PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 944
Offentligt

Europaudvalget (2. samling)

(Alm. del - bilag 944)

rådsmødereferater

(Offentligt)

_____________________________________________

ERU, Alm. del - bilag 446 (Løbenr. 18495)

Til

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Pressemeddelelse vedr. rådsmøde 2432 ØKOFIN den 4. juni 2002

Dette rådsmøde 2432 (9176/02 Presse 157) blev behandlet af Europaudvalget på mødet

den 31. maj 2002. Dansk delegationsleder: Finansminister Thor PEDERSEN

B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:

FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅDS MØDE I SEVILLA (21.-22. juni 2002) De overordnede

retningslinjer for de økonomiske politikker for 2002 og rapport fra rådet om skattepakken

(FO)

DIREKTIV OM PROSPEKTER; Orienterende debat om udkast til direktiv om prospekter, der skal offentliggøres, når

værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til omsætning

DIREKTIVET OM PENSIONSKASSER; Politisk enighed om udkastet til direktiv om arbejdsmarkedsorienterede

pensionskasser, det såkaldte "pensionskassedirektiv" på grundlag af en kompromistekst fra formandskabet

(FO).

RAPPORT OM HANDLINGSPLANEN FOR FINANSIELLE TJENESTEYDELSER; Sjette halvårsrapport om

handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser, forelagt af kommissionen

BESKATNINGSSPØRGSMÅL

SKATTEPAKKEN - Rådets konklusioner, se tekst

BESKATNING AF RENTEINDTÆGTER - Rapport om de uafhængige eller associerede territorier og om

forhandlingerne med tredjelande; Kommissionens rapport til Rådet

ENERGIBESKATNING; gennemgang af kompromispakke

MOMS PÅ GRÆNSEOVERSKRIDENDE LEASING AF BILER; Formandskabet agter at genoptage drøftelserne om

grænseoverskridende fradrag af merværdiafgiften samt harmonisering af fradragsretten i forbindelse med personbiler, og

Kommissionen agter at prioritere arbejdet med revisionen af artikel 9 i sjette momsdirektiv

VERDENSTOPMØDET OM BÆREDYGTIG UDVIKLING I JOHANNESBURG; Enighed om fælles synspunkter til

topmødet

SITUATIONSRAPPORT FRA EIB OM IMPLEMENTERINGEN AF DEN NYE EURO-MIDDELHAVS-FACILITET

- Rådets konklusioner, se tekst

FORELØBIG RAPPORT OM SPØRGSMÅL VEDRØRENDE CORPORATE GOVERNANCE; Forelagt af professor

Jaap Winter, formand for Gruppen på Højt Plan af Eksperter inden for Selskabsret

SAMRÅDSMØDE OM OMARBEJDNING AF FINANSFORORDNINGEN; Enighed, der vedtages som A-punkt, når

Europa-Parlamentet har bekræftet denne enighed

A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:

BESKATNING

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Administrativt samarbejde på beskatningsområdet; Vedtagelse af rapport, der konkluderer, at der i de seneste år bestemt

er gjort fremskridt i samarbejdet mellem medlemsstaternes skattemyndigheder

Tyksland – Omsætningsafgifter; Vedtagelse af bemyndigelse til Tyskland til at udpege den person, for hvem leveringen

af goder foretages, som merværdiafgiftspligtig

RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER SAMT CIVILBESKYTTELSE

Asyl og migration; Ændring af mandatet for Gruppen på Højt Plan vedrørende Asyl og Migration med henblik på at gøre

dette forberedende organ mere effektivt inden for rammerne af EU's forbindelser med tredjelande

FORBINDELSER MED TREDJELANDE

Finansiering af EU's særlige repræsentanter i 2002; Positiv udtalelse af finansieriengsforslaget

Bulgarien - Rammeafgørelse om deltagelse i Fællesskabets programmer

Den Tjekkiske Republik; Tilslutning til at Associeringsrådet kan vedtaget en afgørelse om nedsættelse af et rådgivende

paritetisk udvalg bestående af medlemmer af Fællesskabets Økonomiske og Sociale Udvalg og repræsentanter for Den

Tjekkiske Republiks økonomiske og sociale interessegrupper

HANDELSSPØRGSMÅL

Antidumping - Import af ringmekanismer med oprindelse i Indonesien og Indien; Vedtagelse af forordning om indførelse

af en endelig antidumpingtold - den

danske,

nederlandske, svenske og britiske delegation stemte imod, og den italienske

og finske delegation undlod at stemme

Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):

Ingen

Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. Økonomi og Finans behandlet på andre rådsmøder siden det

foregående finansministerrådsmøde den 7. maj 2002:

Rådsmøde 2427 KULTUR/AUDIOVISUELLE SPØRGSMÅL d.23. maj 2002 (alm. del – bilag 776)

Den Europæiske Centralbank – udnævnelse af Lucas Papademos som næstformand

Rådsmøde 2428 LANDBRUG d. 27. maj 2002 (alm. del – bilag endnu ikke udgivet)

Omarbejdning af finansforordningen

Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, d. 31. maj

2002, 5. udg.:

7. Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

(FO)

(Evt.) Beskatning af biobrændsel – politisk enighed

Administrativt samarbejde på skatteområdet

Bruxelles, den 2. juli 2002

Med venlig hilsen

Morten Knudsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9176/02 (Presse 157)

(OR. en)

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

2432. samling i Rådet

- ØKOFIN -

den 4. juni 2002 i Luxembourg

Formand:

Rodrigo DE RATO Y FIGAREDO

Kongeriget Spaniens anden

viceministerpræsident samt økonomiminister

INDHOLD

DELTAGERE

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅDS MØDE I SEVILLA (21.-22. juni 2002)

DE OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR DE ØKONOMISKE POLITIKKER FOR 2002

RAPPORT FRA RÅDET OM SKATTEPAKKEN

DIREKTIV OM PROSPEKTER

DIREKTIVET OM PENSIONSKASSER

RAPPORT OM HANDLINGSPLANEN FOR FINANSIELLE TJENESTEYDELSER

BESKATNINGSSPØRGSMÅL

SKATTEPAKKEN - Rådets konklusioner

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BESKATNING AF RENTEINDTÆGTER - Rapport om de uafhængige eller associerede territorier og om

forhandlingerne med tredjelande

ENERGIBESKATNING

MOMS PÅ GRÆNSEOVERSKRIDENDE LEASING AF BILER

VERDENSTOPMØDET OM BÆREDYGTIG UDVIKLING I JOHANNESBURG

SITUATIONSRAPPORT FRA EIB OM IMPLEMENTERINGEN AF DEN NYE EURO-MIDDELHAVS-FACILITET

- Rådets konklusioner

FORELØBIG RAPPORT OM SPØRGSMÅL VEDRØRENDE CORPORATE GOVERNANCE

SAMRÅDSMØDE OM OMARBEJDNING AF FINANSFORORDNINGEN

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

BESKATNING

Administrativt samarbejde på beskatningsområdet

Tyksland - Omsætningsafgifter

RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER SAMT CIVILBESKYTTELSE

Asyl og migration

FORBINDELSER MED TREDJELANDE

Finansiering af EU's særlige repræsentanter i 2002

Bulgarien - Rammeafgørelse om deltagelse i Fællesskabets programmer

Den Tjekkiske Republik

HANDELSSPØRGSMÅL

Antidumping - Import af ringmekanismer med oprindelse i Indonesien og Indien

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:

Didier REYNDERS

Finansminister

Danmark:

Thor PEDERSEN

Finansminister

Tyskland:

Hans EICHEL

Forbundsfinansminister

Caio KOCH-WESER

Statssekretær, Forbundsfinansministeriet

Grækenland:

Nikos CHRISTODOULAKIS

Økonomi- og finansminister

Spanien:

Rodrigo DE RATO Y FIGAREDO

Anden viceministerpræsident samt

økonomiminister

Estanislao RODRÍGUEZ-PONGA Y

Statssekretær for finansielle spørgsmål

SALAMANCA

Frankrig:

Francis MER

Økonomi- og finans- og industriminister

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Irland:

Charlie McCREEVY

Italien:

Giulio TREMONTI

Luxembourg:

Jean-Claude JUNCKER

Henri GRETHEN

Nederlandene:

Gerrit ZALM

Wouter Jacob BOS

Østrig:

Karl-Heinz GRASSER

Portugal:

Manuela FERREIRA LEITE

Finland:

Sauli NIINISTÖ

Sverige:

Bosse RINGHOLM

Sven HEGELUND

Claes LJUNGH

Det Forenede Kongerige:

Gordon BROWN

Finansminister

Økonomi- og finansminister

Premier- og finansminister

Økonomiminister

Finansminister

Statssekretær for finansielle spørgsmål

Forbundsfinansminister

Ministra de Estado og finansminister

Finansminister

Statssekretær under finansministeren

Statssekretær under finansministeren, med ansvar

for skattespørgsmål

Finansminister

***

Kommissionen:

Frits BOLKESTEIN

Pedro SOLBES MIRA

Michaele SCHREYER

Medlem

***

Endvidere deltog:

Johnny ÅKERHOLM

Jean-Philippe COTIS

Formand for Det Økonomiske og Finansielle

Udvalg

Formand for Udvalget for Økonomisk Politik

FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅDS MØDE I SEVILLA (21.-22. juni 2002)

DE OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR DE ØKONOMISKE POLITIKKER FOR 2002

I forbindelse med forberedelsen af Det Europæiske Råds møde i Sevilla drøftede Rådet udkastet til de overordnede

retningslinjer for de økonomiske politikker (BEPGs) for 2002.

Udkastet er udarbejdet på grundlag af Kommissionens henstilling og tilpasser og opdaterer EU's strategi for den

økonomiske politik på grundlag af de politiske retningslinjer, der blev fastlagt på Det Europæiske Råds møde den 15.-16.

marts 2002 i Barcelona og under hensyntagen til udviklingen af strategien for bæredygtig udvikling.

Rådet noterede sig, at der var bred enighed om udkastet til rapport, der er udarbejdet af Det Økonomiske og Finansielle

Udvalg og Udvalget for Økonomisk Politik. Da der imidlertid er behov for yderligere klaring af nogle få generelle og

landespecifikke retningslinjer, enedes Rådet om at afholde en samling inden Det Europæiske Råd i Sevilla for at lægge

sidste hånd på udkastet, der skal forelægges Det Europæiske Råd.

RAPPORT FRA RÅDET OM SKATTEPAKKEN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet tilsluttede sig en rapport om skattepakken, der vil blive fremsendt til Det Europæiske Råd i Sevilla til orientering.

DIREKTIV OM PROSPEKTER

Rådet havde en orienterende debat om udkastet til direktiv om prospekter, der skal offentliggøres, når værdipapirer

udbydes til offentligheden eller optages til omsætning. Dette udkast til direktiv, der er beregnet på fastlæggelse af fælles

regler for de europæiske værdipapirmarkeder, er en del af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser og er et af de

første forslag, der inkorporerer den nye Lamfalussy-metode for lovgivni ng om værdipapirmarkeder.

Rådet bekræftede, at arbejdet skal fortsætte på grundlag af formandskabets kompromis, der

indfører en begrænset sondring mellem ikke-ejerandele, der tager sigte på ikke-professionelle investorer og ikke-

ejerandele, der tager sigte på professionelle investorer, så man undgår at lægge unødvendige byrder på markedet for

euro-obligationer, samtidig med at den nødvendige information af investorer sikres;

og giver emittenterne mulighed for at vælge den kompetente myndighed, der skal godkende optagelsesprospektet for

ikke-ejerandele, der tager sigte på professionelle investorer, samtidig med at kravet om godkendelse i det land, hvor

emittenten har sit vedtægtsmæssige hjemsted for andre værdipapirer, fastholdes.

Rådet opfordrede De Faste Repræsentanters Komité til at fremskynde arbejdet med alle udestående spørgsmål på

grundlag af Rådets retningslinjer samt med de specifikke punkter, der er rejst af delegationerne, idet der tages hensyn til,

at vedtagelsen af dette direktiv på Det Europæiske Råd i Sevilla prioriteres højt.

DIREKTIVET OM PENSIONSKASSER

Rådet noterede sig, at der var politisk enighed om udkastet til direktiv om arbejdsmarkedsorienterede pensionskasser, det

såkaldte "pensionskassedirektiv" på grundlag af en kompromistekst fra formandskabet. Det opfordrede De Faste

Repræsentanters Komité til at færdiggøre præamblen og enedes om at vedtage en fælles holdning som A-punkt på en af

sine kommende samlinger efter endelig udformning i Jurist-lingvist-Gruppen.

RAPPORT OM HANDLINGSPLANEN FOR FINANSIELLE TJENESTEYDELSER

Rådet noterede sig den sjette halvårsrapport om handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser, der blev forelagt af

kommissær BOLKENSTEIN.

Denne sjette rapport, der er udarbejdet sammen med Gruppen vedrørende Politikken for Finansielle Tjenesteydelser, der

omfatter EU-finansministrenes personlige repræsentanter, konkluderer, at reaktionerne på handlingsplanen for finansielle

tjenesteydelser har været positive. Det bemærkes, at klimaet for finansielle tjenesteydelser er blevet bedre, og at der er

indgået en række aftaler, men at der stadig er betydelige udfordringer, inden planen kan færdigg&o slash;res inden 2003.

Det belgiske og det spanske formandskab har bistået med at skabe den nødvendige politiske dynamik, og der er gjort

gode fremskridt med hensyn til mange forslag. Midvejsundersøgelsen af de fremskridt, der er gjort med hensyn til

handlingsplanen, understregede kraftigt, at finansiel integrering vil give europæiske borgere reelle fordele i form af

økonomisk vækst, flere jobs og vedvarende velstand.

Det Europæiske Råd i Barcelona bekræftede på ny handlingsplanens mål som topprioritet på den økonomiske

reformdagsorden, der blev fastlagt i Lissabon, og fastsatte klare tidsfrister for vedtagelsen af otte specifikke

foranstaltninger. Økofin-ministrenes uformelle møde den 13. april 2002 i Oviedo satte yderligere skub i processen og

anerkendte behovet for en øget indsats for at færdiggøre handlingsplanen i tide.

Der mindes om, at handlingsplanen skal gennemføres inden 2005 og inden 2003 for så vidt angår værdipapirmarkederne

og markederne for risikovillig kapital.

BESKATNINGSSPØRGSMÅL

SKATTEPAKKEN - Rådets konklusioner

"Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

Rådet:

– noterer sig de fremskridt, som er gjort i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning), og som er

beskrevet dens rapport.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

– konkluderer, at det er nødvendigt at fortsætte arbejdet, så Økofin-Rådet i overensstemmelse med tidsplanen for

skattepakken i Økofin-Rådets konklusioner af 10. juli 2001 kan vurdere, om de påtænkte lovgivningsmæssige eller

administrative foranstaltninger med henblik på rollback af de skadelige karakteristika ved de foranstaltninger, der er

nævnt i bilag C til rapporten af 23. november 1999 fra Gruppen vedrørende lig;rdskodeksen (erhvervsbeskatning) til

Økofin-Rådet, er tilstrækkelige

– anmoder gruppen om at fortsætte det rollback-arbejde, der er foregået under det spanske formandskab, og om med

bistand fra Kommissionens tjenestegrene at udarbejde aftalte beskrivelser af allerede gennemførte eller foreslåede

ordninger til ændring eller afløsning af hver enkelt foranstaltning på listen i bilag C til gruppens rapport af 23. november

1999 til Økofin-Rådet for at lette gruppens indledende vurdering af, om rollback-forslagen ilstrækkelige

– opfordrer gruppen til at afslutte sit arbejdsprogram vedrørende gennemsigtighed og udveksling af oplysninger om

aftaler vedrørende interne afregningspriser (bilag 1 til gruppens rapport til Økofin-Rådet den 5. juni 2001) og til at

forelægge passende forslag i relation til punkt 17 i bilag 1 til gruppens rapport til Økofin-Rådet den 26.- 27.

november 2000.

– er enigt om, at gruppen skal rapportere tilbage til Rådet i november 2002.

Beskatning af renteindtægter

Rådet:

– minder om, at det er nødvendigt at gennemføre princippet om, at alle borgere, der er hjemmehørende i en EU-

medlemsstat, bør betale skat af alle deres renteindtægter, og at det er nødvendigt at bevare de europæiske

kapitalmarkeders konkurrenceevne

– minder om konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Feira, hvorefter udveksling af oplysninger på et så bredt grundlag

som muligt skal være EU's endelige mål i overensstemmelse med den internationale udvikling

– anmoder Kommissionen om at insistere på udveksling af oplysninger som EU's endelige mål, når den i tæt samarbejde

med Rådets formandskab forhandler om vedtagelsen af tilsvarende foranstaltninger i USA, Schweiz, Liechtenstein,

Monaco, Andorra og San Marino

– udtrykker tilfredshed med den samarbejdsvilje, som disse seks centrale tredjelande har givet udtryk for

– noterer sig, at der er blevet indledt forhandlinger med USA, Liechtenstein, Monaco, Andorra og San Marino, og at

disse nu er godt i gang

– beklager, at der endnu ikke er blevet indledt forhandlinger om beskatning af renteindtægter med Schweiz, men stoler

på, at de schweiziske myndigheder meget snart vil tage fat på sådanne forhandlinger

– udtrykker tilfredshed med den samarbejdsvilje, der kommer til udtryk i rapporterne om drøftelserne mellem de berørte

medlemsstater og deres relevante afhængige eller associerede territorier.

Skattepakken som helhed

Rådet:

– bekræfter, at det er fast besluttet på at sikre, at skattepakken vedtages endeligt inden årets udgang."

BESKATNING AF RENTEINDTÆGTER - Rapport om de uafhængige eller associerede territorier og om

forhandlingerne med tredjelande

Rådet påhørte en situationsrapport af Kommisær BOLKENSTEIN om forhandlingerne om beskatning af renteindtægter

mellem Kommissionen og tredjelande samt om drøftelserne mellem de berørte medlemsstater og deres afhængige eller

associerede territorier. Med hensyn til sidstnævnte aspekt underrettede Kommissionen Rådet om de positive resultater af

indsatsen for at sikre enighed om udveksling af oplysninger.

Kommissær BOLKENSTEIN oplyste, at samtalerne med de fleste af de seks nævnte tredjelande er påbegyndt, men at

forhandlingerne endnu ikke formelt er påbegyndt med Schweiz, der kæder beskatningsspørgsmålet sammen med

indledningen af samtaler med EU om deltagelse i Schengen/Dublin-reglerne, liberalisering af handelen med

tjenesteydelser og deltagelse i audiovisuelle programmer; Rådet skulle om kort tid kunne vedtage forhandlingsmandater

vedrørende diss e spørgsmål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet noterede sig også enigheden om teksten til en skrivelse, som formandskabet skal sende på Rådets vegne til

præsidenten for Det Schweiziske Forbund, Kaspar VILLINGER, hvori det gentages, at Rådet tillægger forhandlingerne

om beskatning af renteindtægter med Schweiz og andre tredjelande stor betydning og udtrykker bekymring over, at

forhandlingerne mellem Schweiz og EU endnu ikke er påbegyndt.

ENERGIBESKATNING

Efter drøftelserne på Økofin-Rådets samling den 7. maj 2002 gennemgik Rådet en kompromispakke med retningslinjer

udarbejdet af formandskabet, som tager sigte på at give politisk impuls til arbejdet med det foreslåede direktiv om

energibeskatning.

Rådet noterede sig, at en lang række delegationer støttede den samlede effekt af formandskabets strategi, men

understregede, at der skal gøres en yderligere indsats med hensyn til en række specifikke betænkeligheder, der var

kommet til udtryk under drøftelserne. Rådet noterede sig ligeledes, at Kommissionen agter at forelægge et forslag om

dieselolie til erhvervskørsel inden sommer.

Rådet pålagde Ad hoc-gruppen på Højt Plan vedrørende Energibeskatning at arbejde videre med retningslinjerne og at

forelægge en rapport på den næste samling i Økofin-Rådet med henblik på at nå til enighed inden Det Europæiske Råd i

Sevilla.

MOMS PÅ GRÆNSEOVERSKRIDENDE LEASING AF BILER

Rådet noterede sig, at formandskabet agter at genoptage drøftelserne om grænseoverskridende fradrag af

merværdiafgiften samt harmonisering af fradragsretten i forbindelse med personbiler, samt at Kommissionen agter at

prioritere arbejdet med revisionen af artikel 9 i sjette momsdirektiv.

Rådet opfordrede formandskabet og Kommissionen til at aflægge rapport om de fremskridt, der er gjort på disse

områder, så det kan vurdere situationen, navnlig med hensyn til grænseoverskridende leasing af biler, ved udgangen af

2002.

VERDENSTOPMØDET OM BÆREDYGTIG UDVIKLING I JOHANNESBURG

Rådet enedes om følgende fælles synspunkter med henblik på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling (WSSD), der

afholdes fra den 26. august til den 4. september 2002 i Johannesburg:

"1. WSSD giver det internationale finansielle samfund lejlighed til yderligere at fremme en international

handlingsorienteret dagsorden for bæredygtig udvikling og fattigdomsreduktion, som bl.a. bygger på resultaterne af den

internationale konference om udviklingsfinansiering og på det koncept om en partnerskabsbaseret, resultatorienteret

udviklingsstrategi, der blev opnået enighed om i Monterrey. Der er en lang række udfordringer, der skal tackles med

hensyn til de &osla sh;konomiske, sociale og finansielle dimensioner af bæredygtig udvikling, bl.a. udryddelse af

fattigdom, globalisering for alle, styrkelse af governance på internationalt plan og tilvejebringelse af passende finansiel

og teknisk bistand til at tage sådanne opfordringer op. Alle lande, både industrilande og udviklingslande, har en rolle at

spille i den forbindelse og har gensidige forpligtelser og ansvar med hensyn til at fremme økonomisk vækst, bæredygtig

og social t integrerende udvikling samt miljøbeskyttelse.

Finansiering af bæredygtig udvikling

2. Det er af afgørende betydning at få mobiliseret internationale private og offentlige midler til fordel for bæredygtig

udvikling. Det er i den forbindelse vigtigt, at industrilandene bekræfter de finansielle forpligtelser fra Monterrey for at

støtte den handlingsplan, der skal fastlægges i Johannesburg. Resultatet af WSSD bør ligge på linje med de finansielle

forpligtelser fra Monterrey, som udstikker de brede rammer for tilvejebringelsen af off entlige og private midler til

udvikling på internationalt plan i de nærmeste år. Vi gentager, at det er nødvendigt med et stærkt partnerskab mellem

industrilande, udviklingslande og internationale finansielle institutioner og udviklingsinstitutioner. Vi tilskynder

bilaterale og multilaterale udviklingsinstitutioner til at integrere sociale og miljømæssige aspekter bedre i deres

politikker og praksis.

Bæredygtig udvikling og fattigdomsreduktion er først og fremmest de enkelte landes eget ansvar. Udviklingslandene har

en afgørende rolle at spille med hensyn til gennem passende strukturreformer og sunde makroøkonomiske politikker at

sikre, at der skabes et stabilt og gunstigt miljø, der kan tilvejebringe, tiltrække og kanalisere tilstrækkelige - offentlige og

private, nationale og internationale - ressourcer med henblik på at fremme bæredygtig u dvikling og fattigdomsreduktion.

De vigtigste elementer i et sådant miljø er god regeringsførelse, retssamfund og passende institutionel kapacitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Selv om en national indsats og nationale reformer er en nødvendig forudsætning for at nå milleniumtopmødets

udviklingsmål, erkender vi, at mange lande ikke vil kunne nå disse mål uden øget udviklingsbistand. Udviklede lande

bør gøre en indsats for at øge deres udviklingsbistand inden for rammerne af deres mangeårige tilsagn om at komme op

på FN's mål om en statslig udviklingsbistand (ODA) på 0,7% af BNI. EU og dens medlemsstater, som allerede yder over

50% af al den ODA, der gives på verdensplan, vil vurdere de midler og den tidsplan, der skal gøre det muligt for hver af

medlemstaterne at nå FN's målsætning om en ODA på 0,7% af BNI.

De medlemsstater, der endnu ikke har opfyldt målsætningen om 0,7%, har forpligtet sig til - som et første betydeligt

skridt - enkeltvis inden for de næste fire år at forhøje omfanget af deres ODA inden for deres respektive

bevillingsprocesser, samtidig med at de øvrige medlemsstater fornyer deres bestræbelser på at holde sig på eller over

målet om en ODA på 0,7%, således at der kollektivt opnås et EU-gennemsnit på ; 0,39% i 2006. Under hensyn til dette

mål bestræber alle EU's medlemsstater sig under alle omstændigheder på inden for deres respektive bevillingsprocesser

at nå op på en ODA på mindst 0,33% af BNI i 2006. Vi opfordrer andre udviklede lande til at gøre det samme.

Man kan også nå langt ved at forbedre effektiviteten af den statslige udviklingsbistand, som allerede yder - dels over

Fællesskabets budget dels over medlemsstaternes egne budgetter. En betydelig udvidelse af udviklingsbistandens

samlede omfang skal følges op af øget effektivitet og ansvarlighed i forbindelse med ODA-finansierede programmer.

Støtten skal rettes mod de fattigste lande, der fokuserer stærkt på gennemførelse af en sund strukturel og

makroøkonomisk politik, god regeringsførelse, fattigdomsreduktion og gode politikmiljøer. Vi er fast besluttet på at øge

den statslige udviklingsbistands effektivitet ved i) at nedbringe transaktionsomkostningerne i forbindelse med ydelsen af

bistanden, ii) at evaluere fordelene ved at intensivere programlån, iii) at styrke foranstaltningerne for at sikre, at

eksportkreditstøtten til HIPC-lande ikke anvendes til uproduktive formål, iv) at implementere DAC 's henstillinger om

afbinding af bistanden til de mindst udviklede lande og fortsætte drøftelserne med henblik på yderligere afbinding; EU

vil også overveje skridt med henblik på yderligere at afbinde Fællesskabets bistand uden at sætte den eksisterende

prispræference inden for EU-AVS-rammerne ud af kraft, og ved at give tilsagn om, når det er muligt, at bevæge sig hen

imod en fremgangsmåde med en fælles pulje for at nedbringe omkostni ngerne i forbindelse med ydelsen af bistanden.

3. En uholdbar gældsudvikling har virket som en bremse på de fattigste landes evne til at opnå vækst og bæredygtig

udvikling. EU ser derfor med tilfredshed på de afgørende fremskridt, der hidtil er sket som led i det udvidede HIPC-

initiativ. Vi mener, at initiativets primære målsætning fortsat bør være genoprettelse af en holdbar gældsbyrde. Vi hilser

derfor med tilfredshed, at IMF og Verdensbanken systematisk vil vurdere holdbarheden af de enkelte HIPC-landes

gældsbyrde ved afslutningstidspunktet (completion point). Når landene har oplevet udefra kommende påvirkninger -

f.eks. bratte prisfald på deres eksportvarer - erkender vi, at der er behov for supplering ved afslutningstidspunktet

(completion point) for at sikre en varig vej ud af en uholdbar gældssituation.

På skyldnersiden anmoder vi den gruppe af HIPC-lande, der endnu ikke har nået deres beslutningstidspunkt på grund af

omfattende politiske vanskeligheder, herunder væbnede konflikter, eller forsinkelser i gennemførelsen af de økonomiske

programmer om at træffe alle fornødne foranstaltninger for at søge om gældslettelse. De lande, der allerede har

kvalificeret sig til gældslettelse, bør fortsætte deres bestræbelser p&a ring; at anvende de frigjorte ressourcer effektivt,

styrke produktiviteten og væksten og investere i fattigdomsreduktion. På kreditorsiden opfordrer vi alle kreditorer, som

endnu ikke har taget sådanne skridt, til at yde deres bidrag til gældslettelsen, idet HIPC-landene ikke får al den

gældslettelse, de har behov for, fordi kreditorerne ikke deltager. Vi opfordrer navnlig lande, der ikke er medlem af Paris-

klubben, regionale og små udviklingsinstitutioner og kommer cielle kreditorer til at deltage i det udvidede HIPC-

initiativ. Derudover opfordrer vi alle lande til at yde deres andel af den multilaterale finansiering. Vi erkender de

problemer med gældens holdbarhed, som nogle ikke-HIPC-lavindkomstlande under ekstraordinære omstændigheder kan

stå overfor, og vi anerkender, at der kan være et behov, der skal vurderes i hvert enkelt tilfælde, for at yde supplerende

bistand til opfyldelse af et lands gældsforpligtelser.

4. Hvad angår spørgsmålet om "alternative" finansieringsinstrumenter, gentager vi, at hvert land bør

beslutte, hvordan det bedst kan bidrage med supplerende udviklingsfinansiering, og at dette generelt bør

finde sted inden for landenes respektive bevillingsprocesser. Vi anerkender imidlertid, at de udviklede lande

ud over at åbne deres egne markeder og øge den statslige udviklingsbistands størrelse og effektivitet også

kan bidrage til udviklin gsfinansiering ved at vurdere andre alternativer. Alternative instrumenter til

udviklingsfinansiering kan anvendes til at støtte finansiering af globale offentlige goder. Finansieringen af

globale offentlige goder er ikke en særskilt proces og bør vurderes i relation til regulær ODA. Specialiserede

fonde - f.eks. Den Globale Miljøfacilitet (GEF), hvor der hurtigt bør opnås enighed om kapitaltilførsel på et

højere niveau, eller den for nyligt lancerede globale fond for bekæmpelse af hiv/aids, tuberkulose og

malaria, der kan anvendes som katalysator for ressourcer fra den private sektor og fra bilaterale og

multilaterale offentlige donorer - kan udgøre en effektiv finansiel ordning til sikring af forsyningen med

specifikke globale offentlige goder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Vi er rede til at foretage en vurdering af relevansen af tildelinger af særlige trækningsrettigheder (SDR). Enhver

vurdering af, om ressourcerne er adækvate, navnlig SDR-tildelingerne, skal bygge på IMF-overenskomsten. Det hedder i

denne, at i alle afgørelser om tildeling og om annullering af trækningsrettigheder fonden skal søge at imødekomme det

langsigtede globale behov, når og hvor det opstår, for at supplere eksisterende reserveakt iver på en sådan måde, at det

fremmer opfyldelsen af fondens målsætninger og forebygger økonomisk stagnation og deflation samt

overskudsefterspørgsel og inflation i verden. IMF's bestyrelse godkendte som en engangsforeteelse en særlig SDR-

tildeling i september 1997, der ville øge udviklingslandenes proportionelle SDR-tildeling. Denne tildeling er endnu ikke

aktiveret ved gennemførelse af de dertil knyttede ændringer af IMF-overenskom sten, som USA endnu ikke har

ratificeret. Vi opfordrer på ny de amerikanske myndigheder til at fremskynde denne ratificering.

Bæredygtig udvikling i en globaliseret verden

6. Et åbent og retfærdigt multilateralt handels- og finanssystem er en forudsætning for bæredygtig udvikling og

fattigdomsreduktion. Udviklingslandene bør hjælpes til at deltage i dette system gennem styrket teknisk bistand og

kapacitetsopbygning. Regional handel og finansielle aftaler, som er forankret i det multilaterale system, bør befordres og

videreudvikles.

7. Såvel Doha- og Monterrey-konferencerne som OECD-Ministerrådet har for nylig sat fokus på forbindelserne mellem

handel og udvikling og erindret om, at åben handel er et afgørende redskab for bæredygtig udvikling. Liberalisering af

handel og investeringer - støttet af strammere multilaterale regler og kombineret med veludformede politikker - bidrager

direkte til større velfærd, bæredygtig udvikling og fattigdomsreduktion i industri- og ud viklingslande. En sådan

liberalisering kan gennemføres på en sådan måde, at den holder de sociale udgifter til tilpasning på et minimum, støtter

miljøbeskyttelsen og bevarer regeringernes ret til at indføre regler, der er i offentlighedens interesse. Det hedder i

erklæringen fra Monterrey, at vi vil arbejde for toldfri og kvotefri adgang for al eksport fra de mindst udviklede lande.

Vi gentager vor støtte til Doha-dagsordenen for udvikling, der tager fat på centrale spørgsmål af største interesse for

udviklingslandene, og forpligter os til at gennemføre den fuldt ud efter den aftalte tidsplan. Vi er også rede til at spille en

førende rolle i den nye handelsrunde. EU har allerede taget væsentlige skridt på dette område gennem "Everything but

Arms"-initiativet, forbedringen af den handelsrelaterede tekniske bistand og kapacitetsopbygning og EF's netop vedtagne

nye forordning om det generelle præferencearrangement. Da vi må sikre en vellykket og rettidig afslutning af den nye

handelsrunde ved at give udviklingslandene en bedre markedsadgang, opfordrer vi andre industrialiserede lande til at

træffe foranstaltninger, bl.a. ved som EU at give toldfri og kvotefri adgang for alle produkter fra de mindst udviklede

lande, bortset fra våben. Idet vi på ny bekræfter vort tilsagn om at overho lde multilaterale regler samt principper og

praksis for frihandel, retter vi en kraftig opfordring til WTO-medlemmerne og alle de andre lande om at undgå ensidige

tiltag, der kan undergrave det multilaterale handelssystem og bringe en vellykket afslutning af den nye

verdenshandelsrunde i fare. Det er af afgørende betydning for et vellykket udfald på de kommende forhandlinger, at

udviklingslandene tager fuld og effektiv del i disse. Vi må støtte kapacitetsopbygningen i udvikli ngslandene, så de kan

deltage effektivt og i fuldt omfang i de forestående forhandlinger. I den forbindelse hilser vi med tilfredshed, at WTO for

nylig har lanceret en global trustfund med henblik på at finansiere handelsrelateret teknisk bistand og

kapacitetsopbygning. EU har givet tilsagn om at bidrage med over 60% af de 14 mio. EUR, fonden har brug for.

Udviklingslandene har også en rolle at spille, når det gælder om at høste fordelene ved åbenhed over for mulighederne i

et internationalt handelssamkvem. De bør bruge handelsliberaliseringen og den forbedrede markedsadgang som et

vægtigt middel til økonomisk vækst. De bør ikke blot liberalisere markedet, men også øge deres handelskapacitet og

fjerne nationale eksportbegrænsninger via kapacitetsopbygning og teknisk bistand.

8. Kapitalens øgede mobilitet skaber væsentlige muligheder for vækst, finansiering af bæredygtig udvikling og

fattigdomsreduktion. Den kan imidlertid også gøre de nationale økonomier mere sårbare over for udefra kommende

udviklinger, og holdbare makroøkonomiske og strukturelle politikker og etablering af en passende ramme for

investeringerne er derfor nøglen til at tiltrække internationale private midler, herunder især midler fra IDF, på en holdbar

måde. IDF bidrager til finansiering af bæredygtig økonomisk vækst og udvikling på lang sigt. Som et vigtigt supplement

til internationale og nationale bestræbelser bør den i højere grad støtte bæredygtig udvikling - og fattigdomsreduktion -

ved hjælp af opstilling af en ramme baseret på retfærdige regler, herunder bl.a. FN's global compact-initiativ og OECD's

overordnede principper for multination ale selskaber. Med henblik på at supplere de nationale bestræbelser bør det

internationale finansielle samfund fortsat medvirke til at styrke betingelserne for stabile og holdbare tilførsler af privat

kapital til udviklingslandene, bl.a. gennem øget gennemsigtighed med hensyn til både offentlige og private økonomiske

aktører, gennemførelse af internationalt anerkendte kodekser og standarder og passende tilsynsregler og overvågning af

alle fin ansielle institutioner.

Styring af det internationale finansielle system

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. En reform af det internationale finansielle system og bekæmpelse af misbrug af den finansielle globalisering er nøglen

til fremme af bæredygtig udvikling. Den internationale bevægelighed for varer, tjenesteydelser og kapital har givet

enorme muligheder for vækst og udvikling over hele verden, og den bør fortsat spille en afgørende rolle som bidrag til

stigende velstand. Samtidig betyder den finansielle globaliseringsproces ligesom enhver anden stor & oslash;konomisk

forandring udfordringer, og den indebærer øgede risici, ikke mindst i forbindelse med de nationale økonomiers sårbarhed

over for eksterne udviklinger og muligheden for misbrug af det finansielle system. For at styre disse risici er det

nødvendigt:

at bekæmpe misbrug i forbindelse med globaliseringen, herunder: bekæmpelse af finansieringsmekanismerne bag

terrorisme, forebyggelse og bekæmpelse af hvidvaskning af penge og økonomisk kriminalitet, styrkelse af politikkerne

for overvågning, regulering og informationsudveksling, navnlig i offshorecentre, og løsning af problemerne i forbindelse

med skadelig praksis på det fiskale område.

at styrke de internationale finansielle institutioners rolle i den globale arkitektur med henblik på at begrænse risiciene

ved finansiel globalisering og sikre, at fordelene kommer alle, herunder de allerfattigste, til gode."

SITUATIONSRAPPORT FRA EIB OM IMPLEMENTERINGEN AF DEN NYE EURO-MIDDELHAVS-

FACILITET - Rådets konklusioner

Rådet drøftede de fremskridt, der er gjort med hensyn til etablering af en Euro-Middelhavs-investeringsfacilitet i EIB-

regi og vedtog følgende konklusioner:

"Rådet drøftede de fremskridt, der allerede er gjort i implementeringen af den nye EIB-Middelhavs-investeringsfacilitet,

som blev godkendt af Det Europæiske Råd i Barcelona. Rådet bifaldt det hidtidige arbejde og pegede især på to aspekter,

som skal behandles snarest, så faciliteten kan blive operationel så hurtigt som muligt.

Med henblik på partnerlandenes mere omfattende ejerskab opfordrede Rådet Kommissionen og EIB til at sikre, at der

under udformningen af partnerskabsordningen lægges behørig vægt på at yde modtagerlandene effektiv bistand i

forbindelse med udviklingen af de investeringsrelaterede rammer, der er nødvendige for udviklingen af den private

sektor. Rådet opfordrede de relevante udvalg til at undersøge, hvordan man bedst kan sikre finansieringen af risiko

kapital og aktiviteter vedrørende teknisk bistand inden for de nuværende finansielle overslag for udgiftsområde 4, især

Meda-posten, og at aflægge rapport til Rådet på den næste samling. Resultaterne af denne analyse må ikke forsinke

implementeringen af faciliteten.

Rådet gentog, at der er behov for at implementere faciliteten senest i efteråret, og tilskyndede også EIB til at fortsætte

sine kontakter med partnerlandene om implementeringen af faciliteten og især søge at opnå et kraftigt tilsagn om

deltagelse i partnerskabet.

Rådet godkendte EIB's forslag om at igangsætte Middelhavs-faciliteten på det første møde - den 18. oktober 2002 - i det

blandede udvalg vedrørende politisk dialog, der er omhandlet i afgørelsen fra Det Europæiske Råd i Barcelona for at

sikre modtagerlandenes ejerskab til og aktive deltagelse i denne indsats."

FORELØBIG RAPPORT OM SPØRGSMÅL VEDRØRENDE CORPORATE GOVERNANCE

Rådet noterede sig en foreløbig mundtlig rapport om spørgsmål vedrørende corporate governance, der blev forelagt af

professor Jaap Winter, formand for Gruppen på Højt Plan af Eksperter inden for Selskabsret. Rådet ser frem til at få

forelagt den endelige rapport på en kommende samling i Rådet senere i år.

SAMRÅDSMØDE OM OMARBEJDNING AF FINANSFORORDNINGEN

Samrådsmødet mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, der blev afholdt i forbindelse med rådssamlingen,

gennemgik de udestående spørgsmål om omarbejdning af finansforordningen og nåede til samlet enighed om udkastet.

Når Europa-Parlamentet har bekræftet denne enighed, vil Rådet vedtage den nye finansforordning som A-punkt på en af

sine kommende samlinger.

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted

http://ue.eu.int.

Asterisk ved en afgørelse

betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets mødeprotokol; disse erklæringer

findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten.

BESKATNING

Administrativt samarbejde på beskatningsområdet

Rådet vedtog en rapport, der orienterer Det Europæiske Råd i Sevilla om de fremskridt, der er gjort inden for det

administrative samarbejde på beskatningsområdet.

Rapporten konkluderer, at der i de seneste år bestemt er gjort fremskridt i samarbejdet mellem medlemsstaternes

skattemyndigheder. Når det igangværende arbejde er afsluttet, vil medlemsstaterne have et nyt og effektivt redskab, der

kan anvendes på deres nationale systemer.

Der mindes om, at Økofin-Rådet på samlingen den 5. juni 2002 anerkendte rapporten fra Ad hoc-gruppen vedrørende

Skattesvig og var af den opfattelse, at den er et nyttigt grundlag for det fremtidige arbejde i Kommissionen og

medlemsstaterne.

Rådet godkendte også følgende konklusioner om det administrative samarbejde på beskatningsområdet (dok.

9208/02):

"Rådet

1) giver tilsagn om at ville fremme passende foranstaltninger, der vil kunne bidrage til en styrkelse af samarbejdet

mellem skattemyndighederne, med henblik på at effektivisere forvaltningen af skattesystemet i medlemsstaterne og

fjerne forvridningerne af det indre marked som følge af manglende overholdelse af skattereglerne;

2) giver udtryk for tilfredshed med de fremskridt, der er sket inden for det administrative samarbejde på en række

skattemæssige områder, som beskrevet i dok. 9207/02 FISC 141, der vil blive forelagt for Det Europæiske Råd i Sevilla;

3) anmoder Fiskalgruppen om at fortsætte arbejdet på grundlag af Kommissionens forslag til beslutning om Fiscalis-

programmet, således at det kan vedtages inden årets udgang; anmoder også Fiskalgruppen om at fortsætte arbejdet med

Kommissionens forslag vedrørende forordningen om administrativt samarbejde vedrørende merværdiafgift samt

beslutningen om edb-registrering af punktafgiftspligtige varers bevægelser og kontrollen hermed med h enblik på

vedtagelse heraf inden den 1. april 2003. Rådet håber, at det vil være muligt at nå frem til tekster, som alle

medlemsstaterne kan tilslutte sig;

4) opfordrer Kommissionen til at overveje at fremsætte forslag til ændring af direktiv 77/799/EØF om gensidig bistand

mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder, når de forberedende undersøgelser, der i øjeblikket er i gang i

Arbejdsgruppe IV (direkte skatter), er afsluttet. Rådet noterer sig også, at der i praksis er mangler i den gensidige

bistand, og henstiller, at medlemsstaterne arbejder videre på at styrke det administrative samarbejde ;

5) pålægger Fiskalgruppen at undersøge, hvilke foranstaltninger der skal vedtages med henblik på gennemførelsen af de

henstillinger om udveksling af oplysninger vedrørende direkte beskatning, der er vedtaget med enstemmighed i Ad hoc-

gruppen vedrørende Skattesvig, og inden udgangen af 2003 at forelægge Rådet en rapport om udveksling af oplysninger

vedrørende indkomst for valutaudlændinge og indkomst for flyttede skatteydere, is&ael ig;r sportsfolk, kunstnere og

ledere af multinationale virksomheder;

6) henstiller til medlemsstaterne, at de udnytter deres bilaterale og multilaterale aftaler om udveksling af

skatteoplysninger mere effektivt."

Tyskland - Omsætningsafgifter

Rådet vedtog en beslutning om bemyndigelse af Tyskland til at anvende en foranstaltning, der fraviger artikel 21 i sjette

direktiv 77/388/EØF om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter (dok.

8027/02)

Ifølge denne beslutning bemyndiges Tyskland til at udpege den person, for hvem leveringen af goder foretages, som

merværdiafgiftspligtig.

RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER SAMT CIVILBESKYTTELSE

Asyl og migration

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet besluttede at ændre mandatet for Gruppen på Højt Plan vedrørende Asyl og Migration med henblik på at gøre

dette forberedende organ mere effektivt inden for rammerne af EU's forbindelser med tredjelande, navnlig for så vidt

angår arbejdsmigration.

FORBINDELSER MED TREDJELANDE

Finansiering af EU's særlige repræsentanter i 2002

Rådet afgav positiv udtalelse om finansieringsforslaget med henblik på at finde en ad hoc-løsning på finansiering af

underskuddet på budgettet for 2002

Bulgarien - Rammeafgørelse om deltagelse i Fællesskabets programmer

Der var enighed i Rådet om, at Associeringsrådet EU-Bulgarien ved skriftlig procedure skal vedtage en afgørelse om de

almindelige vilkår og betingelser for Bulgariens deltagelse i Fællesskabets programmer.

Rammeafgørelsen indgår i drøftelserne om en styrket førtiltrædelsesstrategi. Den nye metode skulle betyde en væsentlig

forbedring af den nuværende ordning, hvor der træffes afgørelse om deltagelse i Fællesskabets programmer i hvert enkelt

tilfælde, hvilket har ført til længere behandlingstider på grund af vedtagelsen af specifikke afgørelser i

associeringsrådene og som følge heraf forsinkelser i d en konkrete deltagelse i programmerne.

Rammeafgørelsen fastlægger en række generelle principper:

▪ muligheden for, at Bulgarien kan deltage i alle de programmer, som den grundlæggende "interne" retsakt åbner for

CØE-landene

▪ landets pligt til at yde et finansielt bidrag til fællesskabsbudgettet

▪ deltagelsen af repræsentanter for Bulgarien (som observatører) i programudvalgene

▪ der skal gælde samme betingelser for de projekter, som Bulgarien forelægger, som for medlemsstaternes projekter.

På Fællesskabets side er det Kommissionen, der i samarbejde med de bulgarske myndigheder fastlægger de specifikke

vilkår og betingelser, især det finansielle bidrag, for deltagelse i hvert enkelt program. Kommissionen bistås i denne

opgave af et særligt udvalg, der udpeges af Rådet. Derfor vil det, når rammeafgørelserne er trådt i kraft, ikke mere være

nødvendigt at anvende ad hoc-afgørelser truffet af associeringsr&ar ing;det.

Den Tjekkiske Republik

Rådet gav sin tilslutning til, at Associeringsrådet EU-Den Tjekkiske Republik ved skriftlig procedure kan vedtaget en

afgørelse om nedsættelse af et rådgivende paritetisk udvalg bestående af medlemmer af Fællesskabets Økonomiske og

Sociale Udvalg og repræsentanter for Den Tjekkiske Republiks økonomiske og sociale interessegrupper. Formålet med

udvalget vil være at bistå associeringsrådet og at fremme dialog og sam arbejde mellem økonomiske og sociale

interessegrupper i Fællesskabet og i Den Tjekkiske Republik.

HANDELSSPØRGSMÅL

Antidumping - Import af ringmekanismer med oprindelse i Indonesien og Indien

Rådet vedtog med simpelt flertal - idet den danske, nederlandske, svenske og britiske delegation stemte imod, og den

italienske og finske delegation undlod at stemme - en forordning om indførelse af en endelig antidumpingtold på

importen af visse ringmekanismer med oprindelse i Indonesien og om afslutning af antidumpingproceduren for så vidt

angår importen af visse ringmekanismer med oprindelse i Indien (dok.

8891/02).

Den endelige antidumpingtold fastsætte

s til 32,3% for nettoprisen, frit Fællesskabets grænser, ufortoldet for ringmekanismer med oprindelse i Indonesien.

Rådet vedtog ligeledes med simpelt flertal - idet den danske, nederlandske og svenske delegation stemte imod, og den

italienske og britiske delegation undlod at stemme - en forordning om indførelse af en endelig udligningstold på

importen af visse ringmekanismer med oprindelse i Indonesien og om afslutning af antisubsidieproceduren for så vidt

angår importen af visse ringmekanismer med oprindelse i Indien (dok.

8888/02).

Den endelige udligningstold fastsættes t

il 10,0% af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, for ringmekanismer med oprindelse i Indonesion.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files