Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del Bilag 285
Offentligt
1461159_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 285)
udenrigsministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
FIU, Alm. del - bilag 49 (Løbenr. 6256)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
27. november 2002
Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 4. oktober 2002 (Alm. del – bilag 36) vedlægges
Udenrigsministeriets besvarelse af spørgsmål 7.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461159_0002.png
NOTITS
Til:
Folketingets Europaudvalg
J.nr.:
400.D.9-1
CC:
Fra:
Bilag:
Udenrigsministeriet
Besvarelse af spørgsmål 7
Folketingets
Europaudvalg
udenrigsministeren
fra
til
Dato:
20. november 2002
Emne:
Besvarelse af spørgsmål 7 (Alm. del – bilag 36) af 4. oktober 2002 fra Folketingets Europaudvalg.
Spørgsmål 7:
"Ministeren bedes udarbejde en gennemgang af, hvilke økonomiske fordele og ulemper, som ikke direkte kan aflæses af Danmarks betalinger til og
fra EU, der har forekommet og stadig forekommer på baggrund af det danske medlemskab af EF/EU. Det gælder perioden fra 1973 og frem til
i dag. Der tænkes for eksempel på effekterne af Det Indre Marked m.v."
Svar:
De samlede økonomiske konsekvenser af EU-medlemskab er svære at kvantificere. En lang række EU-politikker har direkte
eller indirekte effekter på Danmarks økonomi og rammebetingelser. Det er således i mange tilfælde vanskeligt at belyse
effekterne af enkelte tiltag ud fra en ’alt andet lige’-betragtning.
Adgangen til det indre marked har en vigtig, positiv betydning for danske virksomheders afsætningsmuligheder og dermed
for dansk økonomi. EU’s forestående udvidelse er også her af stor relevans.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461159_0003.png
De økonomiske konsekvenser af udvidelsen belyses i de nedenfor anførte rapporter.
Tilhørsforholdet til anden fase af den økonomiske og monetære union og den deraf følgende stabilitetsorienterede
økonomiske politik har desuden afgørende betydning for de økonomiske rammebetingelser og muligheder for økonomisk
vækst.
Den fælles handelspolitik spiller en vigtig rolle for medlemslandenes deltagelse i den internationale handel, herunder også en
gavnlig påvirkning af de økonomiske betingelser.
En række politikker og processer i EU sigter på at styrke de økonomiske vækstmuligheder og har dermed betydning for
dansk økonomi. De økonomiske samarbejdsprocesser omfatter blandt andet de generelle økonomisk-politiske retningslinier,
beskæftigelsesretningslinierne, Lissabon-processen, der via den åbne koordinationsmetode sigter på at gøre EU til verdens
mest konkurrencedygtige, vidensbaserede økonomi inden 2010, Cardiff-processen om øget konkurrence på produkt- og
kapitalmarkederne samt en række andre tiltag.
De fleste dele af EU-samarbejdet har endvidere økonomisk betydning for Danmark. Der kan nævnes områderne
forbrugerpolitik og fødevaresikkerhed, miljø, transport, telekommunikation, beskæftigelse, landbrug, fiskeri, energi,
konkurrencepolitik, strukturpolitik, samarbejdet på skatteområdet, forskning samt uddannelse.
At Danmark politisk er placeret i et forpligtende EU-samarbejde, der bygger på retsstat, demokrati, respekt for
menneskerettigheder og internationalt medansvar, er naturligvis i sidste instans også af stor betydning for Danmarks
økonomiske velstand.
For mere detaljeret gennemgang af de økonomiske konsekvenser af Danmarks medlemskab af EU henvises til
publikationerne "EU's udvidelse mod øst" (Økonomiministeriet 1996), "Danmark i det økonomiske samarbejde i
EU" (Økonomiministeriet 1998), "Danmark og Euroen" (Økonomiministeriet og Finansministeriet 2000), "The Challenge of
EU Enlargement" (Udenrigsministeriet/Danmarks Eksportråd 2002) og "Kandidatlandenes vej til EU" (Udenrigsministeriet
2002).
Udenrigsministeriet
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461159_0004.png