PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 851
Offentligt

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Bruxelles, den 28.5.2002

KOM(2002) 263 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET,

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

alliveS i edøm sdåR eksiæporuE teD lit gælpo mos nalpsgnildnah nE

2002 inuj .22-.12

ella rof dnufmassnoitamrofni tE

:5002 eporuE

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Resumé

Formålet med denne handlingsplan er

at skabe gunstige rammer for private investeringer

og for jobskabelse, øge produktiviteten, modernisere offentlige serviceydelser og give alle

mulighed for at deltage i det globale informationssamfund.

eEurope

sigter derfor mod at

fremme udviklingen af sikre tjenester og applikationer samt sikkert indhold på

grundlag af en alment tilgængelig bredbåndsinfrastruktur.

På topmødet i Barcelona opfordrede Det Europæiske Råd Kommissionen til at udarbejde en

handlingsplan for

eEurope,

der fokuserer på

“at bredbåndsnet gøres almindeligt tilgængelige

og anvendes i hele EU inden udgangen af 2005, og at internetprotokollen IPv6 udvikles ….og

på net- og informationssikkerhed, digital forvaltning, e-læring, e-sundhed og e-handel”

Denne handlingsplan er en opfølgning på handlingsplanen

eEurope

2002, som Det

Europæiske Råd gav sin tilslutning til på topmødet i Feira i juni 2000.

eEurope

2002 er et led

i Lissabon-strategien, der går ud på at gøre Europa til den mest konkurrencedygtige og

dynamiske videnbaserede økonomi i verden inden 2010, med øget beskæftigelse og social

samhørighed.

eEurope

2002 har - ved en fælles indsats fra alle aktører - allerede medført betydelige

forandringer og har øget antallet af borgere og virksomheder, der er tilsluttet internettet. Der

er udformet nye lovrammer for kommunikationsnet og -tjenester samt e-handel, og døren er

åbnet for nye generationer af mobil- og multimedietjenester. Via

eEurope

får befolkningen

forskellige muligheder for at tage del i informationssamfundet, og arbejdsstyrken får hjælp til

at erhverve de færdigheder, der er nødvendige i en videnbaseret økonomi.

eEurope

medvirkende til, at der indføres computere og internet i skolerne i hele EU, at det offentlige

kommer på nettet, og at opmærksomheden rettes mod behovet for at skabe et mere sikkert

internet.

II.

Informationssamfundet har et stort uudnyttet potentiale for at forbedre produktiviteten og

livskvaliteten. Potentialet er voksende som følge af den teknologiske udvikling inden for

bredbånds- og multiplatformsadgang, dvs. muligheden for at koble sig på internettet via andre

medier end pc'en, såsom digital-tv og 3G-mobiludstyr. Denne udvikling åbner op for vigtige

økonomiske og sociale muligheder. Nye tjenester og applikationer og nyt indhold vil skabe

nye markeder og være et middel til øget produktivitet og dermed vækst og beskæftigelse i

hele økonomien. De vil også give borgerne nemmere adgang til informations- og

kommunikationsværktøjer.

De fleste tjenester leveres af markedet. Udvikling af tjenester kræver betydelige investeringer,

hovedsagelig fra den private sektor. Men der er et problem: finansieringen af mere avancerede

multimedietjenester afhænger af, at der er bredbåndsnet til rådighed til levering af disse

tjenester, mens finansieringen af en bredbåndsinfrastruktur er afhængig af, at der er nye

Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona, afsnit 40

(http://ue.eu.int/da/Info/eurocouncil/index.htm).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tjenester til rådighed til at udnytte infrastrukturen. Derfor er der behov for handling for at

stimulere udviklingen af tjenester og infrastruktur og skabe en dynamik, hvor den ene side

udvikler sig som følge af vækst på den anden side. Både udvikling af tjenester og etablering

af infrastruktur er hovedsagelig opgaver for den private sektor, og

eEurope

skal skabe et

gunstigt miljø for private investeringer. Dette betyder ikke blot, at der skal skabes

investeringsvenlige lovrammer, men også at der skal sættes ind på at stimulere efterspørgslen

og dermed reducere usikkerheden for private investorer.

eEurope

2005 omfatter en række tiltag, der griber begge sider af ligningen an samtidig. På

efterspørgselssiden er der tiltag vedrørende e-forvaltning, e-sundhed, e-læring og e-business,

der har til formål at fremme udvikling af nye tjenester. Ud over at yde en både bedre og

billigere service over for borgerne kan de offentlige myndigheder bruge deres købekraft til at

øge efterspørgslen, og dermed sætte skub i udviklingen af nye net. På udbudssiden forventes

tiltag vedrørende bredbåndsnet og sikkerhed at sætte gang i udbredelsen af infrastrukturen.

Lissabon-strategien handler ikke kun om produktivitet og vækst, men også om beskæftigelse

og social samhørighed.

eEurope

2005 sætter brugerne i centrum. Den nye handlingsplan vil

medføre øget deltagelse i informationssamfundet, nye muligheder for alle og øgede

færdigheder.

eEurope

indeholder

foranstaltninger

vedrørende

inddragelse

informationssamfundet under alle aktionslinjer. Et vigtigt middel til at opnå dette er ved at

sikre multiplatformsadgang til tjenesterne. Det er alment anerkendt, at ikke alle ønsker at eje

en pc. For at sikre, at alle borgere inddrages i informationssamfundet, er det derfor afgørende

at sørge for, at tjenesterne, navnlig de offentlige serviceydelser på nettet, er tilgængelige via

forskellige terminaler, såsom tv-apparater og mobiltelefoner.

III.

eEurope-handlingsplanen

er baseret på to grupper af tiltag, der styrker hinanden. På den ene

side sigter handlingsplanen mod at stimulere udviklingen af

tjenester, applikationer og

indhold,

der omfatter både offentlige serviceydelser på internettet og e-business. På den

anden side vedrører den de bagvedliggende

bredbåndsinfrastruktur- og

sikkerhedsaspekter.

I 2005 bør Europa have:

–

moderne offentlige serviceydelser via internettet:

e-forvaltning

e-læringstjenester

e-sundhedsydelser

–

et dynamisk e-business-miljø

og som grundlag for disse:

–

almen adgang til bredbåndsnet til konkurrencedygtige priser

en sikker informationsinfrastruktur

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Handlingsplanen er bygget op om fire særskilte, men indbyrdes forbundne virkemidler:

For det første

politiske tiltag

med henblik på at revurdere og tilpasse lovgivningen på

nationalt og europæisk plan, sikre, at lovgivningen ikke unødigt hæmmer nye tjenester, styrke

konkurrencen og interoperabiliteten, forbedre adgangen til forskellige net, og udvise politisk

engagement og lederskab.

eEurope

2005 udpeger de områder, hvor en offentlig indsats kan

give et øget udbytte og er derfor koncentreret om en begrænset række tiltag inden for højt

prioriterede områder. Blandt de centrale mål er:

•

Tilslutning af offentlige administrationer, skoler og sundhedsvæsen til

bredbåndsnet

•

Interaktive offentlige serviceydelser på nettet, tilgængelige for alle og via

forskellige platforme

•

Sundhedsydelser via nettet

•

Ophævelse af hindringer for indførelsen af bredbåndsnet

•

Revision af lovgivning, der berører e-business

•

Oprettelse af en taskforce for internetsikkerhed

For det andet vil

eEurope

lette udvekslingen af erfaringer,

god praksis

demonstrationsprojekter, men også erfaringer fra mislykkede projekter. Der vil blive iværksat

projekter for at sætte skub i udbredelsen af de mest avancerede applikationer og

infrastrukturer.

For det tredje vil de politiske tiltag blive fulgt nøje og målrettet bedre gennem

benchmarkinganalyse

af de fremskridt, der gøres mod målene, og af den politik, der føres

for at nå målene.

For det fjerde vil en

overordnet koordinering af de eksisterende politikker

frembringe

synergi mellem de foreslåede tiltag. En styregruppe vil skabe et bedre overblik over den

politiske udvikling og sørge for en effektiv informationsudveksling mellem nationale og

europæiske beslutningstagere og den private sektor. Denne styregruppe vil også kunne bane

vej for kandidatlandenes deltagelse i en tidlig fase.

IV.

Denne handlingsplan er et forslag til medlemsstaterne om at indgå nogle vidtrækkende

forpligtelser. Det er en opfordring til den private sektor til at samarbejde med Kommissionen

og medlemsstaterne om at nå

eEurope-målene.

Handlingsplanen skitserer de initiativer, som

Kommissionen vil eller er villig til at tage. Samlet danner handlingsplanen baggrunden for en

koordineret europæisk strategi for informationssamfundet.

eEurope-handlingsplanens

rolle

som et centralt element i Lissabon-strategien bør bekræftes. Hvis planen lykkes, vil den få

stor betydning for vækst og produktivitet, beskæftigelse og social samhørighed i Europa.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Europæiske Råd forventes at godkende handlingsplanen på mødet i Sevilla og opfordre

Rådet og Parlamentet til hurtigst muligt at vedtage de lovgivnings- og budgetmæssige

foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre planen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

INDHOLD

3.1

3.1.1.

3.1.2.

3.1.3.

3.1.4.

3.2.

3.3.

3.4.

3.5.

Målene ..................................................................................................................... 7

Strategien ................................................................................................................. 9

Tiltagene ................................................................................................................ 11

Politiske tiltag......................................................................................................... 11

Moderne offentlige serviceydelser via internettet.................................................... 11

Et dynamisk e-business-miljø ................................................................................. 15

En sikker informationsinfrastruktur ........................................................................ 17

Bredbåndsadgang ................................................................................................... 18

Udvikling, analyse og formidling af god praksis ..................................................... 20

Benchmarking ........................................................................................................ 21

En koordineringsmekanisme for politikker vedrørende informationssamfundet ...... 23

Finansiering............................................................................................................ 23

Konklusion............................................................................................................. 24

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

♦

Internetdækningen blandt private er

fordoblet

♦

Nyt regelsæt for elektronisk kommuni-

kation er på plads

♦

Prisen på adgang til internettet er faldet

♦

Næsten alle virksomheder og skoler er

på nettet

♦

Europa har nu verdens hurtigste

forskningsbackbonenet

♦

Lovrammerne for e-handel er stort set på

plads

♦

Flere offentlige serviceydelser er

tilgængelige via nettet

For at skabe en videnbaseret økonomi sigtede

♦

En chipkortinfrastruktur er på vej

eEurope

2002 navnlig mod at øge internettets

♦

Retningslinjer for webadgang er

udbredelse i Europa. Men for at skabe vækst må

vedtaget og anbefales i medlemsstaterne

internetadgangen nu omsættes til økonomisk

aktivitet. Dette er det centrale mål for

eEurope

2005: at stimulere tjenester, applikationer og

indhold, der skaber nye markeder, reducerer omkostningerne og endelig øger produktiviteten i

hele økonomien. Udvikling af indhold, tjenester og applikationer samt etablering og

udbygning af den nødvendige infrastruktur er hovedsagelig en opgave for markedet. Derfor

vil handlingsplanen være koncentreret om de områder, hvor en offentlig indsats kan give et

øget udbytte og bidrage til at skabe et gunstigt miljø for private investeringer.

Den hurtige udvikling inden for digitale teknologier og faldet i priserne på IT-udstyr har givet

erhvervslivet og forbrugerne kraftigere udstyr. Investeringerne i digitalt udstyr voksede

gennem 1980'erne og 90'erne, men da computerne blev forbundet via net, efterhånden som

World Wide Web vandt frem i midten af 90'erne, gav det produktiviteten et ekstra løft.

Internettets bidrag til produktivitet og vækst er derfor af nyere dato, navnlig i Europa, og der

Denne handlingsplan er en opfølgning på

handlingsplanen

eEurope

2002, som Det

Europæiske Råd gav sin tilslutning til i juni 2000.

eEurope

2002 er et led i Lissabon-strategien, der

går ud på at gøre Europa til den mest

konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede

økonomi i verden, med øget beskæftigelse og

social samhørighed inden 2010. Handlingsplanen

suppleres af initiativet eEurope+

, der er lanceret

af kandidatlandene som svar på Det Europæiske

Råds opfordring til at slutte op om Lissabon-

strategien. Mange af målene for

eEurope2002

allerede nået, og de resterende opgaver vil i det

store hele være afsluttet ved årets udgang

enelåM .1

På topmødet i Barcelona opfordrede Det Europæiske Råd Kommissionen til at udarbejde en

handlingsplan for

eEurope,

der fokuserer på

“at bredbåndsnet gøres almindeligt tilgængelige og anvendes i hele EU inden

udgangen af 2005, og at internetprotokollen IPv6 udvikles ….og på net- og

informationssikkerhed, digital forvaltning, e-læring, e-sundhed og e-handel”

Fremskridt under

eEurope

2002

Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona, afsnit 40

(http://ue.eu.int/da/Info/eurocouncil/index.htm).

http://europa.eu.int/eeuropeplus

Teksten til handlingsplanen for

eEurope

2002, andre referencedokumenter samt resultaterne af

benchmarkingundersøgelserne under

eEurope

findes på

http://europa.eu.int/eeurope.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kan forventes en væsentlig yderligere vækst. To nye fænomener vil få stor betydning for

internettets fremtidig: multiplatformsadgang/konvergens og bredbåndsnet

Nye kommunikationsplatforme ud over pc-baseret internetadgang er nu på vej frem. Navnlig

interaktivt digital-tv og tredjegenerationsmobilsystemer (3G), drevet frem af fælles

standarder, åbner mulighed for adgang til tjenester via forskellige platforme -

"multiplatformsadgang". Disse platforme kan både erstatte og supplere hinanden. Det samme

gælder de net, der danner grundlag for kommunikationen. På topmødet i Barcelona

understregede Det Europæiske Råd, at åbne platforme spiller en vigtig rolle i

konvergensudviklingen

Bredbåndsforbindelser øger transmissionshastigheden mellem computere, mobiltelefoner, tv-

dekodere og andet digitalt udstyr væsentligt. Dette betyder øget kvalitet i internetadgangen,

internettet bliver mere brugervenligt og lettere tilgængeligt for forbrugerne, og det bliver

muligt at anvende hele viften af multimedieapplikationer.

Den næste generation af tjenester vil være baseret på disse muligheder. Hvis

bredbåndsteknologien udnyttes fuldt ud, giver det en mere effektiv udnyttelse af nettene, og

dermed øges produktiviteten og beskæftigelsen. Den omstændighed, at man til enhver tid og

overalt har adgang til information, vil medvirke til at øge effektiviteten. Imidlertid vil man

kun kunne opnå en produktivitetsforøgelse, hvis de økonomiske aktiviteter omstruktureres, så

de nye teknologier for alvor kan udnyttes: virksomhedsprocesserne må justeres, offentlige

serviceydelser skal være tilgængelige via nettet, og befolkningens IT-færdigheder skal

videreudvikles.

For at bredbåndspotentialet kan udnyttes fuldt ud, må alle være i stand til at nyde godt af

fordelene (f.eks. i forbindelse med sundhedspleje, uddannelse og handel). Dette betyder, at

eEurope

2002-handlingsplanens mål om 'et informationssamfund for alle' fortsat er aktuelt for

eEurope

2005. Ved at støtte alternative adgangsplatforme, såsom digital-tv og 3G-

mobilsystemer, vil den nye handlingsplan fremme integrationen i informationssamfundet,

også for folk med særlige behov.

I jo højere grad net og computere bliver en uundværlig del af erhvervs- og dagliglivet, desto

mere nødvendigt bliver det at løse sikkerhedsproblemerne. De nuværende og forventede

transaktioner via nettet repræsenterer enorme værdier, og derfor skal net- og

Der er ingen alment accepteret definition af bredbånd, men de vigtigste kendetegn er høj hastighed og

konstant åben forbindelse. I dag leveres bredbåndsadgang hovedsagelig via telefonnettets

kobberledninger ved hjælp af ADSL-teknologi eller via kabel-tv-net ved hjælp af kabelmodem.

Bredbåndsadgang kan også leveres via ny infrastruktur, hovedsagelig lyslederkabler, fast trådløs adgang

(fixed wireless access - FWA), tredjegenerationsmobilsystemer, R-LAN, der benytter frekvensbånd,

hvortil der ikke kræves brugstilladelse, samt satellitkommunikationssystemer.

På mødet i Barcelona opfordrede Det Europæiske Råd "Kommissionen og medlemsstaterne til at

fremme anvendelsen af åbne platforme, således at borgerne frit kan vælge adgang til

informationssamfundets applikationer og tjenester, navnlig ved hjælp af digitalt tv, 3G-

mobilkommunikation og andre platforme, som den teknologiske konvergens måtte give mulighed for i

fremtiden.” Endvidere opfordredes Kommissionen til at fremlægge "en samlet analyse af de sidste

hindringer for udstrakt adgang til informationssamfundets nye tjenester og applikationer ved hjælp af

åbne platforme for digitalt tv og 3G-mobilkommunikation, for fuld udbredelse af 3G-

mobilkommunikation samt for udvikling af e-handel og digital forvaltning og en analyse af den rolle, de

nationale elektroniske identifikations- og autentifikationssystemer vil kunne spille i denne forbindelse."

(afsnit 41).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

informationssystemerne være sikre. Sikkerhed er således blevet en nøglefaktor for e-

virksomheder og en forudsætning for beskyttelsen af privatlivets fred.

Internationalisering af internettets forvaltning er også af afgørende betydning for en

harmonisk udvikling af internettet, og EU vil fortsat arbejde aktivt mod dette mål.

Kort sagt, bredbåndsbaseret kommunikation vil, i kombination med konvergens, bringe både

sociale og økonomiske fordele. Bredbåndsteknologien vil bidrage til at skabe et

informationssamfund for alle, til samhørighed og kulturel mangfoldighed. Den vil give

mulighed for at forbedre og forenkle alle europæeres liv og ændre den måde, folk

kommunikerer på, ikke blot på arbejde, men også med venner, familie, samfund og

institutioner, samt den måde, virksomheder drives på. Dette er hvad brugerne er interesserede

i, og dette er udgangspunktet for

eEurope

2005.

Formålet med denne handlingsplan er at

fremme udviklingen af sikre tjenester og applikationer samt sikkert indhold på

grundlag af en alment tilgængelig bredbåndsinfrastruktur.

eEurope

2002-handlingsplanen har vist sig at være en vellykket strategi og har dannet

grundlag for lignende tiltag, ikke blot i kandidatlandene (eEurope+), men også i tredjelande.

Metoden, bestående i i) at fremskynde vedtagelsen af ny lovgivning, ii) at målrette

eksisterende støtteprogrammer, og iii) at fastlægge klare mål, har - kombineret med

benchmarking - haft stor effekt. Den nye handlingsplan vil bygge videre på denne succes og

fastholde

eEurope

som symbolet på EU's politik for udvikling af informationssamfundet.

Strategien må imidlertid tilpasses for at opfylde tre krav:

Bredbåndsteknologi er ved at forvandle internettet og åbner nye muligheder for

interaktive multimedietjenester, der kræver meget høje transmissionshastigheder.

Investeringer i infrastruktur afhænger af, om der er indhold og tjenester til rådighed,

og omvendt er udviklingen af nye tjenester og indhold afhængig af udbredelsen af

infrastrukturen. Infrastrukturen udvikles og opgraderes, når der kommer nye tjenester

og applikationer frem, og vice versa.

eEurope

2005 vil forsøge at stimulere et

positivt samspil mellem opgraderingen af infrastruktur, både i form af

bredbåndsnet og multiplatformsadgang, og udviklingen af tjenester.

Der er allerede iværksat mange tiltag på europæisk, nationalt og regionalt plan for at

fremme videnøkonomien. De fleste medlemsstater har nationale handlingsplaner for

informationssamfundet, og mange af disse er inspireret af

eEurope

2002.

Tiltagene

under

eEurope

2005 bør derfor gå videre end de nuværende strategier og bør

for alvor gøre en forskel.

De skal endvidere være i overensstemmelse med

konklusionerne fra topmødet i Barcelona

og tage hensyn til drøftelserne ved det

uformelle rådsmøde om telekommunikation

i Vitoria.

neigetartS .2

http://ue.eu.int/da/Info/eurocouncil/index.htm

Resultaterne af det uformelle møde mellem ministrene for

informationssamfundet, februar 2002 – Vitoria,

http://www.ue2002.es/

telekommunikation

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Inden denne handlingsplan udløber, vil en række af kandidatlandene sandsynligvis

være tiltrådt EU. Det bliver en udfordring for dem (og for de nuværende

medlemsstater) at opfylde målene og gennemføre de tiltag, der indgår i

eEurope

2005.

eEurope

2005 må derfor have en indbygget fleksibilitet, og der bør

gennemføres en midtvejsrevurdering af tiltagene for at sikre, at de nye

medlemsstater gnidningsløst kan indfases i handlingsplanen.

For at opfylde disse krav er

eEurope-handlingsplanen

baseret på to grupper af tiltag, der

styrker hinanden og skaber en positiv cirkel. Den første gruppe vedrører

tjenester,

applikationer og indhold

og omfatter både offentlige serviceydelser via nettet og e-business,

og den anden vedrører de bagvedliggende

bredbåndsinfrastruktur- og sikkerhedsaspekter.

Målene for

eEurope

2005 kan opsummeres som følger:

I 2005 bør Europa have:

–

moderne offentlige serviceydelser via internettet:

e-forvaltning

e-læringstjenester

e-sundhedsydelser

–

et dynamisk e-business-miljø

og som grundlag for disse:

–

almen adgang til bredbåndsnet til konkurrencedygtige priser

en sikker informationsinfrastruktur

Handlingsplanen er bygget op om fire aktionslinjer, der er indbyrdes forbundne:

For det første

politiske tiltag

med henblik på at revurdere og tilpasse lovgivningen på

nationalt og europæisk plan, styrke konkurrencen og interoperabiliteten, skabe øget

bevidsthed om udviklingen og udvise politisk engagement og lederskab.

For det andet vil de politiske tiltag blive hjulpet frem gennem udvikling, analyse og

formidling af

god praksis.

Der vil blive iværksat projekter for at sætte fart i udbredelsen af de

mest avancerede applikationer og infrastrukturer.

For det tredje vil de politiske tiltag blive fulgt nøje og målrettet bedre gennem

benchmarkinganalyse

af de fremskridt, der gøres mod målene, og af den politik, der føres

for at nå målene.

For det fjerde vil en

overordnet koordinering af de eksisterende politikker

frembringe

synergi mellem de foreslåede tiltag. En styregruppe vil skabe et bedre overblik over den

politiske udvikling og sørge for effektiv informationsudveksling mellem nationale og

europæiske beslutningstagere og den private sektor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som led i

eEurope

2002-handlingsplanen enedes medlemsstaterne om gøre alle

grundlæggende offentlige serviceydelser tilgængelige via nettet inden udgangen af 2002. Der

er sket store fremskridt på dette område, men mange serviceydelser er kun i begrænset

omfang interaktive. Kommissionen og det belgiske formandskab arrangerede en konference

om e-forvaltning i november 2001 med det formål at udpege og formidle eksempler på god

praksis. Ministrene, der deltog i konferencen, vedtog en erklæring

, hvori de understregede, at

det er vigtigt yderligere at fremme udvekslingen af god praksis og sikre, at de offentlige

serviceydelser på nettet er tilgængelige for alle, samt at sikkerheden er i orden. Udviklingen af

sikker og ubesværet adgang til e-forvaltningsydelser afhænger af, at der indføres og anvendes

elektroniske autentifikationsmidler. De tiltag, der er iværksat for at fremme indførelsen af

chipkort, vil fortsætte og vil i praksis kunne tjene dette formål ved også at tilvejebringe et

sikkert middel til brug i forbindelse med elektronisk underskrift.

Bedre adgang for handicappede til det offentliges websteder er et af målene for

eEurope

2002.

Rådet vedtog i oktober 2001 en resolution om inddragelse i informationssamfundet

endnu en resolution i marts 2002

, hvor medlemsstaterne opfordres til at fremskynde deres

bestræbelser for at gennemføre 'webadgangsinitiativets' retningslinjer

. Adgangen til

offentlige serviceydelser kan gøres lettere ved at tilbyde flersproget indhold og gøre det

tilgængeligt via forskellige platforme.

Der er taget initiativer inden for e-forvaltning både på nationalt, regionalt og lokalt plan.

Disse suppleres af tiltag på europæisk plan: IDA-programmet

støtter interoperabilitet i

bagkontorprocesser, standardisering og tilvejebringelse af fælleseuropæiske tjenester, og IST-

programmet

finansierer forskningsaktiviteter. Desuden er Kommissionen ved at forberede et

initiativ som opfølgning på meddelelsen om et europæisk retsgrundlag for udnyttelse af

offentlig information

. På topmødet i Barcelona vedtog stats- og regeringscheferne at oprette

et one-stop-websted med oplysninger om jobmobilitet i Europa. Dette websted, og EU-

administrationens portal, der udvikles som led i IDA-programmet, vil give flersproget adgang

til onlineinformation og -tjenesteydelser for borgere og virksomheder og således støtte

mobilitet på tværs af grænserne. IDA-portalen vil også tjene til afprøvning af

multiplatformsteknologier.

den forbindelse vil forbedring

brug

maskinoversættelsessystemer, der fuldkommen dækker den sproglige mangfoldighed blandt

de europæiske brugere af sådanne websteder, få stor betydning. På mødet i Barcelona

tettenretni aiv resledyecivres egiltneffo enredoM .1.1.3

Udgangspunkt

gnintlavrof-e

gatlit eksitiloP 1.3

http://europa.eu.int/information_society/eeurope/egovconf/index_en.htm

EFT C 292 af 18.10.2001.

EFT C 86 af 10.4.2002.

http://www.w3.org/TR/WCAG10/

Dataudveksling mellem administrationerne (http://europa.eu.int/ispo/ida).

Programmet for Informationssamfundsteknologier (http://www.cordis.lu/ist).

KOM(2001) 607 endelig af 23.10.2001.

enegatliT .3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

opfordrede Det Europæiske Råd også Kommissionen til at undersøge, hvordan elektroniske

autentifikationssystemer kan medvirke til at fjerne barriererne for udviklingen af e-

forvaltning.

Foreslåede tiltag

Bredbåndsforbindelse.

Medlemsstaterne bør sætte sig det mål, at alle offentlige

administrationer har bredbåndsforbindelse inden 2005. Da bredbåndstjenester kan tilbydes via

forskellige teknologiske platforme, bør de nationale og regionale myndigheder ikke

diskriminere mellem teknologierne, når de anskaffer sig bredbåndsforbindelser (f.eks. ved

hjælp af offentligt udbud).

Interoperabilitet.

Inden udgangen af 2003 vil Kommissionen offentliggøre en

interoperabilitetsramme, vedtaget i fællesskab, for at muliggøre levering af fælleseuropæiske

e-forvaltningsydelser til borgere og virksomheder. Rammen vil omfatte informationsindhold

og anbefale tekniske strategier og specifikationer for sammenkobling af offentlige

administrationers informationssystemer i hele EU. Den vil være baseret på åbne standarder og

tilskynde til brug af åbent software.

Interaktive offentlige serviceydelser.

Inden udgangen af 2004 bør medlemsstaterne sørge

for at grundlæggende offentlige serviceydelser er interaktive, hvor det er relevant, og

tilgængelige for alle, og at de udnytter potentialet i både bredbåndsnet og

multiplatformsadgang. Dette kræver en omorganisering af bagkontoret

, der vil blive taget op

som led i behandlingen af emnet god praksis. Det indebærer også drøftelse af spørgsmålet om

adgang for personer med særlige behov, f.eks. handicappede og ældre. Kommissionen og

medlemsstaterne vil i fællesskab opstille en liste over offentlige serviceydelser, der bør være

interaktive og interoperable.

Offentlige indkøb.

Ved udgangen af 2005 bør medlemsstaterne gennemføre en væsentlig del

af deres offentlige indkøb elektronisk. Erfaringerne fra den private sektor viser, at en

reduktion af omkostningerne opnås mest effektivt gennem brug af internettet i

forsyningskædestyringen, bl.a. ved elektroniske indkøb. Rådet og Parlamentet bør hurtigst

muligt vedtage lovpakken om offentlige indkøb.

Offentlige internetadgangspunkter.

Alle borgere bør have nem adgang til offentlige

internetadgangspunkter, helst med bredbåndsforbindelse, i deres kommune. Når

medlemsstaterne etablerer offentlige internetadgangspunkter, bør de bruge strukturmidler og

samarbejde med den private sektor, hvor det er nødvendigt. Kommissionen vil fortsat støtte

teknologiudvikling via forskningsprogrammerne og demonstrationseksempler på god praksis i

det omfang, det er muligt via programmet til opfølgning af Promise-programmet.

Kultur og turisme.

Kommissionen vil i samarbejde med medlemsstaterne, den private sektor

og de regionale myndigheder udforme e-tjenester, der har til formål at gøre reklame for

Europa og tilbyde brugervenlig offentlig information. Disse e-tjenester bør være klar inden

2005 og bør bygge på interoperable grænseflader, anvende bredbåndskommunikation og være

tilgængelige via alle typer digitale terminaler.

Omstrukturering af interne administrative processer i forbindelse med dataindsamling og -forvaltning,

elektronisk informationsudveksling, koordinering mellem instanser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udgangspunkt

Medlemsstaterne reagerede positivt på de ambitiøse mål i

eEurope

2002. De fleste skoler er

nu tilsluttet internettet, og der arbejdes på at skabe nem adgang til internet og

multimedieressourcer for skoler, lærere og studerende. I Barcelona satte Det Europæiske Råd

sig det mål at sikre, at der inden udgangen af 2003 er én computer til undervisningsformål pr.

15 elever i skolerne i EU

. De transeuropæiske net, der forbinder de nationale forsknings- og

uddannelsesnet, er blevet opgraderet betydeligt, men foreløbig er kun få skoler tilsluttet.

Kommissionen har været med til at finansiere nogle af disse tiltag gennem IST-programmet,

eLearning-initiativet

og andre foranstaltninger, der koordineres under

eLearning-

handlingsplanen. EU har bl.a. ydet støtte til anskaffelse af udstyr, samarbejde og udveksling

af god praksis, uddannelse af lærere, pædagogisk forskning samt udvikling af e-

læringsindhold og -tjenester.

Foreslåede tiltag

Bredbåndsforbindelse.

Medlemsstaterne bør sætte sig det mål, at alle skoler og universiteter

inden udgangen af 2005 har internetadgang til undervisnings- og forskningsformål via en

bredbåndsforbindelse. Museer, biblioteker, arkiver og lignende institutioner, der spiller en

central rolle i forbindelse med e-læring, bør også have bredbåndsadgang.

Program for e-læring.

Kommissionen har til hensigt inden udgangen af 2002 at fremlægge

et forslag om et særligt program for e-læring. Programmet vil være rettet mod gennemførelse

af målene for

eLearning-handlingsplanen

set ud fra et uddannelsesperspektiv og vil strække

sig over perioden 2004-2006. Kommissionen vil også offentliggøre en analyse af det

europæiske marked for e-læring, herunder den private sektor. Analysen vil omfatte en

gennemgang af markedssituationen og en analyse af de retlige, økonomiske og sociale

spørgsmål med henblik på at udpege hindringer for udviklingen af markedet for e-læring i

Europa, og om nødvendigt stille forslag om, hvordan man fjerner hindringerne.

Virtuelle universiteter for alle studerende.

Inden udgangen af 2005 bør medlemsstaterne

med støtte fra

eLearning-programmet

eTEN

-programmet sikre, at alle universiteter

tilbyder studerende og forskere online-adgang for at opnå størst mulig kvalitet og effektivitet i

læreprocesserne og -aktiviteterne.

Computerstøttet universitets- og forskningssamarbejdssystem.

Inden udgangen af 2003

vil Kommissionen lancere forsknings- og pilotaktioner for at muliggøre indførelsen af

europadækkende computerstøttede net og platforme, baseret på højperformante

databehandlingsinfrastrukturer og GRID-teknologier

. Sådanne net vil gøre det muligt at

gniræL-e )ii

Det Europæiske Råd efterlyste endvidere en indsats for at udvikle de digitale færdigheder gennem en

generel indførelse af et edb- og internetkørekort til elever på ungdomsuddannelserne, og anmodede

Kommissionen om at foretage en feasibility-undersøgelse af, hvordan ungdomsuddannelsesinstitutioner

kan hjælpes til at oprette eller udbygge et internetvenskab med en partnerskole et andet sted i Europa

(afsnit 44).

Det tidligere TEN-Telecom program.

Vidt distribueret databehandling, der bruger det globale internet til at opbygge distribuerede

databehandlings- og kommunikationsinfrastrukturer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samarbejde om at løse komplekse problemer samt at få virtuel adgang til og deles om

uddannelsesressourcer og datakraft i hele Europa.

Omskoling til vidensamfundet:

Inden udgangen af 2003 bør medlemsstaterne, om relevant

ved hjælp af strukturmidler og med støtte fra Kommissionen, iværksætte tiltag for at give

voksne (f.eks. arbejdsløse og kvinder, der vender tilbage til arbejdsmarkedet) de centrale

færdigheder

, der er brug for i vidensamfundet, for at øge deres jobmuligheder og generelle

livskvalitet. Disse tiltag skal udnytte de fordele, som e-læringsmulighederne byder på.

Udgangspunkt

Praktiserende læger på alle niveauer oplever, at deres arbejde bliver mere og mere

informationsintensivt, efterhånden som avancerede medicinske apparater og IT-applikationer

vinder udbredelse. Samtidig stiger presset på sundhedsplejebudgetterne som følge af

fremskridtene inden for lægevidenskaben, den aldrende befolkning og større forventninger fra

patienterne. Digitale teknologier får større betydning inden for sundhedsvæsenet, både hos

den enkelte praktiserende læge og på nationalt og regionalt plan. De giver mulighed for at

reducere de administrative omkostninger, udføre sundhedsfaglige opgaver på afstand, og

undgå unødvendig duplikering af undersøgelser. Desuden bruger befolkningen i stigende grad

internettet til at indhente oplysninger om sundhedspleje. På denne baggrund er det afgørende,

at der effektivt udvikles e-sundhedsindhold og -tjenester, at disse er tilgængelige for alle, og

at sundhedsrelaterede websteder opfylder fastlagte kvalitetskriterier.

Der er gennemført mere end 10 års forskning og udvikling i sundhedstelematik under IST-

programmet. Eksempler på resultaterne er integreret i regionale sundhedsinformationsnet,

standardiserede elektroniske patientjournaler, pålidelige og effektive telemedicinydelser

(telekonsultation og teleovervågning i hjemmet) såvel som personlige systemer for borgerne

til at kontrollere og forbedre deres helbredstilstand. Endnu et vigtigt tiltag, der allerede er i

gang, og som vil bidrage til opfyldelsen af målene for

eEurope

2005, går ud på at forbedre

brugen af telematik i reguleringssystemerne for lægemidler (f.eks. Eudravigilance vedrørende

lægemiddelsikkerhed, databasen Europharm og elektronisk informationsudveksling mellem

tilsynsmyndighederne og industrien). De første resultater heraf forventes ved udgangen af

2003.

eEurope

giver mulighed for at kombinere de forskellige tiltag i en samlet strategi

og derved opnå synlige resultater ved handlingsplanens udløb.

Sundhedsoplysninger er

særligt følsomme, og alle tiltag på dette område skal ledsages af udvikling af tekniske og

organisatoriske midler til at sikre, at personlige sundhedsoplysninger beskyttes mod

uautoriseret adgang, videregivelse og manipulation.

Foreslåede tiltag

Elektroniske sygesikringskort.

På grundlag af enigheden på Det Europæiske Råds møde i

Barcelona om, at et europæisk sygesikringskort skal erstatte de papirformularer, der kræves

for at opnå sundhedspleje i en anden medlemsstat, vil Kommissionen fremlægge et forslag før

forårstopmødet i 2003. Kommissionen har til hensigt at støtte en fælles fremgangsmåde med

hensyn til patientidentifikation og opbygning af elektroniske patientjournaler gennem

dehdnuS-e )iii

Centrale færdigheder er bl.a. grundlæggende IT-kundskaber (digitale færdigheder) samt kvalifikationer

såsom teamwork, problemløsning, projektstyring osv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

standardisering og vil støtte udveksling af god praksis vedrørende yderligere mulige

funktionaliteter såsom medicinske oplysninger til brug i nødstilfælde og beskyttelse af

personlige sundhedsoplysninger.

Sundhedsinformationsnet.

Inden udgangen af 2005 bør medlemsstaterne etablere

sundhedsinformationsnet mellem sundhedsplejelokaliteter (hospitaler, laboratorier og hjem),

med bredbåndsforbindelse, hvor det er relevant. Parallelt hermed vil Kommissionen skabe et

europæisk informationsnet for offentlige sundhedsoplysninger og koordinere tiltag med

henblik på en hurtig europadækkende reaktion på sundhedstrusler.

Sundhedsydelser via nettet.

Inden 2005 vil Kommissionen og medlemsstaterne sikre, at der

stilles sundhedsydelser til rådighed for borgerne via internettet (f.eks. information om sund

levevis og forebyggelse af sygdomme, elektroniske patientjournaler, telekonsultation,

elektronisk refusion af udgifter). Nogle af sundhedsydelserne og de forebyggende tjenester

(f.eks. online-information om luft- og vandkvalitet) kan eventuelt udbygges til at fungere på

transeuropæisk niveau gennem

eTEN-programmet.

Kommissionen vil følge medlemsstaternes

arbejde for at gøre sundhedsoplysninger så tilgængelige som muligt for borgerne, samt de

initiativer, der tages til at anvende kvalitetskriterier for websteder.

e-Business omfatter både e-handel (køb og salg via nettet) og omlægning af

virksomhedsprocesser for at udnytte den digitale teknologi bedst muligt. Siden

offentliggørelsen af meddelelsen om e-handel i 1997

har Kommissionen udviklet en

omfattende strategi for dette område. Resultaterne omfatter bl.a. en hurtig vedtagelse i EU af

en række direktiver

, der har til formål at skabe et indre marked for

informationssamfundstjenester, samt en række andre initiativer, der sigter mod selvregulering,

navnlig på området “e-tillid”, og tvistbilæggelse via nettet

. Endvidere er der lanceringen af

'digitaliseringsinitiativet', der går ud på at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at

udnytte e-businessmulighederne bedre. Desuden er skattelovgivningen for e-handel blevet

tilpasset og forenklet, hovedsagelig gennem vedtagelse af et direktiv om elektronisk

fakturering

samt et direktiv og en forordning om moms på digitale leverancer

øjlim-ssenisub-e ksimanyd tE .2.1.3

Udgangspunkt

Et europæisk initiativ inden for elektronisk handel, KOM(1997) 157 endelig, 16.4.1997

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om elektronisk handel, EFT L 178

af 17.7.2000, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/93/EF af 13. december 1999 om en

fællesskabsramme for elektroniske signaturer, EFT L 13 af 19.1.2000, Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede

rettigheder i informationssamfundet, EFT L 167 af 22.6.2001, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

97/7/EF af 20. maj 1997 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg, EFT L

144 af 4.6.1997.

Kommissionen har etableret et alternativt tvistbilæggelsesnet - EEJ-nettet - for at fremme brugen af

tvistbilæggelsesordninger til at løse konflikter mellem forbrugere og virksomheder på tværs af

grænserne i EU.

Rådets direktiv 2001/115/EF af 20. december 2001, EFT L 15 af 17.1.2002.

Rådets forordning (EF) nr. 792/2002 af 7. maj 2002, EFT L 128 af 15.5.2002, og Rådets direktiv

2002/38 af 7. maj 2002, EFT L 128 af 15.5.2002.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har også lanceret en debat om den fremtidige forbrugerpolitik

, herunder

regulering og håndhævelse af reglerne. Grønbogen om emnet understreger, at det er

nødvendigt at afskaffe lovgivningens skel mellem internetverdenen og den øvrige verden, og

at den fremtidige lovgivning må udformes således, at den hverken bliver overflødig eller

kvæler innovation og ny teknologi.

Med udgangspunkt i rapporten om den europæiske konkurrenceevne

og meddelelsen om e-

økonomien

arbejder Kommissionen sammen med medlemsstaterne på at stimulere e-

business i Europa. Målet er at fremme indførelsen af e-business og således forbedre de

europæiske virksomheders konkurrenceevne og skabe øget produktivitet og vækst gennem

investering i informations- og kommunikationsteknologi, menneskelige ressourcer (især IT-

færdigheder) og nye virksomhedsmodeller. Samtidig skal der tages hensyn til beskyttelsen af

privatlivets fred.

eEurope

2005 vil medvirke til at få denne strategi til at fungere.

Foreslåede tiltag

Lovgivning.

Kommissionen vil i samarbejde med medlemsstaterne tage den relevante

lovgivning op til revision med det formål at finde frem til og fjerne faktorer, der forhindrer

virksomheder i at anvende e-business. Revisionen vil navnlig sigte mod at udvide de

eksisterende e-handelsvenlige regler til at omfatte det traditionelle udbud af varer og

tjenesteydelser for at skabe lige vilkår for de forskellige former for handel (online/offline).

Revurderingen, som alle interesserede kan deltage i, vil blive indledt med et

businesstopmøde

i 2003, hvor højtstående repræsentanter for erhvervslivet vil få mulighed

for at beskrive, hvilke problemer de støder på i forbindelse med e-business.

Små og mellemstore virksomheder.

Kommissionen har til hensigt inden udgangen af 2003

at etablere et europæisk net til støtte for e-business, der samler eksisterende europæiske,

nationale og regionale aktører på dette område for at styrke og koordinere tiltag vedrørende e-

business til støtte for SMV'er. Kommissionen vil støtte geografiske og sektorbaserede grupper

af SMV'er, der arbejder online for at tilskynde til innovation inden for e-business, formidling

af god praksis og fremme af retningslinjer og standarder.

e-Færdigheder.

Inden udgangen af 2003 vil Kommissionen i tæt samarbejde med

medlemsstaterne offentliggøre en analyse af udbud og efterspørgsel på mht. e-færdigheder i

Europa. Kommissionen og medlemsstaterne bør stimulere offentlig-private partnerskaber og

samarbejde mellem interessenterne med henblik på at udvikle fælleseuropæiske definitioner

af e-færdigheder.

Interoperabilitet.

Ved udgangen af 2003 bør den private sektor - med støtte fra

Kommissionen og medlemsstaterne - have udarbejdet interoperable e-businessløsninger

vedrørende transaktioner, sikkerhed, signaturer, indkøb og betalinger. Dette vil bane vejen for

tjenester, der muliggør en nem og sikker elektronisk handel og mobilhandel på tværs af

grænserne.

Grønbog om forbrugerbeskyttelse, 2001 KOM(2001) 531 endelig, opfølgende meddelelse under

udarbejdelse.

Kommissionens interne arbejdsdokument: European competitiveness report 2001, SEC(2001) 1705,

ikke oversat til dansk.

E-økonomiens indvirkning på europæisk erhvervsliv: økonomisk analyse og politiske konsekvenser,

KOM(2001) 711 endelig af 29.11.2001

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tillid.

Inden udgangen af 2003 vil Kommissionen sammen med den private sektor,

forbrugerorganisationerne og medlemsstaterne undersøge mulighederne for at skabe et

europadækkende internetbaseret tvistbilæggelsessystem. For at fremme elektroniske

transaktioner blandt SMV'er på tværs af grænserne vil Kommissionen endvidere støtte

oprettelsen af onlineinformationssystemer om retlige spørgsmål. Kommissionen vil arbejde

sammen med interessenterne om at opstille krav til tillidsmærker med henblik på en

henstilling om forbrugertillid til elektronisk handel.

".eu-virksomheder".

Inden udgangen af 2003 vil Kommissionen undersøge, om man kan

give de europæiske virksomheder yderligere muligheder i forbindelse med .eu-topdomænet,

f.eks. en netidentitet, der skaber tillid blandt brugerne, og andre støttefunktioner, såsom

tillidsmærker og en autentifikationsordning.

EU har allerede lanceret en omfattende strategi på grundlag af meddelelserne om

netsikkerhed

internetkriminalitet

det

eksisterende

kommende

databeskyttelsesdirektiv vedrørende elektronisk kommunikation. Den foreslåede

fremgangsmåde blev godkendt og videreudviklet i Rådets resolution af 28. januar 2002

og i

Kommissionens nylige forslag til Rådets rammeafgørelse om angreb på

informationssystemer

Ifølge resolutionen af 28. januar bør en række initiativer (f.eks. oprettelse af en taskforce for

internetsikkerhed, oplysningskampagner, fremme af god praksis og forbedrede

informationsudvekslingsordninger) være gennemført inden udgangen af 2002. Dette vil danne

grundlag for arbejdet mod en sikker informationsinfrastruktur. Arbejdet med at skabe en

sikker europæisk chipkortinfrastruktur bør fortsætte og indførelsen af applikationer bør

intensiveres.

Fællesskabets forskningsindsats inden for sikkerhed vil fortsætte under det sjette

rammeprogram. Der er følgende højt prioriterede områder: pålidelige net- og

informationsinfrastrukturer med vægt på nye teknologier (f.eks. bredbånd, trådløs arkitektur,

intelligente omgivelser) samt identifikation af svage punkter og indbyrdes afhængigheder i

infrastrukturer. Det er også hensigten at støtte standardisering med henblik på udvidet brug af

åbne standarder og åben software. Forskningsaktiviteterne bør også tage hensyn til den

'menneskelige

faktor'

forbindelse

med

sikkerhed,

f.eks.

grundlæggende

sikkerhedsstandarder, systemernes brugervenlighed.

rutkurtsarfnisnoitamrofni rekkis nE .3.1.3

Udgangspunkt

Net- og informationssikkerhed: Forslag til en europæisk strategi, KOM(2001) 298 af 6.6.2001

Et sikrere informationssamfund: Højnelse af sikkerheden i informationsinfrastrukturerne og

bekæmpelse af computerrelateret kriminalitet, KOM(2000) 890 af 22.1.2001

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/66/EF af 15. december 1997 om behandling af

personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred inden for telesektoren, EFT L 24 af 30.1.1998.

http://register.consilium.eu.int/pdf/en/01/st15/15152en1.pdf

http://europa.eu.int/comm/dgs/justice_home/index_da.htm,

KOM(2002) 173 endelig af 19.4.2002.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreslåede tiltag

Taskforce for internetsikkerhed.

Denne bør være funktionsdygtig medio 2003. På grundlag

af et forslag, som Kommissionen har planer om at fremsætte i 2002, vil Rådet og Parlamentet

kunne vedtage det nødvendige retsgrundlag hurtigst muligt, under hensyntagen til den

søjleoverskridende dimension af net- og informationssikkerhed. Medlemsstaterne og den

private sektor bør støtte taskforcens arbejde. Taskforcen bør være et kompetencecenter i

sikkerhedsspørgsmål, og f.eks. - i samarbejde med medlemsstaterne - udvikle et koncept for et

europæisk advarselssystem ved angreb på IT-systemer, fremme søjleoverskridende drøftelser,

og forbedre samarbejdet på tværs af grænserne.

'Sikkerhedskultur'.

Ved udgangen af 2005 bør der være skabt en ‘sikkerhedskultur’ inden

for udformning og fremstilling af informations- og kommunikationsprodukter. Den private

sektor bør udvikle god praksis og standarder og sørge for at disse anvendes konsekvent.

Kommissionen vil støtte sådanne projekter og gøre en indsats for at øge bevidstheden om

sikkerheds risici blandt alle brugere. Der vil blive udsendt en midtvejsrapport om resultaterne

ved udgangen af 2003 og en endelig evaluering ved udgangen af 2005.

Sikker kommunikation mellem offentlige administrationer.

Inden udgangen af 2003 vil

Kommissionen og medlemsstaterne undersøge mulighederne for at skabe et sikkert

kommunikationsmiljø for udveksling af fortrolig offentlig information.

gnagdasdnåbderB .4.1.3

Udgangspunkt

Verden over bliver regeringer i stigende grad klar over, at bredbåndsadgang er afgørende for

deres landes økonomiske udvikling. Almen adgang til bredbåndskommunikation vil få en

væsentlig indflydelse på økonomien, og adskillige EU-lande er begyndt at se nærmere på

bredbåndsudviklingen på deres område. Deres fælles mål er at fremskynde indførelsen af

bredbåndsnet. På mødet i Barcelona anerkendte Det Europæiske Råd, at det er vigtigt, at

‘bredbåndsnet gøres almindeligt tilgængelige og anvendes i hele EU inden udgangen af

2005’. Tiltagene i denne handlingsplan er i overensstemmelse med dette mål.

Investeringerne i bredbåndsnet vil hovedsagelig komme fra den private sektor. Kommissionen

henstillede i sine overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets

økonomiske politikker, at medlemsstaterne bør sikre effektiv konkurrence på

abonnentnetniveau for at fremskynde udviklingen af det europæiske bredbåndsnet.

Konkurrencen forventes at drive investeringerne op, skabe innovation og reducere priserne.

Derfor bør den offentlige strategi navnlig rettes mod områder, hvor der ikke er reel

konkurrence, eller hvor der er politiske mål, der skal nås, f.eks. geografisk dækning med

henblik på samhørighed.

Det nye regelsæt, der skal anvendes i alle medlemsstater fra juli 2003, tager fuldt højde for

konvergensaspektet i forbindelse med bredbåndsadgang. Det er et udtrykkeligt mål for

myndighederne at stimulere effektive investeringer i infrastruktur (fra både nye og etablerede

operatører) og innovation. Dette betyder, at der skal tages hensyn til, at investorerne må

kunne få et rimeligt afkast af deres investeringer, set lyset af den risiko, de tager. Det betyder

også, at retsusikkerheden for investorerne skal reduceres mest muligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Under de bredere rammer, der udgøres af projektet for det europæiske forskningsrum, støtter

Kommissionen udnyttelsen af bredbåndsnet i forskerverdenen. Denne støtte vil fortsætte

under det sjette rammeprogram via de nye højt prioriterede instrumenter, ekspertisenet og

integrerede projekter. Mere specifikt vil der blive ydet støtte til opgradering og effektivisering

af teknologien til lysledernet, mobile trådløse bredbåndstjenester (hinsides 3G),

satellitsystemer med bredbåndsadgang (under hensyntagen til Galileo-systemets behov) og

konvergens mellem fastnet og mobilnet, herunder overgangen til den næste generation af

internetprotokollen (IPv6). Samtidig skal der tages højde for problemerne vedrørende

sikkerhed og privatlivets fred (trådløs kommunikation, konstant åbne forbindelser).

Kommissionen har allerede i meddelelsen “Internettets næste generation - vigtigste

indsatsområder for overgangen til den nye internetprotokol, IPv6”

skitseret, hvilke skridt der

må tages for at støtte den næste generation af internettet, og disse anbefalinger bør følges op.

At gennemføre strategien for bredbåndsadgang bliver en kompleks opgave, da der er mange

forskellige politikker, der spiller ind: by- og landsplanlægning, forskningspolitik,

skattelovgivning og regulering i almindelighed. Disse politikker gennemføres på forskellige

niveauer: internationalt, europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan, og af en række

forskellige aktører, både i den private og den offentlige sektor. Kommissionen vil uddybe

analysen af de politiske muligheder og de eksisterende hindringer for indførelsen af

bredbåndsforbindelser, navnlig med henblik på at skabe almen adgang til nye tjenester via

åbne platforme inden for digital-tv og 3G-systemer, i overensstemmelse med opfordringen fra

Det Europæiske Råd.

Foreslåede tiltag

Frekvenspolitik.

Kommissionen vil bruge det nye frekvenspolitiske regelsæt til at sikre, at

der er frekvenser til rådighed til trådløse bredbåndstjenester (f.eks. W-LAN), og at de

udnyttes effektivt, samt til at samarbejde med medlemsstaterne om indførelse af sådanne

tjenester. Kommissionen vil indlede drøftelser om nye metoder til værdiansættelse af

frekvenser og handel med brugsret til frekvenser.

Bredbåndsadgang i mindre gunstigt stillede områder.

Hvor der er behov for det, bør

medlemsstaterne i samarbejde med Kommissionen støtte indførelsen af bredbåndsnet i mindre

gunstigt stillede områder. De kan eventuelt anvende strukturelle midler og/eller finansielle

incitamenter (under overholdelse af konkurrencereglerne). Der bør lægges særlig vægt på

regionerne i den yderste periferi.

Reducere hindringerne for indførelsen af bredbånd.

Medlemsstaterne bør lette adgangen

til anlægsrettigheder, master og rørledninger for at fremme investeringerne, f.eks. ved at

fjerne retlige hindringer. Kommissionen vil støtte dette ved at stimulere og organisere

udveksling af lokale og regionale erfaringer samt offentlig-private partnerskaber.

Multiplatformsindhold.

De offentlige administrationer i medlemsstaterne og den private

sektor bør sigte mod at tilbyde deres indhold via forskellige teknologiske platforme, f.eks.

interaktivt digital-tv og 3G-systemer. Kommissionen har til hensigt at støtte demonstrations-

og forskningsprojekter. Kommissionen vil desuden udpege retlige hindringer for brugen af

digital-tv til formidling af interaktive tjenester

KOM(2002) 96 endelig af 21.2. 2002.

Således som Det Europæiske Råd anmodede om på mødet i Barcelona.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Overgang til digital-tv.

For at fremskynde overgangen til digital-tv bør medlemsstaterne

skabe klarhed omkring vilkårene for den planlagte overgang. Inden udgangen af 2003 bør de

offentliggøre deres hensigter vedrørende en mulig overgang. Disse kan bl.a. omfatte en plan,

en vurdering af markedsforholdene og eventuelt en dato for afvikling af analog, jordbaseret

tv-transmission, som vil frigøre frekvenser og tillade en omfordeling. De nationale

overgangsplaner bør også være et udtryk for en platformsneutral strategi for digital-tv, der

tager hensyn til de konkurrerende transmissionsformer (først og fremmest satellitnet, kabel-

tv-net og jordbaserede sendenet).

siskarp dog fa gnildimrof go esylana ,gnilkivdU .2.3

På alle områder under

eEurope

2005 udvikles der kommercielle og offentlige applikationer,

der gennemføres støtteprogrammer, og eksperimentelle applikationer afprøves. Disse

aktiviteter er en rig kilde til viden og ekspertise. Der sker hurtige fremskridt, men udviklingen

er ujævn. F.eks. forsøger en administration eller skole at udvikle eller anvende en applikation,

der allerede fungerer et andet sted, eller som den private sektor har en udmærket løsning på.

eEurope

2005 sigter mod at bygge videre på disse erfaringer. Handlingsplanen vil ikke blot

finde frem til og udnytte eksempler på god praksis, men videreudvikle dem, så de kan fungere

som demonstrationseksempler og medvirke til at opfylde

eEurope-målene.

Aktiviteterne

vedrørende god praksis vil således supplere de politiske tiltag. Der foreslås fremgangsmåde

med tre trin:

Eksempler på god praksis udpeges og udvælges.

Kommissionen vil i tæt samarbejde med medlemsstaterne, kandidatlandene og den private

sektor udpege eksempler på god praksis verden over, herunder praktiske, fungerende

eksempler fra den offentlige sektor og kommercielle applikationer inden for handlingsplanens

områder.

ii. Hvor det er relevant, videreudvikles udvalgte eksempler på god praksis for at udvide

deres anvendelighed, og der gennemføres en analyse for at skabe en model eller et sæt

retningslinjer for god praksis.

Relevante eksemplers anvendelsesområde vil blive udvidet (f.eks. multiplatform i stedet for

enkeltplatform, eller større brugerkreds), eller de vil blive videreudviklet (f.eks. med flere

funktioner eller flersproget interaktion). Demonstrations- og evalueringsaspekterne af disse

projekter vil blive styrket, så der kan gennemføres en bred analyse af resultaterne.

Den detaljerede analyse af eksempler på god praksis bør resultere i modeller eller

retningslinjer, der indeholder modne, veldokumenterede tilgange til afprøvede anvendelser af

e-tjenester. Modellerne bør være modulopbyggede og bør kunne tilpasses til den enkelte

bruger. De vil typisk bestå af en metode, et tilhørende sæt redskaber og software med frit

tilgængelig kildekode. Resultatet bliver en kritisk vurdering af succesfaktorer samt erfaringer

fra mislykkede projekter, der kan føre til overførsel og formidling af god praksis i hele

Europa, og navnlig i de mindre gunstigt stillede regioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

iii. Eksemplerne på god praksis og resultaterne af projektanalysen videreformidles.

For at formidle god praksis vil Kommissionen i samarbejde med formandskabet for Rådet

tilrettelægge kampagner i EU-landene og kandidatlandene. Følgende midler vil blive taget i

brug:

•

Konferencer/workshops:

Konferencen om e-forvaltning med demonstration af eksempler

på god praksis er en vellykket model for udveksling af erfaringer. Der er planlagt en

konference om e-sundhed, der vil følge denne model, samt en konference om e-læring i

første halvdel af 2003. Endnu en konference om e-forvaltning forventes afholdt under det

italienske formandskab.

Disse konferencer er normalt rettet mod de politiske beslutningstagere. I tilknytning til

konferencerne vil der blive afholdt særlige workshops, der samler aktørerne inden for de

respektive strategier. Ved disse lejligheder vil demonstrationseksemplerne på god praksis

samt modeller og retningslinjer blive drøftet i detaljer.

•

Støttenetværk:

Resultaterne vil blive formidlet via de eksisterende virksomheds-,

universitets-, forsker- og brugernet, f.eks. e-business-støttenettene for SMV'er, de

europæiske skolers net og andre lignende kanaler på europæisk, nationalt og regionalt plan.

Tilsvarende net vil blive tilstræbt for aktører inden for alle

eEurope-områder.

I den

forbindelse vil der blive taget særligt hensyn til den regionale og lokale dimension, bl.a.

gennem en åben dialog med net såsom TeleCities, Eris@ og Elanet. De nye programmer

for innovative foranstaltninger under Den Europæiske Regionaludviklingsfond giver

regionerne (især de mindre gunstigt stillede regioner og områder, der befinder sig i en

omstruktureringsfase) mulighed for at afprøve innovative værktøjer og udveksle god

praksis inden for regionale e-tjenester. Dette vil bidrage positivt til

regionaludviklingspolitikken og således spille en vigtig rolle under

eEurope

2005-

handlingsplanen.

•

Et websted:

Links til modellerne og retningslinjerne for god praksis vil blive offentliggjort

på et websted, der desuden vil tilbyde værktøjer til at lette brugen af modellerne. Endvidere

vil der være mulighed for at give feedback.

Under

eEurope

2002 blev der anvendt 23 indikatorer. Tanken bag disse indikatorer er at

fokusere på slutresultatet, dvs. det endelige mål for en politik og ikke politikken selv (f.eks. se

på, hvor stor en andel af husstandene der er tilsluttet internettet, snarere end på et mål for

ubundet adgang til abonnentkredsløb). Benchmarkingaktiviteterne skal tjene

politikudformningen, og derfor er det nødvendigt at have politisk opbakning bag

gnikramhcneB .3.3

Benchmarkingindsatsen under

eEurope

er en tretrinsproces.

Definition af indikatorer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indikatorerne

. Indikatorerne må ajourføres for

eEurope

2005 for at afspejle de reviderede

politiske mål. Fra 2004 og fremover, dvs. efter udløbet af

eEurope+,

vil den nye liste over

indikatorer også tjene som grundlag for kandidatlandene. Hvor det er relevant, vil der blive

udviklet regionale indikatorer.

ii.

Måling og analyse

Statistikker vedrørende internettet bliver hurtigt forældede, og for at være politisk relevante

skal indikatormålingerne foreligge hurtigt. Uundgåeligt bliver der tale om et kompromis

mellem hurtighed og kvalitet. For at øge kvaliteten bør indikatorerne under

eEurope

2005 i

højere grad gøre brug af de officielle statistikker fra de nationale statistikkontorer og Eurostat.

For at sikre en regelmæssig indsamling af sammenlignelig data i medlemsstaterne er der

behov for et retsgrundlag for statistikker om informationssamfundet. Kommissionen vil

fremsætte forslag om et sådant retsgrundlag inden udgangen af 2002.

Analyse af de faktorer, der ligger til grund for indikatorværdierne, er afgørende, for at dataene

kan udnyttes til politikudformning. Den første analyse af indikatorerne under

eEurope

2002

blev fremlagt i Kommissionens benchmarkingrapport

. For at medlemsstaterne selv skal

kunne gennemføre en analyse, ajourføres resultaterne jævnligt på

eEurope-webstedet

Kommissionen og medlemsstaterne vil tilskynde til udvikling af regional benchmarking,

særlig af mindre udviklede regioner, set i forhold til udviklingen af nationale og regionale

strategier for informationssamfundet.

iii.

Politikudformning

At benchmarkingaktiviteterne er af stor værdi for politikudformningen fremgår af

Kommissionens forårsrapport til Det Europæiske Råd

og af benchmarkingrapporten, som

var med til at sætte gang i udviklingen af

eEurope

2005-handlingsplanen.

Benchmarking kan desuden udnyttes til udveksling af god politikudformningspraksis. For at

bane vej for en sådan udveksling vil Kommissionen analysere benchmarkingresultaterne og

udpege god politikudformningspraksis, bl.a. mht. regionalpolitik i de medlemsstater eller

andre lande, der har de bedste indikatorresultater.

Foreslåede tiltag

Inden udgangen af 2002 bør Rådet - på grundlag af et forslag fra Kommissionen - vedtage en

liste over indikatorer og en samlet metode for benchmarkingaktiviteterne.

I begyndelsen af 2003 vil Kommissionen offentliggøre en

evaluering af

eEurope

2002-

handlingsplanen,

der vil bygge på den første benchmarkingrapport og udgøre

analysegrundlaget for en vurdering af fremskridtene under

eEurope

2005.

Indikatorerne blev godkendt på det uformelle ministerrådsmøde om det indre marked i november 2000

(13493/00 ECO 338).

Benchmarkingrapport om

eEurope,

KOM(2002) 62 endelig,

http://europa.eu.int/information_society/eeurope/news_library/documents/index_en.htm

http://europa.eu.int/eeurope

"Lissabon-strategien - Gennemføre forandringer", KOM(2002) 14 og det supplerende interne

dokument, SEC(2002) 29, 15.1.2002

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen vil

gennemføre benchmarking,

offentliggøre en foreløbig rapport i

begyndelsen af 2004 og jævnligt ajourføre benchmarkingoplysningerne på

eEurope-

webstedet.

I de senere år er der lanceret mange politiske initiativer enten som direkte reaktion på e-

økonomiens fremvækst eller for at indbygge en e-dimension i de eksisterende politikker.

Eksempler på europæisk plan

er politikker såsom regionalpolitikken (f.eks. støtte til

eEurope

i strukturfondene

), udvikling (f.eks. G8-initiativet "Dotforce"), uddannelse (f.eks.

e-learning),

beskæftigelse

inddragelse

informationssamfundet

(f.eks.

beskæftigelsespolitiske retningslinjer), handel (f.eks. e-handel inden for WTO) og

eEurope+-

handlingsplanen.

Ligeledes på nationalt plan

er der truffet mange politiske initiativer

vedrørende e-økonomien. Der er ikke altid sikkerhed for, at de forskellige nationale

foranstaltninger kommunikeres ordentligt videre på europæisk plan. Et bedre overblik og en

bedre informationsudveksling mellem de forskellige aktører ville øge e-politikkernes

effektivitet.

Af denne grund bør der oprettes en

eEurope-styregruppe

under ledelse af Kommissionen og

bestående af repræsentanter for medlemsstaterne og kandidatlandene, Europa-Parlamentet og

om nødvendigt den private sektor og forbrugersammenslutninger. Styregruppen bør

finansieres via programmet til opfølgning af Promise-programmet. Gruppens opgave vil være

at følge fremskridtene under

eEurope-handlingsplanen

nøje, med det formål at forbedre

gennemførelsen af

eEurope

2005. Gruppen skal desuden udgøre et forum for udveksling af

erfaringer. Den vil gøre det muligt at inddrage den private sektor og bane vej for

kandidatlandenes deltagelse i en tidlig fase. Gruppen bør generelt mødes to gange om året

med deltagere på højt plan for at drøfte strategiske spørgsmål.

Hvor det er muligt, vil Kommissionen også gøre brug af de midler, der er til rådighed under

eContent-programmet,

programmet til opfølgning af Promise-programmet

, det flerårige

program til fremme af initiativ og iværksætterånd og budgetposterne for standardisering, det

indre marked og erhvervslivets konkurrenceevne. Endvidere vil det kommende

eLearning-

program støtte

eEurope-relaterede

aktiviteter. Brugen af midler fra disse programmer vil ske i

overensstemmelse med retsgrundlaget for programmerne.

tednufmassnoitamrofni

ednerørdev rekkitilop rof emsinakemsgnirenidrook nE .4.3

gnireisnaniF 5.3

Handlingsplanen sætter ambitiøse mål og omfatter tiltag, der vil kræve betydelige ressourcer.

Ressourcebehovene vil blive opfyldt ved at udnytte, og om nødvendigt, omorientere

eksisterende programmer. Kommissionen vil i fuld udstrækning gøre brug af

eTEN-

programmet og IDA-programmet for at finansiere projekter og tiltag på europæisk plan. Det

bliver nødvendigt at tilpasse forordningen om finansiering af

eTEN-programmet,

for at dette

kan blive et passende redskab.

Et betydeligt beløb fra strukturfondene, ca. 6 mia. euro, er afsat til informationssamfundstiltag i

perioden 2000-2006, navnlig til forbedring af IT-kundskaber, modernisering af offentlige

serviceydelser, fremme af e-business og opgradering af den digitale infrastruktur.

Flerårigt program til fremme af informationssamfundet i Europa

(http://europa.eu.int/ISPO/promotion/i_promise.html).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

IST-finansierede projekter har været direkte relevante for

eEurope

2002-handlingsplanen, og

det nye IST-tema under det sjette rammeprogram vil fortsat finansiere forsknings- og

demonstrationsprojekter inden for disse områder og således bidrage (hovedsagelig på en

indirekte måde) til opfyldelse af

eEurope-målene.

Foreslåede tiltag

Inden udgangen af 2002 bør Rådet og Parlamentet på grundlag af et forslag fra

Kommissionen øge

finansieringsloftet

for gennemførelsesfasen af

eTEN-projekter

fra 10%

til 30%, uden at det påvirker de øvrige TEN-programmer.

Inden udgangen af 2002 bør Rådet og Parlamentet vedtage forslaget om en ændring af

IDA-

programmet

for at omorientere det i overensstemmelse med

eEurope-målene.

Inden udgangen af 2002 bør Rådet - på grundlag af et forslag fra Kommissionen og under

hensyntagen til Parlaments holdning - vedtage et program til opfølgning af Promise-

programmet samt et retsgrundlag for en taskforce for internetsikkerhed.

Inden udgangen af 2002 vil Kommissionen vedtage et forslag om et særligt program for e-

læring.

Inden udgangen af 2002 vil Kommissionen undersøge behovet for at tilpasse det andet

arbejdsprogram for

eContent

under hensyntagen til

eEurope-målene,

og om nødvendigt

fremsætte et passende forslag herom.

Inden udgangen af 2003 vil Kommissionen fremsætte forslag om et program til opfølgning af

eContent-programmet.

noisulknoK .4

Denne handlingsplan er et forslag til medlemsstaterne om at indgå nogle vidtrækkende

forpligtelser. Det er en opfordring til den private sektor til at samarbejde med Kommissionen

og medlemsstaterne om at nå

eEurope-målene.

Handlingsplanen skitserer de initiativer, som

Kommissionen vil eller er villig til at tage. Samlet danner handlingsplanen baggrunden for en

koordineret europæisk strategi for informationssamfundet.

eEurope-handlingsplanens

rolle

som et centralt element i Lissabon-strategien bør bekræftes. Hvis planen lykkes, vil den få

stor betydning for vækst og produktivitet, beskæftigelse og social samhørighed i Europa.

Erfaringerne fra

eEurope

2002 har vist, at det er en god ide at evaluere og revurdere tiltagene i

løbet af handlingsplanens gennemførelse. Dette er særlig vigtigt i betragtning af, at EU

sandsynligvis får en række nye medlemsstater i løbet af

eEurope

2005. Derfor foreslås det, at

der forud for Det Europæiske Råds forårsmøde i 2004 foretages en midtvejsevaluering, der

således tidsmæssigt vil falde sammen med den planlagte foreløbige benchmarkingrapport.

Det Europæiske Råd forventes at godkende handlingsplanen på mødet i Sevilla og opfordre

Rådet og Parlamentet til hurtigst muligt at vedtage de lovgivnings- og budgetmæssige

foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre planen.