Besvarelse på bilag 533
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 396)
industriministerråd
(Offentligt)
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg, den 16. december 2002
Udvalget udbeder sig - i fire eksemplarer - ministerens
besvarelse af følgende spørgsmål:
34. Er det i forlængelsen af aftalen om Ignalinaværkets fremtid regeringens politik at søge energiproduktion ved
kernekraft mindsket, eller er det regeringens politik at fremme energiproduktion ved atomkraft i kandidatlandene og
andre europæiske lande udenfor det nuværende EU med henblik på, udover at sikre forsyningssikkerhed, at minimere
EU-landenes umiddelbare CO2-reduktionsforpligtelser?
35. I hvilken udstrækning kan elproduktion fra atomkraft udenfor EU kompensere for opfyldelsen af EU's 8 pct.
reduktionsforpligtelse under Kyoto-protokollen?
36. Har regeringen analyseret, hvordan EU-Kommissionens meddelelse om nuklear sikkerhed i Den Europæiske Union
(Europaudvalget, alm. del bilag 293) vil påvirke antallet af skibstransporter med radioaktive materialer gennem danske
farvande, hvis forslagene gennemføres?
37. Er det tilladt at transportere radioaktive materialer gennem danske farvande med skibe med enkeltskrog? I
bekræftende fald bedes ministeren oplyse omfanget af skibstransporter med radioaktive materialer gennem danske
farvande med skibe med enkeltskrog.
P.u.v.
Claus Larsen-Jensen,
formand.
Til
udenrigsministeren
kopi til økonomi- og erhvervsministeren (Løbenr. 7241)