Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del Bilag 1344
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
29. september 2003
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomi- og
Erhvervsministeriets høringsnotat vedrørende Kommissionens forslag til
direktiv om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugere på
den indre marked, KOM(2003) 356 endelig.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
23. september 2003
/SC-FS
Kommissionens forslag til direktiv om virksomheders urimelig handelsprak-
sis over for forbrugere på det indre marked (KOM(2003) 356 endelig udg.)
1. Baggrund
Kommissionen fremsatte den 18. juni 2003 et forslag til direktiv om virk-
somheders urimelige handelspraksis over for forbrugere på det indre marked
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
(KOM(2003) 356 endelig udg.). Grundnotat er den 21. juli 2003 fremsendt til
Folketingets Europaudvalg til orientering. Af grundnotatet fremgår, at der vil
blive fremsendt et høringsnotat, når høringen er afsluttet. Resultatet af høringen
foreligger nu.
2. Høring
Følgende organisationer har ikke afgivet høringssvar:
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Amtsrådsforeningen, Brancheorganisati-
onen Forbrugerelektronik, Bryggeriforeningen, Børsmæglerforeningen, Cen-
tralforeningen af Autoreparatører i Danmark, Danmarks Aktive Forbrugere,
Danmarks Fotohandler Forening, Danmarks Nationalbank, Danmarks Opti-
kerforening, Danmarks Radio, Danmarks Skohandlerforening, Danmarks
Sportshandler-Forening, Dansk Annoncørforening, Dansk Dagligvareleve-
randør Forening, Dansk IT, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Fag-
presse, Dansk Magasinpresse Udgiverforening, Dansk Marketing Forum,
Dansk Postordre Handel, Dansk Textil Union, Dansk Tipstjeneste A/S,
Danske Biludlejere, Danske Dagblades Forening, Danske Distriktsblade
ApS, DSK De Samvirkende Købmænd, Den Danske Boghandlerforening,
Feriehusudlejernes Brancheforening, FDB, FEHA, Finansforbundet, Fonds-
rådet, Foreningen af Dagligvare Grossister, Foreningen af Dansk Internet
Handel, Foreningen af (Danske) Internetleverandører, Foreningen af Danske
InternetMedier, Foreningen af Danske Videogramdistributører, Foreningen
af Interne Revisorer, HORESTA, Håndværksrådet, Investeringsforeningsrå-
det, IT-Brancheforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns
Fondsbørs A/S, Motorcykle-Forhandler Foreningen, Møbelhandlernes Cen-
tralforening, Post Danmark, PBS Danmark, Radio- og TV-nævnet, Sammen-
slutningen Danske Andelskasser, Telekommunikationsindustrien i Danmark,
TV2/Reklame, TVDanmark A/S og Vin og Spiritus Organisationen i Dan-
mark (V.S.O.D.).
Følgende organisationer har ikke haft bemærkninger til forslaget:
Børnerådet, Danmarks Automobilforhandler Forening, Danske Finansie-
ringsselskabers Forening, De Danske Bilimportører, Den Danske Dommer-
forening, Dommerfuldmægtigforeningen, Oliebranchens Fællesrepræsentati-
on, Foreningen Registrerede Revisorer, Præsidenten for Sø- og Handelsret-
ten og Realkreditrådet.
Følgende organisationer har haft bemærkninger til forslaget:
Advokatrådet, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Handel & Service,
Dansk Industri, Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening,
Danske Andelsselskaber, Dansk Detail Kreditråd, Finansrådet, Forbruger-
ombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, For-
eningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring & Pension, HTS Interes-
seorganisationen, Landbrugsraadet, Liberale Erhvervs Råd og Praktiserende
Arkitekters Råd.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464807_0004.png
4
3. Generelle bemærkninger
Forslaget har til formål at harmonisere medlemsstaternes regulering af urimelig handels-
praksis og dermed medvirke til at skabe et velfungerende indre marked baseret på et højt
forbrugerbeskyttelsesniveau.
Advokatrådet finder, at forslaget er et skridt i den rigtige retning til sikring af
øget forbrugerbeskyttelse og mere gennemskuelige forhold for erhvervslivet,
især i forbindelse med EU’s udvidelse. Forslaget kan dog give anledning til
diskussioner om afgrænsningen mellem harmoniseringsområdet og markeds-
føringslovens bestemmelser.
Dansk Handel & Service finder, at det er positivt, at Kommissionen tager fat på
arbejdet med markedsføringsreglerne i EU.
Dansk Industri tilslutter sig en harmonisering, men lægger samtidig vægt på,
at forslaget kommer til at medføre en forenkling af eksisterende reguleringer,
en forbedret retssikkerhed for forbrugere og virksomheder og fælles og ens-
artet fortolkning, anvendelse og håndhævelse. Organisationen støtter, at der
er tale om et maksimumsdirektiv, men finder det tvivlsomt, om harmonise-
ringsmålet kan nås med forslaget på grund af uklarhed om, hvorvidt der i
medfør af de sektorspecifikke minimumsdirektiver kan opstilles yderligere og
mere restriktiv regulering.
Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening hilser principielt
forslaget velkomment, da det baseres på totalharmonisering og et afsender-
landsprincip, hvilket giver den fornødne retssikkerhed i relation til det indre
markeds formål.
HTS og Liberale Erhvervs Råd er positiv over for forslagets intentioner om
at fjerne hindringerne for handlen i det indre marked, således at konkurren-
cen fremmes og ikke forvrides.
Finansrådet støtter overordnet bestræbelserne på at opnå en harmonisering
af markedsføringsretten i EU for derved at fremme grænseoverskridende
aktiviteter, konkurrencen og effektiviteten i det indre marked.
Landbrugsraadet og Danske Andelsselskaber hilser overordnet en harmoni-
sering velkommen og tilslutter sig sikringen af en høj forbrugerbeskyttelse.
DDK Dansk Detail Kreditråd tilslutter sig en harmonisering.
Danmarks Rejsebureau Forening hilser intentionerne bag forslaget velkom-
ment, men finder ikke, at det i sin nuværende udformning vil få en praktisk
effekt, da det stadig vil være for let for skurkagtige erhvervsdrivende at ud-
nytte hullerne i de nationale lovgivningssystemer. Foreningen bemærker, at
der er behov for en mere grundig harmonisering.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464807_0005.png
5
Forbrugerombudsmanden hilser principielt forslaget velkomment, men fin-
der dog ikke, at forslaget har det ønskede brede anvendelsesområde og høje
harmoniseringsniveau, som Kommissionen lagde op til i grønbogen om
forbrugerbekyttelse i EU.
Forbrugerrådet støtter principielt målet om at harmonisere markedsførings-
reglerne i EU, men kan ikke støtte forslaget i dets nuværende form, da det
ikke sikrer et tilstrækkeligt højt forbrugerbeskyttelsesniveau.
Forsikring & Pension tilslutter sig det overordnede formål, men finder det
tvivlsomt, hvorvidt forslaget udgør det rette ”redskab” i bestræbelserne på at
opnå et mere velfungerende indre marked. Organisationen efterlyser en gene-
rel analyse af de faktorer, der begrænser handlen over grænserne.
Praktiserende Arkitekters Råd og Foreningen af Rådgivende Ingeniører fin-
der, at forslaget er meget tungt og omstændeligt formuleret og opfordrer til,
at forslaget gøres mere brugervenligt.
4. Anvendelsesområde
Forslaget finder anvendelse på urimelig handelspraksis i forholdet mellem erhvervsdrivende
og forbrugere og angår alene den urimelige handelspraksis, som kan skade forbrugernes øko-
nomiske interesser. Sundheds- og sikkerhedsaspekter relaterende til produkter falder uden
for anvendelsesområdet. Sektorregulering, der regulerer urimelig handelspraksis specifikt, har
forrang i forhold til forslaget.
Finansrådet, Dansk Handel & Service, Danske Reklame- og Relationsbu-
reauers Brancheforening og HTS støtter, at EF-domstolens begreb ”den
gennemsnitlige forbruger” er anvendt. Organisationerne har anført, at der
bør stilles visse krav til forbrugerens egen adfærd, at definitionen sikrer en
ensartet forbrugerbeskyttelse i overensstemmelse med retspraksis, og at den
omfatter størstedelen af forbrugerne i det moderne samfund. Forbrugerrådet
finder derimod, at definitionen er i modstrid med intentionerne om at sikre
et højt beskyttelsesniveau i EU. Forbrugerombudsmanden anfører, at beskyt-
telsesniveauet er utilstrækkeligt, og at det sjældent er den elitære forbruger –
som definitionen af den gennemsnitlige forbruger er udtryk for – der har
behov for beskyttelse.
Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening finder det uhel-
digt, at forslaget alene omfatter forholdet mellem erhvervsdrivende og for-
brugere, da det kan give afgrænsningsvanskeligheder i forhold til markedsfø-
ringsloven, der også omfatter forholdet mellem erhvervsdrivende. Finansrå-
det ønsker en analysering heraf, herunder hvilke konsekvenser det vil få i
forhold til dansk ret. Forbrugerombudsmanden bemærker, at dette kan føre
til, at der nationalt kan opretholdes eller vedtages strengere og mere vidtgå-
ende regler til beskyttelse af erhvervsdrivende fremfor forbrugere.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464807_0006.png
6
Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening finder, at det er
uklart, hvorvidt nationalt regulerede sektorområder – som alkohol og børn –
får indvirkning på forslaget. Finansrådet anfører, at det bør fremgå tydeligere
af forslaget, at der gennemføres fuld harmonisering.
Forbrugerombudsmanden bemærker, at ”almindelig anstændighed, ansvar-
lighed, samfundsinteresser o.lign.”, som er reguleret af markedsføringsloven,
ikke er medtaget. Forbrugerombudsmanden finder det vanskeligt at vurdere
rækkevidden af den sektorregulering, der har forrang i forhold til forslaget,
og anfører, at sektorregulering i sig selv er betænkelig i lyset af bl.a. ønsket
om et bredt anvendelsesområde.
Forbrugerrådet støtter undtagelserne for produktrelaterede sundheds- og
sikkerhedsaspekter, da de forstår forslaget således, at ikke-harmoniserede
nationale markedsføringsregler fortsat kan opretholdes. Rådet er enig i, at
sektorspecifik regulering bør have forrang i forhold til forslaget.
Landbrugsraadet og Danske Andelsselskaber hæfter sig ved og tillægger det
vægt, at sektorregulering har forrang i forhold til forslaget.
5. Afsenderlandsprincip
Forslaget indfører et afsenderlandsprincip, der bygger på principperne om hjemlandskontrol
og gensidig anerkendelse. Dette indebærer, at en erhvervsdrivende etableret i en medlemsstat
skal overholde medlemsstatens regler om urimelig handelspraksis, uanset om markedsførin-
gen retter sig til andre medlemsstater. Medlemsstaten kan desuden ikke kræve sine regler
overholdt af en erhvervsdrivende etableret i en anden medlemsstat.
Danmarks Rejsebureau Forening finder, at princippet skaber usikkerhed i
forhold til de områder, der ikke er omfattet af forslaget. Forbrugerombuds-
manden bemærker, at forslaget er uklart angående afgrænsningen af anven-
delsesområdet og afsenderlandsprincippets anvendelse på ikke-
harmoniserede områder, men formoder dog, at det, der ikke er omfattet, sta-
dig er underlagt hans tilsyn efter markedsføringslovens regler.
Landbrugsraadet og Danske Andelsselskaber tager afstand fra afsenderlands-
princippet, da det fortsat vil være en medlemsstats lovgivning, der definerer
urimelig handelspraksis over for egne virksomheder, ligesom virksomheder
fra lande med en mindre restriktiv fortolkning stilles friere i konkurrencen
end dem fra lande, der har en mere restriktiv fortolkning.
Praktiserende Arkitekters Råd og Foreningen af Rådgivende Ingeniører er i
tvivl om, hvorvidt forslagets afsenderlandsprincip vil føre til, at laveste fæl-
lesnævner i EU bliver gældende.
Dansk Handel & Service anfører, at så længe landene kan fastsætte særlige
krav om sundhed og sikkerhed, fordi dette er undtaget, vil konkurrencen
kunne blive forvridet og fordelene ved forslaget forspildes.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464807_0007.png
7
Dansk Industri er tilfredse med, at forslaget baseres på et afsenderlandsprin-
cip.
Finansrådet forstår forslaget på den måde, at afsenderlandsprincippet alene
skal supplere den foreslåede harmonisering, således at forskelle i den nationa-
le implementering, efterfølgende praksis og selvregulering ikke udgør en hin-
dring for bevægelsen af varer og tjenesteydelser. Rådets holdning er dog, at
der primært bør søges at opnå fuld harmonisering.
HTS er tilfredse med, at forslaget bygger på afsenderlandsprincippet, men
finder samtidig, at det bør sikres, at danske virksomheder ikke underlægges
strengere krav end udenlandske virksomheder på visse områder.
6. Urimelig handelspraksis
Forslaget baseres på en generalklausul omhandlende et forbud mod urimelig handels-
praksis. Herved forstås praksis, der ikke opfylder kravene til professionel omhu, og som
er egnet til at påvirke efterspørgslen, dvs. påvirke en gennemsnitsforbrugers økonomiske
adfærd. Der er især tale om markedsføring, der karakteriseres som vildledende eller ag-
gressiv. Vildledende praksis dækker både vildledende handlinger og udeladelser. Ved ag-
gressiv handelspraksis forstås praksis, hvorved en person ved brug af chikane, tvang eller
utilbørlig indflydelse, kan tvinges til at handle på en måde, som forbrugeren normalt ikke
vil have gjort. Forslaget suppleres af en ikke-udtømmende liste over eksempler på urime-
lig handelspraksis.
Advokatrådet finder generelt, at der bør udvises forsigtighed ved formulering
af eksempler på handelspraksis, der uden administrativ eller domstolsprøvel-
se defineres som ulovlig. Rådet anfører, at der for hovedparten af eksempler-
ne er tale om grove tilsidesættelser af almindelig rimelig adfærd, men samtidig
at visse eksempler bør genovervejes, da de enten ikke hører til på listen eller
kan give anledning til tvivl.
Dansk Handel & Service er i det væsentlige positiv, da reglerne begrænser de
vidtgående krav, der stilles til danske virksomheder. Organisationen ønsker
fremhævet, at der også findes forbrugere, der er langt stærkere end gennem-
snitsforbrugeren, samt at visse af kriterierne for, hvad vildledende handlinger
er, bør fjernes, da disse bl.a. angår aftalemæssige forhold.
Dansk Industri er tilfredse med, at forslaget fokuserer på de centrale forbru-
gerpolitiske områder, som er vildledende og aggressiv markedsføring.
Finansrådet og HTS støtter, at en harmonisering tager udgangspunkt i en
negativ konstatering af, hvad der ikke er tilladt fremfor det modsatte. Finans-
rådet er glade for, at Kommissionen er opmærksom på sammenhængen til
eksisterende sektorspecifik regulering om oplysningskrav m.v., men finder
dog, at sådanne krav bør træde i stedet for forslagets informationskrav. HTS
finder, at bestemmelsen om chikane, tvang og utilbørlig påvirkning har en
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464807_0008.png
8
sådan karakter, at det bør omfattes af den straffe- og aftaleretlige lovgivning
og ikke af et regelsæt om handelspraksis.
Forbrugerrådet finder, at der bør udarbejdes en bredere definition af begre-
bet urimelig handelspraksis, da alene vildledende og aggressiv markedsføring
er omfattet. Rådet har bl.a. foreslået, at den ikke-udtømmende liste suppleres
med en regel om, at forbudet mod aggressiv markedsføring skærpes, når
markedsføringen retter sig mod børn og unge.
7. Adfærdskodeks, samarbejde og håndhævelse
Forslagets regel om adfærdskodeks fastslår, at organer på nationalt/europæisk plan stadig kan
udarbejde og føre kontrol med kodeks om urimelig handelspraksis, såfremt organerne ikke
erstatter domstoles og administrative myndigheders håndhævelsesfunktion. Forslaget inde-
holder visse forpligtelser for medlemsstaterne med henblik på at sikre, at reglerne hånd-
hæves tilstrækkeligt.
Danmarks Rejsebureau Forening finder, at der er behov for vejledende prin-
cipper for brugen af adfærdskodeks, ligesom der vil være større juridisk sik-
kerhed, hvis adfærdskodeks overføres til EU-plan.
Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening anfører, at ad-
færdskodeksreglen er for bred og kan skabe barrierer for udviklingen af selv-
regulering. Foreningen foreslår, at kun urimelig og vedvarende overtrædelse
af et kodeks bør ses som urimelig.
Finansrådet finder det positivt, at anvendelsen af selvregulering er nedtonet i
forhold til Kommissionens tidligere overvejelser, men at det fortsat er uklart,
hvilken rolle selvregulering vil få. Der bør i stedet for håndhævelsen af ko-
deks tages stilling til selvreguleringens materielle betydning.
Dansk Industri er tilfredse med, at forslaget ikke indeholder ufravigelige reg-
ler og krav om godkendelse af adfærdskodeks.
Forbrugerombudsmanden går ud fra, at direktivets bestemmelse om ad-
færdskodeks ikke er til hinder for opretholdelse af allerede eksisterende vej-
ledninger og retningslinier samt udarbejdelse af nye.
Forbrugerrådet finder det uklart, i hvilket omfang der skal udarbejdes EU-
kodekser, og i givet fald hvorledes disse harmonerer med nationale kodekser.
Rådet støtter, at kontrol med urimelig handelspraksis udøves nationalt, lige-
som klager indgives for relevante nationale organer.
Advokatrådet bemærker, at reglen om, at personer eller organisationer, med
legitim interesse kan indlede en sag, også bør inkludere konkurrerende virk-
somheder. Ud fra retssikkerhedsbetragtninger foreslår rådet, at en fremskyn-
det procedure ikke skal kunne tillægges endelig virkning – især hvis en admi-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464807_0009.png
9
nistrativ myndighed er indblandet - da forudsætningen altid bør være, at en
part kan forelægge sin sag for domstolene.
Dansk Handel & Service finder, at forslaget skal ændres, så også domstole
har en begrundelsespligt for sine afgørelser, at reglen om omvendt bevisbyr-
de for den erhvervsdrivende kun bør angår de oplysninger, som virksomhe-
den har et selvstændigt ansvar for, ligesom det bør angives, at den ikke gæl-
der ved strafferetlige bedømmelser.