen lever
under fattigdomsgrænsen. FN vurderer endvidere, at 1,2 millioner mennesker er direkte afhængige af
fødevarehjælp. Der er netop iværksat en undersøgelse af humanitære behov i områder, som tidligere har været
utilgængelige pga. konflikten. Undersøgelsen gennemføres i fællesskab af regeringen, FN og NGO’er.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461940_0011.png
Den 22. februar 2002 blev UNITA oprørslederen Jonas Savimbi skudt af regeringsstyrker. Hans død var
kulminationen på en længerevarende svækkelse af oprørsbevægelsen, som især skyldtes FN’s sanktioner. Med
deres karismatiske leders død, mistede mange i UNITA troen på den fortsatte kamp.
Som følge af Savimbis død indførte Angolas regering den 13. marts d.å. en unilateral våbenhvile og indstillede
militæroffensiven mod UNITA styrker. Regeringen anførte endvidere, at den var indstillet på i en
overgangsperiode at hjælpe de tidligere UNITA styrker med at danne et reelt politisk parti. Den 4. april 2002
blev en fredsaftale underskrevet mellem de tidligere UNITA styrker og regeringen. Fredsaftalen tager
udgangspunkt i e n tidligere fredsproces, kaldet Lusaka Protokollen, fra 1994, og stipulerer blandt andet
demobilisering af op til 50.000 tidligere UNITA styrker, og deres efterfølgende integration i Angolas militær og
politistyrker.
Der hersker på baggrund af Savimbis død og fredsaftalen forsigtig optimisme vedrørende muligheden for fred
i Angola.
Fra international side har man i udpræget grad taget regeringens parti i den nu afsluttede borgerkrig. Der er
imidlertid samtidig stærk kritik af regeringens forvaltning af indtægterne fra blandt andet olie og diamanter. I
april 2000 indgik Angola en aftale med IMF og Verdensbanken om et økonomisk reformprogram. Reformerne
er ikke gennemført som aftalt, og IMF har på denne baggrund afvist yderligere økonomisk hjælp. Korruption
anses for a t være et særdeles stort problem i Angola.
Dagsordenpunktet anses ikke for at være relevant for nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om situationen i Angola efter
våbenhvileaftalen den 4. april 2002.
13. Suspension af amerikanske koncessioner (stål)
Nyt notat.
Efter anmodning fra dele af den amerikanske stålindustri bad USA’s præsident medio 2001 ’US International Trade
Commission’ (USITC) om at undersøge behovet for at bistå den amerikanske stålindustri med
beskyttelsesforanstaltninger. På baggrund af USITC’s 2001 rapport besluttede præsidenten den 5. marts 2002 at indføre
en beskyttelsesforanstaltning (’safeguard’), der pålægger importen af e er forhøjet told. USA påberåber sig retten hertil i
henhold til WTO’s ’safeguard’-aftale. Beskyttelsesforanstaltninger trådte i kraft den 20. marts 2002 og ventes opretholdt
i tre år. 73% af EU’s eksport til USA vil blive pålagt 30% forhøjet told i 2002, 24% i 2003 samt 18% i 2004 og indtil
beskyttelsesforanstaltningens forventede ophør i marts 2005. NAFTA-landene Canada og Mexico er undtaget. Det
samme er Israel samt en række altningen rammer primært EU, Japan, Korea, Kina, Australien, New Zealand, Rusland og
Ukraine.
Med bistand fra den europæiske stålindustrisammenslutning (EUROFER) har Kommissionen skønnet, at EU vil miste
eksport på ca. 4 mio. tons stål. For resten af verden skønnes eksporttabet at blive på 15 mio. tons. For EU's
vedkommende svarer eksporttabet i omsætning til over 2 mia. dollar.
For at beskytte EU's marked mod stærkt faldende priser som følge af den udeblevne eksport til USA, og det forventede
pres fra de 15 mio. tons stål fra resten af verdenen, har Kommissionen i henhold til forordning 3286/94 den 27. marts
2002 besluttet med virkning fra begyndelsen af april 2002 at begrænse importen af stål til EU. Dette sker ved fastsættelse
af kvoter for en række nærmere angivne produktgrupper, der tillader import på ni veauet af gennemsnittet for de 3
seneste års import + 10 % uden toldforhøjelse. Import af mængder udover kvoten vil blive pålagt en forhøjet told på
mellem 14,9 % og 26 % afhængig af produktgruppe.
Kommissionen har derudover taget skridt til at indklage USA for WTO, fordi USA's ’safeguard’ efter Kommissionens
opfattelse er i strid med WTO. EU's opfattelse deles bl.a. af Japan, Korea, Norge og Kina, der alle, som EU, har anmodet
USA om konsultationer ved WTO.
Kommissionen har endvidere anmodet USA om bilaterale konsultationer med henblik på at få den kompensation for
tabte handelsfordele, som WTOs regler giver EU krav på, jf. art. 8.1 i WTOs ’safeguard’-aftale. Såfremt USA ikke vil
yde EU kompensation for tabte fordele, har EU under visse betingelser i henhold til art. 8 i WTOs ’safeguard’-aftale ret
til at suspendere amerikanske koncessioner, dvs. pålægge import af tilsvarende og/eller andre produkt et told svarende til
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461940_0012.png
det tab af fordele, som EU har lidt. Ifølge ’safeguard’-aftalen kan EU under alle omstændigheder indføre højere told på
amerikanske produkter 3 år efter iværksættelse af den amerikanske ’safeguard’. I særlige tilfælde kan den højere told
efter ordlyden i ’safeguard’-aftalen iværksættes tidligere.
For at EU i givet fald skal kunne benytte sig af retten til at indføre højere told for amerikanske produkter før eller siden,
skal EU allerede på nuværende tidspunkt notificere sine intentioner i så henseende til WTO. Notifikationen er ikke
ensbetydende med, at EU skal indføre højere told for amerikanske produkter.
Kommissionen ventes på rådsmødet (udenrigsministre) den 13. maj at redegøre for status for de bilaterale
konsultationer med USA om at opnå kompensation for tabte handelsfordele og forslaget om en forordning om
indførelse af højere told på amerikanske produkter. Denne skal vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.
Kommissionens foreløbige forslag til liste over amerikanske produkter der eventuelt pålægges forhøjet told har
været forelagt Dansk Industri, Det danske Handelskammer, og Textil og Tøj, der alle har udtrykt generelle
betænkeligheder ved højere told på amerikanske produkter. Dels af handelspolitiske årsager. Dels af hensyn til
importørerne af de pågældende produkter.
Kommissionens orientering berører ikke nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde
(udenrigsministre) den 11. – 12. marts 2002.
14. Samarbejdsråd med Mexico den 13. maj 2002
Nyt notat.
Der forventes vedtaget rådskonklusioner vedrørende frihandelsaftalen, som er en del af "Globalaftalen" mellem EU-
Mexico, om en accelereret reduktion af told på visse industriprodukter samt en toldkorrektion for produkter anført under
"kategori fire" i frihandelsaftalen.
EU og Mexico undertegnede den 8. december 1997 i Bruxelles en aftale om økonomisk partnerskab og politisk samordning
og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dettes medlemsstater på den ene side og De Forenede Mexicanske
Stater på den anden side (globalaftalen). Globalaftalen er ratificeret af alle lande og trådte i kraft den 1. oktober 2000.
I følge aftalen afholder Det Fælles Råd møder på ministerplan "med regelmæssige mellemrum, samt når omstændighederne
kræver det". Det første møde fandt sted den 27. februar 2001 og det andet møde er planlagt at skulle finde sted den 13. maj
2002 i forlængelse af Rådsmødet. Dagsordenen for mødet er vedtagelse af dagsorden for mødet samt godkendelse af referatet
fra sidste møde, politisk dialog, drøftelse af handelsrelaterede emner samt samarbejde.
Eftersom der er tale om en international aftale mellem EU, dens medlemsstater og et tredjeland har overvejelser om
nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet ikke været relevante i forbindelse med denne rådsbeslutning
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om globalaftalen forud for rådsmøde (udenrigsministre) den
13.-14. maj 1998, forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 25. maj 1998, forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 6.-7.
december 1999, forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 14.-15. februar 2000, forud for rådsmøde (udenrigsminister) den
20.-21. marts 2000, samt forud for rådsmøde ( udenrigsministre) den 26.-27. februar 2001.