PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del INFO-note I 75
Offentligt

Europaudvalget (2. samling)

(Info-note I 75)

(Offentligt)

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Referat af mini-konference med Polens

udenrigsminister

Hermed fremsendes til orientering referat af Europaudvalgets mini-konference fredag den 1. februar 2002

med Polens udenrigsminister Wlodzmierz

Cimoszewicz om Polen, EU’s udvidelse og Fremtidens Europa fredag den

1. februar 2002.

Med venlig hilsen

Irli Plambech

KONFERENCE OM POLEN – ET FREMTIDIGT MEDLEM AF EU

v/ Folketingets Europaudvalget

Landstingssalen

Fredag den 1. februar 2002

Claus Larsen-Jensen, formand for Folketingets Europaudvalg:

God morgen, alle sammen.

Det er mig en stor fornøjelse at byde velkommen til Wlodzimierz Cimoszewicz, Polens nuværende udenrigsminister og

tidligere premierminister. Det er os en stor fornøjelse at have dig blandt os og høre fra din mund, hvad udfordringerne og

problemerne ved udvidelsesprocessen er set fra Polens synspunkt. Det er mig også en stor fornøjelse alle byde alle jer

her i Landstingssalen velkommen. Jeg ved, I ikke har haft ret lang tid til at sige ja eller nej, men vi har funde t det vigtigt,

at vi, når vi får så fint besøg fra Polen, benytter lejligheden til at invitere et stort antal personer til at høre Polens

synspunkter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Om fem måneder overtager Danmark EU’s formandskab. Om ti en halv måned forventes Europa-rådet ved et møde i

København at vedtage at byde ti lande velkommen som nye medlemmer i Den Europæiske Union. Polen er med 40

millioner indbyggere det største ansøgerland. Polen er et af vore nabolande. Det danske politiske og økonomiske

samarbejde vokser meget hurtigt. Sammen kan vi udvikle regionen i Østersøen til en af de mest succesfuld igeste

regioner i Europa. Sammen kan vi i fællesskab skabe det nye EU. Dette er vores fælles udfordring: at overvinde delingen

af Europa, at skabe vækst og velfærd for alle folk og lande på det europæiske kontinent, at bryde den historiske linie af

krige og konflikter gennem et civilt organiseret samarbejde i Europa.

Forhandlingerne er tæt ved afslutningen. Der er ingen vej tilbage. Nu er det på tide at fremskynde forhandlingerne og

færdiggøre lovgivningen og gennemførelsen i ansøgerlandene. Overgangen til det politiske, det økonomiske og det

sociale system, udviklingen af teknologi, og forberedelsen til EU medlemskab har været meget hård for folk i Central-

og Østeuropa. I december i år står vi ved en skillevej, hvor det er tid for EU-medle msstaterne at vise sine visioner, sin

politiske vilje og evne til at byde Polen og andre lande velkomne som lige partnere.

Vi er alle klar over, at det er på tide at finde løsninger inden for de vanskeligste områder, hvor der er behov for

overgangsperioder. Det er meget vigtigt for Europa at finde saglige løsninger, som ikke kun løser alle de praktiske og

politiske problemer, men samtidig vise et klart perspektiv for at blive medlemmer i Den Europæiske Union for den

polske befolkning og folk i andre ansøgerlande.

Det er mig endnu en gang, som formand for Folketingets Europaudvalg, en fornøjelse at byde velkommen – ordet er dit.

Velkommen.

Wlodzimierz Cimoszewicz, Polens udenrigsminister:

Mange tak, hr. ordstyrer, mine damer og herrer.

Lad mig begynde med at vise, hvordan udtalelsen af polske navne vil blive den sværeste ting for jer, når Polen bliver en

del af Den Europæiske Union.

Det er mig en stor fornøjelse at være her i dag, nu hvor optagelsesforhandlingerne er ved at nå sin afslutning, og

Danmark overtager formandskabet i EU om fem måneder. Hvis alt går som planlagt, har jeg i december 2002 fornøjelsen

af at underskrive en traktat her i København om Polens optagelse i Unionen. Så vil ordene "fra København til

København" været blevet en realitet, for som I husker var det i juni 1993 under Rå dets møde i København at

optagelsesforhandlingerne startede. Jeg vil gerne forsikre det danske folk om, at ved at acceptere Polen som nyt medlem,

vil Den Europæiske Union få et loyalt og pålideligt medlemsland, som vil tilføje Unionen sine egne værdier, og som vil

gøre en indsats for at sikre, at det fælles projekt om at samle Europa bliver en succes.

Polen er og har altid været et europæisk land. Siden sin opståen i slutningen af det 10. århundrede har Polens kultur,

økonomi og politik fulgt udvikling i Vesteuropa. På nogle områder var Polen faktisk forud for resten af kontinentet. Lad

mig blot nævne 1791, hvor Europas første og verdens anden skrevne forfatning blev vedtaget i Polen. Så der er ingen

tvivl om den europæiske karakter, som den polske kultur og mentalitet har.

Desværre afskar den tragiske udvikling i første halvdel af forrige århundrede Polen fra Europas politiske og sociale

midterlinie. Fra sin plads bag jerntæppet kunne Polen med andre ord se til, mens landene i Vesteuropa havde travlt med

at realisere de store ideer af Robert Schuman, Jean Monnet, Alcide de Gasperi og Paul-Henri Spaak, og Polen kunne kun

drømme om en dag at komme med i den union, de europæiske lande var ved at skabe. Men selv dengang, hvor Polen

ikke ku nne handle uafhængigt, var der faktiske nogle i Polen, der arbejdede på at samle kontinentet. Lad mig i den

forbindelse nævne, ambassadør Retinger – nær ven og kollega til Paul-Henri Spaak – hvis navn for evigt holdes i hævd i

europæisk integrations krønike.

Så det var først i 1989 efter kommunismens fald i vores del af Europa, at det polske folk frit kunne udstikke

retningslinierne for deres lands indenrigs- og udenrigspolitik. Tilbage i 1989 var der ingen tvivl i den offentlige mening

om, at integration med Europas økonomiske og politiske strukturer ville vise vejen til den politik. Og lad mig

understrege, at alle sociale, økonomiske og politiske reformer, som Polen siden har gennemført - med en sådan utrolig

kraftin dsats - har været til fremme af Polens tilbagevenden til "familien" af frie, demokratiske og fremgangsrige

europæiske nationer.

Derfor har medlemskab af Den Europæiske Union været et vigtigt mål i Polens udenrigspolitik. I december 1991

underskrev Polen den europæiske aftale som, samtidig med at gøre Polen til en del af det europæiske fællesskab, gav

Polen en reel mulighed for integration. I april 1994 ansøgte Polen officielt om optagelse i Den Europæiske Union.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Integration med den vestlige verdens strukturer handler dog ikke kun om at blive medlem af Den Europæiske Union. På

et tidligt tidspunkt blev et meget vigtigt skridt i den retning faktisk taget, da Polen blev medlem af Europarådet. Dette

bekræftede igen Polens hurtige udvikling mod de europæiske standarder som demokrati og menneskerettigheder, udløst

af reformerne, der fandt sted i slutningen af 80erne og begyndelsen af 90erne. Det efterfølgende medlemskab af O ECD

var en positiv vurdering af OECD af Polens økonomiske reformer. Polens optagelse i NATO var af samme politiske

vigtighed. Det har givet os garanti for militær sikkerhed. Så det kommende medlemskab af Unionen er et naturligt sidste

skridt af den vej, som belønning for alt det, der er sket i Polen i løbet af de sidste 13 år.

Optagelsesforhandlingerne, som har været i gang i fire år nu, er, som alle ved, ved at nå sin afslutning. Vi ønsker at

møde den tidsfrist, der er fastsat i Europa-kommissionens strategiske papir. Det er ingen nem opgave, men

premierminister Leszek Millers nuværende regering, som jeg er meget beæret over at være udenrigsminister i, udviser

stor beslutsomhed i bestræbelserne på at nå målet. Denne beslutsomhed kom til udtryk i regerin gens nye

forhandlingsstrategi, der blev vedtaget som en af regeringens første opgaver efter de havde dannet regering.

Polen er det største af ansøgerlandene, hvilket også forklarer, hvorfor de problemer, vi er stødt på undervejs i

forhandlingerne, ikke er ualmindeligt meget større end dem, de andre lande, der søger om optagelse i EU, har haft.

Tilpasningsprocessen til

acquis communautaire

har ofte nødvendiggjort enorme anstrengelser fra de polske

myndigheders side, og først og fremmest fra det polske samfunds side. Vi er godt klar over, at tilpasning er en

nødvendighed for Polen for at blive en troværdig medlemsstat. Men man skal huske på, at Polens forandring igennem de

sidste 13 år har haft en så omfattende karakter, der er udført af et fåtal af vestlige nationer siden Anden Verdenskrig.

Slutresultatet af forhandlingerne skal dog være gearet til fremme af to meget store mål som følge af udvidelsen. Det

indre markeds effektivitet er et af dem. Det andet mål er at tage vare på det, der er mest værdifuldt i de central- og

østeuropæiske landes økonomiske transformering, dvs. deres potentiale for rivende økonomisk vækst for at gøre dem i

stand til at opnå et udviklingsniveau i den nærmeste fremtid der kan sammenlignes med det, den vestlige del af vort

kontinent har. Derfor er overgangsperioder en nødvendighed i nogle meget nøje definerede og vedvarende udvalgte

områder.

Nu, hvor forhandlingerne nærmer sig deres afslutning, koncentrerer vi os i Polen om vores fremtidige medlemskabs

kvalitet.

Og lad mig forsikre jer om, at – i modsætning til nogle smålige kommentarer fra nogle egne af Europa – Polen ikke

søger om optagelse i EU alene af økonomiske overvejelser. Disse er vigtige, og det ville afgjort være antydningen af

hykleri at påstå andet. På den anden side har vores del af Europa lidt under meget mere langvarig krigshærgen end den

vestlige del af kontinentet. Og efter krigen, mens Vesteuropa nød frugten af Marshall 30 år red på toppen af den

økonomiske bølge, betalte den centrale og østlige del af vort kontinent en meget høj pris for smertefulde eksperimenter

af central planlægning og "folkets demokrati". Så uden en tilgang af megen hjælp fra mere velhavende partner, kan det

med sikkerhed siges, at vi ikke med succes vil kunne overvinde de udviklingsmæssige forsinkelser, vi er havnet i uden

selv at være skyld i det.

Men den allervigtigste motivering for stræben efter EU medlemskab har været drevet af en vision om Europa, som vi

værdsætter i Polen. Dette er en vision om et økonomisk sundt og politisk stærkt Europa, som på lige fod handler med de

største aktører på den internationale scene. En vision om et forenet Europa, der skaber plads ikke kun til sine varer og

tjenester men også til sine folk. Det er en vision om et Europa, der er engageret i so lidaritet mellem nationer og stater,

som ikke kun er udtrykt i budgetoverførsler til sine dårligere stillede medlemmer. Et springende punkt af beskeden er

solidariteten med folk, der bor i forskellige lande, hvorpå den europæiske sociale model er grundlagt. Og sidst men ikke

mindst er det visionen om et Europa, der har sat både moderne demokrati og menneskerettigheder på dagsordenen.

Hvordan vil Polen så realisere denne vision efter sin optagelse? Sagen er indlysende, når man ser på Europas position på

den internationale scene. Et stærkt Europa er et Europa, som nyder godt af intern samhørighed. Vi støtter fuldt ud de nye

europæiske initiativer, såsom Lissabon-processen og modernisering af den europæiske økonomi, samhørighed af

socialpolitik, den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik og samarbejde inden for lovgivning og indenrigspolitik. Det er

vores intention at opnå medlemskab af Den Økonomiske og Monetære Union på så tidligt et tidspunkt som muligt. Vi

mener, at et Europa efter disse retningslinier er den eneste ligeværdige partner til USA, Japan og – i fremtiden – Kina og

andre stormagter.

For os var rejser pålagt ufrihed, specielt til vesteuropæiske lande, blandt de største ulemper under det kommunistiske

styre. Disse var ikke kun følgen af de restriktive politikker af vores autoritære regeringer, men også af de hurdler der

blev lagt for os af de vestlige regeringer. Heriblandt var visa, skriftlige invitationer og andre administrative procedurer.

Derfor er en af de største resultater af europæisk integration efter vores mening åbnin g af grænser, ikke kun mht. handel

men også for de, der ønsker at bosætte sig andetsteds i Europa. Efter min mening var udvidelsen af Schengen-aftalen til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Island og Norge en virkelig god idé, for der er ingen grund til at begrænse bevægelsesfriheden til de definerede grænser i

Den Europæiske Union, når den bør gælde hele Europa.

Af samme grund har vi svært ved at acceptere de restriktioner på bevægelsesfrihed, der er foreslået under

forhandlingerne. Vi forsøger at forstå den bekymring, nogle landes borgere har, for at polsk arbejdskraft vil oversvømme

deres markeder, selvom vi er sikre på, at deres frygt er helt ubegrundet. Alligevel har vi accepteret disse restriktioner, og

er samtidig Danmark og andre lande så meget mere taknemlig for deres løfte om, at de vil &ari ng;bne både deres

grænser og deres respektive arbejdsmarkeder for os, når Polen er blevet optaget i EU.

Og det bringer mig tilbage til spørgsmålet om solidaritet og den europæiske sociale model. Som I ved havde den anti-

kommunistiske opposition i Polen solidaritet malet på sine bannere. Den idé er stadig meget levende i det polske

samfund. Det er derfor vi – i jagten på reformer der kan give vor økonomi vedvarende vækst – tager imod rådgivning fra

Europas dominerende model, der er bygget på fremgang og, ja, solidaritet. I denne spec nhæng handler solidaritet ikke

kun om socialpolitik i ordets snævreste forstand. Det har også betydning for landbruget og landområderne, hvor

bevarelse af familielandbrug er et af vore mål. Ivrige efter at undgå en affolkning af landområderne, har vi nedfældet en

landbrugspolitik, der forbeholder landets begrænsede ressourcer til at forbedre landbrugets produktion og en afbalanceret

udvikling af landområderne. I medfør af denne politik har p olsk landbrug fået en betydelig kapacitet til miljøvenlig

produktion af sunde fødevarer helt i tråd med de seneste tendenser i den fælles landbrugspolitik. Jeg mener derfor ikke,

at integration af polsk landbrug i den fælles landbrugspolitik vil være fyldt med uoverkommelige forhindringer, hvis

man går ud fra, at integrationen bliver udført med streng overholdelse af lighedsprincippet for alle indblandede.

Vi ved alle, at den demokratiske form for regering og iagttagelse af de højeste standarder for menneskerettigheder er

norm i Europa. I 1989 blev det også norm i Polen. Der er dog nogle lande, hvor demokrati eller menneskerettigheder

ikke er en selvfølge, som det er i vores del af verden. Andre lægger en helt anden betydning i det. Demokratiske lande er

derfor forpligtet til ikke blot at overvåge principperne for demokrati og menneskerettigheder på hjemmefronten, men

også udbrede dem andre steder. Af åbenlyse historiske og geografiske grunde lægger vi i Polen stor vægt på udviklingen

af relationer med vore naboer mod øst. Her tænker jeg først og fremmest på Ukraine, hvor demokrati endnu ikke helt har

fået fodfæste, og Hviderusland som har en lang og arbejdsom vej foran sig, før de opnår demokrati. Polen yder også en

stor indsats for at udvikle de bedste politiske og økonomiske relationer med Rusland. Jeg er overbevist om, at efter vores

optagelse i EU, og med Unionens fulde støtte, vil vi være endnu mere succesrige i disse bestræbelser.

Det er helt sikkert, at en reform af Unionens drift er en naturlig følge af udvidelsen. De gennemførte reformer fra Nice-

mødet er ikke nok. I Polen forsøger vi også at forestille os en Europæisk Union i det 21. århundrede. For det er Polens

intention at deltage aktivt i den igangværende diskussion om den fremtidige Union og blive involveret i Unionens

reform. Dette er en af grundende til, at vi er så ivrige efter at komme med i Unionen i 2004 og v ære med på

regeringskonferencen som et fuldt medlem. Vi ønsker ikke, at beslutninger om vores fremtid tages uden vores

tilstedeværelse – som det tidligere har været tilfældet.

Polen bør blive en del af EU og det i den første optagelsesrunde, for det er ikke kun til Polens fordel. Unionen vil også få

håndgribelige fordele af vores optagelse. Vort land vil tilføre Den Europæiske Union en pulserende økonomi, et ungt og

meget veluddannet samfund. Dertil kommer det voksende polske marked, som vesteuropæiske virksomheder høster stor

fordel af. Polen vil give Den Europæiske Union frit syn til vore naboer mod &osla sh;st, hovedsagelig på det meget store

russiske marked. Lige så vigtigt er udsigten til, at hele Central og Østeuropa opnår økonomisk og politisk stabilitet –

takket være udvidelsen. Det er svært at spå om, hvordan vores del af Europa ville have udviklet sig efter kommunismens

fald, uden fremtidsudsigt til optagelse i Unionen.

Kort sagt er et hurtigt kik på europakortet og overfladisk kendskab til Europas historie nok til at indse, at udvidelse uden

Polen i hvert fald ville være ufærdig og bestemt ingen politisk succeshistorie.

Hr. ordfører, mine damer og herrer, tak for jeres opmærksomhed.

Claus Larsen-Jensen, formand for Folketingets Europaudvalg:

Mange tak. Vi har tid til spørgsmål, og jeg vil bede jer fatte jer i korthed og være præcise med jeres spørgsmål. Jeg tror,

vi tager tre ad gangen – hvem er den første?

Charlotte Antonsen, Venstres EU-ordfører:

Har De en kommentar til Kommissionens forslag med hensyn til den fælles landbrugspolitik?

Kjeld Albrechtsen, Enhedslistens EU-ordfører:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mange tak for Deres tale, hr. minister. Jeg vil i bund og grund spørge om det samme, som min kollega fra

regeringssiden. Forventer De, at forslaget fra Europa-kommissionen om landbrugsmæssige økonomiske problemer vil

være acceptable for det polske folk?

I medierne har jeg set, at der kun vil være 25 pct. sammenlignet med landbrugsbudgettet for de nuværende medlemmer

af Den Europæiske Union, og jeg mener personligt, at det er et meget uklogt forslag fra Europa-kommissionens side. Jeg

mener, at der skal være lighed. Men hvordan vil reaktionen være i Polen? Forventes det af parlamentsmedlemmerne, at

de stemmer for udvidelsestraktaten på grundlag af Kommissionens forslag? Jeg ved godt, det i bund og grund er det

samme sp& oslash;rgsmål, men jeg vil gerne høre Deres vurdering af, hvad meningerne vil være i Polen.

Anne Jensen, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre:

Mange tak. Mit spørgsmål er ikke helt i samme boldgade. Vi har før-optagelses-foranstaltninger, hvori

landbrugsprogrammet bl.a. er. Vil De prøve at udbyde Polens erfaring med SAPARD lidt?. Mange tak.

Wlodzimierz Cimoszewicz, Polens udenrigsminister:

Lad mig begynde med det tredje spørgsmål, fordi svaret til det er det nemmeste. Jeg kan nævne tusindvis. For det første

er vores erfaring negativ. For det andet

har

vi ingen erfaring. Det er derfor, den er negativ – fordi programmet ikke

virker. Og jeg tror, det skyldes begge sider.

Så vidt jeg ved, er Polen klar til at handle, til at gennemføre det nuværende projekt og gøre brug af programmets fordele.

I Landa Buro’s seneste erklæring stod, at SAPARD formodentlig vil starte rigtigt i anden halvår 2002.

Og det er selvfølgelig meget vigtigt, at programmet er indarbejdet før optagelse, fordi det vil give os noget erfaring og

praktisk viden, og give os mulighed for at videregive den viden til den almindelig mand og landmand. Det vil lære os,

hvordan hele idéen med europæisk støtte skal forstås. Lære os hvordan vi bliver klar, og hvordan vi lærer at udnytte

programmerne til udvikling af landbrug etc. Lære os at forberede investering, at pr&aeli g;sentere det og gennemføre

det. Og til sidst lære os hvordan vi rapporterer om, hvad vi har gjort.

Set fra det synspunkt er det derfor meget vigtigere at få praktisk erfaring, også inden for programmets finansielle

størrelse.

Det var meget spændende for alle ansøgerlandene, deres befolkninger, politikere og regeringer at vente på Europa-

Kommissionens første offentlige præsentation for to dage siden af de finansielle forslag, der ikke kun handlede om den

fælles landbrugspolitik. Jeg tror også, det var spændende for Europa-Kommissionen at afvente ansøgerlandenes reaktion.

Og jeg tror, at det første indtryk på begge sider var mangel på fuld tilfredshed. For ansøgerlandene udtrykte i mere eller

mindre stærke vendinger deres utilfredshed, og jeg kan forstå, at Kommissionen heller ikke har grund til at være tilfreds

med reaktionen.

Så det er stadig for tidligt at begynde at analysere i detaljer, hvordan reaktionen var i de forskellige ansøgerlande. Men

jeg kan sige, at det umiddelbare tegn på initiativer så dagens lys. For eksempel mødes premierministre fra bl.a. Ungarn,

Tjekkiet, Slovakiet og Polen snart for at diskutere vores opfattelser, følelser og kommentarer til dette. Og der er taget

initiativ til at arrangere et møde for alle ansøgerlandenes udenrigsministre. Igen med sam me mål – at diskutere vores

opfattelse med Kommissionen.

På trods af at den polske regering ikke var i en officiel forhandlingsposition, besluttede den at reagere på det første

forslag, som skal godkendes af alle 15 medlemsstater, inden det kan blive det officielle forhandlingsdokument fra EU’s

side. Derfor udsendte vi samme dag – forrige onsdag – et kommuniké. Et kommuniké, som jeg mener er velafbalanceret,

fordi det starter med at fortælle det polske folk, den polske nation, at det udgangspunkt, Europa indeholder mange

positive elementer.

Vi taler for det første om europæisk assistance til Polen – ikke kun den anden vej. Vi taler om strømmen af europæiske

penge fra Bruxelles til Warszawa, ikke fra Warszawa til Bruxelles. Det er ikke prisen for at blive medlem af klubben.

Det er assistancen foreslået af klubben til nytilkomne. Ydermere indeholder det for første gang løfter eller forslag om

direkte betaling til polske landmænd. For blot nogle måneder siden var dette ikke sikker ærtimod. Det er ikke længe

siden, der kom officielle udtalelser om, at der ikke ville blive direkte betalinger til landmænd i ansøgerlandene, efter de

var blevet optaget i Den Europæiske Union. Så det har ændret sig.

Men samtidig gjorde vi opmærksomme på, at niveauet for de foreslåede direkte betalinger ikke var tilfredsstillende. Og

at længden på overgangsperioden på ti år ikke kunne accepteres. Vi mener, at en af de grundlæggende idéer for alle

forhandlinger er, at handle i henhold til bestemmelserne i Agenda 2000. Og det finansielle perspektiv forudsat i Agenda

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2000 ville være nået i 2006. Og nu er der en ændring i Kommissionens standpunkt, f or ifølge forslaget skal vi acceptere

en beslutning vedrørende den fremtidige Europæiske Union,

før

vi bliver medlemmer. Det betyder så, at vi skal afstå fra

vores rettigheder til, som et fremtidig medlem, at være med til at tage beslutning om et af de vigtigste punkter, der

vedrører et tidspunkt, hvor vi allerede

i Den Europæiske Union. Det er derfor ikke kun et problem af finansiel karakter

– det er også et juridisk pro g bør diskuteres som sådant.

Vi er selvfølgelig godt klar over, der er finansielle grænser. At der blev vedtaget et budget i Berlin for tre år siden. Det

både forstår og accepterer vi. Men vi mener, at der stadig er plads til forskellige løsninger. Når forhandlingerne finder

sted om et par måneder, vil begge sider være villige til at søge kompromis. For hvis det standpunkt, der blev præsenteret

for to dage siden, af Den Europæiske Union bliver behandlet som i kke-forhandlingsbart, vil det være et meget stort

problem.

Hvad er det vigtigste? Hjælpens størrelse er meget vigtig, men det vigtigste er ligebehandling, eller at give chance for

fair konkurrence. Vi kan selvfølgelig ikke gå ind for løsninger, som vil forværre de polske producenters – f.eks. polske

landmænds – positioner, efter vi er blevet en del af Den Europæiske Union.

En polsk avis, Gazette Wyborcza, som er meget pro-europæisk, offentliggør i dag en kommentar, der viser en

sammenligning mellem en polsk landmand med f.eks. en dansk eller en fransk landmand. Den polske landmand kan

tjene omkring 10 pct. af sine produktionsomkostninger, fordi der ikke er nogen tilskud til denne form for produktion. De

europæiske landmænd kan sælge det samme produkt på det polske marked næsten 20 pct. billigere end den polske

landmand, på g rund af tilskud. Og de europæiske landmænds fortjeneste i dag er tre gange så stor, som den polske

landmand. Hvis vi accepterer det forhold af direkte betalinger – dvs. 25 pct. af hvad f.eks. danske eller franske

landmænd får i dag – og vi samtidig accepterer total liberalisering af handel med landbrugsprodukter, skal den polske

landmand pludselig sælge sin produktion næsten 25 pct. billigere end i dag. Så det vil være hans nettotab med europ

tilskud. Det er et paradoks, og det kan ikke accepteres. Det diskuteres ofte, når det polske landbrugs situation bliver

nævnt, at det til en hvis grad er ironisk, at strukturen er så ulig andre udviklede lande – at vi har så mange små, fattige

landmænd et.

Det er imidlertid ikke Den Europæiske Unions problem. Det er et social og politisk problem for de kommende polske

regeringer, hvordan man hjælper millioner af mennesker, der bor i polske landsbyer, og landbrug der ikke sælger varer,

men kun producerer til familiens behov. Så der ikke er nogen forbindelse til det fælles marked, til europæisk integration

etc. Men det er meget paradokssalt, at det er de polske landmænd, der i dag er bedst og mest effektive, som har investeret

meget og har meget store landbrug, der kan tabe mest ifølge disse forslag fra Europa-Kommissionen.

Jeg beklager, at jeg går meget i detaljer. Jeg vil bare gerne forklare for jer, hvad problemstillingen er, og hvilken form for

debat vi har brug for. Vi har ikke brug for nogen form for debat, der er følelsesladet med den ene side der siger, at EU vil

have skatteydernes penge, at de vil have alt for meget af os. Der er på den anden side heller ikke behov for at tale om

folk, der kommer fra EU-lande for at opkøbe polsk land og behandler det polske folk blot som et marked for dere s

produkter. Vi er nødt til at rationalisere både debat og forhandling.

Det vil naturligvis blive svært, men lad mig være optimist og sige, at jeg tror, at vi – med lidt hjælp fra vore venner – vil

kunne have problemet løst ved udgangen af i år.

Claus Larsen-Jensen, formand for Folketingets Europaudvalg:

Med lidt hjælp fra vennerne, ja. Det er meget nyttigt for os også som danskere, fordi vi, når vi overtager formandskabet,

skal forsøge at nå frem til nogle af konklusionerne, og som en del af den politiske proces er det meget nyttigt at vide

nøjagtigt hvilke konsekvenser, de fremlagte forslag har.

Vi fortsætter debatten, og jeg må bede de af jer, jeg ikke kender, om at præsentere sig selv.

Mnisi Zwelethu:

Mange tak, hr. ordstyrer. Jeg er første sekretær fra Swazilands ambassade i København Mit navn er Mnisi Zwelethu og

jeg er her på vegne af vor ambassadør, der desværre ikke havde mulighed for at deltage her i dag. Jeg har et enkelt

spørgsmål. Jeg vil dog starte med at takke den polske minister for hans glimrende tale.

Nu hvor Polen er på vej til optagelse i Den Europæiske Union, vil jeg gerne høre, hvad De kan sige omkring

implikationerne af de beslutninger eller aftaler, Den Europæiske Union allerede har taget? Jeg tænker især på de aftaler,

der vedrører ACP-landene. Deres udvikling og handel – helt frem til 2007 for at forberede udviklingslandenes optagelse

i verdensøkonomien.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mange tak.

Claus Larsen-Jensen, formand for Folketingets Europaudvalg:

Mange tak.

Ambassadør Lázló Deseó, den Ungarske ambassade

Jeg kommer fra Ungarn. Jeg vil gerne sige tak for denne udmærkede mulighed for at diskutere meget vigtige spørgsmål.

Hr. minister, jeg vil gerne stille et spørgsmål, som også er henvendt til ordstyreren, og det er kommissær Verheugen’s

ræsonnement eller argumenter, hvor han taler om købekraften eller argumentationsprincippet til forsalget for det fælles

standpunkt. Hvad er Deres kommentar rent principielt til at acceptere en k&os ekrafts-fremgangsmåde?

Claus Larsen-Jensen, formand for Folketingets Europaudvalg:

Der er tid til et spørgsmål til – den portugisiske ambassadør.

Ambassadør José de Freitas Ferraz, den portugisiske ambassade:

Mange tak for Deres fremstilling, hr. minister. Jeg vil bare komme med en kort bemærkning. Min erfaring siger mig, at

før Den Europæiske Union afslutter en meget vigtig og svær sag, som f.eks. i Maastricht, Berlin, Nice og Edinburgh, er

der en voksende dramatik, men i sidste ende falder alting på plads, og vi får en aftale. Det er min erfaring, at det er den

europæiske tradition.

Men mit spørgsmål vedrører noget, De nævnte – De sagde, at midlerne, der blev opnået i Nice, ikke var tilstrækkelige.

Jeg går ikke ud fra, de refererer til de institutionelle reformer. Jeg vil meget gerne, hvis De kan give et kort fremstilling i

store træk, hvordan Polen ser institutionen i fremtidens Europa?

Mange tak.

Claus Larsen-Jensen, formand for Folketingets Europaudvalg:

Mange tak. Jeg må desværre sige, at efter ministerens svar har vi ikke mere tid.

Wlodzimierz Cimoszewicz, Polens udenrigsminister:

Mange tak.

Jeg kan desværre ikke fremkomme med specifikke eller detaljerede kommentarer til problematikken omkring

relationerne mellem EU og ACP-landene. Lad mig blot nævne, at Europa som helhed – ikke kun medlemmerne af Den

Europæiske Union – har et meget stort ansvar med hensyn til mindre udviklede regioner i verden. Desuden har mange

europæiske lande – specielt medlemmerne af EU – på grund af deres historie og historiske relationer med afrikanske,

asiatiske o specielle relationer og ansvar eller føler et specielt ansvar over for disse tidligere koloniers skæbne. Der er

således specielle relationer mellem Den Europæiske Union i dag og ACP-landene. Det både forstår og respekterer vi. Og

vi mener, det bør fortsætte. Disse specielle historiske relationer mellem lande i det integrerede Europa, og de der står

udenfor, i hvert fald bør anerkendes og i nogle tilfælde accepteres og respekteres. For eks empel er der et problem, Polen

vil stå over for med hensyn til vore naboer i øst. I lande som Rusland, Hviderusland og Ukraine er der millioner af

borgere af polsk afstamning, ligesom der er store etniske grupper af folk fra Ukraine og Hviderusland, der bor i Polen.

Som medlem af Den Europæiske Union skal vi selvfølgelig tiltræde Schengen-aftalens bestemmelser, herunder

gennemførelse af visa-systemet med hensyn til disse lande, vore naboer. Men samtidig vil vi ogs&arin g; gerne mødes

med forståelse for vores indgangsvinkel. Vi vil gerne indføre systemet så sent som muligt. Selvfølgelig med en garanti

om, at det vil fungere fra starten, og at vi alle, men især Polen, skal undgå en situation, så udvidelsen af EU resulterer i

negative psykologiske effekter udenfor EU, lige på den anden side af den nye grænse mod øst. Der er ikke meget fornuft

i at skabe en deling af Europa – selvom den kun er mental et er meget vigtigt at forstå. Jeg tror, det er det problem, du

taler om.

Mht. Verheugen’s forslag om at tale om disse midlers købekraft, om disse pengebeløb, der vil blive overført fra det

europæiske budget til de nyankomne lande. Jeg vil ikke kommentere det direkte af samme grund, som den polske

regering nægter at kommentere Europa-Kommissionens præsentation detaljeret – præsentationen, der er et stort

dokument på over 50 sider, indeholder mange elementer, mange af forslagets detaljer. Alt bør analyseres m t, og

reaktionen bør vær fuldstændig. Endvidere har den ungarske premierminister Orbán kontaktet Polens premierminister for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at arrangere et møde, så de kan diskutere alle disse detaljer. Jeg mener, at for mange offentlige reaktioner på de

forskellige detaljer i projektet og reaktioner til forslaget på et for tidligt tidspunkt, ikke er den bedste måde at håndtere

det meget vanskelige og komplekse problem.

Og tak til den portugisiske ambassadør for at dele sin og andre EU-landes erfaring med både at blive optaget i og være

en del af Den Europæiske Union. Det bider vi selvfølgelig mærke i, og vi forventer mange spændende dage og nætter i

december i år, og i bedste Hollywood-stil håber vi på en lykkelig slutning.

Hvad angår europæiske reformer eller fremtidige institutionelle reformer mener vi, at vi selvfølgelig har brug for

institutionelle og proceduremæssige forandringer, som garanterer at den udvidede, større Union fortsat vil være effektiv.

Der skal være en logisk konsekvens af det faktum, at der kommer flere medlemmer i gruppen eller klubben, og vi er klar

over, at systemet med flertalsafstemning skal bruges i større format end hidtil. Det påvirker se lvfølgelig meget

følsomme problemstillinger om nationers suverænitet, nationalstat, suverænitet etc. Personligt mener jeg, at hvis vi

mener, at et af de grundlæggende principper, hvorpå Den Europæiske Union er bygget, er nærhedsprincippet, og det så

er de områder, vi mener skal håndteres af Unionen, så er vi nødt til at acceptere, at på de områder, skal vi først og

fremmest sørge for effektive mekanism er, effektive beslutningsprocesser etc. Ellers er der ingen grund til at beslutte, at

nogle områder skal håndteres af Unionen, ikke af den nationale stat. Så vi skal have nye nærhedsprincipper i den retning.

Så mener vi, at der er et behov for at begrænse Europa-Parlamentets position. For eksempel mener vi, at det måske vil

være godt for Unionen at få mere politisk og personlig konkurrence. For eksempel ved at vælge kommissionsformanden

fra Parlame ntet blandt konkurrerende kandidater. Så vi er nødt til at gøre noget mere for at få EU’s borgere til at føle, at

Den Europæiske Union, den fælles struktur, mekanismen

er demokratisk – at det er accepteret og forstået af folket. Så mere gennemsigtighed, mere demokrati, mere effektivitet.

Lad mig sige det på den måde.

Mange tak.

Claus Larsen-Jensen, formand for Folketingets Europaudvalg:

Mange tak, hr. minister. Før vi slutter, skal jeg informere Jer om, at der i løbet af nogle få uger vil findes referat fra

mødet her i dag, så I har en chance for at følge op på det. Referatet vil være tilgængeligt hos Folketingets EU-oplysning.

Vi håber, at – når vi skal afholde mødet i København i december – Danmark kan være julemand og give EU julegave i

form af en stor udvidelse.

Så endnu en gang tusind tak til tilhørerne her i dag, og tusind tak til Polens udenrigsminister. Jeg synes, vi skal give ham

en hånd og ønske ham held og lykke.