Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del Bilag 270
Offentligt
1461172_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 270)
miljøministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
26. november 2002
KOMITÉSAG
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministeriets notat samt grundnotat om forslag
til Kommissionens direktiv om begrænsning af markedsføring og anvendelse af blue colourant (12. tilpasning
til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 76/769/EØF om begrænsning af markedsføring og anvendelse af
visse farlige stoffer og præparater), KOM(2002) yyy endelig.
Forslaget er sat til afstemning den 27. november 2002 i Komiteen vedrørende tilpasning til den tekniske
udvikling af direktiv 76/769/EØF.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461172_0002.png
MILJØstyrelsen
26. november 2002
Internationalt kontor J. nr. M 1034-0051
OK/6
MEM 447
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Forslag til Kommissionens direktiv om begrænsning af markedsføring og anvendelse af blue colourant (12.
tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 76/769/EØF om begrænsning af markedsføring og
anvendelse af visse farlige stoffer og præparater)
KOM (2002) yyy endelig
Forslaget til Kommissionens direktiv er sat på dagsordenen for Komitéen vedrørende tilpasning til den tekniske
udvikling af direktiv 76/769/EØF den 27. november 2002 med henblik på afstemning.
Med forslaget tilføjes en ny liste til direktivet, hvis formål er at forbyde anvendelsen af visse azofarvestoffer beregnet til
farvning af tekstiler og lædervarer i koncentrationer større end 0,1%. Forbudet gælder både som stof og som del af et
kemisk produkt. Første stof, der foreslås optaget på denne liste, er farvestoffet "blue colourant". Dette stof foreslås
forbudt, da det er meget giftigt for vandmiljøet og kun vanskeligt nedbrydes, ligesom det også anføres, at stoffet kan nå
ud i miljøet via spildevandet. Resten af forslaget forbliver uændret i forhold til direktiv 2002/61/EF, dog ophæves
Kommissionens forpligtelse til senest den 11. september 2005 at tage bestemmelserne om azofarvestoffer op til revision.
Danmark agter at stemme for forslaget, idet Danmark dog arbejder for, at Kommissionens forpligtelse til at tage
bestemmelserne om azofarvestoffer op til revision ikke ophæves.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461172_0003.png
MILJØstyrelsen
26. november 2002
Kemikaliekontoret J. nr. M 1034-0051
beb/12
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Forslag til Kommissionens direktiv om begrænsning af markedsføring og anvendelse af blue colourant (12.
tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 76/769/EØF om begrænsning af markedsføring og
anvendelse af visse farlige stoffer og præparater)
KOM (2002) yyy endelig
1. Status
Medlemslandene modtog den 29. oktober 2002 forslaget til Kommissionens direktiv.
Forslaget har hjemmel i artikel 2a i Rådets direktiv 76/769/EØF om begrænsning af markedsføring og anvendelse af
visse farlige stoffer og præparater. Herefter vedtages ændringer, der er nødvendige for tilpasning af bilagene til den
tekniske udvikling, og som vedrører stoffer og præparater, der allerede er omfattet af dette direktiv, efter
fremgangsmåden i artikel 21 i direktiv 67/548/EØF (forskriftsproceduren).
Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/61/EF af 19. juli 2002 om 19. ændring af Rådets direktiv
76/769/EØF skal anvendelsesbegrænsningen vedrørende visse azofarvestoffer i tekstil- og lædervarer træde i kraft i
medlemslandene senest den 11. september 2003. Danmark stemte for direktiv 2002/61/EF. Direktivet er ikke gennemført
i dansk ret endnu.
Forslaget til Kommissionens direktiv er sat på dagsordenen for Komitéen vedrørende tilpasning til den tekniske
udvikling af direktiv 76/769/EØF den 27. november 2002 med henblik på afstemning.
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Notat om 19. ændring af Rådets direktiv
76/769/EØF er senest forelagt Europaudvalget den 23. november 2001.
2. Formål og indhold
Med indeværende forslag til tilpasning af 2002/61/EF tilføjes en ny liste, hvis formål er at forbyde anvendelsen af visse
azofarvestoffer beregnet til farvning af tekstiler og lædervarer i koncentrationer større end 0,1%. Forbudet gælder både
som stof og som del af et kemisk produkt. Første stof, der foreslås optaget på denne liste, er farvestoffet "blue
colourant". Dette stof foreslås forbudt, da det e r meget giftigt for vandmiljøet og kun vanskeligt nedbrydes, ligesom det
også anføres, at stoffet kan nå ud i miljøet via spildevandet. Resten af forslaget forbliver uændret i forhold til direktiv
2002/61/EF, dog ophæves Kommissionens forpligtelse til senest den 11. september 2005 at tage bestemmelserne om
azofarvestoffer op til revision.
3. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet
Kommissionen redegør ikke for nærheds- og proportionalitetsprincippet i forbindelse med dette forslag. Der er tale om
en gennemførelsesbestemmelse af en allerede vedtagen rådsretsakt.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461172_0004.png
4. Konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige konsekvenser:
Der er endnu ingen dansk lovgivning på området. Det er nærliggende at indarbejde Kommissionens direktiv i arbejdet
med en bekendtgørelse, der vil gennemføre direktiv 2002/61/EF senest den 11. september 2003. Bekendtgørelsen vil
blive udstedt med hjemmel i lov om kemiske stoffer og produkter.
Ifølge forslaget til Kommissionens direktiv skal dette træde i kraft senest den 31. december 2003, og
anvendelsesbegrænsningen skal få virkning senest den 30. juni 2004.
Økonomiske og administrative konsekvenser:
Forslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, amter eller kommuner.
Azofarvestoffet "blue colourant" produceres ikke i Danmark og er ikke registreret i Produkt-registret. Det kan imidlertid
ikke udelukkes, at stoffet findes i importerede varer, specielt varer importeret fra lande uden for EU. Derfor vurderes
forslaget kun at medføre meget begrænsede om ingen ekstraomkostninger for erhvervslivet.
Beskyttelsesniveau:
En vedtagelse af forslaget vil have en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark, idet stoffet er meget giftigt
for vandmiljøet.
Forslaget vurderes ligeledes at forbedre beskyttelsesniveauet i EU.
5. Høring
Forslaget har været i høring i specialudvalget (miljø). Dansk Vand- og Spildevandsforening går ind for Kommissionens
forslag. Foreningen støtter desuden den danske holdning vedrørende opretholdelsen af Kommissionens forpligtelse til at
tage bestemmelserne om azofarver til revision senest dec. 2005.
Der er ikke indkommet yderligere høringssvar.