PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del Bilag 1027
Offentligt

PDF udgave (250 KB)

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 1027)

rådsmødereferater

(Offentligt)

_____________________________________________

UDU, Alm. del - bilag 464

Folketingets Europaudvalg

Christiansborg, den 6. juni 2003

Folketingets repræsentant ved EU

Til

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Pressemeddelelse vedr. rådsmøde UDDANNELSE, UNGDOM OG KULTUR nr. 2503 den 5.-6. maj

2003 / 8430/03 (Presse 114)

Dette rådsmøde blev behandlet af Europaudvalget på mødet den 2. maj 2003. Dansk

delegationsleder: Statssekretær Henrik NEPPER-CHRISTENSEN

B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

UDDANNELSE .............................................................................................................................. 11

EUROPÆISKE BENCHMARKS FOR UDDANNELSESOMRÅDET – Konklusioner; Se tekst 11

LIGE UDDANNELSESMULIGHEDER FOR HANDICAPPEDE ELEVER OG

STUDERENDE – Resolution; Se tekst ........................................................................................... 14

e-LEARNING-PROGRAMMET - Offentlig forhandling; Politisk enighed om fælles holdning til

forslag til afgørelse til flerårigt program (FO) ................................................................................ 16

ERASMUS MUNDUS - Offentlig forhandling; Politisk enighed og fælles holdning til afgørelse

om flerårigt program (FO) .............................................................................................................. 16

UNIVERSITETERNES ROLLE I DET EUROPÆISKE VIDENSAMFUND; Udveksling af

synspunkter...................................................................................................................................... 17

UNGDOM ....................................................................................................................................... 17

DE UNGES FREMTID I DEN EUROPÆISKE UNION; udveksling af synspunkter................... 17

"DEN SAMFUNDSMÆSSIGE VÆRDI AF SPORT FOR UNGE" – ERKLÆRING; SE TEKST18

KULTUR......................................................................................................................................... 19

ERKLÆRING OM ØDELÆGGELSE AF IRAKS KULTURARV; Se tekst ................................ 19

KULTURENS HORISONTALE ASPEKTER – RESOLUTION; SE TEKST.............................. 20

HANDICAPPEDES ADGANG TIL KULTURINFRASTRUKTURER OG

KULTURAKTIVITETER - RESOLUTION .................................................................................. 21

DEN EUROPÆISKE KULTURHOVEDSTAD............................................................................. 23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

UDPEGELSE AF JURYMEDLEMMER til 2. Halvdel af 2003 ............................................. 23

– UDPEGELSE AF DEN EUROPÆISKE KULTURHOVEDSTAD 2006; den græske by

Patras ............................................................................................................................................... 23

FORLÆNGELSE AF KULTUR 2000-PROGRAMMET; No tering af forslag fra Kommissionen23

Fjernsyn uden grænser - Arbejdsprogram for 2003; Udveksling af synspunkter............................ 23

FORLÆNGELSE AF MEDIA-PROGRAMMERNE TIL 2006; Notering af forslag fra

Kommissionen ................................................................................................................................. 24

EVENTUELT.................................................................................................................................. 25

– MOMS PÅ AUDIOPLADER OG –KASSETTER; I ndlæg fra den franske delegation om

nedsættelse af afgift .......................................................................................................... ............... 25

– ASEM-KULTURMINISTERKONFERENCE OM KULTURER OG CIVILISATIONER

DEN 10.-11. JUNI 2003 I BEIJING; Indlæg fra den

danske

delegation. Opfordring til deltagelse

i konference ..................................................................................................................................... 25

–

REDNING AF DEN IRAKISKE KULTURARV; Indlæg fra den svenske delegation........... 25

MØDER I TILKNYTNING TIL RÅDETS SAMLING; ............................................................... 25

–

UFORMELLE DRØFTELSER OVER FROKOS TEN; Om uddannelse og kulturs bredere

rolle.................................................................................................................................................. 25

A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:

KULTUR

Resolution om arkiver i medlemsstaterne; Resolution se tekst ....................................................... 26

UNGDOMSOMRÅDET

De fremtidige ungdomsaktiviteter i forbindelse med den nye generation af programmer –

konklusioner; Se tekst...................................................................................................................... 27

FISKERI

Kiribatis fiskerizone; Vedtagelse af forordning om indgåelse af aftale (7210/03) ......................... 29

DET INDRE MARKED

Årsregnskaber og konsoliderede regnskaber * - offentlig forhandling; Vedtagelse af direktiv

(3611/03) ......................................................................................................................................... 29

EKSTERNE FORBINDELSER

Schweiz – fri bevægelighed for personer – økonomisk og social samhørighed; Vedtagelse af

afgørelse om bemyndigelse ............................................................................................................. 29

(Løbenr. 21517)

HANDELSPOLITIK

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Antidumping - varmtvalsede bredbånd og visse rørfittings af jern og stål; Vedtagelse af

forordning om ændring af antidumpningsforanstaltninger (8141/03)............................................. 30

BESKIKKELSER

Regionsudvalget; Vedtagelse af fem afgørelser .............................................................................. 30

Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):

Ingen

Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. behandlet på andre rådsmøder siden det foregående

ministerrådsmøde den 6. februar 2003:

Rådsmøde 18. marts 2003 (alm. del – bilag 819)

Bidrag til Det Europæiske Råd d. 21. marts 2003; Vedtagelse af konklusioner (6131/03 +cor 2)

Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-

dagsordenen, d. 2. maj 2003. udg. 5 :

14.

Kommissionens forslag til tillægs- og ændringsbudget nr. 2 til budgettet for 2003 – Vedtagelse

Bruxelles, den 30. maj 2003

Med venlig hilsen

Michala Jessen

(Løbenr. 21517)

8430/03 (Presse 114)

(OR. en)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2503. samling i Rådet

- UDDANNELSE, UNGDOM OG KULTUR -

den 5.-6. maj 2003 i Bruxelles

Formænd:

Petros EFTHYMIOU

Minister for undervisning og trossamfund

Eleni KOURKOULA

Statssekretær for undervisning og trossamfund

Evangelos VENIZELOS

Kulturminister

Christos PROTOPAPPAS

Minister for presse og massemedier

for Den Hellenske Republik

(Løbenr. 21517)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(Løbenr. 21517)

INDHOLD

DELTAGERE.................................................................................................................................... 6

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT ...................................................................................... 11

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

UDDANNELSE .............................................................................................................................. 11

EUROPÆISKE BENCHMARKS FOR UDDANNELSESOMRÅDET - Konklusioner ............... 11

LIGE UDDANNELSESMULIGHEDER FOR HANDICAPPEDE ELEVER OG

STUDERENDE - Resolution .......................................................................................................... 14

e-LEARNING-PROGRAMMET - Offentlig forhandling .............................................................. 16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ERASMUS MUNDUS - Offentlig forhandling .............................................................................. 16

UNIVERSITETERNES ROLLE I DET EUROPÆISKE VIDENSAMFUND .............................. 17

UNGDOM ....................................................................................................................................... 17

DE UNGES FREMTID I DEN EUROPÆISKE UNION............................................................... 17

"DEN SAMFUNDSMÆSSIGE VÆRDI AF SPORT FOR UNGE" - ERKLÆRING................... 18

KULTUR......................................................................................................................................... 19

ERKLÆRING OM ØDELÆGGELSE AF IRAKS KULTURARV............................................... 19

KULTURENS HORISONTALE ASPEKTER - RESOLUTION................................................... 20

HANDICAPPEDES ADGANG TIL KULTURINFRASTRUKTURER OG

KULTURAKTIVITETER - RESOLUTION .................................................................................. 21

DEN EUROPÆISKE KULTURHOVEDSTAD............................................................................. 23

–

UDPEGELSE AF JURYMEDLEMMER ................................................................................ 23

UDPEGELSE AF DEN EUROPÆISKE KULTURHOVEDSTAD 2006............................... 23

Når Rådet formelt har vedtaget erklæringer, konk lusioner eller resolutioner, angives dette i

overskriften for det pågældende punkt, og teksten er sat i anførselstegn.

Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted

http://ue.eu.int.

Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets

mødeprotokol; disse erklæringer findes ligeledes på Rå dets internetsted eller kan fås ved henvendelse til

Pressetjenesten.

(Løbenr. 21517)

FORLÆNGELSE AF KULTUR 2000-PROGRAMMET .............................................................. 23

Fjernsyn uden grænser - Arbejdsprogram for 2003......................................................................... 23

FORLÆNGELSE AF MEDIA-PROGRAMMERNE TIL 2006..................................................... 24

EVENTUELT.................................................................................................................................. 25

–

MOMS PÅ AUDIOPLADER OG -KASSETTER................................................................... 25

– ASEM-KULTURMINISTERKONFERENCE OM KULTURER OG CIVILISATIONER

DEN 10.-11. JUNI 2003 I BEIJING................................................................................................ 25

–

REDNING AF DEN IRAKISKE KULTURARV.................................................................... 25

MØDER I TILKNYTNING TIL RÅDETS SAMLING ................................................................. 25

–

UFORMELLE DRØFTELSER OVER FROKOSTEN ........................................................... 25

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

KULTUR

Resolution om arkiver i medlemsstaterne ....................................................................................... 26

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

UNGDOMSOMRÅDET

De fremtidige ungdomsaktiviteter i forbindelse med den nye generation af programmer -

konklusioner .................................................................................................................................... 27

FISkeri

Kiribatis fiskerizone ........................................................................................................................ 29

DET INDRE MARKED

Årsregnskaber og konsoliderede regnskaber * - offentlig forhandling ........................................... 29

EKSTERNE FORBINDELSER

Schweiz – fri bevægelighed for personer – økonomisk og social samhørighed ............................. 29

HANDELSPOLITIK

Antidumping - varmtvalsede bredbånd og visse rørfittings af jern og stål ..................................... 30

BESKIKKELSER

Regionsudvalget .............................................................................................................................. 30

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

(Løbenr. 21517)

Belgien:

Françoise DUPUIS

Minister for højere og videregående uddannelser,

voksenuddannelse samt forskning (det franske

fællesskab)

Flamsk minister for indre anliggender, kultur, ungdom

og offentligt ansatte

Paul VAN GREMBERGEN

Danmark:

Henrik NEPPER-CHRISTENSEN

Tyskland:

Christina WEISS

Viceminister under forbundskansleren, ansvarlig i

forbundsregeringen for kultur og medier

Statssekretær, Forbun dsministeriet for Undervisning

og Forskning

Statssekretær, medlem af Forbundsdagen, under

forbundsministeren for familie-, ældre-, kvinde- og

ungdomsspørgsmål

Statssekretær, Undervisningsministeriet

Uwe THOMAS

Marieluise BECK

Grækenland :

Petros EFTHYMIOU

Evangelos VENIZELOS

Minister for undervisning og trossamfund

Kulturminister

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Christos PROTOPAPPAS

Eleni KOURKOULA

Spanien:

Pilar DEL CASTILLO VERA

Minister for presse og massemedier

Statssekretær fo r undervisning og trossamfund

Undervisnings- og kulturminister samt minister for

sport

Frankrig:

Jean-Jacques AILLAGON

Xavier DARCOS

Minister for kultur og kommunikation

Viceminister under ungdoms-, undervisnings- og

forskningsministeren, med ansvar for

skoleundervisning

Irland:

Síle de VALERA

Viceminister, Ministeriet for Undervisning og

Videnskab med særligt ansvar for voksenuddannelse,

ungdomsspørgsmål og de uddannelsesmæssigt

dårligst stillede

(Løbenr. 21517)

Italien:

Letizia MORATTI

Grazia SESTINI

Mario PESCANTE

Undervisningsminister

Statssekretær fo r arbejdsmarkeds- og socialpolitik

Statssekretær for kulturværdier og kulturelle

foranstaltninger

Statssekretær for kommunikation

Giancarlo INNOCENZI

Luxembourg:

Anne BRASSEUR

Minister for undervisning, erhvervsuddannelse og

sport

Arbejdsminister, minister for forbindelserne med

Parlamentet, minister for trossamfund, minister med

ansvar for kommunikation

François BILTGEN

Nederlandene:

Maria van der HOEVEN

Cees van LEEUWEN

Minister for undervisning, kultur og videnskab

Statssekretær for undervisning, kultur og videnskab

med ansvar for kultur og medier

Østrig :

Elisabeth GEHRER

Forbundsminister for undervisning, videnskab og

kultur

Statssekretær, forbundskanslerens kontor

Franz MORAK

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Portugal:

David JUSTINO

Pedro LYNCE de FARIA

Pedro ROSETA

Finland:

Tuula HAATAINEN

Tanja KARPELA

Sverige:

Marita ULVSKOG

Lena HALLENGREN

Undervisningsminister

Minister for videnskab og videregående uddannelse

Kulturminister

Undervisningsminister

Kulturminister

Minister, Undervisningsministeriet

(Løbenr. 21517)

Carl LINDBERG

Det Forenede Kongerige:

Margaret HODGE

Statssekretær under undervisningsministeren

Viceminister for livslang læring og videregående

uddannelse

Kommissionen:

Philippe BUSQUIN

Viviane REDING

Medlem

Regeringerne for de tiltrædende stater

var repræsenteret som følger:

Tjekkiet:

Petra BUZKOVÁ

Petra SMOLÍKOVÁ

Estland:

Margus RAHUOJA

Cypern:

Pefkios GEORGIADES

Letland:

Karlis SADURSKIS

Daniels PAVLUTS

Litauen:

Algirdas MONKEVICIUS

Undervisnings- og forskningsminister

Statssekretær, Kulturministeriet

Undervisnings- og kulturminister

Stedfortrædende missionschef

Minister for undervisning, ungdom og sport

Vicekulturminister

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Roma DOVYDENIENE

Ungarn:

Bálint MAGYAR

Malta:

Louis GALEA

Kulturminister

Undervisningsminister

Det var det første rådsmøde, hvor de ti tiltrædende stater deltog med status som aktive observatører.

(Løbenr. 21517)

Polen:

Tomasz GOBAN-KLAS

Slovakiet:

Martin FRONC

Rudolf CHMEL

Slovenien:

Slavko GABER

Andreja RIHTER

Minister for uddannelse, forskning og sport

Kulturminister

Undervisningsminister

Kulturminister

Statssekretær, Ministeriet for uddannelse og sport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(Løbenr. 21517)

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

UDDANNELSE

EUROPÆISKE BENCHMARKS FOR UDDANNELSESOMRÅDET - KONKLUSIONER

"RÅDET,

som henviser til

Bekræftelsen fra Det Europæiske Råd i Li ssabon af, at Europas uddannelses- og erhvervs-

uddannelsessystemer skal tilpasses såvel kravene i det videnbaserede samfund som behovet for et bedre

beskæftigelsesniveau og en bedre jobkvalitet

Mandatet fra Det Europæiske Råd i Lissabon til Rådet (uddannelse) om "- med henblik på

at bidrage til Luxembourg-processen og Cardiff-processen og forelæ gge Det Europæiske Råd en generel

rapport i foråret 2001 - mere overordnet at overveje de konkrete fremtidige mål for

uddannelsessystemerne, idet der skal fokuseres på fælles problemer og prioriteter, samtidig med at den

nationale mangfoldighed respekteres" (formandskabets konklusioner, punkt 27)

Rapporten om uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål

, der omfatter tre konkrete

strategiske mål tillige med 13 tilknyttede mål, samt det detaljerede arbejdsprogram

, som blev vedtaget af

Det Europæiske Råd i Barcelona den 15.-16. marts 2002

Det Europæiske Råd den 20.-21. marts 2003, som opfordrede til "at fastsætte

referenceværdier for bedste praksis og sikre ef fektive investeringer i menneskelige ressourcer"

Den åbne koordinationsmetode, som i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon

beskrives som en metode til at "udbrede

god praksis og opnå større konvergens hen imod EU's vigtigste

mål".

Den åbne koordinationsmetode gennemføres ved hjælp af værktøjer som indikatorer og benchmarks

samt udveksling af erfaringer, peer reviews og formidling af god praksis

Kommissionens meddelelse med titlen "Europæiske benchmarks for uddannelsesområdet:

opfølgning af Det Europæiske Råds møde i Lissabon" (KOM (2002) 629),

Rapport fra Rådet (uddannelse) til Det Europæiske Råd, vedtaget af Rådet (uddannelse) den 12.

februar 2001.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

"Detaljeret arbejdsprogram februar 2002.

Rådet og Kommissionen i fællesskab den 14. for opfølgning af uddannelsessystemernes mål i Europa", vedtaget af

(Løbenr. 21517)

BEKRÆFTER PÅ NY,

at rapporten, der skal forelægges på Det Europæiske Råds forårsmøde i 2004, bør

–

understrege behovet for en koordineret og fortsat indsats i opfølgningen af Lissabon-

målene om at gøre Europa til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i

verden

–

anerkende, at indikatorer og referenceværdier spille r en central rolle med hensyn til at ud-

stikke retningslinjer og måle de fremskridt, der gøres i retning af de 13 mål i rapporten om de fremtidige

mål

–

foreslå en første liste over indikatorer og referenceværdier for europæiske

gennemsnitsresultater, som skal anvendes til at overvåge de fremskridt, der gøres i retning af Lissabon-

målene på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet.

UNDERSTREGER,

at Rådet som led i Lissabon-strategien har besluttet at opstille en rækk e referenceværdier for europæiske

gennemsnitsresultater under hensyntagen til de enkelte medlemsstaters udgangspunkt, der vil blive

anvendt som et af værktøjerne til overvågning af gennemførelsen af det detaljerede arbejdsprogram for

opfølgning af uddannelsessystemernes mål. Referenceværdierne for europæiske

gennemsnitsresultater

–

bør være baseret på sammenlignelige data

definerer ikke nationale uddannelsesmål

–

foregriber ikke de beslutninger, som de enkelte landes regeringer skal træffe, men

nationale aktioner på grundlag af nationale prioriteter vil bidrage til opfyldelsen af referenceværdierne.

Elever, der går tidligt ud af skolen

Det er nødvendigt med et vist minimum af viden for at kunne deltage i vore dages videnbaserede

samfund. Personer uden kvalifikationer vil derfor sandsynligvis ikke kunne deltage effektivt i livslang

læring, og i vore dages stadigt mere konkurrencebetone de samfund risikerer de at sakke agterud. Derfor

er det en afgørende forudsætning for fuld beskæftigelse og større social samhørighed, at antallet af elever,

der går tidligt ud af skolen, bliver reduceret.

–

10%.

Derfor bør EU-gennemsnittet af elever, der går tidligt ud af skolen

, i 2010 ikke overstige

Matematik, naturvidenskab og teknologi

En forudsætning for, at Europa kan blive den me st dynamiske og konkurrencedygtige økonomi i verden,

er, at der uddannes tilstrækkeligt mange naturvidenskabelige specialister. Behovet for flere

naturvidenskabelige specialister understreges af, at der på Det Europæiske Råd i Barcelona i 2002 var

enighed om, at "de samlede udgifter til forskning og udvikling og innovation i EU bør øges, så de nærmer

Baseret på EU-medlemsstater og tiltrædende lande.

Andelen af 18-24-årige, der kun har uddannelse på folkeskoleniveau eller lavere, og som ikke er i

gang med videreuddannelse eller erhvervsuddannelse (strukturel indikator) - kilde: Eurostat, Labour Force Survey.

(Løbenr. 21517)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sig 3% af BNP senest i 2010".

Kønsmæssig balance er en særlig vigtig udfordring inden for dette område. Forholdsvis færre kvinder end

mænd vælger at gennemf øre studier i matematik, naturvidenskab og teknologi, og endnu færre kvinder

vælger at gøre karriere inden for forskning.

–

Derfor bør det samlede antal færdiguddannede kandidater inden for matematik, naturviden-

skab og teknologi

i Den Europæiske Union øges med mindst 15% inden 2010, samtidig med at de

kønsrelaterede skævheder mindskes.

Fuldført uddannelse på sekundærtrinnet

Det bliver stadigt vigtigere at have fuldført en uddannelse på sekundærtrinnet ikke blot for at komme

problemfrit ind på arbejdsmarkedet, men også for at give de studerende adgang til de ud-

dannelsesmæssige muligheder, som de videregående uddannelser tilbyder. Vellykket deltagelse i det

videnbaserede samfund forudsætter, at man råder over de grundlæggende byggeklodser, som uddannelse

på sekundærtrinnet giver.

–

Derfor bør mindst 85% af alle 22-årige i Den Europæiske Union i 2010 have fuldført en

uddannelse på sekundærtrinnet.

Grundlæggende færdigheder

Alle mennesker har behov for et minimum af kundskaber, færdigheder og holdninger for at få be-

skæftigelse, blive inddraget i samfundet, kunne deltage i livslang læring og opnå personlig tilfredsstillelse

og udvikling.

–

Derfor bør andelen af 15-årige med ringe læsefærdigheder i Den Europæiske Union i 2010

være faldet med mindst 20% i forhold til 2000.

Livslang læring

I et vidensamfund må alle holde deres viden, kvalifikationer og færdigheder ajour livet igennem for at få

de bedste muligheder for personlig udvikling og for at bevare og forbedre deres situation på

arbejdsmarkedet.

–

Derfor bør EU-gennemsnittet for deltagelse i livslang læring i 2010 mindst udgøre 12,5%

af voksne i den erhvervsaktive alder (25-64 år)

Investering i menneskelige ressourcer

Samlet antal kandidater i matematik, naturvidenskab og teknologi (ISCED niveau 5 og 6) -

kilde: fælles Unesco/OECD/Eurostat-spørgeskema.

Procentdel af de 22-årige, som mindst har færdiggjort en uddannelse på sekundærtrinnet

(ISCED 3) - kilde: Eurostat, Labour Force Survey.

Læsefærdighed "niveau 1" og lavere - kilde: PISA (OECD 2000).

Procentdel af de 25-64-årige, der deltager i uddannelse i de 4 uger forud for undersøgelsen - kilde:

Eurostat, Labour Force Survey. En Eurostat-taskforce arbejder for øjeblikket med en ny

voksenundervisningsundersøgelse, som vil give en bedre vurdering af deltagelsen.

(Løbenr. 21517)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Investering i uddannelse giver bonus på lang sigt og har indirekte såvel som direkte fordele, og de fleste

regeringer anser denne investering for at have en positiv indvirkning på en række centrale politiske

udfordringer som social samhørighed, international konkurrenceevne og bæredygtig vækst.

Det Europæiske Råd i Lissabon ønskede, at "investeringerne pr. indbygger i menneskelige ressourcer

øges betydeligt hvert år". I sin meddelelse med titlen "Effektiv investering i uddannelse og er-

hvervsuddannelse: en absolut nødvendighed for Europa" foreslår Kommissionen en række emner, som er

relevante for effektiv investering i uddannelse og erhvervsuddannelse, og som bør undersøges indgående.

Rådet ser frem til at få forelagt resultaterne af detigangværende arbejde, inden det træffer afgørelse om

det videre forløb."

LIGE UDDANNELSESMULIGHEDER FOR HANDICAPPEDE ELEVER OG STUDERENDE -

RESOLUTION

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

SOM UNDERSTREGER, at et betydeligt antal handicappede i Den Europæiske Union står

over for problemer af forskellig art i deres dagligdag,

SOM NOTERER SIG, at Fællesskabet i he nhold til traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Fællesskab har mulighed for at træffe he nsigtsmæssige foranstaltninger til at bekæmpe for-

skelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller

seksuel orientering, med fuld respekt for medlemsstaternes ansvar for undervisningsindholdet og

opbygningen af uddannelsessystemerne samt deres kulturelle og sproglige mangfoldighed,

SOM MINDER OM Rådets afgørelse af 3. december 2001 om at udpege 2003 til Det

Europæiske Handicapår

SOM LIGELEDES MINDER OM

−

resolution vedtaget af Rådet og undervisningsministrene, forsamlet i Rådet, den

31. maj 1990 vedrørende integration af handicappede børn og unge i almindelige ud-

dannelsessystemer,

resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet

i Rådet, den 20. december 1996 om lige muligheder for mennesker med handicap

Kommissionens meddelelse fra 2000 med titlen "På vej mod et Europa uden barrierer for

handicappede"

Europa-Parlamentets beslutning af 4. april 2001 om Kommissionens meddelelse "På vej mod

et Europa uden barrierer for handicappede"

−

EFT L 335 af 19.12.2001.

EFT C 162 af 3.7.1990.

EFT C 12 af 13.1.1997.

Dok. 8557/00, KOM(2000) 284 endelig.

Dok. A-0084/2001.

(Løbenr. 21517)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

−

det detaljerede arbejdsprogram for opfølgning af uddannelsessystemernes mål i Europa og

især mål 2.3, der omhandler støtte til aktivt medborgerskab og social samhørighed

Rådets resolution af 6. februar 2003 om e-adgang - forbedring af handicappedes

adgang til videnssamfundet,

−

SOM NOTERER SIG, at De Forenede Nationers "Standardregler om lige muligheder for

handicappede", som FN's generalforsamling vedtog den 20. december 1993, navnlig i regel 6

henviser til, at staterne anerkender princippet om lige adgang for handicappede børn, unge og

voksne til integreret undervisning på primærtrinnet, sekundærtrinnet og det post-gymnasiale trin,

og at man i særlig grad skal rette opmærksomhed en mod de grupper af handicappede, der består af

meget små børn og børn på førskoletrinnet, samt voksne, herunder især kvinder,

SOM NOTERER SIG, at myndigheder, støttegrupper, lærer- og forældregrupper, og især

sammenslutninger af handicappede og deres pårørende, i stigende grad er involveret i at søge at forbedre

adgangen til uddannelse for personer med særlige behov,

SOM TAGER HENSYN TIL de initiativer i medlemsstaterne og på fællesskabsplan, som

skal sikre, at handicappede får bedre adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse set ud fra et livslang

læringsperspektiv,

SOM imidlertid NOTERER SIG, at der er behov for yderligere hensigtsmæssige og

praktisk gennemførlige foranstaltninger til at forbedre handicappedes adgang til uddannelse,

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL INDEN FOR DERES

RESPEKTIVE BEFØJELSER AT:

fremme og støtte fuld integration i samfundet af børn og unge

med særlige behov

ved at

give dem en passende uddannelse og erhvervsuddannelse og indpasse dem i et undervisningssystem, der

er tilpasset deres behov,

ii)

fortsætte bestræbelserne på at give handicap pede bedre adgang til livslang læring og i den

forbindelse lægge særlig vægt på anvendelse af nye multimedieteknologier og internet for at højne

kvaliteten i undervisningen ved at lette adgangen til forskellige ressourcer og tjenester og til

fjernudveksling og fjernsamarbejde (e-learning),

iii)

fremme adgangen til alle offentlige websteder, der vedrører rådgivning, uddannelse og er-

hvervsuddannelse, for handicappede under overholdelse af retningslinjerne for adgang til webindhold,

iv)

om nødvendigt øge relevant støtte i form af tjenesteydelser og teknisk bistand til elever og

studerende med særlige uddannelsesbehov,

arbejde for yderligere, relevant information og vejledning for at sætte handicappede selv

eller

om nødvendigt, deres forældre eller andre involverede ansvarlige i stand til at vælge den relevante

uddannelsestype,

vi)

fortsætte og om nødvendigt øge indsatsen med hensyn til grund-, efter- og

videreuddannelse af lærere specialiseret i undervisni ng af elever med særlige behov navnlig med henblik

EFT C 142 af 14.6.2002.

EUT C 39 af 18.2.2003.

(Løbenr. 21517)

på at kunne tilbyde passende undervisningsmetoder og -materiale,

vii)

fremme et europæisk samarbejde mellem relevante fagfolk inden for uddannelse og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

erhvervsuddannelse for handicappede børn og unge med henblik på at forbedre integrationen af elever og

studerende med særlige behov i de almindelig e eller specialiserede uddannelsesinstitutioner,

viii)

forbedre udvekslingen af information og erfaringer om disse spørgsmål på europæisk plan

og om nødvendigt inddrage europæiske organisationer og netværk med relevant erfaring på området som

f.eks. Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov,

ix)

om nødvendigt at tilvejebringe passende faciliteter, undervisningsmuligheder og ressourcer

med henblik på overgang fra skole til beskæftigelse."

E-LEARNING-PROGRAMMET - OFFENTLIG FORHANDLING

Rådet nåede til politisk enighed om en fælles holdning vedrørende forslaget til afgørelse om et flerårigt

program (2004-2006) for effektiv integrering af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i

uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne i Europa (det såkaldte e-learning-program). Når den

fælles holdning er vedtaget formelt på en kommende samling i Rådet, vil den blive sendt til Europa-

Parlamentet til andenbehandling.

Alle delegationerne gav udtryk for støtte til programmets mål. Rådet har afsat 33 mio. EUR til brug for

den fælles holdning, afhængigt af, at Kommissionen bekræfter sin accept af beløbet. Den tyske delegation

kunne imidlertid ikke tilslutte sig dette.

Forslaget tager navnlig sigte på at fremme "virtuelle universitetscampusser", hvor formålet er at støtte

aftaler mellem universiteterne for at fremme de studerendes "virtuelle mobilitet" (f.eks. fælles on-line-

kurser). Det tager også sigte på at fremme "virtuelle partnerskaber" mellem skoler på sekundærtrinnet ("e-

partnerskaber"), der skal give unge mulighed for at deltage i et samarbejdsprojekt med elever fra andre

lande via internettet i løbet af deres skolegang. Forslaget omfatter også opdatering af læreres og

efteruddanneres færdigheder på IKT-området.

Et andet mål er bekæmpelse af IT-analfabetisme (manglende færdighed i at brug e IKT såsom internettet),

hvor det er meningen at udvikle metoder til at opøve digitale færdigheder, navnlig for borgere i Europa,

der har svært ved at følge traditionel undervisning.

Kommissionens forslag, der blev fremsat i december 2002, tager sigte på at supplere de aktiviteter, der

foregår i henhold til eksisterende programmer, og det forventes at skabe nyttige erfaringer til brug i

forbindelse med efterfølgerne for Socrates- og Leonardo-programmerne.

Baggrunden for forslaget er Kommissionens handlingsplan om e-learning (fremlagt på samlingen i Rådet

(uddannelse og ungdom) i maj 2001) samt de gentagne opfordringer fra Det Europæiske Råd (Lissabon,

Stockholm og Barcelona) til en varig indsats fra medlemsstaternes og Fællesskabets side for at integrere

IKT i uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne.

ERASMUS MUNDUS - OFFENTLIG FORHANDLING

Rådet nåede til politisk enighed om en fælles holdning vedrørende en afgørelse om etablering af et

flerårigt program (2004-2008), der skal øge kvaliteten af de videregående uddannelser og fremme den

mellemfolkelige forståelse gennem samarbejde med tredjelande. Rådet vedtog at ændre navnet fra

"Erasmus World" til "Erasmus Mundus". Når den fælles holdning er vedtaget formelt på en kommende

samling i Rådet, vil den blive sendt til Europa-Parlamentet til andenbehandling.

Alle delegationerne støttede kraftigt programmets mål og anerkendte dets betydning for bestræbelserne på

(Løbenr. 21517)

at nå de mål, der blev sat af Det Europæiske Råd i Lissabon (i marts 2000), og som går ud på, at Europa

senest i 2010 skal være "den mest konkurrencedyg tige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden".

Rådet foreslår, at der afsættes 180 mio. EUR til brug for den fælles holdning. I den forbindelse vedtog

Rådet at indsætte en revisionsklausul med henblik på EU's kommende finansielle overslag, der begynder i

2007.

Rådet vedtog også at medtage vedtagelsen af udvælgelsesresultaterne fra Erasmus Mundus Master-

uddannelserne i den forvaltningsprocedure, der skal anvendes på programmets gennemførelsesfor-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anstaltninger.

Det foreslåede program har til formål at gøre højere uddannelser inden for EU mere attraktive for

studerende og lærere i tredjelande ved hjælp af stipendier og oprettelse af ca. 90 netværk mellem

universiteterne, som vil tilbyde ca. 250 europæiske masteruddannelser. Forslaget vil give ph.d.-stu-

derende fra tredjelande mulighed for at modtage stipendier i en størrelsesorden på ca. 21.000 EUR om

året, hvilket betragtes som svarende til andre internationale programmer, såsom de amerikanske

Fulbright-stipendier. Forslaget indeholder også bestemmelser om europæiske studerendes og læreres

mobilitet mellem EU og tredjelande.

UNIVERSITETERNES ROLLE I DET EUROPÆISKE VIDENSAMFUND

Rådet udvekslede synspunkter om universiteternes rolle i det europæiske vidensamfund på grundlag af et

spørgeskema, som formandskabet havde udarbejdet.

Et flertal af delegationerne fremhævede betydningen af kvalitetssikringssystemer inden for de højere

uddannelser og fortsat gennemførelse af "Bologna-processen" på området samt betydningen af at fremme

godkendelse og anerkendelse af eksamensbeviser på EU-plan. Netværk mellem universiteterne ansås også

for at være et væsentligt bidrag til at udvikle ekspertise gennem udveksling og udbredelse af god praksis.

Nogle medlemsstater gjorde opmærksom på, at privat investering spiller en afgørende rolle, navnlig inden

for forskning, og på de fordele, der ligger i faglig specialisering og fremme af ekspertisecentre inden for

højere uddannelser.

Delegationerne fra de tiltrædende stater tog også ordet under debatten og tilsluttede sig medlemsstaternes

synspunkter.

Ved Rådets udveksling af synspunkter blev der taget hensyn til mange af de bemærkninger, der findes i

Kommissionens meddelelse med titlen "Universiteternes rolle i det europæiske vidensamfund" (februar

2003). Drøftelsen var desuden nært forbundet med formålet med Erasmus Mundus-programmet (se

ovenfor).

UNGDOM

DE UNGES FREMTID I DEN EUROPÆISKE UNION

Rådet udvekslede synspunkter om fremtidige ungdomsaktiviteter i EU på grundlag af et spørgeskema,

som formandskabet havde udarbejdet.

Alle delegationerne så positivt på betydningen af at prioritere inddragelse og orientering af de unge.

Delegationerne gik stærkt ind for at opretholde et særprogram specielt for unge og ungdomsaktiviteter i

betragtning af det nuværende ungdomsprograms succes og den positive feedback på nationalt plan fra en

række forskellige aktører på området.

Mange delegationer glædede sig over, at der på dette område er gjort effektiv og fleksibel brug af den

åbne koordinationsmetode som et velegnet instrument til at udveksle god praksis og fremme

(Løbenr. 21517)

medlemsstaternes udveksling af positive erfaringer. De understregede også betydningen af, at de

kommende mål fortsat står skarpt og fokuseret.

Drøftelsen omfattede Kommissionens hvidbog "Et nyt afsæt for europæisk ungdom" (november 2001), de

europæiske rammer for samarbejdet på ungdomsområdet, der blev fastlagt ved Rådets resolution i juni

2002, samt Kommissionens meddelelse (april 2003) om opfølgning af hvidbogen, med forslag til fælles

målsætninger for inddragelse og orientering af de unge.

Drøftelsen var desuden nært forbundet med konklusionerne om de fremtidige ungdomsaktiviteter i

forbindelse med den nye generation af programmer, som Rådet vedtog den 6. maj under listen over A-

punkter (dvs. punkter godkendt uden debat; se teksten til konklusionerne på side II).

"DEN SAMFUNDSMÆSSIGE VÆRDI AF SPORT FOR UNGE" - Erklæring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

"RÅDET OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, FORSAMLET

I RÅDET,

DER UNDERSTREGER sportens samfundsmæssige og helbredsmæssige betydning for

unge, både kvinder og mænd, og dens identitetsskabende rolle samt dens evne til at bringe mennesker

sammen, jf. den erklæring om sportens samfunds mæssige betydning, der er knyttet som bilag til

Amsterdam-traktaten,

DER ERINDRER OM, at den erklæring om de særlige forhold, der kendetegner sporten i

Europa og dens sociale funktioner, der er knyttet som bilag til formandskabets konklusioner fra Det

Europæiske Råds møde i Nice (den 7.-9. december 2000), opfordrer "Fællesskabsinstitutionerne og

medlemsstaterne til under overholdelse af traktaten og inden for deres respektive kompetenceområder

fortsat at gennemgå deres politikker ud fra disse generelle principper",

DER ERINDRER OM resolutionen vedtaget af Rådet og ministrene med ansvar for ung-

domsanliggender, forsamlet i Rådet den 17. december 1999, om den informelle uddannelsesdimension

ved sportsaktiviteter i Det Europæis ke Fællesskabs ungdomsprogrammer,

DER OGSÅ UNDERSTREGER, at alle bør tilskyndes til at udvikle fysisk, intellektuel og

social styrke gennem idræt og sport, både inden for uddannelsessystemet og i forbindelse med andre

aspekter af samfundslivet,

DER ERKENDER, at fokusering på den økonomiske dimension i europæisk sport risikerer

at svække dens uddannelsesmæssige, samfundsmæ ssige og helbredsmæssige funktion for unge,

Handicapår",

DER NOTERER SIG med tilfredshed, at 2003 er blevet proklameret "Det Europæiske

UNDERSTREGER betydningen af afgørelsen om Det Europæiske År for Uddannelse gennem Idræt

2004,

FREMHÆVER nødvendigheden af at udbrede sportens værdier: fremme af fysisk og

mentalt velvære samt højnet livskvalitet

UNDERSTREGER, at uddannelsessystemerne kan gøres mere attraktive ved at anvende

sport som et uddannelsesinstrument til i højere grad at inddrage unge i såvel formel uddannelse som ikke-

EFT C 8 af 12.1.2000.

(Løbenr. 21517)

formel læring

PÅPEGER betydningen af at fr emme de værdier og dyder i form af selvdisciplin, selvværd

og intensiv fysisk udfoldelse, der opnås ved sportsudøvelse, og dermed hjælpe unge til at finde ud af,

hvor deres evner og begrænsninger ligger, og overvinde de vanskeligheder, som de står over for i

dagliglivet, således at de får mulighed for at nå deres mål og blive selvstændige

POINTERER, at sport gennem værdierne solida ritet, respekt for andre, engagement og

fairplay bidrager til at socialisere de unge, fremmer deres deltagelse i det offentlige liv og befordrer

demokratiske værdier og samfundssind blandt unge

UNDERSTREGER den rolle, som sporten kan spille i forbindelse med social

samhørighed, især blandt dårligt stillede unge

FREMHÆVER, at sport bidrager til at fremme tolerance, accept og respekt for

forskellighed i forhold til andre unge atleter og dermed kan yde et vigtigt bidrag til mellemfolkelig

forståelse og til bekæmpelse af racisme, fremmedhad, kønsdiskrimination og andre former for diskrimi-

nation

FREMHÆVER endvidere behovet for at sikre, at disse værdier respekteres af alle

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sportsudøvere, og at der bør tilskyndes til foranstaltninger, der tager sigte på unge, og som fremmer

fairplay og modvirker truslerne mod deres sundhed, navnlig doping samt vold i forbindelse med sport

UNDERSTREGER, at sport kan forbedre unge handicappedes livskvalitet og fremme

deres uafhængighed; sport kan hjælpe dem til at overvinde sociale fordomme; og UNDERSTREGER

behovet for at fjerne hindringer, der afskærer unge handicappede fra at få adgang til sportsaktiviteter

FINDER DET vigtigt at bevare sportens sæ rlige karakteristika og fremme de sportsetiske

værdier og olympiske idealer og dermed undgå mulige risici som følge af overdreven udvikling af den

økonomiske dimension i sporten

10.

FINDER endvidere, at frivilligt arbejde inden for sport bør støttes med deltagelse og aktiv

medvirken af alle berørte organer, især for så vidt angår sportsforeninger og -organisationer for unge."

KULTUR

ERKLÆRING OM ØDELÆGGELS

E AF IRAKS KULTURARV

Rådet vedtog med enstemmighed en erklæring (se nedenfor) om den tragiske ødelæggelse af kulturgoder,

arkæologiske områder, monumenter og biblioteker i Irak på grundlag af et forslag fra formandskabet og

efter at den svenske delegation havde fremsat en erklæring, hvori den bad medl emsstaterne give formelt

udtryk for deres bekymring for situationen og deres støtte til det arbejde, som FN's Organisation for

Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO) er i færd med at udføre som reaktion på disse

begivenheder. Erklæringen skal formelt vedtages på en kommende samling i Rådet, inden den

offentliggøres i EU-Tidende til orientering.

Flere af delegationerne benyttede lejligheden til at give udtryk for stor bekymring over den vandalisme og

de plyndringer, der har fundet sted de seneste uger. Det Forenede Kongeriges delegation underrettede

Rådet om nogle af de foranstaltninger, som Det Forenede Kongeriges forsvarsministerium havde truffet

under konflikten for at beskytte følsomme kulturområder og arkæologiske områder i Irak, og om det

igangværende arbejde med at sikre sådanne områder imod plyndring.

"Rådet for Den Europæiske Union

(Løbenr. 21517)

−

har med den største bekymring noteret sig den tragiske ødelæggelse af kulturgoder,

arkæologiske områder og monumenter af uerstattelig historisk værdi i Irak, hvorunder

museer og biblioteker af vital betydning for ikke blot Irak, men hele verden er blevet

vandaliseret og plyndret,

−

bekræfter, at respekt for og beskyttelse af verdens kulturarv er et grundlæggende princip

for EU som et fællesskab af kult urelle og følelsesmæssige værdier,

understreger, at det er nødvendigt at beskytte Iraks kulturgoder effektivt og at tilbagelevere de

genstande, der ulovligt er fjernet fra museer og arkæologiske områder, men som hverken må købes

eller sælges, så de ender i udenlandske museer eller private samlinger.

Rådet erklærer, at Den Europæiske Union aktivt stø tter UNESCO's tilsvarende initiativer og aktioner og

støtter statslige og ikke-statslige organisationer, der har det formål at beskytte Iraks kulturarv som en del

af hele verdens kulturarv."

KULTURENS HORISONTALE ASPEKTER - Resolution

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

SOM FASTSLÅR, at Fællesskabet i henhold til traktaten om oprettelse af Det Europæiske

Fællesskab tager hensyn til de kulturelle aspekter i sin indsats i henhold til andre bestemmelser i denne

traktat, navnlig med henblik på at respektere og fremme sine kulturers mangfoldighed,

SOM ERINDRER OM Rådets resolution af 20. januar 1997

om kulturens horisontale

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

aspekter, der indeholder en række forslag til integr ation af kulturelle aspekter i fællesskabsaktioner,

SOM ERINDRER OM, at Rådets resolution af 21. januar 2002

om kulturens plads i

udviklingen af Den Europæiske Union understreger nødvendigheden af synergier og komplementaritet

mellem kultur og de forskellige fællesskabsaktioner,

SOM ERINDRER OM, at Rådet den 25. juni 2002

vedtog en resolution om en

arbejdsplan for det europæiske samarbejde på kulturområdet, og at denne arbejdsplan bl.a. prioriterer

kulturpolitikkens horisontale aspekter (synergier med andre fællesskabsområder og -aktiviteter, kulturens

økonomiske og sociale dimension, bevægelighed for personer og værker, såvel som udvikling af

kulturindustrien og den kreative industri),

SOM ERINDRER OM, at opfølgningen af arbejdsplanens horisontale aspekter allerede er

påbegyndt, og at Rådet den 19. december 2002 vedtog en resolution om gennemførelsen af arbejdsplanen

for europæisk samarbejde på kulturområdet: Europæisk merværdi og bevægelighed for personer og

værker i den kulturelle sektor

SOM FASTSLÅR, at kultur indgår i et samspil med andre sektorer både i medlemsstaterne

og på europæisk plan,

EFT C 36 af 5.2.1997.

EFT C 32 af 5.2.2002.

EFT C 162 af 6.7.2002.

EFT C 13 af 18.1.2003.

(Løbenr. 21517)

UNDERSTREGER PÅ NY betydningen af en effektiv synergi med alle - både interne og

eksterne

øvrige relevante fællesskabsområder og -aktiviteter,

UNDERSTREGER, at kultur er et effektivt middel til integration og social inddragelse,

ANERKENDER, at medlemsstaterne og Europa-Kommissionen allerede har truffet foran-

staltninger, og UNDERSTREGER, at der skal gøres endnu en indsats for at tage hensyn til kulturen inden

for andre sektorer med henblik på at placere kulturen i centrum for europæisk integration,

10.

OPFORDRER Kommissionen til, senest ved udgangen af 2003, forudsat at der inden da er

kommet oplysninger fra alle medlemsstaterne, at forelægge en meddelelse om EU's strukturfondes

kulturelle dimension for perioden 1994-1999 og ser med interesse frem til at modtage Kommissionens

tredje situationsrapport om økonomisk og social samhørighed samt midtvejsevalueringen af

strukturfondene,

11.

SER FREM TIL Kommissionens overvejelser i 2004 på grundlag af ovennævnte

elementer, der skal handle om, hvordan kulturens bidrag til økonomisk og social samhørighed kan styr-

kes,

12.

OPFORDRER medlemsstaterne og Kommissionen til inden for deres respektive beføjelser

og ansvarsområder

–

at styrke synergien med andre fællesskabsområder og -aktiviteter end kulturelle, lige fra

den tidligst mulige fase i forberedelsen af enhver aktion eller politik helt frem til og med gennemførelsen,

gennem en vurdering af disse aktioner på alle relevante niveauer,

–

at undersøge, hvorledes udvekslingen af god praksis med hensyn til kulturens økonomiske

og sociale dimension kan udvikles, herunder kulturelle aktiviteters bidrag til social inddragelse og

fremme af kulturel mangfoldighed,

13.

ER ENIGT OM, at Rådet ved udgangen af 2004 skal gøre status over opfølgningen af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

denne resolution."

HANDICAPPEDES ADGANG TIL KULTURINFRASTRUKTURER OG

KULTURAKTIVITETER - Resolution

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

SOM NOTERER SIG, at Fællesskabet i henhol d til traktaten om oprettelse af Det Europæ-

iske Fællesskab har mulighed for at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at bekæmpe

forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller

seksuel orientering,

SOM ERINDRER OM Rådets afgørelse af 3. december 2001 om at udpege 2003 til Det

Europæiske Handicapår,

–

SOM LIGELEDES ERINDRER OM

Resolutionen af 20. december 1996 vedtaget af Rådet og af Repræsentanterne for med-

EFT C 335 af 19.12.2001.

(Løbenr. 21517)

lemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om lige muligheder for mennesker med handicap,

–

Kommissionens meddelelse fra 2000 med titlen "På vej mod et Europa uden barrierer for

handicappede",

–

Rådets resolution af 6. februar 2003 om e-adgang - forbedring af handicappedes adgang til

videnssamfundet

SOM UNDERSTREGER, at der i Den Europæiske Union er et væsentligt antal

handicappede, der støder på fysiske, sociale og informationsmæssige hindringer for deres kulturelle og

kunstneriske udtryksmuligheder, hvilket begrænser deres adgang til kulturarven og den kunstneriske

udfoldelse,

SOM NOTERER SIG, at De Forenede Nationers "Standardregler om lige muligheder for

handicappede", som FN's generalforsamling vedtog den 20. december 1993, navnlig i regel 10 påpeger de

enkelte landes ansvar for at sikre, at handicappede uden forskelsbehandling integreres i og kan deltage i

kulturaktiviteter, samt de enkelte landes ansvar for at fremme adgang til steder, hvor der foregår kulturelle

arrangementer, såsom teatre, museer, biografer og biblioteker, og for at udvikle og udnytte tekniske

foranstaltninger til at give handicappede adgang til litteratur, film og teater,

SOM NOTERER SIG de initiativer, der er taget i medlemsstaterne og på fællesskabsplan

for at sikre, at handicappede får bedre adgang til kultur,

SOM IMIDLERTID OGSÅ NOTERER SIG, at der er behov for flere hensigtsmæssige og

praktisk gennemførlige foranstaltninger, der kan forbedre de handicappedes adgang til kul-

turinfrastrukturerne, kulturaktiviteterne og medierne,

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL INDEN FOR DERES

RESPEKTIVE BEFØJELSER AT:

undersøge, hvordan handicappede kan integreres i den kunstneriske og den kulturelle

sektor, og hvordan man kan støtte lige muligheder inden for produktion og fremme af handicappedes

værker,

ii)

handicap,

tilskynde kultursektoren til at bidrage til at fremme et positivt image for mennesker med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

iii)

fortsætte bestræbelserne på at fjerne de fort sat bestående hindringer og undersøge flere relevante

metoder, der kan lette og forbedre handicappedes adgang til kulturen, herunder

•

evaluering og forbedring af den fysiske adgang, med forbehold af medlemsstaternes for-

skrifter vedrørende beskyttelse af monumenter, til steder såsom arkæologiske udgravninger,

museer, bygningsværker og steder, hvor der foregår kulturelle aktiviteter, og sikring af den

fysiske adgang til nybyggeri,

EFT C 12 af 13.1.1997.

dok. 8557/00, KOM (2000) 284 endelig.

EFT C 39 af 18.2.2003.

(Løbenr. 21517)

•

udnyttelse af moderne informationsteknologi til spredning af oplysninger,

forbedring af adgangen til kulturaktiviteter bl.a. ved tekstning, brug af letlæseligt sprog og

tegnsprog, udstillingsguider og kataloger skrevet med blindeskrift, anvendelse af lyskon-

traster i forbindelse med udstillinger,

tilskynde til forbedring af adgangsmulighederne ved bedre skiltning, f.eks. ved forskellige logoer

og tegn,

forbedre udvekslingen af information og erfaringer om disse spørgsmål på europæisk plan og i

relevant omfang inddrage europæiske organisation er og netværk med relevant erfaring på dette

område.

iv)

ER ENIGT OM, at Rådet ved udgangen af 2005 skal gøre status over, hvilke konkrete foranstaltninger

der er truffet til at gennemføre denne resolution."

DEN EUROPÆISKE KULTURHOVEDSTAD

UDPEGELSE AF JURYMEDLEMMER

Rådet noterede sig, at der var nomineret to jurymedlemmer til fæ llesskabsaktionen vedrørende Den

Europæiske Kulturhovedstad. De to ansøgninger blev forelagt af henholdsvis den græske og den

italienske delegation.

Den græske delegation indstillede Pa nos THEODORIDES, direktør for programmet til gennemførelse af

Kulturolympiaden under organisationen for fremme af hellensk kultur, og den italienske delegation

indstillede Claudio STRINATI, direktør for Roms museumsvæsen (deres cv kan fås hos Rådets

Pressetjeneste).

Efter indstillingen forventes Rådet at udpege de to personer, som skal indgå i juryen, i anden halvdel af

2003.

UDPEGELSE AF DEN EUROPÆ ISKE KULTURHOVEDSTAD 2006

Rådet besluttede på grundlag af Kommissionens meddelelse, at byen Patras i Grækenland skal være Den

Europæiske Kulturhovedstad 2006

(dok. 8494/03 + 8117/03).

FORLÆNGELSE AF KULTUR 2000-PROGRAMMET

Rådet noterede sig Kommissionens forelæggelse af forslaget om forlængelse af Kultur 2000-programmet

til 2005-2006

(dok. 8495/03).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslagetbudgetmidler på yderligereprogrammet indtil udløbet af de nuværende programmets mål og

EU med har til formål at forlænge 69,5 mio. EUR. Det foreslås ikke at ændre finansielle overslag for

procedurer, da forslaget skal sikre videreførelse af dets aktiviteter ud over den nuværende udløbsdato i

december 2004.

Det nuværende Kultur 2000-program råder over et samlet budget på 167 mio. EUR for perioden 2000-

2004. Det yder støtte til kulturelle samarbejdsprojekter inden for alle kunstneriske og kulturelle sektorer

(f.eks. scenekunst, bildende kunst, litteratur, kulturarv, kulturhistorie). Formålet med programmet er at

fremme et fælles kulturelt område, hvis kendetegn skal være både kulturel mangfoldighed og en fælles

kulturarv.

FJERNSYN UDEN GRÆNSER - ARBEJDSPROGRAM FOR 2003

(Løbenr. 21517)