PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del Bilag 1345
Offentligt

PDF udgave (122 KB)

mmerne af Folketingets Europaudvalg

s stedfortrædere

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

29. september 2003

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministeriets reviderede grund-

notat vedrørende meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om integreret

produktpolitik (IPP), KOM(2003) 302 endelig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MILJØ

styrelsen

Udviklings og data kontoret

15. september 2003

RT/3

PS/6

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

vedr.

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa Parlamentet om integreret produktpolitik

(IPP), KOM(2003) 302 endelig.

Resumé:

Integreret produktpolitik (IPP) har til formål at nedbringe miljøpåvirkningen fra produkter og ser-

viceydelser over hele deres livscyklus og herved bidrage til at løse de miljøproblemer, der er udpe-

get i EU’s strategi for bæredygtig udvikling og i 6. miljøhandlingsprogram. Meddelelsen omhandler

dels rammebetingelserne for miljøforbedringer af produkter generelt og dels udvikling af fokus på

produkter med stort forbedringspotentiale. Rammebetingelserne udgøres af både økonomiske og

retlige rammer samt værktøjer for fremme af livscyklustankegangen og miljøoplysning til forbru-

gerne. Kommissionen vil her tage følgende konkrete initiativer: Udarbejde liste over kriterier for

miljøskadelige subsidier, fremlægge en meddelelse om miljø og standardisering, igangsætte koordi-

nering af data og metoder for livscyklusvurderinger, udarbejde retningslinier for inddragelse af pro-

duktspørgsmål i miljøledelsesordningen EMAS, udarbejde et debatoplæg om fremme af miljøven-

ligt design, udvide miljømærkernes anvendelsesområde, opfordre medlemslandene til at udarbejde

handlingsplaner for miljøvenlige offentlige indkøb og vurdere behovet for EU-foranstantninger for

miljøvaredeklarationer. Desuden anføres, at der på visse områder kan være behov for lovgivning,

og at Kommissionen ønsker at fremme brugen af økonomiske instrumenter, men der fremsættes

ikke konkrete forslag hertil. Med hensyn til fokus på produkter med stort forbedringspotentiale vil

Kommissionen igangsætte en grundig undersøgelse for at identificere disse. For at få erfaringer vil

der på baggrund af forslag fra interessenterne blive igangsat pilotprojekter om forbedring af miljø-

forholdene for udvalgte produkter.

1. Status

Kommissionen sendte den 18. juni 2003 ovennævnte meddelelse til Rådet. Meddelelsen omhandler

Kommissionens tilgang til en produktorienteret miljøpolitik og de planlagte initiativer på området.

Grundnotat blev oversendt til Folketinget den 4. september 2003.

Baggrunden for meddelelsen er en længere proces i EU om udvikling af en integreret produktpolitik

(IPP). På det uformelle ministermøde i Weimar i 1999 blev EU’s miljøministre enige om, at man

for at sikre en bæredygtig udvikling i Europa må lægge større vægt på miljøpåvirkningerne af pro-

dukter i hele deres livscyklus. Det blev understreget, at mere miljøvenlige produkter også vil styrke

europæisk industris konkurrenceevne. Da det samtidig er nødvendigt at sikre størst mulig harmoni-

sering af standarder for produkter og tjenesteydelser på det indre marked, bifaldt Rådet Kommissi-

onens hensigtserklæring om at fremlægge en grønbog om en integreret produktpolitik (IPP). Grøn-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bogen om IPP blev fremlagt i februar 2001 og efterfulgt af debat med de forskellige interessenter

samt behandling i Rådet og Europa-Parlamentet. På Det Europæiske Råds møde i Gøteborg i juni

2001 udpegede stats- og regeringscheferne en række aktioner på miljøområdet med udgangspunkt i

de prioriterede emner fra 6. miljøhandlingsprogram, herunder EU’s integrerede produktpolitik med

henblik på at mindske ressourceforbruget og miljøbelastningen fra affald.

2. Formål og indhold

Kommissionen anfører, at IPP-strategiens hovedsigte er at nedbringe miljøpåvirkningen fra produk-

ter og serviceydelser (herefter samlet blot kaldt produkter) over hele deres livscyklus. Strategien har

3 nøgleopgaver. 1) IPP skal

bidrage

til løsning af de miljørelaterede problemstillinger, der er udpe-

get i EU’s strategi for bæredygtig udvikling og i 6. miljøhandlingsprogram. Samtidig bliver IPP en

vigtig del af implementeringen af de kommende temastrategier for bæredygtig brug af ressourcer og

for affaldsforebyggelse og genanvendelse. Hertil kommer at IPP-strategien skal ses i sammenhæng

med den kommende handlingsplan for miljøteknologi samt som et input til opfølgningen af beslut-

ningen på topmødet i Johannesborg i 2002 om en 10-årige ramme af programmer for bæredygtig

produktion og forbrug. 2) IPP skal

supplere

eksisterende produktorienterede politikker. 3) IPP skal

medvirke til at styrke

samordning og sammenhæng

mellem eksisterende og fremtidige miljørelate-

rede produktpolitikker til fordel for både erhvervslivets konkurrenceevne og miljøet.

Meddelelsen baserer sig på 5 nøgleprincipper; livscyklustankegangen, samarbejde med markedet,

inddragelse af interessenter, løbende miljøforbedringer og en bred vifte af virkemidler.

Kommissionens foreslåede initiativer i meddelelsen tager sigte på 1) Etablering af rammebetingel-

ser for løbende miljøforbedringer af produkter generelt gennem hele deres livscyklus. 2) Fokus på

de produkter, der har størst potentiale for miljøforbedringer.

Kommissionens initiativer på disse to områder beskrives nedenfor.

Økonomiske og retlige rammebetingelser:

Kommissionens langsigtede mål er, at priserne skal afspejle produkternes miljøbelastning for der-

ved at give et vigtigt incitament til miljøforbedringer. Kommissionen har allerede fremsat forslag

vedrørende afgiftsordning for dieselolie til erhvervsformål og punktafgifte på benzin og dieselolie,

ligesom Kommissionen fortsat vil fremme og tilskynde brugen af økonomiske instrumenter som

f.eks. miljøafgifter på det relevante plan, nationalt eller i EU.

Der vil blive udarbejdet en liste af kriterier for udpegning af miljøskadelige subsider for at give et

pålideligt grundlag for deres afskaffelse.

EU-lovgivning på produktområdet kan være nødvendigt for at løse miljøproblemer, særligt hvis

markedet virker uhensigtsmæssigt i forhold til miljøet eller hvis manglende EU-initiativer giver

problemer for det indre marked. Eksempler der her nævnes er EU-regulering på kemikalieområdet,

samt fælles regler vedrørende udvidet producentansvar på visse områder.

Med hensyn til EU-lovgivningen om offentlige udbud har Kommissionen i en meddelelse givet en

fortolkning af mulighederne for at tage miljøhensyn i offentlige udbud. Opgaven er nu at sikre, at

mulighederne anvendes af de offentlige indkøbere.

Rammerne for frivillige aftaler på miljøområdet i EU er under overvejelse i forlængelse af Kom-

missionens meddelelse herom. Med hensyn til miljøaspekter i internationale standarder vil Kom-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

missionen fremlægge en meddelelse herom i 2003, og Kommissionen har givet støtte til et konsor-

tium af miljø- NGO’er til at bidrage til inddragelse af miljøaspekter i standarder.

Fremme af livscyklustankegangen:

For at IPP skal være effektiv, skal livscyklusta nkegangen være selvfølgelig for alle, der har med

produkter at gøre. Uddannelse og oplysning gennemføres bedst nationalt/regionalt, men på andre

områder er der brug for en indsats på EU-niveau.

Livscyklusanalyser (LCA) er et vigtigt støttevæ rktøj for IPP – både til design- og mærkningsformål,

men der er debat om, hvad der er god praksis på området. Derfor vil Kommissionen tage initiativer

til at bringe diskussionerne videre med henblik på at udarbejde en håndbog i 2005 om bedste prak-

sis på LCA-området. Samtidig vil Kommissionen tage initiativ til koordinering af dataindsamlings-

initiativerne i EU, skabe et forbindelsesled til LCA-aktiviteterne i UNEP, lave et register over eksi-

sterende LCA-databaser hos medlemsstaterne og i industribrancher samt afholde jævnlige møder

for koordinering og udveksling af informationer.

EU’s 5. og 6. rammeprogram for forskning vil desuden bidrage til videnopbygning vedrørende pro-

dukter og miljø.

For at fremme produkttilgangen i EU’s miljøledelsesordning, EMAS vil Kommissionen inden ud-

gangen af 2004 udarbejde retningslinier for, hvordan produktspørgsmål kan behandles i EMAS.

Resultaterne skal inddrages i den næste revision af EMAS-forordningen i 2006.

Kommissionen vil tillige overveje, hvordan man yderligere kan fremme gennemførelsen af IPP i

virksomheder, herunder ved brug af generelle krav til visse produkter. Et debatoplæg herom vil

blive fremlagt i 2005.

Oplysninger til forbrugerne:

Det er forbrugerne, både private og offentlige, som beslutter, om de vil købe mere miljøvenlige

produkter, og hvordan produkterne bruges. Fællesskabet s rolle er at etablere fælles værktøjer og

rammer, som forsyner forbrugerne med produktoplysninger.

På EU-niveau findes der allerede EU’s miljømærke Blomsten, EU’s energimærke og EU’s bil-

mærkningsordning. Mærkernes anvendelsesområde vil gradvist blive udvidet, så forbrugerne får

bedre valgmuligheder. Desuden vil Kommissionen afslutte sit arbejde med retningslinier for miljø-

anprisninger og opfordre medlemslandene til i højere grad at håndhæve direktivet om vildledende

markedsføring. For miljøvaredeklarationer vil Kommissionen inden udgangen af 2005 vurdere, om

der er behov for foranstaltninger på EU-niveau for at fremme udviklingen af dette potentielt vigtige

instrument.

Kommissionen vil opmuntre medlemslandene til at udarbejde offentligt tilgængelige handlingspla-

ner for mere miljøvenlige offentlige indkøb. Planerne bør udarbejdes første gang ved udgangen af

2006 og revideres hvert 3. år. For at støtte myndighedernes arbejde vil Kommissionen udarbejde en

praktisk håndbog og etablere en database med gældende produktkriterier. Kommissionen har end-

videre opfordret større virksomheder til at inddrage miljøforhold, herunder for indkøb, i deres års-

regnskaber.

Fokus på produkter og pilotprojekter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For at demonstrere IPP i praksis vil Kommissionen gennemføre en række pilotprojekter (1-2 pr. år)

med deltagelse af interessenterne. Interesseparter kan senest i oktober 2003 komme med forslag til

pilotprodukter, hvorefter Kommissionen vil udvælge projek terne. Hvert pilotprojekt skal omfatte en

analyse af produktets miljøpåvirkning og mulighederne for forbedringer, valg af forbedringsforslag,

aftale om gennemførelsesplaner og ansvarsområder samt gennemførelse.

Endvidere vil Kommissionen søge at udpege de produkter, der har størst potentiale for miljøforbed-

ringer. Der vil først blive udviklet en metodologi baseret på eksisterende erfaringer, og denne vil

blive drøftet med interesseparterne for at opnå bred tilslutning. Herefter vil metodologien blive an-

vendt til at prioritere produkter, og for produkterne øverst på listen vil det blive analyseret, hvordan

miljøpåvirkningerne kan mindskes, og hvilke samfundsøkonomiske virkninger der vil være forbun-

det hermed. Hele dette forløb forventes at vare 3-4 år, hvorefter Kommissionen på baggrund af un-

dersøgelserne vil tage fat på udvalgte produkter. Erfaringerne fra pilotprojekterne vil blive inddra-

get i processen.

Samordning og integration

For at integrere IPP-tænkningen i andre politikom råder vil Kommissionen opfordre de enkelte sek-

torer til at forholde sig til, hvordan de vil integrere IPP-strategien i deres arbejde, når de rapporterer

i henhold til Cardif-processen.

Kommissionen vil hvert 3. år startende i 2006 udarbejde en rapport til Rådet og Europa-Parlamentet

om fremdriften for IPP. Denne vil være baseret på rapporter, som medlemslandene opfordres til at

indsende til Kommissionen. Bl.a. til brug for målingen af fremdriften vil Kommissionen i samar-

bejde med medlemslandene og Det Europæiske Miljøagentur udarbejde indikatorer for IPP. For at

hjælpe Kommissionen med at overvåge udviklingen vil der blive afholdt jævnlige møder med med-

lemslandene og repræsentanter for interessenterne.

Kommissionen vil desuden søge at fremme IPP-strategien på internationalt plan.

3. Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

Der er tale om en meddelelse, hvorfor Kommissionen ikke har redegjort for nærhedsprincippet.

4. Konsekvenser for Danmark

Da en meddelelse ikke kan pålægge medlemslandene forpligtelser er der ingen umiddelbare konse-

kvenser for Danmark.

5. Høring

Meddelelsen er sendt i høring til 110 interessenter. 19 har fremsendt kommentarer.

Høringssvarene hilser generelt meddelelsen velkommen, og der er bred tilslutning til tankerne bag

IPP strategien. DI håber, at IPP vil bidrage til koordinering og harmonisering af de enkelte landes

politik og målsætninger på produktområdet. DN, Forbrugerrådet og LO finder at intentionerne er

gode, men gennemførelsen for svag, og DN og Forbrugerrådet peger på, at der mangler miljømål og

tidsfrister. Også DI omtaler de manglende konkrete mål, som DI dog erkender er svære at fastsætte,

men som vil gøre opstilling af indikatorer vanskelig. Forbrugerrådet mener endvidere, at der mang-

ler koordination af de forskellige tiltag i meddelelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landbrugsraadet mener, at Danmark i sin holdning til meddelelsen bl.a. bør gøre brug af udmeld-

ningerne i rapporten om grøn markedsøkonomi.

CO-industri, LO og SID mener, at arbejdsmiljøhensyn bør indgå i IPP og at medarbejderinddragelse

i virksomhedernes miljøarbejde er vigtigt. Forbrugerrådet mener, at sundhedsinformationer bør væ-

re en del af IPP-strategien.

Økonomiske og retlige rammer

affald danmark, CO-industri, Forbrugerrådet og LO mener, at der bør være mere vægt på økonomi-

ske instrumenter, som ifølge SID og LO netop skal fastsættes på EU-niveau frem for nationalt af

hensyn til konkurrencen på det indre marked. DI, HTS-Handel, Transport og Serviceerhvervene og

Emballageindustrien støtter ikke miljøafgifter, som de mener er vanskelige at introducere, så miljø-

påvirkningen afspejles korrekt og uden at skabe konkurrenceforvridning. DI mener, at når rammer-

ne for miljøafgifter overlades til de enkelte medlemslande frem for at fastlægges på EU-niveau,

øger det de konkurrenceskadelige virkninger af miljøafgifterne og hæmmer det indre markeds funk-

tion. Den samme problematik finder DI gælder gl obalt, hvorfor DI ikke støtter anvendelse af øko-

nomiske instrumenter.

Forbrugerrådet efterlyser tidsfrister for Kommissionens udarbejdelse af kriterier for miljøskadelige

tilskud og for disses afvikling.

DI, HTS, Emballageindustrien og Landbrugsrådet finder, at IPP bør bæres af en frivillig indsats,

hvor industrien selv kan vælge, hvordan målene nås, idet det fremmer innovation. DI og HTS me-

ner, man bør se på mulighederne for deregulering, men hvis der er behov ny lovgivning, bør denne

være på EU-niveau. affald danmark, CO-industri, SID, DN og Forbrugerrådet mener, at frivillige

instrumenter er udmærkede, men at lovgivning bør have en væsentlig rolle. DN og Forbrugerrådet

finder, at der bør følges op med lovgivning, hvis resultaterne af de frivillige instrumenter ikke er

tilstrækkelige i forhold til målene. SID anfører, at der bør være regulerede instrumenter på EU-

niveau, der kan medvirke til, at virksomhederne overholder og løbende forbedrer de frivillige afta-

ler.

Med hensyn til ”ny metode” for udarbejdelse af EU-direktiver, finder CO-industri, at denne rummer

mange perspektiver, mens Forbrugerrådet mener, at det er vanskeligt, at lave standarder for langsig-

tede hensyn som miljø og at direktiver udarbejdet efter ny metode derfor bør indeholde minimums-

krav, hvilket SID tilslutter sig. Også DN og CO-industri peger på vigtigheden af krav om miljøhen-

syn i standardiseringsarbejdet. Desuden peger DN, CO-industri og SID på, at det skal sikres at alle

interessenter inddrages. DI er enig i at miljøhensyn skal inddrages, men mener det bør ske på inter-

nationalt niveau, så der ikke opstår konkurrenceforvridning.

Fremme af livscyklustankegangen

affald danmark, DI, Foreningen International Transport Danmark (ITD) og Landbrugsraadet hilser

samordningen af livscyklusdata og -metoder velkommen, så der kan skabes grundlag for sammen-

ligninger. Desuden bør der stilles LCA-værktøjer til rådighed for virksomheder og andre aktører.

CO-industri mener, at ISO 14000 standarderne for miljøledelse, LCA osv. samt principperne for

”design for environment” skal videreudvikles. Også DI finder det interessant at udvikle redskaber

for miljøvenligt design og understreger, at Kommissionen har en vigtig rolle når det gælder fremme

af livscyklustankegangen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SID finder, at når en større gruppe virksomheder har opfyldt standarderne, bør der arbejdes nye

med højere krav hvad angår miljø og arbejdsmiljø.

Forbrugerrådet mener, at der bør indføres informationspligt om miljøforhold ved produkterne - på

kort sigt på centrale produktområder og på længere sigt for alle produkter, idet det vil være en driv-

kraft for innovation. SID tilslutter sig informationspligten, og mener den skal opfatte både miljøfor-

hold og arbejdsmiljøforhold ved produkterne og produktionsmetoderne.

Landbrugsrådet mener, at Kommissionen bør følge op på arbejdet i FN om miljøøkonomistyring i

virksomheder (Environmental Management Accounting).

Oplysninger til forbrugerne

EU’s miljømærke, Blomsten, støttes af affald danmark, CO-industri, DI og Forbrugerrådet, men der

peges på behovet for kriterier for flere produkter og øget synlighed. DI finder, at Blomsten skal

adoptere en række af de nationale og regionale mærker, da en fælles EU-mærkningsordning fore-

trækkes, mens Forbrugerrådet ønsker gensidig anerkendelse. Forbrugerrådet mener desuden, at

Blomstordningen også bør omfatte sundhedskriterier.

DI ønsker fælles guidelines på EU-niveau for udarbejdelse af miljøvaredeklarationer i overens-

stemmelse med den kommende ISO-standard herfor, og ITD finder, at international harmonisering

af principper for miljøvaredeklarationer og miljørapporter er presserende. Dansk Energi mener, at

der i den forbindelse bør sikres koordination med EU-initiativerne på el-området.

DN og Forbrugerrådet finder, at de i meddelelsen nævnte nationale handlingsplaner for miljøhensyn

i offentlige indkøb bør være obligatoriske, og Forb rugerrådet mener planerne bør omfatte mini-

mumsandele af ”grønne” produkter. DI anfører, at offentlige grønne indkøb har potentiale til at

trække en udvikling i gang, men der bør kun anve ndes fælles objektive og gennemskuelige kriterier,

nemlig Blomsten og EMAS/ISO14001.

Produktområdeindsatser

Asfaltindustrien, DI og ITD finder det positivt at iværksætte pilotprojekter.

affald danmark, Forbrugerrådet finder, at tidsplanen for identifikation af produkter med stort for-

bedringspotentiale er alt for lang, idet der allerede er en mængde viden og erfaringer fra medlems-

landene. Flere andre opfordrer til at inddrage de danske erfaringer på området.

Samordning og integration

DI finder det positivt, at IPP-tænkningen skal inte greres i andre politikområder og hilser også mål-

sætningen om fremme af IPP på internationalt plan velkommen. Forbrugerrådet og LO mener, at

der bør strammes op mht. krav til sektorerne om integration af IPP og mål herfor. Landbrugsraadet

mener, at integration på tværs af Kommissionen af IPP-tankegangen er vigtig, og peger specielt på,

at IPP bør indgå i EU’s forbrugerpolitik med bl.a. forbrugernes medansvar for miljøtilstanden i Eu-

ropa. Desuden bør der sikres sammenhæng til IPPC -direktivet om miljøgodkendelse af virksomhe-

der, bl.a. med henblik på at sikre, at data der indberettes i forbindelse med dette direktiv anvendes i

IPP sammenhæng.

DI mener, at industrien skal biddrage til udvikling af indikatorer for IPP, og fraråder at der i forbin-

delse med rapporteringen fra medlemslandene pålægges virksomhederne yderligere indberetnings-

krav.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files