Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del Bilag 164
Offentligt
1461277_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 164)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
ERU, Alm. del - bilag 187 (Løbenr. 6125)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
31. oktober 2002
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomi- og Erhvervsministeriets grundnotat om
forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om overtagelsestilbud, KOM(2002) 534 endelig.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461277_0002.png
Økonomi- og
Erhvervsministeriet
30. oktober 2002
j. nr. 02-203.446
/LHN/Ro
Forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om overtagelsestilbud,
KOM (2002) 534, endelig.
Resumé
Forslaget har en generel målsætning om
integration af de europæiske markeder i
overensstemmelse med handlingsplanen for
finansielle tjenesteydelser og om harmonisering
til fremme af virksomhedsomstruktureringer.
Herudover sigter forslaget dels på at styrke
retssikkerheden
i
forbindelse
med
grænseoverskridende overtagelsestilbud for alle
parter, dels på at sikre minoritetsaktionærer i
forbindelse med sådanne t ilbud.
Forslaget
skaber
en
ramme
for
medlemsstaternes foranstaltninger derved, at
det knæsætter visse principper og fastsætter et
begrænset antal generelle krav.
•
Baggrund og indhold
Kommissionen har den 2. oktober fremsat sit
forslag til direktiv om overtagelsestilbud.
Forslaget tilsigter at fastsætte ensartede retlige
rammer for overtagelsestilbud rettet mod
børsnoterede selskaber for dermed at fremme
virksomhedsomstruktureringer i EU. Forslaget
er fremsat dels på baggrund af et tidligere
fremsat forslag, der i juli 2001 blev forkastet
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461277_0003.png
ved afstemningen i Europa-Parlamentet, dels
på baggrund af de anbefalinger en gruppe af
højtstående selskabsretseksperter (High Level
Group on Company Law), sammensat af
Kommissionen, offentliggjorde i januar 2002,
den såkaldte Winter-rapport.
Forslaget fremstår således som en blanding af
bestemmelser fra det tidligere forslag, der er
videreført i uændret form og nye
bestemmelser,
som tager højde for
ekspertgruppens anbefalinger.
Det er tredje gang inden for de seneste godt 13
år, Kommissionen fremsætter et forslag til
regulering på området. Kommissionens første
forslag blev fremsat i januar 1989. Der var tale
om et meget detaljeret forslag, som bl.a. på den
baggrund mødte stor modstand blandt
medlemsstaterne. Som følge af introduktionen
af subsidiaritetsprincippet i 1992 besluttede
Kommissionen at revidere sit forslag.
Kommissionens andet forslag, der blev fremsat i februar 1996, var et rammedirektiv, der i langt højere grad end det
forudgående indeholdt generelle principper for regulering med mulighed for, at medlemsstaterne i deres nationale lovgivning
og administration kunne fastlægge reguleringen af mere detailorienterede spørgsmål. Rådet vedtog fælles holdning i juni 2000,
hvorefter forslaget blev oversendt til Europa-Parlamentet med henblik på ande n læsning.
Parlamentets anden læsning resulterede i en række ændringsforslag. Nogle af forslagene kunne umiddelbart tiltrædes, mens
andre mødte modstand hos såvel Kommissionen som Rådet, hvorfor direktivforslaget måtte i forligsprocedure.
Forligsudvalget vedtog den 6. juni 2001 en fælles tekst, der blev sendt til afstemning i Europa-Parlamentet. Ved Parlamentets
afstemning den 4. juli 2001 var der stemmelighed (273 stemmer henholdsvis for og imod), og forslaget faldt derfor på grund
af manglende flertal.
Kommissionens nye forslag dækker det samme anvendelsesområde og indeholder de samme fundamentale
principper som det forudgående. Det er imidlertid blevet suppleret med nye bestemmelser, der imødekommer
de væsentligste ønsker, Europa-Parlamentets fremsatte i forbindelse med behandlingen af det foregående
forslag i forligsudvalget. Endvidere følger forslaget på nogle områder de anbefalinger, der er fremsat i "Winter-
rapporten". Konkret gør det sig gældende for så vidt angår en fælles definition af "rimelig pris" (artikel 5) og
indførelse af en obligatorisk indløsningsret (artikel 14) samt en obligatorisk indløsningspligt (artikel 15) i
forbindelse med overtagelsestilbud.
På linie med anbefalingerne i "Winter-rapporten" fastholder det nye forslag det princip, at det er op til aktionærerne at træffe
beslutning om beskyttelsesforanstaltninger, når tilbuddet er gjort offentligt (artikel 9). Som noget nyt introduceres en
bestemmelse, der skal skabe større gennemsigtighed i børsnoterede selskabers forsvarsstrukturer og forsvarsmekanismer
(artikel 10). Introduktionen af denne bestemmelse er ligeledes fremkommet p&a ring; baggrund af anbefalingerne Winter-
rapporten.
Derimod følger forslaget ikke fuldt ud Winter-rapportens anbefalinger med hensyn til neutralisering af et selskabs
beskyttelsesforanstaltninger når der er fremsat et købstilbud til dets aktionærer. I Winter-rapporten er det således bl.a.
anbefalet at særlige beskyttelsesforanstaltninger, såsom de stemmemæssige forskelle på A- og B-aktier, skulle tilsidesættes, når
der var fremsat et købstilbud til et selskabs aktio nærer (den såkaldte "breakthrough løsning"). Kommissionen har imidlertid
valgt at se bort fra denne konkrete anbefaling og forslaget indeholder dermed ikke bestemmelser, der tilsidesætter de
stemmemæssige forskelle på aktier (A- og B-aktier).
Derimod fastsætter forslaget, at restriktioner med hensyn til overdragelse af aktier (f.eks. ejerloft på aktieposter eller
restriktioner for overdragelse af aktier) samt indskrænkninger i stemmeretten, ikke kan gøres gældende overfor tilbudsgiver,
eller ophører med at have virkning, når købstilbuddet er offentliggjort (artikel 11).
•
Europa-Parlamentets holdning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461277_0004.png
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke
•
Nærheds- og proportionalitets princippet
På trods af nærhedsprincippet tilkendegives det i forslaget, at der er behov for en EF-lovgivning på området. Baggrunden
herfor er:
Det er afgørende, at der sikres et minimumsniveau for offentliggørelse og oplysninger vedrørende overtagelsestilbud, så
gennemsigtigheden sikres under overtagelsesforsøg.
Aktionærerne bør have et minimumsniveau for beskyttelse, som bør være ensartet i EU, hvilket ikke er tilfældet i dag.
Det tillades i dag i flere medlemsstater, at ledelsen iværksætter forsvarsmekanismer uden aktionærernes godkendelse, og der
tillades andre forsvarsmekanismer i form af særlige rettigheder eller begrænsninger på stemmer og aktier. Der er dermed ikke
lige vilkår for overtagelsesforsøg i Europa.
Regeringen er enig i Kommissionens fremstilling. Der er med forslaget skabt en ramme, der giver medlemsstaterne mulighed
for at tage højde for nationale forskelle.
•
Gældende dansk ret
Obligatorisk tilbud og fastlæggelse af en "rimelig pris" (artikel 5)
Pligten til at fremsætte et tilbud til aktionærerne er i dansk ret reguleret i lov om værdipapirhandel § 31. En implementering af
direktivet vil ikke medføre ændringer på dette punkt.
Med hensyn til modydelse er de nuværende danske regler, at denne ved et tilbud skal være den samme, kontant betaling eller
aktier, som erhververen har givet for de allerede erhvervede aktier, jf. lov om værdipapirhandel § 31, stk. 1, og
bekendtgørelsen om overtagelsestilbud § 5, stk. 4. Tilbudsgiver kan dog altid opfylde sin forpligtelse ved kontant betaling.
Direktivet vil medføre en ændring af de danske regler om modydelsen. Efter direktivet kan modydelsen bestå udelukkende af
kapitalandele. Dog skal tilbudsgiver tilbyde kontant betaling – i det mindste som et alternativ – hvis han i en periode fra tre
måneder før tilbuddets fremsættelse og til tilbudsperiodens udløb mod kontant betaling har erhvervet over 5 pct. af
kapitalandelen eller stemmerettighederne i målselskabet.
Ledelsens pligter i forbindelse med overtagelsesforsøg (artikel 9)
De selskabsretlige regler i aktieselskabsloven behandler ikke specifikt ledelsens pligter i forbindelse med overtagelsesforsøg.
Dette er dog ikke ensbetydende med, at bestyrelsen i dag frit kan iværksætte tiltag som forsvar mod overtagelsesforsøg imod
selskabets eller aktionærernes interesser. De eksisterende principper i dansk selskabsret medfører, at der for helt
ekstraordinære beslutninger kan være en pligt for bestyrelsen til at henl& aelig;gge kompetencen til generalforsamlingen.
En implementering af direktivet vil formodentlig få betydning for dansk ret. Det kan ikke antages, at henvisning til de
eksisterende principper vil opfylde direktivets krav.
Offentliggørelse af særlige oplysninger (artikel 10)
I henhold til lov om værdipapirhandel § 29 skal der i børsnoterede selskaber gives meddelelse til selskabet, når der
erhverves aktier der udgør mindst 5 pct. af stemmerettighederne eller mindst 5 pct. af aktiekapitalen. Derudover skal der
gives meddelelse, når grænser med 5 pct.’s mellemrum nås eller ikke længere nås. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
offentliggør meddelelse herom i styrelsens edb-informationssystem. Direkt bestemmelse om offentliggørelse af
kapitalbesiddelse får ikke betydning for denne regel.
Herudover er der dog bestemmelser om offentliggørelse af oplysninger om særlige begrænsninger ved overdragelse af
aktier, stemmeretsbegrænsninger m.v. både vedtægtsbestemte og aftalebaserede, hvorom der ikke er bestemmelser i
dansk ret. Direktivets implementering vil på dette punkt medføre ændringer i dansk ret.
Restriktioner for overdragelse af kapitalandele og stemmerettigheder (artikel 11)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461277_0005.png
Grundlæggende er der i dansk ret aftalefrihed. Det vil sige, hvor der ikke er præceptive regler, kan det i eller uden for
vedtægter aftales at begrænse rettigheder for aktionærerne. Det medfører, at der kan vedtages/aftales begrænsninger i
ejerskab, stemmeret m.v.
For vedtægtsbestemte begrænsninger gælder det, at disse som udgangspunkt kan ophæves ved vedtægtsændring jf.
aktieselskabslovens § 78. Såfremt ophævelsen forringer bestemte aktionærers stilling, for eksempel deres ret til forkøbsret til
andre aktier, skal ophævelsen dog tillige tiltrædes af to tredjedele af den på generalforsamlingen repræsenterede del af den
aktieklasse, hvis retsstilling forringes, jf. aktieselskabsloven § 79, stk. 3.
En aktionæroverenskomst eller anden aftale kan alene ændres af de involverede parter.
En implementering af forslaget vil derfor medføre ændringer i dansk ret, hvorefter begrænsninger i form af ejerloft og
stemmeret skal ophæves i overtagelsessituationer uden iagttagelse af de krav, der normalt stilles til sådan ophævelse.
Indløsningsret/-pligt (squeeze-out/sell-out – artikel 14-15)
Efter dansk ret kan en aktionær, der ejer mere end 90 pct. af aktiekapitalen og 90 pct. af stemmerettigheder, i fællesskab med
bestyrelsen forlange at de øvrige aktionærer skal lade deres aktier indløse, jf. aktieselskabsloven § 20 b (squeeze-out).
Minoritetsaktionærer har ret til at lade sig indløse, når en aktionær ejer mere end 90 pct. af aktiekapitalen og 90 pct. af
stemmerettigheder, jf. aktieselskabslovens § 20 d (sell-out).
Direktivforslaget adskiller sig fra dansk ret ved, at squeeze-out og sell-out reglerne skal gælde separat for hver enkelt
aktieklasse. Dermed er det muligt at forlange de øvrige aktionærer indenfor for en aktieklasse indløst eller lade sig
indløse indenfor en aktieklasse, uden at der er opnået mere end 90 pct. af den samlede aktiekapital og de samlede
stemmerettigheder. Direktivet vil derfor medføre ændringer i dansk ret, der vil have betydning, hvo r et selskab har flere
aktieklasser.
•
Høring
Direktivforslaget er p.t. i høring hos specialudvalget for etablering og tjenesteydelser samt specialudvalget for finansielle
anliggender.
Winter-rapporten har været forelagt følgende organisationer:
Advokatrådet, Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Finansforbundet, Finansrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Håndværksrådet, Handelskammeret, Investeringsforeningsrådet, JAK-Andelskasserne, Københavns Fondsbørs,
Realkreditrådet, Reginale Bankers Forening og Værdipapircentralen.
Danmarks Rederiforening, Dansk Industri og Handelskammeret fremkom med en række bemærkninger til rapportens
indhold.
•
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
I overensstemmelse med det under punktet om gældende dansk ret anførte
kan det forventes, at forslaget vil kræve lovgivningsinitiativer.
•
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at udtale sig om eventuelle
samfundsmæssige konsekvenser.
Direktivforslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.