PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del Bilag 1354
Offentligt

PDF udgave (101 KB)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

1. oktober 2003

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg 3. oktober 2003 –

dagsordenspunkt rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 7. oktober 2003 –

vedlægges Skatteministeriets supplerende notat vedrørende dagsordenspunkt 9.

Aktuelt notat til ØKOFIN-rådsmødet den 7. oktober 2003:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skerh.2003-170-0218

Dagsordenspunkt 9: Forslag til et Rådsdirektiv, der ændrer

Direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for

moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater

(KOM(2003) 462.

Resumé

Det foreslås:

At direktivet skal finde anvendelse på et større antal juridiske

personer m.v., herunder det europæiske selskab (SE) (d.v.s.

et selskab som omhandlet i Rådets forordning om statut for

det europæiske selskab).

At direktivet skal finde anvendelse på udbytte modtaget

gennem moderselskabets faste driftssted.

At kravet til den aktiebesiddelse, som et selskab skal have i et

andet selskab, for at det førstnævnte selskab kvalificeres til at

være moderselskab og det sidstnævnte selskab til at være

datterselskab, nedsættes fra 25 pct. til 10 pct.

At der, når dobbeltbeskatning af udbytte undgås ved

anvendelse af creditmetoden (d.v.s. den metode, hvor der

gives fradrag i den danske skat, for skat betalt i udlandet af en

given indkomst, dog højst den del af den danske skat, der

vedrører denne indkomst), ikke blot gives credit for den skat,

der er betalt af datterselskabet, men også for den skat, der er

betalt af successive datterselskaber ”downstream” af det

direkte datterselskab.

At moderselskaber skal have lov til at bevise størrelsen af de

forvaltningsudgifter i forbindelse med kapitalandelen, som ikke

kan fradrages i moderselskabets skattepligtige overskud.

At de nuværende overgangsregler for Grækenland, Tyskland

og Portugal ophæves, da de ikke længere er effektive.

1. Baggrund for forslaget

Kommissionen har

med hjemmel i Traktatens artikel 94 - den 29. juli

2003 fremlagt et forslag til ændring af Rådets direktiv af 23. juli 1990

om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra

forskellige medlemsstater.

Moder-/datterselskabsdirektivet er offentliggjort i EF-tidende L 225,

20.8.1990. Direktivet (artikel 2 (c) og bilaget til artikel 2 (a)) er ændret

ved traktaten om Finlands, Sveriges og Østrigs indtræden i EU.

Forslaget er en opfølgning af Kommissionens ”Meddelelse om et indre

marked uden skattemæssige hindringer – en strategi for at give selskaber et

konsolideret beskatningsgrundlag for deres aktiviteter i EU” [KOM(2001)582

endelig], Kommissionens ”Meddelelse om skattepolitik i EU” [KOM(2001)260

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

endelig] og Forordning 2157/2001 af 8 oktober 2001 om statutten for det

europæiske selskab (SE).

I tilknytning hertil har der i 2002 og 2003 været drøftelser mellem

Kommissionen og medlemsstaterne om en udvidelse af bl.a.

moder-/datterselskabs-direktivet.

Kommissionen fremlagde i 1993 et forslag til ændring af

moder-/datterselskabsdirektivet [KOM(93) 293 endelig] (EF-tidende C 225,

20. 8. 1993), der indeholdt to forslag til ændringer. Disse forslag er indeholdt

i det foreliggende forslag, hvorfor 1993-forslaget samtidigt trækkes tilbage.

Kommissionen henviser i begrundelsen for forslaget til, at erfaringer i

forbindelse med implementeringen af moder-/datterselskabsdirektivet har

vist, at der er forskellige punkter, hvor direktivet kan forbedres, og hvor

fordelene af de regler, der blev gennemført i 1990, kan udvides.

Sigtet med moder-/datterselskabsdirektivet (direktivet) er at harmonisere de

skattemæssige regler for forbindelserne mellem moder- og datterselskaber

fra forskellige medlemsstater. Der indføres ved direktivet en

beskatningsordning, der er neutral ud fra et konkurrencemæssigt synspunkt,

for at gøre det muligt for virksomhederne at tilpasse sig til det fælles

markeds krav og at forbedre produktiviteten og deres internationale

konkurrenceevne. Dette opnås ved at afskaffe dobbeltbeskatning af de

udbytter, der indtjenes af datterselskaber i en given medlemsstat og

udloddes til deres moderselskaber i en anden medlemsstat. Derved

formindskes de skadelige virkninger af en velkendt skattemæssig hindring i

det indre marked.

Som følge af direktivets nuværende snævre anvendelsesområde er

medlemsstaternes gennemførelse deraf imidlertid stærkt uensartet, og ikke

alle typer virksomheder er dækket. Som det er udformet i øjeblikket,

forhindrer de fordele, der kan drages deraf, ikke dobbeltbeskatning under

alle omstændigheder. Dette gør dets effektivitet mindre og fører til

international dobbeltbeskatning af udbytter. Denne situation fører til

hindringer for den grænseoverskridende aktivitet, etableringen og

investeringerne i det indre marked. Den påvirker de europæiske selskabers

konkurrenceevne i negativ retning. Udtrykt økonomisk er der tale om et tab

af potentiel velstand i EU.

Desuden blev statutten for det europæiske selskab (Societas

Europaea -

SE) vedtaget i 2001. Ifølge præamblen i forordningen derom indebærer

færdiggørelsen af det indre marked og de forbedringer, som dette indebærer

for den økonomiske og sociale situation overalt i EU, ikke kun, at

handelshindringerne skal afskaffes, men også, at produktionsstrukturerne

skal tilpasses til EU's dimension. I den sammenhæng er det vigtigt, at

selskaber, hvis erhvervsudøvelse ikke er begrænset til dækning af rent

lokale behov, sættes i stand til at planlægge og gennemføre en

reorganisering af deres erhvervsudøvelse på EU-plan. Forordningen om SE

indeholder ingen skattemæssige bestemmelser. Det haster nu med at træffe

foranstaltninger. Det er vigtigt, at de med direktivet forbundne fordele finder

anvendelse på denne nye retlige type virksomhed.

Nærværende forslag til direktiv indeholder målrettede foranstaltninger, der

tager sigte på at løse særlige problemer. Det tilstræbes ikke at finde en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

overordnet løsning på alle eksisterende grænseoverskridende problemer.

Sigtet er at afskaffe dobbeltbeskatning i en række tilfælde, at udvide den

harmonisering, der finder sted i henhold til direktivets nuværende tekst, og at

forbedre metoderne til undgåelse af dobbeltbeskatning.

2. Formål og indhold

2.1. Moder-/datterselskabsdirektivet

Moder-/datterselskabsdirektivet går ud fra det grundprincip, at overskuddet

af et datterselskab alene skal beskattes i datterselskabet og i den stat, hvor

datterselskabet er hjemmehørende. Direktivet har derfor regler om, at ved

udlodning af udbytte fra et datterselskab til et moderselskab i en anden

medlemsstat må den medlemsstat, hvor datterselskabet er hjemmehørende,

ikke opkræve udbytteskat af udbyttet. Direktivet har endvidere regler om, at

den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende, enten kan undlade at

beskatte udbyttet eller beskatte udbyttet, men give fradrag i

moderselskabets skat for den del af datterselskabets skat, der vedrører

udbyttet (credit).

Efter direktivet er den kapitalandel, som et selskab skal have i et andet

selskab, for at det førstnævnte selskab kvalificeres til at være moderselskab

og det sidstnævnte selskab kvalificeres til at være datterselskab, 25 pct.

2.2. Gældende danske regler

Moder-/datterselskabsdirektivet er gennemført i dansk skattelovgivning ved

lov nr. 219 af 3. april 1992. Ved lov nr. 313 af 21. maj 2002 er den

kapitalandel, der kvalificerer et selskab til at være dansk moderselskab

henholdsvis datterselskab af et dansk moderselskab, sat ned fra 25 pct. til

20 pct. med virkning for udbytter, der vedtages udloddet den 1. januar 2002

eller senere.

3.3. Ændringsforslaget

Ændringsforslaget indeholder forslag om:

At direktivet skal finde anvendelse på et større antal selskaber m.v. end

nu, herunder det europæiske selskab (SE).

De selskaber m.v., der er omfattet af direktivet, er opregnet i et bilag til

direktivet.

Efter det gældende bilag finder direktivet for Danmarks vedkommende

anvendelse på ”aktieselskaber” og ”anpartsselskaber”.

Efter forslaget skal direktivet derudover finde anvendelse på ”Andre

selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven, for så vidt deres

skattepligtige indkomst opgøres og beskattes i overensstemmelse med de

almindelige skatteregler, der gælder for aktieselskaber”.

Det europæiske selskab vil være et aktieselskab. Det vil således allerede

med det gældende bilag være omfattet af direktivet.

Nogle af de ”enheder”, der foreslås medtaget i bilaget, anses i den

medlemsstat, hvor de er hjemmehørende, for at være selskaber i

skattemæssig henseende, mens de i den medlemsstat, hvor en af

deltagerne er hjemmehørende, anses for at være transparente (jf. nedenfor).

Efter forslaget skal den sidstnævnte medlemsstat udstrække direktivets

virkning til andelen i ”enheden”. Det vil sige, at et eventuelt udbytte ikke må

beskattes. Det vil endvidere sige, at der kan ske beskatning hos deltageren

af en til andelen svarende del af ”enhedens” driftsresultat. Til gengæld skal

der ved skatteberegningen gives credit for den til andelen svarende del af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den selskabsskat, som ”enheden” har betalt i det land, hvor den er

hjemmehørende, og skat betalt af eventuelle datterdatterselskaber.

I nogle lande, f.eks. Belgien, beskattes kommanditselskaber, partnerskaber

etc. som aktieselskaber. Andre lande, f.eks. Danmark, anser

kommanditselskaber, partnerskaber etc. for at være transparente. Det vil

sige, at en dansk deltager i et belgisk kommanditselskab beskattes af en til

ejerandelen svarende del af kommanditselskabets overskud/underskud. Ved

skatteberegningen i Danmark gives der fradrag i deltagerens danske skat for

en til ejerandelen svarende del af den belgiske skat, dog højst for den del af

den danske skat, der vedrører indkomsten fra det belgiske

kommanditselskab.

Forslaget svarer – bortset fra forslaget om, at der gives credit for skat betalt

af datterdatterselskaber – til, hvad Danmark allerede gør.

At direktivet skal finde anvendelse på udbytte modtaget gennem

moderselskabets faste driftssted (et fast driftssted defineres som et fast

forretningssted beliggende i en medlemsstat, hvorigennem aktiviteterne i

et selskab i en anden medlemsstat udføres helt eller delvist).

Forslaget svarer til gældende dansk ret.

At kravet til den aktiebesiddelse, der (i hvert fald) kvalificerer til at være

moderselskab eller datterselskab, nedsættes fra 25 pct. til 10 pct.

Som nævnt i afsnit 3.2. er kravet til aktiebesiddelse efter de gældende

danske regler på 20 pct.

De 10 pct. bliver anvendt i Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster

med de nordiske lande, Tyskland og Holland.

At der, når dobbeltbeskatning af udbytte undgås ved anvendelse af

creditmetoden, ikke blot gives credit for den skat, der er betalt af

datterselskabet, men også for den skat, der er betalt af

datterdatterselskaber.

For de danske moderselskaber, der er omfattet af direktivet og de danske

moderselskaber, der vil blive omfattet af direktivet, hvis ændringsforslaget

vedtages, gælder, at udbytte fra et datterselskab i en anden

EU-medlemsstat som hovedregel ikke skal medregnes ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst.

Dette gælder dog ikke for udbytte fra de få datterselskaber, der er omfattet

af aktieavancebeskatningslovens § 2 a (finansielle, lavt beskattede

selskaber), og som ikke tillige er omfattet af CFC-reglerne i

selskabsskattelovens § 32 (værnsregel, som skal fjerne de skattemæssige

fordele ved, at mobile indkomster som f.eks. renter, royalty og udbytter

placeres i datterselskaber i skattelylande).Udbytte fra disse selskaber

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvorefter der ved

skatteberegningen gives fradrag i den danske skat for skatten af den

selskabsindkomst, som udbyttet betales fra, dog højst for den del af den

danske skat, der svarer til udbyttet.

At moderselskaber skal have lov til at bevise størrelsen af de

forvaltningsudgifter i forbindelse med kapitalandelen, som ikke kan

fradrages i moderselskabets skattepligtige overskud.

I det gældende direktiv er fastsat, at medlemsstaterne kan fastsætte, at

udgifter i forbindelse med kapitalandelen og kapitaltab, der er resultat af

udlodningen af datterselskabets udbytte, ikke kan fradrages i

moderselskabets overskud. Hvis forvaltningsudgifterne i forbindelse med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kapitalandelen fastsættes til et fast beløb, kan dette faste beløb ikke

overstige 5 pct. af det udbytte, som datterselskabet udlodder.

Forslaget går ud på, at moderselskabet skal have lov til at bevise, at de ikke

fradragsberettigede forvaltningsudgifter er mindre end 5 pct. af det udbytte,

som datterselskabet udlodder.

Danmark har ikke faste regler om forvaltningsudgifternes maksimale

størrelse, hvorfor bestemmelsen er uden betydning for Danmark.

At overgangsreglerne for Grækenland, Tyskland og Portugal ophæves,

da de ikke længere har betydning.

Direktivet skal være gennemført i medlemsstaterne senest den 31.

december 2004 (er under forhandlingerne ændret til 1. januar 2005).

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Direktivforslaget skal styrke det indre marked og må nødvendigvis

gennemføres på fællesskabsniveau.

4. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har endnu ikke taget stilling til direktivforslaget.

5. Konsekvenser

5.1. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Gennemførelse af direktivforslaget indebærer ændring af

selskabsskattelovens moder-/datterselskabs pct. fra 20 pct. til 10 pct.

Gennemførelsen af denne del af direktivforslaget skønnes at medføre et

provenutab, som foreløbigt vurderes at være af størrelsesordenen 100 mio.

kr. årligt på langt sigt.

Gennemførelse af direktivforslaget skønnes at medføre engangsudgifter i

ToldSkat på 175.000 kr. i implementeringsåret til systemtilretninger m.v.

I henhold til skattestoppet kan provenutab, der er en følge af en

EU-beslutning, herunder provenutabet ved gennemførelsen af direktivet

finansieres ved kompenserende skatte- eller afgiftsstigninger.

5.2. Samfundsmæssige konsekvenser

En stor del af de i direktivforslaget foreslåede bestemmelser er i

overensstemmelse med allerede gældende dansk ret.

Gennemførelse af direktivforslaget indebærer en lempelse af den

kædebeskatning af udbytter, der kan opstå, når et selskab ejer aktier i andre

selskaber. Dette forbedrer mulighederne for danske selskaber for at indgå i

samarbejder og strategiske alliancer med andre selskaber. I disse tilfælde

udveksles ofte mindre aktieposter. Med den forbedrede mulighed for at

modtage skattefri udbytter, vil skattereglerne i færre tilfælde virke som en

hæmsko for indgåelsen af sådanne samarbejder

6. Høring

Direktivforslaget har været udsendt til skriftlig høring herunder i

EF-specialudvalget for skatter og afgifter. Forslaget er, med en enkelt

undtagelse, modtaget positivt af organisationer m.v.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kan generelt tilslutte sig bestræbelserne

på at undgå dobbeltbeskatning. Dog finder Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, at man med forslaget om at nedsætte grænsen for ejerskab fra

25 pct. til 10 pct. for at opnå status som moder- og datterselskab går så

langt ned i procent-ejerskab, at der reelt ikke længere er tale om

moder-/datterselskabs ejerforhold. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kan

derfor ikke støtte denne del af direktivforslaget.

7. Tidligere forelæggelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.