Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del Bilag 1037
Offentligt
1460426_0001.png
PDF udgave (234 KB)
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1037)
rådsmødereferater
(Offentligt)
_____________________________________________
ERU, Alm. del - bilag 506
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg, den 1. april 2003
Folketingets repræsentant ved EU
Til
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Pressemeddelelse vedr. KONKURRENCEEVNE rådsmøde nr. 2505 den 13. maj 2003 / 9039/03
(Presse 124)
Dette rådsmøde blev behandlet af Europaudvalget på mødet den 9. maj 2003. Dansk
delegationsleder: Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen.
B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:
INDUSTRI- OG INNOVATIONSPOLITIK; drøftelse .................................................................... 7
INDUSTRIEL KONKURRENCEEVNE I ET UDVIDET EUROPA - Rådets konklusioner;
se tekst ............................................................................................................................................... 7
STYRKELSE AF EUROPÆISK INNOVATIONSPOLITI K - Rådets konklusioner; se tekst10
INVESTERING I FORSKNING: EN HANDLINGSPLAN FOR EUROPA................................. 15
EUROPÆISK RUMPOLITIK – RESOLUTION; SE TEKST ....................................................... 15
PÅ VEJ MOD EN EU-POLITIK MED HENSYN TIL FORSVARSMATERIEL - RÅDETS
KONKLUSIONER; SE TEKST...................................................................................................... 16
BIOVIDENSKAB OG BIOTEKNOLOGI - EN STRATEGI FOR EUROPA: RAPPORT OM
FREMSKRIDT OG FREMTIDIG UDVIKLING; Forelæggelse af meddelelse ved
Kommissionen ................................................................................................................................ 17
SYVENDE RAPPORT OM SITUATIONEN INDEN FOR VERDENS
SKIBSBYGNINGSINDUSTRI; generel indstilling til Kommissionen om holdning i WTO ........ 17
DET INTERNATIONALE FORSKNINGSPROJEKT VEDRØRENDE NUKLEAR
FUSIONSENERGI (ITER) - FORMANDSKABETS KONKLUSIONER; SE TEKST................ 18
TILPASNING AF E-BUSINESS-POLITIKKER: DIGITALISERING OG FREMTIDIGE
UDFORDRINGER - RÅDETS KONKL USIONER; SE TEKST .................................................. 19
EU-FUSIONSORDNINGEN; arbejdet fortsættes i COREPER ..................................................... 22
LOVPAKKE OM KEMIKALIER; Orientering om forberedelsen af lovforslag............................ 22
EVENTUELT.................................................................................................................................. 23
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460426_0002.png
Resultattavlen for statsstøtte (ajourføring foråret 2003)........................................................... 23
32. rapport om konkurrencepolitik ........................................................................................... 23
A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:
FORSKNING
Videnskabeligt og teknisk samarbejde med Staten Israel; Vedtagelse af afgørelse om
undertegnelse af aftale ..................................................................................................................... 24
HIV/AIDS, malaria og tuberkulose - forsknings- og udviklingsprogram*; Vedtagelse af
beslutning om deltagelse i program (3614/03 og 8545/1/03 Rev 1) ................................................... 24
TRANSPORT
Luftfart - Indberetning af hændelser inden for civil luftfart; Vedtagelse af direktiv (3619/03) ....... 24
DET INDRE MARKED
Beløb, der er udtrykt i euro; Vedtagelse af direktiv om ændring af direktiv 78/660/EØF ( 7384/03)
(FO)
................................................................................................................................................... 0
Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):
Ingen
Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. behandlet på andre rådsmøder siden det foregående
ministerrådsmøde den 3. marts 2003:
Rådsmøde d. 6. marts 2003 (alm. del – bilag 802)
EF- Patentet: Vedtagelse af Corrigendum til Rådets erklæring (6843/1/03)
Rådsmøde d. 8. april 2003 (alm. del – bilag 916)
Koordinering mellem USA og EU af programmer for energieffektivitetsmærkning af
kontorudstyr; Vedtagelse af afgørelse (7117/03)
Typegodkendelse af anordninger til indirekte udsyn og af køretøjer udstyret med disse
anordninger samt begrundelsen -
offentlig forhandling;
Vedtagelse af fælles holdning (10880/02)
Begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (stoffer, der
er klassificeret som kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske) -
offentlig
forhandling;
Vedtagelse af direktiv (3606/03)
Anvendelse af biobrændstoffer til transport; Godkendelse af Europa-Parlamentets ændringer til
direktiv (7133/03)
Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-
dagsordenen, d. 9. maj 2003 udg. 4:
Ingen
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460426_0003.png
Bruxelles, den 10. juni 2003
Med venlig hilsen
Michala Jessen
9039/03 (Presse 124)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460426_0004.png
(OR. en)
2505. samling i Rådet
- KONKURRENCEEVNE -
(det indre marked, industri og forskning)
den 13. maj 2003 i Bruxelles
Formand:
Apostolos TSOCHATZOPOULOS
Den Hellenske Republiks udviklingsminister
INDHOLD
1
DELTAGERE.................................................................................................................................... 4
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
INDUSTRI- OG INNOVATIONSPOLITIK .................................................................................... 7
INDUSTRIEL KONKURRENCEEVNE I ET UDVIDET EUROPA - Rådets konklusioner... 7
STYRKELSE AF EUROPÆISK INNOVATIONS POLITIK - Rådets konklusioner ............. 10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460426_0005.png
INVESTERING I FORSKNING: EN HANDLINGSPLAN FOR EUROPA................................. 15
EUROPÆISK RUMPOLITIK - RESOLUTION............................................................................ 15
PÅ VEJ MOD EN EU-POLITIK MED HENSYN TIL FORSVARSMATERIEL - RÅDETS
KONKLUSIONER.......................................................................................................................... 16
BIOVIDENSKAB OG BIOTEKNOLOGI - EN STRATEGI FOR EUROPA: RAPPORT OM
FREMSKRIDT OG FREMTIDIG UDVIKLING........................................................................... 17
SYVENDE RAPPORT OM SITUATIONEN INDEN FOR VERDENS
SKIBSBYGNINGSINDUSTRI....................................................................................................... 17
DET INTERNATIONALE FORSKNINGSPROJEKT VEDRØRENDE NUKLEAR
FUSIONSENERGI (ITER) - FORMANDSKABETS KONKLUSIONER.................................... 18
TILPASNING AF E-BUSINESS-POLITIKKER: DIGITALISERING OG FREMTIDIGE
UDFORDRINGER - RÅDETS KONKLUSIONER....................................................................... 19
EU-FUSIONSORDNINGEN .......................................................................................................... 22
LOVPAKKE OM KEMIKALIER .................................................................................................. 22
EVENTUELT.................................................................................................................................. 23
Resultattavlen for statsstøtte (ajourføring foråret 2003)........................................................... 23
32. rapport om konkurrencepolitik ........................................................................................... 23
1
Når Rådet formelt har vedtaget erklæringer, konk lusioner eller resolutioner, angives dette i
overskriften for det pågældende punkt, og teksten er sat i anførselstegn.
Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted
http://ue.eu.int.
Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets
mødeprotokol; disse erklæringer findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til
Pressetjenesten.
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
FORSKNING
Videnskabeligt og teknisk samarbejde med Staten Israel ............................................................... 24
HIV/AIDS, malaria og tuberkulose - forsknings- og udviklingsprogram* ..................................... 24
TRANSPORT
Luftfart - Indberetning af hændelser inden for civil luftfart............................................................ 24
DET INDRE MARKED
Beløb, der er udtrykt i euro................................................................................................................ 0
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460426_0006.png
DELTAGERE
Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:
Belgien:
Eric TOMAS
Minister i regeringen for hovedstadsregionen
Bruxelles, med an svar for beskæftigelse, økonomi,
energi og boligspørgsmål
Flamsk minister for finans og budget, innovation,
medier og regional planlægning
Dirk VAN MECHELEN
Danmark:
Bendt BENDTSEN
Tyskland:
Edelgard BULMAHN
Georg Wilhelm ADAMOWITSCH
Forbundsminister for undervisning og forskning
Statssekretær, Forbundsministeriet for Økonomi og
Arbejde
Økonomi- og erhvervsminister
Grækenland :
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460426_0007.png
Apostolos TSOCHATZOPOULOS
Spanien:
Josep PIQUE I CAMPS
Pedro MORENÉS EULATE
Frankrig:
Nicole FONTAINE
Udviklingsminister
Minister for videnskab og teknologi
Statssekretær for videnskabs- og teknologipolitik
Viceminister under økonomi-, finans- og
industriministeren, med ansvar for industri
Viceminister under ungdoms-, undervisnings- og
forsknings ministeren, med ansvar for forskning og ny
teknologi
Claudie HAIGNERÉ
Irland:
Mary HARNEY
Vicepremierminister (Tánaiste) og minister for
erhvervspolitik, handel og beskæftigelse
Italien:
Antonio MARZANO
Letizia MORATTI
Erhvervsminister
Undervisningsminister samt minister for universiteter
og forskning
Guido POSSA
Viceminister for undervisning, universiteter og
forskning
Luxembourg:
Henri GRETHEN
Nederlandene:
Henne J.J. SCHUWER
Østrig :
Helmut KUKACKA
Statssekretær, Forbundsministeriet for Transport,
Innovation og Teknologi
Stedfortrædende fast repræsentant
Økonomiminister
Portugal:
Jose Manuel PINTO PAIXAO
Vicestatssekretæ r under ministeren for videnskab og
videregående uddannelse
Vicestatssekretær under økonomiministeren
Franquelim ALVES
Finland:
Mauri PEKKARINEN
Handels- og industriminister
Sverige:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460426_0008.png
Ingrid HJELT AF TROLLE
Det Forenede Kongerige:
Alan JOHNSON
Stedfortrædende fast repræsentant
Viceminister for arbejdsmarkedsforhold, industri og
regionerne
*
*
*
Kommissionen:
Mario MONTI
Erkki LIIKANEN
Philippe BUSQUIN
Medlem
Medlem
Medlem
De tiltrædende staters regeringer
var repræsenteret således:
Den Tjekkiske Republik:
Miroslav SOMOL
Viceminister, Handels- og Industriministeriet
Estland:
Meelis ATONEN
Minister for økonomi og kommunikation
Cypern:
George LILLIKAS
Minister for handel, industri og turisme
Letland:
Juris LUJ NS
Økonomiminister
Litauen:
Nerijus EIDUKEVICIUS
Viceøkonomiminister
Ungarn:
Bálint MAGYAR
Undervisningsminister
Malta:
Tony ABELA
Statssekretær, Finans- og økonomiministeriet
Polen:
Michael KLEIBER
Minister for videnskab
Slovakiet:
Martin FRONC
Undervisningsminister
Slovenien:
Tea PETRIN
Økonomiminister
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460426_0009.png
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
INDUSTRI- OG INNOVATIONSPOLITIK
Efter kommissær Liikanens præsentation af de to meddelelser fra Kommissionen "Industripolitik
i et udvidet Europa" og "Innovationspolitik: en opdatering af EU's tilgang til Lissabon-
strategien" havde Rådet en drøftelse om innovationspolitik og vedtog de to nedenstående
konklusioner:INDUSTRIEL KONKURRENCEEVNE I ET UDVIDET EUROPA - Rådets
konklusioner
"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
1.
SOM HENVISER TIL
konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon om senest i 2010 at gøre EU til den mest
konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, som kan skabe en holdbar
økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed samt den videre udformning
af denne strategi på Det Europæiske Råds møder i Stockholm, Göteborg og Barcelona
konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona om, at de samlede udgifter til forskning
og udvikling og innovation i EU bør øges, så de nærmer sig 3% af BNP senest i 2010
konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Sevilla, som udtrykte tilfredshed med
handlingsplanen om bedre og enklere lovgivningsrammer
konklusionerne fra Det Europæiske Råd i København om udvidelsen
Rådets konklusioner af 3. marts 2003 om fremme af iværksætterkultur og små virksomheder
2
bidraget fra Rådet (konkurrenceevne) til Det Europæiske Råds forårsmøde 2003, vedtaget på
samlingen den 3. marts 2003
1
konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 20. og 21. marts 2003 om, at det i
forbindelse med forbedringen af den europæiske konkurrenceevne er vigtigt at indføre en ny
tilgang til industripolitikken,
HAR MED TILFREDSHED NOTERET SIG
Kommissionens meddelelse om "Industripolitik i
et udvidet Europa"
3
, hvori det understreges, at det er vigtigt, at industrien bidrager til
konkurrenceevnen,
2.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460426_0010.png
3.
ERKENDER,
at afmatningen i væksten af produktiviteten i EU er en udfordring, som gør det vanskeligere at
opfylde målene i Lissabon-strategien og derfor kræver, at der træffes effekt ive modforanstaltninger
at udvidelsen af Den Europæiske Union vil give industrien både muligheder og udfordringer også
med hensyn til teknologiske og organisatoriske ændringer, nye samfundsmæssige krav og
2
3
Dok. 7576/03 ECO 44 IND 42 MI 58.
Dok. 5078/03 IND 1 ECO 2 - KOM(2002) 714 endelig.
globaliseringen, herunder øget konkurrence på verdensmarkedet og ændrede globale rammevilkår
at industrien skal spille en afgørende rolle for at nå de mål, der blev opstillet på Det Europæiske
Råds møde i Lissabon, og inden for rammerne af Den Europæiske Unions strategi for bæredygtig
udvikling
at det er nødvendigt at tage politikken for industriens konkurrenceevne op til fornyet overvejelse,
således som det fremgår af en række rådsresolutioner og -konklusioner og adskillige rapporter og
meddelelser fra Kommissionen, så denne politik kan tilpasses til de aktuelle forhold som led i
Rådets horisontale rolle for at sikre en integreret strategi, der kan fremme konkurrenceevne og
vækst,
UNDERSTREGER,
at industripolitikken er horisontal og indebærer, at der anvendes erhvervspolitiske instrumenter.
Den skal etablere rammevilkår, der er gunstige for industriens konkurrenceevne, samtidig med at
der tages hensyn til de enkelte sektorers særlige behov og karakteristika
at det af hensyn til overensstemmelsen mellem de forskellige fællesskabspolitikker er nødvendigt,
at der mellem den bæredygtige udviklings tre søjler, dvs. den økonomiske, den sociale og den
miljømæssige søjle, er en balance, som forbedrer konkurrenceevnen
at en effektiv industripolitik kræver, at der tilstræbes en passende balance mellem de forskellige
mål for Fællesskabets politikker, som indvirker på industriens konkurrenceevne
at det er vigtigt, at der gøres en aktiv indsats for at udvikle viden, innovation og iværksætterånd,
der er nøglebetingelserne for industriens konkurrenceevne
at der i industripolitikkens udformning og gennemførelse skal tages passende hensyn til de små
virksomheders behov
4.
at industrien og servicesektoren er indbyrdes afhængige og af betydning for EU's
konkurrenceevne, og at der i den forbindelse skal tages hensyn til SMV'ernes særlige
behov
at et højt niveau af social samhørighed, uddannelse og erhvervsuddannelse er kerneelementer i den
videnbaserede økonomi og i konkurrenceevnen
at konkurrencepolitikken er vigtig for at styrke industriens globale konkurrenceevne, samtidig med
at der sikres komplementaritet og synergier mellem konkurrence- og industripolitikken
at det er vigtigt, at handlingsplanen for risikovillig kapital hurtigt gennemføres i hele EU
at det med henblik på etablering og udvikling af virksomheder i Europa er vigtigt at sikre, at det
indre marked gennemføres fuldt ud, herunder det indre marked for tjenesteydelser
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460426_0011.png
at en veludviklet infrastruktur og integrerede energi-, transport- og telekommunikationsnet er af
afgørende betydning for, at det indre marked kan fungere korrekt, men også for konkurrenceevnen,
ikke mindst set i forhold til udvidelsen. Med henblik herpå må de mål, der blev opstillet af Det
Europæiske Råd i Barcelona, opfyldes fuldstændigt under behørig hensyntagen til
forsyningspligtydelser
at de rammer, institutioner og instrumenter, der er nødvendige for erhvervsklimaet og industrien, er
til stede og fungerer effektivt
at det er nødvendigt at tilskynde virksomhederne til effektiv anvendelse af informations- og
kommunikationsteknologi, nye ledelsesværktøjer og uddannelse af arbejdskraft for at opnå en
væsentlig forøgelse af produktiviteten og for at investere mere i forskning og udvikling og
innovation,
HENSTILLER TIL MEDLEMSSTATERNE OG DE TILTRÆDENDE LANDE,
at de gennem deres industripolitiske instrumenter bidrager aktivt til at nå målene i Lissabon-
strategien og strategien for bæredygtig udvikling
at de bestræber sig på at forbedre sammenhæng en mellem de forskellige nationale og regionale
politikker, der indvirker på industriens konkurrenceevne
at de, hvor det er relevant, anvender "tænk småt først"-princippet, når de udarbejder nye retsakter
eller reviderer de eksisterende
at de bidrager til at øge den europæiske industris konkurrenceevne ved at gennemføre systematiske
konsekvensanalyser under hensyn til national praksis og det nationale retssystem samt høringer
vedrørende deres fremtidige lovgivning, navnlig ved at interessenter inddrages fuldt ud
at de drager omsorg for, at der tilskyndes til innovation og forskning ved at fremme og stimulere
etableringen af innovationsklynger og -net for således at bidrage til at forbedre industriens
konkurrenceevne og skabe et gunstigere klima for iværksætterkultur
at de træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre en varig og målelig forbedring af, hvordan
det indre marked fungerer, navnlig ved at fremskynde gennemførelsen af den relevante
fællesskabslovgivning
at de fortsat bestræber sig på at styrke konkurrencepolitikken og nedsætte det samlede niveau for
statsstøtte og omdirigere den mod horisontale mål af fælles interesse, herunder samhørighedsmål
og bl.a. forskning og udvikling samt innovation,
HENSTILLER TIL KOMMISSIONEN,
at den intensiverer arbejdet med en ny tilgang til industripolitik
at den regelmæssigt aflægger rapport om udviklingen og især om midlerne til bedre integrering af
de forskellige fællesskabspolitikker, der indvirker på industriens konkurrenceevne
at den viderefører arbejdet med handlingsplanen om "bedre og enklere lovgivningsmæssige
rammer" og integrerer "tænk småt først"-princippet samt forbedrer de regler, der indvirker på
konkurrenceevnen, herunder den nye metode til produktpolitik og udvikling af europæiske
standarder samt i givet fald overvejer mulige alternativer til lovgivning for at undgå urimelige
administrative byrder
at den fortsætter udviklingen af den udvidede konsekvensvurdering og systematiske høring af de
berørte parter om alle de vigtigste forslag til EU-lovgivning for at sikre en afbalanceret tilgang til
de politikker, der indvirker på virksomhedernes konkurrenceevne, og at europæiske virksomheder
opererer på lige vilkår i den globale økonomi
5.
6.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460426_0012.png
at den så hurtigt som muligt orienterer Rådet om forslag, der vil blive gjort til genstand for en
udvidet konsekvensvurdering, og om resultaterne heraf, når de foreligger, således at det derved
bliver lettere at pege på de forslag, som sandsynligvis vil have væsentlig betydning for
konkurrenceevnen
at den undersøger industrisektorernes konkurrenceevne, der i øjeblikket står over for store
konkurrencemæssige udfordringer, og om nødvendigt foreslår ethvert relevant initiativ med henblik
på at forbedre konkurrenceevnen under hensyn til SMV-dimensionen
at den undersøger de nye industriers driftsvilkår for at fremme den økonomiske aktivitet og et nyt
globalt lederskab, der bygger på ny teknologi
at den analyserer industriens behov og særlig e karakteristika og udvidelsens indvirkning på
konkurrenceevnen og tager hensyn til resultaterne, når der foreslås nye initiativer
at den mere generelt i forbindelse med Kommissionens strategi for tjenesteydelser undersøger
tjenesteydelsernes bidrag til den europæiske industris konkurrenceevne,
OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE, DE TILTRÆDENDE LANDE, OG
KOMMISSIONEN TIL,
at de regelmæssigt udveksler opl ysninger om deres respektive industri- og konkurrencepolitikker
og baserer sig på anvendelse af Best-procedure ved fastlæggelse af kritiske faktorer og foreslår
politiske henstillinger
at de undersøger, hvordan der kan udvikles synergier, og at de med fokus på den konkrete
gennemførelse forbedrer udvekslingen af oplysninger og god praksis inden for de forskellige
områder af industripolitikken under hensyn til de nationale og regionale særpræg og med frivillig
anvendelse af en åben koordinationsmetode, herunder også en peerreview-proces
at de inden for rammerne af Rådets igangværende arbejde med en integreret konkurrencestrategi
opstiller en køreplan for, hvordan industripolitikken helt konkret kan bidrage til at nå målene i
Lissabon-strategien, navnlig i forbindelse med en strategi for bæredygtig udvikling, og at de
overvåger de fremskridt, der gøres."
7.
STYRKELSE AF EUROPÆISK INNOVATIONS POLITIK - Rådets konklusioner
"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
1.
SOM HENVISER TIL
konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon vedrørende strategien for senest i 2010
at gøre EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en
økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social
samhørighed, og den videre udbygning af denne strategi på Det Europæiske Råds møder i
Stockholm, Göteborg og Barcelona;
Rådets konklusioner af 5. december 2000 om innovation som konkurrencefaktor
4
;
konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona, hvori der blev opfordret til at sætte
kraftigt skub i den generelle indsats inden for FoU og innovation i EU;
4
Dok. 14000/00 PRESSE 466.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460426_0013.png
konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i København vedrørende udvidelsen;
Rådets konklusioner af 3. marts 2003 om fremme af iværksætterkultur og små virksomheder;
bidraget fra Rådet (konkurrenceevne) til Det Europæiske Råds forårsmøde i 2003, der blev
godkendt den 3. marts 2003
5
;
konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 20.-21. marts 2003 i Bruxelles, hvori der tales
om prioritering af innovation og iværksætterkultur, og hvori det understreges, at Europa skal gøre
mere, for at idéer kan blive til reel nytteværdi;
UDTRYKKER TILFREDSHED MED
Kommissionens meddelelse "Innovationspolitikken - en opdatering af EU's tilgang til Lissabon-
strategien", som understreger innovationsbegrebets mange dimensioner
6
;
Kommissionens intentioner om at øge sine bestræbelser på at fremme en europæisk
innovationspolitik, der bidrager til styrkelse af europæisk konkurrenceevne og fremskridt i retning
af en videnbaseret økonomi;
ERKENDER,
at innovationsbestræbelser bl.a. på baggrund af en stærk konkurrence mellem virksomhederne er en
nøglefaktor med hensyn til at stimulere produktivitetsvækst og konkurrenceevne;
at innovationsbestræbelser og teknologiske gennembr ud er nøglefaktorer for at opnå en bæredygtig
udvikling;
at innovationsbegrebets fulde rækkevidde og be tydning gør det nødvendigt at udvikle en bedre
forståelse for drivkraften for innovation i en europæisk sammenhæng;
at der i udvidelsen ligger et potentiale, som kan ændre EU's innovationsresultater betydeligt og
således skabe nye muligheder og udfordringer;
at EU skal forbedre innovationsklimaet for at udligne forskellen mellem EU og dens vigtigste
handelspartnere;
at virksomhederne er kernen i innovationsprocessen, og at innovationspolitikken skal have en
positiv indvirkning på deres adfærd, deres kunnen og vilkårene for deres aktiviteter;
at innovationspolitikken bør være del af en integreret ramme for politikker, der skal udvikle de
europæiske virksomheders konkurrenceevne;
at innovationspolitik, hvor det er relevant, bør suppleres med en sektorspecifik dimension bl.a. i
forbindelse med specifikke teknologier;
at adgang til finansiering er en nødvendig forudsætning for, at der kan skabes gunstige betingelser
for innovative virksomheder, navnlig små virksomheder; Den Europæiske Investeringsbanks
2.
3.
5
6
Dok. 7031/03 POLGEN 12 COMPET 6 RECH 34.
Dok. 7501/03 ECOFIN 89 MI 57 RECH 38 IND 40 EDUC 47 REGIO 2.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460426_0014.png
innovationsinitiativer vil kunne spille en væsentlig rolle hen imod dette mål;
at sjette FoU-rammeprogram og udviklingen af det europæiske forskningsrum (EFR), her-under
bedre synergi med europæiske initiativer og en koor dineret fælles indsats såsom Eureka, skal spille
en væsentlig rolle med hensyn til at fremme og stimulere innovation;
at front- og spydspidsteknologier og strategisk betonede teknologier som f.eks. rumteknologi,
avanceret informations- og kommunikationsteknologi, bioteknologi samt forsvars- og
sikkerhedsrelateret FoU vil kunne spille en væsentlig rolle med hensyn til at stimulere innovation
og konkurrenceevne;
at udveksling af god praksis og erfaringer inden for EU samt en nedbringelse af hindringerne for
innovation kan bidrage til at øge innovationsresultaterne i EU som helhed med henblik på at nå
Lissabon-målene;
at den fælles politiske indstilling, som Rådet vedtog den 3. marts 2003, sætter yderligere skub i EF-
patentet, der er af vital betydning for beskyttelsen af intellektuel ejendomsret og for at stimulere
innovation;
UNDERSTREGER,
at innovation ikke blot er teknologisk innovation, men kan antage mange andre former,
som f.eks. gennem udvikling af nye forretningskoncepter og nye metoder til distribution,
markedsføring eller design og gennem organisatoriske eller præsentationsmæssige
ændringer;
at hurtigheden og effektiviteten af innovationens udbredelse i økonomien er kritisk for
produktiviteten, den økonomiske vækst og jobskabelsen; avanceret elektronisk kommunikation er
en effektiv drivkraft for informationssamfundet, som bidrager til dynamikken i denne proces;
at virksomhederne må betragtes som centrale for innovation i Europa, og at små virksomheder bør
kunne drage fordel af bedre erhvervsstøttetjenester, der letter adgangen til teknisk, finansiel og
juridisk information og rådgivning;
at oprettelsen af nye virksomheder som f.eks. nye teknologibaserede virksomheder (NTBV) og
spin-off-virksomheder som f.eks. de virksomheder, der opstår i forbindelse med universiteter og
private videnbaserede virksomheder, er en stærk dr ivkraft for innovation i mange sektorer, og at det
er disse virksomheder, der ofte har et stort vækstpotentiale;
at FoU og teknologioverførsel er vigtige for langsigtet økonomisk vækst, idet det samtidig
erkendes, at de skal ledsages af foranstaltninger, der kan fremme en vellykket udnyttelse af
resultaterne såsom prototyping, afprøvning og tilpasning, engineering, omorganisering og
demonstration;
at et velfungerende samarbejde mellem videnskab og industri er en af de vigtigste faktorer til
fremme af innovation i virksomhederne;
at erhvervsinvesteringerne inden for FoU og innovation i EU bør øges, så der gøres fremskridt hen
imod Barcelona-målet om at nærme sig 3% af BNP;
at foranstaltninger, der støtter tilvejebringelsen af rammebetingelser såsom stærkt
konkurrenceprægede markeder, velfungerende kap italmarkeder (herunder seed-kapital og venture-
kapital), efterspørgsel fra velinformerede forbrugere og befordrende lovgivningsmæssige rammer,
4.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460426_0015.png
fremmer innovation;
at offentlige og private partnerskaber navnlig inden for FoU, bl.a. ved at bruge støtteinfrastrukturer
såsom forskerparker og væksthuse for nye virksomheder, bidrager til effektiviteten af offentlige
investeringer i innovation;
at smidige, mobile og veluddannede menneskelige ressourcer er nødvendige for innovation, og at
kvaliteten i uddannelserne, herunder også erhvervsuddannelserne, skal forbedres for at gøre
fremskridt i retning af en videnbaseret økonomi;
BEKRÆFTER,
at udviklingen af en europæisk innovationspolitik især forudsætter
samspil med andre politikområder med henblik på atforbedre klimaet for innovative virksomheder;
stimulering af større markedsdynamik, herunder forbrugeraccept af nye produkter og det nye
fænomen "lead markets";
inddragelse af den offentlige sektor på grund af dens rolle som storaftager af nye produkter og
tjenester (f.eks. e-forvaltning);
styrkelse af innovationspolitikkens regionale dimension, især ved at udvikle ekspertiseklynger;
OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG DE TILTRÆDENDE LANDE TIL
at opbygge og styrke deres innovationsstrategier, så de sikrer en velkoordineret tilgang på tværs af
nationale og regionale myndigheder;
at udforme politiske målsætninger for innovation, der afspejler deres respektive
innovationssystemer og holdninger til, hvordan de bedst når frem til bedre innovationsresultater;
at skabe nogle gunstige innovationsfremmende rammebetingelser og tage hensyn til det særegne
ved små virksomheder;
at forbedre indikatorerne inden for rammerne af en opgraderet europæisk resultattavle for
innovation og fastlægge deres egne kvantitative og/eller kvalitative mål på frivillig basis;
at tilskynde de nationale statistiske kontorer til at forbedre indsamlingen af sammenlignelige
ajourførte statistiske data af høj kvalitet på innovationsområdet, samtidig med at der tages hensyn
til, at det skal undgås at forøge den byrde, der pålægges virksomhederne i forbindelse med
indsamlingen af data;
at fremme innovation ved hjælp af de offentli ge myndigheder, da det er dem, der leverer
rådgivnings- og støttetjenester, fører love og administrative bestemmelser ud i livet og er
storaftagere af produkter og tjenester;
at tilskynde regionale og lokale myndigheder til at udvikle innovationsstrategier, der bygger på
særlige regionale eller lokale stærke sider, og pa rtnerskaber på tværs af grænserne, der inddrager
alle relevante parter;
at fortsætte deres bestræbelser på at forbedre innovative virksomheders adgang til finansiering til
en konkurrencedygtig pris og overveje muligheden for, hvor det er relevant, at fremme innovation
gennem forskellige former for politiske incitamenter;
at omdirigere statsstøtte, hvor det er relevant, så den stimulerer innovation, under hensyntagen til,
5.
6.
at den samlede statsstøtte skal nedbringes;
7.
OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460426_0016.png
at sikre en velkoordineret tilgang til en europæisk innovationsstrategi, især ved at forbedre
rammebetingelserne for innovation;
at opgradere den europæiske resultattavle for in novation for at tage hensyn til innovationens mange
dimensioner og øge sammenhængen mellem de forskellige igangværende politikbenchmarking-
undersøgelser som f.eks. den europæiske resultattavle for innovation, resultattavlen for
virksomheder og nøgletal for videnskab og teknologi;
at tage hensyn til dens initiativers konsekvenser for virksomhedernes innovationsresultater, især
små virksomheders;
at styrke eksisterende procedurer og processer, så medlems-staterne og de tiltrædende lande kan
lære af hinandens erfaringer med at udvikle og gennemføre innovationspolitik;
at støtte tilvejebringelsen af et innovationsfremmende klima, især ved at overveje, hvordan man i
forbindelse med revisionen af fællesskabsrammeb estemmelserne for statsstøtte bedst kan tage
hensyn til markedssvigt med hensyn til frembringelsen af innovation og udbredelsen heraf;
fortsat at støtte medlemsstaternes regionale myndigheders bestræbelser på at udforme
innovationspolitikker;
at støtte de tiltrædende lande, så de hurtigt kan udvikle deres innovationsrammer og udvide den
europæiske resultattavle for innovation, så den dæ kker de tiltrædende lande i samme omfang som
de nuværende medlemsstater;
regelmæssigt at aflægge rapport om de fremskridt, der gøres, med hensyn til at styrke
innovationspolitikken på nationalt plan og på EU-plan;
OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE, DE TILTRÆDENDE LANDE OG
KOMMISSIONEN TIL
at samarbejde om en yderligere uddybning af analysen og drøftelserne om innovationsprocesser, -
politikker og -resultater;
på frivillig basis at sikre en passende koordination af innovationspolitikkerne på EU-plan, på
nationalt plan og på regionalt plan;
at styrke eksisterende processer inden for rammerne af situationsoversigten over innovation i
Europa, så medlemsstaterne kan lære af hinandens erfaringer med udvikling og gennemførelse af
innovationspolitik;
at bidrage til at fremme innovation i den offentlige sektor ved at ved at fremme uddannelses- og
bevidstgørelsesaktiviteter vedrørende politikker og faktorer, der har betydning for virksomhedernes
innovationsresultater;
at udveksle god praksis og overveje at iværksætte initiativer, der på frivillig basis gør det muligt at
foretage uafhængige vurderinger af de enkelte na tionale programmer, ordninger og specialiserede
støtteagenturer for innovationsfremme;
at intensivere samarbejdet og skabe en ramme med fælles mål for styrkelse af innovationen i EU,
8.
herunder en vurderingsmekanisme til måling af de fremskridt, der er gjort, idet dog de nationale
innovationssystemers egenart og de forskellige nationale strategier skal respekteres;
at bestræbe sig aktivt på at indkredse, hvilke yderligere foranstaltninger der er nødvendige for at
understøtte Rådets indsats med henblik på hurtige fremskridt hen imod gunstigere vilkår for
innovationer i erhvervslivet, således at der kan ydes et effektivt bidrag til at nå Lissabon-målene."
INVESTERING I FORSKNING: EN HANDLINGSPLAN FOR EUROPA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460426_0017.png
Kommissær Busquin præsenterede kort meddelelsen "Investering i forskning: En handlingsplan for
Europa ("målet på 3%")", hvorefter Rådet havde en foreløbig drøftelse af meddelelsen. Rådet pålagde De
Faste Repræsentanters Komité at foretage en mere detaljeret gennemgang af Kommissionens
handlingsplan, hvorefter det vil vende tilbage til spørgsmålet på en kommende samling.
Ministrene understregede, at investering i forskning vil kræve systematiske og dynamiske tiltag.
Drøftelserne fokuserede navnlig på spørgsmål såsom betydningen af et offentligt-privat partnerskab med
henblik på at opnå et højt FoU-investeringsniveau, de prioriterede aktioner på europæisk og nationalt
plan, der er nødvendige for at nå investeringsmålet på 3%, samt regionernes rolle i denne sammenhæng.
Ministrene kom også ind på behovet for sektorspecifikke foranstaltninger og gik generelt ind for en
lempelig tilgang til gennemførelsen af den åbne koordinationsmetode hvad angår målet på 3%.
Kommissionens meddelelse skal ses på baggrund af den økonomiske reformproces i henhold til Lissabon-
strategien. Den er navnlig et svar på konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Barcelona, som sætter
målet for udgifter til forskning til 3% af BNP.
Kommissionens handlingsplan foreslår omkring 50 nye aktioner inden for forsknings- og
innovationspolitik samt på andre politikområder. Mage af disse aktioner har til formål at gøre Europa
mere attraktivt for private investeringer i FTU. Den største udfordring i Barcelona-målet for FTU er at
forhøje virksomhedernes bidrag til bruttoudgifterne til FoU fra 56% i 1999 til 67% i 2010, samtidig med
at de samlede nationale udgifter til FoU/BNP stiger fra 1,9 til 3%.
EUROPÆISK RUMPOLITIK - Resolution
Efter en kort drøftelse på den formelle samling i Rådet blev ministrene enige om at vedtage nedenstående
rådsresolution om udviklingen af en samlet europæisk rumpolitik:
"RÅDET
1.
2.
SOM MINDER OM sine konklusioner af 10. december 2001,
SOM GLÆDER SIG over de igangværende forh andlinger med henblik på indgåelse af en
rammeaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Europæiske Rumorganisation,
SOM NOTERER SIG konventets arbejde for så vidt angår forskning, teknologisk udvikling og
rumfart,
GLÆDER SIG over Europa-Kommissionens grønbog, der er udarbejdet i samarbejde med ESA, og
over den igangværende høring, der blev indledt for at tage hensyn til medlemsstaternes forskellige
holdninger, og som tager sigte på videreudviklingen af en samlet europæisk rumpolitik; NOTERER
SIG de bidrag, som et betydeligt udsnit af europæiske aktører og borgere allerede har ydet som led
i den igangværende høring på grundlag af grønbogen; UNDERSTREGER behovet for at behandle
en række kritiske spørgsmål, der rejses i dette dokument, tillige med brugeraspekterne, med henblik
på at fremme EU's langsigtede interesser,
3.
4.
5.
UNDERSTREGER den stadigt større betydning, som rentabel rumteknologi til en overkommelig
pris har for de europæiske borgere, idet den bl.a. bidrager til
en styrkelse af de europæiske virksomheders konkurrenceevne ved at give dem nye
muligheder,
vidensamfundets opståen,
gennemførelsen af en lang række EU-politikker og til at øge relevansen af rumteknologi i
forbindelse med videreudviklingen af EU's politikker, herunder den fælles udenrigs- og
sikkerhedspolitik,
6.
UNDERSTREGER, at det haster med at iværksæ tte konkrete foranstaltninger på europæisk plan,
især på baggrund af den kritiske situation inden for den europæiske rumfartssektor, hovedsageligt
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460426_0018.png
på markederne for opsendelsestjenester og kommercielle satellitter, med henblik på at opfylde
afgørende målsætninger, navnlig med hensyn til GALILEO-projektet og omlægningen af den
europæiske opsendelsessektor,
7.
FREMHÆVER behovet for, at der snarest muligt og senest ved udgangen af 2003 på baggrund af
hvidbogen indgås en rammeaftale mellem Fællesskabet og ESA som et skridt hen imod
videreudviklingen af en samlet europæisk rumpolitik,
GLÆDER SIG over, at Kommissionen i samarbejde med ESA agter at forelægge Rådet og Europa-
Parlamentet en hvidbog om rumfart, hvori den opstiller målene for og fremsætter forslag til de
foranstaltninger, der er nødvendige for udformningen af en europæisk rumpolitik med henblik på
eventuelt at fastlægge et europæisk rumprogram,
UNDERSTREGER betydningen af det internationale samarbejde på rumfartsområdet, idet det
endvidere tager fremkomsten af flere nye rummagter i betragtning, og opfordrer Kommissionen til i
samarbejde med ESA at øge sine bestræbelser på at fremme samarbejdet på dette område, og
noterer sig, at Kommissionen agter at afholde en international konference,
GENTAGER, at et fælles møde mellem Rådet for Den Europæiske Union og Rådet for Den
Europæiske Rumorganisation på ministerplan yderligere vil kunne tilføre de fælles bestræbelser på
at udvikle en europæisk rumpolitik fornyet fremdrift og finder, at et sådant møde passende vil
kunne afholdes i andet halvår af 2003."
8.
9.
10.
PÅ VEJ MOD EN EU-POLITIK MED HENSYN TIL FORSVARSMATERIEL - Rådets
konklusioner
Kommissær Liikanen og kommissær Busquin forelagde Kommissionens meddelelse "Europæisk forsvar -
Industri- og markedsspørgsmål: På vej mod en EU-politik med hensyn til forsvarsmateriel", hvorefter
Rådet understregede betydningen af en EU-politik med hensyn til forsvarsmateriel i forbindelse med de
områder, der hører under Rådet (konkurrenceevne),navnlig industri, innovation og FoU. Rådet vedtog i
den forbindelse følgende konklusioner:
"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION
HILSER Kommissionens meddelelse "På vej mod en EU-politik med hensyn til forsvarsmateriel"
VELKOMMEN som et værdifuldt bidrag til skabelse af de nødvendige betingelser for en styrkelse af den
industrielle og markedsmæssige situation for europæ iske virksomheder med direkte eller indirekte
tilknytning til forsvarsmaterielmarkedet, en forøgelse af den forsvarsrelaterede forskning og en forbedring
af de berørte industriers internationale konkurrenceevne;
MINDER OM, at Det Europæiske Råd i Bruxelles den 20.-21. marts 2003 erkendte den rolle, som FoU
på forsvars- og sikkerhedsområdet kan spille forat fremme frontteknologier og derigennem stimulere
innovation og konkurrenceevne;
ERKENDER især betydningen af at iværksætte arrangementer, som kan føre til større
omkostningseffektivitet, øget harmonisering af standarderne og en mere effektiv planlægning og et mere
effektivt indkøb af forsvarsmateriel og FTU, der er baseret på teknologisk innovation;
NOTERER SIG, at Kommissionen har til hensigt at videreudvikle de initiativer, der er indkredset til
gennemførelse af disse mål, og vil behandle de specifikke spørgsmål, der tages op i meddelelsen, i Rådets
relevante organer; UDTRYKKER TILFREDSHED MED, at Kommissionen har peget på en række
emner, der kan tages op til yderligere overvejelse, og understreger betydningen af, at denne analyse tager
hensyn til det bidrag, som erhvervsorienterede forskere, iværksættere og SMV'er kan yde til at nå
Lissabon-målene;
UDTRYKKER TILFREDSHED MED, at Kommissionen har til hensigt inden udgangen af 2003 at
forelægge en yderligere meddelelse, hvori den mere fyldestgørende redegør for den planlagte
forberedende aktion vedrørende sikkerhedsrelateret forskning, også på længere sigt;
OPFORDRER Kommissionen til at aflægge rapport om fremskridtene hen imod gennemførelse af
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460426_0019.png
ovennævnte mål inden udgangen af 2003."
BIOVIDENSKAB OG BIOTEKNOLOGI - EN STRATEGI FOR EUROPA: RAPPORT OM
FREMSKRIDT OG FREMTIDIG UDVIKLING
Rådet noterede sig de oplysninger, kommissær Liikanen gav i forbindelse med forelæggelsen af
Kommissionens meddelelse "Biovidenskab og bioteknologi - en strategi for Europa: rapport om
fremskridt og fremtidig udvikling" samt bemærkningerne fra kommissær Busquin om
forskningsaspekterne i forbindelse med denne strategi.
Medlemsstaterne benyttede den efterfølgende drøftelse til at gøre rede for de prioriterede foranstaltninger,
de har truffet i forbindelse med gennemførelsen af strategien.
Kommissionen beskriver i sin meddelelse de fremskridt, der er gjort, og foregriber nye problemstillinger
med hensyn til den strategi for Europa vedrørende biovidenskab og bioteknologi, den vedtog i januar
2002. I det omfang der er behov for en yderligere indsats, udstikker rapporten retningslinjer, fremsætter
anbefalinger eller bebuder nye initiativer. Statusrapporten efterkommer opfordringen fra Det Europæiske
Råd i Barcelona i marts 2002.
EU har støttet den fremgangsmåde, Kommissionen har foreslået, som et middel til at nå Lissabon-målet
om at fremme denne højteknologiske sektor, fordi man herved kan udnytte sektorens potentiale til at
skabe vækst og nye arbejdspladser og gavne en bred vifte af sektorer, samtidig med at det bidrager til
bæredygtig udvikling. Den 26. november 2002 vedtog Rådet (konkurrenceevne) en række konklusioner,
der omfattede en køreplan for medlemsstaterne og Kommissionen med prioriterede aktioner,
ansvarsfordeling og tidsplan for gennemførelsen. Sammen med Kommissionens handlingsplan etablerer
disse konklusioner en ramme for udviklingen af en bioteknologipolitik på europæisk plan. Den 21.
november 2002 tilkendegav Europa-Parlamentet tydeligt sin positive holdning til udviklingen af
bioteknologi i Europa, da det med stort flertal besluttede at godkende Kommissionens strategi for
bioteknologi.
SYVENDE RAPPORT OM SITUATIONEN INDEN FOR VERDENS
SKIBSBYGNINGSINDUSTRI
Rådet noterede sig kommissær Liikanens oplysninger vedrørende den syvende rapport om situationen
inden for verdens skibsbygningsindustri, som dækker markedsudviklingen i 2002.
Ministrene rettede en generel henstilling til Kommissionen om at indtage en fast holdning i WTO for at
løse de problemer, der skyldes visse konkurrenceforvridende forretningsmetoder, som anvendes af de
koreanske værfter.
Der mindes om, at artikel 12 i Rådets forordning (EF) nr. 1540/98 af 29. juni 1998 om nye regler for
støtte til skibsbygningsindustrien kræver, at Kommissionen regelmæssigt forelægger Rådet en rapport om
markedssituationen og vurderer, om europæiske værfter påvirkes af konkurrencebegrænsende praksis.
Kommissionen har således allerede forelagt Rådet seks rapporter om situationen i verdens
skibsbygningsindustri, hvori der gøres rede for de alvorlige vanskeligheder, som skibsbygningssektoren
står over for, med detaljerede oplysninger om illoyal handelspraksis fra fjernøstlige konkurrenters side.
Denne syvende rapport skal drøftes på baggrund af de vedvarende vanskeligheder i forbindelse med
konkurrencebegrænsende praksis og WTO-tvistbilæggelsesproceduren.
DET INTERNATIONALE FORSKNINGSPROJEKT VEDRØRENDE NUKLEAR
FUSIONSENERGI (ITER) - formandskabets konklusioner
Efter at have hørt delegationernes synspunkter om spørgsmålene vedrørende ITER er det formandskabets
opfattelse, at nedenstående konklusioner støttes af et bredt flertal af delegationerne. Det noterede sig, at
én delegation ikke kan gå ind for ét enkelt placeringssted.
Kommissionen opfordres til at sørge for, at den endelige rapport om spørgsmålet forelægges hurtigst
muligt, så Rådet kan nå til enighed om placeringsstedet i september 2003, og til at forelægge forslag for
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460426_0020.png
Rådet om fælles gennemførelse af ITER inden udgangen af 2003.
I forbindelse med de løbende forhandlinger om ITER
"1.
HILSER formandskabet Kommissionens meddelelse om status over forhandlingerne om ITER, det
internationale forskningsprojekt vedrørende fusionsenergi, VELKOMMEN;
NOTERER det SIG med tilfredshed, at USA og Kina har sluttet sig til forhandlingerne, og at andre
lande har udtrykt interesse for projektet;
UNDERSTREGER det vigtigheden af, at ITER placeres i Europa, når og hvis det besluttes at
opføre det, og betoner, at alt bør sættes ind på at øge chancerne for, at dette sker, mest muligt;
NOTERER, at der er behov for et ledsageprogram inden for fysik og teknologi for at få fuldt
udbytte af det internationale samarbejde;
MENER det derfor, at det europæiske placeringssted bør udpeges gennem en konsensusorienteret
og veldefineret proces for at styrke Fællesskab ets stilling og for at sikre, at de europæiske
forskningsaktiviteter drager størst mulig fordel af projektet;
STØTTER det Kommissionen i, at denne proces bør indebære, at der opstilles en række objektive
kriterier, herunder et omkostningskriterium, dog sådan at forstå, at der også bør tages hensyn til
andre aspekter end de rent tekniske, og UNDERSTREGER, at denne proces bør iværksættes af
Kommissionen i tæt samarbejde med myndighederne i de medlemsstater, der har stillet forslag til
placeringen;
ERKENDER det, at det er af afgørende betydning, at den nødvendige ekspertise inddrages i denne
proces, og at der vedtages en stram tidsplan, så undersøgelserne bliver afsluttet i løbet af sommeren
2003;
2.
3.
4.
5.
6.
7.
SER det MED TILFREDSHED PÅ, at Kommissionen agter at sørge for, at den endelige rapport
om dette spørgsmål kommer til at foreligge hurtigst muligt, så Rådet kan nå til enighed om det
europæiske placeringssted i september 2003; NO TERER SIG, at Kommissionen har til hensigt
inden udgangen af 2003 at forelægge Rådet et forslag om fælles gennemførelse af ITER."
TILPASNING AF E-BUSINESS-POLITIKKER: DIGITALISERING OG FREMTIDIGE
UDFORDRINGER - Rådets konklusioner
Rådet vedtog følgende konklusioner om "Tilpasning af e-business-politikker i et miljø i udvikling":
"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
1.
SOM HENVISER TIL
konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon vedrørende strategien for senest i 2010
at gøre EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en
økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social
samhørighed, og den videre udbygning af denne strategi på Det Europæiske Råds møder i
Stockholm, Göteborg og Barcelona
det europæiske charter om små virksomheder, hvori der opfordres til at skabe det bedst mulige
klima for små virksomheder
Rådets tidligere konklusioner og resolutioner om iværksætterånd, IKT og e-business som
konkurrenceparametre
7
, om e-økonomiens indvirkning på europæiske virksomheders
konkurrenceevne
8
, om et bedre konkurrenceklima for virksomheder
9
, om informations- og
kommunikationsteknologier (IKT) og e-business-kvalifikationer i Europa
10
og om gennemførelsen
af handlingsplanen eEurope 2005
11
konklusionerne fra Det Europæiske Råd i København vedrørende udvidelsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460426_0021.png
2.
konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 20. og 21. marts 2003, hvori
behovet for udveksling af erfaringer og bedste praksis i forbindelse med e-handel blev fremhævet
SOM BEMÆRKER,
at Den Europæiske Union og medlemsstaterne skal op fylde deres tilsagn om rettidigt og effektivt at
gennemføre reformer inden for den bæredygtige udviklings tre søjler - den økonomiske, den sociale
og den miljømæssige søjle, der alle er væsentlige for Lissabon-strategien
at koordinerede aktioner til støtte for bedre udnyttelse af informations- og
kommunikationsteknologi (IKT) i forretningsprocesser er nogle af de vigtigste midler til at
forbedre EU's resultater med hensyn til produktivitetsvækst
7
Dok. 8763/01 LIMITE PV/CONS 23 ENER 62 IND 20.
Dok. 9938/02 ECO 210.
Dok. 14914/02 ECO 367.
Dok. 14538/02 LIMITE TELECOM 54 SOC 543 EDUC 150 MI 264.
EFT C 48 af 28.2.2003, s. 2.
8
9
10
11
at tyngdepunktet i politikken er ved at flytte sig fra fremme af e-handel til en mere holistisk tilgang
til e-business med vægt på en mere effektiv udnyttelse af IKT både i virksomhedernes interne og
eksterne processer
UDTRYKKER TILFREDSHED MED
Kommissionens meddelelse med titlen "Tilpasning af e-business-politikker i et miljø i udvikling:
Status over digitaliseringsinitiativet og fremtidige udfordringer", hvori medlemsstaterne og
regionerne opfordres til at tage deres e-business-strategier op til revision, navnlig med henblik på at
støtte SMV'erne og hjælpe dem med at tilpassesig til et e-business-miljø i konstant forandring,
samt til på frivillig basis at vedtage politiske måli relation til e-business, så skiftet fra e-handel til
e-business kan fremskyndes
Kommissionens plan om at etablere et europæisk e-business-støttenetværk for SMV'er, så der
skabes et forum for politiske beslutningstagere inden for e-business-politik på europæisk, nationalt
og regionalt plan med henblik på at fremme udvekslingen af erfaringer og oplysninger
Kommissionens igangværende revision i overensstem melse med handlingsplanen eEurope 2005 og
i nært samarbejde med medlemsst aterne og repræsentanter for erhvervslivet af den relevante
lovgivning med henblik på at finde frem til og om nødvendigt eliminere forhold, der er til hinder
for e-business.
ERKENDER,
at udbredelse og effektiv anvendelse af IKT inden for alle sektorer og tjenester og navnlig i SMV'er
er af afgørende betydning for hele EU-økonomiens konkurrenceevne
at SMV'er har særlig svært ved at integrere ny teknologi og omlægge deres forretningsprocesser,
bl.a. på grund af manglende viden om e-business, især på ledelsesniveau, forholdsvis høje
investeringsomkostninger hvad angår IKT og human kapital i sammenligning med større
virksomheder samt mangel på fælles standarder for e-business
at SMV'ernes e-business-parathed varierer inden for medlemsstaterne, de tiltrædende lande,
regionerne samt erhvervslivets forskellige sektorer, og at de politiske tiltag derfor bør bygge på
forsvarlige økonomiske analyser og en præcis kortlægning af de udfordringer, der skal tages op
3.
4.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460426_0022.png
at avancerede e-business-politikker bør gøre det lettere for SMV'erne at udnytte IKT fuldt ud med
det formål at omlægge, automatisere og strømline forretningsprocesserne
at e-business-politikker, hvor det er relevant, bør baseres på en præcis målsætning og en blanding
af kvantitative og/eller kvalitative mål for at sikre, at de opfylder SMV'ernes behov, og for at lette
evalueringen
at det vil gavne e-business-politikkerne, at medlemsstaterne og regionerne opbygger bedre netværk,
udveksler erfaringer og lærer af god praksis
at det generelle e-business-miljø ændrer sig konstant, hvorved der opstår nye udfordringer for e-
business-politikkerne, som f.eks.:
for SMV'ernes vedkommende at øge ledelsens forståelse for e-business og dens
kvalifikationer på området
at give bedre adgang til SMV-venlige e-business-løsninger
5.
at fremme SMV'ernes effektive deltagelse i elektroniske markedspladser og
forretningsnetværk
UNDERSTREGER,
at virksomhederne selv har et ansvar for at implementere og indføre elektroniske
forretningsprocesser
at den økonomiske vækst kan øges gennem udvikling af applikationer for digital forvaltning, der
sigter mod erhvervslivet, bl.a. med henblik på offentlige indkøb
at det er vigtigt at fremme en nyorientering af e-business-politikkerne og dermed tage hensyn til
virksomhedernes skiftende behov
at der er behov for at hjælpe især SMV'erne med at kortlægge mulighederne for e-business og med
at gennemføre en vellykket overgang til e-business gennem en omlægning af deres
forretningsprocesser, således at IKT udnyttes effektivt og produktivt
at det med henblik på specifikke SMV-politikker til støtte for e-business er vigtigt at opstille
ambitiøse mål på det politiske plan for at lette og fremme omstillingen til vidensøkonomien samt at
opstille specifikke, målelige, opnåelige, realistiske og tidsrelaterede mål (SMART-mål) på det
operationelle plan
at der er behov for at fremme dialog og udveksling af god praksis mellem de politiske
beslutningstagere på området e-business for SMV'er
at der er behov for at indsnævre og udfylde e-kva lifikationskløfterne samt behov for at inddrage
hele den tilrådighedstående potentielle arbejdsstyrke, idet man navnlig bør se på den alvorlige
underrepræsentation af kvinder og ældre arbejdstagere i IKT-arbejdsstyrken
OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG DE TILTRÆDENDE LANDE TIL
6.
på det generelle politiske plan at fortsætte med på frivillig basis at gøre fremskridt i relation til
resultattavlen for erhvervspolitikken på grundlag af det e-business-indeks, der er med på listen over
e-Europa 2005-benchmarkingindikatorer
på det operationelle plan, hvor det er relevant, at basere specifikke e-business-initiativer til fordel
for SMV'er på klare, kvantitative og/eller kvalitative mål, som skal gøre det muligt at måle deres
virkning i praksis
at opfordre SMV'erne til at forbedre derese-business-kvalifikationer ved at deltage i e-
kvalifikationsrelaterede uddannelsesaktiviteter
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460426_0023.png
at gøre en yderligere indsats for at fremme oprettelsen af netværk og lette en konstruktiv dialog
mellem SMV'er og IKT-tjenesteudbydere
at gøre det endnu lettere for SMV'erne at benytte sig af IKT og e-business med særlig vægt på
grænseoverskridende elektroniske transaktioner, mere udstrakt brug af bredbånd samt fremme af
elektroniske forretningsprocesser
at lette SMV'ernes deltagelse i handelsplatforme på internettet og offentlige e-indkøb ved hjælp af
relevante initiativer, der øger bevidstheden om og tilliden til disse nye handelsformer, og gennem
øget anvendelse af IKT og e-business i den offentlige sektor