Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del INFO-note I 76
Offentligt
1455527_0001.png
Europaudvalget (2. samling)
(Info-note I 76)
(Offentligt)
_____________________________________________
ERU, Alm. del - bilag 182 (Løbenr. 7455)
REU, Alm. del - bilag 386 (Løbenr. 7456)
Til
udvalgenes medlemmer og stedfortrædere
Udtalelse om grønbog om forbrugerbeskyttelse i EU (KOM(2001)
531)
Udkast til udtalelsen blev drøftet på ordførermødet den 26. februar 2002 af partiernes ordførere ved
høringen om grønbogen den 21. januar 2002. Udtalelsen er godkendt af ordførerne. Udkast til udtalelse
skal godkendes af Folketingets Europaudvalg og er derfor sat på som punkt 2 på dagsordenen for
Europaudvalgets møde fredag den 15. marts 2002 til godkendelse.
Med venlig hilsen
Anja Trier Wang
Kommissær David Byrne
Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse
Rue de la Loi 200
B – 1049 Bruxelles
Belgien
13. marts 2002
Udtalelse fra Folketingets Europaudvalg, Erhvervsudvalg og Retsudvalg om Kommissionens
grønbog om forbrugerbeskyttelse i EU
Kære kommissær David Byrne
Folketingets Europaudvalg, Erhvervsudvalg og Retsudvalg har behandlet Kommissionens grønbog om
forbrugerbeskyttelse i EU ved en offentlig høring den 21. januar 2002. I høringen deltog økonomi- og
erhvervsministeren samt repræsentanter fra både erhvervs- og forbrugerorganisationer m.v.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455527_0002.png
På grund af det danske folketingsvalg den 20. november 2001, med efterfølgende regeringsskifte, har det desværre ikke
været muligt at overholde grønbogens høringsfrist den 15. januar 2002. Vi håber, at høringssvaret alligevel vil indgå i
Kommissionens videre overvejelser.
Vi er meget glade for, at Kommissionen med grønbogen har taget initiativ til en generel diskussion af
forbrugerbeskyttelse og markedsføringsret i EU og ikke mindst af reguleringen af området. Vi er enige i, at der er behov
for en mere ensartet regulering af området, der både kan sikre et højt niveau for forbrugerbeskyttelsen i EU og samtidig
bidrage til, at det indre marked er velfungerende til gavn for såvel forbrugere som erhvervsliv. Vi ser frem til på ; et
senere tidspunkt at få lejlighed til at deltage i en bred og engageret diskussion om, hvilket materielt indhold og niveau
forbrugerbeskyttelsen i EU skal have, men anerkender, at dette ikke er omfattet af grønbogen.
Overordnet lægger vi meget vægt på, at EU’s regelsæt er så enkle og gennemsigtige som muligt. Derfor ser vi helst, at
den fremtidige regulering af forbrugerbeskyttelsesområdet tager udgangspunkt i et rammedirektiv, der omfatter hele
området. Dette rammedirektiv kan derefter suppleres med enkelte specialdirektiver, hvis det er nødvendigt, f.eks. på
særlige forretningsområder.
Denne fremgangsmåde, der i grønbogen betegnes den blandede metode med et bredt anvendelsesområde, er efter vores
opfattelse den bedst egnede til at sikre målsætningen om enkle og gennemsigtige regelsæt, idet den kræver færre
regelsæt end den hidtidige såkaldte specifikke metode. Samtidig sikres det, at rammedirektivets regler kan anvendes som
udfyldningsregler på områder, der ikke er dækket af mere specifikke direktiver eller andre regler og retningslinjer på
EU-plan.
Vi ser helst, at et kommende rammedirektiv bygges op omkring en bred generalklausul om "god markedsføringsskik" i
lighed med den danske generalklausul i markedsføringsloven, som der er mange positive erfaringer med. En bredt
formuleret generalklausul er et meget smidigt redskab til regulering af uønsket adfærd og giver bl.a. mulighed for at tage
et vist hensyn til forholdene på det sted, hvor markedsføringen sker. Det betyder, at der skabes plads til, at der kan tages
behørigt hensyn til de forskellige regionale traditioner, kulturer og retsopfattelser, som findes i EU, og som vil påvirke
opfattelsen af, hvad der er god markedsføringsskik. Vedtagelsen af en bred generalklausul vil samtidig være afgørende
for at sikre en høj forbrugerbeskyttelse i EU.
En sådan bred generalklausul bør efter vores opfattelse suppleres af en ikke-udtømmende liste med eksempler på praksis,
der strider mod god markedsføringsskik. Dette vil være med til at skabe en fælles opfattelse af, hvad der er kernen i
begrebet "god markedsføringsskik".
Kommissionen fremhæver, at en regulering med et rammedirektiv, suppleret af specialdirektiver, betyder, at det ikke
længere vil være begrundet at anvende minimumsregler på området. Efter vores opfattelse er der behov for, at dette
spørgsmål undersøges og belyses nærmere, f.eks. i en kommende hvidbog, før der bliver taget endelig stilling. Som
udgangspunkt er det vores opfattelse, at de eksisterende minimumsregler om forbrugerbeskyttelse har v æret et nyttigt
redskab, bl.a. til at sikre de danske forbrugere det høje forbrugerbeskyttelsesniveau, som vi lægger meget vægt på og
som vi så vidt muligt ønsker at opretholde også i fremtiden.
Vi er meget enige med Kommissionen i, at det er vigtigt at øge informationen overfor forbrugerne og indføre en
almindelig oplysningspligt. Det skal dog bemærkes, at information i mange tilfælde ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at
opfylde grundlæggende beskyttelsesbehov. Ofte vil de personer, som har et særligt beskyttelsesbehov, ikke have
tilstrækkelig gavn af øget information.
Vi ser gerne, at dialogen med både forbruger- og erhvervsorganisationerne styrkes på europæisk plan, herunder også i
forbindelse med udformningen af regler. Derudover bør forbrugerorganisationerne inddrages i arbejdet med at udarbejde
EU-adfærdskodeks på lige fod med de erhvervsdrivende.
Derfor ser vi også positivt på Kommissionens ønske om en større brug af både selvregulering og samregulering, bl.a. i
form af adfærdskodeks udarbejdet af de erhvervsdrivende, evt. i et vist samarbejde med myndighederne. Vi er enige med
Kommissionen i, at ikke alle problemer bliver løst mest hensigtsmæssigt ved hjælp af centralt fastsatte regler og er derfor
umiddelbart positive overfor forslaget om en mere udvidet brug af selv- og samregulering.
Der er imidlertid en række aspekter i forbindelse med selv- og samregulering, som vi gerne så uddybet yderligere. Bl.a.
ser vi det som en afgørende forudsætning for selv- og samregulering, at det kommer til at ske på EU-plan, så der altså
kun udarbejdes ét og ikke 15 forskellige adfærdskodeks.
Vi er enige med Kommissionen i, at der er behov for en mere ensartet og effektiv håndhævelse på
forbrugerbeskyttelsesområdet i EU. Spørgsmålet om håndhævelse er især centralt i forbindelse med de retningslinjer,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455527_0003.png
adfærdskodeks m.v., som vil blive resultatet af en større satsning på selv- og samregulering. Derudover finder vi det
vigtigt, at der i højere grad fokuseres på, om der er tilstrækkelige klagemuligheder f or forbrugerne i EU.
Samtidig med vedtagelsen af denne grønbog har Kommissionen også udsendt et forslag til forordning om
salgsfremmende foranstaltninger. Efter vores opfattelse er det meget vigtigt, at de to dokumenter ses i en sammenhæng.
Vi vil derfor opfordre Kommissionen til at lade arbejdet med forordningsforslaget afvente konklusionen på den
diskussion om den fremtidige regulering, som rejses i grønbogen.
Afslutningsvis vil vi opfordre Kommissionen til at følge op på grønbogen med en hvidbog, som nærmere beskriver en
række af de spørgsmål, der er stillet under behandlingen af grønbogen, herunder især udformningen af selv- og
samregulering på området samt behovet for fortsat brug af minimumsregler.
Med venlig hilsen
Claus Larsen-Jensen
Formand for Europaudvalget
Erik Larsen
Formand for Erhvervsudvalget
Anne Baastrup
Formand for Retsudvalget