Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del Bilag 1133
Offentligt
1460331_0001.png
PDF udgave (73 KB)
Folketinget 2002 - 03
Beretning nr.
5
Udvalget for Fødeva-
rer, Landbrug og Fi-
skeri
(Alm. del - bilag
1175)
diverse
(Offentligt)
Beretning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 19. juni 2003
Beretning
om
Eksportrestitutioner for fersk og frosset svinekød
1. Indledning
Fødevareministeren sendte den 28. maj 2003 udvalget et referat af møde i Rådet (landbrug og fi-
skeri) den 26. maj 2003, jf. alm. del – bilag 1095. Det fremgår under punktet »Øvrige spørgsmål«,
at »Frankrig og Østrig pegede på behovet for at indføre restitutioner på eksport af fersk og frosset
svinekød. Flere lande, herunder Danmark støttede anmodningen.«
2. Politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (S, DF, SF, RV, EL og KRF) pålægger regeringen at sige nej til et eventuelt
forslag fra Europa-Kommissionen om at indføre eksportrestitutioner for fersk og frosset svinekød.
Flertallet pålægger regeringen omgående og offentligt at trække sin støtte til anmodningen fra
Frankrig og Østrig på ministerrådsmødet den 26. maj 2003 tilbage.
Flertallet opfordrer regeringen til fremover at søge mandat i Folketinget i sager af lignende karak-
ter.
Et
mindretal
i udvalget (V og KF) bemærker, at regeringen, støttet af et bredt flertal i Folketinget,
arbejder for en langsigtet afvikling af den direkte landbrugsstøtte samt en udfasning af alle eksport-
subsidier og prisstøtteordninger i forbindelse med WTO-forhandlingerne, jf. Folketingets vedtagel-
ser V 13 af 5. november 2002 og V 72 af 1. april 2003. Netop gennem en liberalisering af den inter-
nationale handel og en markedsorientering af den fælles landbrugspolitik i EU vil det være muligt
at fjerne behovet for og brugen af eksportrestitutioner ved eksport af landbrugsvarer fra EU.
En vedtagelse af Kommissionens forslag til reform af den fælles landbrugspolitik vil blandt andet
sikre en større markedsorientering af EU’s landbrugspolitik gennem en nedsætte lse af de institutio-
nelle priser samt det mindre produktionsincitament, der følger af afkoblingen. I takt med at denne
liberalisering realiseres, vil det fortsat være aktu elt at bruge de markedsmæssige instrumenter, som
forefindes i den fælles landbrugspolitik , herunder også eksportstøtte, idet EU naturligvis fortsat er
forpligtet til at overholde det i WTO aftalte loft over eksportstøtten. Ved de igangværende WTO-
forhandlinger er det foreslået at afvikle eksportrestitutioner gradvist over en niårig periode. Der er
med andre ord ikke nogen modstrid i det forhold, at EU anvender eksportrestitutioner inden-for de
aftalte rammer og samtidig søger at liberalisere den fælles landbrugspolitik.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460331_0002.png
Fejl! Ukendt argument for parameter.
Spørgsmålet om eksportrestitutioner er generelt et fast punkt på dagsordenerne til hvert møde i
forvaltningskomiteerne på de forskellige vareområder. Der afholdes i snit 3 forvaltningskomitémø-
der om ugen. Kommissionens forslag til restitutioner kendes normalt ikke før mødet og bliver først
præsenteret i løbet af mødet i fo rvaltningskomiteen for at undgå markedsspekulationer. De informa-
tioner, der ligger til grund for fastsæ ttelsen, er herefter genstand for en drøftelse, inden der foretages
afstemning. Det er derfor ikke praktisk muligt at indhente mandat i disse sager.
Eksportrestitutioner er et led i den politik, der er fastlagt ved beslutningerne i Rådet om at indføre
markedsordninger for de forskellige landbrugsprodukter. Hvis vurderingen af den øjeblikkelige og
den fremtidige markedssituation for det pågældende produkt tilsiger ændring af de ydede eksportre-
stitutioner, kan Danmark i særlige tilfælde støtte et forslag herom. Dette kan eksempelvis være ved
voldsomme ændringer i dollarkurse n. Danmark vil fortsat anlægge en ansvarlig og ikke-aggressiv
restitutionspolitik. En drastisk ændring i restitutionspolitikken vil kunne medføre store
samfundsøkonomiske tab både for de berørte landbrugserhverv og for beskæftigelsen i
fødevareindustrien.
I overensstemmelse med Folketingets beslutninger vil regeringen fortsat arbejde for en yderligere
markedsorientering og liberalisering af den fælles landbrugspolitik samt arbejde for en fuldstændig
udfasning af al eksportstøtte ved de igangværende WTO-forhandlinger.
I den konkrete sag vedrørende svinekød er der ikke i forvaltningskomiteen fremlagt noget forslag.
Venstre og Det Konservative Folkeparti tager flertallets bemærkninger til efterretning.
P.u.v.
C
HRISTIAN
H. H
ANSEN
formand
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460331_0003.png
(Løbenr. 22258)