PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del Bilag 191
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 191)

arbejds- og socialministerråd

(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EU-sekr.

8. november 2002

Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 7. oktober 2002 (Alm. del – bilag 32) vedlægges Beskæftigelsesministeriets besvarelse af

spørgsmål nr. 4 og 5.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2

1402 København K

Vedr. Europaudvalget, Alm. del - bilag 32, Arbejds- og Socialministerråd, Løbenr. 559.

I forlængelse af møde i Folketingets Europaudvalg den 4 oktober 2002 og efterfølgende fremsendelse af spørgsmål i skrivelse af 7. oktober 2002 sendes

vedlagt i 4 eksemplarer bidrag til besvarelse af følgende to spørgsmål:

"Beskæftigelsesministeren bedes - som lovet på Europaudvalgsmødet den 4. oktober 2002 - sende et notat indeholdende en redegørelse for mobiliteten af

lønmodtagere i EU-landene hidtil og i et udvidet EU."

"Beskæftigelsesministeren bedes - som lovet på Europaudvalgsmødet den 4. oktober 2002 - sende et notat indeholdende en redegørelse om anvendelse af

Green Card."

Med venlig hilsen

Claus Hjort Frederiksen

Beskæftigelsesminister

Besvarelse til Europaudvalget

Alm. del - bilag 32

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Arbejds- og Socialministerråd

Løbenr. 559

"Beskæftigelsesministeren bedes - som lovet på Europaudvalgsmødet den 4. oktober 2002 - sende et notat indeholdende en redegørelse om anvendelse

af Green Card."

Indledning

I løbet af 1990'erne har flere EU og EØS-lande indført særlige ordninger med henblik på rekruttering af bestemte typer af arbejdskraft. Antallet af

sådanne særlige ordninger er steget støt i takt med, at mangelen på især højt kvalificeret arbejdskraft er blevet mere udtalt. Neden for præsenteres kort

nogle af disse ordninger.

Norge

Norge har i en årrække haft mangel på arbejdskraft inden for sundhedssektoren. Der har været en udpræget mangel på læger og sygeplejersker, specielt i de

mere tyndt-befolkede områder. Problemet er søgt løst ved at indgå bilaterale aftaler med nogle få udvalgte lande. Norge giver almindelige opholds- og

arbejdstilladelser til ansøgere fra disse udvalgte lande. Ansøgere kommer på et intensivt norsk sprogkursus, hvor de samtidig bliver orienteret om det norske

sundhedsvæsen og norsk kultur. Norge har i en årrække gjort brug af læger og sygeplejersker fra de øvrige nordiske lande, men den øgede konkurrence om

arbejdskraft inden for sundhedssektoren i de nordiske lande har tvunget Norge til også at søge efter kvalificeret arbejdskraft uden for denne kreds af lande.

Det norske Arbeitsdirektorat indgik i juni 2001 en sådan bilateral aftale med Filip pinerne, og tidligere på året lavede man en lignende aftale med Polen.

Gennem disse bilaterale aftaler er der blevet rekrutteret 1.100 sygeplejersker, læger og tandlæger fra udlandet.

Sverige

Sverige har indgået aftaler med de baltiske lande, som gør det muligt at deltage i arbejdspraktik i Sverige. Ifølge aftalen skal praktikanten være mellem 18 og

30 år.Det tilbudte arbejde skal være i overensstemmelse med personens uddannelse og erfaring.

Tyskland

Tyskland har i løbet af 1990erne i lighed med andre EU-lande indgået en lang række bilaterale aftaler med flere af kandidatlandene, der omhandler

indvandringen af gæstearbejdere, sæsonarbejdere, kontraktarbejdere, grænsependlere, erhvervs-praktikanter og au pair-personer.

Green Card

Endvidere har Tyskland - på grund af mangelen på højt kvalificeret arbejdskraft inden for informationsteknologi - indført et særligt visum til

arbejdskraft med IT-kompetencer. Her er tale om en Green Card-ordning, der indfører særlige regler for tildeling af opholds- og arbejdstilladelse for

udlændinge med helt bestemte kvalifikationer (eller kompetencer) og tillige opererer med specielle opholds- og arbejdstilladelser, der afviger fr a de

almindelige. Med denne ordning, der blev indført 1. august 2000, vil den tyske regering give specielle opholds- og arbejdstilladelser til maksimalt

20.000 personer i op til fem år under forudsætning af, at de imødekommer de opstillede kriterier for tildeling af opholds- og arbejdstilladelse.

Ordningen opererer med, at man skal opfylde ét af følgende to kriterier: 1) kvalifikationskriteriet (relevant kandidateksamen fra universitet eller anden

højere l&aeli g;reanstalt) eller 2) indtjeningskriteriet (dokumenterede IT-kompetencer og en årsindtægt på mindst 51.000 euro).

Opgørelser fra Bundesanstalt für Arbeit pr. 30. september 2002 viser, at der fra juli 2000 til ultimo september 2002 er udstedt 12.907 Green Cards i Tyskland

til IT-eksperter fra udlandet, hvilket svarer til 64,5 % af de 20.000 udbudte Green Cards.

Af modtagerne af Green Cards er 87,6 % mænd og 12,4 % kvinder.

Fordelt på grupper af lande er

Indien

tildelt flest Green Cards med 2.978. Herefter følger gruppen bestående af

Rusland, Ukraine, Hviderusland og de Baltiske lande

med 1.766 og

Rumænien

med 956. En fordeling af Green Cards på hovedgrupper af lande og køn fremgår af tabel 1.

Tabel 1: Tildelte Green Cards fordelt på grupper af lande og køn.

Nationalitet

Bulgarien

Jugoslavien, Kroatien,

Bosnien, Slovenien m.fl.

Rumænien

Ungarn

Tjekkiet, Slovakiet

Rusland,

Hviderusland

Baltiske lande

Indien

Pakistan

Nordafrika

Sydamerika

Øvrige

Ukraine,

Mænd

319

569

810

434

852

1.552

Kvinder

122

146

214

394

691 Ultimo juni 2002 var 84,9% eller 10.952 af tilladelserne

givet til udlændinge, der kommer fra lande uden for EU,

956 mens 15,1% eller 1.955 var udstedt til udenlandske

kandidater fra tyske højere læreanstalter.

476

Ultimo juni 2002 var 10.984 Green Cards eller 85,1%

899 blevet tildelt på baggrund af kvalifikationskriteriet

1.766 (kandidat fra højere læreranstalt), mens 1.922 eller 14,9%

var blevet tildelt efter indtjeningskriteriet (indtjening over

51.000 euro om året).

2.978 Tallene for størrelsen af virksomheder, der ansætter

187 udlændinge på Green Card viser, at det fortsat primært er

de mindre virksomheder med under 100 ansatte, der

393 anvender ordningen. Af tilladelserne er ca. 2/3-dele givet

til denne gruppe af virksomheder.

344

3.823

Kilde: Bundesanstalt für Arbeit 30. september, 2002

2.744

184

363

267

3.215

234

608

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I alt

ordningen.

11.309

1.598 12.907

Blandt de større virksomheder med over 500 ansatte

har der dog vist sig en øget lyst til benytte Green Card

Særlige ordninger for tildeling af arbejdstilladelse til borgere uden for EU

I vedlagte oversigt er i stikordsform en samlet oversigt over de ordninger, der gælder i de enkelte EU-lande for anvendelse af arbejdskraft fra

lande uden for EU. Det bemærkes, at oversigten blev udarbejdet af EU-Kommissionen i marts 2001, og at ændringer derfor kan være kommet

til siden.

Tredjelandsstatsborgeres

arbejdsmarkeder

adgang

til

Særlig ordning for

ansøgerlande

Selvstændiges adgang

Bliver

der

udstedt

langsigtede

opholdstilladelser ?

Østrig

Der findes en samlet kvote for alle opdelt på lande. Der kan Bilateral aftale med Ungarn om Intet krav om arbejdstilladelse,

udstedes ekstra kvoter for sæsonarbejdere. Arbejdsgiveren skal grænsearbejdere og praktikanter kun opholdstilladelse.

anmode om arbejdstilladelse. Der skal være et behov for (1.200 og 600 i 2001); lignende

arbejdskraft.

aftale med Tjekkiet er under

forberedelse.

Antal tilladelser i alt: 126,889 (1999)

Ja, for et år til at begynde med,

siden er udvidelse til to år muligt.

Derefter

kan

ubegrænset

opholdstilladelse udstedes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Belgien

Arbejdsgiveren skal anmode om arbejdstilladelse før en

udlænding kommer til landet. Der skal være et behov for

arbejdskraft. Gælder kun for statsborgere i lande hvor der findes

bilaterale aftaler.

Antal tilladelser i alt: 83,500 (1997).

Ja, i særlige tilfælde

forudgående

aftale

Ministeriet.

med Ja, efter 5 års lovlig og uafbrudt

med ophold i Belgien.

Danmark

Meget begrænset adgang. Arbejdstilladelse kan fås inden indrejse i Begrænsede

landet. Der skal være et behov for arbejdskraft (dvs. at der ikke er findes

ledige danske eller EU borgere). Tredjelandsstatsborgere med en

gyldig arbejdstilladelse fra et EU land behøver ingen dansk

arbejdstilladelse.

praktikordninger Udstedes meget sjældent, kun Opholdstilladelse

udstedes

når arbejdet har en vigtig dansk normalt sammen med en

synsvinkel.

arbejdstilladelse

(opholdstilladelsen kan også

udstedes inden indrejse i

Danmark).

Antal tilladelser i alt: 73,092 (1999).

Finland

Arbejdstilladelse skal fremskaffes før indrejse i Finland. Der skal

være et behov for arbejdskraft. Fordelagtige ordninger for

kvalificeret arbejdskraft.

Opholdstilladelse men ingen Ja, normalt for et år, efter 2 år

krav

arbejdstilladelse, kan

permanent

ansøgeren skal kunne påvise opholdstilladelse udstedes.

tilstrækkelige

økonomiske

midler og en forretningsplan.

I princippet muligt men mange 1-10 års opholdstilladelse.

erhverv er i praksis ikke mulige

at opnå for udlændinge.

Frankrig

Krav om visum, arbejdskontrakt og arbejdstilladelse.

Tyskland

Opholdstilladelse (udstedes i højst 5 år) og arbejdstilladelse

kræves. Arbejdstilladelse kræver normalt at der er et behov for

arbejdskraft. Borgere der normalt bor udenfor Tyskland kan i

princippet ikke få arbejdstilladelse. Der er kun meget få

undtagelser til denne regel; kortvarige grænsebeskæftigelse for

arbejdstagere ved udenlandske virksomheder, beskæftigelse hvor

en international udveksling er norma l; faglig uddannelse;

højtstående arbejdstagere og specielt kvalificerede specialister og

sæsonbeskæftigede.

En særlig ordning gælder for grænseregioner (en zone på ca.

50km) som giver de lokale myndigheder ret til at udstede

arbejdstilladelser til grænsearbejdere uden for de nationale

restriktioner på basis af et lokalt behov for arbejdskraft (gælder

ligeledes for Polen og Tjekkiet).

I 2000 etableret en Green Card ordning på IT området (med loft

på 20.000 tilladelser)

Kvotebaserede

aftaler

med Intet behov for arbejdstilladelse

Bulgarien, Tjekkiet, Estland, men langvarige procedurer.

Ungarn, Letland, Litauen, Polen,

Rumænien, Slovakiet, Slovenien.

om praktikanter.

Aftaler med Bulgarien, Tjekkiet,

Ungarn,

Letland,

Polen,

Rumænien, Slovakiet, Slovenien

"opslåede

arbejdere" (hovedsageligt ansat i

byggeindustrien for f.eks. 2 år på

et specifikt projekt) På betingelse

af at lønningerne er i

overensstemmelse med tyske

overenskomstaftaler.

Antal tilladelser i alt: 1.083.268 (2000)

Grækenland

Krav om arbejds- og opholdstilladelse (1 år). Antallet af

arbejdstilladelser bestemmes hvert år (fordelt på lande, erhverv

og region). Arbejdsgiver skal anmode om arbejdstilladelse.

Andelen af tredjelandsstatsborgere i Grækenland må ikke

overstige 10% i virksomheder med mere end 5 ansatte.

Antal tilladelser i alt: 69.600 (Tal fra 1997 inklusive EU borgere)

Aftaler med ansøgerlande: der

gælder særlige bestemmelser for

nøglepersonale

dennes

familiemedlemmer.

Bilateral aftale med Bulgarien om

sæsonarbejde af maksimum 6

måneders/års

arbejde

(hovedsageligt

inden

for

landbrug).

Ja, ansøgeren skal påvise Et års opholdstilladelse kan

tilstrækkelige

økonomiske fornyes årligt i en 5 års periode.

midler og at arbejdet vil give

særlige fordele for den græske

økonomi, osv.

Irland

Krav om arbejdstilladelse. Arbejdstager skal indgive anmodning.

Arbejdstilladelse kræver at der er behov for arbejdskraft (dvs. at

der ikke er ledige irske eller EU statsborgere). Arbejdstilladelse

udstedt til treide landestatsborgere i 1997: 2.600 (eksklusiv

Indien, Pakistan, amerikanske og canadiske statsborgere).

Ja,

men

krav

forretningstilladelse (ansøgere

skal bevise at der er særlige

fordele for den irske økonomi,

at de kan skabe beskæftigelse,

osv. – men der er mange

undtagelser).

Der gives normalt kun tilladelse

så længe arbejdet varer - højst 12

måneder.

Tredjelandestatsborgere

som

ønsker at blive i Irland skal have

tilladelse.

Italien

Hvert år defineres det maksimale antal tredjelandestatsborgere

med adgang til Italien. (1999: 28,000 funktionærer, 2,000

selvstændige). Specielle kvoter reserves til arbejdere fra lande som

har underskrevet bilateral aftale med Italien. Arbejdstageren skal

spørge efter arbejdstilladelse. Adskillige undtagelser forefindes.

Krav

tilladelse

for Kan opnås efter 5 år.

selvstændige begrundet i et Udlændinge skal bevise at de har

konkret arbejde Der skal en tilstrækkelig indkomst, osv.

udvises tilstrækkelige likvide

midler af ansøgeren.

Luxemburg

Arbejdstilladelse skal ansøges af arbejdsgiveren. Der skal betales

bankgaranti. Forskellige ordninger om arbejdstilladelse gives

afhængig af fødested, ophold i Luxembourg og arbejdssted.

Antal tilladelser i alt til tredjelandestatsborgere: 6.800 (1997)

Bankgaranti

skal

stilles, Tredjelandsstatsborgere

med

tilstrækkelige midler, etc. skal ønske om at blive længere end tre

bevises. Ren straffeattest.

måneder skal anmode om et

identitetskort for udlændinge.

Arbejdstilladelser er en betingelse

for

opholdstilladelse

(12

måneder).

Arbejdstilladelse

udstede for en varighed af hhv 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

år, 4 år og en ubegrænset

periode.

Holland

Arbejds- og opholdstilladelse skal ansøges samtidigt.

Arbejdstilladelse kræver et behov for arbejdskraft (ingen ledige

hollandske eller EU borgere). Varighed af arbejdstilladelser:

maksimum 3 år.

Antal i alt: 20.816 (1999)

Krav om opholdstilladelse.

Hollands væsentligste interesser

skal matche. Særlige ordninger

for restauranter, barer, osv.

Opholdstilladelse for lønnet

eller selvstændigt arbejde

bevilges kun hvor der er en

særlig

national

interesse.

Varighed:

år

(kan

forlænges). Efter 3 år kan der

søges om "ret til fri

bevægelighed"

hvorefter

arbejdstilladelse ikke længere

behøves.

Efter 5 års permanent

ophold udstedes på særlige

betingelser en tilladelse.

Portugal

Arbejdstilladelse (1-2 års) kræves; særlig ordning for

sæsonarbejdere. Opholdstilladelse giver adgang til arbejde uden

behov for arbejdstilladelse (samme rettigheder som for

portugisiske arbejdere).

Ja, samme betingelser som for Ja, hvis tredjelandsstatsborgere

funktionærer. Varighed: 2 år har opholdt sig legalt i Portugal i

med mulighed for forlængelse. mindst 10 år, osv.

Spanien

Arbejdstilladelse skal ansøges af arbejdsgiveren. Et kvotesystem

anvendes (fastsættes årligt). Arbejdstilladelse udstedes kun til

sektorer hvor der er mangel på arbejdskraft. Kvoten blev forøget

fra 20,000 til 30,000 i 1999. Der foreligger aftale med Marokko

for sæsonarbejdere.

Antal udenlandske arbejdere i alt: 85.526 (1998).

Arbejdstilladelse

kræves, Opholdstilladelser kan fornyes og

"fordele for den spanske efter 6 års permanent ophold i

økonomi" skal analyseres.

Spanien kan der søges om

permanent ophold.

Sverige

Amterne bestemmer sammen med de nationale myndigheder om Bilaterale aftaler om praktikanter

der skal udstedes midlertidige arbejdstilladelser (midlertidige med de baltiske lande.

opholdstilladelser udstedes i overensstemmelse hermed).

Arbejdstilladelser udstedes kun i tilfælde af mangel på

arbejdskraft.

Antal tilladelser udstedt i 1997: 4.000. Antal udenlandske

arbejdere i alt: 220.000 (herunder EU borgere).

Intet krav om arbejdstilladelse. Efter 2 års ophold i Sverige kan

Opholdstilladelse (i første der ansøges om permanent

omgang for 1 år) kræves før opholdstilladelse.

indrejse i Sverige. Der skal

foreligge

beviser

for

tilstrækkelige

økonomiske

midler.

Forretningsfolk skal investere Efter 4 års arbejdere kan

mindst £200.000 i deres indehavere af tilladelse søge om

forretning og skabe jobs; permanent ophold.

forretningsplan skal indbringes.

England

Arbejdstilladelser (normalt for 3 eller 4 år) skal anmodes om af

arbejdsgiveren

før

arbejderen

indrejser

England.

Opholdstilladelser udstedes i overensstemmelse hermed. Normalt

udstedes kun arbejdstilladelser for højtkvalificeret arbejde. Andre

tilladelser kræver et behov for arbejdskraft.

Antal tilladelser udstedt: 72.599 (1999)

Au-pairs mellem 19 og 27 fra

Malta,

Cypern,

Tjekkiet,

Slovakiet, Slovenien og Ungarn

har adgang uden arbejdstilladelse.

Kilde: European Commission Information Note: The Free Movement of workers in the context of enlargement - Marts 2001

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Besvarelse til Europaudvalget

Alm. del - bilag 32

Arbejds- og Socialministerråd

Løbenr. 559

"Beskæftigelsesministeren bedes - som lovet på Europaudvalgsmødet den 4. oktober 2002 - sende et notat indeholdende en redegørelse for mobiliteten

af lønmodtagere i EU-landene hidtil og i et udvidet EU"

Indledning

Dette notat beskriver indledningsvist den nuværende interne mobilitet mellem de enkelte EU-lande. Efterfølgende beskrives den nuværende

indvandring fra de ti Central- og Østeuropæiske ansøgerlande til EU og Danmark. Afslutningsvis anføres de mulige følger af EU-udvidelen for

migrationen fra Central- og Østeuropa til de nuværende EU-lande.

Følgende central- og østeuropæiske lande forventes - sammen med Malta og Cypern - at blive medlemmer af EU i 2004: Estland, Letland, Litauen,

Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Polen og Slovenien. Yderligere to central- og østeuropæiske lande (Bulgarien og Rumænien) forventes at blive

medlemmer af EU i 2007.

Emnet for dette notat er migrationen fra ovennævnte ti central- og østeuropæiske EU-ansøgerlande. Den mulige migration fra Malta og Cypern skønnes

at være af så begrænset omfang, at den ikke er medtaget i notatet.

Fri bevægelighed i EU

I medfør af Traktaten om de Europæiske Fællesskaber skal enhver i nationaliteten begrundet forskelsbehandling af medlemslandenes arbejdstagere, for

så vidt angår beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejdsvilkår, afskaffes. Det er således et vigtigt mål at fjerne hindringer for den frie bevægelighed

mellem medlemslandene, bl.a. ved at sikre, at personer, der arbejder og opholder sig i et andet medlemsland end hj emlandet, ikke mister deres sociale

rettigheder, når de udnytter deres ret til fri bevægelighed.

Bestræbelser på at sikre den frie bevægelighed internt i EU er begrundet i ønsket om at realisere potentialerne i det indre marked for derigennem at

modvirke kvalifikationsflaskehalse og ubalancer med arbejdsløshed i visse lande og mangel på arbejdskraft i andre lande. En række initiativer er taget

for at fremme mobiliteten intern i EU. Senest har Kommissionen i februar 2002 udarbejdet en handlingsplan vedrørende kvalifikationer og mobili tet.

Omfanget af mobilitet internt i EU

Ikke desto mindre er den geografiske mobilitet internt i EU stadig relativt begrænset. Således skiftede kun 225.000 personer - eller 0,1 % af den

samlede befolkning i EU - officiel adresse mellem to EU-lande i 2000. Til sammenligning flyttede 5,9 % af den samlede befolkning i USA fra én

delstat til en anden i 1999.

I nedenstående

tabel 1

er den interne mobilitet mellem de enkelte EU-lande opgjort, for så vidt angår 1998/1999.

Tabel 1: EU-borgeres mobilitet internt i EU

Luxembourg Portugal Belgien Storbritanien Spanien Danmark Holland Sverige Grækenland Østrig Tyskland Finland Frankrig Italien Total

1999

Danmark

2.0

1998

0.9

1999

1.4

1998

3.8

1998

1.4

1998

–

1998

2.0

1998

13.4

1998

3.6

1998

1.7

1999

1.8

1999

4.5

1998

1.4

1999

2.1

2.4

Belgien

Finland

Frankrig

Grækenland

Holland

16.4

1.0

26.6

1.0

2.7

3.7

1.0

15.7

0.4

6.9

–

1.5

28.3

2.2

22.1

1.2

2.4

22.0

18.3

4.2

5.8

3.3

12.1

0.2

4.9

1.9

5.0

9.6

1.5

7.6

9.7

2.5

10.3

3.4

–

1.1

35.9

7.2

2.4

4.2

3.2

4.1

14.7

–

6.6

1.4

2.6

5.1

4.0

4.2

1.5

2.1

11.3

13.0

4.8

1.1

–

7.0

2.0

3.8

6.7

1.1

–

1.4

3.1

3.5

2.0

7.3

4.5

2.6

3.1

9.9

5.8

19.6 15.0

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Irland

Italien

Luxembourg

Portugal

Spanien

Storbritanien

Sverige

Tyskland

Østrig

Total EU borgere

1.3

6.7

–

25.1

1.3

5.2

1.7

8.5

0.5

100.0

0.7

7.6

0.3

–

18.7

2.3

22.0

1.2

100.0

1.2

9.3

0.7

4.7

4.2

10.8

2.0

11.0

0.9

100.0

2.8

14.2

0.0

3.6

9.8

–

4.4

13.3

0.1

100.0

0.9

8.9

0.1

6.4

–

20.4

2.4

31.9

1.5

100.0

1.7

6.8

0.0

1.2

6.4

16.8

18.4

20.9

2.1

100.0

2.7

6.9

0.1

3.7

5.8

23.8

3.3

23.8

1.8

100.0

1.6

3.5

0.0

0.8

3.4

11.8

–

13.7

1.1

100.0

1.0

9.1

0.1

0.3

0.9

19.5

7.1

26.2

3.6

0.9

10.4

0.3

3.2

2.4

7.6

3.4

52.7

–

2.0

25.8

0.5

10.9

6.1

8.9

2.5

–

8.8

100.0

1.7

4.9

0.0

0.3

3.1

12.9

44.6

12.4

1.8

100.0

2.0

13.8

0.3

31.9

9.2

15.1

2.5

10.7

1.0

1.6

0.1

3.6

10.6

13.3

3.0

4.6

2.0

0.3

7.7

6.2

9.5

3.5

4.2

– 16.4

24.2 11.5

100.0 100.0

100.0 100.0 100.0

% in row

2.5

0.9

8.4

20.5

6.7

2.4

6.0

2.5

0.9

3.6

40.6

0.5

1.8

2.8 100.0

EU-borgere i procent af den

Samlede immigration i landet

Samlet befolkning (1998):

Borgere fra andre EU lande

(i % af

udlændinge)

samlet

antal

89.0

26.3

62.2

18.5

42.7

20.5

28.0

33.9

13.0

25.1

18.7

36.6

13.7

69.7

50.9

48.5

47.5

38.8

27.7

24.4

23.4

22.9

20.2

20.1

19.2

6.1

. . 26.2

Borgere fra andre EU lande

(i % af samlet befolkning)

31.0

0.5

5.5

0.7

1.0

1.2

2.0

1.2

2.3

0.3

2.0

0.3

Kilde: OECD: Trends in international Migration, SOPEMI 2001

Det fremgår af tabel 1, at knapt 28 % af alle borgere, der immigrerede til Danmark i 1998, var EU-statsborgere. Omkring 1/5 af alle

udenlandske borgere, der bor i Danmark, kommer fra et EU-land. Borgere fra Tyskland udgør med 20,9 % den største gruppe af EU-borgere,

der flytter til Danmark. Herefter kommer borgere fra Sverige og England med hhv. 18,4 % og 16, 8 %.

2,4 % af de EU-borgere, der vælger at flytte til et andet EU-land, flytter til Danmark. Det skal i den sammenhæng erindres, at den danske

befolkning udgør 1�½ pct. af EU's samlede befolkning.

Indvandring til EU fra de central- og østeuropæiske lande

I 1999 var der beskæftiget næsten 5,3 mio. ikke-EU-statsborgere i EU, svarende til lidt under 4% af arbejdsstyrken. Godt og vel halvdelen af disse var

beskæftiget i Tyskland. Resten var for langt størstedelens vedkommende beskæftiget i Frankrig, Storbritannien og Østrig (i nævnte rækkefølge).

Antallet af statsborgere fra de central- og østeuropæiske kandidatlande, der var beskæftiget i nuværende EU-medlemslande, androg i 1999 kun 290.000 ud af

de ovenfor nævnte 5,3 mio., svarende til 0,2% af arbejdsstyrken i EU. I Østrig, som har relativt flest beskæftigede fra kandidatlandene, tegnede statsborgere

fra kandidatlandene sig for 1,2% af arbejdsstyrken. I Tyskland er det tilsvarende tal 0,4 %. De to lande tegnede s ig for tilsammen 70% af den i EU

beskæftigede arbejdskraft fra kandidatlandene. Ikke desto mindre udgjorde statsborgere fra kandidatlandene kun ca. 10% af den udenlandske arbejdskraft i de

to lande.

Antallet af indvandrere fra kandidatlandene, heriblandt også familiemedlemmer og studerende, androg i 1999 ca. 830.000, svarende til 0,2% af EU’s

samlede befolkning. 65% af disse opholder sig i Tyskland og næsten 15% i Østrig. Indvandrere i EU fra de enkelte kandidatlande fremgår af figur 1

nedenfor.

Figur 1 Statsborgere fra de central- og østeuropæiske kandidatlande til EU - fordelt på kandidatlande, 1999 (1.000

personer).

Kilde EU-kommissionen: The Free Movement of Workers in the context of enlargement, 2001, s. 30

Antallet af statsborgere fra de central- og østeuropæiske kandidatlande i Danmark samt indbyggere, der stammer fra disse lande, fremgår af

nedenstående tabel 2. Det bemærkes, at kun mellem 1% og 2% af de indvandrede statsborgere fra kandidatlandene til EU opholder sig i

Danmark - hvoraf en stor del stammer fra de historisk betingede flygningsstømme fra Ungarn og Polen.

Tabel 2: Udenlandske statsborgere og indbyggere af udenlandsk oprindelse.

Primo

2002

Udenlandske

statsborgere

Danske

statsborgere

med

Indbyggere af

udenlandsk

oprindelse i alt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Estland

Letland

Litauen

Polen

Slovakiet

Slovenien

Tjekkiet

Ungarn

Bulgarien

Rumænien

I alt

Kilde: Danmarks statisk

503

860

1496

5735

127

254

445

426

1176

udenlandsk

oprindelse

6889

1208

257

1047

533

933

1554

12624

141

274

1653

683

2223

Forventningerne til mobilitet i Europa efter EU-udvidelsen

Den kommende udvidelse af EU i 2004 med ti nye medlemslande med en samlet befolkning på 75 mio. mennesker (sammenlignet med

EU-15’s befolkning på 377 mio. mennesker) aktualiserer debatten om befolkningsvandringer i EU.

En række forskellige undersøgelser har forsøgt at forudsige den fremtidige vandring af arbejdskraft fra kandidatlandene til EU. Et

gennemgående træk ved de foreliggende analyser er, at forfatterne ikke forventer dramatiske stigninger i arbejdskraftvandringerne fra Øst-

til Vestereuropa som følge af EU’s udvidelse.

Der er derfor heller ikke forventninger om voldsomme påvirkninger af arbejdsløshed eller lønniveau i de nuværende EU-lande. Det

forventes dog, at især grænseregionerne i Tyskland, Østrig og Italien vil opleve en markant og mærkbar indvandring fra de nye EU-

medlemmer, når arbejdskraften får lov til at bevæge sig frit.

Tabel 3: Forskellige prognoser for den forventede indvandring af statsborgere fra de central- og østeuropæiske kandidatlande

til det nuværende EU ved fri bevægelighed for arbejdskraften.

Forfatter (år for undersøgelse)

Brücker og Boeri (2000)

Sinn et al. (2001)

Walterskirchen og Dietz (1998)*

Bauer og Zimmermann (1999)*

Fassmann og Hintermann (1997)*

Hille og Straubhaar (2000)*

Salt et al. (1999)

* Bulgarien og Rumænien undtaget.

Kilde: EU Kommissionen, 2000.

Samlet antal

2,9 mio. (efter 10 år)

4,2 mio. (efter 15 år)

Ikke oplyst

2,5 mio. (efter 15 år)

0,7 mio. (på langt

sigt)

Ikke oplyst

2,3 mio. (efter 15 år)

Årlig indvandring i løbet af de

første 10 år

335.000 aftagende til 145.000

380.000 aftagende til 200.000

160.000 aftagende til 110.000

200.000

Ikke oplyst

270.000-790.000

140.000

Anvendte metoder

De foreliggende studier bygger på to principielt forskellige typer af information. Den ene gruppe af prognoser anvender

kvantitative modeller, der estimeres på grundlag af historiske erfaringer om sammenhænge mellem migration og en række

årsagsvariable, hvor især løn- eller indkomstforskelle spiller en stor rolle. Vanskeligheden er naturligvis, at resultaterne fra denne

type af analyser bygger på "dobbelt ekstrapolation" i den forstand, at ma n må forudsætte, at erfaringerne fra en anden

tidsperiode og et andet geografisk område kan overføres til de kommende vandringer fra Øst- og Centraleuropa til de

nuværende EU-lande.

Den anden prognosemetode bygger på interviewundersøgelser af befolkningerne i Øst- og Centraleuropa. Disse studier sigter typisk på at

afdække, hvor stor en del af befolkningen, der har konkrete planer om at emigrere inden for en given tidshorisont. Svarene på denne type

af hypotetiske spørgsmål varierer erfaringsmæssigt med måden spørgsmålene formuleres på og skal derfor tolkes med varso mhed. Et

hovedresultat fra de foreliggende interviews er, at mellem en og fire procent af befolkningerne i de central- og østeuropæiske lande konkret

overvejer at søge beskæftigelse i udlandet. En fordel ved denne type af undersøgelser er, at man kan afdække mere konkrete ønsker og

planer for emigration. En analyse af emigrationsplanerne hos befolkningen i Polen, Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn fra 1997 viser således, at

næsten 2/3 af de adspurgte med migrationsplaner ville vælge Tyskland eller Østrig som destinationslande, mens ganske få nævner de

skandinaviske lande. Omkring 2/3 angiver, at de vil opholde sig i værtslandet en kortere årrække for herefter at vende tilbage til hjemlandet.

Undersøgte karakteristika for personer, der ønsker at emigrere til EU, afspejler ganske godt de historiske erfaringer fra faktiske

migrationsbølger, hvor første generation af udvandrere typisk er ung e og relativt veluddannede.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Boeri og Brücker

Et centralt og ofte citeret analyse finansieret af EU-Kommissionen er

The Impact of Eastern Enlargement on Employment and Labour Markets in the EU Member

States,

States

som er udarbejdet af T. Boeri & H. Brücker (2000). Studiet er sammen med andre analyser sammenfattet i EU-Kommissionens meddelelse fra marts

2001.

Tabel 4 gengiver analysens prognose for den samlede indvandring fra kandidatlandene til de nuværende EU-lande.

Tabel 4: Borgere fra øst- og centraleuropæiske kandidatlande i EU-15, 2002-2030.

2002

1.159.800

2005

1.987.700

2010

2.907.400

2020

3.721.600

2030

3.892.300

EU-

15 i

alt

Kilde: Boeri og Brucker 2000

Analysen påregner årlig indvandringer til de nuværende EU-lande på godt 300.000 personer i årene umiddelbart efter udvidelsen.

Nettoindvandringen forventes relativt hurtigt at flade ud og allerede i år 2015 at være reduceret til ca. 100.000 personer om året. Som anført i

ovenstående tabel 4 forventes antallet af indbyggere fra de nye EU-lande i 2030 at udgøre knapt 4 mio. mennesker.

Udtrykt i procent vil andelen af borgere fra ansøgerlandene i de nuværende EU-lande stige fra 0,2% til 1,1% af befolkningen i løbet af de næste

tre årtier. For ansøgerlandene betyder dette, at den mængde af borgere fra ansøgerlandene, der bor i de nuværende EU-lande, vil stige fra 0,8%

til 4%.

Tyskland og Østrig forventes at ville modtage henholdsvis 65% og 12% af indvandrerne fra de nye EU-lande.

Forventninger til arbejdskraftvandringer til Danmark

For Danmark er på opdrag af Kommission udarbejdet analyser af de økonomiske konsekvenser af EU-udvidelsen, som også inddrager

kortfattede overvejelser om effekterne på arbejdskraften (Kristensen & Jensen, 2001; Madsen & Sørensen, 2002). Begge analyser er baseret på

modelberegninger, der med hensyn til antagelser om arbejdskraftvandringer bygger på studierne af Boeri og Brücker.

Også interesseorganisationerne har været aktive på området. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har således udgivet flere analyser af

arbejdsmarkedskonsekvenserne af EU’s udvidelse.

I den tidligere nævnte analyse fra Boeri og Brucker er der - for de enkelte EU-medlemslande - gennemført en fremskrivning af antallet af

indvandrede fra ansøgerlandene. Skønnet bygger på, at væksten i antal indvandrere fra ansøgerlandene til de nuværende EU-lande efter sker

proportionalt med den nuværende fordeling af borgere fra de central- og østeuropæiske lande i de forskellige EU-lande.

Tabel 5: Skøn over antal statsborgere fra central- og østeuropæiske kandidatlande i Danmark, 2005-2030.

2005

Absolutte

tal

Procentdel

Danmarks

samlede

befolkning

Kilde: Boeri og Brücker 2000 og Danmarks Statistik (befolkningsprognose)

2010

30.200

0,55%

2020

38.700

0,67%

2030

40.400

0,67%

20.700

0,39

Selv om tabel 5 kan give en fornemmelse af de mulige størrelsesordener for indvandringen fra de nye medlemslande, er det samtidig vigtigt at

understrege, at der er tale om en migrationsmodel baseret på, at erfaringer med indvandringen fra Øst- og Centraleuropa fra perioden 1967-1998

kan overføres til den kommende EU-udvidelse.

Det skal fremhæves, at prognosen vedrører antal statsborgere og ikke antal arbejdstagere. Normalt antages antallet af arbejdstagere at udgøre 40-

45 procent af befolkningen, men med mulighed for betydelige afvigelser i tilfælde af vandringer domineret af yngre personer eller midlertidig

migration.

Endelig skal nævnes, at prognosen bygger på en antagelse om helt frie vandringer af arbejdskraft efter udvidelsen. I det omfang, hvor nogle EU-

lande åbner for fri adgang, mens andre bevarer restriktioner i en overgangsperiode, vil der kunne opstå nye vandringsmønstre, som ikke

indfanges af prognosen. Det skal i den sammenhæng erindres, at Tyskland og Østrig har varslet at ville gøre brug af en overgangsordning i en

periode på op til syv år.

Afslutning

I forhold til udsigten til en stagnerende arbejdsstyrke i Danmark vil en forventet begrænset øget indvandring fra Central- og Østeuropa kunne

betyde et værdifuldt tilskud af arbejdskraft inden for eksempelvis sundhedsområdet, ingeniørområdet og i uddannelsessektoren. Andre lande

som eksempelvis Norge og Tyskland har bl.a. gennem en såkaldt Green Card ordning forsøgt at målrette rekrutteringen af udenlandsk

arbejdskraft i tråd med efterspørgslen på de nationale arbejdsmarkeder (jævnfør særskilt notat herom til FEU).