Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 784
Offentligt
1461806_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 784)
udenrigsministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
UPN, FT del - bilag FT 89 (Løbenr. 16151)
FOU, Alm. del - bilag 220 (Løbenr. 16152)
URU, Alm. del - bilag 289 (Løbenr. 16153)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
6. juni 2002
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 14. juni 2002 – dagsordenspunkt rådsmøde
(udenrigsministre) den 17. juni 2002 – vedlægges Udenrigsministeriets notat om de punkter, der forventes
optaget på dagsordenen.
 EUU, Alm.del - 2001-02 (2. samling) - Bilag 784: Rådsmøde udenrigsministre 17/6 Samlenotat
1461806_0002.png
UDENRIGSMINISTERIET N.EUS. j.nr. 400.A.5-0-0
Nordgruppen Den 6. juni 2002
Rådsmøde (udenrigsministre) den 17. juni 2002
Aktuelt notat
1. Status for arbejdet i de øvrige rådsformationer.
(side 3)
2. Forberedelse af Det Europæiske Råd i Sevilla.
(side 3)
1. (Evt.) Forslag til forordning vedrørende pålæggelse af ekstra told import af særlige produkter med
oprindelse i USA (stål).
(side 6)
2. Vedtagelse af udkast til forhandlingsmandat vedr. økonomisk partnerskabsaftale
med AVS-lande og –regioner.
(side 8)
3. Forbindelserne mellem EU-Schweiz.
(side 8)
4. Vedtagelse af forhandlingsmandater præsenteret af Kommissionen den
10. april 2002.
6. Forbindelserne med Iran.
(side 11)
- Udkast til forhandlingsdirektiver vedr. en handels- og samarbejdsaftale.
5. Mellemøsten.
(side 13)
6. Indien-Pakistan.
(side 14)
7. Europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik (ESDP).
(side 15)
 EUU, Alm.del - 2001-02 (2. samling) - Bilag 784: Rådsmøde udenrigsministre 17/6 Samlenotat
1461806_0003.png
8. EU’s særlige repræsentanter (EUSR).
(side 16)
•
Det vestlige Balkan.
(side 17)
- Den politiske situation.
• Forhandlingsdirektiver vedr. en stabiliserings- og associeringsaftale
med Albanien.
• Zimbabwe.
(side 17)
• Mandat til formandskabet til at forhandle med Ukraine om en aftale i forbindelse
med mulig brug af strategisk lufttransport fra EU under EU-ledede operationer.
(side 18)
• Rapport fra formandskabet vedr. iværksættelse af EU-program til at forhindre
voldelige konflikter.
(side 18)
• Vedtagelse af en revideret fælles holdning om Den Internationale Straffedomstol.
(side 18)
• Cuba: Revision/forlængelse af den fælles holdning.
(side 19)
• (Evt.) Opfølgning på EU-Latinamerika topmødet: Forberedelse af EU-Mercosur
møde.
(side 20)
•
(Evt.) Irak – Udkast til fælles holdning vedrørende undtagelser fra handels-
embargoen overfor Irak, og udkast til forordning om ændring af forordning
2465/96 vedrørende afbrydelse af de økonomiske og finansielle forbindelser
mellem Det Europæiske Fællesskab og Irak.
(side 20)
19. Anvendelse af Fællesskabsmekanismen vedr. civilbeskyttelse i forbindelse med krisestyringsoperationer
(side
22)
20. Kapacitetskonference vedr. retsstatsområdet
(side 22)
21. Eventuelt.
1. Status for arbejdet i de øvrige rådsformationer.
Nyt notat.
Det er forventningen, at formandskabet vil give en kort status for arbejdet i Rådet generelt, herunder i
de øvrige rådsformationer med henblik på at give et generelt overblik. Formandskabets initiativ er en
opfølgning på Trumpf/Piris-rapporten om effektivisering af Rådets arbejdsmetoder.
Formandskabets initiativ vurderes
proportionalitetsprincipperne.
at
være
i
overensstemmelse
med
nærheds-
og
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet
(udenrigsministre) den 13. maj 2002.
 EUU, Alm.del - 2001-02 (2. samling) - Bilag 784: Rådsmøde udenrigsministre 17/6 Samlenotat
1461806_0004.png
2. Forberedelse af Det Europæiske Råd i Sevilla.
Nyt notat.
Formandskabet forventes at redegøre for status for forberedelsen af Det Europæiske Råds møde i Sevilla den
21.-22. juni 2002. Blandt hovedemnerne for mødet i Sevilla ventes at være EU’s forberedelse til Verdenstopmødet om
Bæredygtig Udvikling i Johannesburg i september, udvidelsen, opfølgningen på Det Europæiske Råds møde i Tampere
vedr. et område med frihed, sikkerhed og retf&ael ghed samt reform af rådets arbejdsmetoder.
Blandt de øvrige emner for mødet i Sevilla ventes der at være en række rapporter som opfølgning af konklusionerne fra
mødet i Barcelona i marts 2002 vedr. Lissabon-processen. Særligt kan nævnes Kommissionens handlingsplan for bedre
lovgivning, der ventes forelagt Det Europæiske Råd i Sevilla. Endvidere ventes en mundtlig rapport om forløbet af
drøftelserne i Konventet aflagt af formanden for konventet Giscard d{ Estaing.
Herudover ventes en redegørelse fra formandskabet vedr. status for ratificeringen af Nice-traktaten. Videre må det
antages, at en række andre emner i løbet af den kommende tid vil komme på mødets dagsorden, herunder aktuelle
udenrigspolitiske sager.
Rådsmødet (generelle anliggender) den 17. juni ventes at begrænse sig til at drøfte de emner, der vil blive drøftet i
Sevilla. Der drejer sig om 1) forberedelserne af Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling i Johannesburg, 2)
udvidelsen, 3) opfølgningen på Det Europæiske Råds møde i Tampere fsva. spørgsmålet om legal/illegal indvandring,
samt 4) Rådets arbejdsmetoder. Endvidere er det muligt, at formandskabet evt. vil berøre spørgsmålet om 5)
Kommissionens handlingsplan om bedre lovgivning samt evt. orientere om de øvrige emner, der ventes drøftet, herunder
6) den mundtlige rapport fra formanden for konventet om drøftelserne i konventet.
1. Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling – World Summit on Sustainable Development – finder sted i
Johannesburg 26. august - 4. september 2002 under dansk EU-formandskab. Der er lagt op til et møde på stats- og
regeringschefsniveau. Topmødet skal i sit fokus sikre en balance mellem økonomisk udvikling, social udvikling og
miljøbeskyttelse. Forberedelsen af Johannesburg-topmødet er forsinket. Imidlertid har det fjerde og nationale
forberedende møde (PrepCom IV) på Bali 24. maj – 7. juni 2002 kastet en smule mere lys over, hvor langt man vil være
nået i den internationale proces, når Danmark overtager EU-formandskabet den 1. juli 2002.
Det Europæiske Råd i Barcelona besluttede, at Det Europæiske Råd på mødet i juni i Sevilla skal fastlægge EU’s
generelle holdning med henblik på topmødet i Johannesburg. Som opfølgning herpå er der fastlagt en køreplan for
forberedelsen i relevante rådsformationer frem til DER i Sevilla, hvori indgår drøftelserne i Rådet (udenrigsministre) den
13. maj, i Rådet (udviklingsminist n 30. maj og i Rådet (udenrigsministre) den 17. juni 2002. Ministrene vil vedtage
konklusioner vedrørende Rådets positioner og prioriteter for handling i forhold til Verdenstopmødet om Bæredygtig
Udvikling. Resultaterne fra Rådsmødet vil udgøre et væsentligt bidrag til definering af EU's overordnede positioner for
Topmødet herunder elementer til "Global Deal".
Mødet i Rådet (udenrigsministre) den 17. juni 2002 finder sted umiddelbart efter det fjerde og sidste internationale
forberedende møde på Bali (ministerniveau). Halvvejs i mødet på Bali tegner sig omridset af et resultat i tre dele: (1) En
handlingsplan, der ikke går så langt, som EU kunne have ønsket, men som dog på enkelte punkter indeholder fremskridt
i den globale konsensus vedrørende bæredygtig udvikling, (2 ) en politisk erklæring, hvis indhold og struktur endnu er
helt uafklaret samt (3) de såkaldte "type 2" partnerskaber. Selv om udfaldet af forhandlingerne d.d. endnu er uklart,
synes det dog at være sikkert, at den største chance for at Topmødet kommer til at skabe ny dynamik i fremme af
bæredygtig udvikling, ligger i introduktionen af partnerskaber.
De overordnede prioriteter i EU’s forberedelse til Johannesburg er:
• Fattigdomsbekæmpelse og fremme af social udvikling og sundhed
• Bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre
• Globalisering og handel for bæredygtig udvikling
• Bevarelse og bæredygtig udnyttelse af naturressourcer
• Styrkelse af regeringsførelsen for bæredygtig udvikling på alle niveauer
2. Formandskabet har sat udvidelsen på dagsordenen som led i forberedelserne til DER/Sevilla. Drøftelserne på
rådsmødet vil afhænge af udfaldet af rådsmødet den 10.-11. juni, hvor udvidelsen er sat på som et hovedpunkt.
 EUU, Alm.del - 2001-02 (2. samling) - Bilag 784: Rådsmøde udenrigsministre 17/6 Samlenotat
1461806_0005.png
3. På Det Europæiske Råds (DER) møde i Tampere i oktober 1999 blev der enighed om en række politiske retningslinier
og målsætninger for gennemførelsen af Wien-handlingsplanen om oprettelse af et område med frihed, sikkerhed og
retfærdighed, der blev godkendt på DER/Wien den 11.-12. december 1998.
DER/Laeken den 14.-15. december 2001 vurderede de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af Wien-
handlingsplanen på grundlag af Tampere-konklusionerne. DER bekræftede på ny sin forpligtelse over for de politiske
retningslinjer og mål, der blev fastlagt i Tampere. Selv om der blev konstateret visse fremskridt, var der brug for nye
impulser og rettesnore for at indhente forsinkelserne på visse områder.
Det forventes, at Det Europæiske Råd i Sevilla den 21.-22. juni 2002 tillige vil drøfte opfølgning på konklusionerne fra
DER i Tampere og Laeken med særlig fokus på asyl- og indvandringspolitik samt kontrol ved de ydre grænser, især i
relation til bekæmpelse af illegal indvandring.
Formandskabet forventes på rådsmødet (generelle anliggender) den 17. juni at redegøre for status for
forberedelsen af Det Europæiske Råds møde den 20.-21. juni 2002.
4. Generalsekretærens rapport til Det Europæiske Råd i Barcelona lagde op til, at man i Sevilla skulle drøfte
forslag til reformer inden for fire aspekter af Rådets arbejde m.h.p. at forberede Rådet til udvidelsen:
- Det Europæiske Råds arbejde: Det fremhæves, at dette ikke har mulighed for i tilstrækkelig grad at fokusere
på sin politikformulerende og strategiske rolle og derfor bør styrkes i denne rolle.
- Rådet (generelle anliggender): Pga. af øget arbejdsmængde bør reformeres således, at det kan varetage sine
horisontale opgaver tilfredsstillende efter udvidelsen. En mulighed kunne være at opdele det nuværende råd
(generelle anliggender) i 2 sammensætninger, den ene med ansvar for udenrigsanliggender, den anden med
ansvar for horisontale spørgsmål.
- Formandskabets arbejdsopgaver er voksende, ligesom varetagelsen af formandskabet er blevet et nationalt
prestigeprojekt, hvor hvert formandskab har sine prioriteter, som ikke nødvendigvis ligger i forlængelse af det
forudgående formandskabs eller lægger op til det kommende. Endvidere rejses spørgsmålet, hvordan man kan
sikre den nødvendige samordning mellem de forskellige rådsformationer.
- Rådets lovgivende aktivitet, hvor rapporten fra Barcelona rejser spørgsmålet om større åbenhed i
lovgivningsarbejdet (så rådsmøder kan åbnes for offentligheden), når Rådet fungerer som lovgiver.
Formandskabet og Rådets generalsekretær ventes at forelægge en rapport i Sevilla med reformforslag. Det
forventes, at formandskabet på Rådsmødet (generelle anliggender) den 17. juni orienterer herom. Drøftelserne
vedrørende reform af Rådets arbejdsmetoder ventes at fokusere på foranstaltninger, der ikke kræver
traktatændringer.
5. Det Europæiske Råd (DER) i Lissabon i marts 2000 pålagde Kommissionen, Rådet og
medlemsstaterne at udarbejde en fælles EU-strategi for bedre regulering. Handlingsplanen forventes vedtaget
den 5. juni 2002 og fremlægges for DER i Sevilla 21.-22. juni 2002. Udover handlingsplanen ventes fremlagt en
meddelelse om konsekvensvurderinger og en meddelelse om minimumsstandarder for høringer.
6. I overensstemmelse med Laeken-erklæringen om EU’s fremtid forventes konventformand Valéry Giscard
d´Estaing på DER/Sevilla at aflægge mundtlig rapport om status for Konventets arbejde samt skitsere de
overordnede linjer i drøftelserne. Der ventes ikke nogen substantiel debat om afrapporteringen.
Konventet om EU’s fremtid er kommet godt i gang. Det har på tidspunktet for afholdelsen af Det Europæiske
Råd i Sevilla afholdt et åbningsmøde og fire substantielle møder. Drøftelserne har været af indledende generel
karakter og har omhandlet EU’s opgaver, kompetencedelingen mellem EU og medlemsstaterne, nationale
parlamenter og retlige og indre anliggender. Efter sommerferien går Konventet ind i sin anden såkaldte , hvor
arbejdsgrupper parallelt med Konventet skal drøfte en række specifikke emner.
Overvejelser vedr. proportionalitets- og nærhedsprincippet er ikke skønnet relevante i forbindelse med
drøftelserne af forberedelserne til Det Europæiske Råd i Sevilla.
 EUU, Alm.del - 2001-02 (2. samling) - Bilag 784: Rådsmøde udenrigsministre 17/6 Samlenotat
1461806_0006.png
Sagen vedr. forberedelserne til Det Europæiske Råd i Sevilla har tidligere været forelagt Folketingets
Europaudvalg i forbindelse med Rådsmødet (generelle anliggender) den 13. maj 2002.
Folketinget har tidligere modtaget aktuelle notater om den eksterne dimension af EU’s bæredygtighedsstrategi
(herunder om Kommissionens meddelelse) og forberedelsen af Johannesburg-topmødet forud for Rådsmøde
(miljø) den 8. marts 2001, Rådsmøde (udvikling) den 31. maj 2001, Rådsmøde (miljø) den 7. juni 2001,
Rådsmøde (udvikling) den 8. november 2001, Rådsmøde (generelle anliggender) den 18.- bruar 2002,
Rådsmøde (miljø) den 4. marts 2002, Rådsmøde (generelle anliggender) den 11.-12. marts 2002, Rådsmøde
(generelle anliggender) den 13. maj 2002, Rådsmøde (udviklingsministre) den 30. maj 2002 samt Det
Europæiske Råd i Göteborg den 15.-16. juni 2001, og Det Europæiske Råd i Barcelona 15.-16. marts 2002.
Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om EU’s udvidelse forud for rådsmødet
(udenrigsministre) den 10.-11. juni 2002.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen vedr. opfølgningen på Det
Europæiske Råd i Tampere forud for rådsmøde (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 16.
november 2001 samt rådsmødet (generelle anliggender) den 10.-11. december 2002.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om bekæmpelse af illegal
indvandring senest forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den
13.-14. juni 2002.
3. (Evt.) Forslag til forordning vedrørende pålæggelse af ekstra told import af særlige produkter med
oprindelse i USA (stål).
Rådet vil skulle tage stilling til en forordning, der vil gøre det muligt at pålægge ekstra told på visse amerikanske
produkter, som en reaktion på den amerikanske beskyttelsesforanstaltning (’safeguard’) mod importen af stål.
Den ekstra told vil imidlertid alene blive pålagt, hvis USA opretholder sin beskyttelsesforanstaltning for stål
eller, hvis der ikke opnås en aftale mellem EU og USA om kompensation for tab rdele, som følge af USA’s
beskyttelse af det amerikanske stålmarked.
USA’s præsident besluttede den 5. marts 2002 med henvisning til WTO’s ’safeguard’-aftale, at indføre en
beskyttelsesforanstaltning, der pålægger importen af en lang række stålprodukter forhøjet told. Den
amerikanske foranstaltning trådte i kraft den 20. marts 2002 og ventes opretholdt i tre år. 73% af EU’s
ståleksport til USA vil blive pålagt forhøjet told indtil beskyttelsesforans ash;r i marts 2005.
Som følge heraf har EU for det første den 27. marts 2002 indført en midlertidig beskyttelsesforanstaltning med
en varighed af 200 dage. Foranstaltningen skal beskytte det europæiske marked mod at stål fra tredjelande
omdirigeres fra det amerikanske marked til dumpingpriser. EU har for det andet rejst sagen ved WTO med
støtte fra en række medlemmer af WTO. EU har for det tredje indledt bilaterale konsultation er med USA med
henblik på at opnå kompensation for tabte eksportindtægter.
Såfremt USA ikke yder kompensation har EU mulighed for at pålægge amerikanske produkter højere told. Den
ekstra told kan ifølge ’safeguard’-aftalen pålægges fra marts 2005. Der eksisterer endvidere i aftalen en ikke
tidligere anvendt mulighed for at pålægge ekstra told med umiddelbar virkning, såfremt et land ikke har
overholdt ’safeguard’-aftalen ved indførelsen af en beskyttelsesforanstaltning. juridisk medholdeligt at anvende
denne bestemmelse og derved eventuelt at pålægge et begrænset udvalg af amerikanske produkter ekstra told
allerede fra den 1. august 2002.
Kommissionen forventes forud for rådsmødet at fremlægge et revideret forordningsforslag, der indebærer, at
der træffes beslutning om europæiske modforanstaltninger, og at listerne over amerikanske eksportprodukter,
der vil blive omfattet, fastlægges. Rådet vil imidlertid først på et senere tidspunkt i lyset af forløbet af
forhandlingerne med USA, dog senest den 1. august 2002, træffe beslutning om iværks&aeli g;ttelse af en del af
foranstaltningerne.
 EUU, Alm.del - 2001-02 (2. samling) - Bilag 784: Rådsmøde udenrigsministre 17/6 Samlenotat
1461806_0007.png
Fra Kommissionens side er der lagt vægt på, at en vedtagelse af forslaget vil være en afgørende forudsætning
for at fastholde konstruktive forhandlinger med USA.
Det bemærkes, at beslutningen om iværksættelse af europæiske modforanstaltninger efter den forudsete
tidsplan vil blive truffet under det danske formandskab.
Dansk Industri, Det Danske Handelskammer, og Textil og Tøj, har alle udtrykt generelle betænkeligheder ved
højere told på amerikanske produkter. Dels af handelspolitiske årsager, dels af hensyn til importørerne af de
pågældende produkter. Dansk Industri har trods skepsis udtrykt forståelse for, at pålægge amerikanske
produkter højere told i tilfældet af, at der ikke opnås en forhandlingsløsning.
Kommissionens forslag berører ikke nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om sagen forud for rådsmøde
(udenrigsministre) den 13. maj 2002, rådsmøde (udenrigsministre) den 11. – 12. marts 2002 og
rådsmøde (industriministre) den 6.-7. juni 2002.
4. Vedtagelse af udkast til forhandlingsmandat vedr. økonomisk partnerskabsaftale med AVS-lande
og –regioner.
Revideret udgave af aktuelt notat forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 13. maj 2002. Nye afsnit er markeret med fed.
Formandskabet har lagt op til vedtagelse af EU’s mandat til forhandlingerne med AVS-landene om regionale
økonomiske partnerskabsaftaler.
I henhold til Cotonou-aftalen mellem de 77 udviklingslande i Afrika, Karibien og Stillehavet - AVS-
landene – og EU skal der i september 2002 indledes forhandlinger mellem AVS-landene og EU om
regionale økonomiske partnerskabsaftaler. Forhandlingerne forventes indledt på et AVS-EU
ministermøde den 27. september 2002. Formålet med de regionale økonomiske partnerskabsaftaler er
i henhold til Cotonou aftalen at bidrage til en gnidningsløs og gradv egration af AVS-landene i
verdensøkonomien under hensyntagen til deres politiske valg og udviklingsprioriteter for derved at
fremme en bæredygtig udvikling og bidrage til udryddelse af fattigdom i AVS-landene. De regionale
aftaler skal ifølge Cotonou aftalen træde i kraft senest den 1. januar 2008. I perioden indtil da skal der
udover forhandlingerne om de regionale aftaler arbejdes for at opbygge AVS-landenes kapacitet bl.a.
med henblik på styrkelse af konkurrenceevnen og de ltagelse i WTO forhandlinger. Kommissionen
har fremlagt forslag til EU’s mandat for forhandlingerne med AVS-landene. I forslaget indgår bl.a., at
der skal etableres forbedret markedsadgang for AVS-landenes varer i EU. Det nærmere omfang af
markedsadgangen skal fastsættes under forhandlingerne. Udgangspunktet foreslås at være, at der
skal bygges på de eksisterende markedsadgangsmuligheder samt, at de skal forbedres. I
forhandlingerne skal der bygges på AVS-land ksisterende regionale integrationsbestræbelser. Der skal
endvidere forhandles om gradvis afskaffelse af restriktioner på handel med tjenesteydelser. Det skal
finde sted i overensstemmelse med WTO/GATS reglerne om tjenesteydelser og under hensyntagen
til de særlige forhold i de enkelte AVS-lande.
På mødet i Rådet den 13. maj 2002 opnåedes der enighed om det videre arbejde med
forhandlingsmandatet med henblik på endelig godkendelse på det næste møde i Rådet i juni måned
2002.
Der er fællesskabskompetance for generelle handelsspørgsmål. Kommissionens forslag giver for så
vidt angår nærheds- og proportionalitetesprincippet ikke umiddelbart anledning til bemærkninger.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget et aktuelt notat om sagen forud for mødet i Rådet
(udenrigsministre) den 13. maj 2002.
 EUU, Alm.del - 2001-02 (2. samling) - Bilag 784: Rådsmøde udenrigsministre 17/6 Samlenotat
1461806_0008.png
5. Forbindelserne mellem EU-Schweiz.
Nyt notat
- Vedtagelse af forhandlingsmandater præsenteret af Kommissionen den 10. april 2002.
I opfølgning af de syv sektoraftaler, der blev indgået mellem EU og Schweiz i juni 1999, og som vil
træde i kraft den 1. juni 2002, er der mellem EU og Schweiz enighed om at udbygge samarbejdet til at
gælde en række andre områder. På rådsmødet (udenrigsministre) den 25. juni 2001 besluttedes det at
anmode Kommissionen om at indlede forhandlingerne med Schweiz på de områder, hvor der allerede
forelå vedtagne rå dsmandater (statistisk samarbejde, Miljøagenturet, forarbejdede
landbrugsprodukter og bekæmpelse af svig) og at fortsætte arbejdet m.h.p. fremsættelse af forslag til
forhandlingsmandater på de resterende områder (renteindtægter, tjenesteydelser, Schengen/Dublin
og visse EU-programmer) på et passende tidspunkt. Den 16. oktober 2001 vedtog rådet (ECOFIN)
forhandlingsmandat vedrørende beskatning af renteindtægter.
Den 10. april 2002 fremsatte Kommissionen forslag til forhandlingsmandater vedr. schweizisk
deltagelse i Schengen-samarbejdet og Dublin/Eurodac-regelsættet, indgåelse af en frihandels-aftale
med Schweiz på tjenesteydelsesområdet og af en bilateral samarbejdsaftale på det audiovisuelle
område. På rådsmødet (udenrigsministre) den 15.-16. april 2002 hilstes mandatforslagene velkommen
og opfordrede til, at drøftelserne heraf i de r elevante forberedende fora indledtes straks og
gennemførtes hurtigt m.h.p. vedtagelse af forhandlings-mandater snarest muligt.
På rådsmødet (udenrigsministre) den 17. juni 2002 forventes Rådet at vedtage forslag til
forhandlingsmandater vedr. schweizisk deltagelse i Schengen-samarbejdet og Dublin/Eurodac-
regelsættet, indgåelse af en frihandelsaftale med Schweiz på tjenesteydelsesområdet og af en bilateral
samarbejdsaftale på det audiovisuelle område.
Forhandlingsmandatet
vedrørende
Schengen-samarbejdet
indeholder
bemyndigelse
til
Kommissionen til at forhandle en aftale om associering af Schweiz i de dele af Schengen-reglerne, der
hører under Traktatens søjle 1 (TEF) og formandskabet til at forhandle schweizisk deltagelse i de
dele af Schengen-reglerne, der hører under søjle 3 (TEU). Formandskabet bistås under
forhandlingerne af Kommissionen.
Forhandlingsmandatet vedrørende Dublin/Eurodac-regelsættet bemyndiger Kommissionen til at
indlede forhandlinger med Schweiz om schweizisk deltagelse i Eurodac-forordningen samt i Dublin-
regelsættet (den kommende Dublin II-forordning).
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af
foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV, TEF, og ifølge Protokollens artikel 2 er ingen af
de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i
Danmark. Dette gælder tillige afgørelser om Fællesskabets indgåelse af aftaler med tredjelande.
Danmark vil herefter ikke deltage i vedtagelse af forhandlingsmandaterne f.s.v.a. schweizisk
deltagelse i Schengen-reglerne i søjle 1 under TEF-traktaten samt Eurodac-forordningen.
Der lægges i forhandlingsmandatet op til en associering af Schweiz i Schengen på samme måde, som
Island og Norge blev det. Mandatet dækker således både Schengen-reglerne i søjle 1 og i søjle 3, og
det er det samlede acquis, som Schweiz skal overtage. Forslaget til forhandling af aftale mellem
Fællesskabet og Schweiz om Dublin/Eurodac følger samme princip som Schengen-
associeringsaftalen. Schweiz vil dog først kunne delt age i Dublin-regelsættet, når den kommende
forordning (Dublin II) er vedtaget, hvilket forventes at ske under dansk formandskab.
Forhandlingerne med Schweiz om indgåelse af en associeringsaftale til Schengen og
Eurodac/Dublin-forordningen vil finde sted samtidigt med det mål, at aftalerne indgås samtidigt.
 EUU, Alm.del - 2001-02 (2. samling) - Bilag 784: Rådsmøde udenrigsministre 17/6 Samlenotat
1461806_0009.png
Endvidere forventes Rådet og Kommissionen i en erklæring at tilkendegive, at Schengen-aftalens
form først endeligt afgøres, når forhandlingerne er tilendebragt. Først på dette tidspunkt vil der være
klarhed over aftalens præcise indhold, hvilket vil være afgørende for, om aftalen skal være en klassisk
blandet aftale mellem Fællesskabet og medlemslandene på den ene side og Schweiz på den anden sid
e eller skal indgås som en aftale mellem Fællesskabet og Unionen på den ene side og Schweiz på den
anden side.
I begge forslag til forhandlingsmandater inviteres Norge og Island til at deltage i forhandlingerne
med Schweiz.
Endelig fremgår det af begge forslag til forhandlingsmandater, at der skal tages højde for Danmarks
særlige stilling i relation til retsakter, der vedtages med hjemmel i afsnit IV, TEF, jfr. Protokollen om
Danmarks Stilling.
Forhandlingsmandatet vedrørende tjenesteydelsesområdet bemyndiger Kommissionen til at føre forhandlinger med Schweiz om indgåelse af en frihandelsaftale om tjenesteydelser.
Formålet med aftalen er at indgå en frihandelsaftale om tjenesteydelser på grundlag af en udstrækning til
Schweiz af den gældende EU-ret, herunder ledsagepolitikker. Frihandelsaftalen skal således have en betydelig
sektordækning og sikre, at Schweiz overtager de relevante EF-ledsagepolitikker, særligt de relevante
konkurrenceregler, skatte- og forbrugerpolitik og beskyttelse af persondata, hvorved leverandører af
tjenesteydelser i EU og Schweiz garanteres lige vilkår. EU-ledsagepolitikkerne overtages ved, at Schweiz
gennemfører disse i sin nationale lovgivning.
En eventuel overgangsperiode må i princippet ikke være over 5 år. Parterne forpligter sig desuden til at afstå
fra at indføre nye diskriminerende foranstaltninger på områder, der er omfattet af aftalen, uanset om den
pågældende sektor er omfattet af deres respektive forpligtelser i WTO’s aftale om handel med tjenesteydelser
(GATS-aftalen).
Aftalen skal indeholde bestemmelser, der sikrer, at Schweiz tilpasser sin lovgivning efter den fremtidige
udvikling i de relevante EU-regler. Aftalen skal også indeholde procedurer for en hurtig og effektiv bilæggelse
af evt. tvister. Endelig skal aftalen sikre, at EF-Domstolen bevarer sin eksklusive kompetence, hvad angår
gyldigheden og fortolkningen af retsakter vedtaget af Fællesskabets institutioner.
Forhandlingsmandatet vedrørende det audiovisuelle område bemyndiger Kommissionen til at indlede
forhandlinger med Schweiz om indgåelse af en bilateral aftale på det audiovisuelle område.
Formålet med aftalen er at muliggøre schweizisk deltagelse i MEDIA Plus-programmet samt i
MEDIA-uddannelsesprogrammet og, at Schweiz bidrager til budgettet for disse programmer i
overensstemmelse med fællesskabsreglerne.
En forudsætning for fremskridt i forhandlingerne vil være tilvejebringelse af de nødvendige garantier
for, at Schweiz’ politik på det audiovisuelle område bringes i overensstemmelse med Fællesskabets
såvel internt som eksternt. Det drejer sig specielt om garantier vedrørende det schweiziske regelværk
for sendeaktiviteter og Schweiz’ holdning i forhandlingerne om tjenesteydelser i WTO.
Aftalen vil blive indgået for en periode, der løber indtil afslutningen af MEDIA Plus-programmet og
MEDIA-uddannelsesprogrammet (indtil 31. december 2005). Aftalen vil indeholde bestemmelser om,
hvordan den bringes til ophør eller genforhandles, såfremt der sker revision af programmerne.
Forlagene skønnes i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet der er tale om mandater til at
indlede forhandlinger med et tredjeland.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet
(udenrigsministre) den 15.-16. april 2002. Folketingets Europaudvalg har tillige modtaget aktuelt
notat om forhandlingsmandaterne vedr. Schweiz’ deltagelse i Schengen og Dublin/Eurodac-
regelsættet forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 13.-14. juni
2002.
 EUU, Alm.del - 2001-02 (2. samling) - Bilag 784: Rådsmøde udenrigsministre 17/6 Samlenotat
1461806_0010.png
6. Forbindelserne med Iran.
Revideret udgave af aktuelt notat forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 13. maj 2002. Nye afsnit er markeret med fed.
•
Udkast til forhandlingsdirektiver vedr. en handels- og samarbejdsaftale.
Rådet forventes at godkende forhandlingsdirektiver for Kommissionen vedrørende en handels- og samarbejdsaftale med
Iran. Rådet forventes endvidere at vedtage igangsættelse af forhandlinger med Iran om en handels- og samarbejdsaftale.
Hvad angår forhandlingsdirektiverne udestår spørgsmålet om, hvorvidt man fra EU’s side som udgangspunkt skal stile
mod en ren fællesskabsaftale mellem EU og Iran med tilknyttede fælleserklæringer om politisk dialog og samarbejde om
terrorbekæmpelse, eller om disse politiske emner bør medtages i aftaleteksten.
Spørgsmålet blev drøftet af Rådet
(udenrigsministre) den 13. maj 2002. På baggrund af drøftelse er der fremlagt kompromisforslag, som sigter på
en fællesskabsaftale med en stærk kobling til den politiske dialog mellem EU og Iran og til samarbejde om
terrorbekæmpelse.
Rådet vedtog på rådsmødet den 14.–15. maj 2001 at opfordre Kommissionen til at udarbejde forslag til
forhandlingsdirektiver vedrørende en handels- og samarbejdsaftale med Iran. Denne opfordring efterfulgte en tilsvarende
opfordring fra november 2000. Rådet understregede ved disse lejligheder, at forhandlingerne med Iran først skulle
iværksættes efter en samlet vurdering af EU’s forhold til Iran.
Præsident Khatami blev valgt i 1997 og genvalgt i 2001på et reformprogram. Programmet er dog stødt på mange
vanskeligheder som følge af magtkamp mellem reformtilhængere i regering og parlament og det konservative præsteskab.
Iran var blandt de første lande til at fordømme terrorangrebene den 11. september 2001. Iran har efterfølgende bidraget
konstruktivt i forhold til antiterrorkrigen og etabler ingen af en overgangsregering i Afghanistan. EU er Irans største
samhandelspartner. Der afholdes politiske dialogmøder mellem EU (troikaen) og Iran under hvert formandskab, ligesom der
er nedsat arbejdsgrupper eller afholdes ekspertmøder vedrørende energi, narkotika, flygtninge, handel og investeringer. Den
politiske dialog omfatter globale emner (terrorisme, menneskerettigheder og masseødelæggelsesvåben), regionale emner
(f.eks. Irak, Golfen, Centralasien og d en mellemøstlige fredsproces), samt bilaterale emner (narkotika, flygtninge, energi,
handel og investeringer).
Irans politik i forhold til den mellemøstlige fredsproces giver anledning til nogen betænkelig-hed, bl.a. er der
således indikationer af, at Iran aktivt støtter en række af terrorbevægelserne i området herunder navnlig
Hizbollah, jf. Karina A-affæren.
På Det Europæiske Råds møde i Ghent i september 2001 blev der truffet principbeslutning om at styrke forholdet til Iran i
lyset af behovet for et tættere samarbejde med en række lande med henblik på indsatsen mod terrorvirksomhed.
EU har både politiske og økonomiske interesser i at udbygge samarbejdet med Iran. En påvirkning af landet i retning af
bedre forhold for så vidt angår demokrati og menneskerettigheder vil kunne bidrage til den indre stabilitet i Iran og dermed
til at Iran bliver en mere stabil faktor i regionen. Store mængder narkotika fra Afghanistan passerer iransk territorium på
vejen til de vestlige lande og ikke mindst Europa, ligesom Iran har et meget stort antal flygtninge fra Afghanistan og Irak.
Landet har samtidig et væsentligt potentiale for at kunne udvikle sig til en betydningsfuld samhandelspartner for EU. Endelig
vil Irans økonomiske potentiale kunne styrkes betydeligt, hvis der kommer en aftale om delingen af det Kaspiske Hav.
Det spanske formandskab ønsker, at Rådet træffer beslutning om godkendelse af forhandlingsdirektiverne i første halvår af
2002. Formandskabet finder endvidere, at en samlet vurdering af EU’s relationer til Iran tilsiger, at Rådet nu bør træffe
beslutning om igangsættelse af forhandlingerne. Eftersom den endelige aftale muligvis vil kunne indeholde elementer af
samarbejde vedrørende retlige og indre anliggende, der er om af det danske forbehold, indeholder forhandlingsdirektiverne
en henvisning til det danske forbehold herom.
Eftersom der er tale om en international aftale mellem EU, dens medlemsstater og et tredjeland har
overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet ikke været relevante i forbindelse med denne
rådsbeslutning.
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering ved aktuelt notat forud for
udenrigsministerrådsmødet den 20.-21. november 2000, ved aktuelt notat forud for udenrigsministerrådsmødet den 9.-10.
april 2001, samt ved aktuelt notat forud for udenrigsministerrådsmødet den 13. maj 2002.
7. Mellemøsten.
 EUU, Alm.del - 2001-02 (2. samling) - Bilag 784: Rådsmøde udenrigsministre 17/6 Samlenotat
1461806_0011.png
Nyt notat.
På baggrund af den seneste, dramatiske udvikling i den israelsk-palæstinensiske konflikt ventes der på rådsmødet en
drøftelse af, hvordan EU kan bidrage til at bedre situationen og sikre fremdrift i fredsprocessen. Den tyske
udenrigsminister Joschka Fisher kan ventes at give en briefing om sin rundrejse i Mellemøsten.
De israelske styrker har i de seneste uger trukket sig ud af byerne på Vestbredden, herunder Ramallah og
Betlehem. Byerne på Vestbredden holdes fortsat isolerede af israelske styrker, der forhindrer al bevægelse
mellem de palæstinensiske områder. Israelske styrker foretager fra tid til anden mindre, militære operationer i
de palæstinensiske områder.
Der har de seneste uger været flere selvmordsattentater i Israel. Arafat og flere af de øvrige palæstinensiske
toppolitikere er i den forbindelse kommet med klare offentlige udtalelser, hvori selvmordsbomberne er blevet
fordømt og PA's vilje til aktivt at forhindre disse angreb er blevet understreget.
Som del af kompromis’et vedr. belejringen af Fødselskirken, der blev forhandlet af repræsentanter fra USA og
EU, blev 13 terrormistænkte palæstinensere, der havde opholdt sig inde i kirken, fredag den 10. maj 2002 fløjet til
Cypern, hvorefter EU ifølge aftalen skulle tage imod dem. 12 af de 13 palæstinensere er efterfølgende blevet
fordelt i de EU-lande, der havde erklæret sig villige til at tage i mod dem.
Efter Mellemøst-kvartettens møde den 2. maj lanceredes et forslag om en international Mellemøst-konference.
Der foreligger ingen detaljer om tid, sted og indhold for konferencen. Som følge af israelsk modstand mod
Arafats deltagelse er det mest sandsynligt, at konferencen afholdes på udenrigsministerniveau. USA har gjort det
klart, at der ikke vil blive tale om et "Madrid II", dvs. en fredskonference, der løser alle udestående sp&os
lash;rgsmål, men snarere om indledningen af en serie af ministermøder. Danmark har tilbudt værtskab for den
kommende (eller eventuelt en efterfølgende) Mellemøst-konference.
Der er stigende opmærksomhed på den fremtidige udformning af de palæstinensiske selvstyremyndigheder, hvis
institutioner i vidt omfang er blevet ødelagt af israelske angreb. I en tale til det palæstinensiske lovgivende råd
den 15. maj bebudede Arafat demokratiske reformer og nyvalg til parlament, dog uden at sætte dato på.
Samtidigt underskrev Arafat en lov om adskillelse af den dømmende og udøvende magt.
Internationale bestræbelser for at stabilisere situationen i regionen pågår stadig. Den amerikanske
viceudenrigsminister med ansvar for Mellemøsten, William Burns, rejste den 28. maj 2002 til Mellemøsten.
Chefen for CIA, George Tenet, ventes ligeledes til regionen. Det forventes, at deres drøftelser vil dreje sig om 1)
etablering at en effektiv, palæstinensisk sikkerhedstjeneste, 2) fornyelse af den politiske proces, og 3) skabelsen af
stæ ;rke, ansvarlige palæstinensiske institutioner til forberedelse for oprettelsen af en fremtidig, palæstinensisk
stat.
Den tyske udenrigsminister, Joschka Fischer, er ligeledes i Mellemøsten, hvor han mellem den 29.-31. maj har
ført samtaler med parterne i området inden hans videre rejse til Egypten. EUHR Solana er ligeledes på rundrejse
i regionen.
Eftersom spørgsmålet om fredsprocessen i Mellemøsten drejer sig om EU’s fælles udenrigspolitik har overvejelser om
nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet ikke været relevante i denne forbindelse.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmøde
(udenrigsministre) den 13. maj 2002.
8. Indien/Pakistan.
Nyt notat
Forholdet mellem Indien og Pakistan er højspændt. Begge landes militære styrker har siden december været i
højeste alarmberedskab. Den militære mobilisering langs grænsen har et omfang, som ikke er set siden krigen i
1971. Over 1 million mand befinder sig langs kontrollinjen, og konfliktens nukleare faktor gør de potentielle
konsekvenser af et krigsudbrud helt uoverskuelige.
 EUU, Alm.del - 2001-02 (2. samling) - Bilag 784: Rådsmøde udenrigsministre 17/6 Samlenotat
1461806_0012.png
Indien nærer en dyb mistillid til Pakistans præsident Musharraf, som man anklager for ikke at have vist
tilstrækkelig vilje til at standse de fortsatte terrorangreb mod civile og militære indiske mål i Kashmir. Indien
har ikke tillid til, at Musharraf vil leve op til sine løfter om at standse terrorinfiltrationen i Kashmir. Den 14.
maj gennemførtes et nyt større terrorangreb mod en bus og en indisk militærforlægning i Kashmir, hvor 31
blev dræbt – hovedsagelig familiemedlemmer til militærpersonel. Indien beskylder militante islamiske
oprørsgrupper for at stå bag angrebet.
Under stærkt indenrigspolitisk pres for at standse den stigende vold og terroraktiviteterne i Kashmir, har
premierminister Vajpayee over de seneste uger optrappet krigsretorikken og gennemført en række militære
forberedelser til et angreb over kontrollinjen.
Der er således risiko for egentlig militær konfrontation, og fra både indisk og pakistansk side bliver den
nukleare option diskuteret som en reel mulighed i en krigssituation.
Fra international side, herunder USA, EU og Storbritannien, lægges der maksimalt pres på parterne for at
reducere spændingen og hindre krig. Presset ligger først og fremmest på den pakistanske præsident. Et første
skridt mod en begyndende deeskalering skal tages af Pakistan ved aktivt at følge op på de afgivne løfter. Noget
kunne tyde på, at præsident Musharraf har reageret på det internationale pres og nu s øger at begrænse
trafikken af personer og våbenleverancer over kontrollinjen.
Risikoen for et nyt krigsudbrud fik Udenrigsministeriet til fredag at udsende en revideret rejsevejledning for
Indien og Pakistan. På linje med bl.a. USA og en række europæiske lande opfordres danske statsborgere til at
overveje at forlade Indien og Pakistan, og al rejse til de to lande frarådes. De danske ambassader i New Delhi
og Islamabad er fortsat fuldt bemandet.
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til dette
dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om den aktuelle konflikt mellem Indien og
Pakistan forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 28.-29. januar 2002 samt forud for rådsmøde ´
(udenrigsministre) den 15.-16. april 2002.
9. Europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik (ESDP).
Nyt notat.
Der ventes en drøftelse af status for udviklingen af den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (ESDP) med
udgangspunkt i formandskabets fremskridtsrapport.
Udenrigsministrene forventes på rådsmødet at godkende rapporten, der skal forelægges for Det Europæiske
Råd i Sevilla den 21.-22. juni 2002. Rapporten gør status for de opnåede fremskridt under spansk formandskab
og danner grundlag for arbejdet under det kommende danske formandskab.
Under det spanske formandskab har EU vedtaget at iværksætte sin første civile krisestyringsaktion,
politimissionen i Bosnien, pr. 1. januar 2003. EU har desuden besluttet at overtage NATO’s operation Amber
Fox i Makedonien (FYROM) under forudsætning af, at der findes en løsning om de permanente
samarbejdsarrangementer mellem EU og NATO ("Berlin+").
På det militære område er der gjort gode fremskridt under spansk formandskab. Man har påbegyndt arbejdet
med at implementere Den Europæiske Kapabilitetshandlingsplan, der blev vedtaget under belgisk
formandskab. Man har også arbejdet med at udvikle militære kapaciteter på højt beredskab samt procedurer og
koncepter for disses anvendelse i Petersberg-operationer. Den 13. maj afholdtes det første formelle
forsvarsministermø ;de inden for rammerne af Rådet (udenrigsministre). En hovedprioritet på det militære
område er indgåelse af en aftale mellem EU og NATO om EU’s adgang til NATO’s planlægningskapacitet og
krisestyringsaktiver. Forhandlingerne herom er endnu ikke afsluttet. Rådsmødet forventes at vedtage et forslag
 EUU, Alm.del - 2001-02 (2. samling) - Bilag 784: Rådsmøde udenrigsministre 17/6 Samlenotat
1461806_0013.png
om etablering af en EU-kapacitetsudviklingsmekanisme, herunder relationerne til NATO’s
forsvarsplanlægning. Rapporten gennemgår kort s lash;bende dialog med NATO samt med tredjelande.
Det spanske formandskab har samtidig videreført udviklingen af de civile kapaciteter inden for de fire
prioritetsområder identificeret af Det Europæiske Råd i Feira: Politi, civil administration, civilbeskyttelse og
styrkelse af retsstaten. Bl.a. er målsætningen om etablering af en pulje på 200 retsstatseksperter nu indfriet. Fra
dansk side er tilmeldt 7 dommere og 2 personer i kategorien administrativt personale, som fra 2003 vil kunne
udsendes til krisestyringsoperationer.
Det spanske formandskab har desuden fortsat arbejdet med at implementere EU-programmet til forebyggelse
af voldelige konflikter.
I maj 2002 gennemførte EU sin første krisestyringsøvelse med det formål at øve beslutningsprocedurer,
herunder koordination af de civile og militære krisestyringsinstrumenter.
Rapporten indeholder et mandat til det kommende danske formandskab. Den del af mandatet, der omhandler
de forsvarsmæssige aspekter af ESDP, vil blive varetaget af Grækenland (i egenskab af næst-kommende
formandskab). Det kommende formandskab ventes at få mandat til at videreføre arbejdet med udviklingen af
ESDP bl.a. inden for følgende områder:
• Militære kapacitet og "Headline goal", herunder fortsat implementering af Den Europæiske Kapabilitetshandlingsplan
med henblik på udfyldning af militære mangler
• Styrkelse af de civile kapaciteter inden for de fire prioritetsområder: politi, civil administration, civilbeskyttelse og styrkelse
af retsstaten samt afholdelse af en civil kapacitetskonference på ministerniveau
•
•
•
Fortsat udvikling og styrkelse af samarbejdet mellem EU og andre internationale organisationer såsom FN og OSCE
Civil-militær koordination
Samarbejdet med NATO og tredjelande
• Fortsat videreudvikling og afprøvning af procedurer og strukturer, herunder inddragelse af erfaringerne fra EU’s første
krisestyringsøvelse
•
Andre udeståender, der ikke er løst under spansk formandskab
Drøftelsen på rådsmødet forventes udover fremskridtsrapporten at dreje sig om modaliteterne for finansiering
af ESDP.
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet skønnes ikke relevante i forhold til dette
dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (udenrigsministre
samt forsvarsministre i regi af rådsmødet) den 13. maj 2002.
10. EU’s særlige repræsentanter.
Nyt notat.
Der ventes en drøftelse af finansieringen af EU’s særlige repræsentanter i 2003 i lyset af en vanskelig
budgetsituation.
Der er fundet en løsning for finansieringen af de særlige repræsentanter for budgetåret 2002. Det indebærer
bl.a., at medlemslandene selv må afholde rejseudgifter og visse andre udgifter for sekunderede medarbejdere til
de særlige repræsentanter i 2002. Løsningen sikrer, at de særlige repræsentanter i Makedonien (FYROM) og
Afghanistan kan fortsætte året ud. Der foreligger forslag om at videreføre de ved tagne retningslinier for 2002
til også at omfatte 2003, idet det fastslås, at der i givet fald bliver tale om en midlertidig løsning på
finansieringsspørgsmålet.
 EUU, Alm.del - 2001-02 (2. samling) - Bilag 784: Rådsmøde udenrigsministre 17/6 Samlenotat
1461806_0014.png
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet skønnes ikke relevante i forhold til dette
dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
11. Det vestlige Balkan.
Nyt notat
- Den politiske situation.
- Forhandlingsdirektiver vedr. en stabiliserings- og associeringsaftale med Albanien.
Der ventes en generel drøftelse af den politiske situation i Det vestlige Balkan med særlig vægt på gennemførelse af
aftalen mellem Serbien og Montenegro, som kun skrider langsomt fremad.
Stabiliserings- og associeringsaftale med Albanien
De tekniske forberedelser til et forhandlingsmandat til Kommissionen nærmer sig deres afslutning. Det kan
ikke udelukkes, at formandskabet vil søge at få afsluttet forberedelserne således, at mandatet kan vedtages på
rådsmødet. Der kan i tilslutning hertil ventes en drøftelse af Albaniens generelle parathed til indgåelse af
forhandlinger om en stabiliserings- og associeringsaftale.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet vurderes ikke at være relevante i forhold til dette
dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde
(udenrigsministre) den 14.-15. maj 2002.
12. Zimbabwe.
Nyt notat.
På DER den 15.-16. marts 2002 i Barcelona blev det besluttet at sende en EU-trojka-mission til Southern
African Development Community (SADC) – regionen i et forsøg på at drøfte SADC-landenes særlige ansvar i
forbindelse med Zimbabwe og for at koordinere EU’s indsats med landene. Missionen fandt sted i perioden
den 20.-22. maj 2002 og besøgte Malawi (formand for SADC), Mozambique (formand for SADCs
sikkerhedspolitiske samarbejde) og Sydafr af landets prominente politiske og økonomiske rolle i regionen).
Trojkaen blev ledet af statssekretær i det spanske udenrigsministerium Miquel Nadal. Fra dansk side deltog
kontorchef Dan Frederiksen, Udenrigsministeriet.
Trojkaen lagde i sin gennemførelse af missionen vægt på mandatet om at udveksle synspunkter med SADC-
landene og derigennem at søge at engagere dem – som naboer til Zimbabwe – til at påtage sig et særligt ansvar
for at bidrage til en løsning af problemerne i Zimbabwe.
På rådsmødet (udenrigsministre) forventes formandskabet at redegøre for forløbet af trojka-missionen.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
13. Mandat til formandskabet til at forhandle med Ukraine om en mulig aftale i forbindelse med EU-adgang til
ukrainsk kapacitet inden for strategisk lufttransport under EU-ledede krisestyringsindsatser.
Nyt notat.
 EUU, Alm.del - 2001-02 (2. samling) - Bilag 784: Rådsmøde udenrigsministre 17/6 Samlenotat
1461806_0015.png
WEU har tidligere haft en rammeaftale med Ukraine om adgang til ukrainsk kapacitet inden for langtrækkende,
strategisk lufttransport, og Ukraine har tilkendegivet ønske om at videreføre denne aftale i EU-regi. Rådet
ventes at godkende et mandat til formandskabet om at indlede forhandlinger med Ukraine om indholdet af en
mulig aftale om EU’s adgang til ukrainsk kapacitet inden for dette område i forbindelse med EU-ledede
krisestyringsindsatser.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet skønnes ikke relevante i forhold til dette
dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
14. Rapport fra formandskabet vedr. iværksættelse af EU-program til at forhindre voldelige konflikter.
Nyt notat.
Der ventes på rådsmødet uden drøftelse vedtaget en rapport om arbejdet med at gennemføre EU-programmet
til Forebyggelse af Voldelige Konflikter, som blev vedtaget under svensk formandskab i 2001.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet vurderes ikke at være relevant i forhold til dette
dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
15. Vedtagelse af en revideret fælles holdning om Den Internationale Straffedomstol.
Nyt notat.
Rådet forudses at vedtage en fælles holdning, der reviderer den fælles holdning af 11. juni 2001 om
Den Internationale Straffedomstol.
Formålet med revisionen af den fælles holdning er fortsat at fremme den størst mulige opbakning til
Romstatutten om Den Internationale Straffedomstol samt at fremme domstolens snarlige etablering
og effektive funktion.
Ifølge den fælles holdning skal medlemsstaterne søge at opnå den størst mulige tilslutning til
statutten bl.a. ved at bringe emnet på bane ved forhandlinger med tredjelande, ved at udbrede
kendskabet til statuttens indhold, ved at udarbejde regions- og landespecifikke strategier og ved at
bistå andre lande med deres ratifikation og implementerende lovgivning, herunder ved teknisk og
finansiel bistand. Domstolens snarlige etablering og effektive funktion søges fremmet bl.a. ved
finansiel støtte til afholdelsen af det første møde i domstolens overvågningsorgan, Forsamlingen af
Deltagerstater, og ved at støtte et hold af eksperter, som nedsættes med henblik på den praktiske
forberedelse af domstolens iværksættelse.
Den fælles holdning bliver evalueret halvårligt.
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold
til dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde
(udenrigsministre) den 11.-12. juni 2001.
16. Cuba: Revision/forlængelse af den fælles holdning.
Nyt notat.
Der forventes vedtaget en forlængelse af EU’s fælles holdning over for Cuba.
 EUU, Alm.del - 2001-02 (2. samling) - Bilag 784: Rådsmøde udenrigsministre 17/6 Samlenotat
1461806_0016.png
EU vedtog den 2. december 1996 en fælles holdning vedrørende forholdet til Cuba, der tilskynder til en
overgang til pluralistisk demokrati og respekt for menneskerettighederne og de fundamentale
frihedsrettigheder samt en bæredygtig genopretning og forbedring af den cubanske befolknings levefod. Denne
holdning er efterfølgende blevet bekræftet hver sjette måned, senest på rådsmødet (udenrigsministre) den 10. –
11. december 200>
Der har i de sidste seks måneder ikke kunnet konstateres væsentlige fremskridt i
menneskerettighedssituationen på Cuba, som berettiger til en grundlæggende ændring i den Fælles Holdning.
Der har dog været enkelte positive tegn bl.a. er dødsstraffen ikke blevet eksekveret i mere end to år, det
kommunistiske styre har accepteret mere udstrakt religiøs frihed, og antallet af politiske fanger er faldende.
Cuba har i de sidste seks måneder vist vilje til at fortsætte den politiske dialog med EU, der blev genoptaget
med EU Troika-mødet i Havanna den 30. november 2001.
På rådsmødet (udenrigsministre) den 17. juni 2002 forventes vedtaget en uændret 11. forlængelse af
den fælles holdning. Indtil der sker væsentlige ændringer i den cubanske regerings holdning til
demokrati og menneskerettigheder vil den fælles holdning fortsat være udgangspunktet for EU’s
politik overfor Cuba.
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold
til dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmøde
(udenrigsministre) den 10. – 11. december 2001.
17. (Evt.) Opfølgning på EU-Latinamerika topmødet: Forberedelse af EU-Mercosur møde.
Nyt notat
Rådet forventes at modtage en orientering fra Kommissionen om det videre forløb af forhandlingerne om
associeringsaftalens frihandelsdel med henblik på forberedelse af det planlagte møde for forhandlere på
ministerniveau i juli 2002 i Brasilien. Mødet har til formål at skabe fremdrift i forhandlingerne om
frihandelsaftalen.
EU har indledt forhandlinger om en associeringsaftale med Mercosur (Argentina, Brasilien, Paraguay og
Uruguay). Baggrunden for forhandlingerne er vedtagelsen i 1994 af en to-trins strategi om økonomisk og
handelsmæssigt samarbejde med Mercosur. Der blev i første omgang indgået rammeaftaler om handel og
samarbejde, som trådte i kraft i 1999. Andet trin vil være en egentlig associeringsaftale. Formålet med
associeringsaftalen er at udbygge det pol itiske og økonomiske partnerskab. Aftalens væsentligste element er
etableringen af en frihandelsaftale. Beslutningen om at indlede forhandlinger om frihandelsaftaler blev truffet
på Rio-topmødet i juni 1999. Forhandlingsmandatet blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for
rådsmøde (udenrigsministre) den 17.-18. maj 1999.
Der er blevet afholdt syv EU-Mercosur forhandlingsrunder. Den syvende fandt sted i Buenos Aires i april
2002. Der er endnu ikke truffet beslutning om, hvornår ottende runde vil finde sted. Under syvende
forhandlingsrunde blev afsnittene om politisk dialog og samarbejde stort set afsluttet. Således udestår fortsat
frihandelsaftalen, som er associeringsaftalens væsentligste, men også vanskeligste del. Det har indtil nu været
vanskeligt for Mercosur at pr& aelig;sentere substantielle tilbud på frihandelsområdet på grund af interne
problemer – særligt den aktuelle krise i Argentina - og forskelligheder mellem Mercosur-landene indbyrdes.
Med henblik på at øge fremskridtene på frihandelsområdet besluttedes det på EU-LAC topmødet i maj 2002 at
søge afholdt et møde på ministerniveau mellem forhandlere fra EU og Mercosur i Brasilien i juli 2002.
Kommissionen vil forinden udarbejde et baggrundsdokument om formålet med mødet samt status for
forhandlingerne. Frankrig så gerne dokumentet forelagt rådet inden mødets afholdelse. Såfremt formålet med
mødet i juli bliver at drøfte det videre forhandlingsforløb i henhold til det af rådet godkendte
 EUU, Alm.del - 2001-02 (2. samling) - Bilag 784: Rådsmøde udenrigsministre 17/6 Samlenotat
1461806_0017.png
forhandlingsmandat, forventes Kommissionen alene at dække mødet. Skulle der tillige være behov for at drøfte
spørgsmål uden for Kommissionens kompetence, forventes endvidere deltagelse af EU-trojkaen.
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til dette
dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen senest forud for rådsmøde (udenrigsministre)
den 25.-26. juni 2001.
18. (evt.) Irak – Udkast til fælles holdning vedrørende undtagelser fra handelsembargoen overfor Irak, og udkast til
forordning om ændring af forordning 2465/96 vedrørende afbrydelse af de økonomiske og finansielle forbindelser
mellem Det Europæiske Fællesskab og Irak.
Nyt notat.
Rådet forventes (formentlig som a-punkt) at godkende en fælles holdning vedrørende undtagelser fra handelsembargoen
overfor Irak, samt en forordning om ændring af forordning 2465/96 vedrørende afbrydelse af de økonomiske og
finansielle forbindelser mellem Det Europæiske Fællesskab og Irak.
FN’s Sikkerhedsråd vedtog den 14. maj 2002 med resolution 1409 enstemmigt ændringer i det såkaldte olie-for-mad
program, som på visse betingelser tillader kontrolleret handel med Irak, herunder import af irakisk olie og eksport til Irak
af varer af betydning for opfyldelse af den irakiske civilbefolknings basisbehov (fødevarer, medicin, hospitalsudstyr
m.v.). I modsætning til tidligere, hvor al eksport til Irak skulle godkendes af den af Sikkerhe ing;det nedsatte
sanktionskomité, vil eksport af varer til civilt brug nu i princippet være tilladt, men skal dog fortsat godkendes af Office
of the Iraq Programme under Sanktionskomitéen.. Eksport af våben og produkter til militær brug vil stadig være forbudt,
mens produkter med mulig dobbelt anvendelsesmulighed ("dual-use" produkter, som kan anvendes både til civilt brug og
til udvikling af våben m.v.) vil være optaget på en sær lig liste. Handel med Irak med sådanne produkter vil stadig være
betinget af godkendelse i FN’s sanktionskomité. Ændringerne i olie-for-mad programmet er gennemført af hensyn til en
effektivisering af programmet, således at sanktionskomiteen fritages for kontrol af en række transaktioner til rent civil
brug, hvorved der frigøres ressourcer til skærpet kontrol med handel med produkter, der eventuelt kan anvendes til
udvikling og fremstilling af v ;ben, herunder masseødelæggelsesvåben.
FN’s hidtidige regler for samhandel med Irak blev i 1996 af EU gennemført ved vedtagelsen af fælles holdning
96/741/CFSP og indført i fællesskabsretten ved forordning 2465/96. Vedtagelsen i FN’s Sikkerhedsråd af resolution
1409 nødvendiggør en tilsvarende ændring af EU’s og Fællesskabets retsakter på dette område. Den fælles holdning
omfatter den politiske erklæring om, at EU vil gennemf&os ndringer i sanktionerne over for Irak, som er indeholdt i
resolution 1409. Forordningen beskriver på grundlag af resolution 1409 de regler og procedurer, der skal følges ved
samhandel med Irak. Herudover pålægges virksomhederne en pligt til at informere de kompetente myndigheder om
forsøg fra irakisk side på at presse virksomheder til at fravige de handelsbetingelser, som er fastsat i de af FN godkendte
kontrakter med Irak. Forordningen træder i kraft ved offentli ggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Eftersom der er tale om gennemførelsen af en resolution fra FN’s Sikkerhedsråd har overvejelser om nærhedsprincippet
og proportionalitetsprincippet ikke været relevante i forbindelse med den fælles holdning eller rådsforordningen.
Forordningens vedtagelse har ingen statsfinansielle konsekvenser.
Folketingets Europaudvalg blev orienteret om den oprindelige forordning til gennemførelse af Sikkerhedsrådets oil-for-food
program med notat af 5. august 1996.
19. Anvendelse af Fællesskabsmekanismen vedr. civilbeskyttelse i forbindelse med
krisestyringsoperationer
Nyt notat.
På rådsmødet ventes uden drøftelse vedtaget et dokument om anvendelse af den såkaldte
Fællesskabsmekanisme vedr. civilbeskyttelse, der blev vedtaget ved rådsbeslutning af 23. oktober 2001. I
rådsbeslutningen af 23. oktober 2001 er det forudset, at mekanismen kan blive et værktøj i forbindelse med
krisestyring. Dokumentet som ventes vedtaget på Rådsmødet udstikker nærmere retningslinier for anvendelse a
f mekanismen i forbindelse med krisestyring. Der fastlægges bl.a. bestemmelser om formandskabets mulighed
 EUU, Alm.del - 2001-02 (2. samling) - Bilag 784: Rådsmøde udenrigsministre 17/6 Samlenotat
1461806_0018.png
for på vegne af Rådet og efter konsultation med Kommissionen og relevante organer i Rådet at anmode om
civilbeskyttelsesbistand i forbindelse med en krisestyringsoperation.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet vurderes ikke at være relevant i forhold til dette
dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
20. Kapacitetskonference vedr. retsstatsområdet
Nyt notat.
Rådet ventes uden drøftelse at notere sig erklæringen fra kapacitetskonferencen den 16. maj 2002 på
embedsmandsniveau vedr. styrkelse af indsatsen på retsstatsområdet i forbindelse med EU-krisestyring.
Erklæringen reflekterer bl.a., at målsætningen vedtaget på DER Göteborg om opbygning af kapacitet til
udsendelse af op til 200 retsstatseksperter til krisestyringsoperationer er indfriet.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet vurderes ikke at være relevant i forhold til dette
dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.