Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del Bilag 187
Offentligt
1461255_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 187)
industriministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
7. november 2002
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomi- og Erhvervsministeriets grundnotat om
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af kraftvarmeproduktion på grundlag af en efterspørgsel
efter nyttevarme på det indre energimarked, KOM(2002) 415 endelig.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461255_0002.png
Økonomi- og
Erhvervsministeriet
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om
fremme af kraftvarmeproduktion på
grundlag af en efterspørgsel efter
nyttevarme på det indre energimarked
KOM (2002) 415 endelig
7. november 2002
Eksp.nr. 48898
/tha,svf
Resumé
Forslagets formål er at støtte og lette opførelse og drift af
kraftvarmeværker de steder, hvor der vil være behov for
nyttevarme. På kort sigt skal driften af eksisterende og
nye kraftvarmeværker sikres inden for det indre
energimarked. På lidt længere sigt er det hensigten med
direktivet at medvirke til at skabe ramme for
investeringer og drift af nye, højeffektive
kraftvarmeværke r.
Forslaget dækker følgende hovedelementer:
1.
1.
Oprindelsesgaranti
for el produceret på kraftvarmeværker.
Forpligtelse for medlemsstaterne til at analysere de
nationale potentialer for kraftvarmeproduktion og
hindringer for realiseringen af disse potentialer.
Evaluering af de forskellige støtteordninger for
kraftvarme.
Principper for samspillet mellem kraftvarmeproducenter
og elforsyningsnettet.
2.
3.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461255_0003.png
4.
Pligt for medlemsstaterne til at evaluere administrative
procedurer med henblik på at mindske hindringer for
kraftvarme.
Medlemsstaterne har endnu ikke afsluttet deres
konsultationer. Der har været en første gennemgang i
rådsgruppen den 8. oktober 2002. Ved rådsmødet 25.
november 2002 er der lagt op til en første, orienterende
debat om forslaget på grundlag af nogle generelle
spørgsmål, stillet af formandskabet.
1.
Baggrund og indhold
Kommissionen sendte den 22. juli 2002
ovennævnte forslag til Rådet.
Forslaget har hjemmel i artikel 175 TEF
(tidligere artikel 130 S) og skal derfor
vedtages af Rådet med kvalificeret flertal
efter proceduren om fælles beslutningstagen i
artikel 251 i TEF (tidligere artikel 189B).
I Kommissionens strategi for kraftvarmeproduktion blev der foreslået et overordnet, vejledende fællesskabsmål om at
fordoble kraftvarmeproduktionens andel af EU’s samlede elproduktion fra 9% til 18% i 2010. Rådet har efterfølgende
bekræftet, at dette mål kan være en nyttig rettesnor for den øgede indsats, som alle skal yde.
Kommissionen anfører i sin grønbog om energiforsyningssikkerhed, at der er behov for at udarbejde ny
fællesskabspolitikker og –foranstaltninger, der imødegår EU’s voksende afhængighed af eksterne energileverandører og
modvirker EU’s stigende udledninger af drivhusgasser.
En politik for fremme af kraftvarmeproduktion er en af de i øvrigt ret begrænsede muligheder for sådanne tiltag, jfr.
Kommissionens meddelelse om klimaændringsprogrammets første fase. Det Europæiske Råd har behandlet spørgsmålet
om gennemførelse af foranstaltninger til fremme af kraftvarme i december 1997, hvor Rådet understregede behovet for
yderligere foranstaltninger på grundlag af fællesskabsstrategien, og i juni 2001, hvor Det Europæiske Råd tog stilling til
Kommissionens forslag til en fællesskabsstrategi for bæredygtig udvikling bestående af blandt andet foranstaltninger til
fremme af kraftvarmeproduktion. Det Europæiske Råd støttede, at Kommissionen fremlagde forslag herom med henblik
på videre behandling i Rådet.
Med det sigte at bidrage til at forbedre energiforsyningssikkerheden og reducere CO
2
-emissionerne anfører
Kommissionen, at forslagets formål er at støtte og lette opførelse og drift af kraftvarmeværker de steder, hvor der vil
være behov for nyttevarme.
1. På kort sigt skal driften af eksisterende og nye kraftvarmeværker sikres inden for det indre energimarked.
2. På lidt længere sigt bør et direktiv medvirke til at skabe ramme for investeringer og drift af nye, højeffektive
kraftvarmeværker.
Forslaget rummer først og fremmest fælles principper, der skal skabe en afklaring af kraftvarmens retlige status og tage
højde for den manglende internalisering af eksterne omkostninger ved el- og varmeproduktion.
Forslagets praktiske gennemførelse vil i høj grad påhvile de enkelte medlemsstater, blandt andet grundet forskelle i
klima og energiforsyningsforhold.
Forslaget dækker følgende hovedelementer:
1. Oprindelsesgaranti
for el produceret på kraftvarmeværker, jfr. VE-direktivet og forslaget til ændring af direktiverne for det indre
marked for elektricitet og naturgas.
1. Forpligtelse for medlemsstaterne til at analysere de nationale potentialer for kraftvarmeproduktion og hindringer
for realiseringen af disse potentialer.
2. Evaluering af de forskellige støtteordninger for kraftvarme.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461255_0004.png
3. Principper for samspillet mellem kraftvarmeproducenter og elforsyningsnettet.
4. Pligt for medlemsstaterne til at evaluere administrative procedurer med henblik på at mindske hindringer for
kraftvarme.
1. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse om direktivforslaget.
1.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionens meddelelse om gennemførelsen af det indre energimarked peger på, at de aktuelt faldende priser
på energi ikke fremmer udviklingen af energieffektivitet og vedvarende energi. Man løber en stor risiko ved at
afvente at det indre energimarked er fuldt etableret, fordi potentialet for kraftvarmeproduktion kan gå tabt i
mellemtiden.
Kommissionen fremhæver, at det er tvivlsomt, om potentialet for kraftvarmeproduktion kan virkeliggøres alene
med medlemsstaternes initiativer. Der er behov for en fælles lovgivning på EU niveau for at fremme effektiv
kraftvarmeproduktion og undgå konkurrenceforvridning. Samtidig må direktivforslaget bygge på
subsidiaritetsprincippet, så gennemførelsen af reglerne påhviler medlemsstaterne.
Et fælles initiativ til fremme af kraftvarme understøtter desuden Kommissionens interesse i at skabe lige
konkurrencevilkår på det indre energimarked, også gennem transparente regler for kraftvarmeproducenter.
Handling på EU-niveau kan fremme øget konkurrence fra uafhængige og ofte relativt små elproducenter.
Regeringen er enig med Kommissionen i, at de angivne målsætninger i direktivforslaget kun vil
kunne opnås gennem en fælles regulering, og at forslaget i forhold til målsætningerne ikke går
videre end nødvendigt.
1.
Gældende dansk ret
Området er i Danmark reguleret via el- og varmeforsyningslovgivningen.
2.
Høring
Energistyrelsen sendte i perioden fra den 7. august til den 26. august 2002 direktivforslaget om fremme af
kraftvarmeproduktion på grundlag af en efterspørgsel efter nyttevarme på det indre energimarked til høring hos 63
interessenter. Der indkom 13 høringssvar, hvoraf 11 indeholdt kommentarer.
Nedenfor gives alene et kort resume af høringssvarene
Generelt
Dansk Energi, Danske Fjernvarmeværkers Forening, Elkraft System og Københavns Kommune er positive over for
initiativet til at fremme kraftvarme. De mener dog samtidig, at direktivforslaget er for uambitiøst. Samtidig fremhæver
de, at forslaget indeholder mange uklarheder og tekniske problemstillinger, som behøver yderligere analyser.
Anvendelsesområde
Dansk Energi, Danske Fjernvarmeværkers Forening, Elkraft System og Københavns Kommune kritiserer, at forslaget
omtaler en øvre grænse på 50 MW elkapacitet for støtteordninger for kraftvarme, idet størsteparten af den danske
kraftvarmeproduktion sker på større værker.
Elkraft System og Økologisk Råd peger på vigtigheden af at tage EU ansøgerlandenes forhold i betragtning.
Renosam mener, at forslaget bør give en særlig plads for affaldskraftvarmen grundet dennes videregående fordele i
affaldsbortskaffelsen.
Landbrugsrådet forudsætter, at kraftvarmeproduktion på gartnerier mv. ikke får ændrede vilkår ved direktivforslagets
gennemførelse.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461255_0005.png
Økologisk Råd fremhæver, at en række miljømæssige problemstillinger og muligheder ikke er afspejlet tilstrækkeligt i
direktivforslaget, fx i forhold vedr. udbygningen af det samlede energisystem med vedvarende energi, varmepumper og
kraftvarme, lavenergibyggeri og ny avanceret teknologi.
Tekniske definitioner og oprindelsesgaranti
Dansk Energi, Danske Fjernvarmeværkers Forening og Elkraft System peger store behov for at forbedre de tre
tekniske bilag. Blandt andet vil de store danske udtagsværker kunne falde igennem definitionerne. Til at overveje videre
foreslås et fælles dansk analysearbejde.
Nationale potentialer og støtteordninger
Elkraft System finder det positivt, at landene – herunder specielt ansøgerlandene - skal se på potentialerne og
støtteordninger for kraftvarmeproduktion. Dansk Energi og Københavns Kommune foreslår, at forhold omkring
støtteordninger mv. (herunder markedsorienterede ordninger såsom kvoter eller afgifter) undersøges nærmere.
Samspillet mellem kraftvarmeproducenter og elforsyningsnettet, herunder administrative krav:
Dansk Energi,
Elkraft System og Økologisk Råd lægger stor vægt på, at sammenhængen med elmarkedet og
systemoperatøren overvejes. Driftskrav til kraftvarmeværker må indgå i overvejelserne.
1.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser:
Det skønnes, at forslaget vil kunne implementeres i Danmark rent administrativt, blandt andet gennem el- og
varmeforsyningslovgivningen.
Økonomiske og administrative konsekvenser:
Konsekvenserne vil som udgangspunkt være beskedne i Danmark, idet Danmark i forvejen har en gennemarbejdet
politik på området.
Forslaget har begrænsede administrative konsekvenser for staten i form af standardiserings-, kortlægnings-,
kontrol- og indberetningsopgaver.
Kraftvarmeværkerne, hvoraf mange er kommunalt eller lokalt ejede, vil blive pålagt en række
indberetningsopgaver. Kraftvarmeproducenterne vil således kunne få øgede opgaver med indhentning af
oprindelsesgarantier, indberetninger og aktiviteter vedr. handel med el. Eventuelle administrative lettelser og
lettere adgang til elnettet og energimarkedet vil muligvis kunne give fordele for producenterne.
Beskyttelsesniveau:
Gennemførelse af forslaget vurderes at kunne få en positiv indvirkning i form af formindsket CO
2
-udslip og anden
udledning fra energiproduktion. Kraftvarmeudbygning kan dermed udgøre et vigtigt bidrag til EU's forpligtelse i
medfør af Kyoto protokollen til at reducere drivhusgasudledningen.
Da Danmark allerede har en høj kraftvarmeproduktion, vurderes de mulige positive konsekvenser primært at
stamme fra udbygning med kraftvarme i de øvrige medlemsstater. På mellemlangt sigt vil der også kunne ske
yderligere omlægninger i Danmark.
Gennemførelse af forslaget vil kunne medvirke til at sikre den danske kraftvarmeproduktion mod miljødumping
fra forurenende energiproducenter.
2.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget kan have positive samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark vedrørende bl.a. forbedret
brændselsudnyttelse og eksport af kraftvarme-relateret know-how, som imidlertid er vanskelige at kvantificere.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461255_0006.png
1. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.