PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del Bilag 1250
Offentligt

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EU-sekr.

18. august 2003

Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 13. juni 2003 (Alm. del –

bilag 1054) vedlægges Socialministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 72.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Folketingets Europaudvalg

Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

JLU/ J.nr. 449-535

Dato:

Under henvisning til Folketingets Europaudvalgs brev af

13.juni 2003 følger hermed – i 70 eksemplarer – socialministe-

rens svar på spørgsmål nr. 72 (Alm. del – bilag 1054).

Spørgsmål nr. 72:

”Ministeren bedes - som lovet på Europaudvalgets møde den 28. maj 2003 - over-

sende et notat, som redegør for de danske sociale sikringsordningers karakteristika

sammenholdt med de øvrige EU- landes, navnlig med hensyn til EU´s regelsæt om

koordinering af vandrende arbejdstageres sociale sikring.”

Svar:

Det ønskede notat vedlægges.

Henriette Kjær

/Jørgen Witsø- Lund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Socialministeriet

1.Kontor og EU-kontoret

J.nr. 449-535

Jlu, the

2003

13. august

Notat

de danske sociale sikringsordningers karakteristika sammenholdt

med de øvrige EU- landes, navnlig med hensyn til EU´s regelsæt

om koordinering af vandrende arbejdstageres sociale sikring.

Det skal indledningsvis fremhæves, at der i notatet ikke er tilsigtet en

udtømmende, detaljeret beskrivelse af de enkelte sociale sikringsordnin-

gers kendetegn; men derimod en indføring i disses generelle karakteri-

stika.

De danske sociale sikringsydelser er som hovedregel universelle, hvilket

betyder, at alle danske statsborgere, der opfylder lovgivningens betin-

gelser, er berettiget hertil. Ydelserne er hovedsageligt skattefinansieret;

idet der dog i 1994 indførtes et arbejdsmarkedsbidrag til finansiering af

statens udgifter til dagpenge ved sygdom, fødsel og arbejdsløshed samt

til førtidspension og revalidering.

Denne bidragsbetaling udgør ikke et egentligt socialt bidrag i gængs for-

stand, men er en alternativ finansiering af ydelser, der tidligere blev

skattefinansieret.

Det skal dog nævnes, at den fulde finansiering af ATP-ordningen er

bidragsrelateret, og ATP har karakter af en defineret bidragsordning,

dvs. at ydelsen er bestemt af de indbetalte bidrag over tiden.

De fleste af de øvrige ydelser, herunder folkepensionen, er fortsat skat-

tefinansierede.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er karakteristisk, at der bortset fra arbejdsløshedsforsikringen, ikke

kræves aktive skridt fra borgerens side for at blive omfattet af de enkel-

te ordninger.

Det nævnte krav om statsborgerskab for tildeling af visse ydelser fravi-

ges i relation til EU´s regelsæt om vandrende arbejdstageres sociale sik-

ring, hvor et af de afgørende principper er ligebehandling med hensyn

til ret til ydelser. Dette princip er i øvrigt knæsat i talrige afgørelser fra

EF-Domstolen.

Det danske systems universelle karakter indebærer, at berettigelsen til fx

optjening af folkepension for personer fra de øvrige EU- lande er uaf-

hængig af bidrags- eller skattebetaling.

Samtlige øvrige EU-lande baserer finansieringen af de sociale sikrings-

ordninger på sociale bidrag fra arbejdsgiver og arbejdstager, dog i større

eller mindre grad i kombination med finansiering over skatterne.

Nedenfor er søgt beskrevet i kortfattet form, hvad der gælder i en ræk-

ke EU-lande med hensyn til bidragsfinansiering af de sociale sikrings-

ydelser, herunder specielt alderspension. Oplysningerne baserer sig på

Europa-Kommissionens publikation ”Deres sociale sikringsrettigheder,

når De flytter eller rejser inden for Den Europæiske Union”. Oplysnin-

gerne er ajourført pr. 1. januar 2001.

TYSKLAND

I Tyskland findes en lang række forsikringskasser, opdelt efter forskelli-

ge fagområder, som en lønmodtager skal være medlem af.

Bidrag

For alle beskæftigede skal der indbetales bidrag til syge-, pleje-, arbejds-

løsheds- og pensionsforsikringen.

Bidraget udgør en vis procentdel af lønnen. Lønmodtageren betaler

halvdelen af bidraget, og arbejdsgiveren betaler den anden halvdel. Selv-

stændige erhvervsdrivende betaler hele bidraget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Arbejdsgiveren er ansvarlig for bidragsindbetalingen. Han tilbageholder

bidraget ved lønudbetalingen.

Alderspension

Alle, som er omfattet af den obligatoriske pensionsforsikring, er ligele-

des omfattet af alderdomsforsikringen. Det drejer sig om alle arbejdere,

funktionærer, visse kategorier af selvstændige og visse modtagere af

overførselsindkomster m.v.

Generelt set tilkendes der alderspension som belønning for det arbejde,

der er udført under det erhvervsaktive liv. Pensionen afhænger af stør-

relsen af de indbetalte forsikringsbidrag.

SPANIEN

Den sociale sikring i Spanien er integreret i to systemer som omfatter

henholdsvis bidragspligtige ordninger og en ikke-bidragspligtig ordning.

Der findes seks større bidragspligtige ordninger: en almindelig ordning,

som omfatter alle arbejdstagere, der ikke er omfattet af en særordning,

samt visse tjenestemænd, samt fem særordninger for særlige erhvervs-

områder.

Alle personer i beskæftigelse tilmeldes den sociale sikring. Optagelse i

den sociale sikring er obligatorisk og gælder for hele arbejdstagerens

erhvervsaktive liv.

Bidrag

Størrelsen af de bidrag, en arbejdstager skal indbetale til den sociale sik-

ring, beregnes procentuelt i forhold til bidrags-

grundlaget. Bidragssatserne ændres sædvanligvis hvert år.

Inden for den almindelige ordning (Régimen General) svarer bidrags-

grundlaget stort set til arbejdstagerens faktiske løn. Der er dog en nedre

grænse, som svarer til den tværfaglige mindsteløn (SMI) for heltidsbe-

skæftigede, og en øvre grænse, som svarer til lidt mere end 5xSMI.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Arbejdstagerne har intet ansvar for, om deres bidrag indbetales til den

sociale sikring, da dette påhviler arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren indbeta-

ler både sit eget og arbejdstagerens bidrag, som skal tilbageholdes i

dennes bruttoløn på samme måde som indtægtsskatten.

Selvstændige erhvervsdrivende har derimod selv ansvaret for, at deres

bidrag indbetales.

Alderspension

Ret til den bidragspligtige alderspension har forsikrede personer, som

opfylder alderskriteriet (65 år) og har indbetalt bidrag i mindst 15 år,

hvoraf mindst 2 år inden for de sidste 15 år før pensioneringen.

FRANKRIG

Den franske almindelige sociale sikringsordning beskytter alle lønmod-

tagere m.fl. mod følgende risici:

sygdom og barsel

arbejdsulykker og erhvervssygdomme

invaliditet

alderdom og ægtefællens død

dødsfald

familieydelser

den almindelige sociale sikringsordning suppleres

af en arbejdsløshedsforsikringsordning og

tillægspensionsordninger.

Bidrag

Der skal indbetales bidrag til den sociale sikring, hvis størrelse svarer til

en procentdel af lønnen. Arbejdsgiveren tilbageholder dette bidrag i

lønnen og indbetaler det til den institution, som tager sig af opkrævning

af sociale sikringsbidrag.

Alderspension

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fra alderdomsforsikringen under den almindelige ordning kan udbeta-

les to former for ydelser:

- ydelser på grundlag af de indbetalte bidrag, der svarer til en

egentlig forsikring, dvs. alderspension og efterladtepension

- ydelser, der ikke er baseret på de indbetalte bidrag, dvs. forsorgs-

prægede ydelser, som udbetales på grundlag af trangsvurdering.

Alderspensionen beregnes på grundlag af den gennemsnitlige årlige løn

i et vist antal af de bedste forsikringsår, en varierende pensionssats og

forsikringsanciennitet.

IRLAND

De irske sociale sikringsydelser inddeles i tre hovedgrupper:

- Bidragsbetingede ydelser som udredes på grundlag

af de indbetalte bidrag. Hver ydelse kræver, at der til

socialsikringsordningen er indbetalt et bestemt antal bidrag.

- Ikke-bidragsbetingede ydelser (non-contributory

payment), som udbetales på grundlag af en

trangsvurdering. Ikke-bidragsbetingede ydelser

tilkendes personer, som ikke har ret til sociale

forsikringsydelser.

- Et begrænset antal generelle ydelser (univer-

sal services) såsom børnetilskud, som hverken

afhænger af de indbetalte socialforsikringsbidrag eller indtægt.

Bidrag

Det lønbestemte bidrag til socialforsikringen udgør en procentdel af

arbejdstagerens bruttoindtægt i en uge. Både arbejdsgiveren og arbejds-

tageren betaler en del af bidraget, men visse lavtlønnede arbejdstagere

er fritaget for at indbetale en del af deres bidrag.

Den del bidraget, som normalt indbetales af arbejdsgiveren, består af to

forskellige dele: bidrag til socialforsikringen og sygeforsikringsbidraget

(som begge indbetales på grundlag af den samlede indtægt). Der er for-

skellige bidragssatser afhængigt af beskæftigelsens art.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I nogle situationer kan der godskrives bidrag, selvom disse rent faktisk

ikke er blevet indbetalt, fx i forbindelse med arbejdsløshed, graviditet og

barsel m.v. Disse bidrag tjener både til at opnå ret til pension og til at

forøge pensionsbeløbet.

Alderspension

Alderspensionen omfatter

- Bidragspligtig alderspension og tilbagetrækningspension (retire-

ment pension).

- Ikke-bidragspligtig alderspension (old age non-contributory pen-

sion).

Bidragspligtig alderspension udbetales til personer, som er fyldt 66 år,

og som opfylder bidragsbetingelserne. Den forsikrede kan få udbetalt

pensionen, selvom han fortsætter med at arbejde. Pensionen kan ikke

udbetales sammen med tilbagetrækningspensionen.

Tilbagetrækningspension udbetales til personer, som er fyldt 65 år og er

ophørt med forsikringspligtig fuldtidsbeskæftigelse, og som opfylder

bidragsbetingelserne.

Pensionen udbetales med samme satser i de to ordninger. Bidragsbetin-

gelserne svarer også til hinanden og i begge ordningen kræves 520 bi-

drag til den fulde sats for opnå den fulde alderspension.

Ikke-bidragspligtig alderspension (old age non-contributory pension)

udbetales til personer, som ikke har ret til den bidragspligtige alderspen-

sion eller tilbagetrækningspension. Pensionen beror på en trangsvurde-

ring

NEDERLANDENE

Den sociale sikring i Nederlandene omfatter følgende:

- syge- og barselforsikring

- invalideforsikring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

alderdomsforsikring

efterladteforsikring

arbejdsløshedsforsikring

børnetilskud

Der findes ingen særlig forsikringsordning for arbejds-

ulykker og erhvervssygdomme, hvorimod der er en lang række tillægs-

pensionsordninger.

Bidrag

Arbejdsgiveren indbetaler bidragene til de forskellige grene af den socia-

le sikring. Den del af bidragene lønmodtageren selv skal betale, tilbage-

holder arbejdsgiveren i lønmodtagerens løn.

Alderspensioner

Der indbetales bidrag til alderspension, som i 2000 udgjorde 17,9 % af

indkomsten. Dette tal kan stige til et max. på 18,25 %. Hvis det viser

sig, at dette bidrag er utilstrækkeligt til at finansiere pensionerne, kan

suppleres med midler fra det offentlige. Derudover er der oprettet en

”savings fund”, til hvilken der løbende sker indbetalinger, men hvorfra

der ikke må ske udbetalinger før år 2020.

Alderspensionen udbetales med ensartede satser. Der kræves ikke bi-

drag fra personer, som ikke har indkomst. De fortsætter dog med at

optjene rettigheder med 1/50 pr. år mellem det 15. og 65. år.

FINLAND

Den sociale sikring omfatter lovfæstede pensioner, sygesikring, ulykkes-

og erhvervssygdomsforsikring, arbejdsløshedsunderstøttelse, familie-

ydelser og offentlig sundhedstjeneste. En del af socialsikringen afhæn-

ger af tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det gælder fx for erhvervspen-

sionsordningen.

Bidrag

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De sociale sikringsydelser finansieres af de sociale bidrag, der opkræves

hos arbejdsgiverne, arbejdstagerne og de forsikrede, samt af tilskud fra

staten og kommunerne.

Staten finansierer familieydelser og den grundlæggende arbejdsløsheds-

understøttelse. Den indkomstafhængige arbejdsløshedsunderstøttelse

finansieres af arbejdsgivernes og arbejdstagernes arbejdsløshedsforsik-

ringsbidrag, arbejdsløshedsfondenes medlemsbidrag og statstilskud.

Kommunerne finansierer sundhedstjenester via kommunale skatter og

patientgebyrer. Endvidere giver staten kommunerne et tilskud til finan-

siering af social- og sundhedstjenesterne. Pensionerne finansieres af ar-

bejdsgivernes og arbejdstagernes forsikringsbidrag og statstilskud. Syge-

sikringen finansieres af forsikringstagere, arbejdsgivere og staten. Der

opkræves et højere sygesikringsbidrag af pensionister. Ulykkesforsikrin-

gen finansieres af arbejdsgiverens forsikringsbidrag.

Erhvervspension

En erhvervsaktiv periode fra det 23. til det 65. år giver en person ret til

alderspension under erhvervspensionsordningen.

Pensionen beregnes særskilt for hvert ansættelsesforhold eller periode

som selvstændig. Pensionsbeløbet beregnes på grundlag af de faktiske

arbejdsår og tidligere indkomst. Pensionssatsen øges med 1,5% for

hvert arbejdsår. For personer, der er fyldt 60, øges den med 2,5% om

året. Pensionsbeløbet kan maksimalt udgør 60% af den løn, der er ind-

tjent over en 40-års periode.

Pensionsbeløbet beregnes som regel, ved at man tager indkomsten i

løbet af de sidste 10 år af hver jobperiode. Denne nye beregningsmeto-

de indføres gradvis. Den bliver helt gennemført i 2006. Ved beregnin-

gen af pensionen for selvstændige erhvervsdrivende, anvendes den sam-

lede periode, hvor vedkommende har været selvstændig erhvervsdri-

vende, som beregningsgrundlag.

Folkepension

Alderspension, arbejdsløshedspension, invalidepension, revaliderings-

støtte og individuel førtidspension under

folkepensionssystemet udbetales kun, hvis vedkommende ikke modta-

ger andre pensioner, eller hvis pensionen er lille.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Pensioner fra Finland og fra udlandet og godtgørelse, der kan sidestilles

med pensioner, betragtes som indkomst, når det gælder folkepensioner.

SVERIGE

De sociale sikringsydelser i Sverige omfatter sygeforsikring, arbejdsska-

deforsikring, invalidepension, alderspension, efterladtepension, arbejds-

løshedsunderstøttelse og familieydelser.

Bidrag

Det sociale sikringssystem finansieres gennem skatter og sociale sik-

ringsbidrag. Størstedelen af udgifterne dækkes af bidrag fra arbejdsgi-

verne. Arbejdsgivernes bidrag udgør i

alt 32,82% af lønsummen. Selvstændige indbetaler selv afgifterne, som

er 31,01% af indkomstgrundlaget.

Alderspension

Pr. 1. januar 1999 trådte en ny pensionsordning i kraft i Sverige med

fuld virkning fra 2003. Personer, der er født efter 1. januar 1954, omfat-

tes fuldt ud af den nye ordning. Personer, født før dette tidspunkt, om-

fattes helt eller delvis af den gamle ordning.

Den nye ordning omfatter en indkomstrelateret alderspension i form af

indkomstpension og præmiepension samt garantipension. Indkomst-

pensionens grundlag vil være livsindtægten.

Som under den gamle ordning er der et mindsteniveau i form af garan-

tipension for personer, som ikke har haft pensionsgivende indtægter,

eller som kun har indtjent en meget lav indkomstrelateret pension. Ud-

betaling af den fulde garantipension er betinget af 40 års bopælstid i

Sverige. Der sker modregning i garantipensionen for enkepension og

udenlandske pensioner m.v. Derimod sker der ikke modregning for ka-

pitalindkomster, arbejdsmarkedspensioner, private pensioner og andre

erhvervsindkomster.

Indkomstpensionen kan tidligst blive udbetalt, når man fylder 61 år,

men jo senere den udbetales, desto højere bliver den årlige pension.

Dette skyldes dels, at pensionen så kan baseres på yderligere pensions-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

givende indtægter, dels at pensionen ved en senere udbetaling antages at

skulle udbetales i færre år.

Garantipension kan tidligst udbetales, når personen fylder 65 år.

De optjente pensionsrettigheder og de udbetalte pensioner vil blive

værdisikret på en anden måde end under den gamle ordning, bl.a. under

hensyntagen til lønudviklingen og den demografiske udvikling.

Sammenligning af ordningerne

Som det fremgår af ovenstående, er det vanskeligt at give et éntydigt

billede af konstruktionen af de enkelte medlemsstaters sociale sikrings-

ordninger; men det kan formentlig fastslås, at de øvrige landes primære

ordninger i højere grad end de danske finansieres via sociale bidrag fra

arbejdstager og arbejdsgiver og dermed er snævrere forbundet med del-

tagelse i arbejdslivet. For personer, som ikke har tilknytning til arbejds-

markedet, og dermed ikke har været forsikret, findes en lang række for-

skellige regimer af mere eller mindre forsorgslignende karakter eller en

blanding af social sikring og social forsorg.

Som udgangspunkt må det derfor antages, at de øvrige landes ordninger

synes bedre tilpasset til regelsættet i forordning 1408/71 om vandrende

arbejdstageres sociale sikring m.v., og dennes grundlæggende krav om

ligebehandling og eksportabilitet.

Navnlig for så vidt angår pensioner, kan henvises til, at folkepensionen i

Danmark alene optjenes på grundlag af bopæl, mens de grundlæggende

pensionsordninger i de øvrige lande typisk er baseret på indbetaling af

bidrag til en pensionskasse/fond. Det danske pensionssystem påvirkes

derfor mere umiddelbart af bevægelser over grænserne, end tilfældet er

for andre lande.

Dette viser sig fx ved, at EU-borgere lettere kan optjene pension i

Danmark end danskere kan i udlandet (asymmetrisk behandling); at

herboende EU-borgere, der i forvejen modtager fuld pension fra hjem-

landet, kan optjene yderligere pension i DK, eller at studerende fra EU

kan optjene dansk pension samtidig med, at de studerer her; at der er

større muligheder for at kunne eksportere en dansk social pension end

tilfældet er for pensionsordninger med garantipension (som fx i Sveri-

ge), hvor sidstnævnte kun kommer til udbetaling, i det omfang pensio-

nisten ikke selv har optjent tilstrækkelig pension.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files