Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del Bilag 297
Offentligt
1461147_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 297)
udenrigsministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
29. november 2002
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 5. december 2002 – dagsordenspunkt rådsmøde
(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 9.-10. december 2002 – vedlægges Udenrigsministeriets
reviderede notat om dagsordenspunkt 1.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461147_0002.png
REVIDERET AKTUELT NOTAT
Til:
Folketingets Europaudvalg
J.nr.:
CC:
Fra:
Emne:
Bilag:
Dato:
29. november 2002
Revideret bidrag til det samlede aktuelle
notat for rådsmøde (almindelige
anliggender og eksterne forbindelser)
den
9.-10.
december
2002:
Dagsordenspunkt 1: Mellemøsten
Nyt notat.
På rådsmødet ventes en drøftelse af, hvordan EU kan bidrage til at bedre situationen, fremskynde den palæstinensiske
reformproces og fremme en genoptagelse af politiske forhandlinger om etableringen af en palæstinensisk stat. Rådet vil
desuden forberede erklæringen om Mellemøsten til Det Europæiske Råd i København.
Situationen i Mellemøsten er fortsat spændt. Den 28. november – samme dag som attentatet i Kenya mod Hotel "Paradise
Mombasa" og misilangrebet mod et israelsk fly i Mombasa – blev seks israelere dræbt i forbindelse med et terrorattentat mod
et Likud-kontor i det nordlige Israel. Attentatet fandt sted en uge efter, at en palæstinensisk selvmordsbombe mod en bus i
Jerusalem kostede mindst 11 civile israelere livet. Israelske militære aktioner i Gaza og på Vestbredden har desuden resulteret
i adskillige dræbte palæstinensere. Israelske styrker er desuden rykket ind flere steder både på Vestbredden og i Gazastriben i
en målrettet jagt på militante palæstinensere og har igen besat Betlehem – som blev rømmet i oktober 2002. En britisk ansat i
FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge (UNWRA) blev i forbindelse med en skudveksling den 22. november i
Jenin dræbt af skud fra israelsk militær.
Omfanget af de israelske bosættelser øges fortsat både på Vestbredden og i Gaza, bl.a. i forbindelse med såkaldt ’naturlig
vækst’ af eksisterende bosættelser. Siden 1993 er bosættelsesbefolkningen steget fra omkring 250.000 til knap 400.000. 42% af
Vestbredden anvendes nu direkte eller indirekte til bosættelser. For Gaza er tallet omkring 20%.
Kvartet-task forcen om palæstinensiske reformer mødtes den 14. november under formandskabets ledelse. Der var på mødet
enighed om, at palæstinenserne aktivt bør fortsætte reformprocessen, ikke mindst på områder hvor tiltag kunne gennemføres
på trods af de israelske restriktioner (udgangsforbud, spærringer etc.). Desuden var der enighed om, at Israel må genoptage
den månedlige overførsel af tilbageholdt palæstinensisk skat og moms og lempe restriktionerne på bevægelsesfriheden.
EU og USA forhandler fortsat om en fælles køreplan for oprettelsen af en palæstinensisk stat i 2005, som forventes godkendt
på Mellemøst-Kvartettens næste møde den 20. december 2002 i Washington.
Der forventes desuden en drøftelsen om den seneste udvikling i Irak-spørgsmålet.
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevant for dette punkt.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461147_0003.png
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmøde (almindelige anliggender
og eksterne forbindelser) den 18.-19. november 2002.