PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del INFO-note I 73
Offentligt

Folketingets Europaudvalg og fagudvalg

Christiansborg, den 21. november 2014

EU-konsulenten

OMTRYK

(Bilag manglede)

Til

udvalgenes medlemmer og stedfortrædere

Den åbne koordinationsmetode

ålstyring i EU frem for flere regler ?

Resume:

EU har gennem de seneste år udviklet en

ny arbejdsform,

som kaldes ”den åbne

koordinationsmetode”. Den

supplerer

EU's traditionelle arbejdsformer som lovgiv-

ning og programmer på konkrete områder som f.eks. økonomisk politik, arbejdsmar-

kedet, pensioner, socialområdet, uddannelse-, samt immigration- og asylpolitik.

Metoden opstiller

fælles mål

og retningslinjer på europæisk niveau, som så gennem-

føres og

udmøntes nationalt

på den måde og med de tiltag, som det enkelte land fo-

retrækker.

Metoden er et eksempel på, at EU's beslutningsstruktur i disse år udvides og gøres til

en kompleks blanding af forskellige juridiske og politiske systemer. Den er under

stadig udvikling og der er således fortsat muligheder for at præge dens udformning.

Men fra forskellig side udtrykkes der også tvivl om metodens effektivitet.

Notatet forklarer,

hvordan metoden virker, på hvilke områder, den bruges og hvil-

ken betydning den har. Der er hidtil ikke givet en samlet redegørelse for metoden og

dens anvendelse.

Notatets afsnit 1 beskriver, hvordan metoden defineres og dens nærmere ind-

hold. Afsnit 2 beskriver, hvordan metodens anvendes på en række konkrete

områder: Lissabon strategien, beskæftigelsen, social beskyttelse, pensioner,

uddannelse samt indvandring- og asylpolitik

. Afsnit 3 analyserer metodens

betydning generelt i EU og i Danmark samt giver nogle perspektiver for me-

todens fremtid.

1. Metodens definition og indhold

Fra midten af halvfemserne blev det klart, at man i EU’s medlemslande havde

Herudover følger det af konklusionerne fra Laeken topmødet i december 2001, afsnit 30, at den åbne ko-

ordinationsmetode også skal bruges på sundhedspleje og ældrepleje.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fejl! Ukendt argument for parameter.

fælles problemer, specielt den meget høje arbejdsløshed, man ikke hver for sig

kunne løse. Det var dog samtidig klart, at der var tale om politikområder med

store nationale forskelligheder.

Der var derfor behov for et instrument eller en metode, der i højere grad end

traditionel regelharmonisering og integration gav plads for nationale forskel-

ligheder. Samtidig skulle det være en metode, der både var ”blødere” end (re-

gel)harmonisering og samtidig mere ”EU-agtig” end det rent mellemstatslige

samarbejde.

I Amsterdamtraktatens artikel 128-130 (fra 1997) indførte man derfor en ny

metode for, hvordan man skal arbejde sammen på beskæftigelsesområdet. På

Lissabon-topmødet

i marts 2000

navngav

man metoden ”den

åbne koordi-

nationsmetode”

og blev enige om, at den også skulle anvendes på en række

andre områder end beskæftigelsen (se nedenfor i afsnit 2).

Metoden er således defineret i konklusionerne fra Lissabon-topmødet samt i

en note fra det daværende portugisiske formandsskab om de hidtidige erfarin-

ger med metoden

. Ifølge disse består metoden af 4 stadier:

a) Fastsættelse af mål og retningslinjer på udvalgte områder inden for EU.

Kommissionen udarbejder forslag til retningslinjer, som Rådet så vedtager.

b) Opstilling af indikatorer og benchmarks

i forhold til de bedste, og som

kan bruges til at sammenligne med. Der kan være tale om både ikke-

målbare (kvalitative) og målbare (kvantitative) indikatorer.

c) medlemslandenes omsætning af retningslinjerne til regionale og nationale

politikker

d) overvågning og evaluering.

I konklusionerne bemærkes endvidere, at metoden skal

anvendes i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet

og med aktiv deltagelse af alle niveauer,

herunder arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet.

Metoden kaldes åben

af flere grunde, bl.a.:

”Note fra formandsskabet af 13. juni 2000 om hidtidige erfaringer med den åbne koordinations-

metode”.

Definitionen er ikke generelt indarbejdet i Traktaten,

men hovedtrækkene i den

fremgår af Artikel 128-130 om beskæftigelsesprocessen.

En ”benchmark” er en standard (eksempelvis erhvervsfrekvens), hvorefter andre ting kan måles

eller bedømmes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fejl! Ukendt argument for parameter.



fordi de retningslinjer, der aftales, kan tilpasses det nationale niveau,



fordi udviklingen af metoden bør være åben for deltagelse af civilsamfun-

dets forskellige aktører.



fordi metoden skal tilpasses det enkelte politik-områdes særlige karakteri-

stika.

Metoden gør, at man i EU kan arbejde for de samme fælles mål på EU-plan,

samtidig med, at der gives plads til nationale forskelle, idet det er op til det

enkelte land, hvordan målene nås.

Formålet

med den åbne koordinationsme-

tode er ”at

tilrettelægge en læreproces på europæisk plan for at stimulere ud-

veksling og efterligning af god praksis og hjælpe medlemsstaterne til at for-

bedre deres egne nationale politikker”.

Metoden er ikke retlig bindende for medlemsstaterne,

men medlemsstater-

ne har hidtil i vidt omfang følt sig politisk og kollegialt forpligtiget til at følge

de retningslinjer, som deres stats- og regeringsledere er blevet enige om. Med-

lemsstaterne har udarbejdet de aftalte handlingsplaner – rettidigt. Medlems-

landene har også taget henstillingerne alvorligt

2. Metodens anvendelsesområder

2.1 Lissabon strategien

På Lissabon topmødet i marts 2000 var stats- og regeringscheferne enige om,

at EU's konkurrenceevne og økonomi haltede mere og mere bagud i forhold til

USA. Der var behov for reformer og liberaliseringer, der fremmede EU's øko-

nomiske vækst ligesom EU’s økonomiske og strukturelle reformer skulle ko-

ordineres bedre. Stats- og regeringscheferne blev derfor enige om en langsig-

tet politik (indtil 2010) for en konkurrencedygtig og vidensbaseret økonomi

og mere og bedre beskæftigelse og social samhørighed med konkrete mål in-

den for 10 indsatsområder:

1. Et

informationssamfund

for alle,

2. Oprettelse af et europæisk område for

forskning og udvikling,

3. Oprettelse af et gunstigt miljø for etablering og udvikling af

innovative virk-

somheder,

specielt små og mellemstore virksomheder,

Da de første henstillinger vedr. beskæftigelsen blev givet i 2000, gav det anledning til politisk

uro internt i Tyskland, at Tyskland fik henstillinger for ikke at gøre nok for at skabe en aktiv ar-

bejdsmarkedspolitik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fejl! Ukendt argument for parameter.

4. Økonomiske reformer med henblik på et fuldt udbygget og

fuldt operatio-

nelt indre marked

(specielt liberaliseringer inden for energi- og finansie-

ringsmarkederne),

5. Effektive og integrerede

finansielle markeder,

6. Koordinering af de

makroøkonomiske

politikker: finanspolitisk konsolide-

ring og de offentlige finansers kvalitet og holdbarhed,

Uddannelse

og erhvervsuddannelse med henblik på at kunne leve og arbejde

i det vidensbaserede samfund,

8. Flere og bedre job til Europa: udvikling af en

aktiv beskæftigelsespolitik,

9. Modernisering af den

sociale beskyttelse,

samt

10. Fremme af

social inddragelse.

På topmødet i Gøteborg i juni 2001 tilføjede man en ny dimension om

bære-

dygtig udvikling.

Stats- og regeringscheferne besluttede, at

den åbne koordinationsmetode

skal bruges som overordnet metode til at opnå målene

. Samtidig skal

man dog ikke være blind for, at der skal tages en række lovgivningsinitiativer

inden for nogle af områderne som f.eks. liberalisering af el- og gasmarkederne

og de finansielle markeder.

Kommissionen måler fremskridtene på alle de områder, den kan , jf. Kommissio-

nens skema fra

synteserapporten

til Barcelona topmødet, som er vedlagt som

bilag 1

2.2 Den europæiske beskæftigelsespolitik

Den europæiske beskæftigelsespolitik blev vedtaget og påbegyndt i 1997 og er

det område, hvor den åbne koordinationsmetode er mest udviklet

Medlemsstaterne skal dog

ikke

lave en handlingsplan til opfølgelse af Lissabon strategien, men

Kommissionen sammenligner løbende EU-landenes præstation inden for de 10 områder. Det sker

på grundlag af de

strukturelle indikatorer.

Kommissionen udarbejder en syntese rapport, der

beskriver udviklingen og på hvilke områder, der bør sættes ekstra ind. Stats- og regeringschefer-

ne diskuterer

synteserapporten

(som regel på det såkaldte forårstopmøde), og fastsætter nye mål

for Lissabon strategien. Næste forårstopmøde finder sted i

Barcelona 15.-16. marts 2002.

I Danmark har Udenrigsministeriet oprettet et

”kontaktudvalg for Lissabon strategien”,

hvor

en række ministerier og interesseorganisationer er medlemmer.

Beskæftigelsesprocessen indeholder en række tiltag i kronologisk rækkefølge:

først udarbej-

des (af Kommissionen) og vedtages (af Rådet)

årets retningslinier

for beskæftigelse. Retnings-

linierne indeholder politisk bindende mål for landenes regeringer for deres nationale indsats til

fremme af beskæftigelsen.

Dernæst udarbejder de enkelte lande deres nationale handlingsplaner

for beskæftigelse. Så undersøger og evaluerer Kommissionen handlingsplanerne. På baggrund

heraf kommer Kommissionen med et udkast til en rapport om situationen i EU og medlemslande-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fejl! Ukendt argument for parameter.

Der gøres store anstrengelser for at

koordinere beskæftigelsespolitikken

med fællesskabets andre politikker og den skal således være i overensstem-

melse med de overordnede økonomiske retningslinier, der er en del af ØMU-

samarbejdet.

Da stats- og regeringscheferne vedtog Lissabon-strategien, indarbejdede de den

europæiske beskæftigelsesproces som

en del af Lissabon strategien

(indsatsom-

råde 8, jf. ovenfor). Men Lissabon tilføjede samtidig som noget nyt

kvantitative

mål

for beskæftigelsen i

EU som helhed:

nemlig at beskæftigelsesfrekvensen i

EU skal øges til ca. 70% inden år 2010, og at antallet af kvinder i beskæftigelse

skal øges til over 60%.

På forårs-topmødet i Stockholm i marts 2001 ønskede man at

fremskynde

pro-

cessen. Man blev derfor

yderligere

enige om midlertidige

mål

for beskæftigel-

sesfrekvensen i hele EU for 2005 på 67% i alt og 57% for kvinder. Man blev og-

så enige om, at fastsætte et EU-mål for forøgelse af den gennemsnitlige beskæf-

tigelsesfrekvens i EU blandt ældre kvinder og mænd (55-64-årige) til 50% senest

i 2010.

De vedtagne mål på EU-plan for beskæftigelsesfrekvensen samt udgangspunktet

i 2000 ser altså således ud:

ne. Samtidig kommer Kommissionens med dels forslag til retningslinier for det kommende år,

dels

forslag til henstillinger til medlemslandene på områder, hvor medlemslandene ikke har

gjort det godt nok,

se side 6. Begge forslag skal vedtages af Rådet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fejl! Ukendt argument for parameter.

Tabel 1: EU's beskæftigelsesmål for 2005 og 2010 samt situationen i 2000

2005

Samlet Kvinder

2010

Samlet Kvinder

Situationen i 2000

Samlet Kvinder

63,3

37,7

15-64 årige

55-64 årige

Kilde: Lissabon og Stockholm konklusionerne samt Kommissionens og Rådets Fælles

Rapport for Beskæftigelsen 2001

Til Barcelona-topmødet

foreslår Kommissionen nu, at medlemslandene skal

forpligtige sig til individuelt at fastlægge

nationale mål

for beskæftigelsen i år

2003.

Samtidig foreslår Kommissionen, at Det europæiske Råd fastsætter mål

for, at der bør være pasningsmuligheder for mindst 90% af børn fra 3 års alderen

og for mindst 33% af børn under 3 år for at forbedre kvinders muligheder for at

komme på arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesstrategien har formentlig haft størst betydning for de sydeuro-

pæiske medlemslande, hvilket også ses af antallet af henstillinger til medlems-

landene

Tabel 2: Den europæiske beskæftigelsesproces – antal henstillinger til medlems-

landene

1999

2000

2001

Holland

Danmark

Irland

Sverige

Østrig

Finland

Luxembourg

Portugal

Belgien

Frankrig

Spanien

Tyskland

Italien

Grækenland

Kilde: Årlige fællesrapporter fra Kommissionen og Rådet vedrørende Beskæftigelsen

Total

I efteråret 2002 skal hele den europæiske beskæftigelsesproces evalueres og

fornys under det danske formandskab.

Det fremgår af listen, at medlemslandene umiddelbart fordeler sig i 3 grupper, de gode (Holland,

Danmark, Irland, Sverige og Østrig, Finland og Luxembourg), de middelgode (Portugal og UK)

samt de mindre gode ((Belgien, Frankrig, Spanien, Tyskland, Italien og Grækenland)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fejl! Ukendt argument for parameter.

Beskæftigelsen i Danmark

Ved beskæftigelsesprocessens tilblivelse i 1997 svarede indholdet og målsæt-

ningerne stort set til, hvad man allerede siden 1994 havde gennemført af re-

former på det danske arbejdsmarked.

Danmark har derfor altid haft relativt

nemt ved at følge retningslinjerne,

ligesom Danmark også allerede opfylder

de konkrete måltal for bl.a. beskæftigelsen inden år 2010, som man blev enige

om på Lissabon topmødet

Beskæftigelsesfrekvensen i Danmark har haft følgende udvikling:

Tabel 3: Beskæftigelsesfrekvenser i Danmark, mænd og kvinder 1998 og 2000

1998

2000

Mænd

Kvinder

Mænd

Kvinder

16-66 årige

77,4

68,0

78,2

70,2

50-54 årige

82,7

72,6

84,5

77,3

50-59 årige

75,0

56,9

77,4

62,6

60-66 årige

35,0

18,4

35,3

18,2

Kilde: RAS (Registerbaserede Arbejdsstyrke Statistik), Danmarks Statistik.

2.3. Social beskyttelse

Inden for social beskyttelse (bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse) er

der ikke vedtaget konkrete retningslinjer som inden for beskæftigelsesstrategi-

en. Man er i stedet blevet enige om

generelle mål,

som medlemslande med

forskellige velfærdsmodeller har mulighed for at opfylde

. Målene er:



fremme af arbejdsmarkedsdeltagelsen og alle borgeres adgang til ressour-

cer, rettigheder, goder og tjenesteydelser,



forebyggelse af risikoen for udstødelse,



indstats til fordel for de mest sårbare, og



mobilisering af alle aktører

Medlemsstaterne

afleverede deres nationale handlingsplaner

(som er toåri-

Beskæftigelsesretningslinjerne for 2001

opfordrede medlemslandene til at sætte nationale mål for

beskæftigelsen. Den danske nationale handlingsplan for beskæftigelse 2001 sætter følgende mål: be-

skæftigelsesfrekvenser i 2010 for 15-64 årige på 75,9 pct., for de 50-59 årige på 79 pct., og for de 60-

66 årige til knap 35 pct.

Tallene afviger lidt fra de nøgleindikatorer, som Kommissionen har angivet i den fælles rapport

om beskæftigelsessituationen 2001

Lissabon konklusionerne anfører, at indsatsen for at bekæmpe social udstødelse bør bygge på en åben

koordinationsmetode

På Nice topmødet vedtog man de fire nævnte overordnede målsætninger for

bekæmpelse af fattigdommen i Europa samt 11 mere specifikke indsatsområder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fejl! Ukendt argument for parameter.

ge) i sommeren 2001. Kommissionen fremsendte sin fællesrapport om de na-

tionale handlingsplaner til topmødet i Laeken i december 2000. Det fremgår af

rapporten, at man ikke vil anvende henstillinger på området. Danmarks hand-

lingsplan bliver generelt fremhævet som rigtig god.

I rapporten defineres fattigdomstærsklen som andelen af personer, der lever i

hustande, hvor indkomsten ligger under 60% af den nationale medianind-

komst. 18 procent – 60 millioner - af EU's befolkning er efter denne definition

fattige. Halvdelen af dem har været det i mere end 3 år.

Tabel 4: Relative andel af fattige i procent

1997

Belgien

Danmark

Tyskland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Irland

Italien

Luxembourg

Holland

Østrig

Portugal

Finland

Sverige

Storbritannien

EU samlet

Kilde: Kommissionens fællesrapport om sociale integration 2001

Kommissionen har til forårstopmødet i Barcelona foreslået, at man bliver eni-

ge om

konkrete måltal for fattigdomsbekæmpelsen,

således at medlemslan-

dene skal halvere den relative fattigdom inden år 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fejl! Ukendt argument for parameter.

2.4 Pensioner

Ældrebyrden

vil

mere end

fordobles

frem til år 2050 – fra de nuværende

24% til 49% med deraf følgende pres på pensionsordningerne og de offentlige

finanser. På topmøderne i Stockholm og Gøteborg i foråret 2001 blev stats- og

regeringscheferne enige om, at

den åbne koordinationsmetode skal anven-

des som samarbejdsform om reform af pensionssystemerne

Foreløbigt er der kun fastsat

overordnede fælles mål,

nemlig følgende:



Tilstrækkelige pensioner. Medlemslandene bør værne om pensionssyste-

mernes evne til at opfylde deres sociale mål.



Pensionssystemernes finansielle bæredygtighed. Medlemslandene bør føl-

ge en mangesidet strategi for at give pensionssystemerne et sundt finansielt

grundlag, herunder en hensigtsmæssig kombination af politikker.



Modernisering af pensionssystemerne, så de kan imødekomme varierende

samfundsøkonomiske og individuelle behov.

Medlemsstaterne skal inden september 2002 fremlægge deres første nationale

(årlige) strategirapporter om pensioner med nationale mål. Kommissionen og

Rådet vil herefter vurdere de nationale strategier i foråret 2003. Hele proces-

sen skal evalueres inden udgangen af 2004.

Kommissionen foreslår i sit oplæg til Barcelona-topmødet, at medlemsstaterne

modarbejder særlige førtidspensionsordninger. Dette skulle gerne øge den

gennemsnitlige effektive pensionsalder fra de nuværende 58 år til 62 år i 2010

på EU-niveau.

Forholdet mellem den arbejdende del af befolkningen og den del der er nået over pensionsalde-

ren.

På baggrund af nationale strategirapporter og Kommissionens meddelelse fra 3. juli 2001 har Rå-

det udarbejdet en rapport om målsætningerne og arbejdsmetoder på pensionsområdet som forbe-

redelse til forårstopmødet i Barcelona. Rapporten blev forelagt til orientering på Det europæiske

Råds måde i Laeken. Rapporten anbefaler, at kombinere de eksisterende processer, som er rele-

vante for pensionssystermernes fremtid, med den åbne koordinationsmetode. Det vil sige, at der

skal vedtages fælles målsætninger, som omsættes i nationale, strategiske politikker, overvågning

på grundlag af fælles indikatorer og afrapportering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fejl! Ukendt argument for parameter.

2.5 Uddannelse

Ifølge Lissabon-strategien skal

den åbne koordinationsmetode også anven-

des på det europæiske uddannelsessamarbejde.

Rådet og Kommissionen vil

forelægge en fælles rapport på forårstopmødet i Barcelona i foråret 2002.

Rapporten skal indeholde "et detaljeret arbejdsprogram om opfølgningen af

målene for uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne, herunder en vur-

dering af opfyldelsen af målene inden for rammerne af den åbne koordinati-

onsmetode og i et globalt perspektiv".

2.6 Indvandring og asyl

Kommissionen har den 11. juli 2001 fremlagt en Meddelelse

, hvori den fore-

slår og redegør for, hvordan den åbne koordinationsmetode kan bruges til at

koordinere

indvandringspolitikken

på fællesskabsplan, herunder forslag til

europæiske retningslinjer for indvandringspolitikken:

1. Udvikling af en samlet og koordineret tilgang til migrationsforvaltning på natio-

nalt plan,

2. Forbedring af oplysningerne om de legale muligheder for indrejse i EU og om

konsekvenserne af at benytte illegale kanaler,

3. Styrkelse af kampen mod illegal indvandring, menneskesmugling og menneske-

handel,

4. Indførelse af sammenhængende og gennemsigtig politik og procedurer for åb-

ning af arbejdsmarkedet for tredjelandesstatsborgere inden for rammerne af den

europæiske beskæftigelsesstrategi,

5. Integrering af migrationsspørgsmål i forbindelserne med tredjelande og især

hjemlande,

6. Udvikling af integrationspolitikker for tredjelandensstatsborgere, der opholder

sig lovligt på medlemsstaternes område.

Kommissionen har den 28. november 2001 fremlagt en Meddelelse om

asyl-

politik

og hvordan den åbne koordinationsmetode kan anvendes på asylområ

Kommissionens meddelelse om en åben metode til koordinering af fællesskabets indvandringspo-

litik KOM(2001) 387.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fejl! Ukendt argument for parameter.

det . Meddelelsen indeholder også forslag til europæiske retningslinjer på

asylområdet:

1. Forbedring af kendskabet til migrationsstrømmen i forbindelse med humanitær

indrejsetilladelse,

2. Udvikling af et effektivt asylsystem, der beskytter de personer, der har brug for

det og sikrer en fuldstændig og inklusiv anvendelse af Geneve-konventionen,

3. En mere effektiv politik for tilbagevenden,

4. Indarbejdelse af spørgsmålet om international beskyttelse i forbindelserne med

tredjelande,

Sikre at der udarbejdes integrationspolitikker for de personer, der er omfattet af

en international beskyttelse i en medlemsstat.

3. Betydning og indflydelse af den åbne koordinationsmetode

3.1 Generelt i EU

Bedømmelsen af den åbne koordinationsmetodes betydning for udviklingen i

EU og EU's medlemslande er stadig i sine første stadier. Derfor, og fordi der

er tale om en (lære)proces, kan det være

svært at sige noget definitivt om,

hvilken betydning metoden vil få på længere sigt.

Der er dog en række for-

hold, som man forsigtigt kan udlede:

Flere metoder med forskellig betydning

Der er efterhånden tale om flere former for metoder, da baggrunden for og be-

tydningen af at bruge metoden er forskellig inden for det enkelte område. For

eksempel giver medlemsstaterne på forslag fra Kommissionen henstillinger til

hinanden i forbindelse med den europæiske

beskæftigelsespolitik,

mens man

for eksempel inden for

pensionsområdet

har besluttet, at der ikke skal giver

henstillinger, men blot evalueres. Efterhånden som metoden bruges på flere og

flere områder, vil nye varianter formentlig skabes. Metoden er således under

stadig udvikling.

Vedrørende Lissabon-strategien har det været anført, specielt i den seneste tid,

at den bliver gennemført alt for langsomt, og at den på nogle områder, som

f.eks. liberalisering af energimarkederne, er gået helt i stå, jf artikler fra Fi-

Kommissionens meddelelse om en fælles asylpolitik og indførelse af en åbne koordinationsmeto-

de KOM(2001) 710. Kommissionen opfordrer til, ”at det godkendes, at

den åbne koordinati-

onspolitik anvendes på asylområdet

i en indledende periode med henblik på, at der vedtages

retningslinjer, inden det spanske formandskab afsluttes. De nationale handlingsplaner skal deref-

ter sendes til Kommissionen, så den første evalueringsrunde kan afsluttes senest ved udgangen af

2003”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fejl! Ukendt argument for parameter.

nancial Times, som er vedlagt som

bilag 2.

Det har også betydet kritik af den

åbne koordinationsmetode som arbejdsform.

Forskellig betydning for medlemsstaterne

De forskellige strategier, som den åbne koordinationsmetode har gjort det mu-

ligt at blive enige om på EU plan, har haft forskellig betydning for politikud-

formningen i medlemsstaterne. Betydningen afhænger dels af, hvilken vel-

færdsstatsmodel landene har, dels hvor langt det enkelte land i forvejen har

været i sine strukturelle reformer.

Generelt har metoden haft størst indfly-

delse i de lande, der ikke i forvejen havde en veldefineret politik på det

pågældende område,

jf. tabel 5 nedenfor.

Man kan for overskuelighedens skyld groft skitsere metodens indflydelse i

forhold de tre områder, hvor metoden allerede anvendes (beskæftigelse, social

beskyttelse, pensioner) således:

Tabel 5: Metodens betydning for at fremme nationale reformer

Velfærdsmodel

Beskæftigelse Social beskyttelse

Pensioner

Skandinaviske

Kontinentale

+++

Angelsaksisk

+++

Sydeuropæiske

+++

+++ stærk indflydelse, ++ indflydelse, + lidt indflydelse, - ingen indflydelse

Aktørernes rolle i den åbne koordinationsmetode

Kommissionen

er iscenesætteren, der bestemmer dagsordenen og besidder

ekspertisen

. Kommissionen spiller i den åbne koordinationsmetode en min-

dre åbenlys politisk rolle end tidligere (i hvert fald inden for det sociale områ-

de), hvor Kommissionen var den politiske igangsætter.

Kilde: Skemaet bygger på en artikel ”Supple Co-ordination at EU level and the key actors invol-

vement” af Caroline de la Porte og Philippe Pochet, Observatoire social européen, Bruxelles.

Kommissionens Hvidbog om styreformer i EU anfører, at Kommissionen er ”koordinator” i for-

hold til den åbne koordinationsmetode.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fejl! Ukendt argument for parameter.

Rådet og medlemsstaterne

er nøglespillerne og det er dem, der fastlægger de

politiske visioner. Metodens succes afhænger i høj grad af, at medlemsstater

positivt og aktivt medvirker og føler sig forpligtiget af de retningslinjer, de

vedtager.

Europaparlamentet

bliver hørt inden vedtagelsen af retningslinjerne, men

spiller derudover ingen større rolle. Europaparlamentet har ved adskillige lej-

ligheder givet udtryk for, at det ønsker at spille en større rolle i den åbne ko-

ordinationsmetode

18+19

Som udgangspunkt har den åbne koordinationsmetode netop til formål at in-

volvere alle interessenter (stakeholders),

deraf også navnet ”den åbne”.

Arbejdsmarkedets parter

er således defineret som medspiller i ”den sociale

dagsorden”. Det er også forudsat, at f.eks.

civilsamfundet

skal spille en rolle i

forbindelse med den sociale beskyttelse. Det er dog endnu for tidligt at sige

noget om, hvorvidt metoden vil formå at være reelt åben inden for de konkrete

politikområder.

3.2. I Danmark

Selvom metoden måske ikke har haft den store betydning i Danmark direkte,

jf. tabel 5, har den haft indirekte betydning. Man har på EU plan kunnet fast-

sætte fælles mål og koordinere politikkerne på en række områder, som er nati-

onal kompetence, men hvor udviklingen i det enkelte land også har stor be-

tydning for udviklingen af velfærdssamfundet i hele EU. Man har samtidig få-

et udviklet en metode, som kan erstatte EU-lovgivning og regelharmonisering

på en række områder, hvor Danmark ikke ønsker det (for eksempel arbejds-

marked- og pensionsområderne).

De eksisterende danske beslutningsstrukturer vedr. EU-spørgsmål er skabt før

den åbne koordinationsmetode og det er derfor interessant at se på, hvordan

metoden spiller sammen med disse.

Kommissionen prøver at imødegå kritikken ved at anføre i Hvidbogen om styreformer, ”at den

åbne koordinationsproces ikke må bruges til at holde Europaparlamentet uden for den politiske

proces”.

Der findes kritikere af metoden, især i de sydeuropæiske lande. De argumenterer med, at metoden

er for nordisk, idet den forudsætter en konsensus- og dialogbaseret kultur, som ikke er udviklet i

Sydeuropa, og at metoden derfor ikke er velegnet til samarbejde på europæisk plan. De mener så-

ledes, at lovgivning og regelharmonisering bør foretrækkes fremfor den åbne koordinationsmeto-

de. Andre kritikere anfører, at metoden inden for beskæftigelsespolitikken er blevet en bureau-

kratisk embedsmandsproces.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fejl! Ukendt argument for parameter.

Regeringen (og centraladministrationen)

har stået for udarbejdelsen af de

nationale handlingsplaner

. Handlingsplanerne har været forelagt de relevante

EF-specialudvalg, EU-udvalget og regeringens udenrigspolitiske udvalg.

Arbejdsmarkedets parter

har været inddraget i stigende omfang i forbindel-

se med udarbejdelsen af handlingsplanen for beskæftigelse. I udarbejdelsen af

handlingsplanen til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse har en del

ministerier og interesseorganisationer været hørt.

I forbindelse med vedtagelse af henholdsvis de årlige retningslinier for be-

skæftigelse og målsætningerne for social beskyttelse i Rådet, har

Folketingets

Europaudvalg og fagudvalg

fået forelagt sagen til orientering.

Folketinget

har ikke været direkte inddraget eller hørt i udarbejdelsen af de

forskellige nationale handlingsplaner, men har fået oversendt de færdige hand-

lingsplaner. Folketinget har således ikke haft generelle debatter (eller debatter

i fagudvalgenes regi) om de nationale strategier, som handlingsplanerne inde-

holder. Sammenfattende kan Folketinget således ikke siges at have spillet no-

gen særlig aktiv rolle i forhold til den åbne koordinationsmetode

3.3 Metodens fremtid

Der er i Danmark generelt enighed

om, at den åbne koordinationsmetode er

en nyttig metode, som gør samarbejde og målsætning på europæisk plan mulig

på en række ømtålelige områder samtidig med, at den giver den enkelte med-

lemsstat frihed til vælge på hvilken måde og med hvilke midler, den vil opnå

målene.

Det har været anført, at de danske nationale handlingsplaner vedr. beskæftigelsen og social be-

skyttelse indtil nu fortrinsvis været afrapportering om allerede eksisterende initiativer.

Der har været afholdt flere møder mellem Europaudvalget og de danske medlemmer af henholds-

vis Europaparlamentet, ØSU og Regionaludvalget, hvor man har været enige om, at metoden er

vigtig for Danmark, se. bl.a. Info-note I 91 og I 141 (2000/01).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fejl! Ukendt argument for parameter.

I efteråret 2002

skal hele beskæftigelsesstrategien evalueres og fornys un-

der det danske formandsskab.

Der skal samtidig findes en skabelon for,

hvordan metoden kan anvendes mest hensigtsmæssigt i et udvidet Europa.

Da den åbne koordinationsmetode er en fundamental bestanddel af beskæfti-

gelsesstrategien, betyder det samtidig en evaluering af den åbne koordinati-

onsmetode som arbejdsform i EU.

Med venlig hilsen

Vibeke Sylvest

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files