Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del INFO-note I 60
Offentligt
1455540_0001.png
Bruxelles, den 21. februar 2001
Folketingets repræsentant ved EU
Til
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Møde i Europa-Parlamentets delegation til
konventet
På det tredje møde i Europa-Parlamentets 32-mand store konventsdelegation
1
orienterede Europa-Parlamentets to repræsentanter i konventets præsidium,
Inigo Mendez de Vigo (PPE) og Klaus Hänsch (PSE) om status for
forberedelserne af konventet.
Første møde
Mendez de Vigo kunne fortælle, at EU-konventets første møde vil blive
afholdt den 28. februar kl. 14.30 eller 15.00. Forinden afholdes en uformel
frokost for konventsmedlemmerne. Mødet vil blive indledt med taler af
formanden for konventet, Giscard d’Estaing, den spanske rådsformand og
ministerpræsident José Maria Aznar, Europa-Parlamentets formand Pat Cox
samt kommissionsformanden Romano Prodi.
Derefter vil der efter en kort pause blive afholdt en generel debat mellem
konventsmedlemmerne om EU’s fremtid.
Det er endnu ikke afklaret om konventet også skal mødes den 1. marts.
Beslutningen herom skal træffes af konventets præsidium, der tidligst kan
mødes den 22. februar, når de to repræsentanter fra de nationale parlamenter
er udpeget. Det kan tidligst ske på et møde blandt repræsentanmter fra EU-
landenes nationale parlamenter, der finder sted i Bruxelles den 22. februar.
Hvis de to manglende repræsentanter fra de nationale parlamenter udpeges
her, vil præsidiet holde møder både den 22. februar om eftermiddagen samt
torsdag den 27. februar.
1
Europa-Parlamentets delegation består af 16 medlemmer og 16 suppleanter. Suppleanterne
deltager på lige fod med de ordinære medlemmer på delegationsmøderne.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
Fejl! Ukendt argument for parameter.
-
Mødekalenderen
Der er fortsat intet endeligt besluttet om mødekalenderen for konventet.
Størstedelen af Europa-Parlamentets delegation ønsker så mange møder som
muligt, fordi man vurderer, at mange møder vil øge selve konventets
betydning i forhold til præsidiet og formandskabet for konventet. Ligesom det
vil øge Europa-Parlamentets muligheder for at få indflydelse.
Det ser dog ud som om konventssekretariatet foreslår, at konventet mødes en
gang om måneden á to dage, mens Parlamentet kræver to månedlige
samlinger.
Sekretariatet foreslår de første møder afholdt på torsdage og fredage på
følgende datoer:
28. februar,
21-22 marts,
18-19 april
23-24 maj
Også denne beslutning skal dog fastlægges af præsidiet.
De nationale parlamenter kunne dog overveje at tage spørgsmålet om
mødedage op på mødet i Bruxelles den 22. februar. Flere nationale
parlamenter er ikke tilfredse med at skulle mødes torsdag/fredag, men ønsker
at mødes mandag/tirsdag, som man har gjort i COSAC siden 1989.
Suppleanternes deltagelse i konventet
Et andet vigtigt udestående spørgsmål er, i hvilket omfang suppleanterne til
konventet vil kunne deltage i konventsmøderne. Europa-Parlamentet støtter
her, at suppleanterne skal kunne deltage med taleret og ret til at stille
ændringsforslag.
Der synes dog at være en anelse modvilje mod dette hos Giscard d’Estaing.
Mendez de Vigo meddelte i hvert fald, at Giscard d’Estaing har accepteret, at
suppleanterne kan
deltage
i konventsmøderne, hvilket de Vigo betragtede som
en stor sejr. Til gengæld sagde han intet om, hvorvidt suppleanterne vil kunne
tale på konventsmøderne eller fremsætte ændringsforslag uafhængigt af om de
ordinære medlemmer er til stede.
Dette spørgsmål vil dog først kunne finde sin endelige afklaring på et møde i
konventets præsidium, og beslutningen vil derefter skulle godkendes af selve
konventet.
Også spørgsmålet om suppleanternes rolle i konventet kan tages op af de
nationale parlamenter på mødet fredag.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
Fejl! Ukendt argument for parameter.
-
De Vigo forslog fem hovedemner for debatten om Unionens fremtid
Mendez de Vigo fandt det også vigtigt at tage hul på debatten om, hvordan
drøftelserne i konventet om EU’s fremtid skal organiseres.
Mendez de Vigo foreslog her, at man organiserer debatten om de 64 emner fra
Laeken-erklæringen under fem overskrifter:
Unionens formål og værdigrundlag
Unionens plads i verden
Hvad skal Unionen lave?
Hvordan skal Unionen styres?
Hvordan sikres Unionen demokratisk legitimitet?
Medlemmer såsom Andrew Duff (ELDR), Hanja Maj-Weggen (PPE) og andre
advarede dog mod, at de 64 spørgsmål fra Laeken bliver et ”korset” for
konventet. Duff nævnte en stribe andre emner, som han mener bør tages op:
regionernes rolle i fremtidens EU, den fremtidige finansiering af EU, EF-
Domstolens rolle, spørgsmålet om hvorfor nationale parlamenters kontrol med
deres regeringers europapolitik er så dårlig.
Lone Dybkjær sagde supplerende, at konventet ikke bør glemme at se på de
mange muligheder, der er for at forbedre EU-samarbejdet uden
traktatændringer, som f.eks. ved at åbne møderne i Ministerrådet.
Forretningsorden for konventet
Europa-Parlamentet ønsker også, at der så hurtigt som muligt bliver vedtaget
en forretningsorden for konventets arbejde. Mendez de Vigo fortalte, at
Giscard d’Estaing vil fremlægge et forslag til forretningsorden, men at han
ikke ønsker at gøre det, før han er sikker på, at det støttes af flertallet i
konventet. Giscard d’Estaing vurderede, at et slagsmål i konventet om
forretningsordenen vil være et kedeligt signal at sende til offentligheden på
den første mødedag.
Det er derfor endnu uvist, om der bliver fremlagt et forslag til
forretningsorden på konventets første mødedag. Det afhænger af holdningen i
præsidiet.
Arbejdsgrupper i konventet
Det sidste spørgsmål, som var oppe på mødet i Europa-Parlamentets
delegation, var, om der skal kunne nedsættes arbejdsgrupper for konventet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
Fejl! Ukendt argument for parameter.
-
Spørgsmålet om etableringen af arbejdsgrupper handler i høj grad om magt.
Dannelsen af arbejdsgrupper vil give konventsmedlemmer uden for præsidiet
bedre muligheder for at påvirke udarbejdelsen af teksterne, end hvis alle
tekstforslag udarbejdes af præsidiet, sekretariatet eller i specielle tekniske
arbejdsgrupper.
Det lader til, at det store flertal i Parlamentets delegation ønsker denne
mulighed. Som flere medlemmer udtrykte det: ”Vi ønsker et arbejdskonvent”.
Parlamentet ønsker med andre ord at undgå en situation, hvor det bliver de tre
konventsformænd eller præsidiet, der kommer til at køre løbet.
Som Lone Dybkjær udtrykte det: ”Det vil være en stor fejl at flytte
traktatrevisioner fra det ene lukkede forum (regeringskonferencen) til et andet
lukket forum, når nu hele idéen bag konventet er at give offentligheden bedre
indsigt i disse forhandlinger”.
Mendez de Vigo gjorde det hertil klart, at Giscard d’Estaing ikke ønsker, at
der nedsættes
generelle arbejdsgrupper,
men gerne ser tekniske
arbejdsgrupper med et præcist og veldefineret mandat.
Med venlig hilsen
Morten Knudsen