Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del Bilag 203
Offentligt
1461239_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 203)
udenrigsministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
11. november 2002
Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 24. oktober 2002 (Alm. del – bilag 124) vedlægges
Statsministeriets besvarelse af spørgsmål 11.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461239_0002.png
STATSMINISTERIET
Dato:
STM0013
Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål 11 (Alm. del – bilag 124) stillet af Folketingets Europaudvalg den
24. oktober 2002.
Spørgsmål:
"Udvalget anmoder om at få tilsendt statsministerens talepapir vedrørende samrådsspørgsmål C, jf. alm. del – bilag 5:
"Kan statsministeren bekræfte de beregninger over EU-Kommissionens budgetforslag for 2004-2006, som er fremlagt af
Financial Times og EurActiv, jf. omstående artikler og som viser, at en række ansøgerlande alt andet lige vil blive
nettobetalere til EU fra 2004?
Statsministeren bedes endvidere redegøre for, hvilke initiativer han vil tage for at forhindre, at det endelige
forhandlingsresultat ender med, at de langt fattigere ansøgerlande bliver nettobetalere til EU, herunder minimum at de ikke
skal betale fuld budgetbidrag til en landbrugspolitik, som de ikke selv modtager fuld støtte fra og eksempelvis ved at give dem
reduktion i deres bidrag til EU."
Svar:
Der henvises til vedlagte notat om statsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål C den 23. oktober 2002.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461239_0003.png
Dato: 5. november 2002
J.nr.:
Sagsbeh.: KB
Notat om besvarelse af samrådsspørgsmål C fra Europaudvalget
Folketingets Europaudvalget har den 2. oktober 2002 stillet følgende samrådsspørgsmål C til statsministeren: "Kan
statsministeren bekræfte de beregninger over EU-Kommissionens budgetforslag for 2004-2006, som er fremlagt af Financial
Times og EurActiv, jf. omstående artikler og som viser, at en række ansøgerlande alt andet lige vil blive nettobetalere til EU
fra 2004?
Statsministeren bedes endvidere redegøre for, hvilke initiativer han vil tage for at forhindre, at det endelige
forhandlingsresultat ender med, at de langt fattigere ansøgerlande bliver nettobetalere til EU, herunder minimum at de ikke
skal betale fuld budgetbidrag til en landbrugspolitik, som de ikke selv modtager fuld støtte fra og eksempelvis ved at give dem
reduktion i deres bidrag til EU."
Samrådsspørgsmål C var sat på Europaudvalgets dagsorden den 23. oktober 2002. Statsministerens svar, som imidlertid ikke
blev afgivet, ville have indeholdt følgende synspunkter:
Spørgeren henviser til nogle artikler, der påpeger, at en række kandidatlande kunne blive nettobetalere til EU’s budget.
Det kan bekræftes, at beregningerne viser, at i 2004 kunne det blive tilfældet for fire kandidatlande: Cypern, Malta, Slovenien
og Tjekkiet. Tallene for 2005 og 2006 viser, at bundlinjen fortsat kunne være rød for Cypern, Malta og Slovenien.
For de øvrige 6 kandidatlande, som forhåbentlig vil kunne afslutte forhandlinger i år, viser bundlinjen et positivt resultat
allerede fra 2004.
Når nogle kandidatlande kunne havne i denne situation skyldes det, at de er relativt velstillede og har en lille landbrugssektor.
En medvirkende årsag er, at det tager nogle år, før de forskellige EU-programmer og –ordninger begynder at udløse
udbetalinger. Det betyder mindre betalinger fra EU’s budget de første år, samtidig med at kandidatlandene skal betale fuldt
bidrag til EU’s budget fra starten.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461239_0004.png
Der er altså en naturlig teknisk forklaring på disse tal.
Det er lige så klart, at der politisk ville være tale om en fuldstændig uacceptabel situation. Man kan ikke byde de nye
medlemslande velkommen og samtidig præsentere dem for en regning, i det øjeblik de træder ind ad døren. Derfor vil
formandskabet på Det Europæiske Råd i Bruxelles søge at opnå de øvrige landes tilslutning til en løsningsmodel baseret på et
forslag fra Kommissionen.
Modellen sikrer, at intet kandidatland modtager mindre fra EU i 2004, end det modtog året før tiltrædelsen altså i 2003, hvor
landene modtager førtiltrædelsesstøtte. For at udligne forskellen har Kommissionen og formandskabet lagt op til, at de
berørte lande skal modtage et beløb fra EU’s kasser i såkaldt budgetkompensation. Princippet skal også gælde i 2005 og 2006.
Målet er som sagt at nå til enighed om denne model i løbet af de næste par dage i Bruxelles. Formandskabet vil arbejde hårdt
for en fair løsning.
--- o O o ---
Det skal bemærkes, at Det Europæiske Råd i Bruxelles tilsluttede sig princippet om, at de nye medlemslande ikke må
modtage mindre i 2004-2006 end året før tiltrædelse altså 2003. Dette fremgår af konklusionernes pkt. 14, der bl.a. lyder: " ..
Hvis den forventede likviditetsbalance over for Fællesskabets budget sammenlignet med 2003
skulle være negativ for enkeltstående kandidatlande i årene 2004-2006, vil der blive tilbudt midlertidig budgetkompensation.
.."