PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del Bilag 1276
Offentligt

PDF udgave (157 KB)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EU-sekr.

4. september 2003

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevaremini-

steriets grundnotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer, KOM(2003)

424.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

J.nr.: 2003-4113-0048

Den 29. august 2003

LXKO/DLW- F.dir – LFA/dept.

FVM 089

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ernærings- og

sundhedsanprisninger af fødevarer.

KOM (2003) 424

Resumé

Forslaget dækker ernærings- og sundhedsanprisninger i mærkning, præsentation og markedsføring

af fødevarer og har til formål at fastsætte fælles regler for ernærings- og sundhedsmæssige anprisnin-

ger. Kun de ernærings- og sundhe dsanprisninger, som er i overensstemmelse med forslaget, vil frem-

over være tilladte. Forslaget opstiller generelle principper, som skal gælde for alle ernærings- og

sundhedsanprisninger. Anprisningerne må ikke være vildledende, de må ikke give anledning til

tvivl om forsvarligheden af at spise andre fødevarer, og de ikke må give indtryk af, at en afbalance-

ret kost ikke er tilstrækkelig til at dække behovet for næringsstoff er. Derudover skal anprisninger

kun tillades, hvis de er tilstrækkeligt videnskabe ligt dokumenterede, og den anpriste effekt skal

være forståelig for den almindelige forbruger. For så vidt angår ernæringsanprisninger opstiller

forslaget en positivliste over de anprisninger, der er tilladte, samt hvilke kriterier der skal være

opfyldt, for at en fødevare kan forsynes med disse anprisninger. En ændring af listen skal ske i

henhold til komitéprocedure og efter høring af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet

(EFSA).

For sundhedsanprisninger foreslås en godkendelsesordning. Der skelnes dog mellem anprisninger,

der baseret på veletableret viden beskriver næringss toffers eller andre stoffers virkning på normale

fysiologiske funktioner, og de øvrige sundhedsanprisninger, herunder anprisninger der beskriver en

reduceret risiko for sygdom. Ifølge forslaget skal medlemsstaterne forelægge en liste over førstnævnte

anprisninger til Kommissionen, og efter høring af EFSA skal der senest 3 år efter forordningens

vedtagelse i komitéprocedure vedtages en liste over tilladte anprisninger. De øvrige sundhedsanpris-

ninger skal efter ansøgning underkastes en vurdering af EFSA.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2003) 424 af 16. juli 2003 fremsendt forslag til Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger af

fødevarer. Forslaget er oversendt til Rådet den 17. juli 2003. Den danske udgave

forelå den 25. juli 2003.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 95 og skal behandles efter procedu-

ren for fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.

Nærheds- og proporti onalitetsprincippet

Formålet med forslaget er at fastsætte fælles regler for ernærings- og sundhedsan-

prisninger ved markedsføring af fødevarer. Medlemsstaterne har hidtil haft forskel-

lige holdninger og fortolkninger og derfor divergerende praksis på området.

Kommissionens begrundelse for at fremsætte forslaget er,

•

at opnå et højt niveau af forbrugerbeskyttelse,

at forbedre varernes frie bevægelighed,

at øge retssikkerheden for virksomheder,

at sikre fair konkurrence på fødevareområdet, samt

at promovere og beskytte innovation på fødevareområdet.

Fælles anprisningsregler vurderes at være nødvendige til opfyldelse af disse mål.

Regeringen deler denne opfattelse, og forslaget vurderes derfor at være i overens-

stemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Formål og indhold

Forslaget dækker ernærings- og sundhedsa nprisninger i mærkning, præsentation og

markedsføring af fødevarer og har til formål at fastsætte fælles regler for ernærings-

og sundhedsmæssige anprisninger. Ernæringsa nprisninger er anprisninger af energi-

indhold, næringsstoffer eller andre stoffer i en fødevare. Sundhedsanprisninger er

anprisninger af den effekt, en fødevare eller indholdet i en fødevare har på sundhe-

den, herunder på nedsættelse af risikoen for sygdomme.

Kun de ernærings- og sundhedsanprisninger, som er i overensstemmelse med for-

slaget, vil fremover være tilladte i mærk ningen, præsentationen og markedsføringen

af fødevarer. De foreslåede bestemmelser anvendes kun, når der gives frivillige op-

lysninger (anprisninger) som supplement til oplysninger, der i henhold til gældende

EU-bestemmelser er obligatoriske. Heraf følger, at forslaget kun får virkning for

erhvervsdrivende, hvis de giver sådanne supplerende oplysninger i markedsføringen

af fødevarer.

Forslaget skal sikre, at ernærings- og sundhedsanprisninger bliver markedsført på en

troværdig og meningsfuld måde, således at forbrugerne bliver i stand til at træffe

informerede og meningsfulde valg ved indkøb af fødevarer.

EU har harmoniseret detaljerede regler for mærkningen af fødevarer, jf. Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF (mærkningsdirektivet) og for deklara-

tion af næringsstoffer, jf. Rådets direktiv 90/496/EØF. I de allerede fastsatte

mærkningsregler er der fastsat det grundlæg gende princip, at anprisninger ikke må

vildlede forbrugeren. Mærkningsdirektivet indeholder endvidere et forbud mod

sundhedsanprisninger, der tillægger en fødevare egenskaber til forebyggelse, be-

handling og helbredelse af en menneskelig sygdom eller giver indtryk af sådanne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

egenskaber. Mærkningsdirektivet vil efter vedtagelse af forslag KOM (2003) 424

fortsat være gældende, idet forslaget skal supplere mærkningsdirektivet og fastsætte

de generelle principper samt de specifikke betingelser for anvendelse af ernærings-

og sundhedsanprisninger.

Forslaget omfatter alle fødevarer bestemt til den endelige forbruger og cateringsek-

toren m.v. Hvor der er fastsat særlige EF-bestemmelser om anprisning af fødevarer

til særlig ernæring, skal disse fortsat være gældende.

Forslaget opstiller generelle principper, som skal gælde for alle ernærings- og sund-

hedsanprisninger. Anprisningerne må ikke være vildledende, de må ikke give anled-

ning til tvivl om forsvarligheden af at spise andre fødevarer, og de ikke må give

indtryk af, at en afbalanceret kost ikke er tilstrækkelig til at dække behovet for næ-

ringsstoffer. Derudover skal anprisninger kun tillades, hvis de er tilstrækkeligt vi-

denskabeligt dokumenterede, og den anpriste effekt skal være forståelig for den

almindelige forbruger.

Forslaget tager udgangspunkt i, at anprisninger skal kunne anvendes for alle typer af

fødevarer. Dog skal der senest 18 mdr. efter forordningens vedtagelse i komitépro-

cedure fastsættes særlige ernæringsprofiler, som fødevarer skal overholde for at

kunne anvende en anprisning. Eksempelvis anerkendes, at der kan være tale om

særlige ugunstige sammensætninger af fødeva rer, f.eks. højt indhold af fedt, mætte-

de fedtsyrer, sukker, m.v., som vil medføre, at disse fødevarer ikke er egnede til at

blive anprist. Derudover skal anprisning af alkoholiske drikkevarer på over 1,2 %

vol. ikke være tilladt, med undtagelse af anprisning af nedsat energi- eller alkohol-

indhold.

For så vidt angår ernæringsanprisninger opstiller forslaget en positivliste over de

anprisninger, der er tilladte, samt hvilke kriterier der skal være opfyldt, for at en

fødevare kan forsynes med disse anprisninger. Der tages herved hensyn til de eksi-

sterende bestemmelser i visse medlemsstater, til de af Codex Alimentarius udarbej-

dede retningslinier og til visse EU-bestemmelser. En ændring af listen skal ske i

henhold til komitéprocedure og efter høring af Den Europæiske Fødevaresikker-

hedsautoritet (EFSA).

For sundhedsanprisninger foreslås en godkendelsesordning. Der skelnes dog mel-

lem anprisninger, der baseret på veletableret viden beskriver næringsstoffers eller

andre stoffers virkning på normale fysiologiske funktioner, og de øvrige sundheds-

anprisninger, herunder anprisninger, der beskriver en reduceret risiko for sygdom.

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne forelægge en liste over førstnævnte anprisnin-

ger til Kommissionen, og efter høring af EFSA skal der senest 3 år efter forordnin-

gens vedtagelse i komitéprocedure vedtages en liste over tilladte anprisninger. De

øvrige sundhedsanprisninger skal efter ansøgning underkastes en vurdering af

EFSA. Ansøger er ansvarlig for at fremskaffe den videnskabelige dokumentation,

der underbygger anprisningen. EFSA afgiver en udtalelse om ansøgningen, som

skal offentliggøres, og der fastsættes en frist på 30 dage til at komme med bemærk-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ninger. Kommissionen fremsætter herefter et forslag til beslutning vedr. den kon-

krete anprisning, og forslaget vedtages eller forkastes efter komitéprocedure.

Forslaget indeholder regler om beskyttelse i 7 år af videnskabelige data og andre

oplysninger fremlagt af ansøgeren efter godkendelsesdatoen.

Visse sundhedsanprisninger vil ikke blive tilladt. Det drejer sig om anprisninger,

som henviser til generelle, uspecifikke positive virkninger på almenhelbred og vel-

være, anprisninger, der henviser til psykologiske og adfærdsmæssige funktioner, og

anprisninger, som henviser til slankende virkning eller vægtkontrol.

For så vidt angår sundhedsanprisningerblev man først i maj 2003 i Codex Commit-

tee on Food Labelling enige om definitioner og betingelser, som forventes færdig-

udarbejdet og vedtaget senere på året.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Gældende dansk ret

Der er i dansk ret i medfør af § 20, stk. 1, i lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer

m.m. (fødevareloven) som ændret ved lov nr. 279 af 25. april 2001, et forbud mod

sygdomsrelaterede sundhedsanprisninger, som er baseret på mærkningsdirektivet.

Danmark har i foråret 2003 overfor Kommissionen notificeret et udkast til be-

kendtgørelse om sundhedsanprisninger, som vil kunne støtte tre af de nuværende

kostråd. Udgangspunktet ved udarbejdelsen af bekendtgørelsen har været, at kun

sundhedsanprisninger, der er i overensstemmelse med den nationale ernærings- og

sundhedspolitik, og som kan støtte denne politik, bør tillades. Kommissionen har

meddelt, at behandlingen af notifikationen er stillet i bero med henblik på at færdig-

forhandle de kommende EU-regler om ernærings- og sundhedsanprisninger af fø-

devarer.

Regler om ernæringsanprisninger er fastsat i bekendtgørelse nr. 198 af 20. marts

1992 om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede levnedsmidler.

Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Forordningen vil være direkte gældende i Danmark og skal derfor ikke im-

plementeres. Det kan dog blive nødvendigt at ændre fødevareloven, jf.

ovenstående.

Forslaget vurderes ikke at få statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekven-

ser.

Høring

Forslaget har i medfør af fødevarelovens § 6, stk. 1, været sendt i høring til en bred

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kreds af organisationer og myndigheder.

Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole henholder sig til udtalelse fra Institut

for Human Ernæring, som finder det væsentligt, at anprisninger kun kan accepteres

for fødevarer, hvor der eksisterer solid videnskabelig dokumentation for virkninger.

Det bør derfor præciseres, at der skal væ re tale om dokumentation ifølge evidens-

baserede principper, og at enhver tvivl bør komme forbrugeren - og ikke industrien

- til gode.

Forbrugerrådet finder, at anprisninger kan indføres, hvis de sigter på at løse natio-

nale kostrelaterede problemer, og under forudsætning af,

der er dokumentation

herfor,

de er et nyttigt redskab i ernæringsoplysningen og medvirker til et bedre

kostvalg og færre kostrelaterede sygdomme,

anprisningerne udformes således, at

de er forståelige for forbrugerne, samt

der ud fra en cost/benefit betragtning er

flere fordele end ulemper (bl.a. øget administration og kontrol). Forbrugerrådet

finder det derfor afgørende, at Danmark i den videre proces arbejder for, at der

indføres en ”klausul” i forordningen, som skal kunne opfylde de ovennævnte for-

mål, herunder en evaluering af effekten af anprisninger på befolkningens kostvalg

samt de offentlige ressourcer anvendt på kontrol og administration. Forbrugerrådet

finder det positivt, at forslaget indfører krav om ernæringsprofiler for fødevarer,

som kan anprises, men peger på, at der også bør inddrages andre diskvalificerende

egenskaber end dem, som indgår i ernæringsprofilerne, f.eks. indhold af koffein

eller permanent højt indhold af forurenende stoffer. Rådet opfordrer til, at der in-

den forordningens ikrafttræden tages stilling til problematiske produkter som slik,

læskedrikke og snacks, og peger derudover på, at en række af de i forslaget benytte-

de begreber er uklare og bør defineres yderligere. Det bør bl.a. præciseres, hvilke

krav der stilles til videnskabelige data. Med hensyn til forbrugerforståelse foreslås, at

det bør sikres, at dette krav indfries, f.eks. ved test i forbrugerpaneler, og at resulta-

tet herfra skal indgå i ansøgningen til EFSA. Når det gælder listen over ernærings-

anprisninger foreslås, at der arbejdes for at få fastlagt en ensartet terminologi for at

skabe større forståelse og genkendelighed. Hvis anprisningen ”højt indhold” skyl-

des tilsatte stoffer, bør dette klart fremgå.

Det Økologiske Fødevareråd henviser til bemærkninger fra Landbrugsraadet og

Økologisk Landsforening. Økologisk Landsforening støtter udtalelsen fra Land-

brugsrådet, men finder generelt, at forslaget er et resultat af fødevarekoncerners

ønske om at udvikle markedet for funktionelle fødevarer. Der sættes spørgsmåls-

tegn ved om forslaget fremmer sundheden hos forbrugerne, da der i forslaget hen-

vises til, at internationale undersøgelser har vist det modsatte. Derudover findes det

bekymrende, hvis forslaget favoriserer mad, hvis sundhed er baseret på tilsatte eller

fjernede enkeltstoffer på bekostning af naturlige fødevarer. Herved vil økologiske -

og biodynamiske produkter vanskeligt kunne vinde frem. Udtrykker bekymring for,

hvordan forbrugerne sikres adgang til relevante oplysninger i relation til forslagets

vægtning af databeskyttelse.

Landbrugsrådet på vegne af organisationerne Dansk Landbrug, Mejeriforeningen,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Erhvervsgartnerforening, Kødbranchens Fællesråd og Fjerkrærådet er gene-

relt tilhænger af en harmonisering af området, og finder, at forslaget er udtryk for et

fornuftig kompromis mellem skeptikere og tilhængere af anvendelsen af anprisnin-

ger. Landbrugsrådet finder det positivt, at det med forslaget nu bliver muligt at give

dokumenteret og relevant information, og støtter, at EFSA forestår den videnska-

belige evaluering. Understreger vigtigheden af databeskyttelse af hensyn til fortsat

innovation og udvikling i fødevaresektoren. Landbrugsrådet er enig i, at definitioner

og retningslinier fra Codex inddrages. Rådet finder i øvrigt, at forslaget grundlæg-

gende skal fremme en afbalanceret kost, baseret på et valg mellem alle typer af fø-

devarer, og finder det derfor ikke hensigtsmæssigt, at det ikke vil være muligt at

anprise mælk for en række vigtige næ ringsstoffer, herunder calcium.

Fødevareindustrien støtter et harmoniseret regelværk, og støtter forordningens ge-

nerelle mål, som også tillader fødevareindustriens virksomheder at markedsføre og

anprise innovative produkter. Fødevareindustrien finder det væsentligt, at tilladte

anprisninger er videnskabeligt veldokumenterede, og støtter, at EFSA skal varetage

denne opgave, men finder det ikke hensigtsmæssigt, at EFSA også skal vurdere den

eksakte formulering af anprisninger samt forbrugernes forståelse af anprisninger.

Dette bør være producentens ansvar at verificere. Fødevareindustrien finder det

væsentligt, at forbrugerne har ret til relevant information om fødevarers ernærings-

mæssige og sundhedsmæssige egenskaber for at træffe et valg. Herudover fremføres

en række specifikke kommentarer til forordningsteksten, herunder følgende: Vedrø-

rende fastsættelse af ernæring smæssige profiler peges på, at man ikke tror, at dette

vil bidrage til en bedre forbrugerinformation, men dog at en vis begrænsning vil øge

troværdigheden af anprisningerne. Det vil også være en styrkelse af troværdigheden,

at der ryddes op i en række ”gråzone-anprisninger”, men kan principielt ikke støtte,

at nogle anprisninger udelukkes på forhånd, uden at der gives mulighed for en vi-

denskabelig vurdering. Fødevareindustrien stiller sig endelig positiv overfor en liste

over sundhedsanprisninger, der beskriver et næringsstof eller et andet stofs betyd-

ning for vækst og udvikling, men finder det uhensigtsmæssigt at have en liste over

afviste sundhedsanprisninger.

Danske Slagterier finder det hensigtsmæssigt med harmoniserede regler, men peger

på, at teksten åbner op for fortolkningsmuligheder, som kan resultere i, at der alli-

gevel ikke bliver de samme regler i alle EU-lande. I definitionen af ernæringsanpris-

ning gøres opmærksom på, at det er vigtigt at kunne angive generelle oplysninger

om f.eks. fedtindhold, uden at dette bliver betragtet som en anprisning.

Danisco hilser forslaget velkomment, men finder det ikke muligt at danne sig et

klart billede af, hvilken betydning forslaget får, før der er fastlagt præcise retningsli-

nier for den videnskabelige dokumentation, der kræves for at få tilladelse til at an-

prise. Danisco er uforstående over for, at anprisninger, der henviser til psykologiske

og adfærdsmæssige funktioner ik ke bør tillades, og mener, at de bør tillades, hvis de

kan underbygges videnskabeligt. Derudover peges på, at man ved fastsættelse af

ernæringsprofiler bør tage hensyn til karakteren af det enkelte produkt. Det anbefa-

les endelig, at man i forslaget inddrager definitioner for ”transfedtfattig” og ”trans-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fedtfri”.

Helsebranchens Leverandørforening kan ikke acceptere et forbud mod anprisnin-

ger, der henviser til generelle, uspecifikke positive virkninger, for godt almenhel-

bred og velvære, anprisninger der henviser til psykologiske og adfærdsmæssige pro-

blemer, samt anprisninger, der henviser til slankende virkning, nedsat sultfølelse

eller øget mæthed, hvis der kan fremlægges dokumentation for disse anprisninger.

Finder det også uhensigtsmæssigt, at der tilsyneladende kun skal tages hensyn til

mangeårig, ukontroversiel videnskabelig viden ved vurderingen, af hvilke sundheds-

anprisninger, der kan komme på listen over næringsstoffer eller andre stoffers be-

tydning for vækst og udvikling, m.v., og at ny viden også bør kunne inddrages. Er i

øvrigt bekymret med hensyn til, at der stilles så store krav til dokumentation, at kun

de store, multinationale fødevarevirksomheder har mulighed for at få godkendt en

anprisning.

Margarine Industri Foreningen finder det problematisk, at det ikke er tilladt at an-

prise højt indhold af flerumættede - og enkeltumættede fedtsyrer samt lavt indhold

af transfedt, da der er behov for at vejlede forbrugerne om at skifte mættet fedt ud

med umættet fedt i overensstemmelse med anbefalinger fra WHO og Ernæringsrå-

det, som også fremgår af den officielle danske ernæringspolitik. Med hensyn til

transfedt peges på, at der fortsat er behov for at anprise produkter uden indhold af

transfedt. Derudover bemærkes med hensyn til sundhedsanprisninger, at man bør

arbejde for, at fedtstoffer ikke udelukkes fra at kunne anprises.

Bryggeriforeningen og Danske Læskedrik Fabrikanter stiller sig generelt positive til

forslaget og støtter det overordnede princip om, at anprisninger kun tillades, hvis de

er tilstrækkeligt videnskabeligt dokumenterede, og har tillid til, at EFSA vil forestå

den pågældende vurdering. Bryggeriforeningen og Danske Læskedrik Fabrikanter

kan derfor ikke støtte de begrænsninger for anvendelse, som kun tillader anprisning

af reduceret energi- eller alkoholindhold for alkoholiske drikkevarer. Foreningen

finder, at forbrugerbeskyttelse bedst sikres ved tilstrækkelig information frem for at

fastsætte forbud, og der udtrykkes ønske om at kunne oplyse om næringsindholdet i

øl, da moderat indtag af øl kan indgå i en varieret kost.

Coop-Danmark hilser forslaget velkomment, da det giver ensartede retningslinier

og definitioner, og giver forbrugerne mulighed for at sammenligne produkter på

markedet. Coop-Danmark finder det vigtigt, at anprisningerne skal understøtte den

nationale ernæringsoplysning for at undgå at forvirre forbrugerne og fastholde fo-

kus på at fremme sundheden. Organisationen tilslutter sig bl.a. forbudet mod an-

prisning af alkoholiske drikkevarer, har derudover specifikke bemærkninger til flere

af de i bilaget anførte ernæringsmæssige a nprisninger, og peger bl.a. på, at betegnel-

sen ”beriget” er for positiv, og at betegnelsen ”tilsat” i stedet bør anvendes.

De Samvirkende Købmænd er enige i, at der bør tillades sundhedsanprisninger,

herunder ”reduceret risiko for sygdom”, og finder, at forslaget giver tilstrækkelig

mulighed for at sikre, at der kun tillades anprisninger, der er seriøse og velunder-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

byggede. bygger på almindeligt anerkendte det især relevant data og finder det også

ger, der De Samvirkende Købmænd finder videnskabelige at benytte anprisnin-

nyttigt at have opstillet kriterier for benyttede ernæringsmæssige anprisninger. For-

eningen har derudover specifikke kommentarer af forståelsesmæssig karakter til

flere af artiklerne. Generelt ønsker man, at der arbejdes for at etablere fornuftige

overgangsordninger.

Forslaget har desuden været i høring i Det Rådgivende Fødevareudvalg som har

udtalt følgende:

Mejeriforeningen ser frem til EU-regler for ernærings- og sundhedsanprisninger af

fødevarer, men er skeptisk over for ideen med ernæringsprofiler for den enkelte

fødevare. Hvis anprisningerne baseres på ”gode” og ”dårlige” fødevarer, under-

kendes det grundlæggende princip inden for ernæringen om, at der ikke findes ”go-

de” og ”dårlige” fødevarer, men derimod ”gode” og ”dårlige” kostvaner. Eksem-

pelvis er osten en god kalciumkilde til forbrugere, som ikke bryder sig om at drikke

mælk eller indtage syrnede mælkeprodukter . Det vil være uheldigt, hvis man ikke

kan fortælle forbrugerne, at ost har et højt indhold af kalcium, fordi osten også in-

deholder fedt.

Foreningen har herudover en række konkrete bemærkninger til forordningsteksten

og bemærker bl.a. at mælk er en basisfød evare, der i stort omfang bidrager til den

daglige næringsindtagelse, hvorfor det bør være muligt også at anprise vigtige næ-

ringsstoffer, der er tilstede i betydende mængder (f. eks riboflavin, calcium og fos-

for). Det skal derfor foreslås, at kriterierne også kan bringes til at gælde pr. portion

eller i forhold til myndighedernes anbefalede daglige indtag.

For så vidt angår transfedtsyrer bemærker Mejeriforeningen, at det er vigtigt i

det omfang, disse kommer til at indgå i forordningen, at der skelnes mellem

dem, som naturlig er tilstede i visse fødevarer af animalsk oprindelse, og trans-

fedtsyrer i industrielt hærdede fedtstoffer.

FødevareIndustrien støtter generelt harmonisering samt forordningens generelle

mål, som også vil tillade Fødevareindustriens virksomheder at markedsføre og an-

prise innovative produkter, som er resultater af investering i forskning og udvikling.

FødevareIndustrien finder det meget væsentligt, at tilladte anprisninger skal være

videnskabeligt veldokumenterede, og synes, at det er rigtigt og godt, at EFSA skal

godkende de anprisninger, der må anvendes. Samtidig er det meget væsentligt, at

der anvendes en formulering, der giver forbrugerne reel oplysning og ikke vildleder.

FødevareIndustrien har herudover en række bemærkninger til selve forordningstek-

sten. Eksempelvis anføres, med henvisning til Artikel 4, at man principielt ikke tror,

at ernæringsprofiler vil bidrage til Kommissionens ønske om bedre forbrugerin-

formation, men samtidig finder man, at en vis begrænsning vil øge troværdigheden

af anprisningerne.

FødevareIndustrien er desuden enig i Kommissionens intention om at rydde

op i ”gråzone-anprisninger”. Det vil styrke troværdigheden af de anpris-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ninger, der tillades.

Forbrugerrådets grundlæggende opfattelse er, at ernærings- og sundhedsanprisnin-

ger kan indføres, hvis

•

de er i overensstemmelse med de officielle nationale kostråd og næringsanbefa-

linger og sigter på at løse nationale kostrelaterede problemer.

der er dokumentation for, at de kan være et nyttigt element i ernæringsoplys-

ningen ved at medvirke til et bedre kostvalg og færre kostrelaterede sygdomme i

befolkningen.

•

anprisningerne kan udformes, så de er forståelige for de mennesker, der skal

bruge dem.

der ud fra en cost/benefit betragtning er flere fordele for forbrugere og sam-

fund end ulemper (i form af bl.a. øget fødevarekontrol og -administration)

Det foreliggende udkast til forordning inddrager ikke det nationale aspekt, ligesom

der ikke findes dokumentation for anprisningernes eventuelle positive effekt. For-

brugerrådet finder det derfor helt afgørende, at Danmark i den videre proces om-

kring forslaget arbejder for, at der indføres en "klausul" i forordningen om, at an-

prisningerne skal være i overensstemmelse med nationale ernæringsanbefalinger og

kostråd samt medvirke til at løse de kostrelaterede problemer, som overvågningsre-

sultater viser. Og at den kommende evaluering af forordningen også indeholder en

evaluering af effekten af anprisninger på befolkningens kostvalg samt de ressourcer,

det offentlige anvender på kontrol og administration af ordningen.

Forbrugerrådet finder det positivt, at der i det nye udkast er indført krav om ernæ-

ringsprofiler for fødevarer, der må anprises. Herudover er det Forbrugerrådets op-

fattelse, at der bør være overensstemmelse mellem anprisninger afledt af novel

food-direktivet og forordningens bestemmelser. Forbrugerrådet vurderer, at "an-

prisninger for reduktion af sygdom" ikke bør tillades, i og med det er en måde at

omgås det eksisterende forbud mod at angive, at en fødevare kan helbrede eller

forebygge sygdom. Hvis de alligevel medtages, må det sikres, at grupper af fødeva-

rer (f.eks. frugt og grønt) kan opnå en generisk anprisning, så der ikke blot fokuse-

res på enkeltprodukters indhold af specifikke enkeltstoffer.

I Forbrugerrådets kommentarer til forordningsudkastet bemærkes, at det af defini-

tionerne fremgår, at det er fødevarers enkelte næringsstoffer, der kan anprises. Det

udelukker, så vidt Forbrugerrådet vurderer, generiske anprisninger, som f.eks. "6

om dagen"-kampagnen bygger på, i og med at det er frugt og grønt som sådan, der

er videnskabelig dokumentation for og ikke de specifikke frugter og grøntsagers

enkeltstoffer. Det er vigtigt, at generiske anprisninger tillades, så der ikke udeluk-

kende fokuseres på enkeltprodukter og enkeltstoffer og bemærker yderligere at ”fy-

siologisk effekt" bør defineres. Det er Forbrugerrådets opfattelse, at den fysiologi-

ske effekt skal kunne påvises/dokumenteres i form af biomarkører.

Landbrugsraadet, på vegne af Dansk Landbrug, Mejeriforeningen, Dansk Er-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvervsgartnerforening, Kødbranchens Fællesråd og Fjerkrærådet oplyser, at organi-

sationerne generelt er tilhænger af en harmonisering af området og finder som ud-

gangspunkt, at forslaget er udtryk for et fornuftigt kompromis mellem skeptikere

og tilhængere af anvendelsen af anprisninger.

Organisationerne finder, at forslaget skal baseres på gode og dårlige kostvaner ud

fra princippet om at fremme en balanceret kost baseret på et velovervejet valg mel-

lem alle typer af fødevarer. Eksempelvis er ost gode kalciumkilder til forbrugere

som ikke bryder sig om at drikke mælk eller indtage syrnede mælkeprodukter. Det

vil være uheldigt, hvis man ikke kan fortælle forbrugerne, at ost har et højt indhold

af kalcium.

Organisationerne lægger vægt på, at det med forslaget nu bliver muligt for produ-

centerne at give dokumenteret og relevant information om et produkts ernærings-

og sundhedsmæssige status og funktion og dermed medvirke til at give forbrugerne

mulighed for at træffe et kvalificeret og oplyst valg af fødevarer. Organisationerne

finder det i øvrigt både vigtigt og hensigtsmæssigt, at Den Europæiske Fødevareau-

toritet forestår den videnskabelige evaluering for at sikre, at evalueringen er trovær-

dig og generelt bygger på objektive kriterier.

Endelig hilses det velkommen, at definitioner og retningslinjer fra Codex- Alimen-

tarius inddrages i forslaget, og man opfordrer til, at forhandlingerne om anprisnin-

ger i Codex-regi følges nøje.

Mere specifikt bemærker Landbrugsrådet, at mælk er et basis-levnedsmiddel, der i

stort omfang bidrager til den daglige næringsindtagelse, hvorfor det bør være muligt

også at anprise indhold af riboflavin, calcium og fosfor. Det skal derfor foreslås, at

kriterierne også kan bringes til at gælde for portioner for næringsstoffer der er til-

stede i betydende mængder.

En række af organisationerne har derudover afgivet bemærkninger til de enkelte

artikler af mere teknisk karakter. Disse bemærkninger vil indgå i det videre arbejde

med forslaget.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files