Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del INFO-note I 80
Offentligt
1455523_0001.png
Europaudvalget (2. samling)
(Info-note I 80)
(Offentligt)
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Information
om Troikamøde, Madrid den 8. marts 2002
Deltagere:
Josep Borrell, formand for det spanske parlaments Europaudvalg,
Herman De Croo, formand for det belgiske parlaments Europaudvalg
Claus Larsen-Jensen, formand for Folketingets Europaudvalg
Guido Podesta, næstformand i Europa-Parlamentet
Pkt. 1. Forberedelse af COSAC-mødet 12.-14. maj 2002
Den spanske formand gennemgik programmet for det 26. COSAC-møde i Madrid den 12.-14. maj 2002, der omfatter
følgende punkter:
Statsminister José Maria Aznar om det spanske formandskab
Den spanske udenrigsminister om udenrigspolitik og udvidelsen
Den spanske indenrigsminister om terroristbekæmpelse
Den spanske økonomiminister om "Fra Lissabon til Barcelona"
Drøftelse og vedtagelse af udtalelse fra COSAC-mødet.
Specielt om de nationale parlamenter og fremtidens Europa
Desuden blev det vedtaget at indsætte et
nyt punkt
på dagsordenen for COSAC-mødet i Madrid:
• De nationale parlamenters rolle i fremtidens Europa.
På mødet vil landene præsentere deres synspunkter om dette punkt. Ingen debat. Spanien indsamler skriftligt
materiale og laver en tekstsamling til mødet.
Emnet behandles endvidere på følgende møder:
• Parlamentsformandskonferencen i Madrid den 4.- 7. juni 2002.
• Det Europæiske Råd den 21.- 22. juni 2002
• COSAC-mødet i København den 17. - 18. oktober 2002, hvor det bliver et hovedemne (sammen med udvidelsen).
Pkt. 2. Generel drøftelse
Der var på mødet stor lydhørhed over for de danske synspunkter, der bl.a. omfattede:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455523_0002.png
• Styrkelse af COSAC-samarbejdet, nationalt og i EU-beslutningsprocessen
• COSAC-sekretariat i Bruxelles. Specielt Belgien støttede dette: "Permanent struktur er nødvendig, hvis COSAC
skal opfylde sin rolle", sagde den belgiske formand.
• Udsendelse af repræsentanter fra de nationale parlamenter til at indgå i et sekretariatslignende samarbejde i
Bruxelles.
• Inddragelse af fagudvalg i de nationale parlamenter i arbejdet med EU-stof og samarbejde mellem disse i "Fag-
Cosac-møder"
• Nyt navn til COSAC: "Parlamenternes Forum"
Pkt. 3. Formandskab
Den spanske formand gennemgik prioriteringerne i det spanske formandskabsprogram.
Claus Larsen-Jensen redegjorde for det danske formandskabs prioriteringer, der ikke var specielt danske,
men givet af EU´s dagsorden. Han oplyste om datoerne for Østersøkonferencen, konferencen for
ansøgerlandene og det danske COSAC-møde. Fra sidstnævnte forventes tv-transmission (DK4 + EBS).
Aktioner:
• Dansk Troikamøde arrangeres i første uge i juli 2002 (tentativ dato den 5. juli). Deltagere Spanien, Danmark,
Grækenland og Europa-Parlamentet
• Dansk/svensk/finsk beskrivelse af europaudvalgene i disse lande fremskyndes til fremlæggelse på COSAC-mødet
i Madrid.
• Evt. dansk stillingtagen og fremlæggelse af forslag om de nationale parlamenter i fremtidens Europa til COSAC-
mødet i Madrid
• Koordinering med parlamentsformandsmødet i Madrid den 4.- 7. juni.
• Dansk deltagelse i COSAC-mødet i Madrid.
Yderligere information: Claus Larsen-Jensen tel. 3337 4033
Peter Juul Larsen tel. 3337 3301
Med venlig hilsen
Peter Juul Larsen