PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 651
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget (2. samling)

(Alm. del - bilag 651)

økonomi- og finansministerråd

(Offentligt)

_____________________________________________

ERU, Alm. del - bilag 265 (Løbenr. 12587)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EU-sekr.

30. april 2002

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 3. maj 2002 – dagsordenspunkt rådsmøde (økonomi-

og finansministre) den 7. maj 2002 – vedlægges Finansministeriets notat om de punkter, der forventes optaget

på dagsordenen for rådsmødet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

24. april 2002

12 NHB

Samlet aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg vedrørende rådsmødet (økonomi og finans) den 7.

maj 2002

Dagsorden:

1. De overordnede økonomisk-politiske retningslinier side 2

1. Finansielle direktiver

- Direktiv om markedsmisbrug side 4

- Direktiv om finansielle konglomerater side 7

1. (Evt.) Energibeskatning side 10

1. EU’s budget for 2003 side 14

1. (Evt.) Finansforordningen side 16

1. Rentebeskatning

(nyt punkt)

side 18

- forhandlinger med tredjelande

- drøftelser med de afhængige og associerede territorier

7. Statistik over erhvervsstrukturer side 19

(a-punkt)

8. Ikke-finansielle kvartalsregnskaber side 24

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(a-punkt)

9. Afgift på diesel side 26

(a-punkt)

Dagsordenspunkt 1: Kommissionens forslag til de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer for 2002

Nyt notat

Baggrund

Hvert år udarbejder ECOFIN de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer. Retningslinjerne er det centrale

element i samordningen af den økonomiske politik i EU.

Det Europæiske Råd drøftede på sit forårsmøde i Barcelona hovedlinjerne for de overordnede økonomisk-politiske

retningslinjer for 2002, på baggrund af et oplæg fra ECOFIN med hovedemner for de overordnede økonomisk-politiske

retningslinjer for 2002 (det såkaldte "key issues paper").

I lyset af drøftelsen på Det Europæiske Råd i Barcelona, samt bidrag fra andre rådssammensætninger, har Kommissionen

udarbejdet et forslag til de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer for 2002.

På ECOFIN den 7. maj 2002 ventes der en første – generel - drøftelse af Kommissionens forslag.

På baggrund af denne drøftelse og Kommissionens forslag, udarbejder EU’s Økonomiske og Finansielle Udvalg (EFC), med

bidrag fra EU’s Udvalg for Økonomisk Politik (EPC), et udkast til de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer for

2002 som efter drøftelse på ECOFIN i juni forelægges for Det Europæiske Råd i Sevilla den 21.-22. juni 2002. ECOFIN

vedtager retningslinjerne efter drøftelsen i Det Europ&a aring;d.

Indhold

Kommissionens udkast til de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer indeholder generelle retningslinjer samt

landespecifikke retningslinjer. De generelle retningslinjer henvender sig til alle medlemslandene. Inden for denne

generelle ramme retter de landespecifikke retningslinjer anbefalinger til de enkelte medlemslandes offentlige finanser,

arbejdsmarked samt produktmarkeder og overgangen til videnbaseret økonomi.

Generelle anbefalinger

For så vidt angår den økonomiske udvikling forudser Kommissionen et økonomisk opsving, og at væksten i sidste

halvdel af 2002 og første halvår 2003 (dvs. den periode retningslinjerne dækker) vil være tæt på den potentielle

vækstrate. På baggrund af den økonomiske udvikling skitserer Kommissionen kort hovedudfordringerne for EU, som er

at:

0. sikre og styrke det makroøkonomiske rammer

1. sikre flere og bedre jobs, øge arbejdsstyrken og tackle langsigtede ledighed

2. styrke betingelser for høj produktivitetsvækst

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. fremme en miljømæssig bæredygtig udvikling

Med henblik herpå opstiller Kommissionen generelle anbefalinger til medlemsstaterne om, at

1. sikre en vækst- og stabilitetsorienteret makroøkonomisk politik,

1. fremme kvaliteten og holdbarheden af de offentlige finanser,

1. sikre mere dynamiske arbejdsmarkeder,

1. skabe nyt liv i strukturreformerne på produktmarkederne

1. fremme effektiviteten og integrationen af de finansielle markeder i EU

1. tilskynde iværksættere,

1. fremme overgangen til en videnbaseret økonomi

1. fremme en miljømæssigt bæredygtig udvikling

Landespecifikke anbefalinger til Danmark

Kommissionen anbefaler, at Danmark vedrørende de

offentlige finanser

overholder målsætningen om en gennemsnitlig

årlig realvækst i de offentlige udgifter på 1 pct., og derved imødegår den forventede stigning i 2002 på 1,3 pct. med en

tilsvarende lavere vækst i de offentlige udgifter i 2003 på 0,7 pct., samt sikre at skattestoppet gennemføres på alle

niveauer, muligvis gennem bindende tilsagn fra ko mmuner og amter i forbindelse med aftaler vedr. budgettet for 2003.

For så vidt angår

arbejdsmarkedet

anbefaler Kommissionen , at Danmark sikrer at arbejde kan betale sig, ved at fortsætte

reformerne af overførselsindkomstsystemerne, samt yderligere at mindske skatten på arbejde, især for lav- og

mellemindkomster.

Kommissionen anbefaler vedrørende

produktmarkederne,

at Danmark især styrker indsatsen med henblik på at

gennemføre konkurrence i sektorer hvor konkurrencen er manglende, at øge konkurrenceelementet i udbuddet af

offentlige tjenesteydelser ved styrket inddragelse af den private sektor samt øget konkurrence mellem offentlige

udbydere. Endvidere anbefaler Kommissionen, at Danmark fuldender den fri adgang til gas- og elektricitetsmarkeder, og

si krer fair adgang til disse netværk.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens forslag til de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer for 2002 har ikke statsfinansielle eller

lovgivningsmæssige konsekvenser.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer fastlægges i overensstemmelse med artikel 99, stk. 2 i traktaten.

Medlemslandene skal i henhold til traktaten betragte deres økonomiske politikker som et spørgsmål af fælles interesse og

samordne dem i Rådet med henblik på at bidrage til gennemførelsen af Fællesskabets mål. De overordnede økonomisk-

politiske retningslinjer for de økonomiske politikker e r det centrale instrument til den økonomisk-politiske samordning i

EU, der derfor må gennemføres på fællesskabsplan.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere underrettet om Kommissionens forslag til de overordnede økonomisk-

politiske retningslinjer for 2002.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget information vedr. de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer

for 2002 i forbindelse med orienteringen vedr. "key issues paper" forud for ECOFIN den 5. marts 2002, og om den

orienterende debat vedrørende de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer for 2002 forud for ECOFIN den 12.

februar 2002.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forslag

til direktiv om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug) –

KOM (2001) 281 final

1. Baggrund og formål

Forslaget, der er fremsat den 30. maj 2001, har til formål at indføre fælles regler for bekæmpelse af misbrug af intern

viden og manipulation af værdipapirmarkederne i EU. Direktivforslaget indgår som en del af den finansielle

handlingsplan og skal være gennemført senest i 2003.

Baggrunden for direktivforslaget er, at udviklingen på værdipapirmarkederne i EU gør, at det eksisterende direktiv på

området (89/592/EØF) om samordning af retsforskrifterne vedrørende insiderhandel ikke længere er tilstrækkeligt.

Anvendelsesområdet i forslaget er derfor udvidet til foruden misbrug af intern viden, også at omfatte anden form for

misbrug af værdipapirmarkedet, som fx kursmanipulation.

Forslaget har hjemmel i artikel 95 i TEF. Der er således tale om en fælles beslutning med Europa-Parlamentet. Det

nuværende direktiv 89/592/EØF om samordning af retsforskrifterne vedrørende insiderhandel vil blive ophævet med

vedtagelsen af direktivforslaget.

Som følge af begivenhederne i New York den 11. september 2001 har direktivforslaget fået høj prioritet, jf.

rådskonklusionerne fra rådsmødet (ECOFIN/RIA) den 16. oktober 2001. Terrorisme omfattes af forslaget bl.a. ved, at

viden om terrorhandlinger, der kan være kurspåvirkende, betragtes som intern viden.

Europa-Parlamentet har den 14. marts 2002 vedtaget en række ændringsforslag til Kommissionens direktivforslag. En

del af disse forslag blev drøftet i rådsarbejdsgruppen i efteråret og er allerede indarbejdet i den direktivtekst, der blev

opnået politisk enighed om på ECOFIN-rådsmødet den 13. december 2001.

I den kompromistekst, der nu er fremlagt af det spanske formandskab, er mange af disse øvrige ændringsforslag blevet

imødekommet.

2. Forslagets indhold

Forslaget lægger op til en udvidelse af anvendelsesområdet i forhold til 1989-direktivet, herunder

• ændring af begrebet "værdipapirer" til "finansielle instrumenter" for at kunne tage højde for udviklingen af nye

produkter (art. 1)

• nedlæggelse af et generelt forbud mod kursmanipulation (art. 5)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

• udpegning af én kompetent administrativ myndighed, der skal sikre overholdelse af direktivet (art. 11)

• specifikt nævnte beføjelser, der tillægges den kompetente myndighed (art. 12) hvilket bl.a. omfatter - under hensyn

til overensstemmelse med national lovgivning - mulighed for at suspendere handel med omfattede finansielle

instrumenter og mulighed for at anmode om fastfrysning af aktiver.

• indførelse af administrative sanktioner gøres obligatorisk (art. 14)

• udvidet samarbejde mellem medlemslandenes kompetente myndigheder på grund af det stigende antal

grænseoverskridende aktiviteter (art. 16).

Direktivforslaget indeholder en hjemmel til at anvende den særlige beslutningsprocedure, der blev vedtaget på Det

Europæiske Råd i Stockholm i marts 2001 på baggrund af anbefalingerne i den såkaldte Lamfalussy-rapport. Direktivet

indeholder således en delegationsbestemmelse (art. 17), hvorefter direktivet via denne beslutningsprocedure skal

suppleres med vedtagelse af tekniske gennemførelsesregler. Det drejer sig f.eks. om tilpasning og afk laring af

definitioner og undtagelser for at sikre, at de anvendes på ensartet måde og er forenelige med den tekniske udvikling på

finansmarkederne.

3. Nærhedsprincippet og proportionalitet

Kommissionen anfører, at de planlagte foranstaltningers mål, nemlig at hindre markedsmisbrug i form af insiderhandel

og kursmanipulation, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne hver for sig, men på grund af deres

omfang og virkninger bedre kan gennemføres på fællesskabsplan, jf. proportionalitetsprincippet i traktatens artikel 5.

4. Gældende ret

Direktivforslagets område er reguleret i kapitel 10 (§§ 34-39) om misbrug af intern viden og kursmanipulation og i

straffebestemmelsen § 94 i lov om værdipapirhandel m.v. Mens direktivforslaget som noget nyt på fællesskabsplan

indfører bestemmelser om forbud mod kursmanipulation, er dette område allerede reguleret i dansk ret.

Alle der misbruger intern viden eller udøver kursmanipulation er omfattet af bestemmelserne i lov om værdipapirhandel

m.v.

5. Høring

I forbindelse med EU-Kommissionens fremsættelse den 30. maj 2001 af forslaget til direktivet KOM (2001) 281 endelig

COD 2001/0118 blev dette sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Den Danske Fondsmæglerforening, Børsmæglerforeningen, Forsikring & Pension, Realkreditrådet, Finansrådet,

Forbrugerstyrelsen, Forbrugerombudsmanden, Danmarks Nationalbank, Arbejdsmarkedets Tillægspension,

Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Dansk Industri, Kommunernes Landsforening, Danmarks Rederiforening, Forbrugerrådet,

InvesteringsForeningsRådet, Amtsrådsforeningen, Håndværksrådet, Andelskasseforeningen, Foren ingen af

Firmapensionskasser, Københavns Fondsbørs A/S, Foreningen af JAK-Andelskasser, Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring (AES), Det Danske Handelskammer, Lokale Pengeinstitutter, Regionale Pengeinstitutter,

Erhvervsministeriet, Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, Dansk Aktionærforening, Justitsministeriet, Statsadvokaturen

for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Danske Dagblades Forening, Dansk Journalistforbund og Foreningen af Europæiske

Økonomiske Journalis ter.

Høringen af de ovennævnte parter viste, at direktivforslaget generelt støttes af alle parter, således at der er en positiv

indstilling overfor en fælles regulering af reglerne indenfor direktivforslagets anvendelsesområde. Det blev bl.a.

bemærket, at bestemmelserne i artikel 12 og artikel 14 kunne give problemer i forhold til gældende dansk ret. Disse

problemer er blevet løst under forhandlingerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Gennemførelsen af forslaget forventes at medføre ændringer i lov om værdipapirhandel m.v. Det forventes ikke, at

gennemførelsen af forslaget vil medføre statsfinansielle konsekvenser.

7. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Direktivet har til formål at sikre markedsintegriteten på EU´s finansmarkeder, herunder de grænseoverskridende

aktiviteter. Det må derfor forventes, at forslaget vil styrke det indre marked for finansielle tjenesteydelser.

8. Tidligere forelæggelser for Europaudvalget

Folketingets Europaudvalg er tidligere orienteret ved grundnotat af 26. juni 2001 og ved aktuelt notat af 5. december

2001 forud for ECOFIN-rådsmøde den 13. december 2001.

Dagsordenspunkt 2:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om supplerende tilsyn med kreditinstitutter,

forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat og om ændring af Rådets direktiv

73/239/EØF, 79/267/EØF, 92/49/EØF, 93/6 EØF og 93/22/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

98/78/EF og 2000/12EF - KOM(2001)213 endelig.

1. Baggrund og formål

De gældende finansielle direktiver regulerer tilsynet med de enkelte forsikringsselskaber, kreditinstitutter og

fondsmæglerselskaber samt tilsynet med virksomheder, der indgår i en gruppe, som driver henholdsvis kreditinstitut-,

fondsmægler- eller forsikringsvirksomhed, dvs. grupper, som driver ensartet finansiel virksomhed.

Udviklingen på de finansielle markeder har ført til oprettelsen af grupper, som driver virksomhed på tværs af de enkelte

finansielle sektorer (i direktivforslaget kaldes sådanne tværgående grupper for finansielle konglomerater). Finansielle

konglomerater omfattes ikke af den gældende EU-regulering.

Direktivforslaget foreslår samtidig den harmonisering af branchedirektiverne, som anses for nødvendig for at opnå

direktivforslagets målsætning, som er at indføre et supplerende tilsyn med finansielle konglomerater. Endvidere har

direktivforslaget til formål at hindre, at der drives finansiel virksomhed, som falder uden for den gældende EU-

regulering.

Direktivforslaget tager udgangspunkt i anbefalinger fra en tværgående arbejdsgruppe, the Mixed Technical Group

(MTG), som nedsattes i 1999 af the Banking Advisory Committee, the Insurance Committee og High Level Committee

of Securities Supervisors.

Direktivforslaget er fremsat den 24. april 2001 og indgår som led i Kommissionens handlingsplan for finansielle

tjenesteydelser.

Den Europæiske Central Bank og Det Økonomiske og Sociale udvalg har afgivet udtalelse om forslaget henholdsvis den

13. september og 2. oktober 2001. Europa-Parlamentet har godkendt en rapport om forslaget den 24. marts 2002, hvori

foreslås 37 ændringer. Det spanske formandskab har udarbejdet et kompromisforslag som også medtager de fleste af de

ændringsforslag som Europa-Parlamentet har foreslået.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Forslagets indhold

Direktivforslaget er fremsat med henvisning til hjemlen i Traktatens art. 47, stk. 2, hvorefter Rådet træffer afgørelse med

kvalificeret flertal (fælles beslutningstagen).

Forslaget bygger videre på de branchedirektiver, som er nævnt i overskriften og foretager samtidig den harmonisering af

disse, som anses for nødvendig for at opnå direktivforslagets målsætning.

Direktivforslaget indeholder en definition af, hvad der forstås ved et finansielt konglomerat. Anvendelsesområdet for

direktivet vil være finansielle konglomerater, som driver betydende virksomhed såvel inden for forsikringssektoren, som

for bank- og værdipapirsektoren.

Direktivet indeholder nærmere bestemmelser om

• beregningen af et supplerende kapitalkrav for konglomeratet,

• risikokoncentration, (d.v.s regler om overvågning af tabsmuligheder indenfor virksomheder i et finansielt

konglomerat).

• koncerninterne transaktioner, (d.v.s. regler om at transaktioner mellem virksomheder indenfor koncerner eller

indenfor andre grupper af virksomheder, mellem hvilke der består en særlig forbindelse skal ske på samme vilkår

som hvis der var tale om en transaktion med en uafhængig modpart).

• udpegning af en tilsynskoordinator, (d.v.s. den koordinator som skal varetage det suppelerende tilsyn med det

finansielle konglomerat).

• regler for konglomerater, hvis moderselskab befinder sig uden for Fællesskabet, herunder adgang til at forlange at

der etableres et underliggende holdingselskab i Fællesskabet, og

• nedsættelse af et særligt udvalg, der skal bistå Kommissionen med at præcisere og tilpasse, bl.a. definitioner og

kapitaldækningskrav (Udvalget skal fungere i overensstemmelse med komitologiafgørelsen 1999/468/EF).

3. Nærhedsprincippet og proportionalitet

Da et af hovedformålene med forslaget er at fastsætte fælles regler for et supplerende tilsyn med finansielle

konglomerater, kan dette ifølge forslagets konsekvensanalyse ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemslandene,

hvorfor et EU-initiativ er nødvendigt. Det fremgår af konsekvensanalysen, at direktivet begrænser sig til det nødvendige

minimum.

4. Gældende ret

Direktivet indfører som noget nyt på fællesskabsplan bestemmelser om kapitalkrav, risikokoncentration, koncerninterne

transaktioner i et finansielt konglomerat samt mulighed for at en tilsynsmyndighed kan kræve finansielle virksomheder

udskilt i en delkoncern under et EU-holdingselskab.

Disse områder er allerede reguleret i dansk ret. De danske regler om indberetning af kreditinstitutters og

fondsmæglerselskabers store engagementer skal dog udvides til at gælde alle former for risiko-koncentration i finansielle

virksomheder.

Ændringerne i branchedirektiverne medfører bl.a., at kapitalberegningen i finansielle virksomheder, som ikke er omfattet

af konglomeratdirektivet, skal tage højde for visse tværsektorelle (dvs. kapitalandele i den anden sektor) kapitalandele

ved kapitalberegningen.

5. Høring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forbindelse med EU-Kommissionens fremsættelse den 24. april 2001 af forslaget til direktiv (2001)213 endelig COD

2001/0095 blev dette sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Forsikring & Pension, Finansrådet, Realkreditrådet, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Danske

Børsmæglerforening, Danmarks Nationalbank, Finansministeriet, Udenrigsministeriet, Arbejdsministeriet,

Erhvervsministeriet, Skatteministeriet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Industri, Finansforbundet,

Forbrugerrådet, InvesteringsForeningsRådet, København Fondsbørs, Værdipapircentralen, Dansk Arbejdsgiverforeni ng,

Dansk Handel og Service, Det Danske Handelskammer, FTF, Håndsværksrådet, LO, Sammenslutningen Danske

Andelskasser, Fødevaremi

nisteriet, Landbrugsrådet, Indenrigsministeriet, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Advokatrådet,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Centralforeningen for Danske

Assurandører, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Regionale Bankers Forening, Rigsombudsmanden på

Færøerne og Grønlands Hjemmestyre.

De modtagne høringssvar giver udtryk for en generel positiv holdning til direktivforslaget, idet der i nogle høringssvar

peges på, at udviklingen i de fleste lande i retning af dannelse af finansielle konglomerater skaber behov for ensartet

regulering af finansielle konglomerater og koncerner. Enkelte høringssvar omtaler konkrete forhold der bør afklares.

Disse forhold er i det væsentlige tilgodeset med det spanske kompromisforslag.

6. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Den danske lovgivning om finansiel virksomhed indeholder allerede en række af de regler, som indgår i

direktivforslaget.

Der må forventes at skulle indsættes en hjemmel i lovgivningen til, at Finanstilsynet kan forlange opgørelse af

risikokoncentration indberettet som led i overvågningen af et finansielt konglomerats risikoprofil og kapitalberedskab.

Direktivets implementering kan herudover gøre det nødvendigt at foretage mindre ændringer i lov om finansiel

virksomhed, lov om banker og sparekasser, realkreditloven, lov om forsikringsvirksomhed eller lov om

fondsmæglerselskaber, f.eks. i forbindelse med beregningen af en finansiel virksomheds kapitalkrav og i forbindelse med

beregningen af et finansielt konglomerats kapitalkrav.

Direktivet vil indebære et øget tilsynssamarbejde på tværs af landegrænser i takt med etableringen af internationale

konglomerater. Dette kan medføre en mindre stigning i Finanstilsynets udgifter, som afholdes af de regulerede

finansielle virksomheder, men som indgår i Finansloven og derfor har statsfinansielle konsekvenser.

7. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Direktivforslaget fastlægger regler for supplerende tilsyn med finansielle konglomerater på baggrund af disses

grænseoverskridende karakter. Dette medvirker til at beskytte kunderne og den finansielle stabilitet, hvilket i sidste

instans kan have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

8. Tidligere forelæggelser for Europaudvalget

Folketingets Europaudvalg er tidligere orienteret ved grundnotat af 4. juli 2001, supplerende notat med oplysninger om

høringen over direktivforslaget af 22. august 2001 samt ved aktuelt notat af 4. december 2001 forud for ECOFIN-

rådsmøde den 7. december 2001.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3: Energibeskatning

1. Baggrund og indhold

Kommissionen fremsatte i 1997 et forslag til Direktiv om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af

energiprodukter (KOM(97) 30). Direktivet skal træde i stedet for det eksisterende mineraloliedirektiv (92/81/EØF) og det

forslag til Direktiv om indførelse af en fælles CO

/energiafgift, som Kommissionen fremlagde i 1992, men som efterfølgende

ikke nød fremme i Rådet. Direktivforslaget skal vedtages med enstemmighed.

Det gældende mineraloliedirektiv omfatter kun afgifter på mineralolieprodukter. Direktivforslaget omfatter derimod i

princippet afgifter på alle former for energiprodukter. Det vil udover mineralolie først og fremmest sige afgifter på kul, gas og

elektricitet. Kommissionen foreslår endvidere, at de gældende obligatoriske afgiftsfritagelser for skibs- og flytrafik fjernes, så

der bliver mulighed for at beskatte indenrigsfart samt på bi lateral basis også udenrigsfart.

Baggrunden for forslaget er et ønske om at skabe en fællesskabsramme for beskatning af energiprodukter, der gør det muligt

at omstrukturere de nationale afgiftssystemer og opfylde målsætningerne for beskæftigelses-, miljø-, transport- og

energipolitikken, uden samtidig at skade det indre marked.

Kommissionens direktivforslag er siden dets fremsættelse stødt på principiel modstand fra visse medlemsstaters side og en

række tekniske indvendinger fra de fleste medlemsstaters side. Disse forhindringer har betydet, at der ikke kunne skabes

enighed om direktivforslaget, herunder et vidtrækkende kompromisforslag som blev stillet af det tyske formandskab i første

halvår 1999.

I første halvår 2001 genoptog

det svenske formandskab

arbejdet med Kommissionens direktivforslag. I forsøg på at skabe

enighed valgte formandskabet at begrænse diskussionen til udelukkende at omhandle strukturen for et kommende

energibeskatningsdirektiv. De fremtidige satser for de forskellige energiprodukter skulle således ikke diskuteres i første

omgang.

Det svenske formandskab indstillede en fremskridtsrapport, herunder forslag til konklusioner, til godkendelse i Rådet

(ECOFIN) den 5. juni 2001. Visse landes fortsatte principielle modstand mod direktivforslaget betød dog, at der ikke kunne

opnås enighed om formandskabets konklusioner.

Det belgiske formandskab

videreførte i andet halvår af 2001 det svenske formandskabs arbejde. Formandskabet indstillede

et udkast til en rapport, med dertil hørende konklusioner, til godkendelse i Rådet (ECOFIN) den 13. december 2001. Ved

mødet i Rådet (ECOFIN) den 13. december 2001 opnåedes der ikke enighed om formandskabets udkast til Rådets rapport

og konklusioner. Spørgsmålet om Kommissionens energibeskatningsdirek tiv blev ikke diskuteret ved mødet i DER i Laeken

den 14.-15. december 2001.

Det spanske formandskab

har fortsat arbejdet med Kommissionens direktivforslag om energibeskatning. Formandskabet

har fremlagt et kompromisforslag. Målet er at opnå politisk enighed om kompromisforslaget, for derefter at overlade det til

det danske formandskab at færdiggøre arbejdet med vedtagelsen af det endelige direktiv.

I DER’s konklusioner fra Barcelona den 15. og 16. marts 2002 henstilles det til Rådet, at det sideløbende når til enighed om

åbning af energimarkederne og om vedtagelse af direktivet om energibeskatning senest i december 2002, idet der tages

hensyn til vejgodstransportvirksomhedernes behov.

Formandskabet har meddelt, at man vil fremsætte et revideret kompromisforslag for ECOFIN den 7. maj.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabets kompromisforslag indeholder i dets nuværende form nogle bud på udformningen af direktivets

obligatoriske undtagelser og regler for medlemsstaternes anvendelse af afgiftsdifferentieringer og virksomhedsreduktioner.

Særligt vigtigt er her hvilke sektorer, der eventuelt skal være obligatorisk fritaget og hvilke sektorer, der eventuelt kan fritages.

Forslaget indeholder endvidere følgende nye minimumssatser.

Der forslås forhøjelser i de nuværende minimumssatser for mineralolie på 15-25%. Højest for motorbrændstof. De

vejledende satser for 2002 i Kommissionens oprindelige forslag var 15-30 pct. højere end de nu foreslåede.

De lande, som ved vedtagelsen af det eksisterende mineraloliedirektiv ikke anvendte en punktafgift på fyringsgasolie, kan i

dag anvende en nulsats, på betingelse af, at der opkræves en kontrolafgift på 5 euro pr. 1.000 l. Denne kontrolafgift foreslås

hævet til 10 euro.

For elektricitet foreslås det, at der skal fastsættes en minimumsafgift på 0,5 euro pr. MWh (0,3725 øre pr. kWh) for

erhvervene og 1 euro pr. MWh (0,745 øre pr. kWh) for husholdningerne. Den vejledende sats for 2002 i Kommissionens

oprindelige forslag var 3 euro pr. MWh.

For naturgas foreslås det, at der skal fastsættes en minimumsafgift på 0,15 euro pr. GJ (4,425 øre pr. Nm

) for erhvervene og

0,30 euro (8,851 øre Nm

) for husholdninger. Den vejledende sats for 2002 i Kommissionens oprindelige forslag var mindst

0,7 euro pr. GJ.

Med henblik på at fremme en aftale opererer kompromisforslaget med en nul-sats for kul og med indførelse af en

overgangsperiode på fire år for de medlemsstater, som vil have særlige problemer med at implementere de nye

minimumssatser. I det seneste udkast til kompromis gives Grækenland en ti års overgangsperiode for indførelse af de nye

minimumssatser for motorbrændstof og elektricitet og Irland gives lov til at bevare dets nuvæ ;rende ikke-beskatning af

elektricitet i fire år. For naturgas opereres der endelig med en overgangsperiode på ti år, for de medlemsstater hvor andelen af

naturgas har udgjort mindre end 15 procent af det samlede forbrug i 2000. I Kommissionens oprindelige forslag var

minimumsatsen for kul 0,7 euro pr. GJ, og overgangsordningen for naturgas gjaldt kun andele under 10 pct..

Kompromisforslaget giver endvidere medlemsstaterne mulighed for at undtage husholdninger og velgørende organisationer

fra beskatning af elektricitet, gas og brændsel til opvarmning.

Kompromisforslaget indeholder endelig nogle særlige bestemmelser for anvendelsen af dieselolie til transportformål.

Medlemsstater som ligger under de nye minimumssatser for dieselolie gives lov til at indføre en afgiftsdifferentiering på 4-5%

til fordel for deres nationale vejgodstransportindustri. Italien, som ikke vil være omfattet af denne mulighed, gives lov til at

videreføre en eksisterende midlertidig særordning til fordel for vejgodstrans portindustrien. Til sidst gives medlemsstater,

som indfører en vejbenyttelsesafgift for lastvogne lov til at reducere afgiften for dieselolie med et tilsvarende beløb. De

særlige bestemmelser for anvendelsen af dieselolie skal fungere indtil der opnås enighed i Rådet om et direktivforslag om

harmonisering af dieselolie til erhvervsformål, som Kommissionen forventer at fremlægge til juni 2002.

2. Gældende dansk ret

Efter de gældende danske regler på området er der energi- og CO

-afgifter på husholdningers og virksomheders

energiforbrug. Hertil kommer, at virksomheder, der indgår aftaler om gennemførelse af energibesparelser kan opnå en

såkaldt aftalerabat på 22 pct. af CO

-afgiften på visse dele af energiforbruget.

Den gældende danske lovgivning fremgår af følgende love: Lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., Lov om afgift af

stenkul, brunkul og koks mv., Lov om afgift af elektricitet, Lov om afgift af naturgas og bygas, Lov om kuldioxidafgift af

visse energiprodukter og Lov om statstilskud til dækning af kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug.

3. Høring

Kommissionens forslag om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter blev udsendt til høring

den 11. juni 2001.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ud af de 54 modtagere, har 18 svaret. Ud af disse har 7 modtagere meddelt, at man ikke havde bemærkninger til

Kommissionens forslag og 11 modtagere har fremsendt bemærkninger til Kommissionens direktivforslag.

Der viser sig en kritisk holdning hos transport og skibsfartsorganisationerne, herunder fiskeri. Disse er især bekymret for en

mulig stigning i mineralolieafgiften og for en ophævelse af det nuværende mineraloliedirektivs obligatoriske fritagelser for

skibstrafik. Også den Danske Skatteborgerforening forholder sig kritisk til Kommissionens forslag. DONG og Advokatrådet

forholder sig lettere kritisk til forslaget, herunder til nogle punkter af en mere teknisk karakter.

Kommissionens forslag modtages positivt af miljøorganisationerne, der dog finder, at forslaget ikke går vidt nok.

Miljøorganisationerne ønsker bl.a., at der tages yderligere skridt hen imod realiseringen af grønne skattereformer.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd deler miljøorganisationernes ønske om at fremme grønne skattereformer til fordel for

både miljø og beskæftigelse.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Vedtages direktivet i dets nuværende form vil det kræve ændringer i den danske afgiftslovgivning. Dette vil skulle ske i form

af dels en indførelse af obligatoriske undtagelser for anvendelser af elektricitet, kul og naturgas som ikke anvendes til

opvarmningsformål eller som motorbrændstof, og dels forhøjelse af afgiftsbelastningen for en del af virksomhederne

omfattet af bilaget til kuldioxidafgiftsloven med tung proces og tung proces med a ftale.

Forslaget som det ser ud nu vurderes samlet set at føre til en stigning i afgiftsbelastningen for virksomheder omfattet af

bilaget til kuldioxidafgiftsloven, med deraf følgende provenugevinst. Forslaget vil føre til følgende afgiftsforhøjelser:

Elektricitet

øre/kWh

Nuværende minimumssats

Ny minimumssats (Erhverv)

Gældende danske CO

-afgiftssatser:

Standardsats

Let proces

Let proces med aftale

Tung proces

Stigning for tung proces

Tung proces med aftale

Stigning for tung proces med

aftale

Naturgas

øre/Nm

4,4

Fyringsgasolie

øre/ l

3,725

7,45

Svær brændselsolie

øre /kg

9,685

11,175

0,3725

10,0

9,0

6,8

2,5

0,3

0,0725

22,0

19,8

14,96

5,5

0,66

3,74

27,0

24,3

18,36

6,75

0,70

5,00

2,45

32,0

28,8

21,76

11,0

0,175

Ikke muligt

For elforbrug som overstiger 15 mio. kWh årligt.

Anm.: Der er anvendt en valutakurs på 7,45 kr. pr. euro.

I overensstemmelse med skattestoppet, skal en eventuel provenugevinst anvendes til en tilsvarende reduktion af beskatningen

på et andet område. En del af provenugevinsten fra de højere afgiftssatser vil dog eventuelt kunne blive modvirket af et

provenutab som følge af en obligatorisk fritagelse af anvendelser på områder, hvor energiforbruget i dag beskattes. Det vil

imidlertid i et vist omfang være forskellige virksomheder, der opnår henho ldsvis lettelser og forhøjelser af afgiftsbetalingen,

hvorfor forslaget vil have fordelingsmæssige konsekvenser for erhvervene.

Det bør endelig bemærkes, at et nyt energibeskatningsdirektiv først kan forventes at træde i kraft med virkning fra 2004.

5. Samfundsøkonomiske konsekvenser

En EU-ramme for beskatning af energiprodukter vil forbedre landenes muligheder for at omstrukturere deres nationale

skatte- og afgiftssystemer med henblik på at opfylde beskæftigelses-, miljø-, transport- og energipolitiske målsætninger

samtidig med at det indre markeds funktion forbedres. En fælles harmoniseret og udvidet minimumsbeskatning på

energiområdet vil endvidere kunne tilskynde til energibesparelser og dermed til opfyldelsen a f målsætningerne indenfor

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

miljø- transport- og energipolitikken på en omkostningseffektiv måde. Det foreliggende kompromisforslag vil kunne

medføre en lettelse for danske virksomheders konkurrencevilkår.

6. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

I sin begrundelse for forslaget fremfører Kommissionen, at det nuværende system til energibeskatning ikke giver

medlemsstaterne tilstrækkeligt politisk spillerum. Direktivet vil give medlemsstaterne mulighed for at gøre større brug af

beskatning af energiprodukter af miljøhensyn og et større spillerum til omstrukturering af nationale afgiftssystemer til fordel

for beskæftigelsen, indenfor rammerne af reglerne om det indre marked. Di rektivet vil give medlemsstaterne en forbedret

ramme for deres egne politiske initiativer, i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

7. Tidligere forelæggelser i Folketingets Europaudvalg

Energibeskatning har senest været forelagt Europaudvalget den 5. december 2001 forund for mødet i Rådet (ECOFIN) den

13. december 2002.

Grundnotat blev oversendt den 16. april 1997. Supplerende grundnotat blev oversendt den 18. december 2001.

Dagsordenspunkt 4: EU’s budget for 2003

1. Baggrund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen vil give en præsentation af sit forslag om EU's budget for 2003. Rådets første egentlige behandling (1.

læsning) af budgettet finder sted den 19. juli.

2. Indhold

Budgetlæsningen tager udgangspunkt i de lofter (såkaldte finansielle perspektiver), som blev fastsat ved Dagsorden 2000-

aftalen på Det Europæiske Råds møde i Berlin i marts 1999 for årene 2000-2006. De samlede rammer for 2003 udgør 102,1

mia. euro i forpligtelsesbevillinger og 102,8 mia. euro i betalingsbevillinger (eksklusiv udvidelsesrammen), jf. tabel 1.

Tabel 1. De finansielle perspektiver for EU's udgifter

Mia. euro - 2003-priser

Forpligtelser

1. Landbrug

2. Strukturfonde

3. Interne politikker

4. Eksterne politikker

5. Administration

6. Reserver

7. Førtiltrædelsesstøtte

8. Udvidelse

I alt (ex. udvidelse)

I alt (inc. udvidelse)

Betalinger

I alt (ex. udvidelse)

I alt (inc. udvidelse)

Andel af BNI (inc. udvidelse)

Loftet for EU's egne indtægter ift. BNI

110,0

1,18 pct.

1,27 pct.

109,2

1,14 pct.

1,27 pct.

110,0

1,12 pct.

1,27 pct.

112,5

1,12 pct.

1,27 pct.

47.4

34,0

6.8

5,0

5.2

0,4

3.4

9,8

102.1

111,9

102.8

46,3

33,7

6,9

5,0

5,3

0,4

3,4

12,6

101,0

113,6

99,6

45,4

33,4

7,0

5,0

5,4

0,4

3,4

15,4

100,0

115,5

97,7

45,1

32,6

7,2

5,0

5,5

0,4

3,4

18,2

99,2

117,4

97,1

2003

2004

2005

2006

1) Forpligtelser vil sige de tilsagn om bevillinger, EU kan afgive et givet budgetår, mens betalingsbevillinger vil sige de

konkrete udbetalinger, EU kan foretage et givet budgetår.

ECOFIN-rådet havde på mødet den 5. marts 2002 en indledende drøftelse af EU's budget for 2003, hvor Kommissionen

samtidig præsenterede sin årlige rapport om Kommissionens politiske prioriteringer for det kommende år.

Kommissionen anfører 3 hovedprioritetsområder for 2003:

0. Udvidelse

1. Stabilitet og sikkerhed

2. En bæredygtig og vidtfavnende økonomi

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fremgår af denne rapport, at for så vidt angår strukturfonde og førtiltrædelsesstøtte forventes budgettet at svare til de

finansielle overslag, mens Kommissionens foreløbige skøn viser et mindreforbrug på landbrugsområdet på ca. 1,8 mia. euro.

Angående udgiftskategori 5. Administrative udgifter, anfører Kommissionen, at en overskridelse af de finansielle perspektiver

synes nødvendig. Dette begrundes med, at Dagsorden 2000-aftalen ikke tog højde for, at der ville være administrative

omkostninger i forbindelse med udvidelsen, før den fandt sted. Overskridelsen vurderes at blive i størrelsesordenen 60-70

mio. euro for EU's institutioner tilsammen. Kommissionen forventes at foresl&arin g; overskridelsen finansieret via

fleksibilitetsinstrumentet, der giver mulighed for at anvende 200 mio. euro til klart definerede udgifter, der ikke kan

finansieres inden for de finansielle perspektiver.

Endelig forventes Kommissionen at fremlægge et budget for udgiftskategori 3. Interne politikker, og udgiftskategori 4.

Eksterne politikker, med små margener op til udgiftsloftet. For udgiftskategori 4 anfører Kommissionen, at udgiftsloftet er

presset, bl.a. som følge af bistand til Afghanistan. Kommissionen har på den baggrund foreslået indført et

superfleksibilitetsinstrument, der giver mulighed for at anvende midler ud over de finansielle per spektiver til eksterne

politikker.

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Debatten vedrører EU's eget budget for 2003 og bør således foretages på fællesskabsniveau.

4. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Den indledende drøftelse af EU's budget for 2003 har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

5. Seneste forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg fik forelagt notat om den orienterende debat om EU's budget for 2003 forud for ECOFIN-

rådsmødet den 5. marts 2002.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5: Finansforordningen vedrørende EU’s budget

1. Baggrund og indhold

Rådet skal tage stilling til det senest foreliggende forslag til revision af EU’s finansforordning. Det spanske

formandskab forventer, at Rådet vedtager udkast til en fælles holdning til den foreslåede retsakt, selv om der til det

sidste har været ret betydelige forbehold på nogle af forslagene.

Finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget regulerer alle aspekter ved EU’s

budget, hvilket i hovedsagen vil sige følgende: Budgetforslagets præsentation og vedtagelse, tilvejebringelse af

indtægter og afholdelse af udgifter, de finansielle aktørers ansvar og opgaver, regnskabsaflæggelse samt budgetkontrol

og revision (internt og eksternt).

Den gældende finansforordning blev i hovedsagen vedtaget for snart 25 år siden. De forhold, der dengang lå til grund for

vedtagelsen, har ændret sig meget som følge af bl.a. de forskellige udvidelser af Fællesskabet, indførelsen af de finansielle

overslag som ramme om budgettet samt institutionelle ændringer. Kommissionen har derfor siden slutningen af 1990’erne

overvejet en mere omfattende ændring af finansforordningen.

Med den nuværende Kommissions tiltrædelse i september 1999 blev vilkårene for en omarbejdelse af Finansforordningen

ændret betydeligt, idet sagen nu blev sammenkædet med Kommissionens interne administrative reformarbejde. En ændring

af Finansforordningen er således en forudsætning for bl.a. gennemførelsen af den del af reformplanen, der angår en mere

decentral tilrettelæggelse af Kommissionens egen økonomiforvaltning.

På denne baggrund fremlagde Kommissionen i oktober 2000 sit forslag til ny finansforordning vedrørende De Europæiske

Fællesskabers almindelige budget. Forslaget falder i tre dele: Del I vedrører fælles bestemmelser om budgettets opstilling og

gennemførelse, indgåelse af offentlige aftaler, opstilling og aflæggelse af regnskaber samt ekstern kontrol og decharge. Del II

angår særlige bestemmelser om landbrugs- og strukturf ondene, foranstaltninger udadtil samt visse af Fællesskabets

institutioner, mens del III omhandler overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser.

Det ventes, at Rådet vedtager udkast til en fælles holdning til den foreslåede retsakt.

•

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Forslaget til ny finansforordning fastsætter de grundlæggende regler for EU’s finansielle forvaltning, hvorfor nærheds- og

proportionalitetsprincippet ikke skønnes at have betydning for sagen.

•

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

En vedtagelse af forslaget kræver ikke lovændring og skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

•

Høring

Forslaget har ved årsskiftet 2000/2001 været i høring hos Rigsrevisionen, der generelt finder, at forslaget er godt og kan

indgå som et betydningsfuldt led i de administrative reformer i Kommissionen. Derudover er det Rigsrevisionens

opfattelse, at finansforordningen kan blive kortere og klarere og sikre en mere konsekvent anvendelse af traktaternes

finansretlige grundprincipper, hvis Revisionsrettens henstillinger følges.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

• Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er fremsendt grundnotat om forslaget den 17. maj 2001.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 1. juni 2001, jf. aktuelt notat af 21. maj 2001,

forud for ECOFIN-mødet den 5. juni 2001.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6:

Rentebeskatningsdirektivet

• Forhandlinger med vigtige 3-lande om deres forhold til direktivet og

• Drøftelse om relevante tilknyttede områders forhold til direktivet

1. Baggrund og indhold

EU-landene aftalte i december 1997 en skattepakke med direktivforslag om rentebeskatning, adfærdskodeks for

erhvervsbeskatning, og direktivforslag om erhvervsmæssige rente/royalties. De tre dele skal gennemføres samlet.

Skattepakken skal efter DER i Feira vedtages, når der er opnået tilstrækkelige aftaler med vigtige 3.-lande og relevante

tilknyttede områder, og senest inden udgangen af 2002.

EU-landene er ikke enige om rentebeskatningsdirektivet og adfærdskodeksen.

Rentebeskatningsdirektivet skal sikre ens beskatning af personer i samme land og samme økonomiske situation, uanset i

hvilket EU-land de placerer deres opsparing.

Efter det nuværende forslag, som er baseret på Feira, skal beskatningen af renter fra andre lande sikres ved udveksling af

information. Østrig, Luxembourg og Belgien skal have en overgangsordning i 7 år, hvor de opkræver kildeskat og

overfører en del af provenuet til rentemodtagers bopælsland.

Vedtagelsen af rentebeskatningsdirektivet afhænger af, at EU får tilstrækkelige aftaler med vigtige 3.-lande (USA,

Schweiz m.fl.) om anvendelse af "tilsvarende" foranstaltninger og med tilknyttede områder (Kanaløerne, Isle of Man og

områder i Caribien) om anvendelse af samme foranstaltninger.

ECOFIN skal derfor drøfte forhandlingerne med 3.-lande og tilknyttede områder.

2. Nærheds- og proportionalitet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen er ikke bedømt i forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet. En aftale med 3.-landene kan bedst indgås på

fællesskabsplan, idet det bør sikres, at alle EU-lande indgår samme aftaler med 3.-lande for at undgå ulige vilkår for EU-

landene.

3. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle virkninger

Hvis EU indgår en aftale med 3.-lande om udveksling af oplysninger, skal de ændringer af skattekontrolloven, der er

omtalt i grundnotatet af 8. november 2001, også medføre, at skattemyndighederne sender oplysninger til disse 3.-lande,

ligesom skattemyndighederne modtager oplysninger fra 3.-lande til brug ved dansk beskatning.

Der forudses ingen statsfinansielle virkninger.

4. Tidligere forelæggelse

Rentebeskatningsdirektivet har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, senest den 1. marts 2002 forud for

ECOFIN den 5. marts.

Forventede a-punkter

- Forslag til ændring af Europa-Parlamentets og rådets forordning (EF, Euratom) nr. 58/97 om statistik over

erhvervsstrukturer (7397/02)

1. Baggrund og indhold

Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber har den 25. januar 2001 fremsat et forslag til ændring af forordning (EF,

Euratom) nr. 58/97 om statistik over erhvervsstrukturer.

Beslutningsprocedure: Fælles beslutningstagen (co-decision).

Europa-parlamentet har behandlet forslaget og med nogle ændringer (se afsnit 2.1 og 2.2) vedtaget forslaget på sit møde

den 13. juni 2001.

Derudover har forslaget været behandlet på fire møder i Rådets arbejdsgruppe, Ecofin statistics.

Forslaget vedrører tre områder:

• Et sektorspecifikt bilag til forordningen for kreditinstitutter

• Et sektorspecifikt bilag til forordningen for pensionskasser

• Tilføjelse af to nye miljøvariable til forordningens bilag om statistik for industrivirksomheder.

Kreditinstitutter

1.1 Kreditinstitutter.1 KreditinstitutterDe

oplysninger, der kræves efter forslaget, svarer i vidt omfang til de

oplysninger, kreditinstitutterne skal give i deres årsregnskaber efter direktivet om bankers og andre penge- og

finansieringsinstitutters årsregnskaber (86/635/EØF), som er implementeret i Danmark i form af de regnskabsregler, der

gælder for pengeinstitutter og realkreditinstitutter.

Disse oplysninger svarer til de oplysninger, som kreditinstitutterne årligt indberetter til Finanstilsynet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Første obligatoriske indberetning til Eurostat bliver med referenceåret 2001. Der gælder en overgangsperiode på 3 år,

inden for hvilken medlemslandene i henhold til artikel 11 i selve forordningen kan tillades at fravige

indberetningskravene, hvis de nødvendiggør væsentlige ændringer i det nationale system.

Kravene til statistiske oplysninger kan opdeles i 4 grupper: Regnskabsoplysninger, strukturelle oplysninger,

produktoplysninger og oplysninger om internationalisering.

Europaparlamentets ændringer til det oprindelige forslag indebar en række sproglige ændringer, ophævelse af

frivilligheden ved indberetning af visse variable om internationalisering og opdeling af visse strukturelle variable på køn.

Pensionskasser

1.2 Pensionskasser.2 PensionskasserDe

eneste virksomheder i Danmark, der er omfattet af forslaget om pensionskasser

er firmapensionskasserne. Tværgående pensionskasser er omfattet af den særskilte statistik om forsikringsselskaber, der

er omhandlet i forordningens bilag 5.

Indberetningen til Eurostat af pensionskassestatistik vil blive foretaget af Finanstilsynet på basis af de

regnskabsindberetninger, som firmapensionskasserne foretager til Finanstilsynet. De fleste data vil kunne indberettes til

Eurostat på grundlag af de allerede foreliggende regnskabsoplysninger fra firmapensionskasserne.

Europaparlamentets ændringer til det oprindelige forslag indebar ophævelse af frivillighed ved visse strukturelle variable

om pensionsordninger, obligationer og investeringer, yderligere opdeling af data om internationalisering på

medlemmernes nationalitet og køn, udeladelse af to variable om internationalisering og opdeling af visse strukturelle

variable på køn. Ca. 50 pensionskasser skal afgive oplysninger om pensionsvariablene.

Første obligatoriske indberetning til Eurostat bliver med referenceåret 2001. Der gælder en overgangsperiode på 3 år,

inden for hvilken medlemslandene i henhold til artikel 11 i selve forordningen kan tillades at fravige

indberetningskravene, hvis de nødvendiggør væsentlige ændringer i det nationale system.

Tilføjelse af nye miljøvariable

De foreslåede nye miljøvariable er hhv. investeringer i integrerede teknologier samt samlede driftsudgifter til

miljøbeskyttelse. Hensigten er, at tilvejebringe sammenlignelige og harmoniserede statistikker. Dog er de enkelte

medlemslande ansvarlige for tilvejebringelse af data. Forslaget har til hensigt at harmonisere medlemsstaternes dækning,

definitioner og nomenklaturer. Det er derimod ikke hensigten at harmonisere medlemsstaternes indsamlingsmetoder.

Baggrund og indhold

Forslaget indebærer at:

• Oplysninger om de to nye miljøvariable indsamles fra industrivirksomheder.

Desuden gælder, at:

• Oplysninger om de to nye miljøvariable opdeles i følgende miljøbeskyttelseskategorier: beskyttelse af luft og

klima, spildevandshåndtering, affaldshåndtering og anden miljøbeskyttelse.

• Første indberetning til Eurostat bliver med referenceår 2001. I den gældende forordning er der mulighed for en

overgangsperiode på fire år. I det foreliggende forslag er det foreslået, at overgangsperioden kan forlænges med

yderligere fire år for indberetning af de to nye miljøvariable.

Kommissionens begrundelse

For nuværende indsamles alene miljøøkonomiske data fra industrien omkring investeringer i såkaldt end-of-pipe udstyr.

Endvidere er formålet med Kommissionens forslag med hensyn til de to nye miljøvariable, at tilvejebringe oplysninger

om udgifter til miljøbeskyttelse med henblik på at vurdere omkostninger ved at overholde miljøbestemmelser.

Europa-parlamentets behandling

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vedr. miljøvariablene har Europa-parlamentet kun foretaget sproglige ændringer.

2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

I Kommissionens begrundelse for forslaget anføres, at der er behov for erhvervsstrukturstatistikker over kreditinstitutter,

pensionskasser og andre finansielle tjenester til evaluering af det indre finansielle marked, til støtte for

makroøkonomiske statistikker og til observering af stabiliteten i EU's finansielle system. Vedr. miljøvariablene anføres,

at data om udgifter til miljøbeskyttelse er uundværlige, når man skal vurdere om kostningerne ved at overholde

miljøbestemmelserne.

3. Gældende dansk lovgivning på området

2. Gældende danske regler.. Gældende danske regler.Finanstilsynet

har den fornødne hjemmel til at kræve

oplysninger fra kreditinstitutter og firmapensionskasser. Forslaget nødvendiggør derfor ikke lovændringer.

Pengeinstitutters indberetninger af regnskabsdata og statistiske data er reguleret via Bank og Sparekasseloven § 6 C, stk.

2, § 7 f, stk. 3, § 37, stk. 1, 2, 4 og 5, 4. pkt., § 37 a, stk. 8, samt § 54, stk. 6.

Realkreditinstitutters indberetninger af regnskabsdata og statistiske data er reguleret via realkreditloven § 75, stk. 4, § 89,

stk. 2, samt § 100, stk. 1 og 2.

Pensionskassernes indberetninger af regnskabsdata og statistiske data er reguleret via lov om tilsyn med

firmapensionskasser § 41, stk. 2, § 42 samt § 71, stk. 5.

Via ovenstående lovgivning fastsættes indberetningerne fra kreditinstitutter i bekendtgørelser og fra firmapensionskasser

i indberetningsskemaer. Indsamling af de nye data kræver henholdsvis en ændring af bekendtgørelserne og en ændring af

indberetningsskemaerne. Der skal endvidere indhentes oplysninger fra udenlandske filialer i Danmark.

Miljøvariablene er dækket af Danmarks Statistiks hjemmel til at indhente oplysninger fra industrivirksomheder, jf. Lov

om Danmarks Statistik, lovbekendtgørelse nr. 599 af 22. juni 2000.

4. Høring

3. Høring. HøringFølgende

parter er blevet hørt vedr. de sektorspecifikke bilag til forordningen:

Foreningen af Firmapensionskasser, Forsikring & Pension, Finansrådet, Lokale pengeinstitutter, Regionale Bankers

Forening, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk samt Realkreditrådet.

Ingen af de hørte parter havde bemærkninger til selve forslaget.

Foreningen af Firmapensionskasser bemærkede dog: "at de værdsætter meget, at Finanstilsynet i arbejdsgruppen har lagt

vægt på, at statistikindberetningerne til Eurostat skal kunne foretages uden væsentlig udvidelse af de eksisterende

regnskabsindberetningskrav for firmapensionskasser".

Den del af forslaget der vedrører miljøvariablene har været i høring i følgende organisationer og ministerier:

Handelskammeret; Dansk Industri; Danske Entrepenører; Det Danske Handelskammer; Dansk Handel og Service;

Håndværksrådet; Dansk Arbejdsgiverforening; Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service; Dansk

Transport og Logistik; Byggeriets Arbejdsgivere; Arbejderbevægelsens Erhvervsråd; CO-Industri; Land sorganisationen

Danmark; WWF Verdensnaturfonden; Danmarks Naturfredningsforening; Det Økonomiske Råd; Naturrådet; Amternes

og Kommunernes Forskningsinstitut; Kommunernes Landsforening;

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Amtsrådsforeningen; Turismens fællesråd; Færdselsstyrelsen; Udenrigsministeriet; By- og Boligministeriet;

Arbejdsministeriet; Finansministeriet; Indenrigsministeriet; Erhvervsministeriet; Miljø- og energiministeriet;

Skatteministeriet.

Høringen har ikke givet anledning til nogen kommentarer. Efterfølgende har Håndværksrådet og Dansk Industri gjort

gældende, at virksomhedernes indberetningsbyrde ikke vil stå i rimeligt forhold til oplysningernes forventede værdi.

5. Administrative, lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Vedr. kreditinstitutter og pensionskasser

4. Statsfinansielle konsekvenser. Statsfinansielle konsekvenserForslaget

medfører nye indberetninger fra både

kreditinstitutter og firmapensionskasser. Forpligtelsen til at indsamle, bearbejde og videresende oplysningerne til

Eurostat vil komme til at hvile på Finanstilsynet. De nye krav indarbejdes i regnskabsbekendtgørelserne for

kreditinstitutter og i indberetningsskemaerne for firmapensionskasser. Dette gøres i forbindelse med førstko mmende

ændring af bekendtgørelserne i anden sammenhæng.

Regnskabs- og strukturelle oplysninger kan Finanstilsynet tilvejebringe uden yderligere indberetninger fra

kreditinstitutterne. Produktoplysningerne opgøres på en form, der ikke er forenelig med de oplysninger, Finanstilsynet

har på nuværende tidspunkt, men levering af produktoplysninger er indtil videre frivillig. Finanstilsynet er med virkning

for regnskabsåret 2001 begyndt at opkræve følgende oplysninger: Geografisk opdelte strukturelle oplys ninger om

filialer og datterselskaber (kode 11 41 1 og 11 51 0) samt geografisk opdeling af renteindtægter (kode 45 11 0) og af

balancesum i alt (kode 45 22 0). Desuden vil Finanstilsynet indhente regnskabsoplysninger fra filialer i Danmark med

hovedsæde i andre EU-lande.

Vedr. miljøvariablene

Baseret på erfaringer fra Sverige og Holland, der indsamler sådanne oplysninger, skal alle store firmaer (med 100 eller

flere beskæftigede) samt en stikprøve af mindre firmaer bidrage med oplysninger. Det anslås, at ca. 1.250 industrifirmaer

skal afgive oplysninger om miljøvariablene. Oplysninger om investeringer i integrerede teknologier skal indsamles hvert

år. Oplysninger om samlede driftsudgifter til miljøbeskyttelse skal indsamle s hvert tredje år.

Danmarks Statistik vil have ansvaret for at indsamle, bearbejde og videresende de statistiske oplysninger til Eurostat. Da

de ønskede oplysninger ikke p.t. er tilgængelige fra administrative datakilder, vil Danmarks Statistik skulle indhente

oplysningerne direkte fra virksomhederne.

Der er ingen lovgivningsmæssige eller umiddelbare statsfinansielle konsekvenser ved den del af forslaget, der vedrører

miljøvariablene. Men vedtages forslaget, vil det påføre Danmarks Statistik nye ressourcekrav, da data til at opgøre

miljøudgifter svarende til dem, der efterspørges i forslaget, ikke indsamles for nuværende. Vurderet på baggrund af

erfaringer fra de lande, der indsamler disse data, vil det skønsm&ael ig;ssigt indebære en årlig udgift på ca. 1,4 mill. kr.

at forestå den fornødne indsamling og bearbejdning, som vil belaste Økonomi- og Erhvervsministeriets budget.

Ressourceforbruget skønnes at blive noget nær det dobbelte i en opstarts- og indkøringsperiode, som på baggrund af de

svenske erfaringer til være på 1-2 år.

6. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes via tilvejebringelse af en mere detaljeret og sammenlignelig statistik at give bedre information om

kreditinstitutter og pensionskasser inden for EU, herunder information om

export og import af finansielle tjenesteydelser over grænserne, hvilket vurderes at være til nytte for udviklingen af den

finansielle sektor.

De data, der efterspørges om pensionsvariablene, ligger typisk uden for hvad virksomheder allerede producerer af

økonomiske opgørelser til eget brug. Tilvejebringelsen af data i de enkelte pensionskasser vil derfor være forbundet med

en ekstra arbejdsindsats. Den herved øgede svarbyrde vil blive pålagt ca. 50 firmaer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De data, der efterspørges om miljøvariablene, ligger typisk uden for hvad virksomheder allerede producerer af

økonomiske opgørelser til eget brug. Tilvejebringelsen af data i de enkelte industrivirksomheder vil derfor være

forbundet med en ekstra arbejdsindsats, der skønnes mindst at svare til svarbyrden forbundet den eksisterende

regnskabsstatistik. Den herved øgede svarbyrde vil skønsmæssigt blive pålagt ca. 1.250 firmae r.

7. Forelæggelse i Folketinget

Grundnotat er fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 19. april 2002.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- Kommissionens forslag, KOM(2001)100 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ikke-finansielle

kvartalsregnskaber for den offentlige forvaltning og service

1. Baggrund og indhold

Forslaget er fremsat den 21. februar 2001, jf. Kommisionens forslag til forordning: KOM(2001)100 endelig og

fremsendt til Rådet 27. februar 2001.

Forslagets retsgrundlag er traktatens artikel 285. Det kan vedtages i henhold til fremgangsmåden i artikel 251 om fælles

beslutningstagen.

I den Monetære Komité’s rapport om statistikkrav i ØMU, som blev godkendt af ØKOFIN-Rådet den 18. januar 1999, der

udgør en referenceramme for bl.a. en række initiativer til EU-retsakter vedr. kortfristede statistikker, understregedes bl.a.

behovet for fælles og harmoniserede kortfristede statistikker over medlemsstaternes offentlige finanser. I forlængelse heraf

har kommissionen tidligere vedtage orordning om korttidsindikatorer for de offentlige finanser, som omfatter skatter og

sociale ydelser (Kommissionens forordning (EF) Nr. 264/2000 af 3. februar 2000).

Europa-Parlamentet har på sin plenarforsamling tirsdag d. 3. juli 2001 truffet beslutning om at godkende Kommissionens

forslag.

Forslagets formål er at specificere indholdet af kvartalsvise ikke-finansielle regnskaber for offentlig forvaltning og sevice

inden for rammerne af det Europæiske Nationalregnskabssystem, ENS 95. Dette er i det foreliggende forslag til forordning

sikret ved reference til en liste over transaktioner, der definerer totale offentlige indtægter og udgifter ud fra

nationalregnskabets kategorier (Kommissionens forordning (EF) Nr. 1500/20 00 af 10. juli 2000). Forslaget dækker de

komponenter af offentlige indtægter og udgifter, der ikke allerede er dækket af den nævnte forordning om

korttidsindikatorer.

Forslaget indebærer indberetning af kvartalsvise ikke-finansielle regnskaber for offentlig forvaltning og service inden 3

måneder efter kvartalets udgang. Første indberetning til Kommissionen (Eurostat) skal efter forslaget finde sted senest 30.

juni 2002.

I perioden 2002-2005 er "bedste kvartalsvise estimater" tilladt. Fra juni 2005 skal data være i fuld overensstemmelse med

ENS 95.

Datatransmissionen i juni 2002 dækker perioden fra 1. kvartal 1999 til 1. kvartal 2002.

2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke af Kommissionen givet begrundelser for fremsættelse af forslaget i henhold til de to principper, men forslaget er i

tråd med ØKOFIN-Rådets beslutninger vedr. fællesskabets behov for korttidsstatistikker.

3. Gældende dansk lovgivning

Forslaget har ingen virkning for gældende dansk ret.

4. Høring

De vigtigste danske brugere af statistikken er løbende blevet orienteret i det Rådgivende Udvalg for Økonomisk Statistik.

5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget kræver ikke lovændring.

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser.

6. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Der skønnes ikke at være samfundsøkonomiske konsekvenser af forslaget.

7. Forelæggelse i Folketinget

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Folketingets Europaudvalg har modtaget grundnotat om sagen dateret 13. juni 2001.

- Forslag til Rådets beslutning om støtte efter Traktatens art. 88, stk. 2, til fordel for vejgodstransportsektoren i Italien,

Frankrig og Nederlandene gennem en differentieret punktafgiftssats for diesel, der anvendes i erhvervskøretøjer

Aktuelt notat oversendes separat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files