PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del Bilag 1189
Offentligt

PDF udgave (170 KB)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EU-sekr.

17. juli 2003

Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 8. juli 2003 (alm. del –

bilag 1153) vedlægges Fødevareministeriets besvarelse af spørgsmål 75.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Folketingets Europaudvalg

Den 16. juli 2003

FVM 078

Folketingets Europaudvalg har med skrivelse af 8. juli 2003 (alm. del - bilag 1153)

udbedt sig besvarelse af følgende spørgsmål:

Spørgsmål 75

” Ministeren bedes oversende et notat, som redegør for reformen af EU's fælles

landbrugspolitik, sådan som den kom til at se ud efter forliget den 26. juni 2003.

Udvalget udbeder samtidig en redegørelse for konsekvenserne af landbrugsrefor-

men for Danmark, herunder betydning af reglerne vedr. cross compliance for miljø-

og fødevarepolitikken.”

Svar

Der henvises til vedlagte notat.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

8. og 9. kontor/Direktoratet for FødevareErhverv

J.nr.: 2002-2220/s28-0008/70-15-02

Den 16. juli 2003

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

JWP/KTN

FVM 078

RIENTERENDE

OTAT TIL

OLKETINGETS

UROPAUDVALG

om reformen af den fælles landbrugspolitik

KOM (2003) 23 endelig

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2003) 23 af 21. januar 2003 fremsendt forslag til

Rådet om reform af den fælles landbrugspolitik. Forslagene er oversendt til Rådet

den 22. januar 2003.

Forslagene er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rå-

det med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. juni 2003 blev der opnået politisk enig-

hed om et kompromis om reformen af den fælles landbrugspolitik.

Formål og indhold

Det Europæiske Råd traf med Agenda 2000 i 1999 i Berlin beslutning om den fi-

nansielle ramme samt om en reform af den fælles landbrugspolitik for perioden

2000-2006, idet Kommissionen samtidig blev anmodet om at udarbejde en midt-

vejsevaluering i 2002. Kommissionen fremsendte ved KOM (2002) 394 af 10. juli

2002 en meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om midtvejsevalueringen af

den fælles landbrugspolitik.

Kommissionen anførte i forslagene til reform af den fælles landbrugspolitik, at det

var nødvendigt at gå videre end blot en midtvejsevaluering af den fælles landbrugs-

politik for at leve op til målsætningerne om et Bæredygt igt Landbrug og Udvikling

af Landdistrikterne og pga. den ramme for udgifterne til landbruget, der blev fast-

lagt på Det Europæiske Råd i 2002 i Bruxelles. Det var i følge Kommissionen nød-

vendigt med et klart perspektiv for den fremtidige udvikling af den fælles land-

brugspolitik.

Nøgleelementerne i det endelige kompromis om reform af den fælles landbrugspo-

litik er i korte træk følgende:

•

en afkoblet bedriftsstøtte uafhængigt af produktionen; der kan i begrænset om-

fang opretholdes visse koblede elementer for at undgå, at produktionen opgi-

ves,

•

denne betaling knyttes sammen med overholdelse af standarder for miljø, føde-

varesikkerhed, dyre- og plantesundhed og dyrevelfærd samt kravet om at holde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

alle landbrugsarealer i en god landbrugs- og miljømæssig stand (”cross compli-

nace”),

•

en styrket landdistriktspolitik med flere EU-midler, nye foranstaltninger til

fremme af miljø, kvalitet og dyrevelfærd og til at hjælpe landbrugerne med at nå

op på EU's produktionsstandarder i 2005,

•

en reduktion af de direkte betalinger (modulation) af direkte støtte over 5.000 €

for at finansiere den nye landdistriktspolitik,

en mekanisme for finansiel disciplin (degressivitet) for at sikre, at det land-

brugsbudget, der er fastsat indtil 2013, ikke overskrides,

ændringer i markedspolitikken inden for den fælles landbrugspolitik:

•

asymmetriske prisnedskæringer i mejerisektoren: Interventionsprisen for

smør nedsættes med 25% over fire år, hvilket udgør en yderligere prisned-

skæring på 10% sammenlignet med Agenda 2000, og for skummetmælks-

pulver bevares der en reduktion på 15% over tre år som vedtaget i Agenda

2000

•

halvering af de månedlige forhøjelser i kornsektoren; den nuværende inter-

ventionspris opretholdes

•

reformer for ris, hård hvede, nødder, stivelseskartofler og tørret foder.

Cross compliance

Udbetalingen af den afkoblede støtte samt anden direkte støtte skal ske på betingel-

se af, at en række EU-bestemmelser inden for miljø, dyrevelfærd og fødevaresik-

kerhed (såvel folkesundhed som dyre- og plantesundhed) overholdes. Det vedrører

alene forhold, hvor landmanden er direkte ansvarlig for overholdelsen af de pågæl-

dende bestemmelser.

I et bilag til forordningen fremgår de direktiver og forordninger, hvori reglerne

findes samt de artikler, hvis nationale udmøntning kræves overholdt af landmænde-

ne. Det drejer sig om bestemmelser i 18 direktiver/forordninger, som hører under

flere ministeriers ressort i Danmark. Reglerne skal indføres gradvist, således at cross

compliance i forhold til reglerne om miljø og registrering af dyr skal gælde fra den

1. januar 2005, mens cross compliance i forhold til reglerne om fødevaresikkerhed

skal gælde fra den 1. januar 2006, og endeligt skal cross compliance i forhold til

reglerne om dyrevelfærd gælde fra den 1. januar 2007.

Endvidere vil udbetalingen være betinget af ”god landbrugsmæssig stand”. Der er

fastlagt en EU-ramme for ”god landbrugsmæssig stand”, der fastsætter krav for

fastholdelsen af jordens beskaffenhed, idet det derudover i øvrigt er medlemssta-

terne, der efter en konkret national vurdering, fastsætter den nærmere definition af

begrebet ”god landbrugsmæssig stand”. Endelig skal medlemsstaterne sikre, at ved-

varende græsarealer forbliver vedvarende græsarealer.

De obligatoriske regler, der skal overholdes af landmanden som betingelse for at

opnå støtten, vedrører således bådeden dyrkede og den udyrkede jord.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis ovennævnte regler om cross compliance ikke overholdes, reduceres eller for-

tabes støtten i forhold til, hvor graverende den manglende overholdelse har været,

omfanget, varigheden og eventuel gentagelse. Hvis der er tale om uagtsomme over-

trædelser vil støttereduktionen ikke overskride 10 %. Støttereduktionen kan øges til

20% i gentagelsestilfælde. En forsætlig overtrædelse skal som minimum medføre

30% reduktion af støtten og eventuelt tab af hele støtten i et eller flere år. Det spa-

rede beløb, som fremkommer ved anvendelse af reduktion af støtte som følge af

anvendelse af cross compliance reglerne, skal tilbageføres til landbrugsbudgettet

(søjle I) – dog kan medlemsstaterne beholde 25 % af beløbet som kompensation

for udgifterne ved opkrævningen.

Modulation og degressivitet

Modulationen påbegyndes i 2005 med en sats på 3%, hvor midlerne vil være til

rådighed for landdistriktspolitikken i 2006. Denne sats øges til 4% i 2006 og til 5%

fra 2007 og frem. De samlede direkte betalinger, der ydes i det respektive år til

landmanden, nedsættes for hvert år med ovennævnte procentsats. Der anvendes en

bundgrænse på 5.000 €, således at støtte herunder ikke omfattes af reduktion.

Hvad angår fordelingen af de midler, der tilvejebringes ved modulation, skal et pro-

centpoint tilfalde det land, hvor det er tilvejebragt, mens de resterende procentpoint

fordeles efter objektive kriterier. Medlemsstaterne modtager dog mindst 80% af

deres modulationsmidler. Modulation finder ikke anvendelse på direkte betalinger

til producenter i regionerne i den yderste periferi og på De Ægæiske Øer.

Der indføres fra 2006 (regnskabsåret 2007) en mekanisme for finansiel disciplin,

der skal sikre, at beløbene til finansiering af den fælles landbrugspolitiks søjle I (ud-

giftsområde 1a) holdes inden for de årlige lofter, der er fastsat i de finansielle over-

slag. Der fastsættes en tilpasning af den direkte støtte (degressivitet), når progno-

serne angiver, at udgiftsområde 1a med en sikkerhedsmargen på 300 mio. € vil blive

overskredet i et givet regnskabsår. Rådet fastsætter tilpasningerne senest den 30.

juni i det kalenderår, hvor de gælder, på grundlag af et forslag fra Kommissionen,

der forelægges senest den 31. marts i det kalenderår, hvor tilpasningen gælder.

Afkoblet støtte

Der indføres en samlet afkoblet støtte pr. bedrift fra 1. januar 2005. Hvis en med-

lemsstat imidlertid har brug for en overgangsperiode for at gennemføre afkoblingen

på grund af særlige landbrugsmæssige betingelser, kan den pågældende medlemsstat

gennemføre afkoblingen fra senest den 1. januar 2007. Denne afkoblede støtte skal

baseres på historiske betalinger i 2000 til 2002. Udbetalingen af den afkoblede støtte

vil være betinget af overholdelse af cross compliance-betingelserne.

I den vegetabilske sektor, hvor den største del af støtten i dag ydes til hovedafgrø-

derne (dvs. korn, oliefrø og proteinafgrøder) i form af hektarstøtte, afkobles støtten

med 100 %, idet medlemsstaterne dog kan fastholde 25 % i koblet form. Blandt

elementer i den vegetabilske sektor, der ikke er omfattet af afkoblingen, er en til-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lægspræmie til durumhvede, tillæg til prot einafgrøder og ris, støtte til nødder og

energiafgrøder, specifik støtte til kartoffelstivelse og specifik støtte til tørring af

foder.

I den animalske sektor vil der være mulighed for at yde en del af den nuværende

støtte til oksekød som en produktionsafhængig støtte for at undgå pludselige æn-

dringer af økonomien for oksekødsproducenter samt regionale problemer med

affolkning, ophør af dyrkning af jorden etc. Medlemsstaterne får en grad af fleksibi-

litet, idet den koblede del af støtten enten kan anvendes til en 100% opretholdelse

af ammekopræmien og 40% af slagtepræm ien eller en 75% opretholdelse af han-

dyrpræmien eller som en 100% opretholdelse af slagtepræmien.

I fåresektoren vil mindst halvdelen af den direkte støtte blive afkoblet, mens med-

lemsstaterne kan udbetale den resterende del som koblet støtte. Den supplerende

præmie til får og geder i ugunstigt stillede områder og bjergområder kan oprethol-

des som koblet støtte, hvilket tillige gælder tillægsbetaling for tørring (af korn) og

markfrø. I de ultraperifære områder samt det Ægæiske Øhav kan de direkte støtte-

ordninger opretholdes.

Medlemsstaten kan vælge at tilbageholde 10 % af det samlede støttebeløb i en nati-

onal konvolut. De herved skabte midler skal anvendes til at yde en supplerende

betaling for særlige typer landbrug, som fremmer beskyttelsen eller forbedringen af

miljøet, eller som forbedrer kvalitet og markedsføring af landbrugsprodukter.

Betalingsrettigheder

Den afkoblede støtte skal fastsættes først på bedriftsniveau og dernæst per hektar.

Den eksakte beregning af den afkoblede støtte i de enkelte markedsordninger pr.

producent fremgår af et bilag til kompromiset. Ved fastlæggelsen af den afkoblede

støtte er der åbnet op for muligheden for at tage hensyn til særlige – dog afgrænse-

de – omstændigheder, som har påvirket den enkelte producents produktion i refe-

renceperioden 2000-2002. Dette gælder blandt andet i tilfælde af udbrud af mund-

og klovesyge eller lignende. Medlemsstaterne kan også tildele midler til landmænd,

som har startet produktionen efter 31. december 2002, på baggrund af objektive

kriterier. Først og fremmest til dette formål skal der etableres en national reserve

med midler til udbetaling af afkoblet støtte. Af den afkoblede støtte i hvert land skal

der allokeres maksimalt 3% til denne reserve. Reserven kan også anvendes i andre

specifikke tilfælde.

Støtten pr bedrift vil dernæst blive fordelt på de hektar jord, som er indgået i den

produktion, hvorfra støtten i 2000-2002 er oppebåret. Det vil generelt sige, at der

vil være knyttet en støtte til såvel produktionsjord i rotation som foderarealer, her-

under vedvarende græsarealer. Denne støtte pr hektar benævnes en betalingsrettig-

hed, som vil kunne overføres til andre producenter inden for de enkelte medlems-

stater, eller rettigheden kan arves. Rettigheden kan sælges med eller uden jord. Hvis

der derimod er tale om leje eller bortforpagtning eller en lignende overførsel af sel-

ve betalingsrettigheden, skal der følge jord med.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstaterne kan tilføre den nationale reserve midler ved at lægge afgift (”told-

ning”) på salg af rettigheder med eller uden jord. Kommissionen (forvaltningskomi-

téprocedure) vil definere de nærmere regler herfor.

For at anvende betalingsrettigheden skal der anmeldes et støtteberettiget areal. I den

forbindelse kan betalingsrettigheder ikke aktiveres, hvis der dyrkes frugt og grønt-

sager samt spisekartofler på det støtteberettigede areal. Betalingsrettigheder, der

ikke anvendes i 3 år, går tilbage til den nationale reserve.

Betalingsrettigheder ved obligatorisk braklægning

Der tildeles særlige betalingsrettigheder for braklagte arealer. De beregnes på grund-

lag af det areal, som landmanden ifølge den obligatoriske braklægningsordning hav-

de udtaget i gennemsnit i den 3-årige referenceperiode. Disse arealer indgår ikke i

bestemmelsen af størrelsen af de generelle betalingsrettigheder. En betalingsrettig-

hed for braklægning giver ret til betaling under forudsætning af, at den følges af en

hektar landbrugsjord, der er udtaget fra produktionen. Dog er arealer, der pr. den

31. december 2002 var dækket af permanente afgrøder, skov, vedvarende græs eller

blev brugt til ikke-landbrugsmæssig aktivitet, undtaget.

For at anvende de særlig betalingsrettigheder for braklagte arealer skal der anmeldes

et støtteberettiget braklagt areal.

For så vidt angår den regionale gennemførelse af braklægningsordningen, åbnes der

bl.a. mulighed for, at medlemsstater med mindre end 3 mio. ha. støtteberettiget land

kan betragtes som én region.

Særlig afkoblet støtte

Producenter, som har modtaget kvæg- og fårepræmier i referenceperioden eller

modtager præmie for malkekøer fra 2004 uden at have et areal, eller uden at der har

været krav om at anmelde det foderareal, som disse dyr har brugt, skal have ret til

en særlig betalingsrettighed, som ikke fordeles på jorden. Disse rettigheder kan

overdrages med jord på samme betingelser som de almindelige betalingsrettigheder.

Derudover er der på visse betingelser mulighed for at overdrage de særlige beta-

lingsrettigheder uden jord.

Regional gennemførelse af afkobling

Såfremt medlemslandene måtte ønske det, er der åbnet mulighed for, at betalings-

rettigheden (støtte/ha) fastsættes på regionalt (eller nationalt) niveau i stedet for på

bedriftsniveau. Medlemsstaterne fordeler det nationale loft mellem regionerne efter

objektive kriterier, som muliggør omfordeling mellem regionerne. Medlemsstaterne

kan tildele forskellige enhedsværdier for græsarealer og landbrugsarealer som fast-

lagt pr. 31. december 2002. I tilfælde af regional gennemførelse kan enhedsværdien

for en rettighed genberegnes. Medlemsstater med under 3 mio. hektar støtteberetti-

gede arealer kan betragtes som en region. For at sikre en afbalanceret anvendelse af

den regionale gennemførelse kan medlemsstaterne vælge en tidligere afkobling af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mælkepræmien delvis eller fuldt ud i enkelt betalingen pr. bedrift. Dette betyder, at

mælkepræmiebeløbene medtages i beregninge n af de regionale betalingsrettigheder.

Evaluering

Senest to år efter, at alle medlemsstaterne har gennemført afkoblingen, forelægger

Kommissionen Rådet en rapport og eventuelle passende forslag om de mulige kon-

sekvenser, der er konstateret med hensyn til markedsudvikling og markedsforstyr-

relser samt den strukturelle udvikling som følge af medlemsstaternes implemente-

ring af de forskellige muligheder, der er med hensyn til at opretholde de sektorspe-

cifikke direkte betalinger i de forskellige optioner.

Bedriftsrådgivning

Oprettelsen af bedriftsrådgivningssystemer er frivilligt for medlemsstaterne til og

med 2006. Fra 2007 og fremover skal der oprettes systemer enten i offentligt eller

privat regi, og de skal tilbydes landmændene. Landmændenes deltagelse er frivillig.

Kommissionen forelægger i 2010 en rapport om, hvordan systemet fungerer. På

baggrund heraf vil der blive truffet beslutning om, hvorvidt deltagelsen skal være

obligatorisk for visse landmænd.

Markedsordningerne

Korn

Interventionsprisen for korn reduceres ikke, men de månedlige tillæg til interventi-

onsprisen halveres. Hensigten hermed er en tilnærmelse af priserne på Det Indre

Marked til niveauet på verdensmarkedet.

Det Indre Marked for rug er præget af stor ubalance (store interventionslagre), idet

rugen ikke kan finde afsætning, og enten må sælges til offentlig intervention eller

eksporteres med meget høje eksportrestitutioner. Derfor afskaffes adgangen til in-

tervention af rug fra 1. juli 2004. Der er vedtaget visse overgangsbestemmelser for

at tage hensyn til medlemsstater, hvor produktionen af rug i gennemsnit overstiger

5% af medlemsstatens totale produktion og 50% af EU’s produktion af rug. I dette

tilfælde kan medlemsstaten tilbageholde mindst 90% af de modulerede midler, indtil

udgangen af næste budgetperiode. I sådan et tilfælde skal minimum 10% af de mo-

dulerede midler tilbageføres til rugproducerende regioner. Disse bestemmelser tager

sigte på Tyskland og skal anvendes på kvalitetsforbedring.

I markedsåret fra 1. juli 2004 alene kan opkøbes blød hvede, durum hvede, byg,

majs og sorghum til offentlig intervention. Der er dog som hidtil åbnet mulighed

for at der, hvis markedssituationen gør det nødvendigt, kan træffes beslutning om

særlige interventionsforanstaltninger. Produktionsrestitutioner til stivelse (korn og

kartofler) og visse afledte produkter bliver ikke afskaffet, som oprindeligt foreslået.

Kartoffelstivelse

Der ydes i dag direkte støtte til producenter af kartofler bestemt til stivelsesfremstil-

ling. Støtten ydes for den mængde kartofler, der medgår til fremstillingen af et ton

stivelse. Beløbet er fastsat til 110,54 €/t. Heraf inkluderes 40 % af støttebeløbet på

(dvs. 44,22 €/t) inkluderes i den afkoblede støtte på basis af historiske leverancer til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

industrien. Den resterende 60 % opretholdes som en afgrødespecifik betaling for

stivelseskartofler. Desuden fastholdes minimumspris for kartofler bestemt til frem-

stilling af kartoffelstivelse, der i dag er fastsat til 178,31 €/t.

Durum hvede

For durum hvede reduceres den eksisterende specifikke støtte fra de nuværende

344,50 €/ha i traditionelle produktionsregioner til 291 €/ha i 2005 og til 285 €/ha i

2006 og afkoblingen starter i 2005. Disse betalinger vil i stedet blive inkluderet i den

afkoblede støtte. Endvidere reduceres den særlige støtte på 138,90 €/ha, som efter

de nuværende regler ydes til andre regioner end de traditionelle produktionsregioner

med en veletableret produktion af durum hvede, til 46 €/ha for 2005/2006 inden-

for nærmere angivne nationale lofter. For at fremme kvaliteten er der samtidig ind-

ført en ny særlig præmie ved anvendelse til semulje og pastaproduktion. Præmien vil

kunne ydes i traditionelle produktionsområder til landmænd, som anvender en vis

mængde certificeret frø af bestemte sorter . Sorterne vil blive udvalgt med henblik

på bedre at imødekomme krav til kvalitet fra forarbejdningsindustrien til semulje og

pastaproduktion. Præmien, som ikke afkobles, foreslås fastsat til 40 €/ha inden for

et maksimalt garantiareal svarende til det eksisterende for traditionelle produktions-

områder.

Ris

Interventionsprisen fastsættes til 150 €/t for uafskallet ris og interventionen be-

grænses til 75.000 hektar fra markedsåret 2004/2005. Der foreslås ikke indførelse af

et system med privat oplagring. Begrundelsen er, at rismarkedet uden indgreb, vil

være totalt destabiliseret i slutningen af dette årti primært på grund af virkningen af

”Everything But Arms”-initiativet og forbrugernes præference for ris af indica-

typen. Der vil blive ydet en kompensation for prisfaldet, således at den eksisterende

betaling til producenterne øges fra 52 €/t til 177 €/t. Der introduceres et system

med forholdsmæssige sanktioner i forbindelse med overskridelse af basisarealerne.

Importbeskyttelsen forbliver den samme som hidtil, men Kommissionen opfordres

til at åbne forhandlinger i WTO med tredjelande med henblik på indførelse af told-

kontingenter til regulering af toldimporten.

Tørret foder

I henhold til de gældende regler ydes der støtte på 68,83 € pr. tons til kunsttørret

foder til en samlet produktionsmængde på 4.412.400 tons. Danmarks garantimæng-

de er på 334.000 tons, medens den danske produktion i 2001/2002 kun var på

147.136 tons tørret foder. Til soltørret foder ydes en fast støtte på 38,64 €/t til en

produktionsmængde på 443.500 tons. Støtten ydes til forarbejdningsvirksomheder-

ne.

Den nuværende støtte til tørret foder fordeles 50/50 mellem producenter og indu-

strien. Støtten til producenterne integreres i den afkoblede støtte. Støtten til indu-

strien afvikles ikke, men fastholdes på det foreslåede niveau. De respektive nationa-

le garantimængder for henholdsvis kunst- og soltørret foder vil blive slået sammen.

Samtidig indføres en nedre grænse for det maksimale vandindhold i tørret foder på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11 %.

Støtten til tørret foder, som skal indgå i beregningen af den afkoblede støtte i Dan-

mark, andrager i alt 5,4 mio. €. Dette beløb skal fordeles på basis af den mængde

tørret foder, som er produceret på basis af leverancer fra landmanden. Arealet fast-

sættes på basis af de arealer, der i referenceperioden fremgår af de enkelte kontrak-

ter.

Markfrø

Integrationen af støtten til markfrø i den afkoblede støtte, på baggrund af den en-

kelte landmands produktion af markfrø i referenceperioden, fastholdes som en mu-

lighed, men medlemsstaterne behøver ikke at afkoble støtten.

Proteinafgrøder

Det hidtidige tillæg til hektarstøtten til proteinafgrøder (ærter, bønner, lupiner m.m.)

på 9,5 €/t opretholdes, idet den dog omdannes til en afgrødespecifik støtte på 55,57

€/ha, som ikke afkobles. Støtten ydes inden for et maksimalt garantiareal på 1,4

mio. ha.

Oliefrø

Ved Agenda 2000 blev støtten til oliefrø nedsat gradvist, således at den fra 2002/03

svarer til hektarstøtten for korn. Det vil sige 63 €/t. Oliefrø vil indgå i den afkoble-

de støtte sammen med de øvrige reformafgrøder.

Nødder

Der ydes støtte til dyrkning af nødder på et maksimalt garantiareal på 800 000 ha

inddelt i fastsatte nationale garantiarealer. Til erstatning for de nuværende foran-

staltninger foreslås et ”flat rate” standardbeløb på 120,75 €/ha pr. år, der beregnes

som gennemsnit på nationalt plan. Medlemsstaterne kan yde national støtte på op til

120,75 €/ha oveni.

Mælk- og mejeriprodukter

Der ydes ingen ny generel kvoteforhøjelse for 2007 og 2008 på nuværende tids-

punkt. Kommissionen vil forelægge en rapport om markedsudsigterne, når refor-

men af mejerisektoren er fuldt gennemført, og først på grundlag af denne rapport

vil der blive truffet en beslutning. I betragtning af Grækenlands underskud af frisk

mælk forhøjes landets nationale referencemængde imidlertid med 120.000 t. Der-

udover sættes den midlertidige undtagelse vedrørende mælkekvoten for Azorerne til

73.000 t i 2003/2004 og 61.500 t i 2004/2005. Fra og med 2005/2006 tildeles Azo-

rerne en supplerende referencemængde på 50.000 t.

De generelle kvoteforhøjelser, der blev vedtaget som led i Agenda 2000, gennemfø-

res fra og med 2006.

For produkterne smør og skummetmælkspulver nedsættes interventionspriserne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

asymmetrisk. Interventionsprisen for smør foreslås nedsat med 7 % i årene 2004-

2006 og med 4 % i 2007, svarende til 25 % (fra nu 328,20 €/100 kg til 246,35

€/100 kg), mens interventionsprisen for skummetmælkspulver foreslås nedsat med

5 % i årene 2004-2006, svarende til 15 % (fra 205,52 €/100 kg til 174,69 €/100 kg).

Prisnedskæringen på smør udgør en reduktion på yderligere 10 % sammenlignet

med agenda 2000, mens prisnedsættelsen på skummetmælkspulver følger Agenda

2000

Kompensationen vil, inklusiv den nationale konvolut, udgøre 11,81 €/t i 2004,

23,65 €/t i 2005 og 35,5 €/t fra 2006 og fremefter. Der ydes således ingen kompen-

sation for den prisnedsættelse, der sker i 2007. Smørinterventionen begrænses til

70.000 t i 2004/05 og nedsættes gradvist til 30.000 t fra 2008/09 og fremefter. Når

reformen er fuldt implementeret, vil støtten blive afkoble, idet der samtidigt åbnes

mulighed for, at medlemsstaterne kan foretage en tidligere afkobling, såfremt de

måtte ønske dette.

Oksekød

I forhold til Agenda 2000 er der ikke lagt op til ændringer af markedsordningen for

oksekød i form af nye mindstepriser og udløsningspriser for privat oplagting og

intervention. Derimod er den direkte støtte i oksekødssektoren omfattet af mulig-

heden for afkobling, jf. afsnittet herom.

Antallet af ammekopræmier øges med 50. 000 dyr for Østrigs vedkommende. Dyre-

ne tages fra Østrigs regionale loft for ha ndyrspræmien, der reduceres tilsvarende.

Da Portugals program for omstilling fra markafgrøder til ekstensiv husdyrprodukti-

on reelt vil blive ophævet, når enkeltbetalingsordningen træder i kraft, accepteres

det, at Portugal gennemfører en aktion, der afslutter den resterende omstilling un-

der hensyntagen til den portugisiske ammekosektors specifikke karakter. Som følge

heraf øges antallet af ammekopræmier for Portugals vedkommende til 416.539 dyr.

For Portugals og Østrigs vedkommende vi l lofterne for ammekopræmier under de

nuværende fælles markedsordninger blive ju steret tilsvarende. Den procentdel af

kvier, der kan modtage ammekopræmie, sætt es op fra 20% til 40% (artikel 10 i for-

ordning nr. 1254/1999).

Antallet af slagtepræmier for voksent kvæg i Italien øges til 1.892.201 dyr.

Fra den dato, hvor enkeltbetalingen pr. bedrift finder anvendelse, defineres kalve

som kvæg på mellem 1 og 8 måneder og på mindre end en nærmere bestemt slagtet

vægt.

Braklægning

Der vil fortsat være krav om, at 10 % af arealet med hovedafgrøderne (korn, oliefrø

og proteinafgrøder) braklægges, men Rådet har mulighed for at justere på brakpro-

centen, hvis udviklingen på markedet tilsiger dette. Økologer vil fremover være

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fritaget for brakkravet. Endvidere vil det som følge af reformen være muligt at pla-

cere de braklagte jorde på en mere miljøvenlig måde, idet mindstekravet til arealet

fremover kan udgøre 0,1 ha (mod hidtil 0,3 ha), samt at mindstebredden af arealet

reduceres til 5 m, således at de braklagte arealer nemmere kan placeres der, hvor de

gør mest gavn for miljøet, f.eks. langs vandløb og søer.

Støtte til energiafgrøder

Der indføres en ny støtte, en ”CO

-kredit” – til dyrkning af energiafgrøder. Støtte-

niveauet er sat til 45 €/ha til energiafgrøder for et maksimalt garantiareal på 1,5

mio. hektar, og vil blive ydet til producenter, som har indgået kontrakt med en for-

arbejdningsvirksomhed, medmindre forarbejdningen foretages af landmanden selv

på dennes ejendom. Støtten er ikke omfattet af afkobling. Den 31. december 2006

skal Kommissionen afgive en rapport til Rådet om implementeringen af støtteord-

ningen, eventuelt ledsaget af forslag, som tager hensyn til implementeringen af EU's

initiativ vedrørende biobrændstoffer.

Middelhavsprodukter

Kommissionen pålægges i en erklæring at fremsende en meddelelse om reform af

de fælles markedsordninger for oliven, bomuld og tobak i efteråret 2003 ledsaget af

passende forslag. Kommissionen vil ligesom i sin meddelelse fra juli 2002 beskrive

det langsigtede politikperspektiv for disse sektorer i overensstemmelse med den

nuværende budgetramme og de nye landbrugsudgiftsregler, der blev vedtaget på

Det Europæiske Råds møde i oktober 2002 i Bruxelles. Reformen i disse sektorer

vil blive baseret på samme mål og strategi som den nuværende reform. Danmark

står ikke bag denne erklæring, navnlig for så vidt angår tobak.

Kontrol

De eksisterende bestemmelser om integreret kontrol videreføres stort set uændrede,

idet kontrollen dog skal fokusere mere på arealerne. På grund af introduktionen af

den afkoblede støtte skal der dog udarbejdes nye supplerende regler. For så vidt

angår kontrollen af cross compliance betingelserne er kontrolkravet lempet; således

skal der kun kontrolleres 1 % mod normalt 5 %.

Landdistriktspolitik

Kommissionen foreslår ændringer af Rådets forordning nr. 1257/1999 med henblik

på en styrkelse af landdistriktspolitikken, idet der under landdistriktsprogrammet vil

kunne ydes støtte til en række nye indsatsområder. De nye støtteområder retter sig

mod landmændene og omfatter støtte til:

•

opfyldelse af standarder,

forbedring af fødevarekvalitet,

forbedring af dyrevelfærd,

etablering af rådgivningssystemer og kvalitetsordninger og

innovation i fødevaresektoren.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Af den vedtagne reform fremgår endvidere mindre præciseringer og tilpasninger for

en række foranstaltninger vedrørende efteruddannelse, forbedringsordningen og

miljørestriktioner. For så vidt angår skovbrug, kan der ydes medfinansiering til

statslig skovrejsning og til forbedring af økologisk eller social værdi i statens skove.

Der gives mulighed for at yde støtte til lejere vedrørende skovrejsning på landbrugs-

jord. Der gives forhøjede støttesatser for yngre jordbrugere vedrørende enkelte

støtteordninger, højere støttesatser for yngre jordbrugere, der anvender bedriftsråd-

givning og ifølge en indledende betragtning, bør foranstaltningen vedrørende yngre

jordbrugere gives prioritet. Små traditionelle forarbejdningsvirksomheder kan gives

undtagelse fra at skulle opfylde minimumsbetingelserne på ansøgningstidspunktet.

Der er mulighed for at forhøje støttebeløbet i særlige tilfælde for områder med mil-

jørestriktioner.

Den vedtagne reform skal ses i sammenhæng med de forenklingsforslag, der har

været behandlet i forvaltningskomiteregi vedrørende især procedurer for forelæg-

gelse af ændringer til de nationale programmer. Disse forenklinger vil lette den

praktiske gennemførelse af nye indsatsområder.

Opfyldelse af standarder

Der foreslås tilføjet et nyt kapitel om ”opfyldelse af standarder” med mulighed for

•

at yde midlertidig, degressiv støtte for at hjælpe landmænd med indførelse af

standarder, der er krævet i fællesskabsr egulering inden for miljø, dyre- og plan-

tesundhed, dyrevelfærd og arbejdsmiljø. Målet er at tilskynde til hurtigere gen-

nemførelse af EU-krav. Der vil kunne ydes tilskud til

nye

EU-krav i op til 5 år

efter, at disse er gjort obligatoriske. Der vil endvidere i 5 år kunne ydes støtte til

opfyldelse af eksisterende EU-direktiver, som ikke er gennemført i medlems-

landet inden for den gældende frist. Der vil ikke kunne ydes støtte til landmænd

i medlemslande, der har gennemført gældende direktiver i national lovgivning.

Det samlede tilskud pr. bedrift kan ikke overstige 10.000 € det første år.

Udvidelse af miljøvenligt jordbrug med forbedring af dyrevelfærd

Formålet er at tilskynde landmændene til at implementere høje dyrevelfærdsstan-

darder, som ligger ud over de lovbefalede minimumskrav. Der er ikke nogen nær-

mere præcisering af indholdet af denne udvidelse af kapitlet om miljøvenligt jord-

brug. Det fremgår dog, at omkostninger til investeringer – bortset fra ikke-

afkastgivende investeringer - ikke kan inkluderes i grundlaget for beregning af til-

skud under forordningsafsnittet om miljøvenligt landbrug. Støtteloftet er fastsat til

500 € pr. dyreenhed.

•

endvidere begrænses mulighederne for at indregne investeringer ved fastsættelse

af den årlige støtte under MVJ-ordningerne. Medfinansieringssatsen for MVJ-

foranstaltningerne forhøjes til 85% i mål 1 områderne og 60% i andre områder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fødevarekvalitet

Der indføres et nyt kapitel om ”fødevarekvalitet”, hvor der gives mulighed for

•

at give landmænd støtte for frivillig deltagelse i EU- eller nationalt baserede

kvalitetsordninger, oprindelsesordninger og økologiordningen. De EU-

tilskudsberettigede kvalitetsordninger omfatter certificeringsordningerne for

økologiske fødevarer, fødevarer med geografiske betegnelser og oprindelsesbe-

tegnelser, fødevarer med specificitetsattestering og kvalitetsvin. Derudover vil

der kunne ydes støtte under nationale kvalitetsordninger, der er underlagt særli-

ge produktionsmetoder og produktspecifikationer, har bindende produktspeci-

fikationer, som kontrolleres, er åbne for alle producenter, er transparente og

sikrer sporbarhed og endelig svarer til markedets muligheder. Der vil blive tale

om en fast årlig støtte pr. bedrift på maksimalt 3000 €/bedrift i op til 5 år.

•

give støtte via producentsammenslutninger til information om og markedsfø-

ring af produkter under ovennævnte EU- og nationale kvalitetsordninger. Støtte

kan gives til information, promotion og markedsføring og kan udgøre op til 70

% af de tilskudsberettigede projektudgifter.

Særlige landdistriktsforanstaltninger (artikel 33)

Med reformen udvides det eksisterende kapitel om generel landdistriktsudvikling

(artikel 33) til at omfatte tilskud til etablering af systemer for bedriftsrådgivning og

kvalitetsordninger. Derudover føjes støtte til ”management of integrated rural deve-

lopment strategies by local partnerships” til listen under artikel 33.

Bedriftsrådgivning

Som tidligere omtalt foreslår Kommissionen, at der etableres en bedriftsrådgivning,

hvor man specificerer de elementer, der vil kunne opnå støtte i forbindelse med

etablering og brug af bedriftsrådgivningen. Vigtige rådgivningsområder vil være

miljø, fødevaresikkerhed, plante- og dyresundhed, dyrevelfærd og arbejdsmiljø. Der

kan ydes støtte op til 1.500 € per bedriftsrådgivning, dog maximalt 80 % af de støt-

teberettigede udgifter.

Innovation i fødevaresektoren

Foranstaltningen til forbedring af forarbejdningen og afsætningen af landbrugspro-

dukter udvides med et nyt indsatsområde vedrørende ”udvikling af ny teknologi”.

Udtalelser

Europa-Parlamentet vedtog den 5. juli 2003 en række udtalelser om og ændrings-

forslag til forslaget om reform af den fælles landbrugspolitik. Europa-Parlamentet

foreslog 25% afkobling i plantesektoren (markafgrøder, ris, kartoffelstivelse, bælg-

planter, frø og tørret foder) med reference i det bedste år fra 2000-2002 med fortsat

specifikke støtter til ris, tørret frugt, energiafgrøder, proteinafgrøder, bælgplanter,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

durum hvede. Med hensyn til oksekød foreslog Europa-Parlamentet en omlægning

til hektarstøtte til foderarealer med krav til dyretæthed. Denne model skulle lette en

eventuel senere afkobling.

Med hensyn til landdistriktspolitikken fandt Europa-Parlamentet endvidere, at der

burde ydes yderligere støtte til ugunstigt stillede områder og områder med miljøre-

striktioner, og at forslaget burde indeholde foranstaltninger til etablering af økono-

miske organisationer, så disse opnåede en størrelse og omfang, der gjorde dem i

stand til at agere på et åbent og internationalt marked. Derudover foreslog Europa-

Parlamentet, at der blev ydet støtte til yngre jordbrugere ud over etableringsom-

kostningerne.

Europa-Parlamentet støttede modulation fra 2006 med en bundgrænse på 10.000 €

og en reduktion på 6% mellem 10.000-50.000 € (5% i ugunstigt stillede områder) og

en reduktion på 9% for støtte over 50.000 € (7% i ugunstigt stillede områder). Mo-

dulationsprovenuet skulle fordeles til søjle II mellem medlemsstaterne efter objekti-

ve kriterier kombineret med lavere national medfinansiering.

Europa-Parlamentet var generelt afvisende over for de foreslåede ændringer af

markedsordningerne, og havde stillet ændringsforslag i overensstemmelse med det-

te. På kornområdet blev det afvist, at der skulle ske nedsættelse af interventionspri-

sen, og at de månedlige tillæg skulle fjernes. Intervention for rug blev foreslået be-

varet, idet den dog i første omgang skulle tidsbegrænses til 2007/08. Ligeledes blev

det foreslået, at produktionsrestitutionerne til stivelse samt minimumsprisen for

kartoffelstivelse skulle bevares. Tørret foder ordningen burde bevares, idet sektoren

blev anset for at have positive virkninger på proteinbalancen i EU samt på miljøet

og udviklingen af landdistrikterne, hvorved ordningen udviste en høj grad af multi-

funktionalitet. Europa-Parlamentet afviste forslagene vedrørende ris, og fremhæve-

de behovet for, at Kommissionen blev bemyndiget til at indlede forhandlinger om

ændring af de bundne toldsatser for ris. Ligeledes var Europa-Parlamentet afvisen-

de over for de foreslåede ændringer i mælkesektoren, idet man dog kunne tilslutte

sig forlængelse af kvoteordningen til 2014/15.

Gældende dansk ret

De nugældende forordninger om de enkelte markedsordninger er umiddelbart gæl-

dende ret i Danmark. I det omfang, der er mulighed for supplerende nationale reg-

ler, er disse foretaget med hjemmel i lov om administration af Det europæiske Fæl-

lesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 285 af 8. maj 2002 (Bemyndigelsesloven).

Landdistriktsforanstaltningerne på landbrugsområdet er gennemført ved lov nr. 338

af 17. maj 2000 om støtte til udvikling af landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven).

Skovbrugsforanstaltningerne på landbrugsområdet er gennemført ved skovloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 959 af 2. november 1996.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konsekvenser

Beskyttelsesniveauet skønnes at blive forbedret grundet den bedre integration af

fødevaresikkerhed og –kvalitet, dyrevelfærd og miljø i den fælles landbrugspolitik.

Der foreligger endnu ikke konsekvensanalyser af det vedtagne kompromis, men

Fødevareministeriets skøn er, at en maksimal udnyttelse af mulighederne for delvis

afkobling vil medføre en afkoblingsgrad på ca. 60% i 2007, hvor der endvidere ikke

er taget hensyn til eventuelle reformer af yderligere sektorer såsom tobak, oliven-

olie, bomuld eller sukker.

En vedtagelsen vil have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Der sker en finansiel styrkelse af landdistriktspolitikken fra 2006 via modulation af

den direkte støtte i 2005. Dette kombineres dog med en lavere national medfinan-

sieringsgrad for miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger samt introduktionen af in-

novation som et nyt indsatsområde. Den nationale medfinansieringsgrad efter 2006

afhænger dog af den nye landdistriktspolitik fra 2007. Provenuet fra modulationen

omfordeles efter objektive kriterier, hvor dog minimum 80% bliver i medlemssta-

ten, hvor midlerne er moduleret. Nedenstående skøn fra Kommissionen over pro-

venu for modulation i Danmark er umiddelbart mindre end Fødevareministeriets

skøn, hvor der i 2007 skønnes at blive tilført ca. 240 mio. kr. til de danske landdi-

striktsforanstaltninger. Forskellen skyldes, at Kommissionens skøn er baseret på

bedriftsstrukturen i 1997-1999, mens Fødevareministeriets skøn er baseret på be-

driftsstrukturen ved støtteudbetalingen i 2001.

Kommissionens skøn for provenu ved modulation i Danmark (mio. kr.)

År

Modulationssats

Provenu modulation

80% retur til danske landdistriktsforanstaltninger

2005

157

126

2006

225

180

2007-

281

225

Som følge af modulationen skønner Kommissionen, at der i EU-15 vil blive over-

ført 661 mio. € i 2005, 934 mio. € i 2006 og 1.167 mio. € i 2007 og årene fremover

fra den direkte støtte i søjle I til landdistriktspolitikken, søjle II.

For 2004-2006 skønner Kommissionen, at der vil være den nødvendige margin til

budgetloftet. Kommissionen skønner dog, at reformen vil medføre en overskridelse

af budgetloftet i 2007 på 432 mio. €. Dette vil ligeledes gøre sig gældende i årene

efter 2007. Dette medfører, at der vil være behov for at iværksætte mekanismen for

finansiel disciplin (degressivitet) fra 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konsekvenser på landbrugsbudgettet for søjle I (mio. €)

År/EU-25

Budgetloft søjle I

KOM-forslag

Kompromis effekt

Kompromis

Margin

2004

42.769

41.681

41.744

1.025

2005

44.598

43.642

249

43.891

707

2006

45.502

44.395

467

44.862

640

2007

45.759

45.156

1.034

46.191

-432

2008

46.217

46.123

221

46.345

-128

2009

46.679

47.568

-583

46.985

-306

2010

47.146

48.159

-579

47.581

-435

2011

47.617

48.805

-609

48.197

-580

2012

48.093

49.451

-639

48.813

-720

2013

48.574

50.099

-671

49.429

-855

Vedtagelsen af reformen vil have ikke ubetydelige statsfinansielle konsekvenser

grundet øgede administrative omkostninger til for eksempel kontrol af cross-

compliance bestemmelserne. Vedtagelsen vil således eksempelvis medføre ikke ube-

tydelige statsfinansielle konsekvenser til blandt andet IT-udvikling af et nyt sagsbe-

handlingssystem, som vurderes at få langt større kompleksitet end de nuværende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

systemer. Et nyt sagsbehandlingssystem skal således som minimum kunne håndtere:

Rettigheder, ansøgninger, kontrol og udbetaling af koblet og afkoblet støtte, modu-

lation og degressivitet (skal kunne iværksættes) af direkte støtte samt national reser-

ver. Systemet skal endvidere kunne kommunikere med allerede eksisterende syste-

mer og endelig kunne kontrollere overholdelse af cross-compliance betingelserne.

Efter et første meget foreløbigt skøn vil udgiften til udvikling m.v. af dette system

være i ca. 150 mio. kr.

Høring

§2-udvalget (landbrug) er blevet hørt om det endelig kompromis.

Landbrugsraadet understregede, at valget af koblingsgrad i Danmark måtte afhænge

af, hvilken model der generelt blev anvendt i EU. Med hensyn til den vegetabilske

sektor kunne Landbrugsraadet støtte en 100% afkobling af hektarstøtten. Vedrø-

rende oksekød fandt Landbrugsraadet, at man nøje måtte overveje de mulige optio-

ner. Endvidere måtte der findes løsninger for markfrø og sukker. Desuden ville

Landbrugsraadet fortsat gerne anvende den regionale model, da den ville sikre mar-

kedsorientering og mere lige konkurrencevilkår i Danmark. Det måtte dog vurderes

nærmere, om det var muligt at anvende den regionale model i Danmark. Endelig

burde man overveje ikrafttrædelsesdatoen for afkoblingen nøje i forhold til, hvad

andre medlemsstater ville gøre. Der var ifølge Landbrugsraadet fortsat en række

specifikke problemer, der skulle afklares.

FødevareIndustrien støttede den vedtagne reform. Særligt afkoblingen var et skridt i

den rigtige retning kombineret med modulation, hvor der blev overført midler til

landdistriktspolitikken. Det var dog vigtigt at være opmærksom på muligheden for

konkurrenceforvridning i EU.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har være forelagt Folketingets Europaudvalg den 6. juni 2003 (til forhand-

lingsoplæg) i forbindelse med forelæggelse af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den

11. - 12. juni, den 17. - 19. juni og den 25. - 26. juni 2003, jf. aktuelt notat af 30.

maj 2003.

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 23. maj 2003, 23.

marts 2003, 14. marts 2003 samt den 14. februar 2003 i forbindelse med forelæggel-

se af rådsmøder (landbrug og fiskeri) den 26. - 27. maj 2003, 7. - 8. april 2003, 17. -

18 marts 2003 og den 20. februar 2003, jf. aktuelt notat af 15. maj 2003, 28. marts

2003, 7. marts 2003 og 6. februar 2003. Det forventede indhold af de juridiske tek-

ster blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 24. januar 2003 i forbindelse med

forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. - 28. januar 2003, jf. aktuelt

notat af 17. januar 2003.

Kommissionens oprindelige meddelelse om midtvejsevalueringen af den fælles

landbrugspolitik af 10. juli 2002 har været forelagt Folketingets Europaudvalg ved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

grundnotat den 23. juli 2002 og 3. september 2002. Meddelelsen har været forelagt

Folketingets Europaudvalg den 12. juli 2002 i forbindelse med forelæggelse af

rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2002, jf. aktuelt notat af 5. juli 2002.

Sagen har endvidere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. september

2002, den 11. oktober 2002 og den 20. november 2003 i forbindelse med forelæg-

gelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23.-24. september 2002 og 14.- 15. ok-

tober 2002, jf. aktuelt notat af 13. september 2002 og 3. oktober 2002. Meddelelsen

har senest været forelagt den 20. november 2002 i forbindelse med forelæggelse af

rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27- 29. november 2002, jf. aktuelt notat af 14.

november 2002.