PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del Bilag 1194
Offentligt

PDF udgave (210 KB)

emmerne af Folketingets Europaudvalg

res stedfortrædere.

Journalnummer

400.C.2-0

EU-sekr.

18. juli 2003

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets oriente-

rende notat om modtagne høringssvar vedrørende forslagene:

•

om ændring af direktiv 90/496/EØF om næringsdeklaration af levnedsmidler

•

om tilladelse til markedsføring af diverse produkter tilsat phytosteroler/-stanoler/-

sterolestere som nye levnedsmidler eller nye levnedsmiddelingredienser i henhold

til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 258/97 (novel foods-

forordningen)

•

om forslag til Kommissionens forordning om tilsætning af phytosteroler, phy-

tosterolestere, phytostanoler og phytostanolestere til fødevarer og fødevareingredi-

enser og om mærkning af sådanne fødevarer og fødevareingredienser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

6. kontor

J.nr. 2003- 441-0021

Den 18. juli 2003

LBL

FVM 080

F:\6. kontor\LBL\ernæring\orienteringsnotat.høringssvar.novelfood.juli2003.doc

Orienterende Notat til Folketingets Europaudvalg

om modtagne høringssvar vedrørende forslagene

•

om ændring af direktiv 90/496/EØF om næringsdeklaration af levnedsmidler

•

om tilladelse til markedsføring af diverse produkter tilsat phytosteroler/-

stanoler/-sterolestere som nye levnedsmidler eller nye levnedsmiddelingredi-

enser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 258/97

(novel foods-forordningen)

•

om forslag til Kommissionens forordning om tilsætning af phytosteroler, phy-

tosterolestere, phytostanoler og phytostanolestere til fødevarer og fødevarein-

gredienser og om mærkning af sådann e fødevarer og fødevareingredienser

De ovennævnte forslag har været i skriftli g høring i Det Rådgivende Fødevareudvalg

med frist den 15. juli 2003.

./.

De indkomne høringssvar fra medlemmerne af Det Rådgivende Fødevareudvalg er

vedlagt.

Derudover har Forbrugerrådet telefonisk oplyst den 11. juli 2003, at de er særdeles

bekymret over de fremsendte forslag vedrørende sterolberigede fødevarer, særligt un-

der hensyn til, at der er tale om tilsætning af de pågældende stoffer til et bredt sorti-

ment af dagligdags fødevarer.

Fødevareministeriet er opmærksom på de omtalte problemer ved forslaget, der rejses i

høringssvarene, og deler i vid udstrækning de bekymringer, der anføres. Derfor er det

også indstillet, at Danmark stemmer imod forslaget.

Der henvises endvidere til oversendte notater af 15. juli 2003 om de ovennævnte for-

slag.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. kontor

Holbergsgade 2

1057 København K.

Hellerup, den 15. juli 2003

KJ/hh

e-mail:

[email protected]

Høring af Det Rådgivende Fødevareudvalg om flere sager vedr. novel foods

Idet vi henviser til Ministeriets brev af 9. juli 2003 fremsendt med mail af samme dato,

fremsendes hermed kommentarer fra DSK.

Ændring af direktiv om næringsdeklaration af levnedsmidler

Vi er enige i, at det under forudsætning af, at der gives tilladelse til markedsføring af

produkter indeholdende salatrim, er nødvendigt at indføre den foreslåede ændring af næ-

ringsdeklarationsdirektivet. Vi har således ingen bemærkninger til forslaget som sådan.

Dog skal vi gøre opmærksom på indholdet af vort tidligere høringssvar vedr. godkendel-

se af salatrim, sendt med mail 10.06.02, idet vi fortsat mener, at de dengang foreslåede

mærkningskrav er utilstrækkelige. Vi vedlægger teks ten fra mailen som bilag til erin-

dring.

Endvidere skal vi gøre opmærksom på, at der i notatet, DRF 73-03, står, at forslaget ikke

kræver implementering. Dette må være en fe jl, da en direktivændring sædvanligvis vil

kræve en ændring af den danske bekendtgørelse.

Forslag til forordning om tilsætning af phyto steroler…. og om mærkning af sådanne….

Vi er enige i, at det under forudsætning af, at der gives tilladelse til markedsføring af

produkter indeholdende phytosteroler osv., er nødvendigt at indføre krav til mærkningen

af produkter indeholdende disse stoffer. Vi finder dog ikke de foreslåede krav tilstrække-

lige. Først og fremmest mener vi, at der på trods af de mange påkrævede oplysninger er

risiko for, at forbrugeren ikke lægger mærke til, at der he r er tale om et helt specielt pro-

dukt, der kun er beregnet til visse personer og kun skal indtages i begrænsede mængder.

Der er som bekendt allerede i dag krav om mærkning af produkter med mange vigtige

oplysninger, men ingen konkrete krav om tydeligheden af mærkningen. På trods af

mærkningsdir ektivets generelle krav om, at mærkning en skal være let sy nlig og let læse-

lig (artikel 13, stk. 2), accepterer myndighederne i EU landene, at vigtige mæ rkningsop-

lysninger såsom ingredienslister osv. er angivet med så lille skrifttype og undertiden med

så uhensigtsmæssig farveopsætning, at teksten for de fleste mennesker er ulæselig. Da

man også kan forvente, at dette vil være tilfældet med de her omhand lede produkter, vil

de mange oplysninger ikke gøre meget nytte. Det samme gør sig i øvrigt gældende vedr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

andre advarselsmærkninger såsomDet er således ikke ualmindeligt, og dissesom allerede

findes for polyoler og aspartam. de, der er foreslået for salatrim at de, tekster ses

skrevet med typer, der kun er 1 mm høje eller endnu mindre.

Derfor mener DSK, at der bør væ re helt specifikke krav, der sikrer, at denne slags advar-

selsmærkninger rent faktisk er

så

synlige, at der straks lægg es mærke til dem. I den for-

bindelse vil vi gerne foreslå, at alle produkter, for hvilke der er fastlagt obligatoriske ad-

varsler eller maksimale indtag, f.eks. i forbindelse med godkendelse i henhold til novel

food-forordningen, forsynes med et mærke/piktogra m eller lign. af en fastlagt udform-

ning og i en fastlagt mindstestørrelse. Dette skal sikre, at forbrugerne gøres opmærksom

på, at dette er et særligt produkt, for hvilke der er visse restriktioner vedr. indtag, enten

fordi det kun er for visse befolkningsgrupper og/eller det kan være uhensigtsmæssigt eller

skadeligt at indtage mere end en bestemt mæ ngde. Mærket skulle således indebære, at

forbrugerens opmærksomhed bl ev henledt på de særlige mærkningsoplysninger på pak-

ken. Det er dog ikke tanken, at et sådan mærke skulle bruges i relation til f.eks. sukker

eller fedt, uanset disse også kun bør indtages i begrænsede mængder, men mærket kunne

med rette bruges i de tilfælde , hvor der allerede er påbud om advarselsmær kning (aspar-

tam, polyoler), eller hvor det i forbindelse med markedsføringstilladelser skønnes, at så-

danne er nødvendige.

Derudover har vi følgende bemæ rkninger til den foreslåede mærkningstekst (artikel 3 i

forordningsforslaget:

Efter ”let synlige og let læselige” bør tilføjes et krav om tydeligheden/størrelsen af

angivelsen, f.eks. ”og med typer, hvis størrelse er mindst 30% af salgsbetegnelsnes”

el. lign. Vi går ud fra, at man angiver ”tilsat phytosteroler”

eller

”tilsat phytostano-

ler”, alt efter hvad der er tilfældet. Dette bør tydeliggøres.

Det bør et (andet) sted i forordningen klart beskrives, hvordan de forskellige stero-

ler/stanoler/og -estre skal omregnes, idet vi formoder, at effekten pr. g ikke nødven-

digvis er den samme for de forskellige stoffer. Det angivne indhold i g pr. 100 g skal

således være direkte sammenligneligt i forskellige produkter, uanset hvilke af de 4

nævnte stoffer produktet rent faktisk indeholder.

Da der kan være mange mennesker, der ønsker at nedsætte kolesterolindholdet (”for

en sikkerheds skyld”), uanset om de ved, de faktisk har behov for det ifølge en læge,

mener vi, denne formulering er for vag. Afhængig af, hvad den videnskabelige komi-

te for levnedsmidler eller andre fagfolk har sagt om dette, mener vi, der bør stå

”…som har behov for at…”, ”…som af læge er anbefalet at..” eller noget tilsvaren-

de.

4/5. I 5 skal erklæringen være ”let synlig og le t læselig”, mens dette ikke står i 4. Vi me-

ner, at

alle

punkterne skal være angivet let synl igt og let ulæseligt, men mener i øv-

rigt, som angivet ovenfor, at dette er en meningsløs formulering, hvis der ikke angi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ves, hvad der menes hermed, f.eks. i form af en minimum størrelse af bogstaver.

Med denne formulering tilbageholder man en meget vigtig oplysning for forbruge-

ren, nemlig at et

indtag på over 3 g kan have uønskede bivirkninger.

Som det står nu,

vil man tro, at det blot er nytteløst, men dermed også ligegyldigt. Det er overrasken-

de, at Kommissionen kan fremkomme med et forslag, der på denne måde vildleder

forbrugeren. Hvis en producent brugte denne taktik, er vi overbeviste om, at myndig-

hederne ville gribe ind! Der bør således ikke alene angives, at yderligere indtag ikke

har en virkning vedr. kolesterolnedsættelse, men

også

at yderligere indtag kan have

uønskede bivirkninger i form af nedsættelse af carotenoid-n iveauet (eller hvad det er

eksakt!). Dette bør ses i sammenhæng med parentesen i pkt. 6, idet en sådan henvis-

ning til carotenoider uden en forklaring om bivirkningerne vil være særdeles forvir-

rende

3-7 Vi foretrækker en mere præcis angivels e af den påkrævede tekst, idet det nuværende

forslag åbner mulighed for andet valg af ord og formulering med deraf følgende risi-

ko for tvivl og uenighed om, hvorvidt kravene er opfyldt. F.eks. er det uklart, hvor-

vidt parentesen i pkt. 6 skal med i mærkni ngen, eller den blot er med som forklaring

til den, der læser forordningen.

8.2) En portionsangivelse kan være relevant for visse typer af produkter, måske særligt

for de der sælges i afmålte portioner, f.eks. et bæ ger yoghurt, men i de fleste tilfælde

er det meningsløst. For de produkter, der p.t. er til godkendelse, kan vi blot nævne

sennep, salatdressing og halspastiller, for hvilke en portion er meningsløst eller i bed-

ste fald helt individuelt. Det er uklart, hvad parentesen ”(en [eller to] [eller tre]) bety-

der. Skal det forstås på den måde, at f.eks. et bæger yoghurt skal indeholde enten 1,

2, eller 3 gram, men ikke kan indeholde f.eks. �½ g, idet der så skal 6 portioner til for,

at indtaget er 3 g??. Denne tekst bør skrives om. Endvidere finder vi det ejendomme-

ligt at skulle angive det antal portioner, der skal til for at opnå den anbefalede mæng-

de. Hvis en æske hals pastiller indeholder 1 g phytosteroler, mener man så virkelig

helt alvorligt, at producenten skal skrive, at man anbefaler et daglig indtag af 3 æsker

halspastiller? Hvis idéen er, at en forbruger skal ”holde regnskab” med, hvor meget

man har indtaget, kunne man i stedet forlange en angivelse af den procentdel af den

anbefalede daglige dosis, der findes i 100 g af fødevaren. Dette forudsætter naturlig-

vis at der konsekvent arbejdes med 3 g/dag. Men det er vel også mest sandsynligt, at

producenten vil vælge denne anbefaling og ikke f.eks. 2 eller 2.5g/dag. Angivelsen

kunne så være ”denne æske pastiller give r 30% af den anbefalede daglige dosis”

el.lign.. Forbrugeren skal således, hver gang man spiser produkter med phytosteroler

osv., lægge procenterne sammen, indtil man kommer til 100!

8.3) Vi mener ikke, det er seriøst, at man kan angive en portion ”(

helst

i g eller ml)” - en-

ten må det være et krav, eller også må man selv bestemme. Men hvordan skulle det

ellers angives, hvis ikke i g eller ml? Hvis man alternativt ønsker f.eks. at angive en

pakning som en portion, er pakningen jo alligevel i henhold til anden lovgivning for-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

synet med oplysning om indhold i g eller ml. DSK mener, at en portionsangivelse

skal være obligatoris k i g eller ml. Vi kan ikke komme i tanke om produkter, hvor

dette ikke skulle kunne lade sig gøre.

Der bør ikke være nogen undtag elser fra kravet om disse oplysninger på en pakke, heller

ikke for små pakninger!

Artikel 1

Gælder mærkningskravene alle fødevarer, der sælges til den endelige forbruger eller kun

de, som er færdigpakkede? Som det står i artikel 1, er det vel alle produkter. I så tilfælde

må der anføres, hvordan oplysningerne skal gives, hvis produktet ikke er færdigpakket.

Imidlertid mener vi, det må være for risikabelt at tillade denne type produkter solgt, hvis

de ikke er færdigpakkede, idet man ikke kan forlade sig på, at forbrugeren så får de obli-

gatoriske oplysninger af f.eks. personalet i en bagerforretning eller lign. Og hvordan med

catering? Kan en café med et ”helse-image” sælge frugtsaft og milkshakes med phytoste-

roler osv. og i forbindelse med servering give de obligatoriske oplysninger?

Artikel 4

Det er uklart, hvad der menes med ”fødevareingredienser, der er tilsat phytosterolestere”.

Hvis der er tale om salg til den endelige forbruger, er det vel ”fødevarer, der er tilsat phy-

tosterolestere”.

”…skal senest efter 6 måneder…” bør ændres til ”..skal senest 6 måneder efter forord-

ningens ikrafttrædelse…”. Det ville også være mere tydeligt at skrive ”…skal ændre

mærkningen..”, idet vi forstår, at de pågældende produkter rent indholdsmæssigt ikke

skal ændres.

Formuleringen af artikel 2 og 4 virker lidt kryptisk, når man ikke er bekendt med præcis,

hvilke produkter der var på markedet, før novel food-forordningen trådte i kraft, og hvil-

ke der senere er godkendt i henholde til denne. Det er vigtigt, at mærkningsreglerne gæl-

der

alle

produkter med de pågældende tilsætninger,

uanset

om disse allerede blev mar-

kedsført inden novel food-forordningen trådte i kraft, er godkendt ifølge denne eller bli-

ver godkendt ifølge denne eller anden lovgivning fremover. Kunne dette mon ikke for-

muleres mere letforståeligt?

De forskellige formuleringer af de 3 afsnit i artikel 2 forekommer også forvirrende. I de

to første ”….., betragtes som ny e levnedsmidler”, (hvilket indebærer, at de skal godken-

des), i tredje afsnit ”…..forud sætter tilladelse i henhold til forordning (EF) 258/97”. Er

situationen ikke den samme og kunne formuleringen ikke være den samme? , f.eks. ”An-

vendelse af ……..forudsætter tilladelse i henhold til..” i alle tre tilfælde.

Udkast til diverse beslutninger vedr. novel foods.

Hvis der skal gives tilladelse til markedsføring af den omhandlede type produkter, er det

helt nødvendigt, at der er regler, så produkterne mærkes på en sådan måde, at forbrugerne

ikke er i tvivl om, at produkterne er specielle og samtidig bliver opmærksom på den sær-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lige mærkning med forklaring og advarsler. Der bør således ikke gives markedsføringstil-

ladelse, før mærkningsreglerne er på plads.

Yderligere mener vi, det vil blive meget kompliceret for en almindelig forbruger, der spi-

ser forskellige produkter med de omhandlede tilsætninger at holde styr på, at man får den

ønskede mængde, men ikke for meget, se vore kommentarer til 8.2). Det vil således kræ-

ve omfattende forbrugeroplysning at forebygge uønskede effekter af brugen af de pågæl-

dende produkter.

Hvis vores kommentarer giver anledning til spørgsmål eller behov for uddybning, står vi

gerne til rådighed.

Med venlig hilsen

Kirsten Jacobsen

Bilag:

Tekst fra mail sendt 10.06.02 til

[email protected]

vedr. godkendelse af salatrim:

Vi beklager at vi ikke har svaret tidligere, men vil alligevel gerne påpege nogle efter vore meninger væsentlige mangler i

forslaget:

Artikel 2 første del. Det er uklart, hvad der menes med ..anføres på selve produktets mærkning ELLER i ingredienslisten....

Der menes muligvis, at når salatrim sælges, skal produktnavnet fremgå af emballagen, og når det er en ingrediens i en

fødevare, skal det stå i ingredienslisten. Det bør man så skrive.

Artikel 2 anden del. Hvis man blot har tænkt sig, at mærkni ngen skal indeholde en tekst såsom "overforbrug kan medføre

mave-tarm-problemer", er det da en ubrugelig oplysning for forbrugeren. Hvis det skal nytte, må man angive, hvor meget et

overforbrug er, og også hvor meget det pågældende produkt indeholder pr 100 g. Hvordan skal man ellers kunne tage sin

forholdsregler?

Derudover virker problematikken omkring børn uafklaret. Børn spiser som oftest de samme kager, som der serveres for de

voksne, uanset børn ikke er en særlig målgruppe.

Med venlig hilsen

Kirsten Jacobsen

De Samvirkende Købmænd (DSK)

Svanemøllevej 41

2900 Hellerup

Telf. 39 62 16 16 , fax 39 62 03 00

e-mail:

[email protected]

>>> "Lone Madsen" <[email protected]> 30-05-02 14:47 >>>

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

<<føu 54 og 55 medl 30-5.doc>> <<føu 54 -02 salatrim.doc>> <<føu-55 salatrim.doc>>

Venlig hilsen

Lone Madsen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Departementet

Tlf.: 33 92 21 61

E-mail:

[email protected]

mailto:[email protected]

-----Oprindelig meddelelse-----

Fra: Linda Jensen [

mailto:[email protected]

]

Sendt: 14. juli 2003 12:55

Til: Postkasse 8. kontor

Cc: Erik Bisgaard Madsen; Tine Garbers

Emne: Høring af Det Rådgivende Fødevareudvalg

mm.

næringsdeklaration,

phytosteroler

Med henvisning til de skriftlige høringer af Det Rådgivende

sendt 9. juli 2003 har DANSKE SLAGTERIER følgende bemærkninger:

Fødevareudvalg

frem-

Ændring af direktiv 90/496/EØF: Vi finder det fornuftigt at indføre en særlig værdi

til beregning af energiindholdet i ingredienser af salatrimtypen, så forbrugerne

får den korrekte oplysning om produktenes næringsindhold.

Forslag til forordning om tilsætning af phytosteroler m.m. og om mærkning: Vi støt-

ter, at andre produkter end "smørbare gule fedtstoffer", der er tilsat phytosterol,

phytosterolestere, phytostanoler og phytostanolestere skal mærkes med de samme op-

lysninger som de, der kræves for fedtstofferne.

Tilladelse til markedsføring af diverse produkter tilsat phytosteroler/-stanoler/-

sterolestere som nye levnedsmidler eller nye

levnedsmiddelingredienser:

dokumenterne

SANCO/02766/2003,

SANCO/02808/2003

SANCO/02807/2003 foreslås, at phytosteroler/phytostanoler bl.a. må anvendes til

diverse kødprodukter. I bilagene til disse dokumenter nævnes, at det drejer sig om

produkter "hvis indhold af kød og andre dyredele, som ikke er omfattet af definiti-

onen af skeletmuskulatur, udgør mindst 45 %".

EU har som bekendt en fælles definition af, hvad der må deklareres som kød, og det

vil være hensigtmæssigt i stedet for "definitionen af skeletmuskulatur" at referere

til definitionen af kød som anført i Kommisionens direktiv 2001/101/EF. I

fald kan der opstå tvivl om skeletmuskulaturen skal overholde de krav, der er til

maksimalt indhold af fedt og kollagen.

Med venlig hilsen

modsat

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Linda Jensen

DANSKE SLAGTERIER

Axeltorv 3

DK-1609 København V

tlf. 33 73 25 68

fax. 33 93 66 50

e-mail: [email protected]

-----Oprindelig

Fra:

Karin

Frøidt

Petersen

Sendt:

14.

juli

Til:

Postkasse

Emne:

VS: Skriftlig høring med frist tirsdag den 15. juli 2003, kl. 12.00

meddelelse-----

[mailto:[email protected]]

2003

15:48

kontor

Da feriebemandingen på Coop Laboratoriet er lav og opgavemængden desværre ikke er det samme, har vi kun

mulighed for meget kortfattet at kommentere det fremsendte materiale.

Coop Danmark er betænkelig overfor sammenblandingen af mad og ingredienser med medicinsk effekt. Især

når overdrevent indtag kan føre til skadelige sideeffekter, som det er tilfældet med phytosteroler, phytostero-

lestere, phytostanolestere og phytostanoler.

Berigelse af fødevarer med ingredienser, der har medicinsk effekt, bør kun tillades til basisfødevarer, som i for-

vejen kan indgå i en sund kost til målgruppen - og kun i fødevarer, som må antages at blive spist i en begrænset

mængde, således at der ikke er så st or risiko for overdosering (det er trods alt begrænset hvor meget smørbart

fedtstof man kan spise, men nogle kan fristes til stort indtag af f.eks. pølser, bagværk og frugtdrikke).

Såfremt anvendelsen tillades i mange fødevarer, vil det blive meget svært for konsumenterne at holde regnskab

med den indtagne mængde af steroler, uanset om der på hv er enkelt fødevare er deklareret mængden af stero-

ler pr. 100 g vare.

Det er ikke nok at skrive, at der ikke er dokumenteret yderligere kolesterolsænkende effekt ved indtag over 1-3 g

pr. dag, det skal også fremgå, at der kan være uønskede effekter, bl.a. sænkning af beta caroten niveauet, ved

indtag over 1-3 g pr. dag.

At de berigede produkter "måske" ikke er ernæringsmæ ssigt egnede til visse befolkningsgrupper (gravide, am-

mende kvinder og børn under 5 år) er for vagt formuleret.

Med venlig hilsen

Karin

Afd.chef,

Tlf.

Frøidt

COOP

06,

Danmark

Fax

A/S,

Laboratoriet

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-----Oprindelig meddelelse-----

Fra: Søholt Hansen [mailto:[email protected]]

Sendt: 15. juli 2003 10:19

Til: Postkasse 8. kontor

Emne: skriftlig høring tirsdag den 15. juli kl.12.00

Lene Mølsted Jensen

Hermed bemærkninger fra Det Rådgivende Fødevareudvalg

SANCO 2472, 1725, 2766, 2808, 2809, 2764, 2765 og 2807.

vedr.

Om ændring af direktiv 90/496/EØF om næringsdekla-

ration af levnedsmidler (SANCO/2472/2003)

Der er ingen bemærkninger til forslaget.

Om forslag til Kommissionens forordning om tilsæt-

ning

af phytosteroler, phytosterolestere, phytostanoler og

phytostanolestere til fødevarer og

fødevareingredi-

enser og om mærkning af sådanne fødevarer og fødevareingredi-

enser (SANCO/01725/2003)

Der er ingen bemærkninger til forslaget.

Om tilladelse til markedsføring af diverse produk-

ter tilsat phytosteroler/-stanoler/-sterolesteri som nye lev-

nedsmidler eller nye levnedsmiddelingredienser i henhold til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 258/97 (novel

foods-forordningen)

(SANCO

02766,

02808,

02809,

02764,

02765

02807/2003)

Generelt der det vores opfattelse at der skal være mulighed

for udvikling af nye produkter og derfor skal der også være

plads til den her omtalte type. Dog er der en vis betænkelig-

hed ved at give tilladelse til nye produkter indenfor en helt

produktkategori som f.eks gult fedt, pålæg, drikke m.v. da

der er en øvre grænse for anbefalet daglig indtag.

I henhold til forordning 258/97 kan der søges om nye levneds-

midler og levnedsmiddelingredienser som ikke hidtil har været

anvendt til konsum. Så vidt vi kan udlede af ansøgningerne

er der ikke tale om nye levnedsmidler men om hele grupper af

levnedsmidler.

(f.eks.

smørbare

gule

fedtstoffer,

ikke

smørprodukt eller et margarineprodukt) det samme gør sig gæl-

dende for andre kategorier (f.eks. pølser og pålæg, ikke

pølse eller en bestemt type pålæg). Er dette en rigtig opfat-

telse og i bekræftende fald kan dette have sin rigtighed?

Hvad angår ord som " yoghurtlignende produkter" og "blød ost-

lignende produkter" og "frugtdrikke baseret på mælk" hvad er

det?

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I henhold til benævnelsesforordningen er det ikke tilladt at

anvende mejerinavne for produkter der ikke er rene mejeripro-

dukter. Vi er usikre på om denne form for beskrivelse er kor-

rekt i henhold til nævnte forordning.

mvh

Søholt Hansen

Mejeriforeningen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files